Nyheden om at Sverige åbnede grænsen for danske turister i onsdags 31. marts, fik næsten Annelise Randløv til at fælde en glædeståre. Hun er frivillig hos Danske Torparer, som er en interesseorganisation for danskere med fritidshus i Sverige.

Og nyheden fik da også danskerne til at starte bilen og køre til Sverige på dagen, hvor grænsen åbnede.

Tal fra Øresundsbroen viser, at 7200 køretøjer onsdag passerede broen med retning mod Sverige - på trods af at rejser til udlandet stadig frarådes. Tallet inkluderer både personbiler, lastbiler og lignende samt pendlere, der hele tiden har haft mulighed for at rejse til Sverige.

Til sammenligning lå antallet samme dag i 2019 - altså dagen før påske - på 13.500 køretøjer. Altså lå trafikken på cirka halvdelen af det normale men selvfølgelig langt højere, end det ellers har været under corona.

Frygter ikke smitte

Karin Svensson og hendes mand er to af de danskere, som har taget vejen over på den anden side af Øresund. De har i 20 år haft en ødegård i Örkelljunga i det nordlige Skåne.

- Det er simpelthen så dejligt, siger Karin Svensson til TV 2.

De tilbringer normalt 10 ud af 14 dage på ødegården i Sverige og tager kun de resterende fire dage i Danmark for at gå på arbejde.

Karin Svensson og hendes mand frygter dog ikke at blive smittet med coronavirus, mens de er i Sverige, for de pakker bilen hjemmefra med alt, de skal bruge, og bliver i huset, haven og går måske en tur i skoven.

- Så vi er jo ikke i kontakt med nogen heroppe. Vi er selvfølgelig også interesserede i, at pandemien forsvinder, siger hun.

Rejsevejledning er fortsat rød

Sverige ændrede indrejsereglerne for rejsende fra Danmark og Norge, så reglerne fra 31. marts var de samme som for andre europæiske lande.

Grænserne til de to nabolande blev i første omgang lukket, fordi man frygtede mutationerne af coronavirus – i særdeleshed den britiske coronamutation.

Men i slutningen af marts vurderede de svenske myndigheder altså, at mutationerne er så udbredt, at risikoen, for at de spreder sig og kommer ud af kontrol, er mindre.

De danske grænser er stadig lukkede for alle uden et anerkendelsesværdigt formål - det gælder også rejsende fra Sverige.

- Den svenske regering har sagt det ganske tydeligt: De ønsker, at grænserne, specielt i Norden, hvor vi har et stort naboskab, skal være så åbne som muligt. Og det mener de også, at de skal være på nuværende tidspunkt, fortæller TV 2s korrespondent i Norden, Jesper Zølck.

Rejser man fra Danmark til Sverige, skal man være opmærksom på, at rejsevejledningen for Sverige og resten af verden fortsat er rød. Der gælder ikke undtagelser for ødegårdsrejser, oplyser Udenrigsministeriet.

Rejser man alligevel ud, skal man testes og isoleres i ti dage ved hjemkomst. Isolationen kan afkortes ved en negativ pcr-test taget tidligst på fjerdedagen efter indrejse i Danmark.

Den 1. april byder hvert år på en masse mere eller mindre skøre historier, hvis eneste formål er at drille modtageren og bringe et smil på læben.

Men da Frederiksberg Kommunes borgmester, Simon Aggesen (K), i går delte en aprilsnar på Facebook, der omhandlede coronavirus, blev det ikke modtaget lige godt af alle borgmesterens følgere på det sociale medie.

På det sociale medie bebudede borgmesteren således, at man fremover skulle have et gyldigt coronapas for at komme ind på Frederiksberg, og at såkaldte city-assistenter ville være til stede på alle større indfaldsveje til Frederiksberg for at tjekke disse coronapas.

Den aprilsnar formåede at bringe sindene i kog hos en stor del af Aggesens følgere.

Så meget, at borgmesteren nu beklager sin spøgefulde opdatering om det alvorlige emne over for de borgere, der ikke fandt historien morsom.

- Jeg ville ikke genere eller støde nogen, men humor er som bekendt en svær størrelse nogle gange og især på skrift. Jeg opfattede det som en sjov og uskyldig statusopdatering, og jeg tænkte, at den var så tyk, at den var til at gennemskue. Men derfor kan den altså alligevel godt være svær at modtage i den anden ende, siger Simon Aggesen til TV 2 LORRY og gør i samme ombæring opmærksom på, at der også var en del, der fangede joken og fandt den morsom.

Du kan læse Aggesens aprilsnar herunder:

Men kan du forstå de borgere, der ikke mener, man bør lave sjov med corona?

- Jeg respekterer, at man kan have synspunktet, at man ikke må joke med corona, men jeg synes ikke selv, vinklen var problematisk, og det var derfor, jeg gik ud og skrev den, siger Simon Aggesen.

Simon Aggesens aprilsnar på Facebook har affødt kritiske røster fra brugere i kommentartråden. Her reagerer mange kraftigt på borgmesterens corona-joke, som de ikke kan se det sjove i.

- Jeg kan intet sjovt se i denne aprilsnar. Jeg synes, den er ret upassende for en borgmester at komme med, skriver en person, der får opbakning fra andre brugere på det sociale medie.

- Så længe corona stadig er så alvorligt, at mange erhverv endnu ikke er åbnet, og mange særligt udsatte fortsat ikke er vaccineret, er det efter min mening en seriøst dårlig joke, som langt fra er en borgmester værdig, skriver en anden bruger, hvis kommentar også har fået mange til at reagere.

- Virkelig dårlig aprilsnar! Er borgmesterens situationsfornemmelse smuttet totalt, pointerer en tredje, der får opbakning fra 38 andre brugere i form af et like.

Der er til gengæld også Facebook-brugere, der godt kan se det sjove i Aggesens aprilsnar.

- Tak for at kunne se det sjove i det tragiske. Det er dér, humor er bedst. Glem stivstikkerne. Dem er der rigeligt af nu om stunder, kommenterer en bruger.

- Det var da en rimeligt uskyldig aprilsnar. Bare fordi en mand leverer lidt galgenhumor, så behøver vi jo ikke at hænge ham op i den nærmeste lygtepæl, lyder det fra en anden bruger.

Humor er en svær størrelse, og jeg er da ærgerlig over, at der var nogle, der ikke forstod den

Simon Aggesen (K)

Ville ikke gøre det om

Den blandede modtagelse fik Simon Aggesen til at lave en ny opdatering på Facebook fredag morgen, hvori han gør opmærksom på, at gårsdagens opslag var en joke.

- Der har været delte meninger om, hvorvidt det var en passende aprilsnar. Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg stødte nogen, men jeg glæder mig samtidig over de mange, som fik et lille uskyldigt grin. Det trænger vi til i denne tid, skriver Aggesen i opslaget.

I samme opdatering giver han status på de faktiske forhold om corona på Frederiksberg.

Men på trods af kritikken ville han ikke have gjort det anderledes, hvis han kunne gøre det om.

- Nej, det ville jeg nok ikke. Alle, der følger mig, ved, at jeg tager coronasituationen meget alvorligt, og jeg bruger en masse energi på at holde borgerne orienteret om det. Netop derfor tænkte jeg, historien var så tyk, at den var nem at gennemskue, siger Simon Aggesen til TV 2 LORRY og fortsætter:

- Men igen, humor er en svær størrelse, og jeg er da ærgerlig over, at der var nogle, der ikke forstod den.

Simon Aggesen er dog ikke den eneste borgmester fra hovedstadsområdet, som i går kastede sig ud i en aprilsnar om et nyt coronatiltag.

Også Greve Kommune med borgmesteren Pernille Beckmann (V) i spidsen annoncerede således, at de havde indgået et nyt samarbejde med Hjemis om, at sælgerne fremover skulle kvikteste iskøbende borgere.

Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti vil have regeringen og myndighederne til at åbne for, at vaccinerede udlændinge kan rejse til Danmark på ferie.

Og gerne allerede fra i dag.

- Det er vigtigt, at vi får åbnet hurtigt, så vi giver folk en mulighed for at planlægge deres ferie og prioritere Danmark som destination, siger Søren Pape Poulsen, der er formand for de konservative, til TV 2.

Ifølge partiformanden vil det øge omsætningen for den danske oplevelsesøkonomi med 17 milliarder kroner, alene hvis man tillod turister fra Europa.

- Før pandemien var der 169.000 arbejdspladser i branchen, hvorfor skulle vi ikke tillade vaccinerede borgere at lægge deres penge i vores land? siger han.

Han gør dog klart, at det kun er vacciner godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, der skal godtages til indrejse i Danmark. På nuværende tidspunkt er det Pfizer/BioNTech, AstraZeneca, Johnson & Johnson og Moderna.

Effektiv grænsekontrol

Også hos Nye Borgerlige ser de gerne, at regeringen får åbnet for, at udlændinge kan komme til landet. Og det kan kun gå for langsomt, mener partiet formand, Pernille Vermund.

- Vi ligger under for et ekstremt forsigtighedsprincip, og det er i den grad ødelæggende for vores land, siger hun.

Hun ser gerne, at reglerne for indrejse ændres til noget, der efter hendes opfattelse er mere ”fornuftigt”.

- Der skal naturligvis være en effektiv grænsekontrol, der sikrer, at vi ikke får yderligere smitteudbrud i Danmark, men det er skrupskørt at fortsætte som nu, hvor raske også sendes i isolation, siger Pernille Vermund (NB).

Også hos regeringens støtteparti Radikale Venstre bliver forslaget modtaget positivt. Politisk ordfører Andreas Steenberg synes, at det lyder "fornuftigt og meget tilforladeligt".

Tallene er opløftende

Der vil være en lille risiko for, at smittede udlændinge kommer til Danmark, hvis vi åbner for ferierende gæster herhjemme. Det vurderer professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet, Jens Lundgren.

- Risikoen er ikke stor. Der kan dog komme nogen til Danmark med en ny virusvariant. Hvilket også er grunden til, at vi har valgt at lukke landet ned i første omgang, siger han.

Der er desuden udfordringen med, om vaccinerede borgere kan være smittebærere, men ifølge professoren maler studier et opløftende billede.

- Det ser ud til, at vaccinerede borgere ikke kan være smittekilder, og det er meget positivt, siger Jens Lundgren.

Han understreger dog samtidig, at problemet ved at åbne grænserne er, at vores vacciner ikke nødvendigvis er lige så effektive mod nye varianter.

Svar fra regeringen

Det har ikke været muligt at få et interview med regeringen, men politisk ordfører i Socialdemokratiet, Jesper Petersen, har sendt følgende skriftlige svar til TV 2:

Med den brede politiske rammeaftale om genåbning af Danmark, blev rejserestriktionerne forlænget til den 20. april.

Hvordan vi håndterer rejserestriktionerne, herunder anvender vaccinepas, i den videre kontrollerede genåbning af Danmark, vil regeringen diskutere med partierne bag genåbningsaftalen. Der er indkaldt til drøftelser om dette allerede på tirsdag.

Turisterhvervene er hårdt ramt af pandemiens konsekvenser, og regeringen har stor forståelse for ønsket om mere lempelige rejserestriktioner. Vi skal samtidig sørge for ikke at importere smitte og virusmutationer udefra.

Der er også en europæisk dimension her. Der er forhandlinger i EU om et fælles certifikat, som kan muliggøre rejser. Hvor man som borger kan dokumentere sin vaccination, og hvor der bliver en praktisk og troværdig måde at kunne føre kontrol. Regeringen presser på for, at den fælles EU-løsning bliver klar inden sommer og højsæsonen for turisme.

Politiet i den belgiske hovedstad Bruxelles satte torsdag ind med vandkanoner, tåregas og oprørspoliti for at sprede en stor menneskemængde i en park.

Flere tusinder havde samlet sig i parken Bois de la Cambre for at deltage i festivalen "La boum" eller på dansk "festen".

Forud for festivalen havde det belgiske politi advaret mod begivenheden, da den viste sig at være falsk og arrangeret som en aprilsnar. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det forhindrede dog ikke folk i at dukke op, og ifølge avisen Le Soir var der op mod 5000 mennesker i parken.

Risikerer at blive retsforfulgt

Billeder fra stedet viser unge mennesker, der danser og fester, mens de bryder Belgiens forbud mod forsamlinger på mere end fire personer udendørs.

Politiadvokaten i Bruxelles havde på forhånd udtalt, at alle, der brød coronarestriktionerne ved at deltage, risikerede at blive retsforfulgt.

Omkring klokken 17 trak politiet ind i parken for at rydde folkemængderne, hvilket førte til en større konfrontation, hvor flasker og andre genstande blev kastet mod politiet.

Politiet oprustede med vandkanoner, heste og tåregas senere på aftenen. Videoer fra stedet viser slagsmål mellem festdeltagerne og politiet.

Journalister fra AFP siger, at mindst en politibetjent er blevet såret, og flere af festdeltagerne er blevet anholdt.

Borgmester vil ikke tolerere det

Ifølge nyhedsbureauet AP er otte af deltagerne såret, mens to af dem er blevet bragt på hospitalet.

Efter at folk begyndte at strømme ind i parken gjorde "festivalsarrangørerne" gentagne gange på sociale medier opmærksomme på, at den såkaldte festival var en aprilsnar. Det forhindrede dog ikke deltagerne i at feste videre.

Byens parker bugnede i forvejen med mennesker torsdag, der ønskede at nyde det usædvanligt varme forårsvejr.

Borgmesteren i Bruxelles, Phillipe Close, skriver på Twitter, at selv om han kan forstå, at folk ønsker at være udenfor i forårsvejret, "kan vi ikke tolerere sådanne sammenkomster".

Han takker samtidig politiet for at udføre "det vanskelige job" og "borgere, der har respekteret reglerne i mere end et år", siden pandemien begyndte.

Stort set coronafri Australien har de seneste måneder udviklet sig til lidt af et mekka for Hollywoods rige og berømte.

Det skriver BBC torsdag.

Filmstjernen Zac Efron var blandt de første til at rejse til landet, da han sidste år slog sig ned i surferbyen Byron Bay på Australiens østkyst.

Siden er navne som Mark Wahlberg, Matt Damon, Idris Elba, Natalie Portman og senest også Julia Roberts og musikeren Ed Sheeran fulgt efter.

Alle er blevet tiltrukket af udsigten til at kunne bo og arbejde i et land, hvor folk igen er fri til at kunne tage på stranden, gå på barer og tage til koncerter.

- De kalder det Aussiewood, siger en lokal underholdningsjournalist til BBC.

40.000 australiere strandet i udlandet

Den store tilstrømning af stjerner skyldes blandt andet, at den australske regering er lykkedes med at trække flere store filmproduktioner til landet med gavmilde skattefradrag.

Men ikke alle er lige begejstrede for de berømte gæster. Blandt andet fordi over 40.000 australiere stadig er strandet i udlandet, efter at landet lukkede sine grænser i marts sidste år.

Flere siger, at de i bund og grund er blevet forhindret i at rejse hjem, fordi begrænsninger på, hvor mange der må rejse ind i Australien om ugen, har sendt prisen på flybilletter i vejret.

Billetter fra Europa til Australien kan ifølge BBC således koste helt op til 15.000 kroner stykket per person. Samme pris venter, når man lander i Australien og selv skal betale for to ugers karantæne på et hotel.

Australiens indrejsebegrænsninger har også fået flere flyselskaber til at prioritere passagerer med dyrere billetter.

Gruppe har indgivet klage til FN

Et australsk par, som BBC har talt med, fortæller, at de havde forsøgt at komme hjem fra Storbritannien i et år, inden de landede en plads på et sjældent repatrieringsfly arrangeret af den australske regering, men at der inden da ikke havde været meget hjælp at hente.

Situationen har også fået en gruppe ved navn "Stranded Australians Abroad" til at indgive en klage til FN for brud på menneskerettigheder.

Kritikere peger desuden på, at den australske regering har givet mange Hollywood-stjerner lov til at omgå landets hotelkarantænesystem og arrangere deres egen selvisolation på dyre resorts.

Den australske regering fastslår, at prisen på flybilletter er op til flyselskaberne.

En talsmand for udenrigsministeriet siger desuden til BBC, at regeringen har arrangeret 100 repatrieringsfly og hjulpet 39.000 australiere hjem, siden pandemien brød ud.

De britiske kontrolmyndigheder meddeler, at de har identificeret 30 tilfælde af sjældne blodpropper efter brug af coronavaccinen fra AstraZeneca.

Det er 25 flere, end hvad myndigheder i Storbritannien tidligere har meldt om.

Kontrolmyndigheden for lægemidler og sundhedsprodukter tilføjer, at der ikke er fundet nogen lignende tilfælde med vaccinen fra BioNTech og Pfizer.

Vaccinens fordele er større end risiko for blodpropper ifølge embedsmænd

Sundhedsembedsmænd siger, at de stadig mener, at fordelene ved vaccinen opvejer den mulige risiko for blodpropper.

Nogle lande har begrænset brugen af vaccinen fra AstraZeneca, mens andre har genoptaget vaccinationerne, da undersøgelser viser, at blodpropper er yderst sjældne.

I Danmark er AstraZeneca-vaccinen sat foreløbigt på pause indtil 19. april.

Den 18. marts meldte det britiske lægemiddelagentur, at der havde været fem tilfælde af en sjælden hjerneblodprop blandt 11 millioner givne doser.

Torsdag er det tal blevet opjusteret til 22, mens der også er fundet otte tilfælde af andre sjældne blodpropper ud af de i alt 18,1 million doser givet.

Selv om man er i en risikogruppe for at få et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, betyder det ikke, at man ikke kan få del i genåbningen på lige fod med alle andre.

Det mener enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg ifølge Politiken.

- Vi ved, at mange personer i gruppe 10 har siddet isoleret. Og de kan godt deltage i genåbningen i samfundet. De almindelige forholdsregler gælder stadig, men man skal ikke sidde isoleret derhjemme.

- Det er vigtigt at sige, fordi mange mister livsglæden og -energien ved at sidde hjemme og stirre på fire vægge. De kan godt komme ud og deltage i det liv, der er, selv om det stadig har sine begrænsninger, siger hun til avisen.

Alder er største risikofaktor ifølge Sundhedsstyrelsen

Det er nu klart for Sundhedsstyrelsen, at det er alder, der er den klare risikofaktor for, hvor alvorligt ens sygdomsforløb med covid-19 bliver.

Flere patientforeninger fandt det ellers opsigtsvækkende, da sundhedsmyndighederne besluttede at rokere rundt i vaccinekøen, så den blev inddelt efter alder i stedet for risikogrupper.

Patienter med underliggende sygdomme er nemlig siden pandemiens indtræf i Danmark blevet opfordret til at være ekstra opmærksomme på ikke at blive smittet.

Patientforening glad for ny melding fra Sundhedsstyrelsen

Den øgede isolation, som det har resulteret i, har givet bekymrende symptomer, skrev patientforeningen Danske Patienter den 11. marts i en pressemeddelelse.

- Vi hører fra patientforeningernes rådgivning, at folk begynder at være selvmordstruede, sagde formand Klaus Lunding i pressemeddelelsen.

Gigtforeningen stemte i med bekymringen.

- De har brug for at komme ud og få et rigtigt liv, og derfor synes jeg, at det er katastrofalt, at de skal sidde bagest, sagde direktør Mette Bryde Lind til Ritzau.

Direktør for Danske Patienter Morten Freil siger til Politiken, at det er glædeligt, hvis patienter med underliggende sygdomme ikke er i lige så høj risiko som først antaget, men at Sundhedsstyrelsen bør fremlægge dokumentation for anbefalingen til borgerne i risikogrupper.

/ritzau/

Covid-19-vaccinen fra Pfizer/BioNTech er effektiv mod den smitsomme sydafrikanske coronavariant.

Og så beskytter den mod covid-19 i mindst et halvt år. Det er første gang, at virksomheden melder ud, at den tysk-amerikanske vaccine er effektiv i minimum så lang tid.

Det oplyser vaccineproducenten, der torsdag har offentliggjort nye forskningsresultater, som indeholder de to gode nyheder.

Ugur Sahin, der var med til at udvikle vaccinen for Pfizer/BioNTech, kalder resultaterne for et vigtigt skridt:

- Det viser, at Pfizer effektivt beskytter mod de mutationer, der opstår i samfundet. Det er en afgørende faktor for at opnå flokimmunitet og afslutte denne pandemi for verdens befolkning, siger Sahin.

- Giver håb

44.000 personer deltager i Pfizers testforsøg. Mindst 12.000 har været vaccineret i mindst seks måneder.

Jan Pravsgaard, der er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, glæder sig over, at Pfizer nu sætter tal på, hvor lang tid vaccinen som minimum er effektiv.

- Det giver håb om, at vi ikke skal til at revaccinere inden for et halvt år, siger han.

Deltagerne vil fortsætte med at blive testet løbende - ingen ved endnu, præcis hvor lang tid Pfizer vil virke mod coronavirus.

Tommelen op

Pfizer har testet effektiviteten mod den sydafrikanske variant, fordi Sydafrika blev udvalgt som et af de lande, hvor man ville følge vaccinens effekt særlig tæt.

- 800 testdeltagere er fra Sydafrika, og her blev ni testet positiv med covid-19. De var alle i placebogruppen, og det indikerer, at vaccinen er 100 procent effektiv, skriver Pfizer.

Jan Pravsgaard vender tommelen op til resultaterne, men minder om, at grundlaget for at konkludere 100 procents effektivitet mod den sydafrikanske mutation kun baserer sig på 800 sydafrikanske deltagere.

Resultatet viser Jan Pravsgaard, at man med rimelighed kan antage, at vaccinen også beskytter mod for eksempel den smitsomme brasilianske mutation.

- Den brasilianske minder om den sydafrikanske, så det er min forventning, at Pfizer også beskytter her, siger han.

Forhindrer alvorlig sydom

Pfizer oplyser desuden, at vaccinen er 100 procent effektiv til at forhindre "alvorlig sygdom" som defineret af den amerikanske lægemiddelstyrelse. I februar var tallet 99,2 procent.

Vaccinen har en 91,3 procent effektivitet generelt - nogle testpersoner har altså oplevet mildere covid-19-sygdomsforløb.

En effektivitet på 91,3 procent er desuden en nedgang i forhold til Pfizers vurdering fra november, hvor vaccineproducenten antog, at vaccinen ville være 95 procent effektiv.

Pfizers resultater står i kontrast til forskning af eksempelvis AstraZenecas vaccine, der i et studie viste ringe effektivitet mod den sydafrikanske virusvariant.

Som konsekvens droppede Sydafrika helt AstraZeneca-vaccinen til fordel for Johnson & Johnson-vaccinen.

Glæde i USA

Sundhedsrådgiver for den amerikanske regering Anthony Fauci glæder sig over de nye resultater fra Pfizer.

Det betyder dog ikke, at Pfizer-vaccinen er bedre end de andre, USA har godkendt, understreger Fauci.

- Det betyder blot, at Pfizer har forsket yderligere, og at resultaterne fra den forskning er utroligt opmuntrende, siger han og tilføjer, at han ikke ville blive overrasket, hvis Moderna og andre covid-19-vacciner ville klare sig tilsvarende godt.

Millioner af Pfizer-vacciner til Danmark

Over 500.000 borgere i Danmark er vaccineret mod covid-19 med Pfizer/BioNTechs vaccine.

Heraf har over 350.000 fået anden dosis og er dermed færdigvaccineret.

Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 4,6 millioner personer med Pfizer.

I alt har 12,7 procent af den danske befolkning påbegyndt deres vaccination. 6,7 procent er fuldt vaccineret.

Sidste sommer var en britisk mand i 70'erne på hospitalet, hvor han blev testet positiv for covid-19.

Kort efter blev han sendt hjem, men en måned efter blev han indlagt igen. Han havde haft kræft og været igennem kemobehandling, så hans immunforsvar var svækket og kunne ikke slå virussen ned.

Lægerne behandlede ham med blodplasma fra patienter, der havde antistoffer mod covid-19, men uden held: 102 dage efter, at manden var testet positiv, døde han.

Briten er sandsynligvis en vigtig brik i puslespillet til at forstå, hvordan de meget omtalte nye mutationer af coronavirussen er opstået – og hvorfor de er opstået hurtigere, end man regnede med, de ville.

For efter behandlingen med blodplasmaet opdagede lægerne, at virussen i mandens krop muterede og udviklede sig, så den kunne undgå antistoffer og trænge mere effektivt ind i celler.

Nu mener flere forskere, at en måde, mutationerne udvikler sig på, er i personer med et svækket immunforsvar.

For en krop med et svagere immunforsvar kan nemlig fremskynde evolutionsprocessen og skabe nye, forbedrede varianter af coronavirussen, lyder det.

Man må antage, at det kan ske i alle de her folk. Og hvis det gør, er det noget skidt

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi Månedsvis af mutationer

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, er der to måder, mutationerne kan opstå eller blive selekteret.

Det første scenarie er, at en person med et dårligt immunforsvar bliver ramt af virussen og ikke kan slå den ned.

De fleste af os vil slå virussen ned efter en uges tid. Men for immunsvækkede personer kan det tage flere måneder at få bugt med den. For eksempel har et amerikansk studie vist, at virussen kan være aktiv i op til otte måneder.

Og jo længere tid, virussen er i kroppen, jo flere mutationer kan der samles i en variant.

Mutationsraten for coronavirus ligger ret lavt. Den muterer cirka en eller to gange om måneden, hvilket er langsommere end influenzavirus og meget langsommere end HIV-virus, der "muterer som død og djævel", fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

Langt de fleste af mutationerne er ligegyldige, fordi de ikke giver virussen nye fordele. De bliver naturligt nedkæmpet af kroppen.

Men selv om der er langt mellem den type mutationer, der "forbedrer" virussen, så findes de - og risikoen for at det sker, er større hos en person, der har den aktive virus længe i kroppen.

- Efter flere måneder kan der være et sammensurium af mutationer, og så er der større risiko for, at en af dem kan have en fordel, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Behandling med uheldig effekt

Scenarie nummer to er meget lig det, den britiske mand var igennem.

Her bliver personer smittet med covid-19, men er ikke i stand til at nedkæmpe sygdommen. Derfor får man behandling med antistoffer fra raske personer – eller bliver vaccineret – for at komme virussen til livs.

Men hvis der gemmer sig en ny mutation i kroppen, som antistofferne ikke kan fange og slå ned, opstår der et problem, fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

- For så bliver alt andet slået ned, og efter behandlingen er det kun mutationen, der er tilbage, siger han.

Problemet opstår

De to situationer bliver først et problem, hvis personen med den nye mutation er i kontakt med andre. For så vil den kunne sprede sig.

Det er ikke hundrede procent sikkert, at der opstår mutationer i immunsvækkede personer, understreger Jan Pravsgaard Christensen.

- Men man må antage, at det kan ske i alle de her folk. Og hvis det gør, er det noget skidt, siger han.

Problemet ved de nye varianter, som for eksempel britske B117 og brasilianske P1, er, at de spreder sig hurtigere eller kan være mere dødelige.

Det er derfor, at flere lokale udbrud i Danmark har trukket overskrifter de sidste dage.

Hvad betyder det så?

Først og fremmest er opdagelsen af, at immunsvækkede patienter kan udvikle mutationer, et argument for, at smitten skal holdes nede, siger Jan Pravsgaard Christensen.

For jo lavere smittetallene er, des mindre er risikoen for, at en immunsvækket person bliver smittet.

I Danmark må man antage, at en stor del af de immunsvækkede personer allerede er vaccineret eller planlagt vaccineret tidligt, mener Jan Pravsgaard Christensen.

Men mutationerne blandt immunsvækkede personer understreger, hvor vigtigt det er, at de får vaccinen.

- Pointen er, at her er nogle personer, der er i risiko for at udvikle mutationer. Derfor giver det mening at vaccinere dem, både for de enkelte, men i høj grad også for samfundet i det større billede, siger han.

Under retssagen mod den tidligere amerikanske politibetjent Derek Chauvin, der er tiltalt for drabet på George Floyd, blev der onsdag vist videoer, der hidtil ikke har været fremme i offentligheden. De stammer fra politibetjentenes kropskameraer.

Videoerne viser blandt andet George Floyd ligge på jorden og klage over, at han ikke kan få luft, mens Chauvin holder sit knæ på nakken af ham og presser ham ned mod jorden.

I burde undersøge ham. Han reagerer ikke

Mandligt vidne

Samtidig står flere vidner på fortovet og overværer anholdelsen, og en af personerne - en mand - opfordrer politiet til at tjekke Floyds puls.

- Skal du kvæle ham? Jeg ved, at det er det, du gerne vil, siger manden.

- Jeg er ikke bange for dig, lyder det igen fra manden, da han bliver gennet ind på fortovet af en politibetjent.

- Du burde undersøge ham. Han reagerer ikke, siger manden efterfølgende og peger i retning af George Floyd, der ligger på jorden.

Døde under anholdelse

Vidnerne bliver bedt om at træde væk fra vejen og op på fortovet, mens de flere gange gentager over for politiet, at George Floyd er blevet ukontaktbar, og at de skal undersøge ham.

Videoen blev optaget 25. maj sidste år, hvor Floyd døde under anholdelsen, efter han havde købt en pakke cigaretter, med hvad der viste sig at være en falsk 20-dollarseddel.

Efter George Floyds død udbrød der store demonstrationer i USA - både fredelige og voldelige - mod politivold og diskrimination af etniske minoriteter. Også i andre lande i verden, heriblandt Danmark, blev der demonstreret.

Obduktioner viste forskellige dødsårsager

Retssagen mod Derek Chauvin startede i mandags ved retten i Minneapolis. Ifølge TV 2-korrespondent Jesper Steinmetz, som følger sagen, er Minneapolis i disse uger "en by, der holder vejret".

- Det, man frygter her i Minneapolis og resten af USA, er, hvad der sker, hvis den her politimand bliver frikendt eller får en meget mild straf. Så frygter man demonstrationer og vold i gaderne, siger Jesper Steinmetz.

Anklager Jerry Blackwell mener, at Chauvin er direkte skyld i Floyds død, mens forsvarer Eric Nelson mener, at Chauvin gjorde sit arbejde, og at George Floyd døde, fordi han havde indtaget stoffer.

Ifølge en obduktion af George Floyd fandt de lokale myndigheder ikke tegn på kvælning, men derimod at Floyd døde på grund af en kombination af at have været låst fast, have haft mulige rusmidler i kroppen samt hans almene sundhedstilstand.

Efterfølgende bestilte Floyds familie dog en obduktion, som viste, at den 46-årige mand var død efter kvælning.

Der ventes dom i sagen om fire uger.