Antallet af indlagte med coronavirus er faldet det seneste døgn, hvor der samtidig ikke er registreret nogen dødsfald.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

På de danske hospitaler er der fredag 221 indlagte med coronavirus, hvilket er 16 færre end torsdag.

Antallet af coronapatienter har den seneste måned stabiliseret sig omkring 200.

Det er samtidig på omtrent en fjerdedel af niveauet i starten af januar, hvor presset på landets hospitaler var højest.

Positivprocent på 0,38

Der er det seneste døgn registreret 698 smittetilfælde i Danmark. De nyeste smittetilfælde er fundet blandt 183.675 PCR-test.

Andelen af smittede - positivprocenten - er på 0,38. Det er på niveau med de seneste to måneder, hvor den de fleste dage har svinget mellem 0,30 og 0,50 procent.

Men det er svært at sammenligne med tidligere, fordi teststrategien har ændret sig på det seneste - blandt andet fordi man nu skal bruge et negativt testsvar for at komme til frisøren eller massøren.

Derfor er der langt flere, som lader sig teste, og når man tester flere, der ikke har symptomer, vil positivprocenten teoretisk set gå ned.

Spørger man Eskild Petersen, som er professor i infektionssygdomme ved klinisk Institut på Aarhus Universitet, har vi lige nu kontrol over epidemien.

- Vi har ligget med et tal omkring 500-700 smittede dagligt i flere uger, samtidig med at den britiske variant, som er mere smitsom, udgør over 90 procent af smittetilfældene, siger han.

- Jeg synes virkelig, man kan sige, der er kontrol over situationen - også i betragtning af, at vi nu har åbnet samfundet mere op, siger han.

Professor havde forventet stigning i smitte

Eskild Petersen understreger, at man endnu ikke kan se genåbningerne helt i tallet. Men at dagens tal viser gode tegn. Han mener desuden, at vi nu kan se snerten af påskens effekt på smittetallene.

Eskild Petersen havde forventet en smittestigning, for man regnede med, at flere ville blive smittet efter at have været mere sammen i højtiden.

- Man regnede med, at folk var mere sammen i påsken. Men kurven er flad, både i nye daglige tilfælde og indlagte. Vi kan ikke være helt sikre, men indtil videre ser det fredeligt ud, siger han.

Tyskland forhandler med Rusland om at indgå forhåndsaftale om indkøb af den russiske coronavaccine Sputnik V.

Det siger sundhedsminister Jens Spahn ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En forudsætning for aftalen vil være, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vil anbefale en godkendelse af vaccinen, og at den herefter bliver godkendt i EU.

Derudover skal Rusland kunne levere doserne i løbet af "de næste få måneder".

- Det afgørende for mig er, hvad der vil ske i andet eller tredje kvartal, fordi det vil kunne gøre en forskel i den nuværende fase af vaccinationsprogrammet, siger Jens Spahn ifølge Reuters.

Endnu ingen formel ansøgning til EU

Tidligere i denne uge meldte delstaten Bayern ud, at den vil købe doser af Sputnik V-vaccinen, hvis den bliver godkendt i EU.

Der er endnu ikke sendt en formel ansøgning om EU-godkendelse for Sputnik-vaccinen til EMA.

Men EMA gik 4. marts i gang med at undersøge forsøgsdata for vaccinen. Det kan potentielt bane vej for en godkendelse i EU.

Sputnik-vaccinen var den første coronavaccine, som blev godkendt i verden.

Det skete i august sidste år, men eksperter påpegede dengang, at det var på et meget spinkelt grundlag - blandt andet fordi vaccinen ikke var testet i et fase 3-forsøg, som er den normale procedure, når man skal udvikle ny medicin.

Effektivitet på knap 92 procent

Efterfølgende har russerne gennemført et stort fase 3-studie med næsten 20.000 forsøgspersoner, hvor vaccinen har vist en effektivitet på knap 92 procent.

Studiet er blevet offentliggjort i det ansete lægetidsskrift The Lancet.

Effektiviteten er på højde med, hvad selskaberne Pfizer/BioNTech og Moderna har fremvist i de studier, som selskabets vacciner er godkendt på baggrund af.

Sundhedsstyrelsen i Danmark overvejer - ligesom de franske sundhedsmyndigheder - at danskere, der har modtaget første stik med vaccinen fra AstraZeneca, skal have tilbudt en anden type vaccine til stik nummer to.

Overvejelsen fra de danske sundhedsmyndigheder fremgår senest af en pressemeddelelse torsdag.

Her skriver Sundhedsstyrelsen, at færdigvaccineringen af personer, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen, enten sker med den samme vaccine eller en anden vaccine.

- Den kommende plan for færdigvaccineringen af de personer, der har fået 1. stik med AstraZeneca-vaccinen - hvad enten det bliver med vaccinen fra AstraZeneca - eller med en anden vaccine, afhænger af beslutningen om videre brug af vaccinen fra AstraZeneca, lyder det.

Frankrig anbefaler det allerede

I Frankrig anbefaler sundhedsmyndighederne allerede nu, at personer, der er under 55 år, og som har fået første stik med vaccinen, skal tilbydes at få andet stik med en anden vaccine - også selv om der er tale om en anden type vaccine.

Meldingen kommer, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) onsdag vurderede, at der er en mulig forbindelse mellem vaccinen og sjældne tilfælde af blodpropper. Her meddelte EMA dog, at det fortsat bør undersøges.

Tidligere har Sundhedsstyrelsen luftet tanken om, at borgere skal tilbydes en anden vaccine.

Det vil blandt andet ske, hvis Danmark ender med fuldstændig at stoppe brugen af vaccinen fra AstraZeneca.

Men selv hvis brugen fortsætter, vil borgere, der har modtaget første stik, ikke været bundet til det andet stik.

Man kan vælge at sige nej

Man kan vælge at sige nej, hvis man eksempelvis føler sig utryg eller og foretrækker en anden vaccine, sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde i slutningen af marts.

- Hvis man vælger ikke at blive vaccineret på det tilbud, mister man ikke tilbuddet. Så kan man vente en, to eller tre måneder, og så kan man selvfølgelig få en vaccination.

- Hvilken vaccination man får på det tilbud, kommer an på, hvilke vacciner vi har og udbyder, sagde han.

Sundhedsstyrelsen afventer endnu danske undersøgelser af AstraZeneca-vaccinen og sjældne tilfælde med blodpropper, inden det besluttes, om Danmark vil genoptage vaccinationerne.

Styrelsen ønsker ikke at kommentere vaccinespørgsmålet over for Ritzau fredag, men forventer at komme med en udmelding i næste uge.

Syv færdigvaccinerede beboere på et plejehjem i Jessheim i Norge er blevet konstateret smittet med covid-19, to måneder efter at de fik anden og sidste dosis.

Det skriver norsk TV2.

Laurence Jary-Vattøy, der er overlæge i kommunen Ullensaker, hvor Jessheim ligger, er overrasket over, at de ældre er blevet smittet.

Tre af de syv beboere er smittet med den brasilianske eller sydafrikanske variant af coronavirussen.

På et spørgsmål fra TV2 om, hvorvidt det betyder, at vaccinen ikke virker på disse varianter, siger Laurence Jary-Vattøy, at det kan hun ikke svare på.

To indlagt - den ene er udskrevet igen

To af de smittede plejehjemsbeboere blev indlagt på hospitalet. Den ene er udskrevet igen.

Foruden de syv smittede ældre er fem ansatte og to nære kontakter konstateret smittet.

Smitteudbruddet har ført til, at der er indført besøgsforbud på alle plejehjem i Ullensaker.

Samtidig er samtlige beboere på det pågældende plejehjem i Jessheim blevet testet. Der er dog endnu ikke kommet svar på disse test.

- Det betyder, at vi kan få flere positive testsvar, end de 14 vi allerede har nu, siger overlæge Laurence Jary-Vattøy til norsk TV2.

Kender ikke smittekilden

Det første smittetilfælde på plejehjemmet blev opdaget lørdag 3. april. Siden er udbruddet vokset i omfang.

Kilden til smitten er endnu ikke blevet identificeret.

I samarbejde med kommunelægen forsøger Folkehelseinstituttet (FHI) nu at finde ud af, hvordan de syv beboere, der i udgangspunktet burde være beskyttet mod virusset, alligevel er blevet smittet.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University er der registreret 101.607 smittetilfælde blandt Norges knap 5,5 millioner indbyggere under pandemien. Af dem er 684 døde.

En person er dræbt og flere andre såret i et masseskyderi i den amerikanske delstat Texas torsdag.

Gerningsmanden åbnede ild i forretningen Kent Moore Cabinets i den lille by Bryan torsdag eftermiddag lokal tid.

Den mistænkte menes at være en af møbelvirksomhedens medarbejdere.

Det fortæller politichef i Bryan Eric Buske.

Den mistænkte er i politiets varetægt.

Politibetjent såret

Texas' guvernør, republikaneren Greg Abbott, udtaler i en erklæring, at "staten vil hjælp på enhver måde, der er brug for, med at retsforfølge den mistænkte".

Guvernøren fortæller videre, at en politibetjent "blev såret, da han anholdt den mistænkte".

Én person blev dræbt i skyderiet, mens fire andre blev såret af skud. En femte person blev kørt til hospitalet med et astmaanfald.

Skyderiet er det seneste i en række af masseskyderier i USA i løbet af de seneste tre uger.

I Atlanta i delstaten Georgia blev otte mennesker skudt og dræbt i et angreb på tre spaklinikker den 16. marts, i et supermarked i Boulder i delstaten Colorado blev ti mennesker dræbt seks dage senere, og i byen Orange i Californien mistede fire mennesker livet, herunder en niårig dreng, i et skyderi den 31. marts.

Joe Biden vil stramme våbenlovgivning

Skyderiet i Bryan finder sted, efter at USA's præsident, Joe Biden, på et pressemøde tidligere torsdag meddelte, at han vil stramme USA's våbenlovgivning.

- Vold begået med skydevåben i dette land er en epidemi og en international skændsel, sagde Biden.

- Nu er det nok. Hver eneste dag bliver 350 mennesker skudt i dette land. 106 af dem dør. Hver dag.

Biden vil blandt andet gøre op med de såkaldte spøgelsesvåben, der ikke har et serienummer og ikke kræver en godkendelse eller registrering for at købe.

Desuden skal udstyr, der kan bruges til at ændre et håndvåben og gøre det mere kraftigt, forbydes.

Joe Bidens tiltag er ifølge Det Hvide Hus de første skridt i retning mod at forhindre masseskyderier, drab og selvmord i USA.

Endnu en gang har Brasilien sat rekord i antallet af bekræftede coronadødsfald på et døgn. Således er der torsdag registreret 4249 dødsfald de seneste 24 timer.

I forvejen er Brasiliens hospitaler på sammenbruddets rand med alt for mange coronapatienter og alt for få forsyninger.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University er der blandt Brasiliens 212 millioner indbyggere registreret knap 13,3 millioner smittetilfælde og 345.025 coronarelaterede dødsfald under pandemien.

Kun i USA er der registreret flere døde. Her er der registreret 560.083 dødsfald og knap 31 millioner smittetilfælde blandt landets 333 millioner indbyggere.

USA oplevede sin mest dødelige dag under pandemien 20. januar, hvor 4405 coronapatienter mistede livet. Det viser tal fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).

Mangler vaccinedoser

Imens det skrider raskt fremad med vaccinationerne i USA, hvor hver femte nu er færdigvaccineret, er Brasiliens smitteudbrud ude af kontrol.

Landet mangler vaccinedoser, og præsident Jair Bolsonaro kæmper imod nedlukninger og restriktioner, fordi de skader økonomien.

Brasiliens offentlige sundhedssystem har vist voksende tegn på, at det er tæt på at bukke under for presset.

En undersøgelse foretaget af den nationale sammenslutning af private hospitaler i landet i denne uge viser, at selv de rigeste hospitaler mangler livsnødvendig medicin.

Præsident nedtoner risiko

Tre ud af fire privathospitaler svarer i undersøgelsen blandt 88 hospitaler, at de om en uge eller kortere tid løber tør for forsyninger til behandling af covid-19-patienter. Det gælder blandt andet ilt og bedøvelse.

I mellemtiden har præsident Jair Bolsonaro forsøgt at nedtone risikoen for, at landets hospitaler løber tør for medicin og andre forsyninger.

- Lad os ikke græde over spildt mælk. Vi gennemlever fortsat en pandemi, der til dels bliver brugt politisk - ikke for at bekæmpe virusset, men for at få præsidenten ned med nakken, sagde den højreorienterede præsident onsdag.

- I hvilken land på Jorden dør folk ikke? Folk dør overalt, desværre.

Nordsjællands Hospital er kommet i stormvejr, efter en formulering i en informationsfolder fra fødeafdelingen er blevet delt på internettet.

I den omdiskuterede beskrivelse, som onsdag eftermiddag er blevet fjernet, stod der, at kommende forældre kan ønske ikke at blive behandlet af ansatte med et bestemt køn, religion eller race.

Men det er at diskriminere sundhedspersonalet, mener Harun Demirtas, der er sygeplejerske og kredsnæstformand i Sygeplejerådet.

- Jeg føler mig stødt. Både selv som en sygeplejerske, der er muslim, men også på vegne af mine kollegaer, der dag og nat kæmper for at hjælpe deres patienter. Jeg synes, de burde anerkendes for den her indsats, de yder. De har ikke gjort noget for at fortjene at blive diskrimineret eller ekskluderet, siger han til TV 2.

Men er der overhovedet tale om ulovlig diskrimination, når patienterne for eksempel kan ønske at få fjernet en muslimsk jordemoder?

Ja, mener Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet.

- Man kan ikke acceptere sådan en forskelsbehandling, det er ulovligt efter lovgivningen, siger hun til TV 2.

- Man kan ikke acceptere sådan en forskelsbehandling

Da Harun Demirtas læste folderen havde han mest af alt lyst til at skrige, fortæller han.

Man kan ikke acceptere sådan en forskelsbehandling

Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet

Og det forstår Kirsten Ketscher godt. Hun var nemlig også selv målløs over teksten.

Professoren undrer sig særligt over, at Nordsjællands Hospital overhovedet har tilbudt det som en mulighed i 2021.

- Det værste er at tænke på, at de har haft den opfattelse, at man kan gøre det. Hvis der er nogle, der mener det, er det sandelig på tide, at vi tager det op, fastslår hun.

Onsdag eftermiddag valgte Nordsjællands Hospital at fjerne formuleringen fra folderen. Men det ærgrer Harun Demirtas, at det krævede en deling på sociale medier, før den blev fjernet.

Her refererer han til et Twitter-opslag fra Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, hvor hun har delt et billede af folderen med ordene " Undskyld sproget; men what the actual fuck? Er det overhovedet lovligt? Og er det almindelig praksis i regionerne?"

Man må ikke håndplukke blandt personalet

I den nu fjernede beskrivelse skrev hospitalet, at såfremt det ikke var muligt at imødekomme patienternes ønske om at skifte behandler, vil de vejlede de kommende forældre i at skifte sygehus.

Men patienter skal slet ikke have lov til at håndplukke blandt personalet, fastslår næstkredsformanden Harun Demirtas.

- Det her er et hospital, hvor man behandler mennesker, som er syge. Det er ikke en restaurant, hvor man kommer ind og kigger på et menukort og vælger en ret, der passer en, understreger han.

Professor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet Kent Kristensen giver Harun Demirtas ret i, at man ikke har ret til at blive tilset af en bestemt person ud fra personlige præferencer.

- Hvis patienten har et ønske om at blive behandlet af en anden, kan man vælge at imødekomme det eller lade være. Men det er sygehuset eller regionen, der bestemmer, hvem man bliver behandlet af, fortæller han til TV 2.

Kan få retslige konsekvenser

I et skriftligt svar til TV 2 har Nordsjællands vicedirektør Jonas Egebart oplyst, at teksten var en fejl. Han skriver yderligere, at de bemander efter personalets sundhedsfaglige kvalifikationer.

Og netop de ansattes uddannelse og kompetencer bør være de eneste parametre sygehuset går efter, når de matcher patienter og behandlere, mener Harun Demirtas.

I de 13 år han har været i faget, har han ikke selv oplevet at blive diskrimineret på baggrund af hverken hans religion eller race. Og han har svært ved at se hvilke patienter, der skulle gøre det.

- Jeg tror, at patienterne er ligeglade med, om det er en Christina, der kommer ind og hjælper, eller om det er en Harun, der er muslim, siger sygeplejersken.

Kirsten Ketcher vil ikke udelukke, at sagen kan få retslige konsekvenser for Nordsjællands Hospital. Hun fortæller, at det for dem nu handler om at finde ud af, hvad det er for en praksis, de har ført, og hvorfor de har ført den.

Dollarmilliardærer.

En eksklusiv klub for de rigeste af de rigeste. Præcist drejer det sig om i alt 2.755 personer, som i år kan kalde sig for netop det: Dollarmilliardær.

Hvert år udgiver erhvervsmagasinet Forbes en liste over verden rigeste mennesker. En liste, som man kun kan være en del af, hvis man er god for en milliard amerikanske dollars.

2021 er ingen undtagelse, men klubben, som er for de få, er alligevel blevet udvidet i år.

Flere runder milliarden

Ifølge Forbes er der det seneste år kommet 660 flere milliardærer til, og af dem er et rekord højt antal nye milliardærer. Faktisk hele 493. Det svarer til, at der udklækkes en ny milliardær hver 17. time.

For på trods af et kaotisk år med coronavirus er de rige blevet rigere, og et rødglødende aktiemarked har ifølge Forbes gjort det muligt for flere at runde den berygtede milliard. Hertil har pandemien gjort det muligt for en række af de nye milliardærer at få en plads på listen. Blandt andre Modernas administrerende direktør Stéphane Bancel og BioNTech-medstifter Uğur Şahin, som har tjent deres milliard på at udvikle vacciner.

Men hvor meget større er det egentligt at være milliardær end millionær? For at forstå hvor enorm en sum der er tale om, kan de svimlende summer anskues på følgende måde:

En million sekunder svarer til næsten 12 dage.

En milliard sekunder svarer til næsten 32 år.

Test din viden, og bliv klogere på indehaverne af de enorme summer i quizzen, her.

Den svensk-britiske vaccine fra AstraZeneca fortsætter med at være i vælten, efter det onsdag kom frem, at der ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er en "mulig sammenhæng" mellem vaccinen og sjældne blodpropper.

Samme dag lød det fra en af Danmarks førende eksperter, professor Jens Lundgren, at vaccinen ikke består hans egen ’onkeltest' – altså om han ville give vaccinen til sin egen onkel.

Det forklarede professoren, da han af TV 2’s nyhedsvært Poul Erik Skammelsen onsdag aften blev spurgt til sin holdning til, om vaccinen skal tages i brug i Danmark igen.

- Det er der forskellige holdninger til. Jeg tror selv, at jeg ville sige i den der berømte onkel-test, som jeg nogle gange tager, når tingene er svære. Ville jeg give den til min onkel. Eller rettere sagt: Ville jeg give den her vaccine til min datter, som er 30 år. Og svaret det er nej, lød det fra Jens Lundgren.

Flere eksperter er enige med Jens Lundgren, mens andre er uenige.

Hvis man rådgiver andre om, hvad de skal gøre, så skal man også selv kunne stå inde for det og agere derefter

Jens Lundgren

TV 2 har stillet flere andre eksperter en variation af ’onkeltesten’: Ville de anbefale vaccinen til et kvindeligt familiemedlem under 30 år?

Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Personligt er Allan Randrup Thomsen ikke i tvivl – han ville takke ja til vaccinen fra AstraZeneca.

Men han er også med egne ord ”ældre og en mand.”

- Jeg vil afvente, hvad Sundhedsstyrelsen melder ud. Men jeg må indrømme, at jeg er stærkt i tvivl, om jeg ville anbefale vaccinen fra AstraZeneca, hvis der er tale om en yngre kvinde under 30 år i min nære familie, siger han til TV 2.

Rune Hartman

Professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet

Fra Rune Hartman lyder det, at han vil se, hvad Sundhedsstyrelsen kommer til at anbefale i den udmelding, som er forventet i næste uge.

Hans Jørn Kolmos

Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet

- Min grundlæggende holdning er, at den beslutning har vi overladt til vores sundhedsmyndigheder - og jeg håber, de træffer en professionel beslutning og ikke en, der er baseret på, hvad de ville give deres datter, siger han til TV 2.

Lars Østergaard

Professor og ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital

Lars Østergaard fremhæver, at selv om bivirkningerne er sjældne, så er de alvorlige, og at det vil have betydning, når man skal vurdere for og mod en vaccine hos en rask person.

- Lægefaglig rådgivning af mine børn eller familie – eller nogen anden for den sags skyld – ville jeg ikke gøre i offentligheden. Der kan være andre ting, der kan være afgørende for risiko for et alvorligt forløb, siger han til TV 2.

Jan Pravsgaard Christensen

Professor i immunologi på Københavns Universitet

Jan Pravsgaard Christensen er enig med Jens Lundgren og Allan Randrup Thomsen. Han vil vente med at høre udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen, men er ikke selv i tvivl om, at han ville takke ja til vaccinen.

- Hvis man tager yngre mennesker – ligegyldigt om det er datteren eller ej – så er min vurdering lige nu, at der ikke er nogen grund til at bruge vaccinen af den simple grund, at de yngre ikke bliver alvorligt syge. Der er tid nok til at vente på, at de kan få en anden.

Læger skal altid opveje fordele og risici for den enkelte

Jan Pravsgaard Christensen påpeger, at brugen af vaccinen fra AstraZeneca er en afvejning af, hvor stor sandsynlighed, der er for at dø af vaccinen og af sygdommen.

Lige i øjeblikket tale det for, at man heller ikke skal vaccinere den ældre befolkning med vaccinen

Jan Pravsgaard Christensen

Jens Lundgren forklarede onsdag, at en læge før en behandling – herunder også en vaccine – altid skal vurdere om fordelen ved behandlingen for den enkelte person opvejer eventuelle risici.

- Og den balance er ikke rigtig god her hos yngre mennesker, som er raske. For de kan godt tåle at blive smittet uden at blive alvorligt syge. Og der vejer sådan en bivirkning – selv om den er sjælden – relativt tungt, sagde han.

Samtidig er det generelle smittebillede også relevant:

- Lige i øjeblikket taler det for, at man heller ikke skal vaccinere den ældre befolkning med vaccinen. Men hvis det hele rent smittemæssigt eksploderer mellem hænderne på os om en måned, så er der også en øget risiko for smitte hos ældre, som kan dø af covid-19, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Ekspert blev spurgt og svarede

På TV 2 NYHEDERNES profil på Facebook kalder mange udmeldingen fra Jens Lundgren befriende og takker ham samtidig for hans ærlighed.

Men som Jens Lundgren selv er inde på, så er der blandt eksperterne mange forskellige holdninger til spørgsmålet. Det gælder også i forhold til, hvorvidt man som ekspert skal melde en holdning ud, før de danske sundhedsmyndigheder er kommet frem til en konklusion.

Jens Lundgren oplyser torsdag til TV 2, at han ikke har udtalt sig om, hvorvidt Danmark skal bruge vaccinen, men om han personligt ville gøre det.

- Hvis man rådgiver andre om, hvad de skal gøre, så skal man også kunne stå inde for det selv og agere derefter. Så når jeg bliver spurgt, hvordan jeg selv ville håndtere det, så mener jeg også, at man skal svare, siger han til TV 2.

Han fremhæver desuden, at han og andre eksperter i forbindelse med brugen af vaccinen fra AstraZeneca i Danmark hele tiden har meldt ud, at de afventer udmeldingen fra den ekspertkomite, der er nedsat under Sundhedsstyrelsen.

- Det er en lidt mere kompliceret diskussion. Og det er Sundhedsstyrelsen, der laver det kald, siger Jens Lundgren.

De britiske myndigheder oplyste onsdag, at vaccinen så vidt muligt ikke skal gives til personer under 30 år. I Danmark er det forventningen, at sundhedsmyndighederne vil komme med en anbefaling i næste uge.

Efter at Falck og hjemmesiden sundhed.dk har politianmeldt hjemmesider, hvor man kan printe falske coronapas og negative svar på coronaprøver, forventer justitsminister Nick Hækkerup (S), at bagmænd bag falske coronapas bliver straffet.

Det siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Jeg synes, at det er dybt forkasteligt, at der er personer, der på denne måde sætter alle danskeres helbred på spil og forsøger at omgå de retningslinjer, som vi i fællesskab må følge for at holde smittespredningen nede, lyder det fra justitsministeren.

- Det er en hån mod alle de mennesker, der i over et år har taget deres forholdsregler og passet på for vores allesammens bedste.

- Derfor har jeg også en klar forventning om, at den her form for snyd vil blive straffet.

Ser på, om sider kan lukkes ned

Tidligere torsdag oplyste Morten Elbæk Petersen, der er direktør for Sundhed.dk, at Sundhed.dk har politianmeldt en unavngiven hjemmeside, hvor man kunne lave et falsk coronapas.

Senere torsdag kunne Falck oplyse, at selskabet har politianmeldt en side, hvor man kan lave en falsk udgave af testresultat med Falcks logo på.

Nick Hækkerup oplyser, at "flere hjemmesider" torsdag er blevet politianmeldt for at tilbyde falske coronapas. Samt at politiet håndterer anmeldelserne og ser på, om siderne kan lukkes ned.

I den skriftlige kommentar henleder justitsministeren også opmærksomheden på, at der er indført særlovgivning for kriminalitet, der er coronarelateret.

- Vi har også indført dobbeltstraf for coronarelateret kriminalitet, og det vil i sidste ende være op til domstolene at tage stilling til, om sager som disse falder under strafskærpelsen, skriver han.

Det har ikke været muligt at spørge ind til justitsministerens kommentar.