Beskeden fra lægen markerede et håb for enden af et år, hvor 69-årige Søren Krause har levet mere eller mindre isoleret.

Han har en sjælden autoimmun sygdom og er i særlig øget risiko, hvis han bliver ramt af covid-19.

Derfor er hans "boble" skrumpet, så hans bonusbarnebarn, sejlervenner og naboer er forsvundet, fordi de medfører en større smitterisiko.

- Mit sociale liv er blevet sat delvist på pause, mens jeg har ventet, siger han.

Men det tog næsten fire måneder fra henvisningen, før den tidligere overlæge modtog en vaccineinvitation i sin e-boks.

- Mit personlige problem er, at jeg rigtig gerne vil vaccineres. Men jeg kan blive bekymret for, om jeg er en del af en systemfejl, som man ikke reagerer på, når der går så lang tid, siger han.

Umulig deadline

Søren Krause er en af mere end 200.000 personer, der er en del af målgruppe 5 i myndighedernes vaccineplan.

Ifølge kalenderen skal gruppen, der er i ”særligt øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb”, hvis de bliver smittet med covid-19, være færdigvaccineret ved slutningen af første uge i april.

Men den dato bekræfter alle fem regioner over for TV 2, at man ikke kan garantere. I Region Sjælland og Region Syddanmark er man først igennem dem, der har takket ja til vaccinen, i maj.

Og Søren Krause bliver en af dem, der ikke når det til tiden. For han mangler stadig endnu et stik, før han er færdigvaccineret, og det får han først 29. april.

- Man har ikke fået godt nok fat

Hos Danske Patienter nikker man genkendende til Søren Krauses historie.

Direktør Morten Freil fortæller, at man ikke har præcise tal på, hvor mange der venter på en invitation, men det er "mange".

- Det er vores klare opfattelse, at man ikke har fået godt nok fat på folk, siger Morten Freil.

17. marts meldte Sundhedsstyrelse ud, at gruppe 5 skulle afvikles. Derfor blev kravene til gruppen skærpet, så de kun gælder for folk med særlige sygdomme under 65 år.

Men Danske Patienter appellerer til, at man tager vaccinationskalenderen og dens slutdatoer med mere end et gran salt.

- Det er godt at have en målsætning og en afslutningsdato, men den dato må ikke afskære patienter fra at blive vaccineret, hvis de ikke er nået med nu, siger han.

- Det skal ikke være en lem, der lukker, som særligt sårbare ikke kan komme igennem.

Steen Dalsgård Jespersen, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, oplyser til TV 2, at alle udsendte invitationer til vaccination forbliver ’åbne’. Kalenderen skal heller ikke tolkes som en klassisk kalender.

- Vaccinekalenderen er et øjebliksbillede af de gennemførte vaccinationer af målgrupperne og et overblik over forventningerne til de kommende vaccinationer, siger han.

En krypteret mail og en prop i systemet

Et par måneder efter lægens henvisning kontaktede Søren Krause Region Hovedstaden, fordi han fornemmede, at den var strandet et sted.

Og da myndighederne meldte ud, at gruppen snart skulle afsluttes, blev han ekstra bekymret, fordi han stadig ikke havde fået en invitation.

Regionen bekræftede, at han var blevet henvist til vaccination i midten af januar. Men hvad der så var sket, kunne de ikke svare på.

- Et eller andet sted mellem henvisningen og SSI er det gået galt. Det virker til, at der er en prop i systemet, siger den tidligere overlæge.

Han har forgæves været inde på vacciner.dk, skrevet mails til SSI, kontaktet supporttjenesten på vaccinebookingen og sendt en krypteret mail på borger.dk.

Men det er der ikke kommet noget ud af.

- Jeg har intet hørt fra nogen af dem, siger han.

Tid til to stik

I midten af marts rykkede Søren Krause Region Hovedstaden, der gensendte hans henvisning.

De sidste måneder har han gjort det til en daglig rutine at tjekke vacciner.dk, og tirsdag var der jackpot: Han kunne booke en tid til en vaccination i Ballerup. Klokken 12 fik han første stik.

Søren Krause er glad for, at han nu har fået halvdelen af sine stik. Men vejen dertil har han ikke været tilfreds med, særligt på grund af uvisheden.

- Det har været ekstremt frustrerende, at jeg har ikke vidst, om jeg var på venteliste i gruppe 5. Andre sundhedsdata kan man tilgå, men her ved man ingenting, siger han.

At han er tidligere læge, og derfor har styr på systemerne og den lægefaglige gang, har gjort det indviklede forløb noget lettere, er han sikker på. Oveni det har han været "ekstremt insisterende".

Men det kan man ikke forvente, at alle skal være, mener han.

- Jeg kan være bekymret for andre, der kan være endt i samme situation. For i yderste konsekvens kan man risikere, at en stor gruppe af personer, der er særligt udsatte, ikke kan få vaccinen og risikerer at dø, hvis de bliver smittet, siger han.

Vaxzevria.

Det er det nye navn på den vaccine mod covid-19, som virksomheden AstraZeneca har udviklet - og som har heddet COVID-19 Vaccine AstraZeneca lige siden.

Man risikerer at bære til det mistillidsbål, der brænder netop nu.

David Budtz, professor Aalborg Universitet

Navneændringen fremgår af Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA's) hjemmeside, og Lægemiddelstyrelsen bekræfter over for TV 2, at vaccinen nu hedder Vaxzevria.

Ifølge professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, David Budtz Pedersen, er det ”påfaldende”, at AstraZeneca skifter navn på vaccinen netop nu, hvor den er ramt af negativ omtale.

- Navneskiftet virker som et udtryk for, at opbakningen til vaccinen er faldende, og at man er bekymret om tilliden til sit varemærke, siger David Budtz Pedersen.

AstraZeneca-vaccinen har været sat på pause i Danmark siden 11. marts, hvor de danske myndigheder modtog indberetninger om alvorlig sygdom blandt nyvaccinerede, hvilket også er blevet observeret i flere andre lande.

De alvorlige symptomer er endnu ikke påvist at stamme fra vaccineringen.

Ikke usædvanligt

Ifølge AstraZeneca er navneskiftet udramatisk, og medicinalvirksomheden afviser, at det hænger sammen med den negative omtale:

- Der er ikke noget specielt i det her. Det er bare, at den nu får et produktnavn, siger Jacob Lund, som er AstraZenecas kommunikationsdirektør i Norden, til TV 2.

Han sammenligner det med, at vaccinen fra Pfizer-BioNTech for eksempel har fået navnet Comirnaty.

- Det her har været planlagt i mange måneder, og det er helt sædvanligt og også noget, som man ser med de andre vacciner, uddyber Jacob Lund.

Lægemiddelstyrelsen fører ikke statistik over, hvor ofte et lægemiddel skifter navn, men siger til TV 2, at ”det sker af og til, at et lægemiddel skifter navn undervejs i godkendelsesprocessen.”

Af EMA's hjemmeside fremgår det, at vaccinen fra Pfizer-BioNTech siden godkendelsen i slutningen af december hele tiden har heddet Comirnaty.

Til sammenligning er navneændringen for AstraZeneca-vaccinen foretaget 26. marts, som er lige under to måneder efter godkendelsen i EU.

Psykologisk problem

Det er timingen af navneskiftet, der kan være problematisk ud fra et kognitivt og psykologisk synspunkt, mener professor David Budtz Pedersen.

- Man risikerer at bære lidt til det mistillidsbål, der brænder netop nu. For mennesker i den anbefalede modtagergruppe, der allerede er bekymret, vil navneskiftet være påfaldende, siger han.

- Det vil samtidig kunne tolkes som et signal på, at man ønsker at prøve at ændre befolkningens holdning mod større grader af velvillighed. Det er i sig selv noget, der kan forstærke mistilliden.

Det er usædvanligt, at et produkt hedder det samme som firmaet, der har udviklet det. Men det betyder også, at man kan have behov for at skabe en distance til produktet, lyder det fra David Budtz Pedersen.

- Disse vacciner blev jo betragtet som menneskehedens største forhåbninger. Når man så lancerer det, vil man gerne have sit brand i spotlyset, fordi man umiddelbart vinder en masse legitimitet, siger professoren.

- Men i kraft af, at der kommer indberetninger, og fordi der er opstået en bekymringslogik, så har man brug for at kunne distancere sig fra ens egne produkter.

Sammenhæng ikke bevist

Siden vaccinen fra AstraZeneca blev sat i bero, har de danske myndigheder undersøgt, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og en sjælden kombination af bivirkninger, der kommer til udtryk ved blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Men det er altså endnu ikke bevist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de yderst sjældne symptomer.

EMA oplyste 18. marts, at der på det tidspunkt ud af næsten 20 millioner vaccinerede var fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen havde fået en form for blødning eller blodprop.

EMA vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den.

Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici.

Københavns Kommune opfordrer alle borgere på ydre Østerbro til at lade sig teste hurtigst muligt.

Det skyldes, at der er fundet enkelte tilfælde af den brasilianske virusvariant i det nordvestlige område af ydre Østerbro. Det har Styrelsen for Patientsikkerhed tirsdag informeret kommunen om.

- I en by, hvor vi bor så tæt som i København, er det altid bekymrende, når vi får en af de her mutationer indenfor, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) til TV 2 tirsdag aften.

Hvor mange tilfælde, der er tale om, kan kommunen ikke oplyse, lyder det fra pressetjenesten til TV 2. Kommunen kan heller ikke oplyse, om tilfældene har forbindelse til hinanden.

Det skyldes, at de nationale myndigheder ikke vil risikere, at man kan identificere dem, der er smittet, skriver Sisse Marie Welling på Facebook.

Sms'er og plakater i opgange

Styrelsen for Patientsikkerhed har intensiveret smitteopsporingen i området og kontakter nære kontakters nære kontakter med henblik på isolation og test.

Der er opsat plakater i de opgange i nærheden af, hvor de smittede bor. Derudover har kommunen også sendt sms'er ud til borgere, der bor i det ramte område.

Borgere med arbejdsgiverbetalt telefon eller taletidskort er det dog ikke muligt at sende sms'er til, skriver Sisse Marie Welling på Facebook.

Alle borgere i det ramte område opfordres til at isolere sig, indtil de har fået svar på deres coronatest.

For borgere, der ikke er bosat i det nordvestlige hjørne af ydre Østerbro, gælder sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger om at lade sig teste to gange ugentligt, lyder det fra kommunens presseafdeling.

Den brasilianske variant

Den brasilianske variant, P1, frygtes at være mere smitsom og have mindre følsomhed over for vacciner. Derfor er varianten en af dem, Statens Serum Institut (SSI) holder særligt øje med.

For tre dage siden, 27. marts, skrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, at der var fundet seks nye tilfælde af den brasilianske variant, hvilket bragte antallet op på ni i alt.

- Vi har to nye smittekæder, som hverken er forbundet med hinanden eller allerede (en, red.) kendt smittekæde. Smittekilden er ukendt, og der er ikke kendt kobling til rejseaktivitet, skrev ministeren.

TV 2 forsøger at få svar på, om de seks nye tilfælde fra i lørdags, er dem, der er fundet på ydre Østerbro.

Det første tilfælde af den brasilianske variant blev fundet i Danmark 3. marts. Tilfældet blev fundet i Region Hovedstaden, men nøjagtigt hvor har Styrelsen for Patientsikkerhed endnu ikke oplyst, skriver TV 2 LORRY.

Det blev dog oplyst, at tilfældet formodentlig havde tilknytning til rejseaktivitet.

Coronakrisen har givet danskerne mere tid til hjemlige sysler, og det har en perle-entusiast udnyttet til at skabe et imponerende værk på tre gange tre meter.

Det kan du læse mere om sidst i denne nyhedsopdatering, men vi begynder med en meget omtalt politisk sag, der har skabt stor røre på Christiansborg.

Velkommen til dagens overblik.

Aftale om Syrien-børn på plads

Efter lang tids tovtrækkeri er der nu faldet en aftale på plads om de meget omdiskuterede børn med tilknytning til Danmark i syriske fangelejre.

Det er målsætningen, at de 19 børn af danske forældre hurtigst muligt skal til Danmark - vel at mærke uden deres forældre, hvis det kan lade sig gøre. Og en ekspertgruppe skal inden 15. maj komme med forslag til, hvordan det praktisk vil kunne lade sig gøre.

Aftalen har skabt splid blandt regeringens støttepartier, da Enhedslisten ikke er en del af planerne. I stedet er Radikale Venstre, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance blevet enige med regeringen.

På trods af intentionerne kan udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ikke love, at børnene i sidste ende lander i Danmark.

- Der er ikke nogen, der bilder nogen ind, at det ikke er kompliceret, siger Jeppe Kofod.

Skandalesag fra Fredericia fortsætter

En anden historie, der også er kompliceret, er den kommunalpolitiske skandalesag fra Fredericia.

Seneste kapitel kom tirsdag, hvor den tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe blev bortvist fra sit arbejde.

Annemarie Zacho-Broe har været fritaget for tjeneste siden 5. januar, og med dagens udvikling stopper udbetalingen af hendes løn og andre goder derfor med det samme.

Ifølge en advokatundersøgelse har hun haft et tæt forhold til den afgåede borgmester Jacob Bjerregaard (S).

Samtidig er det kommet frem, at Annemarie Zacho-Broe forsøgte at dække over borgmesteren i forbindelse med køb af en attraktiv byggegrund i 2016.

Jacob Bjerregaard (S) trak sig fra borgmesterposten i Fredericia i december 2020.

Omstridt vaccine skifter navn

Gammel vin på nye flasker.

Ifølge Den Danske Ordbog dækker begrebet over "noget allerede velkendt, som man ændrer lidt og forsøger at præsentere som noget nyt".

Og udtrykket er meget passende for dagens tredje nyhed, hvor vaccinen mod covid-19 fra virksomheden AstraZeneca skifter navn til Vaxzevria.

Vaccinen mod coronavirus fra AstraZeneca har været sat på pause i Danmark siden 11. marts, og navneændringen fra den omstridte vaccineproducent får ingen ændringer for selve produktet, lyder det.

Ifølge AstraZenecas kommunikationsdirektør i Norden, Jacob Lund, er navneændringen udramatisk og har været planlagt gennem længere tid.

- Der er ikke noget specielt i det her. Det er bare, at den nu får et produktnavn, siger kommunikationsdirektøren til TV 2.

Manglende coronapas kan give bøder

Mange danskere glæder sig sikkert til, at liberale erhverv som eksempelvis frisører efter planen genåbner efter påske.

Men før kunderne kan få trimmet lokkerne, er der krav om anvendelse af coronapas.

Her skal det kunne dokumenteres, at man enten er vaccineret, har antistoffer eller er blevet testet negativ for coronavirus inden for maksimalt 72 timer.

Og det kan blive en dyr omgang for frisørerne og andre erhvervsdrivende, hvis de ikke tjekker kundernes coronapas.

For små erhvervsdrivende, der defineres om virksomheder med op til ni ansatte, vil det første gang koste 3000 kroner, hvis reglerne ikke følges.

Kæmpe perleplade søger ejer

Vi slutter dagens overblik med en bemærkelsesværdig bedrift.

Under coronakrisens delvise nedlukning af samfundet har mange danskere fået tiden til at gå med at lave perleplader.

Men det er de færreste, der har lavet et lige så stort værk som Charlotte Holbech fra Kastrup.

Hun har samlet set brugt næsten et halvt år på at skabe den samlede perleplade, der måler cirka tre gange tre meter og forestiller de 151 originale Pokémon-figurer.

Charlotte Holbech har ikke plads til at have den overdimensionerede perleplade hængende på sine vægge, så nu søger hun efter én, der vil overtage hendes imponerende værk.

- Det må selvfølgelig gerne være et sted, hvor de har et forhold til Pokémon-figurerne og sætter pris på motivet, siger Charlotte Holbech.

Efter planen skal alle Danmarks sårbare være færdigvaccineret i uge 14.

Men sådan er virkeligheden ikke.

For regionerne kan slet ikke nå at blive færdige med gruppe 5, som består af sårbare, efter den plan, som sundhedsmyndighederne har lavet.

Ingen af de fem regioner har på nuværende tidspunkt planlagt at være færdige med at vaccinere gruppe 5 i uge 14, der slutter 11. april. Det står klart, efter en rundringning TV 2 har lavet til alle regionerne.

- Vi forventer ikke, at alle i målgruppe 5, som ønsker en vaccination, er færdigvaccineret i uge 14, lyder det blandt andet fra Region Nordjylland.

Meldingerne fra regionerne giver ikke grund til bekymring

Enhedschef Steen Dalsgård Jespersen, Sundhedsstyrelsen

I skrivende stund mangler man at færdigvaccinere over 130.000 patienter i gruppe 5. Lidt under halvdelen har ikke fået første stik endnu.

I Region Sjælland har man tider til første stik til alle i gruppen senest 12. april, fortæller læge Britta Ortiz.

- Det vil sige, at afhængigt af hvornår borgerne booker tid, kan gruppe 5 være færdigvaccineret med andet stik primo maj, siger hun.

Sådan ser Sundhedsstyrelsens vaccinekalender ud:

Alle ved, at der er problemer med gruppe 5

For patientforeningerne og lægerne kommer det ikke som nogen overraskelse. Der har nemlig været problemer med udrulningen af vacciner til de sårbare lige fra begyndelsen, lyder det.

- Vi ved alle, der har været problemer med gruppe 5. Det kan alle se. Patienterne har oplevet, at mindre syge end dem er blevet vaccineret først, siger næstformand i Praktiserende Lægers Organisation, Mireille Lacroix.

Myndighederne lukker nu for henvisninger til gruppe 5 med undtagelse af nogle få særlige tilfælde, fordi man anser gruppen som værende færdigvaccineret. Det bekræfter Statens Serum Institut for TV 2.

Men det er fuldstændig skudt ved siden af, at gruppe 5 bliver lukket, fordi der er mange sårbare, der ikke er blevet vaccineret, som nu bliver tabt på gulvet, siger direktør for Danske Patienter, Morten Freil.

- Der er rigtig mange, der henvender sig og siger, at deres læge eller hospitalet har vurderet, at de er i gruppe 5. Men de har ikke hørt noget endnu. Der er noget, der er gået galt, siger direktøren.

Det totale antal af patienter i gruppe 5, der endnu ikke har booket tid, fordi det enten er for besværligt, eller fordi de ikke ønsker en vaccine, var på 35.000 i uge 12, forklarer han.

Og det er sundhedsmyndighederne, der bærer en stor del af ansvaret for det, hvis man spørger Danske Patienter.

- Det er vores klare opfattelse, at man ikke har fået fat på rigtig mange folk, som har udfordringer med at få en vaccine i gruppe 5.

Ændrede strategi midt i kalenderen

I begyndelsen af marts foreslog Danske Regioner en ændring af vaccinekalenderen, der betød, at man efter at have vaccineret de mest sårbare og udvalgte pårørende begyndte at vaccinere efter alder.

Den ændring trådte i kraft 11. marts.

En aktindsigt, som TV 2 har fået, viser, at Sundhedsstyrelsen allerede 4. februar vurderede, at der var problemer i forbindelse med den tidligere vaccinekalender.

Her fremgår det, at man havde forsøgt at indhente data på patienter fra det centrale nationalregister. Men det lykkedes kun at få korrekt data for 60 procent af målgrupperne.

- Sundhedsstyrelsen har på baggrund af valideringen vurderet, at metoden med dataudtræk fra nationale registre til identifikation af patienter i gruppe 5 og 10 ikke fungerer i sin nuværende form og ikke kan erstatte den lægefaglige vurdering, står der.

Det advarede blandt andet PLO om, og ifølge Mireille Lacroix viser det, hvor stor en opgave det er at finde de rette patienter til vaccination, hvis man går efter sårbarhed. Men hvis man skulle finde frem til hver patient manuelt, ville det være ekstremt tidskrævende.

- Vi skal jo også have tid til at kigge på andre patienter, siger Mireille Lacroix .

Danske Patienter mener dog, at det har haft store konsekvenser for mange personer, at man er skiftet til et aldersbaseret system, siger Morten Freil.

- Det er dybt problematisk, når man pludselig ændrer vaccinekalenderen. Alder er den væsentligste risikofaktor, men i aldersgrupperne omkring 50 år og derunder, der er kronisk sygdom også en risikofaktor.

Sundhedsstyrelsen afviser kritik

TV 2 har fremlagt kritikken for Sundhedsstyrelsen. Styrelsen mener ikke, at der er nogen grund til at være bekymret for vaccineplanen, når regionerne oplyser, de ikke er færdige med at vaccinere gruppe 5 i uge 14.

Det siger enhedschef Steen Dalsgård Jespersen i et skriftligt svar.

- Udrulningen for målgruppe 5 forløber nogenlunde som planlagt, og meldingerne fra regionerne giver ikke grund til bekymring for, at målgruppen ikke bliver vaccineret som aftalt, siger enhedschefen.

Desuden siger Sundhedsstyrelsen, at man skal bruge vaccinekalenderen til at give "et øjebliksbillede", og ikke bruge den som en normal kalender.

- Det er vigtigt at huske, at vaccinationskalenderen bygger på prognoser og forventninger om vaccineleverancer, og at disse løbende bliver opdateret, når vaccineproducenternes leveranceplaner bekræftes, siger Steen Dalsgård Jespersen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, hvorvidt det er misvisende at sætte en dato for færdigvaccination, hvis den ikke er rigtig. Sundhedsministeriet henviser til Sundhedsstyrelsen.

Fødselsområdet fortjener at blive prioriteret meget højt.

Derfor skal der nu "ruskes op" på området, især når det kommer til fødselsforberedelse og hospitalsophold efter fødslen.

Det er et fuldstændig afgørende øjeblik i livet, når man bliver forældre

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Sådan lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ved et samråd tirsdag.

- Det er direkte målbart, at en god fødsel hænger sammen med en god forberedelse, siger ministeren.

Derfor skal de forberedende forløb for gravide par blandt andet optimeres, ligesom jordemødrenes kompetencer skal bedre i spil, lyder det.

Komplekse forløb

Det er Enhedslisten og SF, der har bedt ministeren svare på, hvordan han vil forbedre forholdene for fødende – både før, under og efter fødslen.

Forhold, som SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, kalder for "skammelige" for både jordemødre og gravide.

Samrådet kommer, efter en lang række kvinder har fortalt om deres dårlige fødselsoplevelser i det offentlige, hvor mangel på jordemødre og fødestuer har givet anledning til voldsom kritik.

En kritik, Magnus Heunicke er enig i:

- Der er ingen tvivl om, at fødselsområdet fortjener at bliver prioriteret meget højt. Også højere, end det er blevet indtil nu, siger han.

Sundhedsaftale på vej

Flere faktorer gør ifølge sundhedsministeren, at fødselsforholdene trænger til en grundig optimering.

Fødsler er generelt blevet mere komplekse, fødselsforberedelserne er mangelfulde og foregår i for store grupper, og så har coronakrisen forringet fødselsforløbene yderligere – blandt andet fordi alt forberedelse har foregået digitalt.

Desuden er antallet af gravide med underliggende kroniske sygdomme, for eksempel lungesygdomme eller angst, firdoblet de seneste ti år.

- Den gruppe har hyppigere kontroller og behov for øget overvågning, og det er helt naturligt, sådan skal det være, siger ministeren.

Men det kræver nye ressourcer, og det skal en kommende sundhedsaftale mellem Folketingets partier være med til at rette op på, lover Magnus Heunicke.

Retten til to døgn

Det er ikke første gang, at Magnus Heunicke skal svare på kritikken af fødsler i det offentlige.

Allerede tilbage i valgkampen i 2019 turnerede Socialdemokratiet med løftet om fødendes rettighed til to døgns indlæggelse.

Men da DR i starten af 2021 satte fokus på de fødendes forhold, var rettigheden stadig ikke en realitet. Derfor måtte Heunicke under et interview med Femina i februar love, at han ville give kvinder ret til to døgns ophold på hospitalet efter fødslen som et led i en samlet ny sundhedsplan i år.

- De to døgn er ikke kun noget, som er smart at tale om i en valgkamp, for det har faktisk en betydning, hvordan man som familie kommer hjem igen efter en fødsel, gentog Magnus Heunicke under dagens samråd.

Fødselsforhold på dagsordenen

I DR's række af artikler om kritisable forhold på landets fødeafdelinger er det særligt Region Hovedstaden, der er hårdt ramt af presset.

Fortællinger om fødende kvinder, som akut må overflyttes på grund af pladsmangel, timelange forsinkelser af kejsersnit og fejlmedicineringer har siden begyndelsen af året stillet sig i kø.

I februar valgte over halvdelen af alle landets jordemødre derfor at underskrive et protestbrev, der for alvor fik sat danske kvinders fødselsforhold på dagsordenen, ligesom regionsrådsformand i Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), lovede flere penge og bedre normeringer på området i de kommende år.

Sundhedsministeren har tidligere kaldt det for "et samfundsproblem" og anerkendt, at der er store fejl og mangler på fødselsområdet, som nu skal bedres.

- Det er et fuldstændig afgørende øjeblik i livet, når man bliver forældre, og der skal være et skattefinansieret fælles tilbud af en god, god kvalitet, siger han.

Ifølge Magnus Heunicke kommer Sundhedsstyrelsen i foråret med sine anbefalinger til, hvordan forholdene for fødende kan forbedres. Derefter vil regeringen indkalde Folketingets partier til forhandlinger.

Det kan blive dyrt for frisører og andre liberale erhverv, hvis de ignorerer coronapas efter genåbning. Det oplyser Justitsministeriet til Politiken.

- Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at undladelse af at efterkomme reglerne om coronapasset vil kunne straffes med bøde, skriver ministeriet til avisen.

Hvis de erhvervsdrivende bliver taget i ikke at efterleve reglerne, vil det første gang koste 3000 kroner for små erhvervsdrivende.

For mellemstore virksomheder er prisen i førstegangstilfælde 6000, mens bøden for store virksomheder er 12.000 kroner.

Det er tidligere blevet oplyst, at erhvervene risikerer bøder, hvis de bryder reglerne, men bødetaksterne er først nu blevet meldt ud.

Små erhvervsdrivende betegnes som virksomheder med op til ni ansatte, og i anden- og tredjegangstilfælde lyder bøden på 6000 og 9000 kroner.

Mellemstore erhvervsdrivende betegnes som virksomheder med 10-49 ansatte. De skal betale 12.000-18.000 kroner i gentagelsestilfælde.

De store virksomheder, der altså har 50 eller flere ansatte, kan få 30.000-45.000 kroner i bøde i gentagelsestilfælde, skriver Politiken.

Kunder kan også få bøder

Det er ikke kun firmaer, der risikerer bøder for at bryde reglerne om coronapas. Hvis en kunde bliver bortvist af en virksomhed, men personen nægter at forlade stedet, kan det også straffes med en bøde.

Virksomheden kan i så fald ringe til politiet, og hvis personen har overtrådt reglen, lyder bøden på 2500 kroner. Det er på niveau med, hvis man bryder forsamlingsforbud eller ikke overholder regler om mundbind.

Coronapasset er et vigtigt element i den langsigtede genåbningsplan for samfundet. Man skal kunne fremvise dokumentation på, at man enten er vaccineret eller er blevet testet negativ maksimalt 72 timer forinden.

21. april åbnes – med coronapas – udendørsservering på restauranter og caféer med videre, museer, kunsthaller samt biblioteker.

I maj bliver der blandt andet åbnet op for teatre og biografer og indendørs servering på restauranter. Også her bliver det et krav, at man kan fremvise passet for at få adgang.

Det tyske biotekselskab BioNTech, der samarbejder med Pfizer om at producere coronavaccine, regner med at kunne producere flere vacciner i år end hidtil forventet.

Samlet forventer selskabet nu, at der kan blive produceret 2,5 milliarder vaccinedoser i 2021.

Det oplyser BioNTech i forbindelse med sit 2020-regnskab, der er offentliggjort tirsdag.

Ifølge Dagbladet Børsen er de 2,5 milliarder doser en forøgelse på 25 procent i forhold til det hidtidige produktionsmål.

Skal bruge to doser

Man skal have to doser af vaccinen fra Pfizer og BioNTech for at opnå den bedst mulige effekt.

Det vil sige, at de 2,5 milliarder doser vil være nok til at vaccinere 1,25 milliarder mennesker eller 16 procent af verdens befolkning, skriver Børsen.

BioNTech forklarer selv, at den større produktion kan lade sig gøre på grund af flere forhold.

Det drejer sig om en optimering af produktionsprocessen, en nylig åbning af et produktionsanlæg i den tyske by Marburg og en udvidelse af produktions- og leverandørnetværket.

Kræver yderligere godkendelse

Derudover skriver BioNTech, at produktionsmålet skal indfris ved, at relevante myndigheder godkender seks doser i hvert vaccineglas i stedet for fem.

- Lige nu har vi forberedt os på at producere 2,5 milliarder doser i år.

- Men der er i realiteten plads til at opjustere det mål igen, siger BioNTechs administrerende direktør, Ugur Sahin, ifølge Bloomberg News, skriver Ritzau Finans.

EU-Kommissionen gav 21. december en betinget markedsføringstilladelse til vaccinen fra Pfizer og BioNTech.

Få dage efter tog blandt andet de danske myndigheder vaccinen i brug.

Fra den 9. april vil færdigvaccinerede borgere, der er fritaget for digital post, få deres vaccinedokumentation tilsendt fysisk. De undgår altså e-Boks.

Det skriver Sundhedsministeriet på Twitter.

- Snart vil færdigvaccinerede danskere, der er fritaget for digital post, få tilsendt deres vaccinationsdokumentation direkte med posten, skriver ministeriet.

Der etableres desuden en telefonlinje, hvor borgere kan få mulighed for at bestille et printet vaccinationspas, når de er færdigvaccinerede.

Arbejder på løsning

Ministeriet arbejder på at finde en løsning, der gør, at borgere kan bestille fysisk dokumentation for, at de har fået en negativ PCR-test.

- Alle borgere skal samtidig have en let og ubureaukratisk adgang til at dokumentere deres negative test, skriver det.

Mange private udbydere af lyntest udbyder allerede fysisk dokumentation for, at man er blevet testet for coronavirus.

- Men fremover skal det være et krav, skriver Sundhedsministeriet.

Del af næste genåbning

Efter påsken - mere præcist 6. april - indledes næste del af den langsigtede genåbning af landet. Her får blandt andet frisører lov til at genåbne.

Coronapasset bliver et led i denne genåbning. I første omgang er der en række steder, der kun må åbne for folk, der kan fremvise dokumentation på, at de enten er vaccinerede eller er blevet testet negativ maksimalt 72 timer forinden.

Den 21. april åbnes – med coronapas – udendørsservering på restauranter og caféer med videre, museer, kunsthaller samt biblioteker.

I maj bliver der blandt andet åbnet op for teatre og biografer og indendørs servering på restauranter. Også her bliver det et krav, at man kan fremvise et coronapas for at få adgang.

Mandag viste tal fra Statens Serum Institut, at 691.650 personer havde fået mindst et stik med en vaccine mod covid-19. Det svarer til 11,8 procent af befolkningen.

I alt har 367.547 personer - svarende til 6,3 procent - modtaget begge stik med vaccinen og er derfor færdigvaccinerede.

Dagens coronatal viser 1210 bekræftede tilfælde med smitte, hvilket er markant højere end de seneste dage. Men det skyldes en registrering af tidligere PCR-tests fra private testudbydere.

Det skriver Statens Serum Institut på dets hjemmeside.

Ser man bort fra disse ekstra PCR-tests, så er dagens smittetal 772. De 772 positive resultater er fundet i 158.909 prøver, hvilket vil sige, at 0,49 procent af prøverne har været positive.

For tredje dag i træk stiger antallet af coronaindlagte, denne gang med 10 til 226. Derudover er to døde med covid-19 siden mandag.

Kontakttallet er 1,1

Tirsdag skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) desuden på Twitter, at det seneste kontakttal er opgjort til 1,1. Det er det samme som for en uge siden.

Det betyder helt konkret, at epidemien er i svag vækst.

Med et kontakttal på 1,1 vil 100 smittede i gennemsnit give smitten videre til 110 andre.

- Hurtige og effektive lokale nedlukninger er nøglen til at holde epidemien i kontrol, mens vi genåbner gradvist, skriver Heunicke i sit tweet.

Ifølge lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen, bakker de seneste dages coronatal op om sundhedsministerens tweet.

Det siger Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Det bekræfter det billede vi har haft de seneste uger af, at der er en let stigning i epidemien, siger han.

- Det er en kombination af, at den engelske variant er den dominerende - og den er mere smitsom og har nemmere ved at sprede sig - og så de genåbninger, vi har foretaget, siger han.

Påsken og smittetal truer genåbning

Viggo Andreasen mener, at det bliver spændende at se, hvad effekt påsken har på smittetallene. At vi måske må revidere genåbningsplanen, når vi kommer længere frem.

Ikke den åbning, der er planlagt til lige efter påske, for det er der ikke basis for nu, mener han. Men det kan blive aktuelt med den næste.

- De stigende smittetal kombineret med, at der er stor usikkerhed på, hvad påsken bringer, gør, at det er spændende at se, hvordan smittetallene ser ud efter påske, siger han.

- Som jeg ser det, kunne man nemt komme i en situation, hvor vi må aflyse den næste genåbning, siger han.

Der er også foretaget 125.935 kviktest i løbet af det seneste døgn. SSI oplyser ikke, hvor mange af disse der har vist et positivt resultat.

Kviktest er de test, hvor man typisk ikke behøver at bestille tid, og hvor man bliver podet i næsen.

Yderligere to personer smittet med coronavirus er døde. Dermed er i alt 2417 personer herhjemme nu døde, mens de har været smittet.

De danske myndigheder har siden slutningen af sidste år været i gang med at vaccinere befolkningen mod coronavirusset.

De seneste tal fra SSI viser, at 373.611 personer har fået to vaccinestik og på den måde er færdigvaccinerede. Det svarer til 6,4 procent af befolkningen.

Tæller man de personer, der som minimum har fået et vaccinestik, sammen, er der tale om 709.298 personer. Det er 12,1 procent af befolkningen.