Det er sommeren 2020.

På en villavej i Aarhus vokser et bjerg af skrald foran et af husene.

Skraldebunken er tre meter høj og rager op over tagrenden på huset. Den strækker sig fra vejen og ind til hoveddøren.

Det begyndte inde i huset. På et tidspunkt fyldte skraldet værelserne ud, og stierne med gulvplads blev smallere. På det seneste er skraldet begyndt at knopskyde ud til vejen.

Inde fra huset åbner en mand døren, og han begynder at bestige bunken af plasticposer, gamle møbler, pap og andet skrald.

Ved hjælp af albuerne vrider han sig igennem en sprække i døren og maver sig op på den over tre meter høje bunke, han har samlet på egen hånd.

På toppen af skraldebunken hviler manden sig. Hovedet falder tungt mod brystkassen. Han puster ud.

Da han har sundet sig, rejser han sig, træder med forsigtige skridt over skraldet og kravler ned på den anden side ud på fortovet.

Herude ligner villavejen enhver anden med trimmede ligusterhække og velplejede rosenbede.

Men naboerne er ikke glade for det, de ser. Vejens beboere har i et halvt år forgæves forsøgt at råbe Aarhus Kommune op med breve, telefonopkald og underskriftsindsamling.

Beboerne vil have skraldet fjernet, og de vil have, at manden i huset får professionel hjælp. De forstår ikke, at det kan komme så vidt, at mennesker i Danmark skal leve som manden med skraldet.

Men hvad stiller man som samfund op med mennesker, der ikke ønsker hjælp?

Det er nemlig tilfældet med manden bag skraldebjerget.

Han vil passe sig selv på egen matrikel. For der er en særlig forklaring på, at bunkerne hober sig op foran hans hus.

Størrelsen på bunkerne af skrald er gået frem og tilbage de sidste 26 år, hvor manden har boet i huset. Det bekræfter Lars Bæk Sørensen, der er læge og bor i området.

Han har kendt manden, siden han flyttede ind.

- Det startede med, at han samlede på musikinstrumenter. Efterhånden har det taget over. Stille og roligt har hans tvangshandlinger og tvangstanker udviklet sig. Det er henne i det ekstreme, det vi ser nu, siger han.

Aarhus modtog de første henvendelser fra naboerne i 2019. Siden har kommunen sendt 13 breve med frister, påbud og varsler.

Men breve er nyttesløse i en situation som denne. De er ofte svære at forstå indholdet af, og det hjælper ikke med trusler og påbud. Det eneste, der hjælper, er, at etablere en relation i øjenhøjde med vedkommende, mener landsformanden i SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, der arbejder på at forbedre forholdene for folk med psykiske lidelser i Danmark.

- Når jeg hører sådan nogle historier, så tænker jeg: ”Åh nej, her er der igen et menneske, der ikke har fået den hjælp, som han eller hun har brug for.”, siger landsformanden, Knud Kristensen.

Er dette også tilfældet med manden bag skraldebunkerne, som TV 2 har fulgt i flere måneder i 2020?

Han er blevet forsøgt hjulpet tidligere. Nu er bunkerne af skrald vokset frem igen.

Foran skraldebjerget er en beboer fra vejen stoppet op foran indkørslen.

Hun ser manden fra huset sammen med TV 2s kamerahold og joker med, om der er ved at blive lavet optagelser til programmet 'Hammerslag'.

Manden fra huset returnerer uanfægtet spydigheden. De udveksler nogle ord. Hun går videre og mumler: "Du er ikke rask", da hun passerer manden fra huset.

- Går du og beskylder mig for ikke at være rask? siger han og følger efter hende.

- Jamen, prøv at se, hvordan det her ser ud, svarer hun.

Hun ser sig over skulderen. Han begynder at pege på hende.

- Hvor har du det kendskab fra? Er du læge eller hvad?

Hun svarer ikke, men fortsætter med at gå videre.

Han opgiver, drejer om og slår armene ud til siden. Han sætter pegefingeren mod panden.

- Ikke rask, siger han for selv.

- Den lille lommepsykiater har været på gaden i dag, fortsætter han.

- Så må vi jo indlægge manden, hvis han ikke er rask. Se nu står der også en derovre og glor. Det er interessant, siger han.

For at få kontakt til manden i huset, har journalist Søren Kramer ventet i dage- og timevis på gaden foran huset.

Mange gange har han ventet forgæves.

Alligevel er Søren Kramer blevet ved. Han vil vide mere om, hvem der lever i huset, og hvad der foregår.

I løbet af foråret 2020 brugte Søren Kramer store dele af sin fritid på at sludre med manden, spise mad sammen med ham og købe ham en pakke cigaretter i ny og næ.

Langsomt opbyggede de en relation, og Søren Kramer oplevede, hvordan manden både var flink og rar at tale med.

Manden delte velvilligt ud af sine drømme og planer, men som ugerne gik, blev det mere tydeligt, at noget var alvorligt galt.

Søren Kramer havde at gøre med en helt anden skæbne, end manden selv havde givet udtryk for til at begynde med.

Manden hed Ernst. Det hed han dengang, Søren Kramer lærte ham at kende.

Nu har han ændret navn til Ernesto Soertellme.

Ernesto Soertellme er 68 år gammel. Han er far til tre nu voksne børn og boede med sin forhenværende kæreste i en lejlighed i Jerichausgade i Aarhus, indtil parret gik fra hinanden.

Efter bruddet solgte han i 1994 den 160 kvadratmeter store lejlighed, de havde boet i sammen. Han købte derefter huset, hvor han bor i dag, og hvor skraldet har taget overhånd.

Ernesto Soertellme er vokset op i Silkeborg, og han har haft en god barndom, synes han selv.

Da han var syv år blev forældrene skilt, og moren tog Ernesto Soertellmes tre søskende med sig. Han blev boende hos sin far, hvilket var usædvanligt på den tid, forklarer Ernesto Soertellme.

Han husker sin far som en stille, rolig og god mand, der passede sit arbejde. Men i 1971 kom Ernesto Soertellmes far ud for en alvorlig arbejdsulykke. Han blev klemt af en traktor.

Efter halvanden måned på hospitalet døde hans far.

- Det var ikke sjovt. Jeg var ked af det i mange år, og det er jeg stadigvæk. Han var en god mand.

Den dengang 19-årige Ernesto Soertellme mistede sit barndomshjem, da faren døde. Han havde ikke meget kontakt til sin mor, da han ikke brød sig om morens nye kæreste.

Ernesto Soertellme flyttede derfor på et værelse i Aarhus og færdiggjorde sin uddannelse som pædagog.

Efter nogle uger hvor Søren Kramer har besøgt Ernesto Soertellme regelmæssigt og sludret med ham, kom det frem, at Ernesto Soertellme to gange i sit liv har været indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Den første gang var i 1995-1996, og i slutningen af 2018 blev han indlagt igen, efter at han i en længere periode havde følt sig overvåget. Til sidst turde han ikke gå ud af sin dør.

- Jeg turde til sidst ikke at handle ind. På et tidspunkt havde jeg fandeme ikke andet end ris og de æbler, der skvattede ned af træet.

Ernesto Soertellme isolerede sig i hjemmet, hvor han fordrev tiden med at læse bøger. Det opsøgende psykiatriske team i Aarhus Kommune tog kontakt til ham, efter han havde forskanset sig i huset. Han havde på det tidspunkt tabt sig 10-12 kilo.

Han lod sig indlægge på en lukket psykiatrisk afdeling, hvor man vurderede, at han led af paranoide vrangforestillinger og var psykotisk.

Efter 20 dages behandling blev Ernesto Soertellme udskrevet til videre behandling i eget hjem.

I hans journal fremgår det, at psykiatrien var klar over, hvad det var for et hjem, de udskrev ham til.

"Han bor i eget hus, hvor der er så overfyldt, at der er lavet specielle gangstier i huset for at komme rundt", står der i journalen, som Søren Kramer har fået adgang til med Ernesto Soertellmes accept.

Efter en måned vil han ikke længere tage sin medicin, og han afbrød kontakten til det psykiatriske system.

- Jeg har aldrig nogensinde godkendt den pisse – hvad nu det hedder – diagnose, de har sat på mig. Og det kommer jeg aldrig til. Men systemet er sådan, at den forfølger mig resten af livet, ikke også. Absurd, mand.

Ernesto Soertellme fortæller også, at han altid har samlet på ting. Men han har aldrig haft så meget som nu. Han har en plan med de store mængder skrald, han har liggende på sin matrikel.

I sin nuværende form er det ifølge Ernesto Soertellme et kunstværk. Han kalder det for "Smidt på porten". Det skal skabe opmærksomhed om det at blive smidt på porten.

Kunstværket har han sat til salg for 500.000 kroner. Kan han ikke sælge værket, drømmer han om at bruge tingene til at skabe en containerby for hjemløse.

Ernesto Soertellme er ligeglad med, hvad folk tænker om hans kunstværk. Så længe skraldet er på hans egen grund, så er det hans sag, og ingen kan røre det, mener han.

Både naboer og Aarhus Kommune er af en anden opfattelse, især da naboerne gør nogle ubehagelige fund.

Kommune giver frist på ti dage

I løbet af sommeren 2020 stiger naboernes bekymring for, at skraldebunken er ved at udvikle sig til en rotterede.

De har set rotter løbe rundt i bunken, og de har også fundet en død rotte ude foran Ernesto Soertellmes hus.

Derfor sender naboerne endnu en klage til kommunen.

Aarhus Kommune sender et påbud til Ernesto Soertellme. Han skal inden ti dage rydde så meget af skraldet, at kommunens skadedyrsbekæmper kan undersøge kloakkerne ved huset.

Da det ikke sker, får han endnu et påbud. Nu skal han rydde hele sin indkørsel.

Vi bruger alle de kanaler, vi kan, for at få kontakt til borgerne

Birgitte Kloppenborg-Skrumsager, Aarhus Kommune

Ifølge landsformand i SIND, Knud Kristensen, er det en helt forkert måde at gribe sådan en situation an på.

- Man skal ind og have en alliance på et tidspunkt, hvor han gerne selv vil være med til at få det ryddet op og måske være en del af det, siger han.

Da sagen i Aarhus Kommune i dette tilfælde både omhandler en borgers helbred samt oprydning og skadedyrsbekæmpelse er ansvaret delt mellem de to afdelinger Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Teknik og Miljø.

Hos Teknik og Miljø, der står for oprydningen, lyder svaret, at man ikke kan udtale sig om den konkrete sag af hensyn til borgeren. Afdelingschef Birgitte Kloppenborg-Skrumsager understreger dog, at kommunen aldrig kun sender breve i den slags sager.

-Vi forsøger også med mails, vi ringer, og vi bruger eventuelt kontaktpersoner. Vi bruger alle de kanaler, vi kan, for at få kontakt til borgerne. Vi forsøger altid meget med dialog i svære sager, siger Birgitte Kloppenborg-Skrumsager.

Ikke mere diskussion

Nogle uger senere har Aarhus Kommune fjernet skraldebunken ud mod vejen. Nu vender de tilbage. Resten af skraldet skal væk.

Ernesto Soertellme står ved sin skraldebunke, hvor indkørslen begynder, og fortovet slutter.

Foran ham står fire mennesker på en række.

Den ene af dem taler. Hun er fra kommunen. Hun gør Ernesto Soertellme opmærksom på, at han ikke har overholdt sine aftaler.

- Så jeg er nødt til at sige, det der skal fjernes. Og det er ikke til diskussion. Slet ikke, siger hun.

- Jamen, kan jeg ikke få lov at gøre det i mit eget tempo? svarer Ernesto Soertellme.

- Det har du fået lov til, tror jeg, i fire-fem måneder. Nu stopper systemet bare, for ellers passer jeg ikke mit arbejde, siger hun.

Ernesto Soertellme indser, at det ikke længere er muligt at forhandle med kommunen. Om han vil samarbejde eller ej, kommunen fjerner bunken ligegyldigt hvad.

- Det er langt ude, siger han og går sin vej.

Fem dage senere vender et oprydningshold talstærkt op. Med sig har de otte store containere og hundredevis af papkasser. Det er blevet besluttet, at huset også skal ryddes indvendigt.

- Det mest sørgelige er, at det er som om, at det er først, når det generer naboerne, at der begynder at ske noget. Den person som har brug for hjælpen, er der ligesom ikke nogen, der har blik for, siger landsformand i SIND, Knud Kristensen.

Ernesto Soertellme er rasende.

- Nu smadrer I hele mit kunstværk. Det er en kunstkonstruktion. Hvad fanden foregår der? Nu har jeg anmeldt jer til politiet. De kommer her om to sekunder, jeg ved ikke, hvor fanden de bliver af, siger han til en fra oprydningsholdet, imens han ser sig omkring efter politiet.

Oprydningsholdet forsøger at få ram på en levende rotte, der gemmer sig inde bunken.

Ernesto Soertellme bedyrer, at der ikke findes rotter på hans grund. Han bliver mere og mere vred over det, der foregår og forlader stedet til sidst.

En låsesmed bliver sat til at give oprydningsholdet adgang til huset.

Det er et voldsomt syn, der møder oprydningsholdet, da døren åbnes.

Skraldebunkerne rører næsten loftet. Man er nødt til at kravle igennem de sprækker, der er imellem loftet og skraldet, hvis man vil rundt i huset.

Oprydningsholdet bruger skovle og river for at arbejde sig igennem huset. I køkkenet er der fyldt så meget op, at man ikke kan åbne døren.

De er nødt til at stikke armen ind af dørsprækken og tage stykke for stykke af skraldet ud for at kunne komme derind.

Et glas med noget væske i kommer ud fra køkkenet. I glasset ligger en død frø.

Alle vinduer er tillukkede med persienner, skodder, papkasser og lagener.

Der lugter som om, huset har været forseglet. Der er rottelort overalt. Som om der er et gulvtæppe af rottelort i huset.

Rotterne har flænset og ædt sig igennem alting. Selv den seng som Ernesto Soertellme har sovet i på et tidspunkt.

Ernesto Soertellme har fortalt Søren Kramer, hvordan han er vågnet ved, at rotterne har kravlet på ham om natten. På et tidspunkt er det blevet for meget for ham. Derfor har han sovet i haven eller på gaden som hjemløs igennem en længere periode.

- Jeg bliver ked af det på vegne af de borgere, som skal leve sådan. Jeg bliver ked af det på deres familiers vegne, de er vidne til det her også. Jeg bliver ked af det på naboernes vegne, for det er ikke rimeligt, at vi behandler folk sådan, så det her det sker. Og det er slet ikke rimeligt, når det sker igen og igen, siger landsformand i SIND, Knud Kristensen

- Jeg synes, det er uværdigt for et velfærdssamfund, at vi behandler nogen så dårligt, siger Knud Kristensen.

I Aarhus Kommunes Center for Mestring, der huser det opsøgende psykiatriske team, betegner centerchef Mette Grandjean sagen som en "ulykkelig situation", fordi det er en svær situation med borgere, der ikke vil have hjælp.

Så han har fået den hjælp, han har behov for?

- Det kan vi jo diskutere, om han har. Set med Ernsts øjne, så har han fået den hjælp, han har behov for. Set med samfundets øjne, så ville vi rigtig gerne hjælpe ham meget mere, end det han siger ja tak til, siger Mette Grandjean.

Et par dage senere vender Ernesto Soertellme tilbage til villavejen i Aarhus.

Midt imellem de trimmede ligusterhække og velplejede rosenbede står der store aflukkede containere foran huset.

Ernesto Soertellme går igennem indkørslen og op til hovedtrappen. Han beder kameraholdet vente med at gå med. Han vil gerne tage et kig først.

Huset er ikke til at kende. Heller ikke for husets ejer. Gulvene er ryddet. De ting, der har fået lov at blive, er enten pakket pænt i flyttekasser eller samlet på hylder og lignende.

Der trænger stadigvæk til at blive gjort grundigt rent.

På soveværelset står Ernesto Soertellmes seng. Den er lavet af træ, med fire massive stolper i hvert hjørne. På sengen ligger madrassen. Der er store huller i den. Oven på madrassen ligger der en pose med et dynesæt. Det ser helt nyt ud.

For myndighederne er sagen afsluttet. Rotterne er væk. Skraldet er væk. Naboerne kan ånde lettet op, indtil skraldebunkerne igen begynder at vokse frem.

Regningen til Ernesto Soertellme, som kommunen ifølge loven er forpligtet til at opkræve, lyder på 181.500 kroner. Kommunen har taget pant i huset, og hvis ikke Ernesto Soertellme betaler, kan huset sættes på tvangsauktion.

Guitaren er væk

Ernesto Soertellme går rundt i huset. Han virker oprørt over, hvad der møder ham.

Han kan ikke finde rundt i sit eget hus. Han vil gerne finde en guitar, men han ved ikke, hvor den er henne.

Han føler, at han har mistet overblikket over, hvad han ejer. Han føler sig sat ud af billedet. Han føler, at nogen har taget røven på ham.

Men Ernesto Soertellme har ikke tænkt sig at give op.

- I princippet kan jeg jo bare fortsætte. Jeg kan banke et skilt i jorden derude, hvor der står: Fortsættes. De kan ikke gøre en skid. Og den der regning, den betaler jeg ikke.

- De skal ikke få mig ned med nakken økonomisk. Det er mit hus, og jeg har betalt det hele.

Se 'Rebellen på villavejen' på PLAY nu eller på TV 2 torsdag kl. 20.00.

Tina Sylvester Rohmann fik pludselig ondt i brystet og skulle kæmpe for at få vejret. Det var 19. marts, og hun sad foran computeren på arbejdet og var i gang med at skrive en journal.

Hun fik hurtigt fat i en kollega og fortalt hende, at noget var helt galt.

Da ambulancen kom, kunne de fortælle den 43-årige sygeplejerske fra Nyborg, at hendes blodtryk og puls var alt for høj. Men på hjerteafdelingen på Svendborg Sygehus kunne de ikke se noget på hendes hjertet, som de ellers mistænkte for at være blevet ramt af en blodprop.

Derfor blev Tina Sylvester Rohmann sendt hjem igen. Alligevel følte hun, at lægerne måske havde overset noget i hendes lunger, da hun fortsatte med at være meget forpustet.

Mistænker AstraZeneca for at være skyld i blodpropper

To uger forinden havde Tina Sylvester Rohmann modtaget sit første stik med AstraZeneca-vaccinen.

Som så mange andre i sundhedssektoren var hun blevet tilbudt vaccinen fra den svensk-britiske medicinalvirksomhed.

Samme dag, hun blev vaccineret, begyndte Tina Sylvester Rohmann at få det dårligt. Hun fik høj feber, følte sig træt og havde ondt i leddene.

- Jeg sagde til min mand, at jeg følte det som om, at det var gift, jeg havde fået sprøjtet ind i min krop, fortæller hun til TV 2 og understreger, at symptomerne var langt værre end de bivirkninger, hun har oplevet at få efter en influenza-vaccination.

Men det var først 14 dage efter, at bivirkningerne kulminerede i, hvad der skulle vise sig at være ikke bare én, men flere blodpropper i hendes ene lunge.

For Tina Sylvester Rohmann havde ret. Noget var galt med hendes lunger, og tilbage på hospitalet blev det konstateret, at hun havde en klynge af blodpropper i den nederste del af højre lunge.

Sygeplejersken fortæller, at lægerne ifølge hende mente, at hendes sygdomsbillede ikke stemte overens med det klassiske sygdomsbillede, der tegner sig ved en ’normal’ blodprop, hvor blodproppen typisk vandrer fra benene og videre til lungen.

En indberetning blev derfor lavet og sendt afsted til Lægemiddelstyrelsen, hvori lægerne mistænkte vaccinen fra AstraZeneca for at være skyld i Tina Sylvester Rohmanns blodpropper.

TV 2 har set dokumentation for lægernes indberetning.

Vil stadig gerne vaccineres

I dag har Tina Sylvester Rohmann fået det bedre. Hun bliver stadig forpustet og kan ikke gå hurtigt eller løbe. Desuden arbejder hun på nedsat tid.

Men på trods af det hårde sygdomsforløb er sygeplejersken sikker på, at hun skal vaccineres på ny. Det samme er hendes mand og to børn, selvom de har set deres mor have det dårligt, fortæller Tina Sylvester Rohmann.

- Jeg vil også gerne opfordre andre til at blive vaccineret. Det er den eneste måde, vi kan bekæmpe pandemien, understreger hun.

Næste gang bliver det dog ikke med AstraZeneca-vaccinen.

Onsdag valgte de danske sundhedsmyndigheder nemlig at droppe vaccinen fra AstraZeneca, efter man har kunnet konstatere, at vaccinen kan føre til alvorlige bivirkninger såsom blodpropper.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det dog kun omkring 1 ud af 40.000, der risikerer at blive ramt af et sjældent sygdomsforløb i forbindelse med AstraZeneca-vaccinen.

Det glæder Tina Sylvester Rohmann, at vaccinen nu er skrevet ud af det samlede vaccinationsprogram.

- Vi skal som befolkning have stor tillid til sundhedsvæsenet. Vi må stole på, at de har valgt AstraZeneca-vaccinen fra, fordi de vil os det bedste og kun tager det bedste, siger hun og tilføjer, at hendes egen tillid til det danske vaccinationsprogram fortsat er høj.

Kan vente op til et halvt år på svar

Seneste opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen viser, at de har behandlet 27 indberetninger om blodpropper. Styrelsen skriver, at man i 25 ud af de 27 sager vurderer en sammenhæng med vaccinen som mindre sandsynlig.

Omkring 149.000 danskere har modtaget første stik med AstraZeneca.

Tina Sylvester Rohmann har fået at vide, at der kan gå op til et halvt år, før hun får svar på, om blodpropperne rent faktisk skyldes vaccinen fra AstraZeneca.

Hun mener dog ikke selv, at der ikke er noget i hendes sygdomshistorik, som peger på, at hun i en alder af 43 år pludselig skulle rammes af flere blodpropper.

Ligesom alle andre, der har fået første stik med AstraZeneca, vil Tina Sylvester Rohmann nu blive tilbudt en anden vaccine.

Danmark har ifølge Jyllands-Posten modtaget det første erstatningskrav for et dødsfald forårsaget af en særlig blodproptype, som myndighederne kæder sammen med AstraZeneca-vaccinen.

Det oplyser Patienterstatningen, der behandler sager om erstatning til borgere, der bliver ramt af alvorlige bivirkninger fra blandt andet lægemidler.

Patienterstatningen har modtaget samlet 29 erstatningsansøgninger fra borgere, der har fået Astrazeneca-vaccinen. Yderligere otte sager vedrører vaccinen fra Pfizer. Der er ingen sager om vaccinen fra Moderna.

Direktør i Patienterstatningen Karen-Inger Bast hæfter sig ved, at det stadig er ganske få sager taget i betragtning af, at næsten en million borgere har fået første stik med en vaccine.

- Men vi ved, at der er flere sager derude, og dem vil vi gerne have ind, for har man fået en alvorlig, varig bivirkning, er hele idéen med patienterstatningssystemet, at man skal kunne få en erstatning, siger hun.

Ude af det danske vaccinationsprogram

Sundhedsstyrelsen satte den 11. marts vaccinationerne med AstraZeneca-vaccinen i bero. Lægemidlet er blevet sat i forbindelse med en række alvorlige blodpropper omgivet af et meget sjældent sygdomsbillede.

Det besynderlige var, at blodpropperne kom flere ad gangen, og at der hos patienterne samtidig var målt et meget lavt antal blodplader. Flere af patienterne havde også blødninger.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) meldte senere ud, at antallet af blodpropper ikke var højere ved vaccinerede end hos den generelle befolkning.

EMA konkluderede den 7. april, at der var en mulig sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen, men anbefalede stadig at bruge den, da "fordelene ved vaccinen opvejede ulemperne".

Onsdag meldte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ud på et pressemøde, at vaccinen vil blive taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Det er nemlig nu bekræftet, at vaccinen kan forårsage, hvad fagfolk har døbt Vitt. Det står for vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni. Med andre ord er det bekræftet, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de usædvanlige blodpropper.

Desuden har Sundhedsstyrelsen taget det med i sine overvejelser, at Danmark har et lavt smittetryk og desuden relativt god adgang til vacciner, hvorfor styrelsen vurderer, at man kan fortsætte vaccinationen uden AstraZeneca-vaccinen.

Covid-19-vaccinen fra producenten AstraZeneca har skabt en helt ny sygdom, der risikerer at slå folk ihjel.

Derfor er det den rigtige beslutning, når Danmark som det eneste land i verden droppede udrulningen af AstraZeneca-vaccinen onsdag.

Det siger en af Danmarks førende vaccineforskere, professor i infektionsmedicin, Jens Lundgren, i programmet 'Lippert' på TV 2 News.

- En ny sygdom er blevet konstateret og identificeret, og nu ved vi, at det er vaccinen, der er årsagen til den sygdom.

Man har skabt en ny sygdom, der risikerer at slå folk ihjel?

- Ja, det er dybest set det, det handler om. Og når man så har en ny sygdom, som vi havde med covid-19 sidste år, skal vi finde ud af, hvad der årsagen til den. Hvem er i risiko? Hvordan diagnosticerer vi, og hvordan behandler vi for den? siger Jens Lundgren.

En ny sygdom i lærebøgerne

Den nye og sjældne sygdom hedder VITT og risikerer at ramme en ud af 40.000, vurderer Sundhedsstyrelsen.

VITT står for ’vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni’. 9. april påviste et tysk forskerhold for første gang en sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og VITT, da de udgav et studie i det anerkendte New England Journal of Medicine.

Kort fortalt opstår sygdommen, når den vaccinerede i meget sjældne tilfælde ikke kun danner antistoffer mod covid-19, men også danner antistoffer mod blodplader - såkaldte trombocytter.

Blodpladerne regulerer blodets evne til at størkne, en proces der normalt opstår, når vi danner sårskorper.

Men i det tyske studie kunne forskerne påvise, at antistofferne fik blodet til at klumpe sig sammen i årerne og give livstruende blødninger.

Et hold af danske forskere har siden lavet et lignende studie, der påviser det samme.

På et pressemøde onsdag eftermiddag blev den nye sygdom også omtalt af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm:

- Der er er simpelthen kommet en ny diagnose, en ny sygdom, en ny komplikation ind i vores lærebøger.

På pressemødet oplyste sundhedsmyndighederne, at Danmark som det eneste land i verden har besluttet at stoppe udrulningen af AstraZeneca-vacciner definitivt.

Skæbnemåned for Johnson & Johnson

Tirsdag besluttede vaccineproducenten Johnson & Johnson at udskyde udrulningen af deres vaccine i Europa.

Med 8,2 millioner indkøbte doser er det den vaccine, som Danmark har købt langt flest af.

Udskydelsen sker, da de amerikanske sundhedsmyndigheder har anbefalet at sætte vaccinen på pause efter seks sjældne tilfælde af blodpropper blandt de knap syv millioner, der har fået vaccinen i USA.

Ifølge Jens Lundgren får vi inden for en måneds tid svar på, om også denne vaccine helt droppes i Danmark.

Det kan der være en risiko for, siger han.

- 7 millioner mennesker har fået den, så vi skal se nogle hundrede tilfælde for, at det svarer til AstraZeneca-situationen. Det bliver en afgørende måned, siger Jens Lundgren.

Til trods for udfasningen af AstraZeneca og en Johnson & Johnson-vaccine på vippen, afviser Jens Lundgren, at covid-19-vaccinerne blev godkendt for hurtigt af EMA tilbage i december.

Du kan se hele interviewet med Jens Lundgren i 'Lippert' på TV 2 Play.

Efter lang tids dvale er danskernes rejselyst igen brudt ud i lys lue.

Tirsdag indgik Folketinget en aftale, som skal udfase rejserestriktionerne i fire trin fra 21. april og frem mod sommeren.

Planen lægger blandt andet op til, at færdigvaccinerede danskere fra 1. maj vil kunne rejse frit ind og ud af landet uden krav om test eller isolation. Og fra 26. juni er planen, at alle danskere med coronapas kan rejse på ferie i hele Europa.

Ifølge tal fra den danske rejsesøgemaskine Momondo fik det allerede tirsdag danskernes søgninger på internationale flyrejser med afgang efter 1. maj til at stige med cirka 50 procent sammenlignet med samme dag sidste uge.

Og ifølge Per Christiansen, der er Momondos danske talsperson, viser det tydeligt, at danskerne har ventet spændt på en genåbning.

- Den nye plan sætter konkrete datoer for rejsegenåbningen. Det gør det nemmere at planlægge efter, og det kan vi allerede nu se i søgningerne på Momondo, siger han.

- Det har været ganske kaotisk

Hos rejseselskabet Spies Rejser har telefonen onsdagen igennem været rødglødende. Det fortæller administrerende direktør Jan Vendelbo.

- Det har været ganske kaotisk med en del lange ventetider på telefonerne. Der er en rigtig stor rejselyst, for folk har jo ventet længe på en afklaring, så det bliver en ganske god salgsdag, fortæller han.

Og selvom der stadig er lang vej igen, tyder det ifølge direktøren på, at den hårdt prøvede rejsebranche går mod bedre tider.

- Hele den her pandemi har jo virkelig været dybe dale og sorte stunder, men vi føler lidt nu, at vi nærmer os lyset. Det føles jo godt, fortæller han.

Sydens sol er særligt populær

Ifølge Momondos tal er det særligt sydens sol og varme, der trækker i danskerne.

På listen over de mest populære søgninger lige nu finder man nemlig både Palma de Mallorca i Spanien, Bangkok i Thailand og Grækenlands hovedstad Athen i toppen.

Og det billede kan Jan Vendelbo sagtens genkende fra sine egne kunder.

- Det, som er absolut mest efterspurgt, er græske øer som Rhodos og Kreta, men selvfølgelig også Mallorca og Cypern. Vi begynder også at se flere bookinger til Thailand, og så har Maldiverne faktisk overrasket positivt, fortæller han.

Onsdag droppede sundhedsmyndighederne vaccinen fra AstraZeneca.

Danskerne forventes derfor, at være færdigvaccineret i løbet af uge 31 - tre uger senere end den hidtidige slutdato. Samtidig er vaccinen fra Johnson & Johnson sat på pause indtil videre.

Men Danmark har faktisk mulighed for at få fingrene i flere vacciner på kort sigt.

Danmark er gennem EU sikret vacciner fra seks producenter, hvis vaccinerne godkendes. Danmark har i de aftaler desuden en mulighed for at købe ekstra vaccinedoser - såkaldte optionsdoser.

Danmark har allerede købt de knap 2 millioner optionsdoser fra Pfizer/BioNTech, som der var mulighed for.

Hos Moderna er der mulighed for at købe 3,4 millioner optioner. Men her er der stadig uudnyttede vacciner.

Det springende punkt bliver, hvad der sker med Johnson & Johnson

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet

På nuværende tidspunkt kan myndighederne dog ikke købe optionerne, fordi producenten ikke kan levere. Men Sundhedsministeriet understreger, at de vil gøre, hvad de kan for at speede vaccinationshastigheden op.

- Opstår der mulighed for at styrke og fremskynde vaccinationsindsatsen gennem indkøb af yderligere optioner vil Regeringen og de danske sundhedsmyndigheder agere proaktivt og sikre en så hurtig vaccination af den danske befolkning som muligt, oplyser Sundhedsministeriet til TV 2.

Danmark får 650.000 vacciner tidligere

Og mens det er en mulighed, at Danmark kan indkøbe flere vacciner fra producenter, vi allerede kender, er det også en mulighed, at producenterne fremrykker allerede bestilte leverancer.

Onsdag eftermiddag meddelte Sundhedsministeren på Twitter, at BioNTech/Pfizer fremrykker deres leverancer af vacciner til EU. De ekstra vacciner kommer i forlængelse af, at EU har indgået en aftale med Pfizer om at fremrykke levering af 50 millioner vacciner til EU fra fjerde til andet kvartal.

Det betyder, at Danmark kommer til at modtage cirka 650.000 ekstra vacciner fra de to selskaber i andet kvartal.

Det er endnu uvist, hvad det kommer til at betyde for vaccineplanen.

Danmark har lavet seks aftaler om køb af vaccinedoser:

AstraZeneca: ca. 5,2 mio. vaccinedoser svarende til ca. 2,6 mio. vaccinationer Sanofi-GSK: ca. 3,9 mio. vaccinedoser svarende til ca. 1,9 mio. vaccinationer Johnson & Johnson: ca. 8,2 mio. vaccinedoser svarende til ca. 8,2 mio. vaccinationer BioNTech/Pfizer: ca. 9,2 mio. vaccinedoser svarende til ca. 4,6 mio. vaccinationer CureVac: ca. 9,1 mio. vaccinedoser svarende til ca. 4,5 mio. vaccinationer Moderna: ca. 6 mio. vaccinedoser svarende til ca. 3 mio. vaccinationer Det springende punkt

Om alle danskere, der ønsker det, er vaccineret i uge 31 kommer i høj grad an på, om vaccinen fra Johnson & Johnson kommer i brug i Danmark.

Vaccinen er en vigtig brik i den danske vaccinationsplan, fordi den modsat de andre vacciner, som Danmark bruger i øjeblikket, kun kræver et enkelt stik. Danmark har lagt billet ind på 8,2 millioner doser af vaccinen fra Johnson & Johnson.

- Det springende punkt bliver, hvad sker der med Johnson & Johnson. Den bliver “game changer” for hvornår slutdatoen i sidste ende bliver sat,” siger professor i immunologi ved Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen.

Men selv hvis den amerikanske vaccine bliver rullet ud i Europa og Danmark, så kan pausen ifølge sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet Jes Søgaard komme til at forsinke den danske vaccinationsplan med fem til seks uger.

- Den skulle have været motoren i vores fordobling af vaccinationshastigheden, sagde Jes Søgaard til TV 2 tirsdag.

Tirsdag vurderede Jes Søgaard, som er sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, at pausen med vaccinen fra Johnson & Johnson kan forsinke den danske vaccinationsplan med fem til seks uger.

Ikke-godkendte vacciner

To af de vacciner, som Danmark har lavet aftaler om forhåndskøb med, er endnu ikke godkendt til brug. Det drejer sig om CureVac og Sanofi-GSK.

Danmark har lagt billet ind på 9,1 millioner doser af CureVac-vaccinen, og Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA er lige nu i gang med en løbende vurdering af forsøgsdata.

- Jeg forventer, at den bliver godkendt i slutningen af maj eller starten af juni, lyder det fra professor i vaccine design and delivery på Københavns Universitet, Camilla Foged.

Hvor hurtigt den kan komme i brug i Danmark er dog usikkert, men CureVac forventer at producere op mod 300 millioner doser i løbet af 2021.

Tilbage er vaccinen fra franske Sanofi-GSK, og den ventes ifølge producenten tidligst at være klar til brug i slutningen af 2021.

Ligesom vejret herhjemme, der skifter fra hagl til sol til sne, er vaccinekalenderen højst utilregnelig.

Og onsdagens nyheder har ikke hjulpet på det.

Velkommen til dagens overblik.

Nu er det slut med AstraZeneca

Frygten for alvorlige blodpropper som bivirkning af AstraZeneca-vaccinen har nu medført, at den bliver droppet fuldstændig af de danske myndigheder.

Selvom det ikke har ligget skjult i kortene, så var det en chokerende udmelding, myndighederne kom med onsdag eftermiddag, da den har rykket ved hele vaccinekalenderen.

Derudover er Danmark det første land i verden, der vælger at skrotte vaccinen helt.

Men hvis man allerede har fået AstraZeneca-vaccinen, så er der dog godt nyt:

AstraZeneca-modtagere får andet stik med ny vaccine

Lige godt halvandet hundredetusinde har allerede modtaget det første stik med vaccinen fra AstraZeneca.

De vil nu alle sammen få tilbudt stik nummer to med en anden vaccine, så de stadig kan opnå immunitet.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen.

I Tyskland er de allerede i gang med at give AstraZeneca-modtagere andet stik med en ny vaccine.

Her skal over to millioner tyskere have stik fra to forskellige vacciner.

Slutdato for vacciner udskydes

I sidste uge af juni kan alle over 50 år forvente at have fået tilbudt to vaccinestik, viser den nye vaccinekalender, der ikke længere tæller AstraZeneca med.

Dermed er slutdatoen blevet udskudt tre uger.

Slutdatoen for vaccination af dem over 50 år er enormt vigtig, da vaccineringen af denne gruppe lægger fundamentet for den store genåbning af hele samfundet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde 11. marts, at man i princippet kunne lukke hele landet op, så snart dem på over 50 havde fået to stik.

Studie kulegraver sygdomsforløb i mulig vaccinedød

En 60-årig dansk kvinde mistede livet knap to uger efter, hun havde modtaget vaccinen fra AstraZeneca.

Det er ikke bevist, at der er en direkte sammenhæng, men det kan heller ikke udelukkes.

Forskere har nu kigget hændelsen i sømmene og kortlagt, hvad der skete, da kvinden blev syg og døde.

Hun blev indlagt, en uge efter hun fik vaccinen. Første dag, hun var indlagt, fandt man blødninger i begge binyre. Anden dag fandt man en blodprop i hendes hjerne.

På fjerdedagen blev hendes venstre hånd blå, og på sjette dagen døde den 60-årige danske kvinde.

Måske kan fans snart komme på stadion

Tilskuere på de danske fodboldstadioner kan muligvis blive en realitet allerede om en uge.

Ifølge kulturminister Joy Mogensen (S) er det noget af det, Folketinget i øjeblikket forhandler om i forbindelse med den kommende genåbningsfase.

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der i øjeblikket er ved at arbejde på en genåbningsplan for udendørs sportsbegivenheder. Her har blandt andet Divisionsforeningen deltaget på et møde.

Samtidig læner gruppen sig op af de erfaringer, man tidligere har gjort sig i Superligaen - blandt andet under den såkaldte superligaordning, der ifølge kulturministeren var en stor succes.

Hvis de danske sundhedsmyndigheder stopper brugen af vaccinen fra Johnson & Johnson, vil det især få konsekvenser for de unge, fortæller Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde onsdag.

- Det vil få betydning for den gruppe af danskere, som er raske og yngre. Gruppen hedder 10D. De er i alderen mellem 16 og 49 år, det handler om over tre millioner mennesker, siger han.

Tirsdag meldte de amerikanske sundhedsmyndigheder ud, at de anbefaler at sætte coronavaccinen fra Johnson & Johnson på pause, efter man har fundet seks sjældne tilfælde af blodpropper blandt de cirka syv millioner, der har fået vaccinen i USA.

Det har fået selskabet bag vaccinen til at udskyde udrulningen i Europa, herunder Danmark.

Og det vil primært kunne mærkes blandt de sidste vaccinationsgrupper, vurderer Søren Brostrøm.

Vaccineplan rykket med to uger

I forvejen er den danske vaccinekalender blevet udskudt med to uger, efter Danmark som det første land i verden onsdag har valgt at droppe AstraZeneca-vaccinen.

Det betyder, at den forventede dato for, hvornår alle over 16 år er vaccineret, er rykket til den første uge i august.

Men kalenderen tager ikke højde for, at Johnson & Johnson muligvis kan blive skrevet ud af det samlede vaccinationsprogram, fortæller Søren Brostrøm på pressemødet.

- Vi har antaget, at der er 100.000 Johnson & Johnson-doser i starten af maj, som kan tages i brug til alle målgrupper, siger direktøren og understreger, at der er tale om prognoser, og at de ikke for alvor har besluttet, hvordan de skal bruge Johnson & Johnson-vaccinen.

Udover de 16-49-årige må dem over 50 år også vente lidt længere med at få deres sidste vaccinestik.

Ifølge den nye plan skal alle borgere over 50 år være færdigvaccineret den sidste uge i juni. Det er en udskydelse på tre uger.

Ikke nødvendigvis en katastrofe

Heldigvis ser det ud til, at de andre vacciner kan redde de unge fra at blive meget mere forsinket.

Ifølge Søren Brostrøm er de store leverancer fra det amerikanske selskab Johnson & Johnson først sat til at komme senere på sommeren. Og det er samtidig med, at andre vacciner forventes at ankomme, fortæller han.

- Det gør, at det måske ikke alligevel er en kæmpe katastrofe, hvis vi ikke bruger den, understreger han.

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen mener, at danskerne skal tage det stille og roligt, da vaccinen foreløbig ikke er dømt ude.

Han fortæller yderligere, at rapporterne indtil nu tyder på en lavere bivirkningsfrekvens for Johnson & Johnson, men han vil ikke udelukke, at der kan være et mørketal, som man endnu ikke kender til.

Norge regner med tre måneders forsinkelse

Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, fortalte tirsdag til TV 2, at han tror pausen med vaccinen fra Johnson & Johnson kan forsinke den danske vaccinationsplan med fem til seks uger.

I Norge meldte man samme dag ud, at den norske vaccineudrulning kan blive forsinket med næsten tre måneder, hvis både vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson ikke tages i brug.

Allan Randrup Thomsen vurderer, at det er meget sandsynligt, at Danmark ser ind i samme scenarie, hvis man må vinke farvel til de 8,2 millioner doser fra Johnson & Johnson, som Danmark har lagt billet ind på.

Danmark modtog onsdag den første sending af Johnson & Johnson-vaccinen.

Sundhedsstyrelsen ventes at komme med en udmelding om vaccinen senere på ugen.

Det skal være op til danskerne selv, om de vil have vaccinen fra AstraZeneca. Det mener flere partier.

Forslaget kommer fra Liberal Alliances politiske leder Alex Vanopslagh, efter Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm tidligere onsdag sagde, vaccinen ikke længere vil blive brugt.

- Det er farligere at tage p-piller, siger Alex Vanopslagh om risikoen ved AstraZeneva-vaccinen.

Både Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige bakker op om Liberal Alliances forslag. Desuden er Venstre og Dansk Folkeparti villige til at se på en model, hvor danskerne får frit valg om vaccinen.

- Det er vigtigt, at vi får udnyttet de vacciner, der er, hvis der er danskere, der ønsker at få en AstraZeneca-vaccine, siger konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard.

Af støttepartierne afviser Enhedslisten en model, hvor frivillige danskere kan få AstraZeneca-vaccinen, men Radikale Venstre er åbne for idéen. Det har ikke været muligt at få svar fra SF eller Socialdemokratiet.

Vil have undersøgt risiko

Radikale Venstres Stinus Lindgren siger til TV 2, at han har spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, hvordan det rent praktisk og juridisk ville kunne lade sig gøre.

Han vil dog gerne have undersøgt risikoen ved vaccinen grundigt, lyder det.

- Jeg har ikke lyst til at stå til ansvar for, at der pludselig er en ung person, der får en blodprop, siger han.

Ifølge Søren Brostrøm er det bestemt muligt at indføre en model, hvor man kan gøre vaccinen frivillig. Han vil dog ikke selv gå ud og anbefale det.

- Jeg tror ikke, at efterspørgslen bliver så stor, men det kan godt lade sig gøre, hvis det ønskes, sagde han på pressemødet onsdag eftermiddag.

Her forklarede han, at smittetallene i Danmark lige nu er på så godt et niveau, at han hellere ser, man ikke bruger en vaccine forbundet med risiko.

Men Nye Borgerlige mener, at det burde være muligt at tage imod vaccinen frivilligt trods risiko.

- Så længe folk bliver oplyst omkring risici, så kan vi ikke se noget, der skulle ligge til hinder for, at man selv kan vælge at få den, siger sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Det handler om tillid

For Liberal Alliances Alex Vanopslagh er der ingen tvivl om, at han ville tage mod AstraZeneca-vaccinen, hvis han fik den tilbudt.

Selvom han vedkender, at det er meget muligt, mange danskere ikke deler den mening, så synes han alligevel, at det skal være op til det enkelte individ, om de vil sige ja eller nej til den.

- Vi skal vise tillid til danskerne, hvilket der helt generelt er behov for lige nu, også ved det her spørgsmål, siger han.

Beslutningen om helt at droppe AstraZeneca-vaccinen har indtil videre udskudt slutdatoen for, hvornår alle over 50 har fået tilbudt vaccinen, med tre uger.

Det, mener den liberale leder, er uforsvarligt, fordi vaccinen ifølge ham er mindre farlig end sygdommen.

- Der er større risiko for at dø af corona, end der er ved vaccinen, siger han.

Sundhedsstyrelsens melding onsdag, om at man vil stoppe brugen af den omstridte AstraZeneca-vaccine, har fået to foreninger til at komme med en skarp opfordring:

Lav snarest en klar plan for vaccination af sundhedspersonalet.

Læger, sygeplejersker og sosu-assistenter - det sundhedsfaglige personale er dem, der har fået flest stik med vaccinen fra AstraZeneca.

Lægeforeningen og Fagforbundet FOA ønsker, at sundhedsmyndighederne kommer med svar på, hvad der skal ske både med dem, der har fået et stik, og som fortsat venter på det sidste, før de er fuldt vaccineret, og med dem, der slet ingen vaccine har fået, men som står i frontlinjen og passer patienter hver dag.

- Der er stadig sundhedspersoner, som er en del af gruppe fire, som ikke har fået deres vaccination endnu. Både læger og andre, som har været syge med covid, og dem der arbejder med covid patienter og kan risikere at smitte videre, siger formand for lægeforeningen Camilla Noelle Rathcke.

Hun understreger, at de skal have et vaccinationstilbud hurtigst muligt, og at de ikke skal være en del af aldersvaccinationerne, som rulles ud i almenbefolkningen.

- Om de skal tilbydes en helt ny vaccination, om de er tilstrækkeligt dækkede med det stik, de har fået, det regner jeg med, at Sundhedsstyrelsen meget snart får afklaret, siger hun.

FOA: Kritisk med hurtigt svar fra myndighederne

Formand for fagforbundet FOA Mona Striib ønsker også, at myndighederne hurtigst muligt kommer med svar.

- Det er kritisk, fordi blandt vores personale på arbejdspladserne er mange, som har fået første stik, og hvis der pludselig er smitte igen på plejecentre kommer der lynhurtigt personalemangel, hvis ikke vi sikrer, at personalet er vaccineret, siger hun.

Hun understreger ligesom Lægeforeningen vigtigheden af, at sundhedspersonalet ikke kommer bagest i køen.

- Det vil vi spørge ind til de kommende dage. Det kan godt bekymre mig, siger hun.