Den sydkoreanske kæmpekoncern Samsung Electronics forventer næsten en fordobling af sit driftsoverskud i første kvartal, hvor selskabet lancerede en ny serie af sin Galaxy-smartphone.

Driftsoverskuddet for de tre måneder estimeres til at stige med 44 procent til 9,3 billioner won i forhold til året før. Det oplyser det sydkoreanske selskab i en foreløbig regnskabsmeddelelse onsdag.

Beløbet svarer til 57,6 milliarder kroner.

Succes med lav startpris

Den nye Galaxy S21-serie blev sendt ud i butikkerne i januar. Det er over en måned tidligere end normalt for den årlige lancering af selskabets mest kendte produkt.

Samsung har ifølge et analysefirma desuden ramt rigtigt ved at sætte en forholdsvis lav pris på de nye mobiler.

- Nøglen til succesen har været en lav startpris på 799 dollar, skriver Counterpoint Research.

Mens coronakrisen har været hård ved verdensøkonomien med nedlukninger og rejseforbud, så har mange teknologifirmaer klaret sig godt under pandemien på grund af usædvanlig stor efterspørgsel på computere, fjernsyn og andre elektroniske produkter.

Samsung Electronics er det største datterselskab i det gigantiske Samsung-konglomerat, der samlet har en omsætning svarende til cirka en femtedel af Sydkoreas bruttonationalprodukt.

Brasilien har for første gang under pandemien registreret over 4000 dødsfald i løbet af et døgn.

I løbet af de seneste 24 timer har virusset kostet 4195 mennesker livet, oplyser Brasiliens sundhedsministerium sent tirsdag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Begravelser om natten

Sundhedsvæsnet i det store land med 212 millioner indbyggere er overbebyrdet på grund af den seneste virusbølge.

De usædvanligt mange daglige dødsfald har fået kirkegårde til at holde begravelser om natten for at kunne følge med.

I løbet af den seneste uge er der i snit registreret 2757 coronadødsfald om dagen. Det er uden sammenligning langt det højeste globalt, skriver AFP.

Eksperter siger, at stigningen i smitte- og dødstal delvist skyldes en lokal variant af virusset kendt som P1, som menes at være mere smitsom end det oprindelige virus.

I alt er næsten 337.000 døde i Brasilien som følge af virusset. Kun USA har registreret flere dødsfald med omkring 556.000. I forhold til befolkningernes størrelser har flere lande dog højere dødstal end Brasilien og USA.

Forsøger at skaffe vacciner

Mens pandemien raser med stadig større kraft i Latinamerikas største land forsøger Brasilien at sikre sig flere leverancer af vacciner.

Tirsdag var Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, i telefonisk kontakt med sin russiske kollega Vladimir Putin om muligheden for at købe og etablere en lokal produktion af den russiske Sputnik V-vaccine, skriver Reuters.

Brasiliens lægemiddelstyrelse, Anvisa, har endnu ikke godkendt vaccinen.

Men styrelsen er ifølge Reuters under pres for fremskynde processen, fordi 11 delstatsregeringer i Brasilien allerede har anmodet om få grønt lys til at importere næsten 67 millioner doser af Sputnik V.

- I tilfælde af en godkendelse håber vi, at den vil blive produceret i Brasilien, siger Bolsonaro i en video lagt ud på sociale medier.

Det er bare to måneder siden, at Indien var et af de store lande i verden, der registrerede færrest nye coronasmittede om dagen i forhold til indbyggertallet.

Mandag 1. februar var antallet af nye daglige smittede i Indien nede på 8587 – hvilket ikke er ret mange i et land med næsten 1,4 milliarder indbyggere.

Dengang kunne videnskabsfolkene ikke forstå, hvordan smittetallet i Indien kunne falde fra næsten 100.000 om dagen i september til under 10.000 om dagen i januar.

Flokimmunitet blev nævnt som en mulighed, og inderne fik ros for at være gode til at holde afstand og vaske hænder.

Nu står videnskabsfolkene så over for en ny gåde:

Hvordan kunne det lige pludseligt gå galt igen?

Antallet af nye daglige smittede i Indien begyndte i marts pludseligt at stige med en hastighed, der var dobbelt så stor som i efteråret 2020, og 4. april kom smittetallet så over 100.000 for første gang nogensinde.

Prognoser fra Indian Institute of Science viser, at kontakttallet i Indien er på vej mod 1,42, hvis ikke udviklingen vender, skriver avisen Times of India.

Pandemiudmattelse får skylden

I hovedstaden New Delhi og flere delstater er der nu indført udgangsforbud om aftenen, og dødstallet stiger også – dog med forsinkelse i forhold til smitten.

Hvis udviklingen fortsætter, vil Indien hurtigt blive det land i verden, hvor sygdommen rammer hårdest, og der er endnu ingen videnskabelig forklaring på, hvorfor smittetallet pludseligt er eksploderet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Indiens premierminister, Narendra Modi, mener myndighederne, at årsagen skal findes hos borgernes adfærd.

- Årsagen til den kraftige stigning i antal smittede kan hovedsageligt tilskrives en stor tilbagegang i forhold til at overholde covid-passende adfærd primært omkring masker, at holde afstand, samt pandemiudmattelse og mangel på effektive inddæmningsforanstaltninger, står der i pressemeddelelsen.

Om der pludseligt har været en stor tilbagegang i indernes vilje til at holde afstand, bære masker og have god håndhygiejne er ikke umiddelbart underbygget – og da smittetallet på uforklarlig vis faldt i efteråret var myndighederne også dengang hurtige til at bruge det som forklaring på, at det gik godt.

Mutationerne

Stigningen i smitten kommer kort efter, at Indien lempede en række restriktioner og atter åbnede for større offentlige forsamlinger, såsom bryllupper, biografbesøg og religiøse fester 31. januar 2021.

Og der er måske også en anden mulig årsag til, at smittetallet udvikler sig uventet.

Mutationer.

Spredningen af de forskellige varianter overvåges ikke ret tæt i Indien, men ud af 401 prøver fra smittede, der blev analyseret i Punjab-provinsen 23. marts, var 81 procent inficeret med den britiske B117-variant.

Det er den samme variant, der nu er dominerende herhjemme, og som er årsag til den langvarige nedlukning af Danmark i januar, februar og marts.

Men Indien nøjes ikke kun med at være ramt af B117.

Landet har også fået sin helt egen variant, der af flere medier er døbt "dobbeltmutanten", fordi den har to mutationer i stedet for den ene, der for eksempel ses på den britiske og sydafrikanske variant.

I Indien er det en amerikansk variant kaldet L452R, der har fået tilføjet en lokal indisk mutation kaldet E484Q.

Begge mutationer påvirker det protein, som virussen bruger til at trænge ind i menneskets celler, og derfor udtrykker de indiske myndigheder bekymring over den nye dobbeltmutation.

Virus fra USA møder virus fra Indien

Den lokale variant E484Q minder om den sydafrikanske og brasilianske variant, der i øjeblikket har bragt det brasilianske sundhedssystem på randen af kollaps, og som om det ikke skulle være nok, er den amerikanske mutation også potentielt farlig.

Foreløbige forskningsresultater fra University of Washington i Seattle peger nemlig på, at L452R-mutationen muligvis har forbedrede evner til at undslippe de antistoffer, menneskekroppen danner som resultat af en vaccine.

Resultaterne er endnu ikke fagfællebedømt og skal derfor tages med forbehold, men de indiske myndigheder gør selv opmærksom på risikoen i en pressemeddelelse om mutationerne.

- Sådanne mutationer konfererer med evnen til at undvige menneskets immunforsvar og øget smitsomhed, skriver Indiens sundhedsministerium.

Ifølge ministeriet ser det dog ikke ud til, at dobbeltmutationen er skyld i den store stigning i antallet af smittede i denne omgang.

Indien overvåger ikke spredningen af de forskellige varianter lige så godt som i Danmark, men ifølge de indiske myndigheder er der ikke fundet nok tilfælde af dobbeltmutanten til, at det kan forklare den voldsomme stigning i smittetallet.

Indiens premierminister, Narendra Modi, vil heller ikke pege på dobbeltmutanten som årsag til stigningen.

- Selvom mutationernes nøjagtige bidrag til stigningen af smittetilfælde i nogle stater forbliver spekulativt, er midlerne til at kontrollere pandemien de samme, skriver premierministerens kontor i en pressemeddelelse.

Så inderne må igen øve sig i at holde afstand, vaske hænder og bruge mundbind.

De italienske restaurantejere har fået nok. Nok af corona, nok af nedlukning og nok af en trussel om fallit og ruin.

Tirsdag kulminerede det foreløbigt under en protest udenfor parlamentet i Rom, hvor flere hundrede demonstrerende fra servicebranchen sænkede ansigtsmaskerne og med råb om "arbejde" og "frihed" forsøgte at bryde igennem politiafspærringer.

Eva Ravnbøl, TV 2s korrespondent i Italien, forklarer, at det er lang tids frustration og frygt for konkurs, som nu kommer til udtryk.

- Det fylder meget i Italien. Nerverne er uden på tøjet og det handler om overlevelse, siger Eva Ravnbøl.

Flere byer med i protestbølgen

Ved sammenstødene i den italienske hovedstad blev en politibetjent såret, skriver det italienske nyhedsbureau La Stampa.

Også i andre byer som Milano, Torino og Siena manifesterede ansatte i særligt servicefag sig med demonstrationer.

- Restaurantejerne er især sure over, at myndighederne nu har lukket helt ned. Hidtil har man kunnet have åbent til klokken 18, men nu er der lukket for alt andet end takeaway måneden ud, og det presser en branche, som i forvejen er truet på deres levebrød, siger Eva Ravnbøl.

I Italien er café- og restaurationsbranchen enorm. Ikke mindst i de mest turisttunge byer, som har stået spøgelsestomme i 14 måneder, siden Italien som et af de første lande måtte lukke ned, da pandemien bredte sig ind over Europa.

- Men i Italien rammer det også bredere end mange andre steder, fordi så mange er beskæftiget. Det er både de fine restauranter, men også mere ydmyge steder med små trattoriaer og de caféer, hvor italienerne plejer at få deres morgenkaffe. Folk har særligt medlidenhed med den branche, siger Eva Ravnbøl.

Har holdt åbent i månedsvis trods restriktioner

Blandt demonstranterne var Hermes Ferrari, ejer af en restaurant i Modena i det nordlige Italien.

Han siger, at han har trodset myndighederne i flere måneder ved at have holdt åbent, stik imod regeringens dekret. Det har også betydet, at 70.000 betjente er udkommanderet for at tilse, at restriktionerne overholdes.

- Men selv om jeg har fået bøder for at holde åbent, har jeg i det mindste kunnet betale mit personale, siger Hermes Ferrari, inden han forsøgte at opildne andre restaurantejere til at følge hans eksempel.

Italien var også i efteråret ramt af protester, hvor højreradikale grupperinger kom i sammenstød med politiet, fordi man protesterede mod udgangsforbud i adskillige af landets regioner og hårde restriktioner som følge af coronaepidemiens anden bølge.

Alle regioner i rød zone

Alle regioner er netop nu i den "røde zone" - det højeste niveau af restriktioner - da Italien aktuelt er ramt af en tredje bølge med omkring 20.000 nye antal smittede om dagen.

Det betyder samtidig, at alle butikker fraset essentielle fødevarebutikker må holde lukket.

Al "ikke-væsentlig trafik og bevægelse" mellem regionerne er også forbudt, og for andet år i træk måtte pave Frans afholde en stærkt nedskaleret ceremoni, kun i selskab med et par enkelte præster og en håndfuld korsangere, da han i Peterskirken markerede påskeugen.

Flere end 110.000 italienere er døde som følge af covid-19, og man har haft 3,6 millioner smittede.

Oxford University stopper forsøg med at vaccinere britiske børn med den vaccine, universitetet har udviklet sammen med medicinalfirmaet AstraZeneca.

Det oplyser en talsperson fra universitetet ifølge Sky News.

Man har dog "ingen bekymringer om sikkerheden" i det specifikke studie, der afprøver vaccinen på børn, oplyser talspersonen.

I februar meddelte Oxford University, at de ville teste vaccinen på 300 børn i alderen 6-17 år.

Men man sætter nu forsøgene på pause for at afvente flere oplysninger om de sjældne blodpropper, der er registreret i en række lande hos voksne personer, der forinden er blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine. Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.

Vaccinen bruges ikke til børn

Universitetet i Oxford og AstraZeneca afventer yderligere oplysninger fra den britiske lægemiddelstyrelse, MHRA. De er i øjeblikket ved at undersøge vaccinen.

Ikke før det er sket, vil man på forsøgsbasis genoptage vaccinationer af børn og teenagere.

Vaccinen bruges ikke til børn i lande, der har taget AstraZenecas vaccine i brug.

Ikke påvist sammenhæng mellem vaccine og dødsfald

Vaccinen bliver undersøgt i en lang række lande. Herunder af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Det skyldes, at der har været indberetninger om et usædvanligt sygdomsbillede hos nogle af de vaccinerede. De usædvanlige forløb, der har ført til enkelte dødsfald, rummer et sammenfald af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Der er ikke påvist en konkret sammenhæng mellem vaccinen, dødsfald og sygeforløb.

Danmark og Norge suspenderede 11. marts stik med AstraZenecas vaccine. Det var, efter at der i begge lande var registreret flere blodpropper og enkelte dødsfald blandt vaccinerede.

Flere lande er fulgt trop og har delvist suspenderet brugen af vaccinen.

Direktør for vacciner, Marco Cavaleri, i EMA siger tirsdag til en italiensk avis, at der er en forbindelse mellem AstraZenecas coronavaccine og et usædvanligt sygdomsbillede med blodpropper og et lavt antal blodplader.

EMA har varslet et pressemøde om sagen enten onsdag eller torsdag.

Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er ”alvorligt syg”.

Det bekræfter hans advokat ifølge britiske The Guardian.

- Han har tabt sig meget, plus han har en voldsom hoste og en temperatur på 38,1 grader. Manden er alvorligt syg, og derfor er det fuldstændig forrykt, at fængslet har sat ham i den her situation, sagde Olga Mikhailova, der er politikerens advokat, til en russisk radiokanal.

En af hans juridiske ansatte havde ifølge The Guardian set Aleksej Navalnyj tidligere tirsdag og sagde, at han var i ”ret dårlig stand”.

Mandag kom det frem, at Navalnyj blev overflyttet til en sygeafdeling i fængslet for at blive behandlet. Flere andre indsatte fra hans område af fængslet var blevet behandlet for tuberkulose.

Tuberkulose på afsnittet

I et Instagram-opslag mandag skrev Aleksej Navalnyj, at han i øjeblikket havde 38 grader i feber og en slem hoste. Han indikerede samtidig, at der kunne være tale om tuberkulose.

- I dag blev en tredje person fra mit afsnit indlagt med tuberkulose. Afdelingen har 15 indsatte, og det betyder, at 20 procent er syge, hvilket er langt højere end den epidemiologiske grænseværdi. P.S. Jeg fortsætter naturligvis min sultestrejke, skrev han blandt andet i opslaget, hvor han også skrev, at lægerne i fangelejren har samme troværdighed som russisk stats-tv.

Efter opslaget blev lagt ud, har det russiske fængselsvæsen meddelt, at han er blevet overflyttet til et sygeafsnit.

Fire støtter anholdt

Tidligere på dagen tirsdag var adskillelige støtter rejst fra Moskva til fængslet 100 kilometer væk for at kræve, at Navalnyj modtog den rette sygehjælp. Men fire personer blev anholdt, skriver The Guardian. Ifølge avisen var de alle lægefaglige folk.

Siden 31. marts har Navalnyj sultestrejket i protest mod forholdene under sin fængsling i den såkaldte straffekoloni N2.

Ifølge The Moscow Times er fængslet kendt for sine hårde metoder.

Skal afsone 2,5 år

Aleksej Navalnyj blev i starten af februar idømt 3,5 års fængsel ved en domstol i Moskva.

Da han allerede havde udstået en husarrest, skal han afsone 2,5 år i en straffelejr. Navalnyj har anket dommen.

Han blev anholdt i lufthavnen i Moskva tidligere på året efter at have opholdt sig i længere tid i Tyskland i forbindelse med, at han lå i koma.

I august sidste år blev han nemlig forgiftet med nervegiften Novitjok. Et angreb, som man i Vesten mener, at de russiske myndigheder står bag.

Han blev anholdt, da han grundet indlæggelsen i Tyskland ikke kunne overholde meldepligten til de russiske myndigheder.

Solen og det kommende lune forårsvejr er for første gang medregnet som en vigtig faktor i den genåbningsplan, vi netop har taget hul på.

Men ligesom påsken har været en bidende kold fornøjelse med sne og hagl, ser det nu også ud til, at de kommende uger bliver noget koldere end gennemsnittet, og det kan få betydning for smitteudviklingen, lyder det fra flere eksperter.

Sæsoneffekten vil blive mindre nu

Nils Strandberg Pedersen, tidl. direktør i Statens Serum Institut

- Det er svært at sige, om det elendige vejr vil have en effekt på længere sigt, men det vil alt andet lige øge smitten, at der er så koldt lige nu, siger tidligere direktør i Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, til TV 2.

Det skyldes ifølge den tidligere direktør, at kulden får os til at opholde os indendørs, hvor smitterisikoen er større - og så har solen en desinficerende effekt på overflader, som kan reducere kontaktsmitten udendørs.

Sæsoneffekten bliver mindre

At vi går mod varmere tider har stor betydning for, at vi kan genåbne mere. Det kaldes sæsoneffekten, og ifølge prognoser fra Statens Serum Institut kan det reducere smittespredningen med op til 30 procent i midten af maj i forhold til midten af marts.

Men vi skal et stykke ind i maj, før vi for alvor kan se den fulde sæsoneffekt, vurderer Nils Strandberg Pedersen. Alligevel byder det kolde aprilvejr på udfordringer for den positive effekt, der var forventet:

- Sæsoneffekten vil blive mindre nu, konstaterer Nils Strandberg Pedersen og understreger samtidig, at det fortsat er meget lidt, eksperterne reelt ved om effekten.

Det samme fortæller Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet:

- Vi ved ikke præcis, hvordan sæsoneffekten virker. Om det er temperaturen, UV-strålingen eller ændringer i vores adfærd, ved vi ikke. Men vi kan bare se, at effekten findes.

Selvom sæsoneffekten er kommet med som en faktor i den nuværende genåbning, mener de to eksperter dog, at det endnu er for tidligt at bekymre sig om vejret.

Grund til optimisme

Det er Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, enig i. Ifølge ham er det afgørende stadig, at danskerne holder fast i de gode vaner om afstand, håndhygiejne og hyppige tests, selvom en kold start på april måske holder dem indendørs.

Gør vi det, kan en mindsket sæsoneffekt ikke alene vælte læsset, når det kommer til smitteudviklingen i Danmark:

- Det hjælper ikke noget kun at kigge på ét element, når vi gør mange forskellige ting. Det eneste, vi ikke må gøre, er at sænke paraderne, men det er der heller ikke noget, der tyder på, siger han til TV 2.

Derfor er der ifølge Jens Lundgren fortsat god grund til at være optimistisk på genåbningsfronten, også i april.

- Jeg er ikke bekymret over aprilvejret, for vi gør så mange af de rigtige ting, og det skal vi bare holde fast i, siger han.

Et forsigtighedsprincip

På Christiansborg deler flere partier optimismen, selvom vejret ser ud til at blive koldt denne måned.

De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgren, ser derfor heller ingen grund til at ændre i genåbningsplanen på nuværende tidspunkt:

- Det er klart, at når der er snestorm og frost, har man ikke lyst til at sidde ude i haven. Om det får en kæmpe effekt, tør jeg ikke spå om, men vi må bare følge med i tallene, siger han.

Ifølge Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, er der allerede taget højde for, at det danske forårsvejr er uforudsigeligt. Derfor har alle Folketingets partier pånær Nye Borgerlige i genåbningsplanen valgt en model, hvor sæsoneffekten "kun" slår 75 procent igennem.

- April er omskiftelig, men vi har indlagt et forsigtighedsprincip, så jeg er ikke nervøs, lyder det.

Tirsdag efter påske genåbnede liberale erhverv som frisører og massører, mens næste punkt på planen er storcentre, udendørs servering og indendørs idræt.

53-årige Dunja Fogelberg Hansen skal dø ung, som hun selv formulerer det. Hun føler sig ellers hverken færdig med at opleve verden eller at se sine børnebørn vokse op.

- Jeg har et godt liv, jeg er i min bedste alder, jeg har alt, siger hun til TV 2 Lorry.

Men nu skal Dunja Fogelberg Hansen altså dø.

Den 4. august 2020 blev hun erklæret uhelbredelig syg med småcellet lungekræft med spredning til lymferne.

En diagnose, der skulle være stillet langt tidligere, mener hun.

Dunja Fogelberg Hansen opdagede nemlig de første symptomer på, at der var noget galt allerede i januar 2020 - syv måneder før dommen.

Men corona-pandemien gjorde processen mere besværlig, oplevede hun.

TV 2 Lorry besøger Dunja Fogelberg Hansen på en solrig tirsdag eftermiddag i hendes kolonihave.

Datoen er 16. marts 2021, og det er nu et år siden, at Dunja Fogelberg Hansen første gang fik afslag på et fysisk møde ved sin praktiserende læge - med henvisning til de daværende restriktioner.

Fire måneders diagnoseforsinkelse

I januar 2020, da hun kommer hjem fra en ferie, får hun stillet diagnosen lungebetændelse.

En penicillinkur får hende dog ikke på højkant, og to måneder efter kontakter hun sin læge igen.

Hun ringer til lægen i håb om en ny undersøgelse, men i mellemtiden er den første coronabølge skyllet ind over landet, og Dunja Fogelberg Hansen kan ikke få en fysisk konsultation.

Faktisk ringer hun adskillige gange til lægen. Det har TV 2 Lorry set dokumentation for.

Først i juli måned - omkring fire måneder senere - kommer hun til en røntgenundersøgelse, der i august konkluderer, at hun har lungekræft.

TV 2 Lorry har henvendt sig til Dunja Fogelberg Hansens lægehus med en interviewforespørgsel, men man har ikke ønsket af kommentere på sagen.

Dunja Fogelberg Hansen er sidenhen blevet tilkendt en erstatning på 71.895 kroner for ikke at blive behandlet i tide.

Patienterstatningen konkluderer, at hvis Dunja Fogelberg Hansen var blevet henvist til røntgen allerede i marts måned, kunne diagnosen sandsynligvis være blevet stillet langt tidligere:

"Ankenævnet vurderer, at en røntgenundersøgelse i marts 2020 med overvejende sandsynlighed ville have medført diagnosticering af lungekræft. Kræftsygdommen blev dog først diagnosticeret den 4. august 2020, og der foreligger derfor en diagnoseforsinkelse på omkring fire måneder som følge af behandlingen og udredningen", skriver man.

33 procent færre kræftdiagnoser

Dunja Fogelberg Hansens historie er muligvis langt fra enestående.

En undersøgelse, der er offentliggjort af Kræftens bekæmpelse i december 2020, viser, at der fra marts 2020 til maj 2020 var cirka 33 procent færre danskere, der fik diagnosen kræft, sammenlignet med samme periode i de foregående fem år.

Det er en nedgang, som svarer til 2.800 færre nye diagnoser, selvom et tilsvarende fald i kræftramte danskere synes usandsynligt, vurderer Kræftens Bekæmpelse, der frygter at mange går rundt med en uopdaget og potentielt dødelig sygdom:

- Det store fald risikerer at få alvorlige konsekvenser for de mennesker, der ikke er kommet i behandling i tide og for deres familier. Kræft behandles jo mest effektivt, når den opdages og behandles tidligt, skriver man på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Budskab til danskerne

Dunja Fogelberg Hansens historie blev også fortalt i februar 2021 på TV 2. Dengang stillede hun op, fordi hun gerne vil gøre myndighederne opmærksomme på faren ved de mange manglende kræftdiagnoser.

Hun stiller også gerne op nu til interview med TV 2 Lorry kort før landsindsamlingen til Kræftens Bekæmpelse 11. april 2021, fordi hun gerne vil understrege sit vigtige budskab:

Lyt til din krop og gå til lægen, hvis du føler dig svækket eller syg.

Hvilken forskel, en tidligere diagnose havde gjort for Dunja Fogelberg Hansen, kan være svært at sige. Patienterstatningen konkluderer dog, at lungekræften med overvejende sandsynlighed ikke ville have nået at sprede sig til lymfeknuderne. Diagnoseforsinkelsen gør, fastlår Ankenævnet i patienterstatningen, at Dunjas femårs overlevelsesprognose er gået fra omkring 20 procent til 10 procent, da kræftsygdommen bliver fastslået i august 2020.

Og det ærgrer Dunja Fogelberg Hansen, at lige netop hun skulle ende med en dødsdom på den måde:

- Jeg har passet de ting, jeg skal ved lægen. Og jeg har altid være bange for at få kræft, siger hun.

Brev fra statsministeren

Også BT.dk har afdækket, hvordan flere danskere har fået stillet deres kræftdiagnose for sent under coronanedlukningen.

Allerede i december 2020 kunne de fortælle Dunja Fogelberg Hansens historie. Og i marts 2021 fik de så også statsministeren til at forholde sig til sagen under et live-interview.

Her betegnede Mette Frederiksen sagen som en fejl og betonede, at hun mente, der burde være plads i sundhedsvæsnet til patienter, der skal udredes for cancer.

- Vi har hele tiden sagt, og det har sundhedsmyndighederne og Sundhedsstyrelsen også, at vi har et åbent sundhedssystem. Så man skal ikke holde sig tilbage. Hvis der sker fejl, er det vigtigt, det kommer frem i B.T. eller andre steder, så det kan blive rettet, svarede hun.

Dunja Fogelberg Hansen selv har modtaget et medlidende brev fra statsministeren.

Hun vil ikke læse hele indholdet højt for TV 2 Lorry, men gerne brudstykker:

- Selvom jeg umuligt kan sætte mig fuldt og helt ind i din situation, berører det mig dybt at læse om din kræftdiagnose og dit tragiske møde med sundhedsvæsenet, står der blandt andet.

De liberale erhverv i Ishøj, Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe kommune har tirsdag måttet spejde langt efter en genåbning.

Den fortsatte nedlukning i de fem sjællandske kommuner har fået en del frisørkunder til at søge nye græsgange, så coronahårpragten kan blive trimmet.

Vi har haft en del nye kunder, og de er 100 procent sikkert fra nabokommunerne

Mahmut Demir, frisør

Det bekræfter flere frisører på den københavnske vestegn, som TV 2 har talt med.

Hos Frisør Haar i Glostrup har man i løbet af tirsdag formiddag fået en lang række opkald fra nabokommunernes potentielle kunder, der ønskede at få håret studset.

- Vi har hørt fra omkring ti kunder fra Brøndby, men vi har desværre måttet skuffe dem alle, da vores kalender er booket i lang tid fremover, siger frisør Janni Meincke.

I frisørsalonen har de først tid til nye kunder fra midten af maj, lyder det.

Klipper kunder fra nabokommuner

Frisørerne i Salon Luxx i Vallensbæk har også oplevet at få opkald fra interesserede kunder fra nabokommunerne Ishøj og Brøndby, hvor de liberale erhverv foreløbig er lukket frem til 11.april.

Men her har opkaldene ikke været forgæves.

- Vi har haft en del nye kunder, og de er 100 procent sikkert fra nabokommunerne. Jeg ville have gjort det samme, siger frisør Mahmut Demir.

I Salon You2 genkender frisør Helle Skov billedet af mange opkald fra kunder, der ønsker en ny tid, fordi deres stamfrisør midlertidigt er lukket.

Men frisøren i salonen, der ligger i Vallensbæk, har som flere af sine kollegaer ikke tid til nye kunder før tidligst til maj.

- Vi har prioriteret de kunder, der fik aflyst og udskudt deres tider fra december. De kommer til nu, lyder meldingen fra Helle Skov.

Let at tjekke coronapas

For at kunne komme til frisør kræver det fra tirsdag 6. april, at man som kunde både bruger mundbind og kan fremvise et gyldigt coronapas.

Cheføkonom og politisk chef i brancheforeningen SMVdanmark, Mia Amalie Holstein, kalder det dumt at lukke lokalt ned for de liberale erhverv, da kunderne alligevel rejser til nabokommunen for at blive klippet.

Det siger hun til TV 2.

Samtidig mener hun, at visse frisører kan være bange for at skulle agere coronapoliti og miste kunder af den grund.

Adspurgt om frisørerne på den københavnske vestegn tirsdag formiddag har oplevet praktiske problemer med at tjekke kundernes coronapas er svaret entydigt et 'nej'.

- I går havde jeg ondt i maven over at skulle tjekke folk coronapas, men kunderne kender jo godt kravene. De viser selv deres papirer frem, så det er ikke noget problem, mener frisør Helle Skov.

Konkurrenceforvridende forhold

Frisør Katrine Stendals salon ligger i Fredensborg, der er én af de fem berørte kommuner, hvor de liberale erhverv på baggrund af Epidemikommissionens vurdering ikke måtte genåbne tirsdag.

Ejeren af frisørsalonen siger til TV 2, at hun ikke har oplevet, at kunderne, der havde tid fra den kommende uge, har meldt afbud - på trods af de kunne køre få kilometer i en anden retning og få klippet lokkerne.

- Jeg har heldigvis mange søde kunder, der støtter op om min forretning, siger Katrine Stendal.

Hun kan godt forstå, at skoler og skolefritidsordninger må lukke midlertidigt ned på grund af et højt smittetryk. Men frisøren kalder det virkelig fjollet, at liberale erhverv som frisører på lignende vis skal lukkes ned.

- Kunderne kan bare gå til en anden frisør i en anden by, men det er underligt og konkurrenceforvridende, mener Katrine Stendal.

Der er registreret 520 smittet det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut.

Og det er et rigtig godt udgangspunkt for Danmarks store genåbningsdag 6. april, siger professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos.

- Det ser faktisk rigtig fornuftigt ud. Vi kan ikke se resultaterne af, hvad vi har lavet i påsken endnu. Så tallene kan godt stige indenfor to uger fra påsken, lyder vurderingen fra professoren.

To personer har mistet livet, mens de var syge med covid-19. Der er i dag 219 personer indlagt på landets sygehuse med covid-19, hvilket er én færre end i går.

Ud af dem er 38 på intensiv og 28 i respirator. Der er lavet 182.186 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,29.

Den positivprocent er positive nyheder, mener Hans Jørn Kolmos.

- Det er værd at bemærke, at positivprocenten er faldet lidt i forhold til i går. Men der bliver også taget flere screeningsprøver, fordi folk vil have et coronapas. Derfor vil færre teste positiv, da de ikke tager en test, fordi de føler sig syge.

Næsten 400.000 testet

Udover PCR-prøverne er der blevet lavet 201.026 kviktest, hvor man bliver podet i næsen

Dermed er der samlet lavet næsten 400.000 test i løbet af det seneste døgn.

De små 400.000 test er tæt på den maksimale testkapacitet, som man ifølge Sundhedsstyrelsen havde i starten af marts.

Forventningen er, at den daglige testkapacitet vil være nået op på 700.000 i starten af maj. Det vil sige en stigning på 300.000 daglige test på to måneder.

Ifølge Hans Jørn Kolmos er det udtryk for, at danskerne forbereder sig på at skulle have et coronapas. Nu er han spændt på at se, hvordan genåbningen vil påvirke smittetallene.

- Vi ser jo ikke tallene af genåbningen endnu, men vi får et basistal, så vi kan se, hvad genåbningen vil betyde for smittetallenes udvikling, siger han.