Forsøg på Bornholm lover godt for genåbning af resten af Danmark, siger Mette F.

Tirsdag begynder næste fase af Danmarks langsigtede genåbningsplan.

Men på Bornholm, der har fungeret som forsøgs-ø, har de kunne gå til frisøren og tage køretimer siden 1. marts, og det er ifølge statsminister, Mette Frederiksen (S), gået over al forventning.

- Det er gået fantastisk godt på Bornholm. Det er der virkelig grund til at glæde sig over. Der er også grund til at klappe bornholmerne på skulderen, fordi det er en ø, der virkelig har villet det, sagde hun til pressen mandag, mens hun var på besøg på Bornholm for at markere 75-årsdagen for øens befrielse.

Statsministeren vil heller ikke afvise, at Bornholm i fremtiden kan fungere som test-ø i forbindelse med de resterende genåbningstiltag. Det kunne for eksempel være i forhold til restauranter, der ifølge planen er sat til at åbne op for udendørs servering 21. april og indendørs servering 6. maj.

- I den langsigtede genåbningsplan ligger der en mulighed for både et lokalt og regionalt sigte, hvad angår nedlukninger, men det kan også være i forhold til åbninger, fortalte Mette Frederiksen.

- Lover godt for resten af Danmark

Siden Bornholm åbnede op for liberale erhverv og skoler 1. marts, har der ifølge Statens Serum Institut været registreret ni smittetilfælde på øen. Den seneste uge har budt på tre tilfælde.

Mette Frederiksen mener, at resten af Danmark med god grund kan lade sig inspirere af bornholmerne, som har formået at holde et stabilt smitteniveau.

- Det lover jo godt for resten af Danmark, som i morgen kan tage hul på en yderligere genåbning, sagde hun til pressen.

Mandag blev der registreret 479 nye smittetilfælde i Danmark. På bare to dage er antallet af smittetilfælde faldet med 266.

Statsministeren håber, at resten af Danmark formår at holde smitteudviklingen nede, så det ikke bliver nødvendigt at lade bornholmerne fortsætte med at være prøvekaniner, og genåbningsplanen, der gælder for hele landet, følger sin oprindelige kurs.

Bornholmere må vente med yderligere genåbning

Betingelsen for, at Bornholm kunne åbne før alle andre landsdele, var, at de skulle kunne fremvise en negativ test ved besøg hos liberale erhverv og ved ind- og udrejse til og fra øen.

Samme krav, som træder i kraft for resten af landet tirsdag. Her skal danskerne kunne fremvise et coronapas, som viser, om man er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ inden for 72 timer.

Og mens den resterende del af Danmark tirsdag kan se frem til at komme en tur til frisøren eller tilbage på skolebænken, må Bornholm vente med en yderligere genåbning, til den næste del af genåbningsplanen træder i kraft.

Det sker 13. april, hvor handel i indkøbscentre med et areal på 15.000 kvadratmeter eller derunder åbner.

For høje smittetal lukker skoler i Rødovre

I Rødovre Kommune er alle skoler og fritidsordninger lukket tirsdag, fordi incidenstallet har passeret grænsen på 200.

Det har Styrelsen for Patientsikkerhed informeret kommunen om, oplyser Rødovre Kommune i en pressemeddelelse.

- Det er synd for børnene, at de ikke kan komme i skole. Det gælder ikke mindst de store elever, som har været væk fra skolen i mange uger, og som havde glædet sig til at se kammeraterne, siger borgmester Britt Jensen (S) i pressemeddelelsen.

- Men der er desværre ingen vej uden om. Vi bliver nødt til at få smitten ned igen, så det bliver trygt og sikkert for alle at komme tilbage i skole.

I stedet skal eleverne igen have fjernundervisning fra tirsdag, når påskeferien slutter.

Liberale erhverv uafklaret

Kommunen igangsætter nu en ekstraordinær informationsindsats om smitteforebyggelse i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, lyder det.

Indtil videre er der ingen meldinger om, at det skulle få betydning for genåbningen af de liberale erhverv i kommunen tirsdag.

I fem andre hovedstadskommuner må de liberale serviceerhverv først åbne 11. april på grund af høj smitte. Det gælder Ishøj, Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe.

Her er skoler og fritidsordninger også blevet lukket ned.

- Vi har længe ligget flot, selv om smittetallene i kommunerne omkring os har været meget høje. Vi har været gode til at passe godt på hinanden i Rødovre.

- Men efter genåbningen er smittetallene også steget hos os, og det er gået hurtigt inden for de seneste dage, siger Britt Jensen videre.

Der har de seneste syv dage været 84 smittetilfælde i Rødøvre Kommune. Det giver et incidenstal på 207,2, der mandag er det femtehøjeste i landet.

Incidenstallet er et udtryk for, hvor mange smittede der er per 100.000 indbyggere.

Antal indlagte stiger med ni

Der er det seneste døgn registreret 479 nye smittede med coronavirus. Der er 1 nyt dødsfald, og antallet af indlagte stiger med 9, så der nu i alt er 220 coronapatienter indlagt på de danske hospitaler.

40 af de indlagte ligger på en intensivafdeling, mens 28 patienter ligger i respirator.

Positivprocenten ligger på 0,36 og fortsætter dermed det generelle niveau for de seneste uger.

Desuden har 777.103 danskere nu påbegyndt en vaccination mod covid-19, mens 407.870 er færdigvaccineret. Det svarer til 7 procent af befolkningen.

Stadig stabile smittetal

Mandagens smittetal på 479 følger tendensen fra de seneste to måneder, hvor det daglige antal af nye covid-19-tilfælde har befundet sig i spændet 400-600. Dermed set smitten stabil ud, siger formand for Lungeforeningen Torben Mogensen om mandagens smittetal.

- Smitteniveauet er relativt stabilt. Det er ikke i vækst, og det sker tilsyneladende heller ikke et fald, siger Torben Mogensen.

Det overrasker ham, at smitten ikke er steget mere, i lyset af den gradvise genåbning af samfundet.

- Det overrasker mig faktisk. Det spændende bliver nu, hvad der sker om 10-14 dage - efter påske og de yderligere genåbninger, siger han.

Retssagsdrama og jazzfilm vinder eftertragtet skuespillerpris

Retssagsdramaet 'The Trial of the Chicago 7' og jazzfilmen 'Ma Rainey's Black Bottom' blev natten til mandag dansk tid de store vindere ved Screen Actors Guild Awards (SAG).

Awardshowet er skuespillernes egen fagforenings årlige prisuddeling, og det plejer at give en god indikation af, hvem der er favoritter til at løbe med de eftertragtede oscar-statuetter, der uddeles 25. april.

Især fordi skuespillere udgør den største stemmeberettigede gruppe hos The Academy of Motion Picture Arts and Sciences, der står bag oscaruddelingen.

Ved nattens prisuddeling løb 'The Trial of the Chicago 7' med den eftertragtede pris for bedste rollebesætning.

Dermed ligner filmen om en række aktivisters protest mod Vietnamkrigen i 1968 et godt bud på en kommende vinder af prisen for bedste film ved oscaruddelingen.

Afdød skuespiller blev hyldet

Skuespilleren Chadwick Boseman, der døde af kræft sidste år i en alder af 43 år, blev også hyldet posthumt i nat.

Han blev således hædret som bedste mandlige skuespiller for sin sidste rolle nogensinde i 'Ma Rainey's Black Bottom', hvor han spiller en ambitiøs trompetist i 1930'erne.

Boseman blev også kåret som bedste mandlige skuespiller ved dette års Golden Globes og ligner dermed storfavoritten til at vinde samme pris ved oscaruddelingen.

Hans modpart i filmen Viola Davis modtog samtidig prisen for bedste kvindelige skuespiller for sin rolle som jazzdivaen Ma Rainey.

Hun modtog prisen foran forhåndsfavoritterne Frances McDormand og Carey Mulligan, der var nomineret for deres roller i filmene 'Nomadland' og 'Promising Young Woman'.

I tv-afdelingen vandt serierne 'Schitt's Creek' og 'The Crown' de mest eftertragtede priser i kategorierne komedie og drama.

Hollywoods filmstjerner mødes normalt til en stor gallamiddag, når Screen Actors Guild Awards skal uddeles. Men på grund af coronapandemien var årets prisuddeling skåret ned til et timelangt awardshow afholdt digitalt.

Thailandsk ferieø står forrest i vaccinekø for at lokke turister

Thailand prioriterer at vaccinere borgere, der bor på den populære turistdestination Phuket, to måneder før resten af landet.

Det sker med håbet om, at turister snart vender tilbage til øen og liver op i turismesektoren, der har været hårdt ramt af pandemien.

Myndighederne sigter mod at have vaccineret mindst 460.000 lokale – det meste af øens befolkning – inden 1. juli.

Samtidig bliver besøgende fra udlandet ikke pålagt at gå i karantæne ved ankomst.

Vil tage imod vaccinerede turister

Phuket har sin egen internationale lufthavn, og turister vil være i stand til at bevæge sig frit rundt på øen uden at udgøre nogen coronarisiko for resten af Thailands befolkning.

- Hvis vi kan opbygge en immunitet på 70-80 procent af befolkningen på øen, kan vi tage imod udenlandske turister, der er blevet vaccineret, uden behov for karantæne, siger Phukets viceguvernør Piyapong Choowong.

Yuthasak Supasorn, der er leder af landets turistmyndighed, siger, at man ikke forventer en massiv tilstrømning af turister. I stedet er håbet, at de, der besøger Phuket, vil bruge en masse penge der.

Supasorn forventer i høj grad at lokke turister fra Europa og USA til.

Lave smitte- og dødstal

Turisme tegner sig for lidt over 11 procent af Thailand bruttonationalprodukt, bnp, og pandemien har været ødelæggende for sektoren, der skønnes at have mistet 1,45 millioner job på et år.

Thailand har haft relativt lave smitte- og dødstal i forbindelse med coronapandemien.

Således er der blevet registreret 29.100 smittetilfælde og 95 coronarelaterede dødsfald i landet med knap 70 millioner indbyggere.

De lave coronatal skyldes blandt andet, at landet har haft et strengt karantænekrav ved indrejse.

Thailand har under pandemien også forsøgt at tiltrække turister, der ville blive i landet for en længere periode, blandt andet med karantæne på golfresorts, men det er ikke lykkedes.

Planen virker – bornholmsk genåbning uden smitte

Det virkede lidt som et eksperiment i regeringens genåbning, da Bornholm allerede fra 1. marts fik lov til at genåbne store dele af samfundet, som frisører og køreskoler. En genåbning resten af landet først kan opleve på tirsdag.

Men eksperimentet lader til at være vellykket.

I hvert fald har coronasmitten været tæt på ikke-eksisterende. Ifølge Statens Serum Institut er der blot registreret tre tilfælde med covid-19 den seneste uge. Siden genåbningen har der blot været konstateret ni smittetilfælde på øen.

Køreskoler kører som smurt

Og det lave smittetryk vækker glæde hos kørelærer Stina Kanø, der nu har været tilbage i en måned, selvom kravet om en frisk, negativ coronatest tager lidt tid at vænne sig til for nogle.

- Det er jo gået godt, og jeg har ikke været nervøs for noget. Men det kræver meget mere planlægning fra alle parter og lidt tilvænning, før eleverne får det helt under huden. Jeg forventede egentlig, at alle havde hørt det i fjernsynet, men nogle elever har altså ikke, siger hun til TV 2.

Stina Kanø er overordnet set meget tilfreds med bornholmernes mulighed for at tage hul på genåbningen før resten af landet, selvom hun synes myndighedernes informationer har haltet bagefter.

En vej for resten af landet

Som en central del af genåbningen har Bornholm været underlagt de samme krav, som fra tirsdag gælder hele landet. Kunder skal fremvise en negativ test i de liberale erhverv. Og det samme gælder for rejser til og fra øen. Samtidig blev alle bornholmere anbefalet at lade sig teste en gang om ugen. En anbefaling, der er blevet fulgt.

Erfaringerne derfra kan bruges som led i genåbningen i resten af landet, mener borgmester Thomas Thors.

- Den væsentligste årsag er, at vi er en ø. Dét sammenlagt med at alle har skullet lade sig teste og en intensiv smitteopsporing på skoler har været med til at begrænse smitten, siger han til TV 2.

Og flere elementer fra bornholmernes succesfulde genåbning kan være en model for resten af Danmark. Det siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Bornholm er et godt sted at lave sådan et eksperiment. Og det viser nu, at det er muligt at genåbne med kraftig brug af antigentest og pcr-test, så vi fjerner de smittede fra befolkningen så hurtigt som muligt.

Viggo Andreasen siger samtidig, at den kommende tids smittetal på Bornholm bliver interessante at følge.

- Det ser ud til, at eksperimentet er bestået. Men det bliver spændende at se, hvad der sker efter påske, hvor turister har besøgt øen, siger Viggo Andreasen.

Private udbydere forbereder sig på travl mandag med lyntests

Hos de private udbydere af lyntests forbereder man sig på en travl mandag – dagen før dagen, hvor det med et gyldigt coronapas igen er muligt for danskerne at komme til blandt andet frisøren.

Derfor har blandt andet Copenhagen Medical - der er en af de private udbydere, der lyntester på vegne af staten - indsat ekstra personale på Bornholm og i hovedstadsområdet.

- Vi forventer, at der i morgen vil være knald på, og vi vil gerne opfordre til, at danskerne fordeler sig ud over hele dagen. Morgen og aften er de tidspunkter, hvor der er mest travlt, siger Trine Baadsgaard, der er presseansvarlig i Copenhagen Medical, til TV 2.

Men faktisk er travlheden allerede slået ind. Lørdag blev der således udført 41.000 tests, ligesom der søndag eftermiddag var udført 27.000 test.

Det skyldes både genåbningen og påsken, hvor flere danskere lader sig teste før eller efter familiebesøg

Lange køer kan formentlig ikke undgås

Også Carelink, der lyntester på vegne af staten i blandt andet Region Syddanmark, har rustet sig til en travl mandag.

Brian Rosenberg, der er administrerende direktør hos Carelink, oplyser til TV 2 FYN, at flere af Carelinks teststeder har udvidet åbningstiden, og at antallet af medarbejdere er blevet fordoblet.

- Vi kan ikke blive mere klar. Så er spørgsmålet, om folk kommer jævnt udover dagen, så kommer der ikke lange køer. Det er nok ikke realistisk, så der kan opstå kø, siger han.

Falck oplyser til TV 2, at man også her forventer travlhed mandag.

Kø på Bornholm før hjemrejse

På Bornholm var der allerede fredag og lørdag kø til at få foretaget en lyntest på et af de seks steder med lyntests, som Copenhagen Medical står for.

Årsagen er blandt andet, at mange danskere i forbindelse med påsken har holdt ferie på Bornholm, og at der for at kunne sejle eller flyve fra Bornholm er krav om en gyldig test, der er højest 72 timer gammel.

Bornholm kunne som det første sted i Danmark genåbne allerede 1. marts.

Test må være højst 72 timer gammelt

Ifølge regeringens plan for den gradvise genåbning af Danmark bliver forsamlingsforbuddet fra mandag hævet til ti udenfor.

Samtidig kan blandt andet skoleelever fra 5. klasse og studerende på ungdomsuddannelser fra tirsdag igen møde i skole hver anden uge.

Et coronapas betyder, at man skal kunne vise en negativ coronatest, der højst er 72 timer gammel, eller dokumentation for, at man har været coronasmittet eller er blevet vaccineret. Du kan få hele overblikket over den gradvise genåbning her.

Ifølge de nyeste tal fra Statens Serum Institut er der de seneste 24 timer blevet foretaget 128.920 pcr-tests.

Flere skal i behandling for barnløshed, men ventetiden er nu op til et år

For mange danskere lader drømmen om at blive forældre vente på sig – og i en sådan grad, at et stigende antal bliver nødt til at få hjælp for at få ønskebarnet. Men allerede inden påbegyndt behandling kræver det stor tålmodighed at være ufrivilligt barnløs.

Vi kan tælle æggene og sædcellerne, men det fortæller ikke noget om biologien bag

Søren Ziebe, Rigshospitalet

I dag kommer over 10 procent af alle danske børn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, og på seks år er antallet af fertilitetsbehandlinger steget med 5000.

Det betyder, at der i det offentlige lige nu er op til et års ventetid på at komme i behandling – og det er vel at mærke efter, at flere barnløse par allerede har prøvet på den naturlige måde i op til et år for overhovedet at komme i betragtning til at få hjælp.

Men det er ikke godt nok, lyder det nu fra Dansk Industri (DI), der foreslår at gøre fertilitetsbehandling til en del af behandlingsgarantien. På den måde kan ufrivilligt barnløse blive henvist til private klinikker, hvis der er en ventetid på mere end tre uger i det offentlige.

- Man skal tænke på, at det her for mange par er en kamp mod tiden. Den gode nyhed er, at vi kan hjælpe. Vi har privat behandlingsgaranti, så lad os hjælpe de mange danskere hurtigere, siger Jakob Scharff, der er DI’s branchedirektør for velfærdspolitik og varetager de private klinikkers interesser, til Berlingske og TV 2.

Ekspert: Fertilitetsbehandling er en lang proces

Danskernes dårligere fertilitet er langt fra et nyt problem, og det er noget, som professor og afdelingsleder på Rigshospitalets fertilitetsklinik, Søren Ziebe, længe har forsøgt at gøre opmærksom på.

I 2018 kaldte han udviklingen på området for forfærdelig, og allerede i 2013 opfordrede han kvinder til ikke at gemme familielivet til efter, at karrieren er kørende.

Ligegyldigt hvor hurtigt vi går i gang, så bliver det en lang proces. Det kan vi ikke lave om på

Søren Ziebe, Rigshospitalet

Alligevel er en behandlingsgaranti, sådan som DI foreslår, ikke løsningen, mener han. En behandlingsgaranti vil nemlig ifølge professoren betyde færre læger i det offentlige.

- Hvis vi skal hjælpe patienter, skal vi øge den samlede behandlingsmængde, og det gør vi ikke ved at dræne det offentlige. For det er, hvad forslaget vil betyde, siger han.

Ifølge Søren Ziebe er fertilitetsområdet i Danmark underfinansieret og underprioriteret, og han er enig i, at barnløse i højere grad skal hjælpes hurtigere, end det er tilfældet i dag.

Men han fremhæver også, at fertilitetsområdet generelt er præget af lange ventetider, fordi der er tale om en serie af behandlinger.

- Vi kan tælle æggene og sædcellerne, men det fortæller ikke noget om biologien bag. Det handler også om at lære om det enkelte par, rette til og justere (behandllingen, red.). Ligegyldigt hvor hurtigt vi går i gang, så bliver det en lang proces. Det kan vi ikke lave om på, siger Søren Ziebe til TV 2.

For mange venter for længe

Heller ikke Socialdemokratiet eller SF synes om DI’s forslag om en behandlingsgaranti.

Mens familieordføreren for Socialdemokratiet, Camilla Fabricius, påpeger, at der skal uddannes flere læger, så fremhæver familieordfører for SF, Kirsten Normann Andersen, at DI kan hjælpe på en anden måde.

Der er i det offentlige virkeligt mange ferier

Tina Teglgaard, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse

- Vores problem er, at alt for mange unge venter for længe med at få at børn. Hvis DI ville hjælpe, skulle DI kigge på de arbejdsmarkedsforhold, der gør, at de unge venter alt for længe, siger hun.

Fra Venstre lyder det omvendt, at det er "nærliggende" at sende ufrivilligt barnløse til private klinikker, når der er ledig kapacitet.

- Vi er ikke interesseret i at tage penge fra det offentlige, siger Marlene Ambo-Rasmussen, der er Venstres familieordfører.

For Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse er diskussionen ikke arbejdsvilkårene i det offentlige versus det private, og om læger får bedre løn det ene eller andet sted.

- Det konkrete er, at personer, der er ufrivilligt barnløse, skal tilgodeses. Lad os nu lige holde os til emnet. Vi ved fra andre sygdomsforløb, at overholder det offentlige ikke tidsrammen på tre uger, så bliver man tilbudt at komme i det private, siger Tina Teglgaard, der er talsmand for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.

Hun fremhæver desuden, at der i det offentlige er yderligere forsinkelser på fertilitetsområdet, fordi der er pauser i behandlingen på grund af sommerferie, påskeferie og vinterferie.

- Der er i det offentlige virkeligt mange ferier. Det er nærmest at være heldig at ryge ind der, hvor der er tid og plads, siger Tina Teglgaard.

600 nye smittede det seneste døgn

Det seneste døgn er 600 registreret smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af indlæggelser falder med 4 personer til 211. 39 af dem er indlagt på intensivafdelinger, og blandt dem er 27 lagt i respirator.

De positive prøver er fundet blandt 128.920 test. Det giver en positivprocent på 0,47.

En person har mistet livet med corona siden i går. Derudover er der foretaget 111.045 antigenprøver.

Ifølge Thorkild Sørensen, professor emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet, er coronasituationen uændret, hvilket er gode nyheder for Danmark.

- Situationen er i det store og hele uændret. Og den er et godt udtryk for, at de tiltag, som er iværksat for at holde den i kontrol ser ud til at virke indtil videre.

- Så det er betryggende at se, at der ikke er en ny tredje bølge af smitte på vej, som vi ser i flere andre lande, siger Sørensen.

Positiv tendens i danskernes påskeadfærd, mener ekspert

Den traditionelle påskefrokost blev frarådet af Sundhedsstyrelsen i år. I stedet opfordrede styrelsen til at se så få personer som muligt.

Noget tyder på, at danskerne har lyttet til den opfordring.

Målingerne fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet, der undersøger danskernes adfærd under corona, viser kun en relativt lille stigning i kontakter med familie og venner de første påskedage.

Selvom det endnu ikke er muligt at konkludere på påsken som helhed, er professor og leder af HOPE-projektet, Michael Bang Petersen, positiv over resultaterne.

- De nuværende tal er relativt lave og et udtryk for, at danskerne forsøger at begrænse antallet af mennesker, de har samvær med, og det er positivt, siger han til TV 2.

I en daglig spørgeskemaundersøgelse svarer et repræsentativt udsnit af danskerne på, hvor mange venner og familiemedlemmer man har været sammen med i løbet af de seneste 24 timer. Samvær med en person er defineret ved, at man har været inden for to meters afstand i mere end 15 minutter.

Torsdag var gennemsnittet for antallet af kontakter blandt respondenterne 3,3, mens tallet fredag lå på 3,4.

- Hvis den tendens holder, og hvis danskerne fortsætter med at lade sig teste i stor grad, ligner det ikke, at en stor smittestigning venter, siger Michael Bang Petersen.

Resultaterne er baseret på svar fra cirka 500 daglige respondenter.

I slutningen af marts viste en Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken, at hver tredje dansker forventer at deltage i indendørsarrangementer såsom påskefrokoster med mere end fem personer.

Forventet stigning

Tallene viser en tydelig stigning, men det er forventet i en tid som påsken, fastslår professoren.

Han oplyser, at de nuværende tal for påsken svarer til, hvad vi så i weekenderne i november. Til sammenligning lå tallene i juledagene stabilt på mere end fire kontaktpersoner i gennemsnit blandt respondenterne.

- Selvom tallene ikke er lige så høje, som vi havde frygtet, så kan man sige, at det netop var i november, at smitten i anden bølge for alvor tog fart.

Her er danskernes mulighed for og velvilje til at lade sig teste en afgørende forskel.

- Det er i høj grad med til at bryde mange af de smittekæder, der opstår, siger han.

I juledagene, hvor smitten var høj, lå tallene noget højere. Her lå tallet over flere dage på mere end fire kontaktpersoner i gennemsnit blandt respondenterne.

Danskernes tålmodighed er ved at løbe ud

HOPE-projektets data viser, at danskernes opmærksom på at undgå steder med mange mennesker, er faldende. Et udtryk for "generel metaltræthed", mener eksperten.

- Kombinerer man det med den kommende genåbning af samfundet, så ser jeg nogle potentielle og sandsynlige udfald, der kan give anledning til bekymring, siger Michael Bang Petersen.

Så selvom danskerne indtil nu har været påpasselige med kontakten i påsken, så er der en tendens til en mere afslappet holdning til de grundlæggende coronarestriktioner, og det kan ifølge Michael Bang Petersen få konsekvenser for smittespredningen i foråret.​