Antallet af indlagte er steget til det højeste i en måned, viser dagens coronatal.

Her er dagens overblik.

EMA: Fordele opvejer stadig risici

Der er en mulig sammenhæng mellem AstraZenecas vaccine mod coronavirus og kombinationen af blodpropper og et lavt antal blodplader.

Derfor skal det nu fremgå af produktinformationen som en "en meget sjælden bivirkning", lød det i dag fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, i en pressemeddelelse, der blev fulgt op af et pressemøde.

EMA fastholder dog vurderingen af, at vaccinens risici opvejes af fordelene.

Magtskifte på vej i Grønland

Med undtagelse af fire år har det socialdemokratiske parti Siumut siddet på regeringsmagten i Grønland siden 1979, men nu ser et magtskifte ud til at blive en realitet.

For ved tirsdagens parlamentsvalg blev venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) Grønlands største parti med 36,6 procent af stemmerne og skal nu forsøge at danne regering. Partiet fik 12 mandater, og der skal 16 mandater til et flertal.

Et af valgets vigtigste temaer har været et omstridt mineprojekt på Kvanefjeldet i Sydgrønland. Med valgets resultat bliver det projekt ikke til noget. Det lover IA’s 34-årige formand, Múte B. Egede.

Møgelkær Fængsel genåbner

Køen til at komme i fængsel er efterhånden blevet så lang, at Justitsministeriet har set sig nødsaget til at åbne et fængsel, der ellers har været lukket siden efteråret 2018.

Reelt set har Møgelkær Fængsel lidt uden for Horsens været dvalelagt, så man kunne tage det i brug igen, hvis det blev nødvendigt. Og det er det altså nu, hvor der mangler pladser, ikke mindst i de åbne fængsler.

På grund af covid-19 stoppede Kriminalforsorgen midlertidigt med at indkalde folk til afsoning mellem 10. december og 8. februar, og det er en af grundene til, at der nu er opstået et ekstra pres på fængslerne.

- Jeg var blevet bedt om at skubbe lidt sand

En 39-årig nordjyde erkendte i dag ved Retten i Hjørring, at han førte den gummiged, der natten til 26. oktober 2019 skrællede toppen af to fredede klitter på Sønderstrand i Skagen. Han nægter sig dog skyldig i tiltalen om groft hærværk.

I retten forklarede han, at han ”var blevet bedt om at skubbe lidt sand” og havde fået 10.000 kontanter i forskud for det af hans medtiltalte, den aalborgensiske erhvervsmand Hans Andersen.

Ifølge den 39-årige var Hans Andersen til stede, da sandet blev flyttet midt om natten. Erhvervsmanden, der har en sommerbolig med udsigt til klitområdet, nægter sig dog skyldig.

Står det til anklageren skal de to idømmes fængselsstraf for groft hærværk mod et fredet klitområde af stor kulturhistorisk værdi, når retten ventes at afslutte sagen på fredag.

Lukker populær vandrerute

Coronaen har lokket mange danskere ud i naturen, og nogle gange også FOR mange.

Det var tilfældet i påsken, hvor et ekstraordinært stort antal vandrere travede op og ned ad den 14 kilometer lange vandrerute Egtvedpigens Fodspor, der går igennem Vejle Ådal.

Ifølge Vejle Kommune skabte det ”et uforudset stort slid på naturen”. Derfor har kommunen nu lukket sporet midlertidigt for at kunne reparere skader og undersøge behov for forebyggende tiltag.

Andre vandreruter har haft lignende udfordringer under coronaepidemien, og ifølge Naturstyrelsen oplevede visse naturområder en stigning i besøgende på op til 125 procent i 2020 sammenlignet med året før.

***

Lægemiddelstyrelsen holder fast i, at vaccinen fra AstraZeneca fortsat er på pause indtil 15. april.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

- Om vaccinationerne med AstraZeneca skal genoptages (...) afhænger af smittetrykket og tilgængeligheden af andre vacciner i de enkelte lande. I Danmark har Sundhedsstyrelsen foreløbigt sat AstraZeneca-vaccinen på pause indtil den 15. april, skriver Lægemiddelstyrelsen i pressemeddelelsen.

Konklusioner fra EMA

Tidligere på dagen onsdag holdt Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, pressemøde om, hvilken konklusion sikkerhedskomitéen PRAC havde nået.

Udmeldingen var, at man mener, at der er en "mulig sammenhæng" mellem blodpropper og AstraZenecas vaccine. Samtidig understregede de tre fagfolk, der var til stede på det virtuelle pressemøde, flere gange, at fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne ved bivirkningerne.

I alt har man undersøgt 86 europæiske tilfælde af det "usædvanlige sygdomsbillede". 18 af dem har haft et "fatalt" udfald, hvoraf ét var i Danmark.

- Efter lange debatter i komitéen er vores konklusion, at de her blodpropper er meget sjældne bivirkninger ved vaccinen, sagde Sabine Straus, læge ved EMA og leder af PRAC.

34 millioner mennesker er blevet vaccineret med vaccinen indenfor EU og Storbritannien.

Sundhedsstyrelsen skal træffe beslutning

Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, siger til TV 2 onsdag aften, at det er op til Sundhedsstyrelsen, om vaccination med AstraZeneca i Danmark skal genoptages 15. april. Dermed er det ude af Lægemiddelstyrelsens hænder.

- Overordnet set er det en sikker og effektiv vaccine mod sygdommen, så man er nødt til at kigge på situationen i det enkelte land, og det er Sundhedsstyrelsens opgave, lyder det.

Er det virkelig ikke muligt at sige, hvilken retning, det kan gå?

- Jeg er ked af, at jeg ikke kan give dig det svar, du søger, fordi det er Sundhedsstyrelsens opgave, siger hun.

Kan ikke pege på profil

EMA og PRAC kunne ikke pege på, om det er bestemte patienter, der særligt er i risikozonen for at få en blodprop efter vaccinen.

Tidligere har det nemlig været fremme, at yngre kvinder var udsatte. Men Sabine Straus fortalte på dagens pressemøde, at alder og køn ikke kan siges at udgøre yderligere risici.

- Vi har ikke fundet en endegyldig årsag, men der er en række mulige forklaringer, blandt andet en atypisk immunrespons, sagde hun.

Tanja Erichsen siger, at det er vigtigt at inddrage i overvejelserne, om hvorvidt man skal genoptage vaccinationer med AstraZeneca, at det ikke har været muligt at kortlægge nogle risikogrupper.

Hasteindkaldt til møde

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tweeter onsdag aften, at han og andre sundhedsministre i EU er hasteindkaldt til et møde om AstraZenecas vacciner.

Han tweeter et billede af skærmen fra mødet, der viser Emer Cooke, der er leder af EMA.

Norge har også sat AstraZeneca på pause indtil 15. april. I Sverige får personer over 65 år vaccinen.

I Tyskland er anbefalingen fra de nationale myndigheder, at det også skal være de ældre, der får vaccinen. Det samme gælder Holland.

Der er sikkert mange danskere, som lige nu drømmer om en sommer, hvor vi atter kan rejse på ferie til Sydeuropa.

Men der er formentligt også mange, som ikke tør at købe en ferie af frygt for, at rejserestriktionerne ikke ændres, og man skal bruge halvdelen af sin sommerferie på at være i karantæne.

For selvom det generelt set går godt med smittetallene herhjemme, har mange lande i Europa lavet nye nedlukninger og skærpet restriktionerne.

Den tredje bølge raser. Og betyder det, at vi står over for endnu en sommer i Danmark, eller vil bølgen nå at aftage?

TV 2 har spurgt to eksperter om, hvilken sommer de vurderer, vi kigger ind i.

De understreger begge, at det er meget svært at give et præcist svar. Der er stadig knap tre måneder til sommerferien, og der kan nå at ske rigtig meget.

Er den tredje bølge en trussel mod udlandsrejser?

Nina Weis, professor i infektionssygdomme og overlæge på Hvidovre Hospital, er ikke i tvivl om, at vores sommerferie, og dermed vores mulighed for at rejse til udlandet, vil blive påvirket af pandemiens tredje bølge.

- Men man kunne forestille sig, at nogle europæiske lande til den tid er ude over den tredje bølge, fordi nogle af landene har været i gang med den tredje bølge i noget tid, siger hun og tilføjer:

- Det med at rejse oversøisk tror jeg ikke umiddelbart, der er nogen, som forestiller sig, er en mulighed.

Det er Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, enig i.

Udsigterne er bedre end sidste år. Der havde vi jo slet ingenting at kunne stille op

Hans Jørn Kolmos

- Det tror jeg, Nina har fuldstændigt ret i. Tiden er selvfølgelig med os, siger han og forklarer, at den tredje bølge vil have en konsekvens for vores rejsemuligheder, hvis den stadig er udbredt i de lande, vi gerne vil rejse til.

- Hvis der stadig er masser af coronavirus i omløb til sommer i for eksempel Frankrig og Spanien, vil man nok ikke anbefale at rejse dertil, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.

Han påpeger, at der også kan være lokale restriktioner i det land, man vil på ferie i.

- Og hvis der er masser af restriktioner, er der jo ikke noget at rejse til.

Hvordan kommer sommeren til at se ud sammenlignet med sidste år?

Selvom det er enormt svært at sige noget konkret om, hvilken sommer vi står overfor, står vi et helt andet sted i pandemien nu, end vi gjorde sidste forår.

Det mener begge eksperter.

- Udsigterne er bedre end sidste år. Der havde vi jo slet ingenting at kunne stille op. Det eneste, vi kunne gøre, var at holde god hygiejne og afstand og blive væk fra områder med meget smitte. Nu ruller vi vaccinerne ud, siger Hans Jørn Kolmos.

Nina Weis forklarer, at sommeren sidste år i højere grad var præget af, hvordan smittetallet var i andre lande, end hvordan det var i Dannmark. Smitten var ikke så høj herhjemme, fordi virussen ikke var nået så bredt ud i samfundet.

En situation der siden har ændret sig, så virussen nu er spredt i hele landet, ligesom den er i resten af landene i verden.

- Og nu har vi jo coronapasset herhjemme, men det er meget svært at spå om, hvordan andre lande vil gøre, siger Nina Weis.

Hans Jørn Kolmos forestiller sig, at man vil starte med at ændre på rejserestriktionerne til nogle lande, eksempelvis de skandinaviske lande, så danskere kan rejse dertil.

- Hvilke andre lande derudover er svært at gennemskue på stående fod, men jeg forestiller mig, at de skandinaviske lande er de første.

Hvad er afgørende for, om vi kan rejse uden restriktioner?

Men selv hvis andre europæiske lande lemper på restriktionerne, er der stadig karantæneregler, når man kommer retur til Danmark.

Med de nuværende regler er der ikke noget, som forhindrer folk i at rejse ud af Danmark, hvis bare man har tilstrækkeligt med tid til at gå i karantæne.

- Det kan sagtens være, at nogle af landene, vi gerne vil rejse til, når at komme ud på den anden side og dermed åbner op. Men det, vi ikke ved, er, om de danske myndigheder vil ændre på reglerne om karantæne i Danmark, lyder det fra Nina Weis.

Desuden er vaccinerne mod coronavirus vigtige for vores rejsemuligheder. For et coronapas med en negativ coronatest er ikke ligeså effektiv som et coronapas, hvor der står, at borgeren er færdigvaccineret mod covid-19.

- Vi må se, om landene i Europa når at få vaccineret tilstrækkeligt mange til, at det får en effekt, siger Nina Weis.

Ifølge Hans Jørn Kolmos er der en sandsynlighed for, at dem, som rejser til sommer, er vaccinerede.

- Det kan meget vel være, at det i virkeligheden er adgangsbilletten for at komme ud og rejse.

Internationalt coronapas

EU fremlagde i marts et udspil om et europæisk coronapas, der, som et supplement til det danske coronapas, skal gøre det muligt at rejse i hele EU under pandemien.

Noget, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mente, skulle udvikles hurtigst muligt på trods af den tredje bølge.

- Passet er noget, der skal udvikles nu, men med henblik på, at det skal bruges senere, lød det fra Jeppe Kofod.

Ministeren sagde desuden, at vi med EU-passet igen kan begynde at bevæge os på tværs af EU's indre grænser på en sikker og forsvarlig måde.

Udenrigsministeriet kigger mod et vendepunkt

I et skriftligt svar til TV 2 fra Udenrigsministeriets pressetjeneste lyder det, at et vendepunkt for rejserestriktionerne kan komme juni, hvor alle borgere over 50 år, forventes at værre vaccinerede ifølge den seneste vaccinationskalender samtidig med, at det europæiske coronapas forventes indfaset.

- Man kan godt bestille sommerferie til udlandet. Men man skal altid sikre sig, at man kan få pengene retur, hvis det viser sig, at man alligevel ikke kan rejse grundet rejserestriktionerne. Foreløbigt er restriktionerne blevet forlænget indtil 20. april, lyder det fra ministeriets presseafdeling.

Udenrigsministeriet forventer at komme med opdaterede rejserestriktioner senest 15. april.

Storbritannien vil så vidt muligt undgå at anvende AstraZeneca-vaccine til personer under 30 år, oplyser den britiske vaccinationskomité JCVI.

Wei Shen Lim, der leder komitéen, siger, at det på baggrund af tilgængelige data og undersøgelser, tilrådes, at personer under 30 uden andre sygdomme så vidt muligt tilbydes et alternativ til AstraZenecas vaccine.

- Vi tilråder ikke, at der stoppes for vaccinationer af nogen personer eller nogen aldersgruppe. Vi tilråder at give forrang for den ene vaccine frem for en anden for en særlig aldersgruppe. Det er for at udvise den største mulige forsigtighed snare end fordi vi er alvorligt bekymrede over vaccinens sikkerhed, siger han.

Han pointerer videre, at folk bør fortsætte med at få den anden dosis af AstraZenecas vaccine, hvis de allerede har fået den første dosis.

Briternes lægemiddeltilsyn, MHRA, understreger at AstraZeneca-vaccinen, som er udviklet i samarbejde med Oxford-universitetet, har store fordele.

Kommer efter EMAs udmelding

Beslutningen er truffet, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, onsdag har meddelt, at det ser en mulig forbindelse mellem AstraZenecas covid-19 vaccine og sjældne tilfælde af en kombination af usædvanlige blodpropper med et lavt antal blodplader.

Men EMA understreger, at fordelene ved AstraZenecas covid-19 vaccine stadig klart overgår ulemperne. EMA fortsætter dermed med at insistere på, at vaccinen fortsat skal være i anvendelse.

Der er en mulig sammenhæng mellem AstraZenecas vaccine mod coronavirus og kombinationen af blodpropper og et lavt antal blodplader.

Derfor skal det nu fremgå af produktinformationen som en "en meget sjælden bivirkning", lyder fra det europæiske lægemiddelagentur, EMA, i en pressemeddelelse.

Vaccinens fordele opvejer stadig den risici, mener EMA.

Det er bivirkningskomitéen PRAC, der sammen med uafhængige eksperter har vurderet, at der er en mulig sammenhæng.

Udmeldingen kom kort inden onsdagens pressemøde, hvor EMA fremlagde resultaterne af en undersøgelse af en række tilfælde fra flere steder i Europa - heriblandt Danmark.

Mindst 34 millioner stik

I alt har man undersøgt 86 europæiske tilfælde af det "usædvanlige sygdomsbillede". 18 af dem har haft et "fatalt" udfald.

34 millioner mennesker er blevet vaccineret med vaccinen indenfor EU og Storbritannien.

- Efter lange debatter i komitéen er vores konklusion, at de her blodpropper er meget sjældne bivirkninger ved vaccinen, siger Sabine Strauss, der er læge ved EMA og leder af PRAC.

I de kliniske studier var der ingen indberetninger af de sjældne tilfælde. Men når man vaccinerer så mange flere, vil de sjældnere bivirkninger vise sig, forklarede Strauss på pressemødet.

Ud fra det, der lige nu er indberettet, er der i EU en rapporteringsfrekvens på mellem et og to tilfælde per 100.000 vaccinerede.

Det er "meget sjældent", siger Sabine Strauss, der understregede, at man ikke har det reelle risikointerval.

I Storbritannien er rapporteringsfrekvensen én ud af 600.000 AstraZeneca-vaccinerede.

Ingen behandling

Selv om der nu er påvist en sandsynlig sammenhæng, mangler EMA stadig årsagen til tilfældene.

- Vi har ikke fundet en endegyldig årsag, men der er en række mulige forklaringer, blandt andet en atypisk immunrespons, siger Sabine Strauss.

Komiteen kan derfor ikke anbefale nogle bestemte behandlingsmetoder for at forhindre yderligere bivirkninger.

Alder og køn kan heller ikke siges at udgøre yderligere risici, lyder det fra Sabine Strauss. Tidligere har det ellers været fremme, at det primært var yngre kvinder, der var i risikogruppen.

Dog var det primært efter første stik og indenfor de første fjorten dage, at bivirkningerne viste sig.

Unge briter bliver tilbudt alternativ

Det er op til de forskellige nationer at beslutte, hvem man vil give hvilke vacciner, lød det på pressemødet.

I Storbritannien, hvor AstraZenecas vaccine er den mest brugte, har man netop meldt ud, at personer under 30 år vil blive tilbudt en anden vaccine. Det er besluttet ud fra et forsigtighedsprincip.

De britiske myndigheder har undersøgt 79 tilfælde af blodpropper og få blodplader, hvoraf 19 døde. To-tredjedele af tilfældene var blandt kvinder.

Konklusionen er, at man ikke kan påvise en direkte sammenhæng, men at der er en sandsynlighed for, at det skyldes vaccinen.

Også i Storbritannien vurderer man, at vaccinens fordele opvejer risikoen, og at dens effekt mod covid-19 er god.

Derfor er det stadig en fordel for langt de fleste at få to doser af AstraZenecas vaccine - men fordi yngre mennesker sjældent bliver alvorligt syge af covid-19, har de britiske myndighder vurderet, at man vil den gruppe en alternativ vaccine.

Overvågningen virker

På pressemødet understregede EMAs direktør, Emer Cooke, vigtigheden af at fortsætte vaccineudrulningen.

- Vi har brug for at bruge de vacciner, vi har, for at beskytte os mod de ødelæggende effekter ved pandemien, siger hun.

At man har opdaget de få, men alvorlige tilfælde, viser, at bivirkningsovervågningen i Europa virker, lød det fra Emer Cooke.

EMA vil fortsætte med at undersøge indberetningerne fra hele Europa og arbejde tæt sammen med de britiske myndigheder.

Herhjemme er lidt over 140.000 danskere blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

De danske myndigheder har besluttet at sætte vaccinen fra AstraZeneca på pause indtil uge 15, mens undersøgelserne af vaccinen står på.

Det seneste døgn er antallet af indlagte med coronavirus på danske hospitaler steget i en grad, at der nu er tale om højeste antal coronapatienter i en måned.

Det viser dagens tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af indlagte er det seneste døgn steget med 18 til 237, og det er det højeste siden 1. marts.

Derudover er 614 personer konstateret smittet med coronavirus det seneste døgn, og tre personer er døde, mens de var syge med covid-19.

Forventelig stigning

Ifølge ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet Åse Bengård Andersen er det ikke overraskende, at flere personer nu indlægges.

- Det begynder at passe med tiden fra, at man løsnede grebet, til der kommer mere smitte og nogle udvikler sygdom. Afregningen kommer 14 dage senere, så det er forventeligt nok, siger hun.

- Det er ikke bekymrende endnu, men det havde været rarere at se det gå den anden vej. Det viser, at det er vigtigt at få vaccineret, for ellers vil det blive ved med at drille os, siger Åse Bengård Andersen.

Hun fortæller, at hospitalerne har blikket stift rettet mod indlæggelsestallene, fordi man er i et kapløb for at få vaccineret flest muligt, inden mere smitte spreder sig. - Vi følger det nervepirrende dag for dag, fordi det er et kapløb med vaccinationsprogrammet. Vi håber, det holder med de ekstra leverancer.

- Jo flere, der er smittet ude i samfundet, jo større risiko er der for, at de rammer et sårbart menneske derude, der er nødt til at blive indlagt. Vi er ikke oppe i noget, der minder om det kritiske, vi var engang, men vi er alligevel nødt til at passe på, indtil vi har fået overtaget på vaccinefronten, siger hun.

Flere indlagte efter genåbning

Selv om antallet af indlagte er steget, er antallet kun på omkring en fjerdedel af, hvad det lå på, da sygehusene var mest belastede med coronapatienter i starten af januar.

Og mens det samlede antal indlæggelser er steget, er der færre af de mest behandlingskrævende patienter.

Mange personer, som har haft covid-19, kæmper efterfølgende med problemer med det psykiske og det fysiske helbred. Det viser et nyt studie, som er offentliggjort i tidsskriftet Lancet Psychiatry.

Forskerne har undersøgt over 236.000 covid-19 patienters journaler. Her har de fundet ud af, at 34 procent af dem, der har været ramt af sygdommen, inden for seks måneder efter infektionen er blevet diagnosticeret med en psykisk eller en neurologisk lidelse – altså sygdom, der vedrører hjernen og centralnervesystemet.

Forskerne har sammenlignet resultaterne med lignende diagnoser efter andre åndedrætssygdomme som for eksempel influenza.

- Vores resultater indikerer, at hjernesygdomme og psykiske lidelser er mere hyppige efter covid-19 end efter influenza og andre luftvejsinfektioner – selv når man sammenholder med andre risikofaktorer, siger Max Taquet, psykiater ved Oxford University og medforfatter til studiet, til CNN.

Ifølge Poul Videbech, der er professor og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning på Psykiatrisk Center Glostrup, er undersøgelsen meget interessant – blandt andet på grund af størrelsen.

- Resultaterne ser meget foruroligende ud. De viser med al tydelighed, at risikoen for at få psykiske eller neurologiske følger er langt større ved covid-19, end den for eksempel er med en influenza. Det er noget, vi skal tage meget alvorligt, fordi det rammer så mange mennesker, siger han til TV 2.

Flest diagnoser blandt indlagte

De mest hyppige psykiske diagnoser er angst og humørsvingninger. Blandt de undersøgte optræder angstlidelser hos 17 procent, og lidelser, der knytter sig til humøret, optræder hos 14 procent.

Ifølge forskerne bag studiet er de neurologiske effekter størst hos dem, der har været gennem et alvorligt forløb og har været indlagt på hospitalet.

Slagtilfælde, demens og andre neurologiske lidelser er sjældnere efter covid-19 sammenlignet med for eksempel angst. Men tallene er stadigt signifikante, lyder det fra forskerne.

Blandt de, der har været i intensiv behandling, får 7 procent slagtilfælde inden for seks måneder, og næsten 2 procent diagnosticeres med demens.

Tre mulige årsager

Det er ikke første gang, man ser, at en virus kan give psykiske og neurologiske problemer.

Efter den spanske syge, som var en influenzapandemi fra 1918 til 1920, der kostede flere end 50 millioner livet, så man ifølge Poul Videbech også en opblomstring af demens og andre neurologiske sygdomme, fordi virussen gik ind og angreb hjernen hos nogle.

Når det gælder de psykiske følger af sygdommen, er det heller ikke ukendt, at personer, der har været igennem et alvorligt sygdomsforløb med indlæggelse på intensiv afdeling, lider af psykiske følger.

- Det ser vi i rigtigt mange tilfælde, og det gælder for alle sygdomme, siger han.

Ifølge professoren er der groft sagt tre mulige årsager til den hyppige forekomst af psykiatrisk og neurologisk sygdom efter covid-19:

Den øgede forekomst af blodpropper kan i sig selv beskadige hjernen. Sandsynligvis kan virus også direkte angribe hjernen. Den svære psykiske belastning af for eksempel indlæggelse på intensiv afdeling spiller også ind. Brug for dansk undersøgelse

Der er endnu ikke lavet lignende undersøgelser i Danmark, men ifølge Poul Videbech går resultaterne umiddelbart hånd i hånd med det mønster, vi ser herhjemme. Dog med et forbehold:

- Det kan påvirke tallene, hvor hårdt et land er ramt. For eksempel har lande som Italien og USA haft langt flere alvorligt syge, end vi har haft i Danmark. Derfor ser tallene nok lidt bedre ud i Danmark, men vi ved det faktisk ikke, konstaterer han.

Ifølge ham er der for det første brug for en lignende kortlægning i Danmark, men der er også behov for, at senfølgeklinikkerne, der i denne tid bliver åbnet flere steder i landet, har mulighed for at behandle for netop denne slags følger af covid-19.

Til slut maner professoren dog til besindighed:

- Selvom undersøgelsens resultater skal tages alvorligt, skal man ikke være nervøs for at blive ramt af psykiske eller neurologiske problemer, bare fordi man bliver testet positiv for covid-19. Vi ved jo, at mange slet ikke får symptomer, og denne undersøgelse viser, at det er de hårdest ramte, der også har størst risiko for disse alvorlige følger.

Et tidligere studie af de samme forskere fandt, at 20 procent blev diagnosticeret med en psykisk lidelse inden for tre måneder efter at være blevet smittet med covid-19.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der står for at anbefale vacciner til brug i EU, holder pressemøde onsdag klokken 16.

Her vil agenturet fremlægge resultatet af undersøgelser af en mulig sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og blodpropper.

Det oplyser EMA i en udtalelse.

- EMA holder et virtuelt pressemøde om resultatet af EMA's sikkerhedskomités evaluering af sikkerheden af Vaxzevria i forhold til blodproptilfælde, skriver det europæiske agentur i en udtalelse.

Bekymringer om bivirkninger

Vaxzevria er navnet på coronavaccinen fra AstraZeneca.

Bekymringer om mulige alvorlige bivirkninger ved vaccinen fik i marts flere lande til at suspendere brugen af den.

Årsagen til bekymring er, at man har registreret nogle sjældne sygdomsforløb med blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Flere lande har siden genoptaget brugen af AstraZeneca-vaccinen. I nogle lande er det sket med en opdateret anbefalet målgruppe, så den eksempelvis kun benyttes til personer på 65 år og derover.

I Danmark og Norge er vaccinen fortsat sat helt på pause.

EMA-vaccinedirektør lufter sammenhæng

EMA-chef Emer Cooke og andre højtstående medlemmer af agenturet vil deltage i onsdagens pressemøde, oplyser EMA.

Pressemødet kommer, dagen efter EMA's italienske vaccinedirektør blev citeret for at sige, at man havde set en sammenhæng mellem vaccinen og bivirkningerne. Det skete i den italienske avis Il Messaggero.

- Efter min mening kan vi nu sige, at det er klart, at der er en forbindelse til vaccinen. Men vi ved stadig ikke, hvad der udløser denne reaktion, sagde vaccinedirektør Marco Cavaleri til avisen.

EMA har insisteret på, at vaccinen fortsat kan anvendes. Fordelene ved vaccinen overgår ulemperne ved ikke at bruge den, har det lydt.

EMA har dog også hele tiden sagt, at det er muligt, at der er en sammenhæng mellem tilfælde af blodpropper og vaccinen.

Arkansas forbyder som den første delstat i USA kønsskifteoperationer for transpersoner under 18 år.

Loven forbyder læger at behandle patienter under 18 år med hormoner eller udføre kønsskiftende operationer –selvom delstatens guvernør nedlagde veto.

Det skriver Wall Street Journal.

Flere børnelæger, socialarbejdere og forældre til unge transpersoner havde sagt, at loven kommer til at skade en befolkningsgruppe, der allerede er udsat i forhold til depression og selvmord.

Men trods protesterne stemte de republikanske flertal i delstatens hus og senat for loven.

Store protester

Modstandere af den nye lov lovede straks at sagsøge delstaten for at standse loven, der træder i kraft i slutningen af juli.

- Denne lov opretholder det, som vi ved, er skadeligt for transseksuelle unge, siger Robert Garofalo, der arbejder med børn og unge voksne på et børnehospital i Chicago, på en pressekonference.

Og han havde ikke meget tilovers for Arkansas' lovgivere.

- De er ikke kun modstandere af transseksuelle. De er modstandere af videnskab. De er modstandere af folkesundhed.

Men en af delstatens politikere, der stemte for loven, sammenlignede den med andre forbud såsom forbuddet mod, at mindreårige kan købe alkohol.

- De skal være 18 år, før de kan tage denne slags beslutninger, forklarede republikaneren Robin Lundstrum.

Over 100 lovsforslag om transpersoner

Loven er blevet vedtaget i en tid, hvor der kommer flere og flere lovforslag af samme slags på bordet i Arkansas og mange andre delstater.

Menneskerettighedskampagnen The Human Rights Campaign, der er den største amerikanske LGBTQ-gruppe, har regnet sig frem til, at over 100 lovforslag om transpersoner er blevet fremlagt i år i delstater over hele USA.

20 af dem er med samme behandlingsforbud som i Arkansas.

Arkansas' republikanske guvernør, Asa Hutchinson, mener, at loven går for langt og siger, at han havde stemt for og skrevet under, hvis den kun forbød kønsskiftende operationer på unge under 18 år.

De andre former for behandling er derimod en beslutning, der skal tages af de unge, deres forældre og deres børnelæge, mener han.

Guvernøren nedlagde veto mod loven, men da over to tredjedele af politikerne stemte for den, blev hans veto tilsidesat.

- Jeg håber, at mit veto får republikanske kolleger over hele landet til at modstå fristelsen for at placere delstaten i midten af enhver beslutning, der tages af forældre og sundhedspersonale, sagde Asa Hutchinson i en pressemeddelelse efter lovens vedtagelse.

Menneskerettighederne har under coronapandemien i høj grad været under angreb i en række lande, fordi landenes politiske ledere har udnyttet situationen.

Det konkluderer årsrapporten fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.

Trine Christensen, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark, siger, at de svageste verden over er blevet svigtet af de systemer, der burde beskytte dem.

Sundhedsmedarbejdere trues

Eksempelvis er rettigheder hos medarbejdere i svage sundhedssystemer blevet krænket.

- I 42 af de 149 lande, vi har med i rapporten, har vi dokumenteret, at myndigheder har intimideret, fyret eller arresteret frontlinje- og sundhedsmedarbejdere, som jo skulle hjælpe alle igennem pandemien, hvis de har rejst bekymringer om sikkerhedsforhold, manglende værnemidler og den slags, siger Trine Christensen.

Myndigheder har ifølge generalsekretæren brugt pandemien til at undertrykke frihedsrettigheder.

Blandt andet har den ungarske premierminister Viktor Orbán ændret landets straffelov, så borgere risikerer op til fem års fængsel for "at sprede falsk information" om covid-19.

- Der skal man lige huske, at i Ungarn har de statskontrollerede medier haft travlt med at fortælle nogle helt bestemte versioner af sundhedsdata. Eksempelvis at russiske vacciner er meget bedre end vestlige, siger Trine Christensen.

Anholder borgere og journalister

I eksempelvis Bahrain, Kuwait, Oman og Saudi-Arabien har myndighederne blandt andet retsforfulgt borgere, som har udtrykt sig negativt om regeringens håndtering af coronapandemien.

Tanzania har arresteret journalister, der har rapporteret om covid-19, oplyser Amnesty. Landet har insisteret på, at covid-19 slet ikke er til stede hos dem.

Og i Brasilien er politivolden eskaleret under coronakrisen ifølge Amnesty.

"Massive uligheder"

Menneskerettighedsorganisationen kommer nu med et opråb om, at der er brug for at blive ryddet op.

- Det, der er brug for nu, er, at man i de enkelte lande ser på de love, der er blevet implementeret, og får ryddet op. Og på internationalt plan må man få brugt samarbejdsmulighederne meget mere intensivt i stedet for at underminere dem, som vi desværre har set de seneste år, siger Trine Christensen.

Rapporten sammenfatter desuden, hvordan pandemien har udstillet "massive uligheder".

Under coronakrisen er volden mod kvinder steget, de fattigste er blevet endnu hårdere ramt i forsømte sundhedssystemer, og flygtninge er blevet fanget i mangelfulde lejre eller ved grænseovergange uden forsyninger.