Der er meldt om 258 alvorlige tilfælde af blodpropper og 45 dødsfald blandt personer, der har fået AstraZenecas coronavaccine.

30 af disse dødsfald er sket i EU- og EØS-landene, hvor der i alt er givet over 5,5 millioner vaccinationer med AstraZenecas vaccine.

Det viser en nylig rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Det er ikke bevist, at vaccinen er årsag til de alvorlige blodpropper og dødsfald, der er konstateret, skriver EMA i en pressemeddelelse.

- Men det er muligt, og videre analyse fortsætter, skriver EMA.

Ifølge rapporten er de 30 dødsfald i EU- og EØS-landene fordelt på følgende lande:

Tyskland (6) Sverige (5) Østrig (5) Irland (2) Frankrig (2) Danmark, Norge, Italien, Finland, Kroatien, Letland, Cypern, Estland, Grækenland, Tjekkiet (1)

Kønsfordelingen på de afdøde er 19 kvinder og 11 mænd.

Ingen bestemte risikofaktorer

De 45 dødsfald og 258 alvorlige tilfælde af blodpropper skal ses på baggrund af, at der i EU- og EØS-landene frem til 11. marts er givet over 5,5 millioner vaccinationer med AstraZenecas vaccine i alt.

I Storbritannien - der ikke længere er en del af EU - var der til og med februar givet knap ti millioner vaccinationer med AstraZenecas vaccine.

Agenturets gennemgang af dødsfaldene og de alvorlige bivirkninger har indtil videre ikke peget på nogen bestemte risikofaktorer såsom alder, køn eller tidligere tilfælde af blodpropper.

Rapporten er dateret 24. marts, men blev offentliggjort onsdag.

Fordele opvejer risici

I rapporten gentager EMA, at fordelene ved AstraZenecas vaccine opvejer de risici, der er for alvorlige bivirkninger.

Det var også den konklusion, EMA-direktør Emer Cooke fastslog på et pressemøde tidligere på måneden. Her betegnede hun vaccinen fra AstraZeneca som "sikker og effektiv".

EMA's sikkerhedskomité mødes onsdag.

Mindst 13 lande, herunder Danmark, har suspenderet brugen af AstraZenecas vaccine. Mange af dem har understreget, at det skete ud fra et forsigtighedsprincip.

På Østerbro i København blev der tirsdag konstateret enkelte tilfælde af smitte med enten den brasilianske eller den sydafrikanske variant. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvor mange tilfælde der er tale om, eller præcis hvor de er fundet, vil styrelsen ikke oplyse af hensyn til de smittede. Men der er iværksat intensiveret smitteopsporing, hvor selv de smittedes nære kontakters nære kontakter bliver kontaktet.

Hvorfor frygter myndighederne de varianter så meget?

Ifølge læge og tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen er der især tre årsager.

1. De er mere smitsomme

Indtil for ikke så længe siden var det primært den britiske variant, B117, der dominerede diskussionerne om coronavirus. Nu er det den dominerende variant i Danmark.

Og ifølge Nils Strandberg Pedersen er den variant et godt sted at starte, når man diskuterer de forskellige varianter, fordi den grundlæggende ligner både den sydafrikanske og den brasilianske variant.

Den britiske variant er omkring 50 procent mere smitsom og forårsager derfor formentlig flere indlæggelser, siger Nils Strandberg Pedersen. Desuden ser man flere børn, der bliver smittet og smitter videre.

- Der gælder formentlig det samme for den sydafrikanske og den brasilianske variant, siger han og er dermed på linje med de danske myndigheder, der vurderer, at de to varianter er særligt smitsomme.

2. Nedsat beskyttelse fra vacciner

Den sydafrikanske variant med navnet B1351 har en mutation, der gør, at vaccinerne ikke beskytter så godt mod smitte, lyder det fra Nils Strandberg Pedersen.

RNA-vacciner som Modernas og Pfizers giver en nogenlunde god beskyttelse mod varianten, men en såkaldt vektorbaseret vaccine som AstraZenecas virker ikke helt så godt mod varianten, siger lægen.

I Sydafrika er man for eksempel helt holdt op med at vaccinere med AstraZenecas vaccine, da et studie i februar viste, at den gav ringere beskyttelse mod infektion.

- AstraZeneca giver muligvis beskyttelse mod alvorlig sygdom, men den dækker måske ikke så godt mod milde tilfælde, siger Nils Strandberg Pedersen.

10. januar var dagen, hvor det første smittetilfælde med den sydafrikanske variant dukkede op i Danmark. Der har været 48 tilfælde siden.

3. Man kan blive smittet igen

Ligesom den sydafrikanske har den brasilianske variant en mutation, som studier har forbundet med en nedsat følsomhed over for antistoffer og dermed vacciner. Men det er ikke det eneste bekymrende:

- Det ser ud til, at man kan blive smittet igen, som man ser i Brasilien i øjeblikket, siger Nils Strandberg Pedersen.

I byen Manaus i Brasilien, som man mener er ophavssted til varianten, har en anden bølge skyllet ind over området.

Brasilianerne i området troede, at de havde opnået flokimmunitet, fordi de var så hårdt ramt sidst. Men det havde de ikke, opdagede de, da tidligere smittede personer begyndte at blive testet positive igen.

Nu er hospitalerne igen fyldt til bristepunktet, ligesom de var sidste år.

Det første smittetilfælde med den brasilianske variant blev konstateret 3. marts. Der er sidenhen fundet ni andre smittetilfælde i Danmark.

Vacciner mod de nye varianter på vej

Selvom ikke alle vaccinerne virker lige godt på alle varianter, skal man ikke fortvivle, siger den tidligere direktør for Statens Serum Institut.

Der er nemlig vacciner på vej, der er målrettet bestemte varianter, der bygger på dem, vi allerede har.

- Nu skal de afprøves, og så kan de være klar. Jeg vil tro, at de kan være klar i løbet af ganske få måneder, siger Nils Strandberg Pedersen.

Kan den brasilianske eller den sydafrikanske variant blive dominerende i Danmark, som vi har set med den britiske?

- Det kan man ikke udelukke. Det er den på vej til at blive i Brasilien, og i Sydafrika er den sydafrikanske variant også dominerende. Det er derfor, vi prøver at bekæmpe det så effektivt, siger Nils Strandberg.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at man i løbet af de kommende dage finder ud af, hvilken virusvariant der er på spil på Østerbro.

Det seneste døgn er 701 registreret smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Samtidigt har to personer mistet livet med virussen.

Antallet af indlæggelser falder med otte personer til 218. 43 af dem er indlagt på intensivafdelinger, og blandt dem er 21 lagt i respirator.

Antallet af indlæggelser er faldet med knap 80 procent, siden at hospitalerne var mest belastede med coronavirus i starten af januar.

Camilla Foged, der er professor ved Institut for Farmaci på Københavns Universitet og forsker i vaccinedesign, at det virker til fortsat at være stabilt.

- Antallet af smittede virker til at være konstant. Antallet af indlagte virker også til at være konstant, siger hun.

De positive prøver er fundet blandt 177.638 test. Det giver en positivprocent på 0,39.

Hver ottende i gang med vaccinationsprogrammet

Samlet har 730.827 danskere nu fået første vaccinestik. Det svarer til 12,5 procent af befolkningen - eller hver ottende.

Ud af den gruppe er lidt over halvdelen - svarende til 379.555 - færdigvaccineret med to stik. Det svarer til 6,5 procent af befolkningen.

Camilla Foged hæfter sig ved, at det stadig kun er 6,5 procent af danskere, der er færdigvaccinerede.

- Der er stadig et stykke vej igen, og vi skal huske at blive testet og holde afstand. Vi er stadig på et kritisk punkt, for der er først fuld beskyttelse, når man har været færdigvaccineret i 14 dage, siger hun.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle over 16 år, der vil vaccineres, vil have fået tilbudt vaccination 25. juli.

Først var hun succesfuld S.O.A.P.-sangerinde og popstjerne. Så populær influencer med omkring 90.000 følgere. I dag er hun en af landets største kritikere af regeringens håndtering af coronakrisen.

Men hvordan er det gået til, at Saszeline Dreyer, tidligere Saseline Sørensen, er blevet så vred over landets coronapolitik, at hun til demonstration foran Christiansborg har advaret mod det ”dystopiske overvågnings- og kontrolsamfund”, hun mener, vi nærmer os i Danmark?

Og hvorfor er den tidligere popstjerne så indædt en modstander af vacciner?

TV 2 har mødt hende i programmet 'Bramfri', hvor vi går tæt på de mennesker, som fylder i det danske nyhedsbillede.

Danmark på vej mod et kommunistisk Kina-styre

I sit hjem har Saszeline Dreyer ild i pejsen, lilla krystaller og bløde tæpper, som hun sidder på, når hun mediterer. Tilværelsen som influencer blev i efteråret ufrivilligt sat på pause, og hun er nu ved at uddanne sig til psykoterapeut, meditationslærer og traumeterapeut.

Men den bløde stemmeføring, som hun bruger, når hun taler om velvære, selvudvikling og meditation, bliver hurtigt mere fast, når snakken falder på regeringens coronahåndtering.

Hun føler, at der er noget, som bliver holdt skjult for den danske befolkning. At vi ikke længere har et frit samfund.

- Danmark er mere og mere begyndt at ligne et kommunistisk Kina-styre. Vi skal kontrolleres og overvåges. Men det kan sgu da ikke være rigtigt, at vi kun må høre ét narrativ og én vinkel, siger hun.

Vil gerne smittes

I september lukkede Instagram for Saszeline Dreyers konto, og en af grundene var, at hendes opslag indeholdt kontroversielle påstande med falske oplysninger.

Eksempelvis hævdede hun til sine omkring 90.000 følgere, at man kan risikere at få fødevareallergi ved at blive vaccineret. Hun luftede også idéen om, at nogle ønsker at putte en mikrochip i coronavaccinen, så de kan kontrollere befolkninger.

Det er ikke, fordi Saszeline Dreyer betvivler, at den smitsomme virus findes. Hun tror bare ikke, at ”det er så farligt, som regeringen gør det til”.

Selv kender hun efter eget udsagn omkring 30 mennesker, der har været smittet, og hun beskriver deres forløb som piece of cake. Også derfor er Saszeline Dreyer på jagt efter selv at få sygdommen.

Tre gange har hun med fuldt overlæg tilbragt tid sammen med smittede.

- Jeg vil gerne have antistofferne naturligt i stedet for at skulle have vaccinen, siger hun og tilføjer, at hun tror på, at det gør hende mere modstandsdygtig. Eksempelvis over for mutationer.

På samme måde ønsker Saszeline Dreyer ikke for sine to børn, at de skal vaccineres. Faktisk er hendes børn drivkraften i hele hendes coronakamp, fortæller hun, og hun kalder vaccinerne for det største eksperiment, der nogensinde er blevet lavet i verden.

- Det skal mine børn overhovedet ikke have stukket ind i deres arme, siger hun.

Ikke bedre stillet med smitte end vaccine

Susanne Dam Poulsen er professor og overlæge ved Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet og en del af et stort dansk studie, der netop nu tester effekten af coronavacciner.

- På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at man skulle være bedre stillet i forhold til immunitet ved at lade sig smitte med covid-19 sammenlignet med at blive vaccineret, siger hun.

Hun henviser til et nyt studie fra Statens Serum Institut, der viser, at personer smittet med coronavirus under første bølge har 80 procent beskyttelse mod at blive smittet igen under anden bølge. Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna har omkring 95 procents effekt.

Studiet og vaccine-effektiviteten kan ikke sammenlignes direkte, men kan alligevel pege i retning af, at vaccinerne er meget effektive mod fremtidig smitte.

Susanne Dam Poulsen påpeger også, at ingen studier endnu har kunnet følge vaccinerede personer i mange måneder. Derfor mangler der stadig skråsikre resultater for, hvor længe og hvor meget man er beskyttet efter vaccine.

En til to vacciner årligt

I forhold til fremtidige coronavirusmutationer kan der være nedsat beskyttelse både efter vaccine og smitte. For de vacciner, vi har i dag, er udviklet til at ramme den oprindelige coronavirus. Og på samme måde danner man primært beskyttelse mod den virus, man har været udsat for, når man bliver smittet.

- Men firmaerne er i gang med at justere deres vacciner, så de rammer mutanterne endnu bedre, siger Susanne Dam Poulsen.

Professoren forestiller sig et scenarie, hvor vi skal vaccineres en gang eller to om året, i takt med at coronavirus ændrer sig.

- Jeg tror bestemt ikke, at idéen holder om bare at lade sig smitte og så gå fri, siger hun og minder derudover om risikoen for at blive alvorligt syg, få senfølger og at smitte andre.

Behandler en rask befolkning som syge

Blev magtens tøjler givet til Saszeline Dreyer, er der ingen tvivl om, at vores samfund igen ville blive åbnet. Med det samme.

Folk befinder sig ifølge hende i en ”massepsykose”, og hun mener, at regeringen ”ødelægger hele samfundets økonomi”, når ressourcerne eksempelvis bliver brugt på massiv smitteopsporing og omfattende teststrategi.

- Jeg tror, at vi er rigtig mange, der er enige om, at vi bør bruge pengene på at beskytte folk i risikogruppen i stedet for at behandle en rask befolkning som syge, siger hun.

- Jeg læser nogle helt andre medier

I samme ombæring kalder Saszeline Dreyer det ”interessant”, at regeringen og myndighederne står på mål for, at alle skal vaccineres.

- Hvis du kigger tilbage i historien og læser lidt op på tingene, ved du jo godt, at medicinalindustrien er fuldstændig infiltreret i vores regering, siger hun.

Hvordan det?

- Der er kommet en masse love og krav til vores vaccineprogram. Det er blevet sådan, at befolkningen ser vaccinen som noget, vi skal have som medicin for at leve. Sådan er det altså ikke.

Men data siger jo, at coronavirus er op til fem gange så mere dødelig end influenza?

- Hvor ser du det? Det er ikke de data, jeg læser. Jeg slår ikke op på Ekstra Bladet og B.T. og læser skræmmekampagnerne. Jeg læser nogle helt andre medier, siger hun.

At corona skulle være fem gange så dødeligt som influenza er en konklusion fra et hold af forskere fra danske hospitaler og universiteter, som flere danske medier har beskrevet. Herunder TV 2.

I skrivende stund er der ifølge John Hopkins University omkring 2,8 millioner døde på verdensplan med coronavirus

Uenig i toårig fængselsdom til demonstrant

Saszeline Dreyer er ikke ene om at sætte spørgsmålstegn ved dele af politikerne og myndighedernes krisehåndtering, og især debatten om dobbeltstraf for coronarelaterede forbrydelser er i marts blusset op.

Særlig stor opmærksomhed fik det, da en 30-årig kvinde fik to års fængsel for til en Men In Black-demonstration at opfordre til at "smadre byen på en ikke-voldelig måde".

Ifølge Saszeline Dreyer står kvindens udtalelser på ingen måde mål fængselsdommen. Men straffen har sat sig i den 38-årige mor til to:

- Det kunne lige så vel have været mig, der blev hentet og sat i spjældet, siger Saszeline Dreyer.

Se 'Bramfri' på TV 2 PLAY.

Vaccinen fra Pfizer/BioNTech har i et forsøg med børn i alderen 12-15 år vist en effekt på 100 procent i forhold til at beskytte mod coronavirus.

Det oplyser Pfizer i en pressemeddelelse.

Selskaberne vil bruge de resultater til at ansøge om at kunne få lov til at give vaccinen til børn ned til 12 år.

I dag er vaccinen godkendt til personer fra 16 år og op. Pfizer/BioNTech planlægger at ansøge om at udvide aldersgruppen med børn i alderen 12-15 år.

Det er henholdsvis den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som skal vurdere, om de vil udvide brugen af vaccinen. Ansøgningerne vil blive sendt "hurtigst muligt".

Sundhedsstyrelsen skal give grønt lys

Pfizer/BioNTech håber at kunne få godkendt brugen af vaccinen til børn inden skolestart efter sommerferien.

Selv om Pfizer/BioNTech skulle få grønt lys til at give vaccinen til børn ned til 12 år, er det ikke sikkert, at vaccinen også ender med at blive tilbudt til børn.

I Danmark vil det være op til Sundhedsstyrelsen at vurdere, om man vil tilbyde vaccinen til børn.

I det pågældende forsøg med vaccinen deltog 2260 børn i alderen 12 til 15 år, hvor omkring halvdelen har fået vaccinen og halvdelen har fået placebo.

I placebogruppen var der 18 tilfælde, hvor børn blev syge med coronavirus, mens der ikke var nogen i gruppen, der fik vaccinen.

På den baggrund vurderes vaccinen at have en effekt på 100 procent i forhold til at beskytte mod coronavirus.

Pfizer/BioNTech er også i gang med at teste vaccinen på børn mellem seks måneder og 11 år.

Her er selskaberne ikke så langt, at der endnu er rapporteret resultater omkring vaccinens effekt for børn i den aldersgruppe.

Mistanken om en mulig forbindelse mellem blodpropper og AstraZeneca-vaccinen har sat sig i danskerne.

I en måling fra Megafon foretaget for TV 2 og Politiken svarer hver tredje, at de vil sige nej tak til vaccinen fra AstraZeneca, hvis de får den tilbudt.

Vaccinen har været sat på pause i Danmark siden 11. marts, mens man undersøger, om den kan være skyld i alvorlige, sjældne bivirkninger. Det er endnu uafklaret, om der er en sammenhæng.

Først blev den pauseret i to uger, og siden er pausen blevet forlænget til og med uge 15.

Flere andre lande har også sat vaccination med AstraZeneca – som netop har skiftet navn til Vaxzevria - på pause.

Én af dem, der vil takke nej, er 71-årige Kirsten Langer fra Holte. Hun har tidligere haft en blodprop og vil ikke risikere endnu én.

- Jeg har ellers glædet mig som et lille barn til, at vaccinen skulle komme til landet – og talt dagene til, at det blev min tur, siger hun.

I målingen svarer 52 procent, at de vil sige ja tak til tilbuddet om en vaccine med AstraZeneca.

15 procent er uafklarede.

EMA - Det Europæiske Lægemiddelagentur - vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici.

Her kan du møde fem danskere, der forholder sig til, om de vil takke ja eller nej til en vaccine fra AstraZeneca.

- Jeg har ikke lyst til at få en blodprop i hjernen

Lars Jenfort, 47 år, Dragør, servicemontør

Jeg siger nej tak. Jeg har ikke lyst til at få en blodprop i hjernen. Så vil jeg hellere have corona. Jeg er jo rimelig sund og rask, så det bliver nok et forløb, som de fleste kommer godt igennem.

Hvis jeg bliver tilbudt en af de andre, for eksempel Pfizer, så siger jeg ja. Jeg vil helt sikkert gerne vaccineres. Det er der ikke nogen tvivl om, så vi kan få stoppet alt det her ballade. Men jeg vil hellere vente lidt længere, og så få en anden vaccine. Jeg har ikke nogen generel mistillid til vacciner. Jeg har fået flere, og mine børn følger vaccinationsprogrammet.

Vil du kunne ændre holdning, hvis myndighederne efter den nuværende pause konstaterer, at vaccinen er sikker?

Det vil de i hvert fald skulle dokumentere rimelig godt. Hvis du tilbød mig den her og nu, ville jeg sige nej tak, men man er jo aldrig helt urokkelig.

- Jeg er ikke bange for blodpropper overhovedet

Pernille de Neergaard, 54 år, Borup, handicaprideinstruktør

Jeg vil til enhver tid sige ja tak til AstraZeneca-vaccinen, da jeg har fået det første stik uden særlige bivirkninger bortset fra lidt træthed.

Jeg arbejder som rideinstruktør for handicappede, og for en del af dem er det først sikkert, at de kommer hos os, når enten de eller vi er færdigvaccinerede. Derfor vil jeg bare gerne have det overstået, så man kan komme videre.

Jeg tænker da over historierne om blodpropper, men det er ikke noget, jeg er bange for overhovedet. Jeg arbejder med mange, der har fået en erhvervet hjerneskade ved blodprop eller blødning i hjernen, så det kan jo ramme én alligevel.

Jeg trænger til, at vi ikke hele tiden skal gå og kigge skævt til hinanden og minde hinanden om at spritte af og holde afstand. Fordi jeg har med mennesker at gøre, som trænger til, at jeg kan kramme dem, og som ikke kan forstå barrieren mellem os, så trænger jeg til at kunne sige: Fanden heller, så får du et knus!

- Corona er mere farligt for mig

Jens Bo Nielsen, 58 år, Dragør

Jeg har fået det første stik, lige inden det blev lukket ned, fordi jeg er ansat i Region Hovedstaden.

Det har ikke påvirket mig synderligt. Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke får nummer to faktisk. Jeg ville helt sikkert have sagt ja til stik nummer to.

Jeg tror ikke, at jeg er i speciel risiko for at få en blodprop, og der er jo heller ikke ret mange blodpropper. Selvfølgelig er det alvorligt for dem, det sker for, men det er jo ikke endeligt påvist, at det har forbindelse til vaccinen. Opvejet mod risikoen for at få corona, ville jeg hellere løbe den lille risiko for at få en blodprop og være sikker på ikke at få corona.

Umiddelbart tænker jeg, at corona er mere farligt for mig, og samtidig ville jeg kunne smitte min ægtefælle. Hvis de ikke genoptager den, får jeg formentlig tilbudt en anden. Om jeg får nummer to af AstraZeneca eller to nye stik, er jeg lidt ligeglad med.

- Jeg har ikke lyst til endnu en blodprop

Kirsten Langer, 71 år, Holte, pensionist

Jeg har simpelthen mistet tilliden til AstraZeneca-vaccinen, fordi jeg er bange for blodpropper. Jeg mener ikke, at man skal benytte den i det videre forløb, medmindre der virkelig kan bringes evidens for, at der ikke er tale om en sammenhæng.

Jeg har ellers glædet mig som et lille barn til, at vaccinerne skulle komme til landet – og talt dagene til, at det blev min tur. Så jeg er på ingen måde modstander af vaccination og er udmærket klar over, at der ved alle vaccinationer findes bivirkninger.

Jeg har selv haft en blodprop, og min mand har haft en blodprop for nylig, og det har jeg ikke lyst til igen. Jeg er mere bange for blodpropper end for selve sygdommen efterhånden.

Det er min overbevisning, at AstraZeneca-vaccinen ikke skal tilbydes nogen som helst danskere, og specielt ikke til nogen, som tidligere har haft en blodprop. Personligt vil jeg hellere vente et stykke tid yderligere og benytte mig af et alternativt tilbud.

Vil din tillid kunne genoprettes, hvis myndighederne genoptager vaccinen og konstaterer, at der ikke er sammenhæng mellem vaccine og blodpropper?

Jeg synes, at det her år har vist, at vi måske ikke helt får den viden, som vi burde have. Jeg er bange for, at økonomien spiller en stor rolle, fordi vi ikke har råd til at gøre alt det, vi gør i øjeblikket, og så tager man måske lidt lettere på det. Jeg har nok mistet en del af tilliden til regeringen, som jeg ellers synes, startede vældigt godt op.

- Jeg er ikke imod vacciner generelt

Allan Hansen, 50 år, Nyborg, laborant

Jeg vil ikke sige ja til vaccinen. Jeg synes, at når der er alternativer på markedet, virker det åndssvagt at fortsætte med AstraZeneca. Selvom risikoen for blodprop er så lille, som den er, er det jo en temmelig permanent bivirkning, hvis man mister livet. Det er det ikke værd.

Jeg holder det op mod risikoen for at blive alvorligt syg af corona, hvilket forudsætter, at jeg bliver smittet først, og det kan jeg selv gøre noget ved. Når først vaccinen er sprøjtet ind i armen, er det ikke op til mig længere.

Jeg har ikke følt den her nedlukning som katastrofal for mig. Så hvis jeg skal vente et par måneder længere, overlever jeg nok.

Jeg er ikke imod vacciner generelt. Jeg har fået influenzavaccine, og mine børn følger vaccinationsprogrammet. Men bivirkningerne her er så alvorlige, og det vil jeg simpelthen ikke udsætte mig selv for.

Vil du kunne ændre holdning, hvis myndighederne efter den nuværende pause konstaterer, at vaccinen er sikker?

Nej. Hvis nogen stiller sig op og siger det, vil jeg antage, at det er af økonomiske årsager. Jeg er godt klar over, at det ville udsætte vaccinationsprogrammet og koste samfundet dyrt. Men det er risikoen ved, at det hele har skullet gå så hurtigt.

Tirsdag meddelte Tyskland, at 31 personer har fået alvorlige og sjældne blodpropper i hjernen efter at have modtaget vaccinen fra AstraZeneca.

Blandt dem er 29 kvinder, og de udgør derfor 93,5 procent af de tyske blodproptilfælde.

Men i det samlede tyske vaccinebillede er det kun to tredjedele af de personer, som er blevet vaccineret med AstraZeneca, der er kvinder.

Så hvorfor ser vi ikke flere mænd med et alvorligt sygdomsbillede? Er der blot tale om en statistisk tilfældighed, eller er tallene et udtryk for, at kvinder reagerer anderledes på vaccinen fra AstraZeneca end mænd?

Det har TV 2 spurgt to eksperter om.

For få oplysninger

Søren Risom Kristensen, der er ekspert i blodpropdannelse og klinisk professor ved Aalborg Universitet, vil ikke udelukke, at der er en sandsynlighed for, at kvinder har en anderledes og mere alvorlig reaktion på AstraZeneca-vaccinen.

- Ud fra de tyske tal, og hvad vi indtil videre ved om de andre lande, tror jeg på, at det er lidt mere end et tilfælde, siger han.

Professoren understreger dog, at der er tale om meget små tal lige nu, hvorfor det kræver yderligere oplysninger, før man kan udlede en sammenhæng.

Overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital Anne-Mette Hvas mener også, at der eksisterer for få oplysninger om de konkrete tilfælde til at kunne svare på spørgsmålet.

- Det er megasvært at sige på nuværende tidspunkt. I sig selv er det interessant at se på forholdet mellem mænd og kvinder, men tallene kan også være et udtryk for noget andet, siger hun.

Hun tilføjer, at det er vigtigt at have i baghovedet, at en stor del af de personer, der er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, er frontpersonale i sundhedsvæsenet, hvor der arbejder flest kvinder.

Blodpropperne minder om anden kendt tilstand

Blodpropperne opdaget hos personer, der har fået vaccinen fra AstraZeneca, har vist sig ikke bare at være almindelige blodpropper.

I stedet er der tale om en meget sjælden tilstand med risiko for ikke bare én, men en kaskade af blodpropper i alle kroppens organer.

Søren Risom Kristensen fortæller, at tilstanden minder meget om en i forvejen kendt tilstand HIT (heparininduceret trombocytopeni).

HIT er kendt for at udløse et særligt antistof i kroppen, som kan føre til flere blodpropper, et lavt antal af blodplader og blødninger.

Antistoffet er fundet i blodprøver fra indlagte patienter vaccineret med AstraZeneca i både Norge og Tyskland, og forskerne arbejder derfor ud fra teorien om, at antistoffet kendt fra HIT er det samme, som bliver udløst på grund af vaccinen.

Men ifølge Søren Risom Kristensen har der ikke været nogle indikationer på, at kvinder er i større risiko for at få HIT, og det mener han kan tale imod en mulig sammenhæng mellem kvinder og risikoen for at få et alvorligt sygdomsforløb efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen.

Kender til to kvindelige tilfælde i Danmark

I Danmark har AstraZeneca været sat på pause siden 11. marts. Pausen gælder til og med uge 15.

Lægemiddelstyrelsen har modtaget i alt ti indberetninger om blodpropper opstået efter vaccination med AstraZeneca.

Her kender man til kønnet i to af tilfældene, som begge har vist sig at være kvinder. Det drejer sig om en 60-årig kvinde, der er afgået ved døden, og en 30-årig kvinde ansat i Region Hovedstaden, som har været indlagt med alvorlige symptomer.

Kønnene på de resterende tilfælde er stadig ukendt. De alvorlige symptomer er endnu ikke påvist at stamme fra vaccinationen.

I Norge har man indtil videre opdaget seks tilfælde med alvorlige blodpropper. Der er kun blevet givet oplysninger på ét af tilfældene, som viste sig at være en 50-årig kvinde.

I Sverige er en kvinde i 60'erne også død efter at have været indlagt med en kombination af blodprop og blødninger. Hun er én ud af to rapporterede tilfælde.

De europæiske myndigheder er lige nu i gang med at undersøge, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige og sjældne blodpropper.

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har erklæret vaccinen for "effektiv og sikker" og anbefaler brugen af den. Det samme gør Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

De mulige bivirkninger ved AstraZeneca-vaccinen er ”yderst bekymrende”, mener man internt i både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Det skriver Berlingske på baggrund af et notat, avisen har fået aktindsigt i.

Notatet er udarbejdet af Lægemiddelstyrelsen med input fra Sundhedsstyrelsen og blev sendt til Sundhedsministeriet 10. marts – dagen før AstraZeneca-vaccinen blev sat på pause i Danmark.

- At der er set disse alvorlige og fatale bivirkninger hos ellers overvejende raske personer, som ikke umiddelbart er i den højeste risikogruppe for i øvrigt at få svær covid-19, er yderst bekymrende, står der blandt andet i notatet.

På den måde tegner der sig et billede af to styrelser, der er mere bekymrede, end man hidtil har givet udtryk for.

Men Lægemiddelstyrelsen mener, det er for sort-hvidt sat op.

Enhedschef i styrelsen Tanja Lund Erichsen forklarer til TV 2, at man stadig vurderer, at vaccinen er både sikker og effektiv mod covid-19.

- Vi er ikke bekymret for alle, der får AstraZeneca-vaccinen, men for den lille gruppe, som vi endnu ikke ved, hvem er, men som oplever et meget usædvanligt og alvorligt sygdomsbillede. Derfor reagerer vi, det er vores job som lægemiddelmyndighed. Det, vi har set, er usædvanligt og voldsomt, og de dygtigste forskere i verden kigger lige nu på, hvad der sker, og hvorfor det her usædvanlige sygdomsbillede opstår. Det kan ikke udelukkes, at der kan være en sammenhæng med vaccinen, siger hun.

Endnu ingen konklusion

Både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har offentligt kaldt AstraZeneca-vaccinen for sikker og effektiv.

Det er ud fra et forsigtighedsprincip, at den er på pause foreløbigt indtil 19. april, fordi der både i udlandet og i Danmark har været flere tilfælde og indberetninger om ellers raske og forholdsvis unge personer med et usædvanligt sygdomsforløb med lavt blodpladetal, blodpropper og blødninger.

Men det er endnu ikke konkluderet, at de sygdomsforløb skyldes vaccinen fra AstraZeneca.

"Overforsigtige"

Da Sundhedsstyrelsen 25. marts forlængede pausen, sagde direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde, at:

- Mange vil spørge, om vi er overforsigtige. Der vil jeg bare sige, at det kan man godt sige. Vi har lagt ekstra forsigtighedsprincipper ind.

I samme omgang sagde Tanja Lund Erichsen, at vaccinen fra et lægemiddelfagligt perspektiv er sikker. Men hun sagde også:

- Det kan ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og det usædvanlige sygdomsbillede med et lavt antal blodplader og blodpropper, sagde hun.

Den teori, man tror mest på

I notatet vurderer Lægemiddelstyrelsen, at det er sandsynligt, at vaccinen har udløst en ”uhensigtsmæssig inflammatorisk respons” – altså at kroppens eget system reagerer på vaccinen.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg fortæller til Berlingske, at formuleringen kan være et udtryk for den teori, man tror mest på, men hun understreger også, at intet er sikkert, så længe vaccinen stadig bliver undersøgt.

En lang række lande er bekymrede for, om eksperter har fået adgang til al data under kortlægningen af coronavirussens oprindelse under et besøg i Wuhan, Kina.

Men danske Peter Ben Embarek, der var leder af Verdenssundhedsorganisationens (WHO) hold af ti internationale eksperter som besøgte Wuhan i begyndelsen af 2021, mener ikke, at kritikken rammer plet.

Det siger han til TV 2.

- Vi har fået en meget bedre forståelse af, hvad der skete i Wuhan i december 2019 og dynamikken omkring starten af udbruddet af coronavirussen.

Det skyldes ikke mindst, hvilke produkter og dyr der blev solgt på det marked i Wuhan, hvor coronavirussens udspring menes at stamme fra, lyder det fra eksperten.

Som forskergruppe har vi fået lov til at forholde os til al den data, som det var muligt at få

Peter Ben Embarek, fødevaresikkerhedsekspert, WHO Uidentificeret mellemvært

Peter Ben Embarek mener, at konklusionen fra de 14 lande om forskerholdets arbejdsbetingelser i Kina er for hård.

- Vi fik adgang til en enorm mængde data af kineserne, som vi har analyseret. Ud fra dette har vi produceret en meget stor mængder resultater i en rapport. Det er mærkeligt, at man ikke sætter fokus på det, mener WHO's fødevareekspert.

Forskerne fra WHO, som blandt andet talte den danske professor og overlæge Thea Kølsen Fischer, har fået ny viden om, hvilke dyr på markedet i Wuhan, der kan tænkes at have været medvirkende til at starte den globale pandemi.

Coronavirussen menes – formentlig – at stamme fra en særlig flagermus, og at det via et andet dyr derefter er blevet overført til mennesker.

- Virussen fundet i flagermus har 96,2 procents lighed med det, vi finder i mennesker. Den forskel tyder på, at der stadig er en uidentificeret mellemvært, siger Thea Kølsen Fischer.

Ifølge forskerne kan mellemværten for eksempel være mink, kaniner eller skældyr.

Men det skal dog undersøges nærmere.

- Vi har under vores besøg fået virkelig interessant, ny viden, der kan bringe os tættere på et svar om oprindelsen af covid-19, siger Peter Ben Embarek.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder WHO-rapporten vigtig.

WHO-missionen har samtidig undersøgt, om coronavirussen kunne være opstået på et laboratorie, som blandt andre tidligere USA-præsident Donald Trump har hævdet.

De foreløbige konklusioner tyder ikke på, at det er den måde, at virussen er introduceret til mennesker på. Men det kan ikke endegyldigt udelukkes, lyder det ifølge WHO-forskerne.

Samarbejdsvillige kinesere

WHO-holdet var i Wuhan i Kina i 28 dage fra 14. januar til 10. februar, og her oplevede fødevaresikkerhedseksperten, at kineserne var gæstfri og meget samarbejdsvillige.

Peter Ben Embarek mener ikke, at det internationale forskerhold aktivt fik tilbageholdt information, men han erkender samtidig, at det ikke var muligt at få adgang til alle ønskede data.

Det har fødevareeksperten dog en god forklaring på.

- Vi ønskede adgang til rådata fra dyr, og de var mulige at få. Men test af mennesker er personfølsomme oplysninger og er omfattet af strenge regler. Derfor er det Ikke mærkeligt, at vi ikke kunne få adgang til disse data, forklarer Peter Ben Embarek.

Enorm mediebevågenhed

Peter Ben Embarek mener, at de internationale forskere havde svære arbejdsbetingelser i Kina på grund af covid-19.

De første 14 dage af rejsen til Wuhan var gruppen i karantæne, og derefter kunne de tage ud på éndagsture i den kinesiske millionby.

Peter Ben Embarek fortæller, at gruppens besøg i Kina var omgivet af enorm mediebevågenhed.

Samtidig mener han, at de kinesiske forskere, som WHO-holdet samarbejdede med, var underlagt et stort pres fra den kinesiske regering om at promovere visse hypoteser om coronavirussens udspring.

Fødevareeksperten kalder imidlertid fremgangsmåden for "meget almindelig", da de enkelte lande typisk prøver at få deres foretrukne forklaring af problematikken frem i lyset.

- Som forskergruppe har vi fået lov til at forholde os til al den data, som det var muligt at få. Det er det, man bør fokusere på, siger Peter Ben Embarek.

Samtidig er WHO blevet enige med kineserne om at foretage yderligere undersøgelser af coronavirussens oprindelse under et nyt besøg til Wuhan, som dog endnu ikke er fastlagt.

Undersøgelse trak ud

Peter Ben Embarek erkender, at det har taget lang tid, før holdet af WHO-eksperter kunne få adgang til Wuhan for at blive klogere på pandemiens udbrud.

Rent praktisk har det været en stor udfordring at arrangere den månedlange tur til Wuhan, som har været svær at få adgang til.

Men fra de første spæde tegn i december 2019 skulle der gå lidt over ét år, før de internationale forskere kunne undersøge forholdene i Wuhan.

- Desværre har der ikke fra dag ét været fokus på coronavirussens udbredelse. Hvis der havde været det, så kunne vi have været i gang langt tidligere, siger Peter Ben Embarek.

Italiensk politi mistænker flere højtstående embedsmænd på Sicilien for at have snydt med coronatallene.

Formålet skulle være at holde Sicilien ude af den såkaldte "røde zone", hvor nedlukningen af samfundet er mest omfattende.

Ifølge den italienske avis La Repubblica er der indledt en undersøgelse af regionens øverste sundhedsansvarlige politiker Ruggero Razza, mens tre højtstående medarbejdere i sundhedsforvaltningen er sat i husarrest.

Razza har tirsdag meddelt, at han træder tilbage fra sin post, selvom han fastholder, at han ikke har gjort noget forkert, skriver den lokale avis Palermo Today.

- Ingen data er blevet ændret for at skjule sandheden. Men vores institutioner skal beskyttes mod enhver mistanke, især her i pandemiens tid. For at holde regeringen fri af denne kontrovers, har jeg bedt regionens præsident om at acceptere min tilbagetræden, siger Ruggero Razza.

Telefonaflytninger

Ifølge italienske medier har telefonaflytninger af de involverede ellers blandt andet afsløret Ruggero Razza i at instruere embedsmænd i "at sprede dødstallene lidt ud".

Ved en anden lejlighed skal han have opfordret en embedsmand til at lægge et par ekstra tusinde negative testresultater oven i de daglige testtal, så andelen af positive testresultater ikke blev så højt.

- Det er en streg i regningen, hvis det nu viser sig, at testtallene ikke er til at regne med. Man er gået ud fra, at de er pålidelige – også fordi EU har kontrolleret tallene, siger TV 2s korrespondent i Italien Eva Ravnbøl.

- Det er også helt sikkert, at man bliver rasende i den italienske centralregering, hvis det viser sig, at man har fiflet med tallene på Sicilien, tilføjer hun.

Ud af "rød zone"

Hele formålet med snyderiet har ifølge italiensk politi været at sikre, at Sicilien ikke blev ramt af den hårdeste nedlukning.

I Italien er regionerne inddelt i røde, orange og gule zoner. Røde zoner vurderes til at have alvorlig risiko for smitte, orange zoner vurderes som højrisikoområder, mens gule zoner betegnes som områder med middel risiko.

Og der er store fordele for lokalbefolkningen, hvis en region er i orange i stedet for rød zone. Regioner i rød zone skal blandt andet lukke butikker og skoler, og indbyggere har forbud mod at krydse regionsgrænser uden gyldig grund.

Afsløret ved et tilfælde

Sagen blev afsløret ved et tilfælde, da politiet indledte en undersøgelse af et testlaboratorium, der havde karakteriseret flere hundrede positive coronaprøver som negative.

Som led i efterforskningen blev der indledt telefonaflytning af ledende medarbejdere på laboratoriet.

- Først var formålet kun at undersøge, om der var fiflerier på laboratoriet. Men telefonaflytninger afslørede samtaler med højtstående embedsfolk og politikere, hvor man blandt andet talte om "at sprede dødstallene lidt ud", og det fik politiet til at udvide efterforskningen, fortæller Eva Ravnbøl.

Den nu tidligere politiske chef for sundhedsvæsenet Ruggero Razza kalder politiets tolkning af telefonsamtalerne helt forkert.

Han forklarer, at talen om at "sprede tallene lidt ud" betød, at et samlet dødstal ikke skulle noteres på registreringsdagen alene, men spredes ud over alle de dage, hvor dødsfaldene kunne stamme fra.