Tyskland er fortsat i en "meget, meget alvorlig situation med coronasmitte". Det siger Robert Koch Instituttet (RKI), der hører under det tyske sundhedsministerium og er en pendant til Statens Serum Institut.

Søndag er der registreret 17.855 nye smittetilfælde og 104 dødsfald med covid-19 inden for det seneste døgn.

Det er en kraftig forøgelse sammenlignet med søndag for en uge siden. Da blev der registreret 12.196 nye smittetilfælde og 68 dødsfald.

Intensivafdelingerne fyldes hurtigt op

Antallet af smittetilfælde per 100.000 indbyggere i løbet af de seneste syv dage ligger på 129,2 mod 127 for en uge siden, siger instituttet, som ligger i Berlin.

Ifølge data fra 70 tyske sygehuse bliver der indlagt stadigt flere unge med covid-19, og intensivafdelingerne fyldes hurtigt op.

Tyskland har givet over 15 procent af landets befolkning den første dosis vaccine mod covid-19, siger RKI.

Især den britiske variant er på spil

Data fra 10. april viser, at omkring 12,7 millioner har fået den første dosis, mens omkring 4,9 millioner også har fået anden dosis.

Flere studier viser, at en enkelt dosis giver nogen grad af beskyttelse mod smitte og alvorlig sygdom.

Tyskland kæmper mod en tredje bølge af smitte med navnligt den britiske variant af virusset.

Den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, har sagt, at den tyske regering planlægger drøftelser med Rusland om køb af den russiske coronavaccine Sputnik V, hvis den bliver godkendt af EU's lægemiddelagtenur, EMA.

Delstaten Bayern har allerede indgået aftale om køb af Sputnik V, hvis den bliver godkendt. Ifølge delstatsminister Markus Söder er Bayern sikret 2,5 millioner ekstra doser gennem den betingede aftale.

I sidste måned blev det konstateret, at flere hundrede medlemmer af Korsør Kogræsser og Naturplejeforening har spist kød, der indeholder det kræftfremkaldende stof PFOS.

Foreningen har gennem de seneste 15 år haft køer græssende på en eng ned mod et vandløb, hvor også et afløb fra den lokale brandskole munder ud.

Frem til omkring år 2008 blev der på brandskolen i årtier anvendt skum til brandøvelser, som indeholdt PFOS, der blandt andet mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Nu går Region Sjælland ind i sagen.

Regionen nedsætter en arbejdsgruppe på Holbæk Sygehus, der skal vurdere, hvordan de kan hjælpe de borgere, der har spist kødet.

Det oplyser regionen til TV 2 ØST.

Arbejdsgruppen bliver nedsat på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, der står for at undersøge personer i regionen med risiko for helbredspåvirkning efter en kemisk eksponering.

Rasende og chokeret

TV 2 ØST har talt med flere af medlemmerne af foreningen, der er bekymrede over situationen.

- Jeg er rasende. Jeg er chokeret. Jeg er gal. Jeg forstår simpelthen ikke, at vi ikke har hørt noget fra myndighederne. Der bør være nogen, der tager hånd om det her, tager ansvar for det, lød det i sidste måned fra Mie Rasmussen, der er medlem af Korsør Kogræsser og Naturplejeforening.

Kenneth Nielsen, der er formand for foreningen, sagde til TV 2 ØST, at man ikke vidste, at det ene udløb kom fra brandskolen.

- Jeg troede, at det var drænvand. Jeg havde ingen idé om, at det var overfladevand fra brandskolen, sagde han.

Øger risiko for kræft

PFOS øger risikoen for kræft, hormonforstyrrelser, lavere fødselsvægt og kan give et dårligere immunforsvar. I kødet fra det græssende kvæg er der blevet konstateret en mængde, der er 63 gange højere, end hvad det tolerable indtag af PFOS er blandt mennesker.

Ifølge Fødevarestyrelsens analyse overskrides grænseværdien for PFOS i kødet i en sådan grad, at "der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko ved at spise det pågældende kød".

Mængden af PFOS er så stor, at borgerne bør blive undersøgt, lød det allerede i marts måned fra professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean.

- Jeg vil faktisk sige, at vi skylder borgerne at måle, hvor meget de har i kroppen. Og vi skal overveje at lave nogle særlige undersøgelser, så vi kan se, om der er noget under opsejling. Det skylder man borgerne, sagde han.

Lettet over, at region går ind i sagen

Men indtil nu har borgerne intet andet hørt, end at de bør opsøge deres praktiserende læge, hvis de har symptomer eller føler sig utrygge.

Men her fik borgerne heller ikke hjælp.

Derfor er Kenneth Nielsen lettet over, at Region Sjælland nu går ind i sagen.

- Det er den bedste nyhed, vi har fået i fire uger, og nu håber jeg, at de forholdsvis hurtigt finder ud af, om de kan hjælpe os, og hvis ikke de kan det, at de så hurtigt finder ud af, hvem der så kan, siger han til TV 2 ØST.

Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen forudså det selv: At partiets nye udspil om at omlægge over en femtedel af det danske landbrugsareal til skov, vild natur og græsarealer ville få hårde kår i forhandlingslokalerne på Christiansborg.

- Vi håber, at partierne er med på, der skal ske noget drastisk for at løse både klima- og naturkrisen. Men jeg kan allerede høre på både Venstre og regeringen, at det bliver nogle udfordrende forhandlinger, sagde hun lørdag til TV 2.

Skal undgå at hive gulvtæppet væk under landmændene

Og i dag slår netop regeringen og Venstre hælene i.

Til TV 2 siger landbrugsminister Rasmus Prehn (S), at udspillet er ambitiøst, og at det er godt at sætte sig høje mål, og tilføjer:

- Men vi skal samtidig undgå at hive gulvtæppet fuldstændig væk under vores landmænd og de mange arbejdspladser i erhvervet.

Rasmus Prehn er enig med Enhedslisten i, at det er en god ide at omlægge mere landbrugsjord til skov og natur.

I den seneste finanslov blev der også afsat 200 millioner kroner årligt i perioden 2020 til 2029 til netop at tage landbrugsjord ud af produktionen.

Ifølge interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer svarer det beløb til, at der årligt kan tages omkring 1500 hektar lavbundsjord ud, som er den type landbrugsjord, der belaster klimaet mest.

Enhedslisten foreslår, at 135.000 hektar af den type jord er taget ud af drift, når vi når år 2030. I alt vil de omlægge omkring 508.000 hektar landbrugsjord i tidsperioden. Det svarer til et område større end Fyn og Bornholm tilsammen.

- Det er godt at sigte efter stjernerne, men en gang imellem er der også brug for et realitetstjek, siger Rasmus Prehn.

- Det vil være en katastrofe

På Facebook er formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, også noget skeptisk over Enhedslistens udspil.

- Når venstrefløjen bedriver politik, lyder det ofte, som om et job bare kommer ved at knipse med fingrene, og økonomien klares med de pengetræer, der vokser i baghaven, skriver han.

Han kalder det uansvarligt at ville fjerne så store landbrugsarealer, og han mener, at det vil betyde farvel til store dele af den danske landbrugsproduktion, hvis regeringen vælger at lytte til Enhedslisten.

Han nævner "tab af milliarder af kroner i eksportindtægter" som konsekvens.

- Og det vil flytte titusindvis af gode danske arbejdspladser direkte til udlandet. Det vil være en katastrofe for vores landdistrikter, og det vil vi i Venstre kæmpe alt for at undgå, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Men partierne venter på regeringens udspil til en klimahandlingsplan for landbruget, byder Enhedslisten ind med et – med egne ord – drastisk forslag.

Frem mod 2030 vil partiet omlægge over en femtedel af det danske landbrugsareal til skov, vild natur, græsarealer og energiafgrøder. Det svarer til 508.000 hektar, et område større end Fyn og Bornholm tilsammen.

- Vi står jo ikke bare i en omfattende klimakrise. Vi står også i en stor naturkrise. Der er behov for noget ekstraordinært, siger Mai Villadsen, klimaordfører og politisk ordfører i Enhedslisten, til TV 2.

Først er fokus på den mest klimabelastende jord

I første omgang vil Enhedslisten fokusere på lavbundsjorder, der udgør omkring 170.000 hektar. Over 100.000 hektar skal være taget ud af drift i 2025 og i 2030 skal det gælde omkring 135.000.

Mai Villadsen fortæller, at Enhedslisten har lyttet til både Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, som begge foreslår, at den særligt klimabelastende jord er det første, der tages ud af Danmarks landbrugsproduktion.

- Hvis ikke vi får sat turbo på udtagningen af landbrugsjorder, er det næsten umuligt at nå målsætningen om at reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030, siger Mai Villadsen.

Planen kræver selvfølgelig, at landmændene, der sidder på netop disse typer jord, bliver støttet økonomisk i omstillingen, understreger Mai Villadsen.

- Og det er vi klar til, siger hun.

Omlægning af lavbundsjord er kun en begyndelse. Også helt almindelig landbrugsjord får en rolle i Enhedslistens planer.

- Vi skal helt generelt sørge for, at landbruget bliver grønnere og fylder mindre, siger hun.

Landbrug udgør over 60 procent af Danmarks samlede areal.

Omstillingsparate landmænd belønnes

I seneste finanslov blev der afsat 200 millioner kroner årligt frem til 2029 til at tage lavbundsjorder ud af landbrugsproduktionen.

Enhedslisten vil øge landmændenes interesse for rent faktisk at få del i de penge.

Derfor vil de lave en såkaldt auktionsordning, hvor landmænd kan byde på, hvordan de kan omlægge deres jord mest klimavenligt til færrest mulige penge. En form for konkurrence landmændene imellem, hvor vinderne får støtte.

- Med regeringens nuværende støttemodel får man udtaget meget lidt jord for pengene. En auktionsmodel vil presse priserne på jorderne ned, og dermed bliver effekten markant større, siger Mai Villadsen.

Derudover vil Enhedslisten have ændret landbrugsstøtten, så landmænd, der vil være med i den grønne omstilling og omlægge deres jord i en bæredygtig retning, skal have ekstra støtte.

I samme ombæring vil partiet bruge det maksimalt tilladte beløb af landbrugsstøtten på den post, der - simpelt forklaret - kan bruges på grønne tiltag. I Danmark bruger vi omkring syv procent på den front, selvom det er tilladt at bruge 15, siger Mai Villadsen.

- Derudover er der en landbrugsreform i EU på vej, der gør, at landene må bruge en langt større del på grønne tiltag. Det rum vil Enhedslisten udnytte til fulde.

- Vi håber, vi kan gå frivillighedens vej

Der har allerede eksisteret en ordning siden 2015, hvor landmænd har kunnet ansøge om støtte til at omlægge deres lavbundsjorder. Og den ordning har indtil videre ”haft meget lille effekt”, vurderer klimarådet i sin analyse fra november.

Kun 1200 ud af de 170.000 hektar lavbundsjord er blevet taget ud af produktion.

Er det ikke et tegn på, at landmændene ikke er interesseret i at omlægge deres jord? Også selvom de kompenseres økonomisk?

- Jo, måske. Det kan også tyde på, at modellerne i dag ikke er tilstrækkelige. Men vi må følge udviklingen, og så kan det være, vi i sidste ende skal indføre en CO2-afgift på de mest klimabelastende jorde, hvis landmændene ikke vil være med, siger Mai Villadsen.

- Men vi håber, vi kan gå frivillighedens vej.

Vil landmændene miste deres job?

Hvis landbrugsjord skal omlægges til skov, mere urørt natur og flere græsarealer, kunne en nærliggende tanke måske være, at der er en del landmænd, der mister deres arbejde. At Danmark mister arbejdspladser.

Men ifølge Mai Villadsen vil en bæredygtig omstilling kunne skabe beskæftigelse.

Hun henviser til, at der eksempelvis er arbejdspladser i skovproduktion eller i at have dyr, der græsser.

- Vi kan også gå efter at blive verdensmestre i det plantebaserede landbrug, som jo kræver mange hænder. I køledisken kan man jo allerede se det ene spændende planteprodukt efter det andet dukke op, siger hun.

Men det er vel svært at undgå, at nogle landmænd vil miste deres arbejde?

- Det er ikke vores sigte, at danske landmænd skal miste deres jobs. Men vi har et landbrug, der er en af de største CO2-udledere i vores land, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger Mai Villadsen.

Den politiske ordfører erkender selv, at forslaget om at omlægge hele 20 procent af den danske landbrugsproduktion kan få svære kår i Folketinget.

- Vi håber, at partierne er med på, at der skal ske noget drastisk for at løse både klima- og naturkrisen. Men jeg kan allerede høre på både Venstre og regeringen, at det bliver nogle udfordrende forhandlinger.

Når IKEA i Aarhus åbner tirsdag, behøver kunderne ikke længere fremvise dokumentation for forudbestilt tid for at komme ind. Regeringen har nemlig ophævet kravet om tidsbestilling i større varehuse.

- Det glæder vi os over. Vi har et stort flot varehus, som ikke har været meget besøgt den seneste periode, fortæller varehuschef i IKEA Aarhus, John Kristian Sørensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

De seneste uger har IKEA Aarhus kun måttet lukke 250 kunder ind ad gangen, og kunderne skulle inden besøget bestille tid på nettet. Fra tirsdag må 1900 kunder opholde sig i IKEA Aarhus ad gangen.

Uundgåelig kø

Men selvom 1900 kunder kan lyde af mange, så er det nok uundgåeligt, at der vil komme noget kø foran varehuset, erkender varehuschefen.

- Hvis der står flere hundrede kunder fra vi åbner klokken 10, så vil det medføre kødannelse. Jeg forventer ikke lange ventetider, men kø kan nok ikke undgås, siger John Kristian Sørensen.

Han har derfor en klar opfordring til kunderne:

- Jeg vil gerne opfordre til, at alle ikke kommer på tirsdag. Det ville være fantastisk, hvis man spreder sig lidt ud, siger han.

Et fælles ansvar

Varehuschefen er meget optaget af, at genåbningen af IKEA kommer til at foregå sikkert og forsvarligt, fortæller han. Derfor er det vigtigt, at alle husker, at vi fortsat står midt i en pandemi.

- Vi glæder os over udsigten til at lukke flere kunder ind, men vi har også et ansvar for, at det foregår forsvarligt, siger han.

- Derfor opfordrer vi kunderne til at tage et borgeransvar, holde to meters afstand og holde de øvrige restriktioner.

IKEA Aarhus vil ligesom ved den forrige genåbning have et køsystem og personale udenfor til at sikre, at køen bliver afviklet forsvarligt i henhold til corona-restriktionerne.

I Kolding Kommune skal skolebørn fra 1. klasse og op ikke nødvendigvis på vægten, når de er på besøg hos sundhedsplejersken. Det sker som en del af et forsøg, hvor man vil tale mere om børnenes trivsel og mindre om deres vægt.

Men den forsøgsordning er et kæmpeproblem, lyder det fra overlæge og forskningsleder ved Københavns Universitet, Jens-Christian Holm, der også ejer vægttabsvirksomheden Dr Holm.

- Jeg synes, det er den forkerte vej at gå. Børnene risikerer sygdomme i hjerte, hjerne og hele kroppen. De risikerer en dårlig vækst og trivsel, og der er vægten en meget følsom måling til at fange den slags sygdomme, siger Jens-Christian Holm.

Mere trivsel, mindre vejning

Kolding Kommune har sat gang i projektet for at fokusere på barnets mentale helbred, for vejningerne fører alt for meget negativt med sig, lyder det fra kommunen.

- Vi er interesserede i, at vores børn trives. Men når et barn bliver vejet og får at vide af en myndighedsautoritet, at det vejer for meget, så føler det sig ikke rigtigt. Og så er det svært at have en dialog om, hvordan man egentlig går og har det.

Sådan lød det i juli sidste år fra Hans Holmer, byrådsmedlem for SF og formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kolding Kommune.

Ifølge Jens-Christian Holm er det et forkert hensyn at tage, hvis man ikke snakker om børnenes vægt med dem.

- I Danmark gør vi det bedste for borgerne og tager os af de svageste. Vi undersøger systematisk børn i skolen, og når man giver afkald på det her, så har børn endnu lettere ved at falde igennem systemet. Og det er de mest sårbare børn, der har den største risiko for at falde igennem, og det er derfor en misforstået indgangsvinkel ikke at veje børnene. Et barn skal informeres om det, hvis det er sygt, og det skal undersøges, og det er ikke altid sjovt, siger han.

Du tjener penge på at lave vægttab i din forretning. Kan du forstå, hvis folk synes, det er pudsigt, hvis du mener, man bør veje børnene?

- Det må folk gerne synes, men jeg tjener ikke specielt mange penge på vægttab. Der har endda været underskud i virksomheden. Men hvis folk synes det, så skal de også vide, at jeg er forskningsansvarlig og overlæge ved Københavns Universitet, har udgivet 120 videnskabelige artikler og er leder af ekspertgruppen The European Childhood Obesity Task Force, siger Jens-Christian Holm.

Må ikke gå ud over sundheden

Prøveordningen løber lige nu frem til sommer, hvor den skal evalueres. Derefter skal man beslutte, om den skal fortsætte eller ændres, fortæller Hans Holmer (SF).

- Vi skal ikke gå på kompromis med sundheden, og det mener forvaltningen heller ikke, vi gør. Vi har også spurgt Sundhedsstyrelsen om deres syn på det, hvor vi venter på svar. Og hvis vi skal være mere skarpe, så retter vi til, siger Hans Holmer.

Er det ikke et problem, hvis børnene får sygdomme, som ikke bliver opdaget, fordi I ikke vejer dem?

- Jo, det er et problem, men det tænker jeg heller ikke, de får. Derfor prøver vi det her og spørger Sundhedsstyrelsen. Nu prøver vi at blive klogere, og så kigger vi på både de gode ting og den konstruktive kritik, vi får, og så finder vi ud af, hvad vi skal ændre. Vi er åbne, siger Hans Holmer.

Risikoen for at blive smittet med coronavirus via såkaldt kontaktsmitte er mindre end én til 10.000, viser et studie fra det amerikanske center for sygdomsforebyggelse (CDC).

Kontaktsmitte er smitte man pådrager sig, fordi virus via fingrene har bevæget sig fra en overflade - for eksempel en bordplade eller en elevatorknap - til mund eller næse.

På baggrund af det nye studie har CDC ifølge New York Times ændret sine anbefalinger for rengøring af overflader, og danske eksperter foreslår, at de danske myndigheder gør det samme og nedjusterer kravene til rengøring og afspritning af overflader, skriver Jyllands-Posten.

Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, er enig. I det fleste tilfælde er almindelig rengøring tilstrækkelig.

- Vi skal være mere opmærksomme ved højkontaktpunkter. Punkter, hvor mange rører. Elevatorknapper, knapper på kaffemaskiner. Der må gerne være ekstra fokus. Og så selvfølgelig, hvis der har været en smittet i lokalet eller i en husstand med en smittet. Der skal man stadig bruge desinfektionsmiddel. Ellers er god rengøring tilstrækkeligt, siger Allan Randrup til TV 2.

Husk at holde afstand

Professor Jan Pravsgaard Christensen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet siger til Jyllands-Posten, at "den voldsomme trang til at afspritte overflader, kontakter og dørgreb kan vi drosle ned".

Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, er enig.

- Jeg er helt enig i, at vi herhjemme også skal melde ud, at smitterisikoen fra overflader er meget mindre end fra luftbåren smitte. Vi kan derfor godt overveje at nedjustere overfladerengøring til et før pandemi-niveau de fleste offentlige steder, siger han til Jyllands-Posten.

Allan Randrup siger, at der dog stadig er én ting, danskerne ikke må skrue ned for.

- Vi skal stadig huske at holde afstand. Det er den vigtigste smittevej, siger Allan Randrup.

Bruger mellem fem og 12 minutter på biler

Hos biludlejningsfirmaet Europcar i København bruger stationmanager Jannick Schärer og de andre ansatte i øjeblikket hver dag mellem fem og 12 minutter på at tørre hver eneste af de mellem 40 og 50 biler, der hver dag bliver lejet ud grundigt af og afspritte overfladerne. Det fortsætter man med indtil videre med.

- Viser det sig, at det ikke har gjort nogen gavn, har det på den anden side heller ikke gjort nogen skade. Jeg er sikker på, at vores ledelse kigger på de her undersøgelser, og hvis noget skal ændres i måden, vi gør tingene på, skal de nok tage en beslutning om det, siger Jannick Schärer.

Men han indrømmer, han er overrasket over tallene fra CDC's studie.

- Det er lidt af en overraskelse. Vi har jo hele tiden fået at vide af regeringen, at det, vi gjorde, var nødvendigt.

Sundhedsstyrelsen følger udviklingen

Hos Sundhedsstyrelsen har man foreløbig ikke konkrete planer om at ændre anbefalingerne, men følger udviklingen. Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt en mail til TV 2 om sagen.

- Vi gennemgår løbende vores retningslinjer for forebyggelse af smitte med covid-19 på baggrund af den nyeste viden. Hvis der kommer nye større undersøgelser eller andet, som kan påvirke retningslinjerne, vil det indgå i den samlede vurdering, skriver Sundhedsstyrelsen i mailen.

Der er det seneste døgn registreret 755 nye coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut lørdag.

Det er sket på baggrund af 192.992 PCR-prøver. Det er prøvemetoden med en vatpind i halsen, som regnes for den mest pålidelige.

Positivprocenten - andelen af de smittede blandt de testede - er 0,39 og holder niveauet fra de seneste uger.

Antallet af indlagte falder med 13 til 208 personer.

Af de indlagte er der 38 coronapatienter på intensivafdelinger, og heraf får 28 hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er samtidig sket 27 nye indlæggelser, så faldet i det samlede antal indlagte vidner om, at der er en del af de indlagte, som er udskrevet op til weekenden.

Isik Somuncu Johansen er professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Hun ser lørdagens tal som udtryk for, at epidemien er under kontrol.

- Det ser meget stabilt ud. Vi har ligget længe på det her niveau, mens der andre steder i verden er en tredje bølge i gang.

- Selvfølgelig er der stadig en lille risiko for, at tallene vil stige efter påskens sammenkomster. Det vil vi muligvis se effekten af i næste uge. Men jeg tvivler på, det bliver en stor effekt, siger Isik Somuncu Johansen.

Antallet af indlagte falder

Det er udrulningen af vacciner, der ifølge professoren er en af hovedårsagerne til, at vi ikke har set voldsomt stigende smittetal.

- Vi er godt i gang med at vaccinere de ældre og sårbare grupper. Vi tester meget og opdager smitten hurtigt, siger professoren.

På infektionsmedicinsk afdeling på sygehuset i Odense er der ifølge professoren "et par coronaindlæggelser" om dagen.

- Det er under meget stabile forhold, og det er en situation, vi sagtens kan håndtere, siger hun.

Der er i lørdagens opgørelse registreret yderligere tre coronarelaterede dødsfald.

Samlet set er 2439 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19, siden epidemien ramte landet i februar sidste år.

851.684 personer - svarende til 14,6 procent af befolkningen - har nu fået mindst ét vaccinestik mod covid-19.

Heraf har 440.335 - svarende til 7,5 procent - fået begge stik og anses for færdigvaccineret.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, langer fredag ud efter en kommende senatsundersøgelse af landets håndtering af coronapandemien.

Senatsundersøgelsen er den hidtil mest alvorlige politiske konsekvens for Bolsonaros tilgang til coronavirusset, som han sammenlignede med "en lille influenza" sidste år.

Det var højesteretsdommer Luis Roberto Barroso, der sent torsdag lokal tid besluttede, at nok senatorer havde stemt for at undersøge regeringens håndtering af pandemien.

- Det er aftalt spil mellem Barroso og de venstreorienterede i Senatet. De vil skade regeringen, siger Bolsonaro til sine tilhængere fredag lokal tid ude foran sin bopæl.

Han beskylder samtidig dommeren for at være politisk.

Har opfordret til at ignorere krav om mundbind

Den højreorienterede præsident har under pandemien opfordret befolkningen til at ignorere krav om mundbind og afstand.

Bolsonaro har også kritiseret coronavaccinerne, men har efterfølgende trukket kritikken tilbage.

Han fortsætter også med at angribe guvernører, der indfører nedlukninger i brasilianske delstater. Præsidenten beskylder dem for at dræbe flere med disse begrænsninger, end virusset dræber i sig selv.

Siden pandemiens begyndelse har det sydamerikanske land med 211 millioner indbyggere registreret mere end 345.000 coronarelaterede dødsfald. Kun USA har registreret flere i absolutte tal.

Her er der registreret 560.083 dødsfald og knap 31 millioner smittetilfælde blandt landets 333 millioner indbyggere.

Hver fjerde dødsfald sidste uge var i Brasilien

Situationen i Brasilien er så slem, at landet i denne uge tegnede sig for hvert fjerde dødsfald med covid-19 på verdensplan.

Samtidig har en ny bølge af virusset overvældet landets hospitaler.

Tre ud af fire privathospitaler svarer i en undersøgelse blandt 88 hospitaler, at de om en uge eller kortere tid løber tør for forsyninger til behandling af covid-19-patienter. Det gælder blandt andet ilt og bedøvelse.

Tyskland har i alt registreret 42 tilfælde af sjældne blodpropper blandt personer, der har fået AstraZeneca-vaccinen.

Det oplyser Paul Erlich-instituttet, der overvåger landets vaccineudrulning.

Tallet dækker over tilfælde, der er blevet fundet indtil den 2. april. I 23 af tilfældene gælder det, at patienten også havde et lavt antal af blodplader, siger instituttet. I otte af tilfældene er patienten død.

Kombinationen af de sjældne blodpropper og trombocytopeni, hvor mængden af blodplader er lav, har ført til, at flere lande har standset eller begrænset brugen af vaccinen.

På pause i flere lande

I Danmark har brugen af vaccinen været sat i bero, siden Lægemiddelstyrelsen i begyndelsen af marts fik nys om, at flere tilfælde af blodpropper kunne have en forbindelse til vaccinen.

Vaccinen er ligeledes på pause i Norge. Her har flere af landets forskere allerede slået fast, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne tilfælde af blandt andet blodpropper.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) meddelte onsdag, at der var en mulig sammenhæng mellem vaccinen og et særligt sygdomsbillede med blodpropper.

Flest tilfælde hos kvinder

Af de 42 blodpropper, der er blevet opdaget i Tyskland, er alle undtagen syv blevet påvist hos kvinder i alderen mellem 20 og 63 år.

Paul Erlich-instituttet påpeger, at der for kvinder i alderen mellem 20 og 59 år er blevet påvist flere blodpropper blandt vaccinerede end i den samme befolkningsgruppe generelt.

Syv tilfælde af blodpropper i Tyskland er også blevet påvist hos mennesker, der har modtaget Pfizer-vaccinen, men ikke i kombination med lave blodplader.

Når man tager antallet af vacciner i betragtning, er der ikke sket en stigning i antallet af blodpropper sammenlignet med tidligere.

Den 2. april var der blevet givet 14,4 millioner vacciner i Tyskland.