Udlændinge, der har fået en EMA-godkendt coronavaccine, skal være velkomne som turister i Danmark.

Vi har brug for at få sendt et signal om, at det er okay at komme her

Birgitte Bergman (K), kultur- og turismeordfører

I hvert fald hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

- Turisme er Danmarks fjerde største erhverv med cirka 132 milliarder kroner i omsætning. Det var før krisen, men nu er hele Storkøbenhavn faktisk i knæ på turismedelen. Vi har brug for at få sendt et signal om, at det er okay at komme her, at det er en sikker destination, og det er et konkurrenceparameter, siger partiets kultur- og turismeordfører Birgitte Bergman til TV 2 LORRY.

EMA har indtil videre godkendt fire forskellige vacciner mod coronavirus. De er fra Pfizer/BioNTech, AstraZeneca, Johnson & Johnson og Moderna.

Tiden er afgørende

Ifølge Birgitte Bergman er det vigtigt, at Danmark melder sig på banen som rejsedestination i god tid, så de rejselystne udlændinge ikke når at tænke i andre baner.

- Vi kender det fra os selv. Vi begynder allerede nu at planlægge, hvad vi skal til sommer, og derfor er vi nødt til at markere os og gøre folk opmærksomme på, at vi er en mulighed, siger hun.

Vi må jo have den tillid til, at når folk er vaccineret, kan vi også begynde at leve vores liv igen

Birgitte Bergman (K), kultur- og turismeordfører

Den øgede turisme kan betyde, at folk stuves mere sammen, men ifølge Birgitte Bergman er der ikke noget problematisk i at få de vaccinerede udlændinge på besøg.

- Nu er vi efterhånden mange i Danmark, der er vaccineret. Vi mangler stadig mange, men briterne har for eksempel allerede vaccineret 45 procent, siger hun og fortsætter:

- Vi må jo have tillid til, at når folk er vaccineret, kan vi også begynde at leve vores liv igen, og det er jo der, vi skal hen.

Forslaget kommer som en del af en turismepakke fra de konservative. I pakken foreslås det også, at der skal gives rabat på forskellige kulturinstitutioner for at tiltrække turister.

Rusland arbejder på at kunne invitere turister ind i landet for at lade sig vaccinere mod covid-19 med den russiske Sputnik V-vaccine.

Det fremgår af den officielle engelsksprogede Twitter-konto for Sputnik V.

"Sputnik V-vaccination i Rusland? Hvem er med?"

I Twitter-opslaget ordene er skrevet henover et billede af en gruppe personer, der står foran fly med "Sputnik V" skrevet på siden.

Samtidig fremgår det, at de personer, der følger Sputnik V på sociale medier, bliver de første, der modtager en invitation til at blive vaccineret i Rusland, når det nye vaccinationsprogram for turister efter planen åbner i juli måned.

Tidligere har den russiske sundhedsminister Mikhail Murashko ellers afvist ideen om, at udlændinge skulle kunne rejse til landet for at lade sig vaccinere, mens russerne fortsat vaccinerer sin egen befolkning.

- Vores prioritering er at vaccinere russerne. Vi arbejder ikke på at indføre vaccineturisme på nuværende tidspunkt, udtalte en talsmand for Mikhail Murashko tilbage i oktober måned.

Rusland har produceret over 20 millioner doser af Sputnik V-vaccinen, og på nuværende tidspunkt har 4,3 millioner ud af Ruslands population på 144 millioner mennesker modtaget begge doser.

Sputnik V-vaccinen er tilgængelig for russiske statsborgere samt udlændinge, der er bosat i landet eller har midlertidig opholdstilladelse.

Ikke en aprilsnar

Da opslaget blev lagt ud 1. april, gik der ikke længe, før den officielle Twitter-konto lavede et opfølgende tweet, hvor det blev slået fast, at der altså ikke var tale om en aprilsnar.

- Sputnik V's mission er at redde liv og få normaliteten tilbage til mennesker over hele verden. Det er altafgørende for os. Og bare for at slå det helt fast. Dette er ikke en aprilsnar. Vi arbejder på at starte dette program til juli.

Ifølge Reuters har den statsstyrede formuefond Russian Direct Investment Fund (RDIF), der finansierer landets vaccineforskning og står for den globale marketing af Sputnik V, afvist at uddybe ønsket om vaccineturisme.

En repræsentant fra RDIF har udtalt, at mere information kommer, når "et sådan program bliver lanceret".

Fra underdog til rullende vurdering

Den russiske vaccine er gået fra en underdog til en mere seriøs vaccinekandidat i EU, hvor man har kæmpet med forsinkelser på vaccineleverencer. Blandt andet har Tysklands kansler, Angela Merkel, sagt, at vaccinen kan produceres på tyske fabrikker. Det samme har Østrigs kansler, Sebastian Kurz.

- Enhver vaccine er velkommen i Europa, sagde Merkel.

Men andre politikere i EU advarer om, at vaccinen er et geopolitisk våben, som Moskva bruger til at manipulere med.

En anden bekymring, som blandt andet EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har luftet, er, at der stadig er problemer med at rulle vaccinen ud i Rusland.

- Jeg undrer mig over, hvorfor Rusland i teorien tilbyder andre millioner og millioner af doser, mens de ikke gør de store fremskridt i at vaccinere deres egne indbyggere, lød det fra hende i midten af februar.

Ikke på den danske indkøbsseddel

Sputnik V-vaccinen er ikke en af de vacciner, som Danmark har sikret sig købsaftaler på.

På et samråd i starten af marts i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Danmark ikke har kontaktet Rusland med henblik på vaccinekøb.

- Det bliver først relevant, når den er godkendt af EMA, sagde han.

Når det sker, er det en anden situation, tilføjede han – uden dog at svare på, hvad Danmarks holdning er til at købe den russiske vaccine, hvis det bliver muligt.

Forsikringsselskaber kan ikke uden videre afvise erstatningssager på grund af beruselse.

Det bliver slået fast i en afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring i en sag, hvor en mand med en promille på 1,57 faldt på en trappe og døde, skriver Fagbladet 3F.

Manden skulle om natten ned fra soveværelset på første sal for at tisse. Han snublede, og i faldet brækkede han nakken.

I første omgang afslog forsikringsselskabet IF at betale dødsfaldsdækningen til mandens samlever, men kvinden får nu erstatning efter at have vundet en klagesag i Ankenævnet for Forsikring.

Ankenævnet vurderer i afgørelsen, at alkoholpromillen ikke var så høj, at det alene forklarer faldet. Trappen var desuden stejl.

- Hvis et forsikringsselskab skal slippe for at betale i sager med beruselse, så skal selskabet bevise, at hovedårsagen til ulykken er alkohol. Det har de ikke kunnet gøre i dette tilfælde, siger direktør Kim Sparlund fra Ankenævnet for Forsikring.

Ingen erstatning ved “selvforskyldt beruselse”

Parret havde været til fest aftenen forinden og fået noget at drikke. Da de kom hjem, gik de uden problemer op for at sove.

Kvinden lå med ørepropper, fordi manden tit skulle op at tisse. Hun hørte derfor ikke, at han faldt.

Hun fandt ham næste morgen. Hun ringede 112, men akutlægen kunne intet gøre og erklærede ham død.

Manden var i 60’erne. Parret er holdt anonymt i ankenævnets gennemgang af sagen.

I mange forsikringer er der undtagelser for “selvforskyldt beruselse”. Det gælder både ulykkesforsikringer, bilforsikringer og andre typer.

Ankenævnet for Forsikring har i de sidste 25 år behandlet 427 sager, hvor beruselse indgår. Cirka hver femte af forsikringstagerne har fået helt medhold.

Undtagelser

Hel- eller halvfulde er ikke automatisk afskåret fra erstatning. Det fastslår Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent i Forsikringsoplysningen hos brancheorganisationen Forsikring & Pension.

- Hvis du i fuldskab vandrer rundt på en motorvej, så bliver det måske svært at få erstatning. Men hvis du en nat på vej hjem fra byen falder over en skæv fortovskant, og det sagtens også kunne være sket i ædru tilstand, så udelukker beruselsen ikke erstatning, siger Anja Lintrup Sørensen.

Den afdøde i den konkrete ulykkessag havde en promille på 1,57. Det viste obduktionen. Lægerne siger, at den på ulykkestidspunktet også kunne have været lidt højere – eller lidt mindre.

Dermed ligger promillen under en grænse på 1,60, som Ankenævnet for Forsikring benytter som pejlemærke, når det handler om mennesker, som er kommet til skade.

Forsikringssummen var på 55.000 kroner ved død, og nu har enken fået sine penge. Også selvom If kunne have blæst på afgørelsen og tvunget kvinden til at anlægge sag ved retten.

- Det er en tragisk sag. Vi mente, at ulykken skyldtes beruselse, men ankenævnet har en anden opfattelse. Det respekterer vi, siger kommunikationschef Birgitte Ringbæk fra If Skadeforsikring.

Man kan ikke vide sig sikker på, om man er smittet eller ej, selv når man har fået taget en lyntest - også kaldet antigentest - og fået svar.

Politiken skriver, at tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at hver anden smittet får et lyntestsvar om, at vedkommende ikke er smittet.

Dermed er der ikke kun en høj risiko for et falsk positivt svar, som tidligere er blevet beskrevet, men også for et falsk negativt svar.

Fra 1. februar til 23. marts har 117.670 borgere inden for 48 timer fået både en lyntest og den mere præcise PCR-test.

4069 var positive ifølge PCR-testen. Men lyntesten fangede kun 2159 af dem, skriver Politiken. 1910 personer med coronavirus i kroppen fik således tilsendt et negativt testsvar. Det svarer til 47 procent falsk negative.

Det er dog uvist, hvor mange af de 4069 personer, der udgør en reel smitterisiko. Årsagen er, at coronavirus kan være til stede i kroppen i flere uger efter overstået infektion. Dette fanger PCR-testen, men det gør antigentesten ikke.

Lyntest er en hurtig, grovmasket si

Tyra Grove Krause, der er afdelingschef for infektionsberedskab ved SSI, siger til avisen, at "vi må desværre konstatere, at antigentest er ret upræcise".

Hun siger "det kan lyde vildt", men tallene passer med det, som SSI allerede ved fra andre undersøgelser.

- Vi skal betragte antigentesten som en hurtig, meget grovmasket si, der fanger de mest smitsomme, men ikke alle dem, der potentielt kan smitte. Men dem, der fanges, de smittekæder får vi brudt, og det er vigtigt, siger hun.

Det at få en falsk negativ er et problem, fordi mange bruger lyntesten som et redskab til at kunne besøge eksempelvis familie. Og derfor vil et negativt svar betyde, at man er mere afslappet i sin omgang med andre.

Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet siger til avisen, at det er noget af det, som Hope-projektet har vist. Projektet undersøger borgernes adfærd og holdninger under pandemien.

Han påpeger eksempelvis, at genåbningen også læner sig op ad, at et negativt testsvar kan give adgang til bestemte aktiviteter.

Test "frikender dig, så du kan opføre dig på en anden måde, end du ellers ville have gjort", siger Michael Bang Petersen til avisen.

Gravere iklædt hvide beskyttelsesdragter arbejder i disse dage på at åbne gamle grave i Brasiliens største by, Sao Paulo.

I gravene ligger personer, som døde for flere år siden, men nu skal deres jordiske rester fjernes og flyttes til et andet sted.

Der er nemlig brug for gravpladserne til det stadigt støt stigende antal brasilianere, der dør med covid-19.

I en erklæring oplyser de lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det er normal procedure at flytte de jordiske rester fra kirkegårde. Men lige nu foregår det i et helt andet tempo end normalt.

Brasilien er inde i sin hidtil værste periode siden pandemiens begyndelse.

Torsdag registrerede landet 3769 nye coronarelaterede dødsfald, hvorved man kun lige præcis undgik at sætte negativ rekord for tredje dag i streg.

Kirkegårde kan ikke følge med

Udbruddet i Brasilien er det næstmest dødelige i verden, kun overgået af USA.

Landet har den seneste uge i gennemsnit registreret omkring 3100 dødsfald og 74.000 nye smittetilfælde hver dag, og kurverne har været støt stigende siden februar.

Danmarks ambassadør i Brasilien, Nicolai Prytz, kalder udviklingen "ret uhyggelig".

Han fortæller, at den situation, man for få måneder siden så i storbyen Manaus, da anden bølge ramte hårdt, nu har spredt sig til resten af landet.

Det har medført et kollaps i store dele af sundhedssystemet, både hvad angår sengepladser og behandlingsmuligheder, herunder mangel på ilt.

- Det lyder næsten grotesk at sige det, men selv bedemænd og kirkegårde begynder at bryde sammen nu, der er simpelthen ikke kapacitet nok, siger den danske ambassadør.

Nye varianter presser smitten op

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, oplyste torsdag, at situationen er kritisk på de brasilianske hospitaler, hvor mange intensivafdelinger har en belægning på over 90 procent af deres kapacitet.

- Det er så sandelig en meget kritisk situation, der lige nu udspiller sig i Brasilien, hvor vi har et antal delstater i kritisk tilstand, lød det fra WHO-epidemiolog Maria van Kerkhove.

Smitten i Brasilien bliver båret frem af nye smitsomme varianter, og der har været mange meldinger om personer, der har været smittet flere gange.

Tidligere i denne uge meddelte det biomedicinske institut Butantan, at det havde opdaget en ny variant, som har mange ligheder med en smitsom sydafrikansk variant, der har vist større resistens mod eksisterende vacciner.

Lande lukker grænser

Den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, har indtil videre haft et afslappet forhold til pandemien og har afvist obligatorisk brug af masker og store nedlukninger i det sydamerikanske land.

Det har ført til bekymring i de omkringliggende lande, der frygter, at Brasilien vil blive ved med at udvikle nye varianter af coronavirussen.

- Det, der sker i Brasilien, er en global plage, siger Jose Miguel Bernucci fra Chiles nationale medicinske forbund ifølge Reuters.

Chile lukkede torsdag sine grænser for udlændinge, og også Bolivia annoncerede torsdag, at man ville lukke grænserne til Brasilien.

Brasilien halter også efter i udrulningen af covid-19-vacciner. Kun cirka 7 procent af landets befolkning har fået første stik.

I alt er der siden pandemiens begyndelse sidste år registreret over 12,8 millioner smittetilfælde og godt 325.000 coronarelaterede dødsfald i Sydamerikas største land.

Mens påskefreden har lagt sig over Danmark, og danskerne venter spændt på de kommende lempelser af restriktionerne 6. april, er situationen anderledes andre steder.

Flere europæiske lande har strammet restriktionerne over påsken og ud i fremtiden, af frygt for at de mister kontrol over pandemien.

Derfor kan mange europæere se frem til en påske med udgangsforbud, begrænsninger på familiebesøg, rejserestriktioner og mere til.

Herunder får du et overblik over nogle af de lande, der har indført skrappe restriktioner.

Frankrig

I Frankrig træder nye restriktioner i kraft lørdag.

Franskmændene vil ikke længere kunne bevæge sig længere end ti kilometer væk fra deres bopæl. Der er en række andre undtagelser, som ikke mindst gælder studie og arbejde, men også indkøb og motion.

I påskeweekenden er det dog tilladt at bryde forbuddet for at besøge familie. Det opfordrer myndighederne til at lade være med for at undgå øget smittespredning.

Desuden er der indført udgangsforbud i Frankrig mellem klokken 19.00 og 06.00.

Frankrig har siden begyndelsen af pandemien registreret 4.755.780 smittede, viser tal fra Johns Hopkins University.

Tyskland

Der har været stor forvirring omkring restriktioner over påsken i Tyskland, fordi kansler Angela Merkel først varslede hårde restriktioner, så trak dem tilbage, og så sagde, der måske kom nogen alligevel.

Men i sidste ende blev det en lettere punkteret udgave af de ellers strenge restriktioner, Merkel først havde planlagt.

Man kan rejse frit rundt i Tyskland, selvom man skal have en negativ coronatest med sig, hvis man flyver indenrigs – ligesom det er tilfældet i Danmark.

Til gengæld er det forbudt for tyskere over 14 år at samles mere end fem personer, og de må heller ikke mødes med personer fra mere end to husstande.

Angela Merkel har appelleret til tyskerne om, at de holder en lille, stille påske med få familiemedlemmer.

Tyskland har siden pandemiens begyndelse registreret 2.866.323 smittede.

Spanien

Spanierne lever stadig i et samfund tynget af nødretstilstand, som blev erklæret i landet helt tilbage i oktober, og som varer i mindst en måned endnu.

Derfor er det forbudt at rejse mellem de spanske regioner, men i selve regionerne er der stor forskel på, hvordan man håndterer pandemien.

I Madrid har restauranter, cafeer og barer eksempelvis været åben i noget tid, og selvom de har skærpede lukketider, så er det en verden til forskel for store dele af landet, hvor branchen stadig er lukket.

Der er udgangsforbud i hele Spanien efter klokken 22.00.

Spanien har siden pandemiens begyndelse registreret 3.291.394 smittede.

Italien

Hele Italien er en såkaldt ”rød zone” i påskeweekenden, hvilket betyder, at det er forbudt at rejse mellem byer og regioner. Men det er stadig tilladt at rejse ud af landet.

Alle, der rejser ud af Italien, skal dog i tvungen isolation i fem dage ved hjemkomst og skal tage en coronatest, før de kan forlade deres hjem igen.

Der er dog stadig et strengt forsamlingsforbud i værks, der betyder, at italienerne ikke må besøge andre husstande mere end to personer ad gangen.

Italien har siden pandemiens begyndelse registreret 3.607.083 smittede.

Grækenland

Lige nu valfarter turister fra hele Europa til Grækenland, selvom der er strenge vilkår for turister, der ankommer til landet.

For det første er hotellerne lukket, og derfor bor de fleste turister i lejede boliger i stedet. Derudover er cafeer, barer og restauranter lukket, og regeringen truer med at indføre ekstra straf for dem, der trodser lukkepåbuddet.

Derudover skal turister i en uges tvungen selvisolation, og de risikerer ligesom de øvrige grækere at blive straffet, hvis de bryder retningslinjerne.

Sidst, men ikke mindst, skal turister konstant informere de græske myndigheder om, hvor de bevæger sig hen, når karantænen er slut. Det foregår over tekstbesked.

Grækenland har siden pandemiens begyndelse registreret 267.172 smittede.

Familien til en 38-årig fransk kvinde, der døde af en blodprop efter at have fået AstraZenecas vaccine mod coronavirus, har indbragt sagen hos anklagemyndigheden i Toulouse i det sydvestlige Frankrig.

Det oplyser familiens advokat fredag.

Indtil videre er den klage, der er indgivet, ikke rettet mod nogen person, virksomhed eller myndighed. Det er efter fransk praksis muligt at vente med det, indtil sagen er efterforsket nærmere.

Familien ønsker forklaring

Familien er i første omgang ikke ude efter erstatning eller at placere et ansvar, siger advokaten, Etienne Boittin.

- De ønsker simpelthen forklaringer og klarhed over, hvad der er sket, siger han.

Den afdøde 38-årige kvinde var socialarbejder og arbejdede på en institution for handicappede.

Hun blev vaccineret med AstraZenecas vaccine i midten af marts. Kort tid efter fik hun det dårligt og blev indlagt på et hospital. Hun døde 29. marts af en blodprop i hjernen.

Målet med at indbringe sagen ved anklagemyndigheden er at få efterforsket sagen og få et ligsyn, "så vi kan vide, om denne vaccine kan have spillet en rolle i hendes død", siger Boittin.

Frankrig har genoptaget brug af vaccinen

Frankrig er et af flere europæiske lande, der nu har genoptaget brugen af AstraZenecas vaccine, efter at den blev sat i bero. Det skete efter flere alvorlige blodpropper hos personer, der havde fået vaccinen.

Der er hidtil ikke konstateret en sammenhæng mellem vaccinen og de blodpropper, som nogle af de vaccinerede er blevet ramt af.

I en nylig rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er der omtalt 45 dødsfald og 258 alvorlige tilfælde af blodpropper hos personer i EU- og EØS-landene, der har fået AstraZenecas vaccine frem til 11. marts.

EMA fastholder, at vaccinen er sikker, og at fordelene ved den opvejer ulemperne.

Anholt er populær blandt turister i påskeferien, og flere turister er lig med større risiko for coronasmitte.

Det har ø-læge Anders Fjendbo Jørgensen måttet konstatere:

- Der har været flere tilfælde blandt turisterne herover i påsken, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Lægen vil ikke umiddelbart afsløre, hvor mange der er testet positive, men det er mere end én, siger han.

Tilfældene er fundet ved, at turister har ladet sig teste hos lægen, der står for coronatest på øen.

Læge: Mange ældre og sårbare på Anholt er vaccineret

Ifølge Anders Fjendbo Jørgensen har der ikke været coronatilfælde på Anholt siden december eller januar.

Men man er klar til at håndtere smittede på øen, lyder det fra Anders Fjendbo Jørgensen:

- Vi har et hus, hvor vi kan sætte folk i isolation. Hvis man ikke har symptomer, kan man også være i selvisolation i eksempelvis et sommerhus i syv dage. Så får man varer bragt til postkassen, siger lægen.

På trods af at coronasmitten er tilbage på Anholt, tager lægen situationen med ro. Mange ældre og sårbare borgere på øen er nemlig blevet vaccineret.

- Vi har vaccineret omkring 50, og det betyder, at de ældre og sårbare er vaccineret. Vores ældre og sårbare er godt beskyttet, men turisterne ved vi selvfølgelig ikke ret meget om, siger Anders Fjendbo Jørgensen.

Borgerforeningsformand: Det er håndteret meget professionel

Lægen fortæller, at en coronasmittet kvinde havde brug for at komme tilbage til fastlandet af familiemæssige årsager.

Her blev der fundet en løsning, hvor kvinden lånte en bil af én af beboerne på Anholt. I den kunne hun køre ombord på færgen og blive i bilen under overfarten, så hun undgik kontakt med de øvrige passagerer.

- Vi må jo til tider improvisere lidt, siger Anders Fjendbo Jørgensen.

Hos borgerforeningen er formand Karen Konge tryg ved situationen. Hun var med til at skaffe bilen, så den coronasmittede kvinde kunne komme tilbage til fastlandet:

- Jeg synes, det er blevet håndteret så professionelt, som det kan. Så jeg er helt rolig, siger Karen Konge til TV2 ØSTJYLLAND.

Læge: Husk retningslinjer selvom I er på ferie

Hun er glad for, at mange af påskens turister på Anholt lader sig teste, når de kommer til øen:

- Det er flot, at man tager det ansvar og bliver testet, siger hun.

Fra ø-lægen lyder der dog også en klar opfordring til turisterne: De skal huske retningslinjerne, selvom de er på ferie.

- Vi har lidt besvær med, at folk ikke tager hensyn nok. Folk er på ferie, og der glemmer de alting, siger Anders Fjendbo Jørgensen.

Ishøj Kommune er igen den kommune i Danmark, der har det højeste incidenstal.

Kommunen har 406,8 smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge. Det er næsten dobbelt så højt som nummer to på listen, der er Halsnæs med et incidenstal på 255,7.

Det er langtfra første gang, at Ishøj Kommune ligger i toppen af listen over kommuner med flest smittede.

Og derfor åbner borgmester Ole Bjørstorp fra Ishøjlisten nu op for, at staten kan gå ind og gøre noget ved de høje smittetal.

- Hvis vi skal sætte hårdt ind, må staten gå ind og lave forbud og nedlukninger af nogle områder i Ishøj. Når tallene er så høje, er vi nødt til at gøre noget ekstraordinært.

Har krydset særlig grænse

Onsdag 31. marts indgik alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige en aftale om, at kommuner skulle lukke ned automatisk, hvis incidenstallet blev for højt.

Aftalen går på, at når incidenstallet krydser 200, vil det medføre, at restriktioner automatisk bliver indført i kommunen.

Men som et ekstra led i aftalen blev det også muligt at lave restriktioner og nedlukninger helt ned på sogneniveau, hvis incidenstallet krydser 400.

Aftalen træder dog først i kraft 12. april. Ishøjs borgmester er meget bekymret over de høje smittetal, siger han.

- Det er ganske enkelt for højt. Jeg kan ikke give en forklaring på, hvorfor det eksploderer, men det er nok i forbindelse med påsken, hvor mange ikke overholder retningslinjerne, siger Ole Bjørstorp.

Han tror desuden ikke, at smitten i Ishøj når ned på et bedre niveau, inden aftalen træder i kraft 12. april.

- Det bliver svært, men vi må mødes igen efter påske og sætte ind der, hvor vi kan se, at smitten er størst.

Var også nummer et i februar

I midten af februar var Ishøj Kommune det sted i landet, der havde landets suverænt højeste smittetal set på antallet af indbyggere.

Dengang sagde taskforce-lederen med ansvar for Københavns Vestegn til TV 2, at den høje smitte i Ishøj skyldtes, at folk boede for tæt sammen.

- Mange bor i højhusbyggerier med mange mennesker i de samme boliger, lød det fra Bente Møller.

Derudover var sprogbarrierer også noget, som Bente Møller pegede på, da hun skulle komme med en årsag til de høje smittetal.

- Der bor en del, der har svært ved at forstå anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Enten fordi man har svært ved at læse, eller fordi man taler et andet sprog, sagde taskforce-lederen.

708 nye smittede det seneste døgn

Det seneste døgn er der registreret 708 nye smittede med covid-19 i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Én person har mistet livet, mens det totale antal af indlagte ikke har rykket sig siden torsdag, hvor det lå på 211 personer. Heraf ligger 41 på intensiv og 25 i respirator.

Der er blevet foretaget 200.622 PCR-test, hvilket betyder, at positivprocenten ligger på 0,35.

Det er coronavarianten B1525, som seks personer i Svendborg har været smittet med.

Det oplyser John Jensen, sundhedsdirektør i Svendborg Kommune, fredag til DR Nyheder, efter at han er blevet orienteret af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der var frygt for, at det var en af de mere smitsomme varianter - enten den brasilianske P1 eller den sydafrikanske B1351, der var på spil.

- Den er mindre smitsom end de to andre. Så derfor er det en god nyhed. Vi har indrettet os efter, at det var de to smitsomme varianter.

- Der er derfor håb om, at den har spredt sig mindre, siger John Jensen til DR Nyheder.

Intet tyder på mere smitsom variant

Varianten B1525 blev påvist første gang i Storbritannien og Nigeria i december 2020 og i Danmark januar 2021 ifølge Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge SSI er der indtil videre intet, der tyder på, at varianten er mere smitsom end den oprindelige virusvariant. Der er heller ikke noget, der indikerer, at den giver et mere alvorligt sygdomsforløb.

Den er efterhånden fundet over hele verden. Der er fundet mindst 61 tilfælde af den i Danmark.

Den brasilianske variant - også kendt som P1 - blev første gang påvist i Danmark i marts.

Den sydafrikanske variant - B1351 - blev første gang fundet i Danmark i januar.

Vacciner kan have nedsat effekt

P1 og B1351 er blandt de coronavarianter, som SSI holder særligt øje med.

Det skyldes, at de har en mutation, som studier har forbundet med nedsat følsomhed over for antistoffer.

De vacciner mod coronavirus, der er godkendt til brug i Danmark, ventes at virke, men det kan være med nedsat effekt.

Samtidig har varianterne nogle mutationer, der muligvis kan betyde, at de kan være mere smitsomme.