Tre personer er døde med salmonella, efter at de har spist naturlægemidlet Husk Psyllium-frøskaller.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

I alt er 33 personer mellem 2 og 92 år blevet syge med den samme type salmonella, og flere er alvorligt ramt. Indtil videre har 19 personer været indlagt, og tre personer er altså døde.

Alvorligt udbrud

Alle de syge har spist Husk Psyllium-frøskaller. Derfor har producenten Orkla Care A/S tilbagekaldt flere produkter, der er fundet salmonella i.

- Det er et alvorligt og stort udbrud med mange syge og både indlagte og dødsfald. Derfor vil vi gerne opfordre alle, der har Husk-produkter hjemme hos sig, til at tjekke, om de ligger inde med nogle af de ramte produkter, siger epidemiolog Luise Müller fra SSI i pressemeddelelsen.

De tilbagekaldte produkter hedder:

Naturlægemiddel HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler Kosttilskuddet HUSK Psyllium Mavebalance Basic, kapsler

Se batchnumrene på de tilbagekaldte produkter i bunden af artiklen. Nummeret står altid på plastbeholderen.

Risikoen er lille

Det er første gang, at Statens Serum Institut har udpeget et naturlægemiddel som årsag til et salmonellaudbrud. Og det vækker bekymring, fordi folk, der tager produktet, ofte har maveproblemer i forvejen.

- Jeg er derfor bekymret for, at salmonellainfektionen ikke bliver påvist, fordi personerne eller deres læge tror, at symptomerne på salmonellainfektionen stammer fra deres eksisterende maveproblemer, siger Luise Müller.

Risikoen for, at man er smittet med salmonella, er dog lille, selvom man har spist de tilbagekaldte produkter, skriver SSI.

Symptomer på salmonella er oftest milde og går over af sig selv. Men ved vedvarende symptomer eller tvivlsspørgsmål kan man henvende sig til sin egen læge.

Fredag i sidste uge oplyste SSI første gang i en pressemeddelelse, at naturlægemidlet sandsynligvis var årsag til et salmonellaudbrud. Dengang kendte man til 25 personer, der var blevet syge. Men SSI har kendt til udbruddet i længere tid.

- Allerede i slutningen af januar finder vi ud af, at der er en ophobning af salmonella, som vi så har fulgt over tid. I marts kom der så massivt mange tilfælde, hvor vi så samtidigi via interviews kunne indkredse en fællesnævner for det her, fortæller Luise Müller til TV 2.

Fællesnævneren var altså Husk Psyllium-frøskaller.

De tilbagekaldte produkter er:

HUSK Psyllium mavebalance Basic, kapsler

Batchnummer 500784 med udløbsdato 31.05.2023

Se eventuelt mere her.

HUSK Psyllium Mavebalance Basic, kapsler

Batchnummer 505433 med udløbsdato 30.09.2023.

Se eventuelt mere her.

HUSK Psyllium-frøskaller, kapsler

175 stk, batchnummer 20190019 med udløbsdato 06.2023

175 stk, batchnummer 20190024 med udløbsdato 06.2023

175 stk, batchnummer 20190025 med udløbsdato 06.2023

175 stk, batchnummer 20190036 med udløbsdato 10.2023

175 stk, batchnummer 20190031 med udløbsdato 09.2023

175 stk, batchnummer 20190029 med udløbsdato 08.2023

175 stk, batchnummer 20190030 med udløbsdato 08.2023

175 stk, batchnummer 20190027 med udløbsdato 07.2023

175 stk, batchnummer 20190026 med udløbsdato 07.2023

175 stk, batchnummer 20190021 med udløbsdato 06.2023

175 stk, batchnummer 20190022 med udløbsdato 06.2023

175 stk, batchnummer 20190035 med udløbsdato 10.2023

175 stk, batchnummer 20190020 med udløbsdato 06.2023

175 stk, batchnummer 20190037 med udløbsdato 10.2023

275 stk, batchnummer 20190034 med udløbsdato 09.2023

275 stk, batchnummer 20190018 med udløbsdato 05.2023

275 stk, batchnummer 20190033 med udløbsdato 09.2023

Se eventuelt mere her.

Regeringen har bedt Sundhedsstyrelsen om oplæg til, hvordan AstraZenecas vaccine eventuelt vil kunne tilbydes borgere, der vil have den.

- Jeg har bedt sundhedsmyndighederne afklare fordele og ulemper ved en model, hvor AstraZeneca-vaccinen kan ordineres til borgere, der aktivt ønsker at blive vaccineret med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til TV 2.

Vaccinen fra AstraZeneca blev onsdag droppet som en del af det danske vaccinationsprogram, da Sundhedsstyrelsen mener, at smittesituationen i Danmark er så godt under kontrol, at der ikke er grund til at tage en unødig risiko.

Søren Brostrøm sagde på et pressemøde onsdag, at vaccinens sjældne bivirkninger, der kan give blodpropper, vurderes at ramme 1 ud af 40.000. Det svarer til 0.0025 procent.

Sundhedsministeriet oplyser, at det endnu ikke er fastlagt, hvad der skal ske med de indkøbte AstraZeneca-vacciner.

- Det er vigtigt, at vi grundigt får belyst de mulige fordele og ulemper ved en sådan ordning, inden vi tager stilling, så vaccineindsatsen fortsat er en tryg oplevelse for alle, siger Magnus Heunicke.

Flere partier vil have vaccinen gjort frivillig

En række partier sagde onsdag til TV 2, at danskerne selv skal være herre over, om de vil have vaccinen eller ej.

Ifølge Liberal Alliance er 1 ud af 40.000 en meget lav risiko. Derfor foreslog partiet onsdag at gøre vaccinen frivillig.

- Det er farligere at tage p-piller, sagde Liberale Alliances politiske leder Alex Vanopslagh om risikoen ved AstraZeneva-vaccinen.

Både konservative og Nye Borgerlige bakker op om forslaget, mens Venstre og Dansk Folkeparti er åbne for idéen.

Formand Jakob Ellemann-Jensen (V) efterlyser mere viden om begrundelserne for at droppe vaccinen til at begynde med.

– Vi har en fin tradition i Danmark for, at sundhedsmyndigheder godkender vacciner, og det skal politikere ikke til at gøre. Men det her er jo netop en vaccine, der er godkendt af myndighederne, siger han.

Også Radikale Venstre er villige til at se på, om det er muligt. Enhedslisten afviste forslaget.

Søren Brostrøm sagde på pressemødet, at det bestemt er muligt at indføre en model, hvor man kan gøre vaccinen frivillig. Han ville dog ikke selv gå ud og anbefale det.

- Jeg tror ikke, at efterspørgslen bliver så stor, men det kan godt lade sig gøre, hvis det ønskes, sagde han på pressemødet onsdag eftermiddag.

Omkring 150.000 danskere nåede at få første stik med AstraZeneca-vaccinen, inden den blev droppet af sundhedsmyndighederne.

Danske Mads Nissen har vundet verden bedste pressefoto 2021. Samtidig vandt han også i kategorien 'Generelle nyheder - enkeltbilleder' ved prisuddelingen af World Press Photo 2021.

Prisen fik han for sit billede The First Embrace, den første omfavnelse.

Billedet forestiller 85-årige Rosa Luzia Lunardi, der for første gang i fem måneder får et knus.

Det er taget på et plejehjem i São Paulo i Brasilien, der som i Danmark havde været lukket for besøgende som følge af coronapandemien.

Plejerne var ligeledes beordret til at holde afstand til beboerne og undgå unødig fysisk kontakt.

Men et plastik ’kramme-gardin’ gjorde det pludselig muligt igen at omfavne hinanden – og det er præcis, hvad sygeplejersken Adriana Silva da Costa Souza gjorde. Hun holdt Rosa helt tæt ind til sig.

Som en mavepumper

Normalt foregår prisuddelingen i en stor sal i Amsterdam, hvor den hollandske kongefamilie og omkring 1000 mennesker deltager, men i år måtte Mads Nissen overvære showet fra sit hjem i København.

Og selvom situationen og billedet er taget på en dyster baggrund, så var det en glad og stolt Mads Nissen, TV 2 mødte.

- Jeg har dokumenteret lidelsen i denne pandemi, de fyldte kirkegårde og ambulancerne, men med det her billede fandt jeg kærligheden og solidariteten, siger Mads Nissen til TV 2.

På vinderbilledet ligner det nærmest, at den 85-årige Rosa får englevinger, men det er først, da Mads Nissen kommer ud i bilen, at han 'rigtig' ser billedet.

- Det gav et sus i maven på mig. Intuitivt kunne jeg mærke, at det her billede var noget særligt, men det var først efterfølgende, at jeg rigtig mærkede det, siger han.

Mads Nissen fortæller desuden, at han har været i kontakt med både Rosa og sygeplejersken Adriana, der begge fulgte med i uddelingen. De har det begge godt, og ingen af dem var i tvivl om, at han ville vinde.

Som en mavepumper

Thomas Borberg, der er fotochef på Politiken, hvor Mads Nissen er ansat, har selv siddet i juryen i World Press Photo, og for ham er billedet noget helt usædvanligt.

- Det gjorde dybt indtryk på mig, da jeg så det i august, og det tror jeg også, at det vil gøre om ti eller tyve år, siger Thomas Borberg til TV 2.

Og blandt andet det, at fotografiet viste kærligheden og omsorgen midt i døden og sygdommen, gør, at mange vil kunne relatere til det.

- Der er ikke nogen regler for, hvad der er et godt fotografi, men hvis det giver dig en mavepumper, når du ser det, så plejer det at være en god indikation, siger han.

Vinder for anden gang

Også i 2015 blev Mads Nissens billede kåret som det verdens bedste pressefoto.

Dengang var det for billedet "Jon and Alex", der forestillede det homoseksuelle par, Jon og Alex, der boede i Skt. Petersborg.

Billedet var en del af en serie, der fortalte om forholdene for LGBTQ+ personer i Rusland.

For tredje gang i denne uge er et plejehjem i hovedstadsområdet nu ramt af et udbrud med coronavirus - selvom både beboere og personale er blevet tilbudt vaccination.

På plejecentret Humlehusene i Albertslund Kommune er fire beboere og to ansatte i denne uge således konstateret smittet med coronavirus. Det gælder i plejecentrets afdeling 1 og 7, oplyser kommunen i en meddelelse.

En af beboerne er indlagt på hospitalet med coronavirus, mens de tre øvrige kun har milde symptomer, oplyser kommunen til TV 2 Lorry. Kommunen kan ikke afvise, at beboeren på sygehus også har andre sygdomme, der kan have ført til indlæggelse.

Situationen bekymrer formanden for vestegnskommunens Social- og Sundhedsudvalg, Paw Østergaard Jensen (S).

Det er bekymrende. Selvfølgelig er det det

Paw Østergaard Jensen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Albertslund Kommune

- Det er bekymrende. Selvfølgelig er det det. Vi havde jo forventet, at det ikke ville komme, når nu de er vaccineret, siger Paw Østergaard Jensen til TV 2 Lorry.

Besøgsforbud i fire uger

De fire beboere er alle vaccineret, mens kommunen ikke er klar over, om de to medarbejdere har sagt ja tak til tilbud om vaccine mod covid-19.

For at undgå yderligere smittespredning har Styrelsen for Patientsikkerhed indført besøgsforbud i plejecentrets afdeling 1 og 7 fire uger frem. Beboerne kan derfor nu kun få besøg af den nærmeste pårørende. Besøget skal samtidig foregå i egen bolig.

I første omgang blev de to medarbejdere konstateret smittet, og siden da valgte plejecentret også at teste beboerne. Herefter stod det klart, at tre beboerne var smittet og senere på ugen blev yderligere én beboer altså også konstateret smittet.

De nærmeste pårørende på plejecentret har fået direkte besked.

Kan ikke afvise infektion

Tirsdag kunne TV 2 Lorry fortælle, at et plejehjem i Herlev og plejehjemmet Ørbygård i Rødovre Kommune også er ramt af smitteudbrud blandt vaccinerede beboere.

I den forbindelse sagde Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, at der kan være flere årsager til, at plejehjemsbeboere bliver smittet, selvom de er blevet vaccineret.

- Det, der formodentligt er sket, er, at deres immunforsvar ikke har reageret optimalt på vaccinen, og det betyder, at de ikke er i stand til at afvise infektionen.

- Det er klart, at får man først virussen ind på et plejehjem, så er det et relativ tæt og nært miljø, hvor en infektion nemt spreder sig, sagde han til TV 2 Lorry.

Også tidspunktet for vaccinationen og om alle ansatte er vaccinerede, kan være medvirkende faktorer på smitten. Allan Randrup Thomsen pegede dog på, at vaccinen stadig virker, selvom der er smitteudbrud.

Polen har torsdag givet de første stik med vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson, selv om selskabet har sat udrulningen af vacciner i Europa i bero.

Polens begrundelse for at gå i gang er, at fordelene i forhold til at forhindre coronavirus opvejer de ulemper, der måtte være med bivirkninger.

Det fortæller Michal Dworczyk, som fører tilsyn med Polens vaccineprogram.

- I forhold til Johnson & Johnson-vaccinen er det i dag første dag, vi har brugt den.

- Vi har ikke fået nogen signaler om, at der skulle være problemer, eller at patienter har afvist at tage vaccinen, siger han ifølge Reuters.

Sat i karantæne i Europa og USA

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, valgte tirsdag at sætte vaccinationer med Johnson & Johnson-vaccinen på pause.

Der er registreret seks sjældne tilfælde med blodpropper blandt de knap syv millioner, som har fået vaccinen i USA. Det skal nu undersøges, om der er en sammenhæng.

Den amerikanske pause betød, at Johnson & Johnson valgte at udskyde udrulningen i Europa, som ellers skulle til at starte.

I Danmark står der i underkanten af 40.000 Johnson & Johnson-vacciner på køl.

De kan ifølge Sundhedsstyrelsen ikke anvendes, fordi Johnson & Johnson har sat dem i "karantæne". Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det ser foreløbig ikke ud til, at påsken har sat et voldsomt aftryk på de danske smittetal med coronavirus.

Det siger Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Der er måske en anelse højere positivprocent, men det er så lidt, at jeg ikke tror, man kan lægge noget særligt i det, siger han. Der var torsdag 798 nye positive prøver for coronavirus. De udgjorde 0,40 procent af det samlede 201.329 analyserede PCR-test fra Statens Serum Institut (SSI).

Tallene er dermed stabile i forhold til, hvordan de har set ud cirka siden februar.

Det er dog endnu for tidligt at endelig konkludere, om påsken førte til markant øget smitte i Danmark, mener Hans Jørn Kolmos.

- Jeg vil godt lige se en uge mere. Så vil jeg begynde at sige, at vi kan drage konklusionen af, hvad der er sket i påsken. Foreløbig har vi ikke kunnet se noget, der antyder, at påsken har været risikofyldt, siger han.

Antallet af indlagte faldet med 13 siden onsdag

Antallet af patienter indlagt med coronavirus er siden onsdag faldet med 13 til 191. Det er det laveste antal indlagte siden 21. marts. Ud af de 191 indlagte patienter er 37 på en intensivafdeling, og af dem får 29 hjælp af en respirator.

Hans Jørn Kolmos mener, at tallene giver indtryk af, at der er godt styr på epidemien i Danmark. Ifølge ham burde det give anledning til yderligere genåbning. Her peger han på nogle af de samme genåbninger, som man torsdag kunne læse i et notat fra SSI til Folketingets partier om en række scenarier for genåbning.

Blandt andet genåbning af udendørs servering og en række indendørs kulturinstitutioner, som blev beskrevet i notatet, er oplagte, mener Hans Jørn Kolmos. - Udendørs servering ligger jo lige for. Mon ikke vi kan rykke udenfor, hvis vi får et par grader mere i temperatur, siger han.

- Samtidig må man jo sige, at det nok ikke er kulturinstitutionerne, som vil give anledning til den største smitte. Det er forholdsvis kontrollerede forhold, hvor man kan holde afstand og regulere, hvor mange man lukker ind ad gangen, siger Hans Jørn Kolmos..

Yderligere to personer smittet med coronavirus er døde. Dermed er i alt 2449 coronasmittede borgere døde siden midten af marts sidste år. Ud over de 201.329 analyserede PCR-test er der foretaget 230.721 lyntest det seneste døgn.

De positive tilfælde fra lyntest indgår på grund af usikkerhed om testsvarene ikke i statistikken over smittetilfælde. Det gør kun svar fra PCR-test. Tallene fra Statens Serum Institut viser også, at over en million danskere - helt præcist 1.007.166 - har fået mindst ét stik med en vaccine mod coronavirus. Det svarer til 17,2 procent af befolkningen. 479.185 personer - svarende til 8,2 procent - har fået begge stik og betragtes som færdigvaccinerede.

Nu skal hele klasser på skoler og uddannelser ikke længere sendes hjem i isolation, hvis en enkelt elev ved en lyntest bliver testet positiv for corona.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Klassen hjemsendes først ved positiv PCR-test

Dermed kan skolegangen fortsætte som normalt, mens kun den smittede elev går i isolation og får en PCR-test. Først hvis også PCR-testen er positiv, skal resten af klassen sendes hjem.

Er PCR-testen derimod negativ, kan den hjemsendte elev blot vende tilbage til skolebænken.

De nye retningslinjer kommer som konsekvens af problemer med mange falske positive svar på lyntests. Altså svar, hvor man ifølge testen er smittet, selvom man ikke er det.

Det har givet situationer, hvor hele klasser og skoler er blevet sendt hjem, fordi enkelte elever er testet falsk positiv.

Eksempelvis har flere efterskoler sat ord på problematikken. På Fenskær Efterskole i Vestjylland måtte 80 elever rejse hjem igen, fire dage efter deres første dag tilbage.

To af skolens elever blev nemlig testet positive med corona efter en lyntest i næsen. Senere viste det sig ved PCR-testning, at de ikke var smittede.

- Det er virkelig frustrerende, og det holder ikke, sagde forstander Niels Ørum Kirk til TV MIDTVEST.

Følg op med PCR-test samme dag

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle positive hurtigtest følges op med en PCR-test, da den både er mere præcis og kan undersøge for virusvarianter. Og PCR-testen skal gerne laves samme dag som hurtigtesten.

- På den måde undgår den testede og de nære kontakter at isolere sig i længere tid unødigt, og samtidig ved vi, hvor mange falsk-positive der er, siger Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Probst i meddelelsen.

Den nye anbefaling om at vente med at hjemsende hele klasser gælder kun skoler og uddannelser, hvor der foretages regelmæssig testning.

Derudover gælder det stadig uden for skole- og uddannelsesområdet, at personer og deres nære kontakter med det samme efter en positiv hurtigtest går i selvisolation.

Over en million danskere har fået første vaccinationsstik mod corona. Næsten en halv million er færdigvaccinerede.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke i et tweet:

- Tak til alle, der har sagt ja til vaccinen, og tak til jer, der hver dag knokler for at vaccinere.

Den danske vaccineindsats har været ramt af flere tilbageslag henover de seneste måneder.

Først var der problemer med leverancerne, og senest er vaccinen fra AstraZeneca blevet taget ud af det danske vaccinationsprogram. Derudover er vaccinen fra Johnson & Johnson også blevet forsinket.

Tilbage i januar lød prognosen fra de danske myndigheder, at Danmark ville være færdigvaccineret 27. juni.

Men på grund af de før nævnte problemer, så er håbet nu, at de sidste er vaccineret i begyndelsen af august.

Her kan du se, hvornår det nu er forventet, at du kan blive vaccineret:

Det bliver igen muligt for indlagte på de danske hospitaler at få besøg af familien.

De nuværende besøgsrestriktioner på hospitaler i landets fem regioner forlænges nemlig ikke, fordi det ikke længere vurderes at være nødvendigt.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

- Det er en rigtig god nyhed for landets patienter og deres pårørende. Det har stor betydning for det psykiske velbefindende, at man kan have sine nære omkring sig. Og så er det jo også tegn på, at vi generelt er i en bedre situation smittemæssigt, end vi var i efteråret.

Sådan lyder det fra Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i pressemeddelelsen.

Situationen er stabil nok

Siden efteråret har der været restriktioner for familier og andre nære pårørende, når det kommer til at besøge indlagte patienter.

Det har betydet, at en patient som udgangspunkt kun har måttet have besøg af én enkelt pårørende.

Restriktionerne er netop udløbet, men grundet den stabile smitteudvikling herhjemme er vurderingen altså, at det igen skal kunne lade sig gøre at få flere på besøg.

Desuden hører det med til den nye vurdering, at en stor del af de ældre og sårbare nu er vaccineret, oplyser styrelsen.

- Derfor vurderer vi, at det nu igen er sikkert at åbne for besøg. Men vi opfordrer selvfølgelig til, at man stadig husker at overholde alle retningslinjer under besøg på hospitalerne, lyder det fra Anette Lykke Petri.

To sygehuse undtaget

Det er dog ikke patienter på alle landets sygehuse, der kan se frem til at få besøg af flere pårørende.

Grundet smittetrykket på den københavnske vestegn er enkelte sygehuse undtaget af lempelserne.

Det gælder Herlev Hospital og Hvidovre Hospital, hvor restriktionerne forlænges indtil 12. maj. Herefter vil situationen igen vurderes.

Restauranter og caféer får krav om lukketid klokken 22 i forbindelse med genåbningen 21. april.

Der vil ikke være arealkrav for udendørsservering, men serveringsstederne skal indrettes, så der kan opretholdes én meters afstand mellem alle gæster ved servering udenfor.

Det fremgår af retningslinjerne for udendørs servering, som Erhvervsministeriet har offentliggjort.

Retningslinjerne svarer i al væsentlighed til de regler, der var gældende, indtil serveringsstederne blev lukket ned i december.

Initiativerne for udendørsservering skal overordnet set være med til at minimere smittefaren, lyder det.

Krav om gyldigt coronapas

Fra genåbningen 21. april er det i forhold til den politiske genåbningsaftale et krav, at danskerne skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, når man vil på restaurant eller café.

Der stilles ikke krav om, at serveringsstederne skal have særlige vagter til at kontrollere coronapas ved indgangen til en lokalitet.

Men coronapasset skal fremvises ved den første naturlige konktakt mellem gæst og personale, fremgår det af retningslinjerne.

Et coronapas er gyldigt, hvis man kan dokumentere én af de følgende tre muligheder:

Et negativt resultat af en covid-19-test, der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget. Både PCR- og antigen/lyntest er gældende Et positivt resultat af en covid-19-test, der er mindst 14 dage og højst 12 uger gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget Et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19. Dette regnes for 14 dage efter den afsluttende dosis

Som gæst på en restaurant eller café skal man kunne identificere sig.

Navnet på indehaveren af coronapasset skal derfor svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.

Dokumentation for et gyldigt coronapas kan både være elektronisk og på papir.

Kravet om coronapas på restauranter og caféer gælder ikke for børn under 15 år samt personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19 test.

Giver ingen mening

Fremvisning af coronapasset i forbindelse med udendørsservering er en del af genåbningsaftalen fra marts, som blev indgået mellem regeringen og alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige.

Men der tegner sig nu et politisk flertal bestående af Enhedslisten, De Radikale og en samlet blå blok for at droppe kravet.

- Det giver slet ingen mening, når der er tale om udendørs servering, siger de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, til TV 2.

Samme toner lyder fra Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

- Alene af hensynet til ganske almindelig sund fornuft bør vi droppe kravet, siger han til TV 2.

Torsdag skal partierne forhandle om yderligere genåbning af Danmark, og her vil flere af partierne undersøge, om kravet om coronapas ved udendørs servering skal droppes.