44 procent af befolkningen er enten overvejende uenig eller helt uenig i, at civilsamfundet skal inddrages i plejen af ældre, viser en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken.
I det lys bringer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, dårligt nyt til den del af befolkningen.
- Jeg ser ingen anden måde end, at civilsamfundet må træde til, siger han.
For store udfordringer lurer i fremtiden. Befolkningen bliver ældre, og i 2030 kommer Danmark til at mangle 16.000 social- og sundhedspersonaler på ældreområdet.
Her er gode råd dyre – endda rigtig dyre – for skulle Danmark gøre sig håb om at tiltrække så mange uddannede, ville det ifølge Jes Søgaard betyde, at man på afgørende områder styrkede faget.
- Det kunne vi godt, hvis vi som befolkning besluttede det, siger han.
Det ville kræve bedre løn og bedre arbejdsvilkår, men i en grad, som ville gå ud over muligheden for at finansiere det over skatten.
- Det er ikke noget, jeg jubler over, men det gælder både, at man som pårørende må spille en større rolle, og at de mest raske af de ældre må hjælpe sig selv, siger han.
Det sidste er svært at sige, erkender han.
- Det lyder kynisk. Men jeg kan simpelthen ikke se, hvor alle de sosu-assistenter skulle komme fra.
En idé fra Holland
TV 2 sætter i øjeblikket fokus på ældreplejens udfordringer med mangel på personale og omkostninger for mange danskere og har i den forbindelse besøgt Holland.
Holland tørstede – ligesom Danmark – efter idéer, som kunne mindske problematikken. Sådan en idé fik Jos de Blok.
Han er skaber af Buurtzorg-modellen, der handler om, at der skal være så lidt ledelse af og så meget ansvar hos sygeplejerne som muligt. Modellen inddrager naboer og familiemedlemmer som en del af plejen. Det kan være til at udføre små, praktiske opgaver som at give støttestrømper på, lægge tøj sammen i skabet og klare indkøbene – eller cykle en tur.
Pia Kürstein Kjellberg er projektchef på VIVE og har forsket i Buurtzorg-modellen. Den kan vi lære meget af i Danmark, og det bliver vi også nødt til, mener hun.
- Der, hvor der virkelig er et udviklingspotentiale, er i forhold til den ældres netværk. Altså os alle som en del af et netværk, hvor det ikke kun er den nære pårørende, som den der bor i hjemmet eller en datter, siger hun.
Hun mener dog ikke, at den hollandske model er løsningen på alle kommende udfordringer i ældreplejen. Lader man sig inspirere af den, skal det ske med "fornuft", og uden at "balancen tipper", for et velfærdssamfund er der stadig brug for, siger hun.
Risikerer vi ikke, at det kommer til at gå ud over kvaliteten i vores ældrepleje, hvis vi overlader mere arbejde til pårørende?
- Ikke, hvis vi gør det en på en god måde, hvor vi får netværket op omkring os alle sammen til at fungere og så bruge den uddannede og specialiserede arbejdskraft der, hvor der er brug for det, siger Pia Kürstein Kjellberg.
Vi bliver nødt til at snakke om det – nu
I Megafon-målingen bliver respondenterne spurgt, om de synes, det er i orden, hvis en kommune henvender sig til en plejekrævende persons netværk for at bede om hjælp til plejen.
60 procent er overvejende uenig eller helt uenig i, at det ville være i orden. 24 procent er overvejende eller helt enig.
Derfor står både landspolitikere og lokalpolitikere med en uriaspost af et forklaringsarbejde over for befolkningen, mener Jes Søgaard.
- Vores politikere har en stor opgave i at få folk til at forstå, at det er vi bare nødt til. Vi kan simpelthen ikke skaffe hjemmehjælpere og sosu’er nok til den mangel, vi kommer til at se, siger han:
- Vi bliver simpelthen nødt til på en eller anden måde at omorganisere det. Der må være nogle tiltag, så de sundeste af de gamle simpelthen må klare sig selv.
Grænsen går ved bad og toiletbesøg
I spørgeundersøgelsen viser en del af de adspurgte da også vilje til at hjælpe. Der er dog stor forskel på, hvad hjælpen i så fald indebærer.
Hele 79 procent vil gerne hjælpe en plejekrævende ældre med indkøb, og 62 procent vil gerne hjælpe, hvis det handler om ledsagelse i forbindelse med motion eller andre aktiviteter, som den ældre ellers ikke kan.
44 procent vil gerne hjælpe med rengøring, men her går grænsen også for de fleste i undersøgelsen.
Når det kommer til bad og toiletbesøg, er det kun henholdsvis 7 og 6 procent, der ønsker at bidrage til de opgaver.
For Pia Kürstein Kjellberg at se er det første og vigtigste punkt på dagsordenen, at vi som samfund tager dialogen med hinanden og erkender, at kan vi hver især ikke hjælpe med alt, kan vi måske hjælpe med et eller andet:
- Mange har jo barrierer, når det kommer til den mere intime del af plejen, og det kan jeg også godt forstå. Men der er jo sådan nogle ting, som også bare handler om måske lige at se til hinanden. Måske bare lige at kigge ind og tjekke, at alt er ok, siger hun.
At en del af befolkningen er villige til at hjælpe til, er da "lidt opløftende", mener Jes Søgaard. Men han tvivler på, at vi i fremtiden helt undgår nogle af de sværere opgaver for vores ældre.
- Jeg tror, at man som minimum skal tilføje rengøring. Der, hvor det bliver rigtig svært for mange, ville være personlig pleje, siger han:
- Det er et sted at begynde. Det, der er vigtigt, er at få samtalen startet politisk.