Hotel Absalon i København er næsten tomt.

På denne tid ville der normalt være omkring 200 bookinger. Men nu er der 24.

Hotellet på den anden side af gaden, der har samme ejere, har været lukket siden sidste år. Og et anneks, der hører til hotellet, er udlejet til studerende.

Direktøren hungrer efter udenlandske gæster.

Derfor er hendes største ønske også, at partierne på Christiansborg lidt senere på dagen bliver enige om en aftale, der åbner grænserne for turister.

- Vi har så meget brug for, at grænserne åbner. Hver dag er der udenlandske gæster, der ringer og spørger: Hvornår åbner I? Hvornår må vi komme til Danmark?, fortæller direktør hos Hotel Absalon Karen Nedergaard til TV 2.

Derfor har det også stor betydning for direktøren at få en afklaring, så de udenlandske gæster kan planlægge et ophold i København til sommer, som er hotellets højsæson.

Gift for dansk turisme

Samme melding lyder fra brancheorganisationen Horesta, der har knap 2000 medlemmer inden for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

- Desværre har vi jo tegnet verdenskortet rødt. Grænserne er lukkede, og personer, der kommer til Danmark, skal i karantæne i hele ti dage. Og det er gift for dansk turisme. Både reglerne, men også den usikkerhed, det giver, siger politisk direktør i Horesta Kirsten Munch.

Hun understreger, at udenlandske turister på et normalt år bruger 58 milliarder kroner i Danmark og derfor er en af de vigtigste omsætningsparametre i dansk turisme.

- Hver eneste dag mister vi bookinger eller får ikke vundet de personer, der nu sidder og planlægger deres sommerferie. For det sker nu. De tager i stedet til lande eller regioner, som åbner op for personer med vaccine. Og derfor er klarhed over reglerne - både om vi kan åbne op i morgen eller om tre uger - usandsynlig vigtigt, siger Kirsten Munch.

Og det tyder nu på, at hun ikke skal vente så meget længere på i hvert fald en delvis afklaring.

For regeringen har tirsdag eftermiddag indkaldt partierne til forhandlinger om åbning af grænserne. Ifølge TV 2s oplysninger mødes partierne klokken 15.45 med justitsminister Nick Hækkerup for bordenden, og ambitionen er at nå en aftale samme dag.

Et aftaleudkast, som TV 2 er i besiddelse af, ligger blandt andet op til, at færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra gule og orange EU-lande kan rejse ind og ud af Danmark fra 6. maj.

Fra 21. april ligger udkastet op til, at danskere med en ødegård i Norden frit kan rejse dertil uden isolationskrav. Desuden ligges der op til at udvide listen over anerkendelsesværdige formål for at rejse ind i Danmark.

Frygter, at tyskerne udebliver

Det sidste er et stort ønske fra sommerhusudlejerne, der gerne ser et lejebevis som et anerkendelsesværdigt formål. Det vil betyde, at en tysk familie i egen bil kan køre over grænsen og direkte i sommerhus.

Sådan lyder det fra Carlos Villaro Lassen, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, der i høj grad savner de tyske turister.

- Det er millioner af overnatninger, som det her drejer sig om, og milliarder i omsætning, og det ligger vi bare og taber hver dag, siger han til TV 2.

Frygten er, at tyskerne afholder deres sommerferie et andet sted, hvis der ikke kommer en afklaring snarest.

Købmand Hansens Feriehusudlejning har omkring 800 sommerhuse langs vestkysten. Her er 90 procent af kunderne tyskere.

Og selvom danskerne har været gode til at holde sommerhusferie i eksempelvis påsken, så mangler de tyskerne til at fylde op i alle de uger, som ikke er typiske danske ferieuger.

Derfor haster det med at få åbnet grænserne, lyder det fra bureauleder Lars Ravnholt.

- Vi er hårdt ramt, og vi oplever hver dag, at der er tyske turister, som ringer og annullerer deres ferie. For når de spørger, hvad sker der, så kan vi ikke give dem et svar. Det er rigtig ærgerligt, siger ham.

Sidste år havde den danske turistbranche 44,6 millioner overnatninger, hvilket var 20 procent færre end i 2019 og på niveau med 2013.

I feriehusene blev det dog til en mere beskeden tilbagegang på 4 procent, hvilket gjorde året til det næstbedste nogensinde.

Piller som Modafinil og Ritalin er medicin til behandling af ADHD og søvnlidelsen narkolepsi, som kun kan fås på recept.

Alligevel bliver det brugt som præstationsfremmende middel - et såkaldt study drug - rundt omkring på landets uddannelser.

Medicinen er direkte ulovlig at være i besiddelse af uden en recept. Men på det sorte marked er det alligevel muligt at skaffe pillerne uden først at tage en tur til lægen. Det fortæller Margit Anne Petersen, som er lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet og har forsket i brugen af study drugs.

For din egen skyld: Lad være med at tage for meget

Pusher

Ifølge hende opsøger de unge både medicinen ved salg på gaden, på hjemmesider og gennem sociale medier. Og så får de ofte pillerne af hinanden.

- Det findes i de sociale relationer. Der er en udveksling af både piller og viden om medicinen mellem de studerende, siger hun.

Pusher: - Jeg er meget liberal

Gravegruppen på TV 2 Play har kigget nærmere på det sorte marked for study drugs, som findes i Danmark.

Gennem en app, der kan kryptere beskeder, gik journalisterne undercover. Her fik de blandt andet fat i en pusher, som var villig til at sælge dem et Modafinil-lignende præparat.

Gravegruppens journalist mødtes med ham i ly af et halvtag i Kødbyen i København. Efter en kort ordveksling fandt han pakken med medicin frem fra sin store, sorte jakke og gjorde klar til handlen.

- For din egen skyld: Lad være med at tage for meget, sagde pusheren og advarede om bivirkningerne, før journalisten afslørede sin identitet.

Du må ikke blive forskrækket nu, men jeg er faktisk journalist.

- Okay.. Jamen det er fint, hvis du vil interviewe mig, lød det lidt tøvende fra pusheren.

Han fortalte, at han i længere tid har solgt medicin som Modafinil og andre lignende præparater. Piller, som han selv har recept på, fordi han har diagnosen ADHD.

Det er ulovligt, og ulovligt salg af medicin kan straffes

Lægemiddelstyrelsen

Oplever du, at dem, der sælger det, typisk er folk, som får det på recept?

- Alle dem, jeg kender, som sælger det, har det på recept. Og så sælger de bare deres overskud, siger han.

Hvordan er din moral i det her? Kan du få lidt dårlig samvittighed?

- Jeg er meget liberal. Jeg mener et eller andet sted, at man som voksen bør have lov til at gøre, som man vil. Så længe, det ikke går ud over andre mennesker, siger pusheren.

Se konfrontationen herunder.

Medicin som Ritalin og Modafinil kan give bivirkninger som angstanfald, søvnløshed, hallucinationer, kvalme, ukontrollerbar rysten, opkastning, ujævne hjerteslag og i yderste konsekvens psykoser.

Advarer mod falske produkter

Det er Lægemiddelstyrelsen, der har ansvaret for at overvåge misbrug af receptpligtig medicin i Danmark.

Her ser de meget strengt på de personer, som vælger at sælge de udskrevne piller til andre.

- Det er ulovligt, og ulovligt salg af medicin kan straffes. Så det skal vi selvfølgelig indskærpe, siger Karen Juul Jensen, der er specialkonsulent ved Lægemiddelstyrelsen.

Samtidig advarer styrelsen mod at købe medicin fra uofficielle hjemmesider og forhandlere, som ikke har tilladelse til at sælge det.

For selvom både pakningerne og hjemmesiderne kan se professionelle ud, er det ikke muligt at forudse, hvad det egentlig er for et produkt, køberen i sidste ende modtager, lyder det fra hende.

- Ulovlig medicin er fremstillet uden nogen former for tilladelse. Det vil sige, at ingen ved, hvordan det er fremstillet, håndteret, hvad der er i, og hvordan det virker. Og så kan det være meget sundhedsfarligt at anvende, siger specialkonsulenten.

Ulovlig medicin er et stort problem, og det er noget, som tages meget alvorligt

Lægemiddelstyrelsen Et illegalt marked

I samarbejde med Toldstyrelsen arbejder Lægemiddelstyrelsen løbende på at stoppe medicin, som bliver indført ulovligt til Danmark - heriblandt Modafinil og Ritalin.

Ofte bliver medicinen solgt fra lande uden for EU. Men da det er et illegalt marked, kan styrelserne ikke sige noget om det præcise omfang af udfordringen med ulovligt indførte study drugs.

- Men ulovlig medicin er et stort problem, og det er noget, som tages meget alvorligt - både her i lægemiddelstyrelsen, men også af andre nationale myndigheder i hele verden. For det skal bekæmpes, siger Karen Juul Jensen.

Medicin som Ritalin og Modafinil er receptpligtigt og ulovligt at købe eller være i besiddelse af, hvis man ikke har fået det ordineret.

Gravegruppen på TV 2 Play jagter svar på, hvem der sælger den illegale medicin. Følg med på TV 2 Play.

Skolerne er på vej mod en mere normal hverdag efter nedlukningen, og det har allerede vist sig i trafikken omkring skolerne i Nordjylland. Flere og flere børn bliver kørt i skole af deres forældre, og det er en udfordring, mener otte nordjyske kommuner, som nu vil give forældre et skub til at få deres skolebørn af sted på cykler, gåben eller med bus.

Det føles ofte som den letteste og umiddelbart mest trygge løsning at køre børn til skole, men det giver trafikkaos ved ringetiderne og forstærker bare en dårlig spiral, lyder det fra Helene Østergaard Kristensen fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Hjørring Kommune i en pressemeddelelse.

- De mange biler omkring skolerne gør flere forældre utrygge, og de får derfor også lyst til at køre deres børn. Det er bare en rigtig dårlig spiral. Det er også vigtigt for børnene allerede i en tidlig alder at lære at begå sig i trafikken, siger hun.

Det er altså bare med at komme i gang, så man kan få glæde af de mange positive sideeffekter det har, at børnene er i stand til at transportere sig selv til og fra skole og fritidsaktiviteter

Petrea Overgaard Busck, specialkonsulent, Rådet for Sikker Trafik

På TV 2 NORDs Facebook-side er der forståelse, for at skolebørn selv går, cykler eller tager bussen til skole, men flere gør opmærksom, at det vil kræve bedre sikring af vejen til skole.

- Mine børn kommer aldrig til at cykle alene i skole, så længe kommunen ikke trafiksikrer vejen dertil. Selv os voksne er utrygge ved at cykle vejen, så det bliver skolebussen hver dag, lyder det for eksempel fra Charlotte Nørenberg Jørgensen.

Mange har muligheden

Helene Østergaard Kristensen understreger, at det selvfølgelig ikke er alle børn, der har en sikker skolevej eller som bor i en passende afstand til at transportere sig selv – altid. Men hun vurderer samtidig, at der faktisk er mange børn, der selv ville kunne transportere sig til skole, og det er en fordel på flere måder.

For det første giver det barnet mere frihed og selvtillid og styrker samtidig barnets ansvarsfølelse. Børn, der går eller cykler i skole, får mere motion og forbedrer deres koncentrationsevne. Endelig er det vigtigt, at alle lærer at begå sig sikkert i trafikken. Og så kan der være andre positive effekter i form af for eksempel miljøhensyn og mindre trafik på skolevejene, lyder det fra de nordjyske kommuner.

Forældre er i tvivl

Specialkonsulent Petrea Overgaard Busck fra Rådet for Sikker Trafik har mange års erfaring med børn og trafik. Hun mener, at det er godt med en kampagne, da mange forældre kan være i tvivl om, hvordan de skal træne trafik med deres børn.

- Det kræver træning og forældrenes involvering, hvis børnene skal lære at færdes sikkert på egen hånd i trafikken. Det behøver dog ikke være en sur og besværlig opgave, for der er masser af kvalitetstid forbundet med at træne trafik med sit barn. Kampagnen kan hjælpe forældrene igennem de udfordringer og barrierer, som de oplever. Så det er altså bare med at komme i gang, så man kan få glæde af de mange positive sideeffekter, det har, at børnene er i stand til at transportere sig selv til og fra skole og fritidsaktiviteter, siger hun.

Politiet i Nordirland søger desperat på sociale medier for at finde dem, der har styret voldelige optøjer i Belfast og andre nordirske byer i den seneste uge.

Det fremgår blandt andet af The Observer, det irske RTE og britiske Sky News.

Sky News bringer klip fra WhatsApp med enslydende budskaber, der kalder til opstande både i de pro-britiske East Belfast, hvor 90 procent af befolkningen er protestanter og tilhængere af unionen med Storbritannien, og i Bangor øst for Belfast, hvor trefjerdedele af befolkningen er briter.

Budskabet er hver gang, at drenge og helt unge teenagere skal gå i aktion for at "beskytte" områder som East Belfast og North Down. Desuden er budskabet: "Vi er seriøse og vil ikke acceptere den Irske Protokol."

Det fremgår, at disse opfordringer henvender sig til alle "uanset hvilken organisation, du støtter".

Det er ifølge Sky News en særlig kode, som henviser til de paramilitære bander, der udkæmpede borgerkrigen frem til fredsaftalen i 1998, den såkaldte Langfredagsaftale.

Freden kom i stand, efter at USA's præsident Bill Clinton fik Storbritannien og Irland til at samarbejde om at lægge pres på militserne både på katolsk-irsk side og på den protestantiske pro-britiske side.

Advarer mod teenagebander

Så spørgsmålet i Belfast er, om det i virkeligheden er de paramilitære ledere, der styrer nye teenagebander?

Eller om det er drenge, der er født ti år efter fredsaftalen, der samler sig på eget initiativ i protest mod en aftale, der aldrig er blevet til rigtig fred, men symboliserede af den lange, fire meter høje "fredsmur", der fortsat holder katolikker og protestanter adskilt?

På den pro-irske side er advarslerne indtrængende. Viceførsteminister Michelle O’Neill fra det stærkt nationalistisk Sinn Fein advarer mod at misbruge de unge til børnekrigen.

Advarslen kommer blandet andet i en video på Twitter.

Til gengæld afviser to af de vigtigste pro-britiske "unionist"-grupper at have noget som helst at gøre med disse teenageopråb.

ACT Initiative, som forsøger at integrere tidligere bandemedlemmer, sagde forleden, at man intet har med disse trusler at gøre. De skriver ifølge Belfast Telegraph, at det hele kommer fra anonyme agitatorer, der vil trække børnene ind i voldelige optøjer.

Protestantiske militser

Og det såkaldte Loyalist Communities Council, LLC, der ifølge Irish Times samler en stribe af de mest rabiate protestantiske militser, er lige så afvisende. Rådet advarer mod "faren fra falske og anonyme grupper på de sociale medier", skriver Belfast Telegraph.

Der er dog ifølge irske aviser langt fra enighed blandt LLC-grupperne, som har fundet sammen i protest mod den Irske Protokol; traktaten, som EU og Storbritannien indgik som en del af Brexit-aftalen.

Protokollen har skabt en toldgrænse, hvor alle varer mellem Storbritannien og provinsen skal fortoldes og underkastes fødevarekontrol. Det har skabt store problemer for handelen. Men det har også skabt intens frygt blandt unionisterne for, at briterne i virkeligheden vil opgive unionen og lade provinsen blive en del af Irland.

De er også vrede over, at politiet forsømte at retsforfølge de pro-irske Sinn Fein-medlemmer, som sidste år trodsede corona-reglerne for at deltage i begravelsen af den tidligere leder fra den Irske Republikanske Hær, IRA, Bobby Storey. Så vreden er også blusset op hos de gamle militante kræfter fra borgerkrigen.

Freden i fare

Konklusionen er klar hos de mest indsigtsfulde diplomater: Freden er i fare! Det fastslår Jonathan Powell, som forhandlede selve fredsaftalen for den britiske premierminister Tony Blair og gennem ti år stod for sikring af freden, i avisen The Guardian. Han anklager også de pro-britiske politikere i provinsen for ikke at støtte politiet under den nye voldelige opstand. Så nu står man 23 år efter fredsslutningen med unge fra begge sider, der angriber hinanden.

På den diplomatiske front har Irlands premierminister Micheál Martin forlangt et topmøde med Storbritannien for at sætte en stopper for volden. Samtidig har USA's præsident Joe Biden, hvis familie kommer fra Irland, advaret de to lande om, at de ikke må risikere, at Langfredagsaftalen bryder sammen.

Irritation i Downing Street

Men i London er irritationen stor. Premierminister Boris Johnson vil ikke have Irland med på banen. Han siger nej til et topmøde, skrev The Observer søndag.

Til gengæld er der kommet tilsyneladende seriøse forhandlinger i gang mellem EU og Storbritannien – forhandlinger, der sigter efter at gøre Brexit-aftalen mere acceptabel for de pro-britiske kræfter i Nordirland. Forhandlingerne har stået i stampe indtil nu. Men der ventes et afgørende møde i denne uge mellem den britiske chefforhandler David Frost og EU-kommissær Maroš Šefčovič.

Det afgørende bliver, om briterne vil gå med til fælles fødevareregler, så grænsekontrollen kan lempes. Det har Boris Johnson foreløbigt sagt nej til. Men hvis det kan sikre freden, er der måske håb. Det er i hvert fald noget, man overvejer, siger en kilde i Downing Street til Financial Times.

En aftale om rejser ind og ud af Danmark for forår og sommer er tæt på at være på plads.

Af et lækket aftaleudkast, som TV 2 er i besiddelse af, fremgår det blandt andet, at der er godt nyt på vej til de danskere, der har en ødegård i Sverige eller vil holde sommerferie i udlandet.

I det foreløbige udkast lægges der op til, at danskere fra 21. april kan rejse frit til ødegården i Norden uden isolationskrav, ligesom erhvervsrejsende også kan møde på arbejde igen uden først at skulle i isolation.

Genåbningen af rejseaktivitet skal dog ske gradvist og under hensyn til den aktuelle coronasituation - både i Danmark og i landene omkring os. Derfor ligger udkastet op til, at lempelserne sker i faser, der løbende skal revurderes.

Plan i flere faser

Tirsdag eftermiddag mødes regeringen og Folketingets partier og forhandler videre om planen for forårets og sommerens rejser.

Derfor kan planen - og datoerne - ændre sig efter de videre forhandlinger, men her er de forskellige faser i det foreløbige aftaleudkast:

Fase 1 - 21. april:

Krav om test og isolation fortsætter, men der lempes på isolationskrav for indrejsende fra "gule lande". Erhvervsrejsende vil kunne møde på arbejde uden krav om isolation. Danskere med ødegårde i Norden kan rejse uden isolationskrav. Listen over anerkendelsesværdige formål, der skal til for at rejse ind i Danmark, udvides. Det giver blandt andet udenlandske udvekslingsstuderende, heste-, båd- og sommerhusejere mulighed for at rejse ind. Der lempes desuden på isolationskravene af hensyn til studerende med bopæl i grænselandet.

Desuden skal der herefter tages højde for nye, bekymrende virusvarianter, når verden opdeles i røde, gule og orange lande.

Fase 2 - forventes 6. maj:

Færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra gule og orange EU-lande kan rejse ind og ud af Danmark. Det gælder dog ikke røde lande.

Fase 3 - forventes i midten af maj, eller når alle danske borgere over 50 år er vaccinerede:

Krav om anerkendelsesværdige formål for indrejsende turister fjernes, hvis de rejser fra orange EU-lande eller enkelte tredjelande. Krav om test og isolation gælder dog fortsat, medmindre de indrejsende er vaccinerede eller netop har været smittet med coronavirus. Kravet om en negativ test ved indrejse i Danmark lempes, så testen ikke længere behøver at være maks et døgn gammel, men to døgn.

Fra slutningen af juni forventes det, at et fælles coronapas mellem EU-lande skal gøre det muligt for danskere at holde sommerferie i resten af Europa. Samtidig kan europæiske turister rejse ind i Danmark.

Muligheden for at rejse med EU-passet forventes at være klar fra 26. juni.

Hæv forsamlingsloftet, få tilskuerne tilbage i Superligaen og fremryk åbning af restauranterne.

Det er nogle af de krav til en hurtigere genåbning, Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen nu spiller ud med i et forsøg på at presse regeringen.

Udspillet kommer efter længere tids insisteren fra partierne i blå blok, men også regeringens støtteparti Radikale Venstre, for at få genåbnet samfundet hurtigere end aftalt af et bredt flertal på Christiansborg i slutningen af marts.

En del af aftalen var at holde øje med smitteudviklingen. Og den lægger i øjeblikket op til at sætte mere skub i genåbningen, mener Jakob Ellemann-Jensen.

- Vi bliver nødt til at tage højde for, hvordan verden udvikler sig, og så være klar til lokalt at lukke ned hurtigt og resolut, siger han til TV 2.

Venstres fem krav

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil i denne uge samle partierne til et møde om genåbningen, og det bliver ifølge TV 2s oplysninger på torsdag.

Men i mellemtiden er Venstre klar med fem krav til en hurtigere genåbning:

Lemp forsamlingsforbuddet Børn og unge skal mere tilbage i skole Åbn for fitness og indendørs idræt Åbn restauranterne både uden- og indendørs med rimelige afstandskrav og gerne uden coronapas Få Superligaordningen i gang – det vil sige tilskuere på stadion

Udspillet kommer, samme dag som genåbningen fortsætter med genåbning af indkøbscentre, stormagasiner og arkader med et areal på 15.000 kvadratmeter eller derunder, dog undtaget kommuner med særligt høje incidenstal.

Dermed følger genåbningen den langsigtede plan, der blev lagt frem 23. marts, og som blev indledt 6. april, da eleverne i 5.-8. klasse vendte tilbage i skole med 50 procent fysisk møde.

Men mandag sagde statsminister Mette Frederiksen, at genåbningsplanen skal rykkes frem, hvis der er mulighed for det, og at det skal diskuteres med Folketingets partier.

Og i flere af partierne er holdningen på baggrund af de forholdsvis lave indlæggelses- og smittetal, at planen skal fremrykkes en uge.

Det forventes at blive et stort tema, når der tirsdag er partilederdebat på Christiansborg.

Randrup ser muligheder

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, ligger smittetallene da også på et fornuftigt niveau, og det kan give mulighed for yderligere genåbning.

- Der er nogle af de åbninger, som bliver forslået nu, som jeg ikke er så bekymret over, siger Allan Randrup Thomsen.

Han ser for eksempel ikke udendørs servering som nogen stor smitterisiko, heller ikke uden coronapas. Til gengæld vil han helst holde fast i coronapasset ved indendørs servering, så længe der ikke er flere vaccinerede.

- Der, hvor jeg ser de store problemer, det er skoleåbninger. Det er mange individer, og vi ved endnu ikke, hvad den sidste skoleåbning kommer til at betyde for smitteudviklingen, siger Allan Randrup Thomsen.

Den sure smag af kvalme fik hendes mund til at løbe i vand.

Hun sad i den gule bybus og kiggede på Københavns morgentrafik glide ubesværet forbi, mens hun selv kæmpede for at holde koldsveden tilbage.

En halv time tidligere havde Alberte Andersen taget den lille pille for første gang. Den skulle hjælpe hende gennem dagen. Men nu sad hun i stedet og rystede, og da bussen endelig standsede ved Istedgade, løb hun febrilsk ud i morgenluften.

Resten af dagen er sløret i hendes hukommelse.

Alligevel blev det ikke sidste gang, at hun startede dagen med en af de små piller.

Jeg kunne ikke sove om natten, selvom jeg var helt træt og sløv. Jeg rystede og var utilpas i min krop

Alberte Andersen De ambitiøse og de dovne

Pillen, som Alberte Andersen havde taget, var receptpligtig medicin, der bruges til at behandle ADHD og søvnlidelsen narkolepsi.

Men hun brugte pillerne som et præstationsfremmende middel til at klare sig bedre på studiet.

Og hun er ikke den eneste, der har gjort brug af de såkaldte study drugs som eksempelvis Ritalin og Modafinil.

Både i gymnasiet og på videregående uddannelser er pillerne at finde på læsesale og i privaten, fortæller Margit Anne Petersen, som er antropolog og lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

Ifølge hende er der primært to grunde til, at de unge misbruger den receptpligtige medicin.

- Det er både de ambitiøse, som gerne vil have et ekstra boost. Men også de lidt dovne, som har udskudt opgaverne til sidste øjeblik og egentlig ikke gider lave dem, siger Margit Anne Petersen.

Ofte skaffer de unge medicinen gennem egne venner, men også sociale medier og onlinekøb er en udbredt vej til pillerne. På trods af at det er ulovligt at købe eller være i besiddelse af dem uden recept.

Pres avler pres

Inde bag de tunge døre på handelsgymnasiet Niels Brock i København blev presset større og større, da Alberte Andersen i 2017 nåede andet semester.

Det var, mens hun studerede på EUX, at hun første gang brugte den receptpligtige medicin.

De lange skoledage drænede hende for energi, og når hun forlod gymnasiet, overtog et enormt forventningspres fra hendes forældre på hjemmefronten. Og til sidst blev det for svært at følge med.

Alberte Andersen overvejede at købe sig til opgaver eller at betale for en mentor, som kunne hjælpe hende gennem studiet. Men så hørte hun om pillerne og besluttede sig for at prøve dem.

- Jeg blev enormt fokuseret. Jeg kunne sidde otte timer med hovedet nede i en opgave, siger hun om mødet med medicinen.

Med en pille fra morgenstunden var Alberte Andersen klar til at studere hele dagen, genkalder hun. Og med endnu en pille om aftenen kunne hun fortsætte arbejdet med sine opgaver det meste af natten.

Der gik da heller ikke lang tid, før Alberte Andersen indkasserede en succesoplevelse, som hun tilskriver medicinen. Kort efter hun var startet på det, trillede det første 12-tal nogensinde ind på karakterbogen.

Men glæden var kun kortvarig, før præstationstankerne igen tog over.

- Jeg gik stolt hjem til mine forældre med karakteren. Men det lagde jo også bare et endnu større pres på de næste opgaver, siger hun i programmet Gravegruppen på TV 2 PLAY.

Men har du ikke nogle moralske skrupler over at tage det her receptpligtige medicin?

- Nej, for jeg ved, hvor meget det hjalp mig som studerende. Og jeg ved, hvor meget det har hjulpet andre, siger Alberte Andersen.

Gør man det kun for at få misbrugseffekten, risikerer man at hænge fast i dem. Eller i yderste tilfælde at få en psykose

Troels Kjær, hjerneforsker

Derfor fortsatte hun med pillerne, selvom de også havde en slagside: Bivirkningerne.

Hun mærkede dem første gang den morgen i bussen på vej til studiet. Og i takt med at medicinen blev en del af Alberte Andersens hverdag, gjorde ubehaget det også.

- Jeg kunne ikke sove om natten, selvom jeg var helt træt og sløv. Jeg rystede og var utilpas i min krop. Og så blev mit humør påvirket. Jeg var bare sur på alle, siger hun.

Og brugen af præstationsfremmende midler kan have endnu mere vidtrækkende konsekvenser, når de bliver misbrugt.

Risikerer psykose

I korte træk går medicin som Modafinil eller Ritalin ind og ændrer i balancen af signalstoffer i hjernen, fortæller Troels Kjær, som er hjerneforsker og overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Det er en fordel, hvis man har nogle af de diagnoser, som den receptpligtige medicin er udviklet til, lyder det. Men det kan også have store konsekvenser, hvis man ikke har.

- Gør man det kun for at få misbrugseffekten, risikerer man at hænge fast i dem. Eller i yderste tilfælde at få en psykose, hvor man ikke bliver normal igen, siger Troels Kjær.

Derudover kan medicinen give bivirkninger som angstanfald, søvnløshed, hallucinationer, kvalme, ukontrollerbar rysten, opkastning og ujævne hjerteslag.

Ungdomsliv og stoledans

Det var især presset fra skolearbejdet, som fik Alberte Andersen til at ty til study drugs. Hun mener, at det var altafgørende, at hun præsterede i gymnasiet for at komme godt videre i uddannelsessystemet.

- Der skal nok komme en dag, hvor jeg igen ikke er svimmel, hvor jeg igen ikke har det dårligt. Men de her karakterer de hjælper mig altså videre i resten af livet, siger hun.

Men hvorfor bliver du ved, når du får det sådan?

- Jeg har skullet opveje at få gode karakterer mod godt helbred, siger Alberte Andersen.

Der er en følelse af utilstrækkelighed hos nogle unge

Noemi Katznelson, professor

Og hun er ikke den eneste, der mærker forventningerne fra uddannelserne rundt om i landet.

En undersøgelse fra 2019 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at hver femte studerende på en videregående uddannelse oplever stress.

Den tendens genkender Noemi Katznelson, der er professor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Hun sammenligner nutidens ungdomstilværelse med en stoledans, hvor der hele tiden er én stol for lidt.

Det skyldes ifølge hende blandt andet, at uddannelsessystemet har ændret sig. Tidligere var det et sted, hvor de unge kunne fejle og prøve sig frem, før de skulle levere på arbejdsmarkedet. Men i dag starter presset i højere grad allerede på uddannelsesinstitutionerne og fortsætter, lyder det.

- De oplever simpelthen ikke at have helle nogen steder, siger hun.

Kan du forstå, at man kan komme til et sted, hvor man opsøger study drugs?

- Der er en følelse af utilstrækkelighed hos nogle unge. Man har en forestilling om, at man skal levere eller præstere noget bestemt, men man føler ikke, at man kan nå derop. Og så vil jeg gætte på, at sådan nogle midler kunne hjælpe de unge med at forestille sig, at de bedre kan nå dertil, siger hun.

Minister: Jeg har fejlet

Den store forekomst af stress hos landets studerende er allerede et fokuspunkt for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Dog overrasker det ministeren, at presset på studierne for nogle unges vedkommende ender med misbrug af receptpligtig medicin for at kunne følge med.

- Sådan må det ikke være. Sådan skal vi ikke bygge rammerne omkring vores uddannelser op i Danmark. Der skal være plads og tid til at være til, siger hun.

Men har du som minister fejlet, når de studerende på dine uddannelser tænker sådan?

- Ja, det mener jeg faktisk, at jeg har. Nu har jeg næsten siddet her i to år. Fra dag ét har jeg trådt ind og sagt, at vi har et trivselsproblem. Og vi har et problem med en kultur på vores uddannelser, hvor mange føler, at der ikke er plads til at begå fejl, siger hun.

Derudover understreger Ane Halsboe-Jørgensen, at hun vil kigge nærmere på problematikken med præstationsfremmende midler på landets uddannelsesinstitutioner.

Drømmeuddannelsen

I dag læser Alberte Andersen til socialrådgiver. En uddannelse hun har drømt om siden tiden på Niels Brock.

Alligevel kan hun ikke lade være med at ærgre sig over den stressede tilværelse, som var med til at præge hendes år på EUX.

- Jeg synes, at gymnasierne lægger et for hårdt pres på de studerende. Både i forhold til hvad man kan fagligt på det tidspunkt, og hvor meget man kan nå, siger hun.

Derfor håber hun, at der fra politisk side bliver kigget nærmere på de omstændigheder, som fik hende til at føle, at study drugs var en nødvendighed for at opnå drømmestudiet.

Medicin som Ritalin og Modafinil er receptpligtigt og ulovligt at købe eller være i besiddelse af, hvis man ikke har fået det ordineret.

Gravegruppen på TV 2 PLAY jagter svar på, hvem der sælger den illegale medicin. Følg med på TV 2 PLAY.

En mere smitsom variant af coronavirusset, der første gang blev opdaget i den sydengelske region Kent, forårsager ikke mere alvorlig sygdom hos indlagte patienter end andre varianter.

Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i det anerkendte, medicinske tidsskrift The Lancet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Undersøgelsen analyserede en gruppe på 496 coronapatienter, der var indlagt på britiske hospitaler i november og december sidste år.

Resultaterne blev sammenlignet mellem patienter, der var smittet med den britiske variant kaldet B117, og patienter med andre varianter.

Forskerne fandt ingen forskel i risikoen for svær sygdom, død eller andre kliniske resultater hos patienterne med B117 og andre varianter.

B117 er dominerende i flere lande

Studiet er ifølge det britiske medie The Telegraph blevet fagfællebedømt. Ved en fagfællebedømmelse gennemgår uvildige forskere resultaterne for at sikre deres pålidelighed.

En selvstændig undersøgelse, der også er blevet offentliggjort i The Lancet, viser, at vacciner sandsynligvis vil være effektive mod den britiske variant.

Ifølge britiske forskere er coronavarianten mellem 40 og 70 procent mere smitsom end tidligere dominerende varianter.

Dette konkluderer den nye undersøgelse også.

Siden B117 blev opdaget i Kent i England i september sidste år, er den blevet den mest dominerende variant i USA, Tyskland og Danmark.

Undersøgelse ændrer ikke på dansk vurdering

En undersøgelse foretaget af Statens Serum Institut (SSI) har tidligere vist, at personer smittet med B117 har en estimeret øget risiko for indlæggelse på 64 procent. Det er i forhold til personer smittet med den oprindelige variant. SSI understregede i den forbindelse, at i de fleste tilfælde giver B117 mildt sygdomsforløb.

I et skriftligt svar til TV 2 understreger Statens Serum Institut, at det nye britiske studie ikke ændrer på deres vurdering fra februar. At den øgede risiko for indlæggelse er nemlig ikke i modstrid med den nye britiske undersøgelse af indlagte patienter.

- Det er fortsat SSI’s vurdering, at B117 er forbundet med mere alvorlige forløb end for andre varianter. Studier publiceret i fagfælle bedømte videnskabelige tidsskrifter fra England har vist øget risiko for død forbundet med B117 i forhold til andre varianter, skriver SSI i en mail.

Storbritannien har nået sit mål om at tilbyde alle personer over 50 år en coronavaccine inden 15 april.

Det meddeler premierminister Boris Johnson i en erklæring mandag aften.

- Vi har passeret en meget vigtig milepæl i vores vaccineudrulning ved at tilbyde stik til alle i de ni højeste risikogrupper, udtaler Johnson i erklæringen.

Sundheds- og socialarbejdere er blandt dem, der har fået tilbudt det første stik.

- Det betyder, at flere end 32 millioner mennesker har fået den dyrebare beskyttelse, som vacciner giver mod covid-19, siger Johnson videre.

Han tilføjer, at nu vil fokus være at levere anden dosis af vaccinen samt at tilbyde alle voksne det første stik inden august.

England har egne regler

Der bor lidt flere end 66 millioner mennesker i Storbritannien, og omkring halvdelen af alle voksne er blevet tilbudt vaccinen.

I Danmark har omkring 15 procent eller 883.000 personer har fået mindst ét stik af en coronavaccine.

Storbritanniens milepæl er blevet nået, samme dag som en større genåbning i England har fundet sted. Her har frisører, barer og restauranter igen fået lov at slå dørene op.

Genåbningen af England vil ske gradvist. Det betyder, at det først senere bliver tilladt at tage imod spisende og drikkende gæster indendørs på barer og restauranter.

Det vil sandsynligvis ske 17. maj, mens teatre, biografer og natklubber forbliver lukkede indtil videre.

Skotland, Wales og Nordirland har deres egne planer, men også de er begyndt at planlægge en genåbning. I Skotland vil man genåbne ikke-essentielle butikker 26. april.

Selv om Storbritannien har nogle af de højeste smitte- og dødstal relateret til covid-19, er smitten og antallet af døde i øjeblikket faldende.

Således blev der mandag fundet 3568 nye smittede, mens flere end 50.000 briter dagligt blev testet positive i januar.

Siden pandemiens begyndelse har 4,3 millioner personer i Storbritannien fået konstateret coronavirus, mens 127.000 af dem har mistet livet.

Den fængslede russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, taber sig drastisk og oplever følelsesløshed i benene.

- Hans helbred bliver dårligere, og det bekymrer os meget.

Det fortæller hans kampagnechef Leonid Volkov til TV 2.

TV 2s korrespondent Frederikke Ingemann har fået eksklusivt interview med ham på en hemmelig lokation, for Volkov har i to år levet under jorden udenfor Ruslands grænser og væk fra præsident Vladimir Putins styre.

I Rusland sidder 44-årige Aleksej Navalnyj i straffelejr for at have brudt betingelserne for en betinget dom, han fik for skatteunddragelse tilbage i 2014.

Helt ærligt, så ville alle kunne blive en meget bedre leder end Putin

Leonid Volkov

Ifølge Navalnyj selv er anklagen fabrikeret af det russiske styre.

- De sætter én person bag tremmer for at skræmme millioner, sagde Aleksej Navalnyj, da han tilbage i februar modtog sin dom på 3,5 års fængsel.

Kan ikke mærke sine ben

Navalnyj har siden marts både tabt sig 15 kilo og muligvis pådraget sig tuberkulose i straffelejren, men han nægtes fortsat lægehjælp, lyder rapporterne fra hans støtter og advokater.

- Han har problemer med ryggen, nogle neurologiske problemer af ukendt oprindelse, for han er ikke blevet tilset af en læge. Han har følelsesløshed i begge ben og i sin venstre hånd, forklarer Navanyjs kampagnechef, Leonid Volkov, til TV 2.

I slutningen af marts gik Navalnyj i sultestrejke i protest mod den manglende lægehjælp.

Putin har aldrig stået over for konkurrence

Leonid Volkov

- Han sultestrejker, fordi det er den eneste måde, han kan få sine helt grundlæggende og lovlige krav opfyldt: At blive tilset af en læge og få en konsultation for at forstå, hvordan det står til med hans helbred, siger Leonid Volkov.

Ifølge fængselsmyndighederne har Navalnyj fået tilbudt lægehjælp, men ikke taget imod den, fordi han selv ville vælge sin læge.

Fængslets personale er nu så desperate, at de dagligt truer med at tvangsfodre ham, får TV 2 at vide fra Volkov.

Fortsætter kampen

Udenfor fængslet fortsætter Navalnyjs parti Fremtidens Rusland kampen for at blive hørt og konkurrere med Putin om russernes stemmer på lige vilkår.

- Putin har aldrig stået over for konkurrence. Når Navalnyj får lov til at konkurrere, klarer vi os langt bedre end Putin, siger Leonid Volkov.

Han henviser blandt andet til valget om posten som Moskvas borgmester i 2013. Her gik Aleksej Navalnyj fra at stå til tre procent af stemmerne i meningsmålingerne til at vinde 27 procent af stemmerne mod 51 procent til modstanderen Sergej Sobjanin.

- Sobjanin fik ingen jordskredssejr efter kun tre måneders valgkamp, hvor vi kunne forklare moskovitterne vores holdninger, siger han. Ved præsidentvalget i 2018 fik Navalnyj ikke lov til at stille op.

Strategien for Navalnyjs parti lige nu er først og fremmest at få deres leder løsladt, men samtidig se frem mod valget til det russiske parlament, Dumaen, i september, hvor de har ambitioner om at slå Putins parti Forenet Rusland.

- Navalnyj vil kunne blive en langt bedre leder for Rusland end Putin. Helt ærligt, så ville alle kunne blive en meget bedre leder end Putin, siger Leonid Volkov.

Skal ramme Putins pengepung

Efter attentatforsøget på Aleksej Navalnyj sidste år indførte EU sanktioner mod Rusland. De blev rettet mod seks personer ansat under Vladimir Putin. Men det har ikke haft den ønskede effekt, siger Volkov.

- Det var for Putin snarere grønt lys til at fortsætte med tortur mod Navalnyj og anden form for negativ adfærd, for han havde en fornemmelse af at kunne slippe godt fra det, siger kampagnechefen.

Han mener, at det er Putins venner og allierede i form af rige russiske forretningsmænd og oligarker, der skal rammes.

- Vi vil have verden til at sanktionere Putins nærmeste venner, hans pengepung, hans værdier, hans oligarker, hans penge, slutter han.

Vladimir Putin har ikke kommenteret på Navalnyjs retssag eller fængsling. I Januar sagde en talsmand fra Kreml, at oppositionslederen "på ingen måde" kan sammenlignes med præsidenten, da der blev spurgt til, om Putin så Navalnyj som sin rival.

Kreml nægter at have noget at gøre med forgiftningen af Navalnyj.

Du kan se hele TV 2s interview med Leonid Volkov på TV 2 PLAY.