Sverige opgiver målet om, at alle voksne skal være blevet tilbudt vaccinationer mod covid-19 inden 1. juli. Det oplyser socialminister Lena Hallengren på et pressemøde torsdag.

- Datoen er nu flyttet fra midt på året til 15. august, da der ikke er tilstrækkeligt med vacciner til at nå målet, siger Hallengren.

Den nye prognose lyder nu, at alle over 65 år har fået mindst en dosis med coronavaccinen inden 16. maj. Alle over 18 år ventes at have fået mindst første dosis inden 15. august.

13,7 procent er vaccineret

Men den svenske socialminister kan ikke sige præcist, hvornår alle ventes at have fået begge stik og dermed være færdigvaccinerede.

– Man kan ikke sige med sikkerhed, hvornår alle har fået anden dosis, siger hun og begrunder med, at der er nogle vacciner, der kun kræver ét stik, og at der for nogle andre vacciner kan gå op til 12 uger mellem stikkene.

Hidtil har over 1,1 million svenskere fået den første vaccinedosis. Det svarer til 13,7 procent af den voksne befolkning. Mange af landets ældre er vaccineret.

Marie Morell, som leder Sveriges Kommuners og Regioners sundhedsudvalg, siger til nyhedsbureauet TT, at vaccinedækningen blandt de ældre er god og har fungeret godt i alle regioner.

- Vaccinen er muligheden for at bryde ud af denne pandemi, siger hun.

Hun tilføjer, at situationen med svigtende leverancer af vacciner er uheldig, og at den risikerer at svække tilliden til hele vaccinationsprocessen.

Sommeren bliver bedre

Vaccinationsmålet blev fastsat i december, og det var planen at have anvendt 17,4 millioner vaccinedoser sidst i juni. Nu regnes der med 10,9 millioner doser på det tidspunkt.

Sverige venter, at der vil komme en roligere periode hen over sommeren.

- Både på grund af flere vaccinationer, men også fordi vi vil vide mere om, hvordan virussen smitter, siger Anders Tegnell, statsepidemiolog ved Folkhälsomyndigheten, på pressemødet.

Han mener ikke, at det ændrede vaccinemål behøver at få så store konsekvenser.

Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at vaccinationsprogrammerne i EU foregår "uacceptabelt langsomt". De stigende smittetal i mange lande betegnes som "bekymrende".

- Vaccinerne er vores bedste mulighed for at komme ud af denne pandemi. Men vaccinationsprogrammerne gennemføres uacceptabelt langsomt. Det forlænger pandemien, siger WHO's direktør for Europa, Hans Kluge.

Han advarer om, at situationen er "mere bekymrende nu, end den har været i adskillige måneder".

- Vi må sætte langt mere fart i vaccinationsprocesserne ved at fremskynde produktion af vacciner og mindske de barrierer, der er omkring at få givet vaccinerne. Vi må bruge hvert eneste glas, vi har på lager, nu, siger Kluge.

Stigning i smitte

Han henleder opmærksomheden på, at det ugentlige antal nye smittetilfælde i Europa for fem uger siden var under en million.

Men i sidste uge var der tiltagende smitte i størstedelen af de lande, som ligger i WHO's europæiske region. Ifølge Kluge blev der registreret 1,6 millioner nye smittede.

Det samlede antal dødsfald med covid-19 i Europa nærmer sig hastigt en million. Det totale antal smittetilfælde er tæt på at passere 45 millioner.

Udviklingen skal bremses

WHO's europæiske region omfatter 53 lande og territorier.

Rusland og flere centralasiatiske nationer er inkluderet.

WHO frygter, at den markante smittestigning øger risikoen for, at der opstår nye, farligere varianter af virusset.

- Sandsynligheden for, at vi kommer til at se nye foruroligende varianter stiger, i takt med at virus reproduceres og spredes. Derfor er det absolut afgørende, at vi får bremset udbredelsen ved hjælp af helt grundlæggende kontrol over sygdommen, siger Dorit Nitzan, som er WHO's regionale krisedirektør i Europa.

Cigaretter, rulletobak og snus skal fra og med 1. april være ude af øje i de omkring 7000 butikker og kiosker landet over, der sælger tobak.

Målet er, at færre børn og unge begynder at ryge, når smøgerne ikke længere er direkte synlige ved kassen.

Store butikskæder som Coop, Salling, Rema og Dagrofa har allerede frivilligt gennemført et udstillingsforbud mod tobak ved at gemme produkterne væk bag forhæng eller i skabe.

- Og det ser ud til at virke. Tal fra Coop viser, at skjult tobak har fået salget af cigaretter til at falde ti procent. Men der mangler stadig de små selvstændige købmænd og kiosker. Når de kommer med, forventer vi, at det vil kunne ses i statistikkerne, siger Mette Lolk Hanak, der er forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse til Ritzau.

Et vigtigt skridt

Forbuddet mod at udstille tobaksvarer, som ellers kunne friste til køb, er en del af en handlingsplan mod børn og unges rygning. Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i december 2020. Planen indeholder en række tiltag, der tilsammen skal gøre en markant forskel i børn og unges rygning.

- Vi har ikke sat noget tal på, hvor meget skjult tobak i sig selv skal betyde. Men vi forventer, at det sammen med andre ting er et stort og vigtigt skridt, siger Mette Lolk Hanak.

- Udstillingen ved kasserne er en af tobaksindustriens sidste muligheder for at markedsføre deres produkter. Når de om et år også får krav om at gå over til grimme, smudsgrønne og neutrale cigaretpakker, så bliver der virkelig sat en stor prop i muligheden for at markedsføre cigaretter på en attraktiv måde over for børn, siger hun.

Hjerteforeningen ser også frem til at komme af med tobakken ved kasserne.

- Det er ren reklame. Og man skal ikke kunne reklamere for et produkt, der er så sundhedsskadeligt, at knap 13.000 danskere dør som følge af det hvert år, siger Morten Ørsted-Rasmussen, chef for strategi, forebyggelse og udvikling i Hjerteforeningen i en skriftlig kommentar.

- Cigaretter og tobak er ikke et hverdagsprodukt som letmælk eller rugbrød. Tobak er årsag til flere livstruende sygdomme og skaber dyb afhængighed. Det produkt fortjener ikke en fremtrædende placering i butikkerne, hvor alle kan se det.

Solcelleanlæg er blevet billigere at sætte op og nemmere at tjene penge på. Derfor hersker der lige nu en form for guldfeber rundt om i landet, hvor investorer og udviklere står i kø for at forvandle landbrugsjord til enorme solcelleanlæg.

En opgørelse foretaget af analysefirmaet Kaas og Mulvad for TV 2 viser, at der lige nu er planer om at opføre solcelleanlæg i en hidtil uset skala.

I dag er der opstillet store solcelleanlæg på 595 hektarer rundt om i Danmark, men der er planer om at bygge på yderligere 23.977 hektarer i det åbne land.

Det tal kræver lige en forklaring – for hvor meget er det egentlig, vi taler om?

Hvis vi omregner hektarene til km2, så svarer de 23.977 hektarer til 239 km2. Til sammenligning er hele Møn på 218 km2.

Det er usikkert, hvor mange af planerne, der ender med at blive en realitet – men det er betragtelige landarealer, der er udpeget til at blive forvandlet fra typisk landbrugsjord til solcelleparker.

Noget af det, der kan ende med at spænde ben for et solcelleprojekt, er miljøhensyn, manglende godkendelser undervejs og manglende opbakning fra lokalsamfundet.

Det vil forandre Danmarks landskab for evigt - i hvert fald i forhold til det, vi kender i dag.

Heidi Printzen, talskvinde Bevar Danmarks Kulturlandskaber Farvel til kornmarkerne

Rundt om i landet møder de mange planer om enorme solcelleanlæg i det åbne land modstand i lokalsamfundene. Og en del af modstanderne har samlet sig i den nationale sammenslutning Bevar Danmarks Kulturlandskaber.

- Det er er helt vildt, at der er så mange anlæg, der popper op overalt i hele Danmark. Det vil forandre Danmarks landskab for evigt - i hvert fald i forhold til det, vi kender i dag, siger Heidi Printzen, der er talskvinde for Bevar Danmarks Kulturlandskaber.

Hun mener, at det er problematisk, at der er planlagt solcelleanlæg på 239 km2 åbent land.

- Jeg tænker, det er trist. Når vi kører en tur på landevejen og kigger ud over de åbne landskaber, så er vi vant til at se en kornmark eller en rapsmark. Nu vil det være solcelleanlæg, vi kommer til at se. Det er jo vanvittigt store arealer, det drejer sig om - og det betyder, at vi slet ikke får den oplevelse i vores landskaber, som vi plejer at have, siger Heidi Printzen.

Hun foreslår, at man i stedet placerer de store solcelleanlæg, der har en typisk levetid på 30 år, på tagene af industribygninger, langs motorveje og jernbaner eller i industrikvarterer.

- Jeg synes i hvert fald, at man skal sørge for, at man ikke får lavet en skævvridning af Danmark, hvor man får lagt solcellerne ude på landet, hvor vi ikke rigtig kan bruge strømmen og så kan de sidde i København og stikke en glorificeret stikkontakt ind og få hentet grøn strøm ud, siger Heidi Printzen.

Det går for langsomt

Hos Dansk Energi, der er energiselskabernes interesseorganisation, synes man ikke, at det er problematisk, at der er planer om solcelleanlæg på 239 km2 åbent land.

Det går faktisk ikke stærkt nok.

Kristine Grunnet, branchechef i Dansk Energi.

- Det lyder rigtigt fint, men det vi skal have fokus på er, at de rent også kommer op at stå. Det går faktisk ikke stærkt nok, mener Kristine Grunnet, der er branchechef i Dansk Energi.

Kristine Grunnet fra Dansk Energi peger på, at Danmark frem mod 2030 har brug for at fordoble sin produktion af grøn strøm, så der er brug for solcelleanlæggene for at klimamålene. Og dermed er de mange planer om enorme solcelleanlæg nødvendige.

- Det er det, vi har brug for, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Vi står over for en elektrificering, og det er vigtigt, at vi har grøn strøm, når vi sætter os ind i vores elbiler, siger Kristine Grunnet.

Alle må ofre sig

Dansk Energi mener ikke, at danskere bør frygte, at landskabet bliver helt ødelagt.

- Jeg er ikke så bekymret. Vi snakker om under en procent af det danske landbrugsareal, så vi taler altså ikke om, at vi skal plante solceller i stedet for fødevarer. Men vi skal have de to ting til at forenes, siger Kristine Grunnet.

Den grønne omstilling kommer ikke uden gener, og vi må alle tage nogle ofre.

Rasmus Lildholdt Kjær, administrerende direktør for Better Energy.

Hos Better Energy, der er en af de største opstillere af solcelleanlæg herhjemme, mener man, at danskerne er nødt til at acceptere, at der vil være ulemper ved de store solcelleanlæg.

- Den grønne omstilling kommer ikke uden gener, og vi må alle tage nogle ofre for, at det kan realiseres. Vi har travlt med udrulningen af vedvarende energi, og solcelleparker er det mest oplagte potentiale, vi har. Det er der, vi får den billigste energi fra i store mængder, siger Rasmus Lildholdt Kjær, der er administrerende direktør for selskabet Better Energy.

Mangler styring

Better Energy er langt fra de eneste, der har kastet sig over det lukrative solcellemarked. Mange forskellige investorer står bag planer om at opføre kæmpe solcelleanlæg rundt om i Danmark – og det er de enkelte kommuner, der skal behandle ansøgningerne og tage de nødvendige hensyn til naboer og natur.

Det bekymrer Bevar Danmarks Kulturlandskaber.

- Jeg synes, det er et problem, at vi er så ukritiske med, hvor vi lægger de store solcelleanlæg. Når vi taler med kommunerne, oplever vi, at de er mest bekymrede for, om de kan få projekterne igennem relativt uden modstand og knapt så optagede af, om de er i gang med at ødelægge noget bevaringsværdigt, siger talskvinde Heidi Printzen fra Bevar Danmarks Kulturlandskaber.

Hun efterlyser nationale rammer for, hvor store solcelleanlæggene må være, hvor de må ligge og hvor mange, der samlet set må opføres.

Har du kommentarer eller tilføjelser til opgørelserne, kan du skrive til 1234@tv2.dk.

Cirka 15 millioner vaccinedoser fra medicinalselskabet Johnson & Johnson er blevet ødelagt på grund af en menneskelig fejl ved en fabrik i USA.

Det skriver avisen The New York Times.

Fabrikken, der ligger i Baltimore, producerer både AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner, men kom ved en fejl til at blande dem sammen.

Derved ødelagde de 15 millioner vaccinedoser fra Johnson & Johnson. Vaccinen kræver kun et stik, så det er nok til at vaccinere hele Danmarks befolkning næsten tre gange.

Deler teknologi

De to vacciner deler den samme teknologi, men kan ikke biologisk blandes.

I slutningen af februar lykkedes det en eller flere medarbejdere at forveksle de to, og fejlen har efterfølgende rejst en bekymring for, at medarbejderne ikke har fået den tilstrækkelige træning.

Særligt fordi der gik flere dage, før fejlen blev opdaget.

Johnson & Johnson kontaktede efterfølgende myndighederne, der startede en undersøgelse af sagen.

- Vores kvalitetskontrol identificerede et parti, der ikke levede op til vores kvalitetskrav, og partiet kom ikke videre til de afsluttende stadier af processen, skriver virksomheden blandt andet i en pressemeddelelse sent onsdag.

De nævner ikke selv, hvor mange doser der gik tabt, men de skriver, at de fortsat forventer at nå deres mål i udgangen af april.

Ingen af de ødelagte vacciner nåede at forlade fabrikken.

Forsinkelser i levering

Den næste måned skulle fabrikken levere 24 millioner doser til den amerikanske vaccinekamp, men det er ifølge avisen tvivlsomt, om de nu når det.

Myndighederne forventer dog stadigt, at med de resterende Johnson & Johnson vacciner, og dem fra Pfizer-BioNTech, Moderna og AstraZeneca er tilstrækkeligt med vacciner til at nå præsident Joe Bidens mål om at have vacciner nok til alle voksne amerikanere ved udgangen af maj.

AstraZeneca mangler fortsat at blive godkendt i USA, men både Pfizer-BioNTech og Moderna ser ud til at levere hurtigere end planlagt.

Det har været en varm og dejlig dag i Danmark, og de danske gader og stræder har onsdag været fyldt med danskere, der har suget solens stråler til sig.

I 1981 skrev Benny Andersen digtet 'Hilsen til forårssolen', som også blev indspillet som sang med Povl Dissing. Sangen handler om det negative i livet, der dog trods alt kan bedres af en smule solskin:

- Jeg har længe næret en istap ved min barm, men når forårssolen skinner, bli'r jeg varm!, lyder en strofe i den smukke sang.

Men selvom epidemiologer og eksperter i matematiske modelleringer regner med, at godt vejr kan gøre smittespredningen af covid-19 mildere, kan vi altså ikke se os fri fra, at virussen stadig fylder en del i nyhedsbilledet.

Frygter udbrud af ny variant i København

Og det gør den ikke mindst på Ydre Østerbro i København, hvor der tirsdag blev konstateret enkelte tilfælde af smitte med enten den brasilianske eller den sydafrikanske variant.

Lige netop de nye varianter vil man helst ikke have til at blive dominerende i smitten herhjemme, og derfor er der sendt sms'er ud til 750 københavnere, der opfordres til at lade sig teste med det samme.

For det første er de nemlig mere smitsomme, men langt mere alvorligt frygter man, at de er så hårdføre, at vaccinerne mod sygdommen bliver mindre effektive. Det siger læge og tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen, der her gennemgår grundene til bekymringerne.

Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig

Men der er også andre grunde til, at man hos myndighederne har dybe panderynker.

Det skyldes blandt andet en frisk vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste, der viser, at der er en "erkendt trussel" med både kapacitet, hensigt og planlægning af terror mod Danmark.

Det er fortsat militante islamister, både i Danmark og i udlandet, der udgør den væsentligste terrortrussel mod Danmark. Herunder særligt personer, der sympatiserer med og inspireres af de udenlandske terrorgrupper Islamisk Stat (IS) og al-Qaeda, står der i trusselsvurderingen.

Bortvist kommunaldirektør fortæller for første gang sin side af sagen

I Fredericia Kommune forsøger man ihærdigt at dæmpe gemytterne, efter en advokatundersøgelse har kastet lys over en række problematiske forhold blandt chefer i kommunen.

En af dem er tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe, som er blevet fritstillet og bortvist efter afsløringerne.

I et opslag på det sociale medie LinkedIn fortæller hun nu for første gang selv sin side af sagen uden dog at gå konkret ned i de beskyldninger, der har været rettet mod hende om inhabilitet og en for tæt relation med den afskedigede borgmester Jacob Bjerregaard (S).

Tidligere politichef risikerer flere års fængsel

Også i politiet har der været en del bevågenhed om en speget sag. Står det til politiets anklagemyndighed, skal den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen nemlig i fængsel.

Ifølge anklageskriftet, som BT har fået aktindsigt i, har Bettina Jensen fra 2012 til 2015 ”uberettiget modtaget, fordret eller ladet sig tilsige en gave eller anden fordel fra" en af de veninder, hvis firma i samme periode leverede konsulentydelser til Rigspolitiet.

Bettina Jensen blev fyret fra Rigspolitiet i 2017, efter det kom det frem, hvordan hun havde hyret to veninder til at udføre konsulentarbejde for adskillige millioner kroner. Samme år anmeldte Rigspolitiet hende for bestikkelse.

To veteraner vender tilbage til dansk fodbold

Det hele skal dog ikke handle om smitte, terror, bortvisninger og bestikkelse i dette overblik, så vi runder af med en nyhed fra sportens verden.

Her kunne man nemlig i dag fortælle, at landsholdsveteranerne Daniel Agger og Lars Jacobsen vender tilbage til dansk fodbold. I denne omgang som henholdsvis cheftræner og assistenttræner for 1. divisionsklubben HB Køge, som har ambitioner om at spille i den danske Superliga inden længe.

- Vi har vidst i mange år, at vi er et team. Vi har arbejdet på vores konstellation i mange år, siger Daniel Agger på et pressemøde.

Det nye trænerteam tæller i alt 156 landskampe. Agger og Jacobsen spillede sammen på landsholdet fra 2006 til 2015.

***

Og så har vi ikke mere at fortælle i dag.

Dagens overblik vender tilbage efter påske.

Hvis du drømmer om at rejse til Færøerne, får du nu en gylden mulighed.

Fra 1. april kan færdigvaccinerede danskere rejse til Færøerne uden at skulle i karantæne, og det fejrer turistselskabet Visit Faroe Islands ved at udlodde gratis envejsbilletter med fly eller færge til 1000 danskere.

Det eneste krav er, at man skal kunne dokumentere, at man har fået andet vaccinestik.

- Alle danskere trænger sikkert til en oplevelse efter denne specielle tid, og alle er selvfølgelig også velkomne. Men sundhedspersonale og ældre, som primært er dem, der er vaccinerede og også har taget et stort slæb det seneste år, får muligheden først, skriver Guðrið Højgaard, direktør hos Visit Faroe Islands, i en pressemeddelelse.

Onsdag er 373.611 danskere færdigvaccinerede. Det svarer til 6,4 procent af befolkningen, som kan gøre brug af tilbuddet om en gratis billet til Færøerne.

Turistbranchen i knæ

Visit Faroe Islands håber, at tilbuddet vil få flere danskere til at rejse til Færøerne og sætte skub i en hårdt ramt turistbranche.

Turisme spiller nemlig en stor rolle i den færøske økonomi, og på sigt skal turister udgøre en endnu større andel af økonomien i det lille øland.

I 2016 var der omkring 160.000 overnatninger, og siden da har turismen på Færøerne haft vokseværk – lige indtil coronapandemien brød ud.

Over hele verden lider turismeindustrien, og derfor er flere – ligesom Visit Faroe Islands – begyndt at tænke kreativt.

Tirsdag åbnede turistorganisationen SydKystDanmark for en gratis sommerferie – inklusiv lommepenge – på cykel, i vandrestøvler eller med elbil til nogle af Sydsjællands største attraktioner og med gode madoplevelser undervejs for fire heldige familier.

Det eneste krav er, at familierne skal dele billeder fra deres ferie og stå til rådighed for turistorganisationens medarbejdere.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at cirka hver tredje krone, hotel- og restaurationsbranchens tjente i 2019, forsvandt i 2020 som følge af coronakrisen.

For kultur- og fritidsbranchen var det endnu mere, og tilsammen var de to sektorer afgørende for den økonomiske skade, som den danske økonomi tog som følge af krisen sidste år.

Minimal smitte på Færøerne

Selvom den færøske oplevelsesøkonomi har det svært, har Færøerne generelt klaret sig godt gennem coronapandemien.

Der er kun registreret ganske få tilfælde med coronavirus siden midten af januar og kun et enkelt dødsfald under hele pandemien.

Det skyldes først og fremmest, at Færøerne består af øer, som er isoleret fra resten af verden, og dermed har man kunnet holde smitten på et lavt niveau. Samme tendens ses i blandt andet New Zealand og Australien.

Færingerne er desuden blevet massetestet, og der har været stort fokus på smitteopsporing hele vejen igennem.

Som resultat af det er Færøerne et af de steder, der har været lukket ned i kortest tid. Kun fem uger i foråret 2020 var der stramme restriktioner, hvor blandt andet caféer og restauranter var lukket.

Siden har livet på Færøerne været mere eller mindre normalt, og nu er færingerne klar til at byde danskerne velkommen.

Hvis man ikke er færdigvaccineret ved indrejse, tilskriver de færøske myndigheder, at man skal i karantæne i seks dage efter ankomst og tage en coronatest på sjettedagen.

Partierne bag genåbningsaftalen er nået til enighed om en delaftale, der automatisk vil indføre restriktioner i kommuner, hvis det testkorrigerede incidenstal kommer over 200.

Det oplyser flere af partierne til TV 2. Alle partier undtagen Nye Borgerlige er en del af genåbningsaftalen. Partierne er blevet enige om, at en konkret model skal træde i kraft senest 12. april.

Som led i aftalen vil der også være mulighed for automatiske nedlukninger helt ned på sogneniveau, hvis et sogn har et incidenstal over 400 per uge, der er registreret flere end 20 smittetilfælde i alt de seneste syv dage, og positivprocenten er på 2 procent eller mere.

- Det her giver mulighed for at forebygge noget mere, og også tage nogle initiativer på et tidligt tidspunkt, så man måske undgår at ramme den blodrøde kurve, siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen fra SF til TV 2.

Butikker kan også lukke

Med aftalen lægges der op til, at de enkelte kommuner får nogle flere beføjelser og forpligtelser til at lukke eksempelvis skoler og daginstitutioner, hvis det testkorrigerede incidenstal er over 200. Efterskoler og højskoler undtages for nedlukning, men elever opfordres til at blive på skolerne, lyder det i aftalen. Nedlukningen kan ophæves, når sognet eller kommunen er under niveauet i en uge i træk, fremgår det af aftalen.

Der lægges også op til, at liberale erhverv, videregående uddannelser, storcentre, indkøbscentre og butikker lukker ved så høje incidenstal, men de beslutninger træffes fortsat af det ansvarlige ministerium og epidemikommissionen.

Ifølge Kirsten Normann Andersen vil det formentlig blive "en formsag", at butikker og lignende også lukker ned, hvis smitten kommer ud af kontrol.

- Det giver rigtig god mening, at det er det her man satser på, fremfor at skulle lukke hele landet ned igen, siger hun.

Hos Enhedslisten siger sundhedsordfører Peder Hvelplund, at aftalen skal sikre, at kommunerne får flere værktøjer til at håndtere lokale udbrud.

- Det er vores værn imod en større nedlukning, for det giver muligheden for, at man kan sætte ind hurtigt og effektivt, hvis vi oplever lokale udbrud med eksponentiel stigning. Det er helt afgørende, at vi kan gribe ind hurtigt, siger han.

Af aftalen fremgår det også, at det er Statens Serum Institut, der kommer til at fastlægge grænsen for, hvornår incidenstallet er for højt i en kommune eller i et sogn. Lige nu er vurderingen et testkorrigeret incidenstal på 200 for kommuner og 400 for de enkelte sogn. Du kan finde dit sogn ved at gå ind på sogn.dk.

Bred aftale om genåbning

Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik 22. marts en aftale om en langsigtet genåbningsplan for Danmark.

Som et led i aftalen åbner liberale erhverv som for eksempel frisører igen 6. april med krav om negativ coronatest.

Der indføres også et krav om et coronapas, der viser, om man er vaccineret eller har en negativ coronatest. Børn er undtaget kravet om at vise coronapas.

Fra slutningen af marts vil appen 'MinSundhed' fungere som et funktionelt, men simpelt coronapas. Ved udgangen af maj forventes en mere avanceret og brugervenlig app at blive lanceret.

Herefter vil samfundet åbnes med 14 dages interval, lyder det i aftaleteksten.

Genåbningen af de liberale erhverv i fem kommuner udskydes på grund af stigende smitte.

Det drejer sig om Ishøj, Brøndby, Halsnæs, Fredensborg og Gladsaxe, hvor de liberale erhverv udskydes foreløbigt til og med 11. april 2021.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

I landets andre kommuner får de liberale erhverv lov til at genåbne 6. april.

Ud over frisører og tatovører dækker liberale erhverv over spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker, solarier og kørecentre.

Vil foretage ny vurdering

Det er Epidemikommissionen, der har rådgivet regeringen om at udskyde genåbningen i de fem kommuner på baggrund af stigende smitte med covid-19.

- Epidemikommissionen har i sin vurdering blandt andet lagt vægt på, at de fem kommuner 30. marts 2021 har en testkorrigeret incidens den seneste uge på over 150, lyder det i pressemeddelelsen.

Incidenstallet beskriver, hvor mange smittede der har været per 100.000 indbyggere i et område inden for de seneste syv dage.

Epidemikommissionen vil foretage en ny vurdering frem mod 11. april 2021.

Har ingen forklaring

I Ishøj er borgmester Ole Bjørstorp, Ishøjlisten, ærgerlig over, at de liberale erhverv ikke får lov til at åbne.

- De havde gjort meget for at være helt klar til 6. april og havde glædet sig, siger han til TV 2.

Ishøj er landets hårdest ramte kommune med en incidens på 381 i de seneste syv dage. Borgmesteren har ingen forklaring på, hvorfor man ikke kan holde smitten nede.

- Vi gør, hvad vi kan. Vi har sat alle mulige foranstaltninger i gang, men det nedbringer desværre ikke smitten i øjeblikket, siger Ole Bjørstorp.

- Jeg kan ikke forklare det. Vi har prøvet alt muligt, blandt andet at samarbejde med boligforeninger og etniske foreninger for at få smitten ned, men det er ikke lykkedes, siger borgmesteren.

Ole Bjørstorp håber på, at vaccinationerne kan "redde situationen i løbet af nogle uger."

'Hovedrystende'

Hos brancheorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, vækker beslutningen om udskydelsen ikke begejstring.

- Jeg synes, det er hovedrystende. Jeg kan slet ikke se nogen rød tråd for erhvervslivet i den linje, der bliver ført fra regeringen, siger foreningens direktør, Jakob Brandt.

Han peger på, at man ved at opretholde lukningen "undergraver coronapasset."

- Vi har jo fået at vide, at coronapasset skal forhindre spredning af sygdommen, så hvorfor ikke bare holde på kravet om coronapas i de kommuner med høj smitte i stedet for at lukke dem ned?

Jakob Brandt tror, at folk vil tage til nabokommunen for at blive klippet i stedet.

- Det betyder, at hårdt pressede erhverv, som har været lukket i måneder, vil se kunder forsvinde til nabokommune og en konkurrent der. Det er den sikre vej ud i en konkurs, siger han.

Genåbningsplanen

Den seneste genåbningsplan, der blandt andet åbner liberale erhverv 6. april, blev indgået i sidste uge af regeringen med alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige.

Genåbningen vil ske i intervaller af to uger.

Efter påske kan elever i 5. til 8. klasse og studerende på videregående uddannelser vende tilbage.

Herefter åbnes der yderligere med to ugers intervaller. De næste i rækken er indkøbscentre, museer og biblioteker samt udendørs servering på restauranter.

Herefter kommer blandt andet genåbning af biografer og indendørs servering.

Den sidste store etape i genåbningen ligger ifølge aftalen 21. maj, hvor der bliver åbnet for blandt andet daghøjskoler og aftenskoler.

Se en oversigt over genåbningsplanen her.

I alt er 10 smittet med den brasilianske variant (P1), mens 48 er ramt af den sydafrikanske (B1351).

Yderligere 46 er under mistanke for at være smittet med en af varianterne. Det viser onsdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI). Og senest blev der på Østerbro i København tirsdag konstateret smitte med en af de særlige coronatyper.

Varianternes indtog foruroliger professor og epidemiolog Lone Simonsen fra Roskilde Universitet.

- Vi skal bestemt være bekymrede over dem. Jeg synes, de får den britiske variant til at se venlig ud, siger hun.

Den britiske udgave af coronavirus B117 udgør omkring 93 procent af smittetilfældene i Danmark.

Og mens danskerne udvikler antistoffer mod både den og den oprindelige coronavariant igennem smitte og vacciner, kan de nye udgaver true den immunitet, forklarer hun.

Hun henviser blandt andet til skrækeksemplet i den brasilianske by Manaus, hvor befolkningen blev ramt af en ny smittebølge, selvom 70 procent af indbyggerne allerede havde antistoffer efter en overstået første bølge.

- Det viser, hvordan den brasilianske variant bare var fuldstændig ligeglad med, at der i princippet var flokimmunitet, siger hun.

Her kan du læse et overblik over, hvad vi ved om de forskellige coronavarianter.

Smitteopsporing vinder os tid, inden nye varianter overtager

Onsdag morgen meddelte Styrelsen for Patientsikkerhed, at man på Østerbro har igangsat massiv smitteopsporing efter fund af den særlige smitte.

- Vi foretager en intensiveret smitteopsporing for alle tilfælde af særlige varianter, hvilket blandt andet indbefatter opsporing af nære kontakters nære kontakter med henblik på test og isolation, siger Bente Møller til TV 2.

Det er præcis hvad der skal til, mener Lone Simonsen.

Hun understreger, at vores vacciner i Danmark beskytter fint mod den britiske variant. Men vi mangler endnu viden om, hvordan vores vacciner beskytter mod de sydafrikanske og brasilianske.

- Vi skal ikke overmandes af de nye varianter, før vi er klar og har udviklet opdaterede vacciner, der beskytter mod dem. Og intens smitteopsporing giver en god chance for at få stoppet smittekæderne, inden de breder sig, siger hun.

- Det vinder os tid.

Den britiske, sydafrikanske og brasilianske er alle bekymrende

Det kan måske være svært at finde hoved og hale i de mange forskellige coronavarianter.

Derfor har WHO lavet kategorien "bekymrende varianter" til dem, der udgør en trussel mod sundheden.

Lige nu gælder det den britiske, den sydafrikanske og den brasilianske. Altså de tre varianter, der er konstateret i Danmark.

"Mærkeligt" stort fokus på de nye varianter

Netop det faktum skal vi huske, mener Mads Albertsen. Han er professor i biovidenskab på Aalborg Universitet og leder det forskerhold, der sekventerer alle landets positive coronaprøver og dermed kortlægger mutationerne.

Mads Albertsen mener, at det store fokus på de sydafrikanske og brasilianske varianter er ”mærkeligt”.

- Man glemmer lidt, at vi har tre meget bekymrende varianter, og den ene, B117, er over det hele. Det må ikke blive en sovepude, at vi vænner os til den, siger han.

Bruger vi kræfterne rigtigt?

Professoren mener ligesom Lone Simonsen, at der er bekymrende eksempler på, at de sydafrikanske og brasilianske udgaver har ramt personer, som allerede har været smittet.

Men ifølge ham har vi stadig så begrænsede informationer om de to varianter, at "nummer ét bekymring" bør være den britiske.

- I forhold til den har vi god data på, at den er mere smitsom end den oprindelige coronavirus, medfører flere hospitalsindlæggelser og måske endda højere dødelighed, siger han.

Mads Albertsen mener, det er et spørgsmål om at bruge landets ressourcer bedst muligt.

- Man bør overveje, om kræfterne på smitteopsporing af de få varianter kunne bruges mere generelt på at få det samlede antal af smittede ned, siger han.