En ud af 40.000 risikerer at blive ramt af et sjældent sygdomsforløb i forbindelse med AstraZeneca-vaccinen.

Sådan lød beskeden fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på onsdagens pressemøde om bivirkninger i forbindelse med både AstraZeneca-vaccinen og senest Johnson & Johnson-vaccinen.

Tidligere har eksperter vurderet, at forekomsten af de sjældne blodpropper for AstraZenecas vaccine lå på ét eller to indrapporterede tilfælde per 100.000 vacciner.

I en "historisk, europæisk udredning" fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har man nu konkluderet, at AstraZeneca-vaccinen kan resultere i alvorlige blodpropper og blodpladeforstyrrelser.

Samtidig er der blevet sat tal på den øgede risiko forbundet med vaccinen.

- Cirka 1 ud af 40.000 kan forvente at blive ramt af det alvorlige sygdomsforløb i form af sjældne blodpropper efter brug af AstraZeneca-vaccinen, fastslog Brostrøm og understregede samtidig, at tallet er forbundet med statistisk usikkerhed.

På pressemødet blev det meldt ud, at Danmark af den årsag for nuværende stopper brugen af AstraZeneca-vaccinen.

- Det er Sundhedsstyrelsens vurdering og beslutning, at vi nu fortsætter vaccinationsudrulningen i Danmark uden at bruge AstraZeneca-vaccinen, lød det fra Søren Brostrøm.

Bivirkninger har fået et navn

På pressemødet oplyste enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen, at man er ved at finde et navn til det usædvanlige sygdomsforløb med eksempelvis AstraZeneca-vaccinen.

- Navnet er VITT, sagde Tanja Erichsen.

Ligeledes har man på baggrund af undersøgelsen af AstraZeneca-vaccinen tilføjet to bivirkninger til indlægssedlen for vaccinen.

Den ene er en risiko et lavt antal blodplader, og det andet er risiko for blodpropper i kombination med lavt antal blodplader.

Lægemiddelstyrelsen vil have risikogruppe præciseret

Søren Brostrøm oplyste på pressemødet, at VITT på nuværende tidpunkt ikke kan begrænses til en bestemt aldersgruppe eller køn.

- Vi kan dog sige med sikkerhed, at de særlige komplikationer skyldes vaccinen, sagde han.

Tanja Erichsen oplyste samtidig, at selvom man særligt har set sygdomsbilledet hos kvinder under 60 år, så er det ikke ensbetydende med, at den målgruppe er i en særlig risikogruppe.

Hun håber på, at ny data kan give mere viden om mulige risikogrupper ved brug af coronavaccinen.

Nørre Snede Fængsel er ramt af corona. I alt er seks medarbejdere og en indsat smittet.

Derfor er 29 ud af cirka 65 af fængselsbetjente sendt hjem til test, mens fire indsatte er blevet isoleret. De har alle været i nærkontakt med de smittede.

- Det er ud fra et forsigtighedsprincip, at vi har sendt så mange hjem. Nogle af dem var lige på kanten til at være nærkontakter, men vi vil være helt sikre, siger fængselsinspektør Carl Johan Bjørnsholm.

I løbet af weekenden fik alle 180 indsatte og resten af fængselsbetjente tilbudt at blive testet i fængslet.

- Lørdag havde vi den helt store tur, hvor vi fik testet personalet. Søndag kom der så to testvogne, så de indsatte også kunne blive testet. Det valgte de alle sammen at blive, siger fængselsinspektøren.

Fængslet har både en åben og en lukket afdeling samt en arrest. Den indsatte, der er smittet, hører til i den åbne afdeling, mens de smittede medarbejdere primært holder til i den lukkede afdeling.

- Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at der er sket smitte mellem den indsatte og medarbejderne. Vi er ved at opspore, hvordan den indsatte har fået det. Det kan måske være fra et besøg, men vi ved ikke noget endnu, siger Carl Johan Bjørnsholm.

Flere værnemidler tages i brug

Tidligere har der været helt lukket ned for besøg i fængslet, men nu har de indsatte igen mulighed for at få besøg. De kan dog kun vælge tre besøgspersoner hver, som er blevet noteret på en liste.

Og den ordning laver smitteudbruddet i første omgang ikke om på.

- Det ændrer ikke ret meget på dagligdagen for vores indsatte, siger fængselsinspektøren.

For de ansatte har udbruddet haft en større påvirkning på hverdagen. Med næsten halvdelen af fængselsbetjentene sendt hjem har det krævet mange ændringer i vagtplanen, fortæller Carl Johan Bjørnsholm.

Derudover er der blevet skruet op for brugen af værnemidler.

- Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og har hele tiden brugt mundbind, når vi var i tæt afstand i mere en 15 minutter. Men i de næste 14 dage vil personalet gå med mundbind i mere udstrakt grad, siger fængselsinspektøren.

Fem ud af de 29 medarbejdere, der blev sendt hjem, er igen vendt tilbage til deres arbejde efter negative testresultater.

Tjekket og Letland har udtrykt ønske om at købe Danmarks AstraZeneca-vacciner. Både Tjekkiets indenrigsminister og Letlands sundhedsminister skriver på Twitter således, at de er interesserede i doserne.

Sundhedsstyrelsen i Danmark har onsdag meddelt, at man dropper AstraZeneca fra sit vaccinationsprogram.

- Vi vil kontakte Danmark for at finde ud af, hvordan man ansøger om de her vacciner, skriver den lettiske sundhedsminister, Daniels Pavluts, på Twitter.

Danmark har droppet vaccinen på grund af bekymringer om alvorlige bivirkninger. Det er sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader, der har forårsaget bekymringerne.

Tjekkiet leder efter vacciner

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der anbefaler vacciner til brug i EU, er i fuld gang med at undersøge den mulige sammenhæng.

Samtidig fastholder agenturet dog, at vaccinens fordele opvejer dens risici.

I Tjekkiet har landets indenrigsminister, Jan Hamacek, delt sin interesse for de danske doser af AstraZeneca-vacciner.

- Vi leder efter vacciner over hele verden. Vi er villige til at købe AstraZeneca fra Danmark, skriver indenrigsministeren på Twitter.

I Sverige har en tredje coronabølge for alvor fået fat i landet, som lige nu har de højeste smittetal blandt alle EU-lande.

Gennem den seneste uge er der registreret 4405 smittede per million indbyggere.

Det tilsvarende tal i Danmark er 757.

Samtidig er antallet af intensivpatienter på de svenske hospitaler nu på det højeste niveau siden foråret sidste år.

Især unge svenskere smittes

Myndighederne i Sverige peger på, at de høje smittetal kan skyldes, at der er for mange mennesker, som ikke følger myndighedernes anbefalinger.

Det fortæller TV 2s nordiske korrespondent Jesper Zølck:

- Det vil sige, at man måske mødes flere mennesker, end man skal til private sammenkomster. Eller måske er der for mange, der tager på arbejde i stedet for at blive hjemme. På den måde kommer der en masse smitte rundt i samfundet, der måske ikke havde været der, hvis folk havde fulgt anbefalingerne.

Jesper Zølck fortæller videre, at det især er svenskere mellem 20 og 40 år, der bliver smittet i den tredje bølge.

- Altså relativt unge mennesker, som måske mødes i for stort antal, og holder nogle fester, de ikke burde. Så det er noget af forklaringen, men der er ikke et endeligt facit, så man kan sige, at det er derfor, det ser ud i Sverige, som det gør lige nu. Der er simpelthen for mange ubekendte, fortæller Jesper Zølck.

Flere restriktioner end tidligere

Sverige har fra begyndelsen af pandemien haft en anderledes tilgang til virussen, hvor den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell og den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, har stået for en mere kritisk holdning til nedlukninger.

Derfor har Sverige været lukket ned i et mindre omfang end mange af de øvrige europæiske lande.

Men efterhånden som smitten er steget, har der gradvist været flere restriktioner i brug i forsøget på at begrænse trykket på landets hospitaler.

Der er eksempelvis indført begrænsninger på, hvor mange personer, der må opholde sige i butikker og restauranter samtidigt.

Ligesom i Danmark er Sverige i gang med en intensiv vaccinestrategi, hvor ældre og særligt udsatte prioriteres først.

Målet er, at alle over 65 år har fået mindst en dosis med covid-19-vaccine inden 16. maj, mens alle voksne skal være blevet tilbudt første dosis midt i august. Oprindeligt var målet juli.

Den svensk-britiske medicinalvirksomhed AstraZeneca respekterer Danmarks beslutning om ikke at bruge selskabets coronavaccine.

Det skriver AstraZeneca onsdag i en udtalelse.

- Vi anerkender og respekterer Sundhedsstyrelsens beslutning i Danmark.

- Vi vil fortsætte med at samarbejde med lokale tilsyn og myndigheder for at kunne bidrage med data, så de har et godt beslutningsgrundlag, lyder det.

Op til hvert enkelt land at træffe en beslutning

Selskabet tilføjer, at det er op til hvert enkelt land at beslutte, om det ønsker at bruge AstraZenecas coronavaccine.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen onsdag meddelt, at man fremover ikke vil bruge AstraZeneca-vaccinen som en del af det danske vaccinationsprogram.

Danmark har droppet vaccinen på grund af bekymringer om alvorlige bivirkninger. Det er sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader, der har forårsaget bekymringerne.

AstraZeneca er dannet ved en fusion af svenske Astra og engelske Zeneca.

AstraZenecas vaccine er - som det eneste sted i verden - fjernet fra det danske vaccinationsprogram. Det blev slået fast på et pressemøde onsdag, hvor enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Tanja Erichsen, forklarede, at vaccinens fordele stadig opvejer dens ulemper.

- Overordnet er det en sikker og effektiv vaccine til behandling af covid-19-sygdom, sagde hun.

Men hvordan hænger det sammen med beslutningen om at fjerne vaccinen fra vaccinationsprogrammet?

Forklaringen er, at beslutningerne er truffet ud fra en afvejning af fordele og risici.

Vi skal passe på ikke at blive overfølsomme, og at vi ikke sætter tærsklen for, hvad vi kan acceptere, for lavt

Søren Riis Paludan, professor i immunologi

Og inden vi ser på, hvad der ligger i vægtskålene, når man afgør, om en vaccine skal droppes eller ej, skal man, ifølge Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet, først have fundamentet på plads:

- Al medicin, der virker, har bivirkninger. Den beskytter, men det kommer med en pris, siger han.

Lad os se på de forskellige faktorer i de to vægtskåle, der er med til at afgøre, om man vurderer, at det kan betale sig at bruge en vaccine.

1) Hvad ligger i den første vægtskål?

I den ene vægtskål lægger man risikoen for at blive smittet og få et alvorligt forløb med covid-19.

Risikoen er bygget op af flere ting. Den første faktor er vores alder.

- Skålen vil blive tungere i takt med, at man bliver ældre, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

En 80-årig er altså mere udsat end en 3-årig. Men en 80-årig i Danmark er i mindre risiko end en 80-årig i Brasilien, hvor de daglige smittetal er meget højere end herhjemme.

Så der skal også tages højde for, hvor stor smitte, der er i samfundet, og hvor presset på kapacitet hospitalerne er, forklarer han.

Men det her vægtlod kan man dog være lidt kritisk overfor, mener Søren Riis Paludan.

- Man skal passe på, at man ikke regner med, at vi skal blive i en lukket verden. For meningen med det her er jo, at vi skal tilbage til det åbne samfund, vi havde før, siger han.

En faktor, der også ligger i den her vægtskål, er, om man har alternative behandlingsformer. I Europa har vi fire godkendte vacciner mod coronavirus, og to af dem bliver lige nu undersøgt i forbindelse med de særlige blodpropper.

- Hvis vi kun havde én vaccine at gøre godt med, så var situationen en anden, fordi det var alt eller intet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

2) Hvad ligger der i den anden vægtskål?

I vægtskål nummer to ligger risikoen for de sjældne bivirkninger. Det er altså her, at kombinationen af blodpropper og et lavt antal blodplader kommer ind i billedet.

Det Europæiske Lægemiddelagenturs, EMA, har sagt, at risikoen for at blive ramt af kombinationen efter AstraZeneca-vaccinen er én ud af 100.000, hvis man regner ud fra de europæiske tal for indrapporterede tilfælde. Onsdag sagde Søren Brostrøm, at tallet var en ud af 40.000 vaccinerede.

Og de amerikanske tilfælde, som man undersøger i forbindelse med Johnson & Johnson-vaccinen, tæller under én person per én million vaccinerede.

Det er endnu for tidligt at sige præcis hvilke grupper, der er i størst risiko. Men en af de ting, som har fået myndighederne til at reagere er, at det har været yngre personer, der er blevet ramt af de sjældne blodpropper.

Heri ligger også et lod, der handler om tilliden til vacciner generelt og til myndighederne. Det er mere abstrakt, lyder det fra Søren Riis Paludan.

- Den er vigtig, men det er svært at måle betydningen af denne faktor lige nu. Den vil først vise sig senere, siger han.

3) Hvordan vejer man dem?

Når de to vægtskåle er fulde, måler man dem op mod hinanden. Hvis vægten tipper enten den ene eller den anden vej, taler det for at tilbyde vaccinen eller for at undlade at gøre det.

Både Jan Pravsgaard Christensen, Søren Riis Paludan og Nils Strandberg Petersen, der var direktør i Statens Serum Institut fra 1998 til 2016, peger på, at der ikke er et endeligt facit for afvejningen. Det er en vurdering.

Den her type afvejninger laver vi mange gange hver dag – før vi sætter os ind i en bil, tænder en cigaret eller tager en skarp kniv fra køkkenskuffen. Når vi vælger at gøre tingene, så er det fordi, at vi lever med risikoen for at skære os, blive ramt af KOL eller ende i et trafikuheld.

BBC har stillet forskellige risici op mod hinanden i tabellen herover, og selvom der er tale om britiske tal, illustrerer den én, universel ting godt, mener Jan Pravsgaard Christensen.

- Vi laver de her afvejninger uden at tænke over det. For livet er ikke så sort-hvidt, at vi kan opdele det i sikkert eller usikkert, siger han.

4) Hvorfor vurderer EMA én ting, når de enkelte lande kan komme frem til noget andet?

EMA's vurdering er en ramme, der skal kunne rumme hele Europa. Derfor kan anbefalingen sagtens være bredere end den, man ender med at vælge i Danmark.

Det giver faktisk kun mening, at EMA melder bredt ud – for fra et overordnet samfundsperspektiv giver det kun mening at sige, at vaccinens fordele er større end dens ulemper.

- EMA's vurdering er en one size fits all. Men de danske myndigheder kan designe en model, der passer præcis til der, hvor vi står i Danmark, siger Niels Strandberg Petersen.

5) Vil vi betale prisen?

Nils Strandberg Petersen fortæller, at vurderingen også er baseret på etiske principper. Det er en del af forklaringen på, at Danmark har taget vaccinen ud af programmet, da der er påvist en mulig sammenhæng, mener han.

- Man kan ikke ofre nogen på det alter for at beskytte andre, siger Nils Strandberg Petersen.

Det argument mener Søren Riis Paludan dog skal nuanceres. For det hører med i ligningen, at det enkelte menneske ud over beskyttelse mod sygdommen også får hurtigere adgang til et liv uden restriktioner.

- Det her kan ende med at blive en pris, man skal være villig til at bidrage til at betale for at komme ud af pandemien, siger han.

Han understreger, at individet vejer tungt, når man taler om fordelene for samfundet og risikoen for den enkelte. Men debatten om AstraZeneca og Johnson & Johnson-vaccinen har sat den på spidsen. Vi er nødt til at have proportionerne med, mener Søren Riis Paludan.

- Vi skal passe på ikke at blive overfølsomme, og at vi ikke sætter tærsklen for, hvad vi kan acceptere, for lavt, siger han.

Frem mod sommerferien kommer Danmark til at modtage flere vacciner end forventet fra Pfizer-BioNTech.

Cirka 650.000 ekstra vacciner fra de to selskaber vil blive sendt til Danmark i andet kvartal. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

De ekstra vacciner kommer i forlængelse af, at EU har indgået en aftale med Pfizer om at fremrykke levering af 50 millioner vacciner til EU fra fjerde til andet kvartal.

Det vil sige, at over 1 procent af de 50 millioner vacciner ender i Danmark. Fordelingen af vaccinerne sker ud fra befolkningsstørrelsen i EU-landene.

- Helt afgørende for den vaccineudrulning, der sker i Danmark i disse uger og måneder, skriver sundhedsministeren.

Stopper brugen af AstraZeneca-vaccine

Onsdag har de danske sundhedsmyndigheder valgt at stoppe med AstraZeneca-vaccinen. Det skyldes, at der har været tilfælde, hvor personer har oplevet alvorlige bivirkninger efter vaccination.

Beslutningen om at stoppe med AstraZeneca-vaccinen betyder, at der kommer til at gå længere tid med at få vaccineret alle danskere.

Personer over 50 år kan forvente at få tilbudt det første stik i uge 21 i maj. Det er to uger senere end den hidtidige plan.

Den samme gruppe kan forvente at være tilbudt stik nummer to den sidste uge i juni. Det er en udskydelse på tre uger.

Det forventes nu, at alle over 16 år er vaccineret den første uge i august. Det er en udsættelse på to uger.

På onsdagens pressemøde om vaccinesituationen i Danmark faldt Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen pludseligt om, mens Søren Brostrøm talte.

TV 2s reporter Mads Frimann, der er til stede ved pressemødet, oplyser, at det tilsyneladende var et ildebefindende, der var årsagen til, at Tanja Erichsen faldt om.

Hun blev hurtigt tilset af blandt andre Søren Brostrøm og kunne efter kort tid rejse sig og forlade lokalet til fods.

Lægemiddelstyrelsen: Tanja Erichsen har det godt efter omstændighederne

I et opslag på Twitter bekræfter Lægemiddelstyrelsen, at Tanja Erichsen besvimede under pressemødet, og at hun efter omstændighederne er okay.

- Hun tager for en sikkerheds skyld en tur med ambulancen til skadestuen for at blive tjekket, skriver styrelsen.

Pressemødet i Eigtveds Pakhus er genoptaget igen klokken 15.

Danmark stopper med at vaccinere med AstraZeneca

På pressemødet kom det blandt andet frem, at Danmark som det første land i Europa helt stopper med at vaccinere med AstraZenecas vaccine.

De cirka 149.000 personer, der har modtaget første stik med en vaccine fra AstraZeneca, vil "senere" blive tilbudt en anden vaccine, oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsens beslutning betyder, at alle bookede tider og invitationer til vaccination med vaccinen fra AstraZeneca bliver aflyst.

De personer, der har modtaget den første vaccination med AstraZeneca, vil senere modtage tilbud om vaccination med en anden vaccine, lyder det.

På pressemødet oplyser Søren Brostrøm, at det ikke er udelukket, at Danmark igen genoptager brugen af Astra-Zeneca på et senere tidspunkt.

TV 2 har valgt ikke at bringe billeder af enhedschefens ildebefindende.

Alle borgere over 50 år forventes nu at være blevet tilbudt to vaccinestik den sidste uge i juni.

Det er en udskydelse på tre uger i forhold til den seneste kalender fra 29. marts.

Det viser en ny vaccinationskalender fra Sundhedsstyrelsen efter beslutningen om at fjerne AstraZeneca-vaccinen fra udrulningen.

Samtidig er datoen, for hvornår alle over 50 år er vaccineret med ét stik, rykket to uger.

I den nye kalender forventes det at ske i uge 21 i maj.

Vigtig dato for genåbningsaftale

Det tidspunkt er vigtigt for den kommende genåbningsaftale.

- Når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik, vil det være en milepæl i epidemihåndteringen i Danmark, lyder det i aftalen om genåbningsplanen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede sig 11. marts enig i, at "når alle over 50 er vaccineret, så kan vi i princippet have et åbent Danmark".

Den forventede dato for, hvornår alle over 16 år forventes vaccineret, er nu den første uge i august. Det er en udskydelse på to uger.

De omkring 149.000 personer i Danmark, der har fået det første stik med en vaccine fra AstraZeneca, vil blive tilbudt en anden vaccine. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- De personer, der har modtaget første vaccination med AstraZeneca, vil senere modtage tilbud om vaccination med en anden vaccine, skriver Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har onsdag på et pressemøde fortalt, at vaccinen fra AstraZeneca trækkes ud af vaccinationsprogrammet.

Styrelsen udelukker ikke, at vaccinen kan tages i anvendelse på et senere tidspunkt.

Vaccinen fra AstraZeneca er hovedsageligt givet til ansatte i sundheds-, ældre- og socialsektoren.

For alle de personer, der er blevet indkaldt til en vaccination med AstraZeneca, vil deres aftale blive aflyst ifølge Sundhedsstyrelsens pressemeddelelse.

- Øvrige personer, der tidligere har været inviteret til førstegangsvaccination med AstraZeneca, men fik invitationen aflyst, vil blive visiteret på ny ud fra en vurdering af den aktuelle epidemisituation, skriver styrelsen videre.