- Luk hele landet ned.

Sådan lyder opfordringen fra lægestanden og sundhedseksperter i Frankrig ifølge TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen.

Det er den tredje bølge af coronapandemien, der truer med at lægge sundhedssystemet ned i Frankrig i øjeblikket.

- Den coronabølge, som er i gang nu, er anderledes end den første, hvor det var ældre og kronikere, der blev syge, indlagt og døde, siger Ulla Terkelsen.

- Nu er det sunde, yngre mennesker, der bliver smittet, ikke kan klare det og ender på intensivafdelingen. Derfor er afdelingerne fyldt til bristepunktet, der er simpelthen ikke plads mere.

Drukner i tilfælde

I de seneste tre uger er der i gennemsnit konstateret 34.640 nye coronatilfælde dagligt i Frankrig. Det er 64 procent flere end det hidtil højeste gennemsnitlige antal, der blev målt i november sidste år.

Det har presset sygehusene, især i Paris og i Nordfrankrig, der er hårdest ramt i landet.

- Lige nu drukner vi i alvorlige tilfælde.

Det siger Caroline Tesse, anæstesilæge på intensivafdelingen på hospitalet i den nordfranske by Cambrai.

- Situationen er katastrofal lige nu. Vi forventede ikke rigtigt, at epidemien ville blusse op igen så hurtigt og så intenst som det her, siger hun.

Presset på afdelingen er konstant, personalet er udmattet og powernapper, når det er muligt, fortæller Caroline Tesse.

'Det er for sent'

19 departementer i Frankrig har lukket delvist ned med udgangsforbud og kun madforretninger, der har åbent. Men ifølge Caroline Tesse er det for sent.

- Hvad angår covid-19-epidemien er det nok desværre for sent. Alle smitter hinanden i øjeblikket.

Derfor bliver der nu talt om yderligere restriktioner og hårdere nedlukning af Frankrig.

- Lægestanden og sundhedseksperter appellerer til præsidenten om at lukke hele Frankrig ned, ligesom sidste år, for at komme coronapandemien til livs, siger Ulla Terkelsen.

Der har været 4,4 millioner smittetilfælde i Frankrig, mens dødstallet er på 93.378 siden pandemiens begyndelse.

Medicinalfirmaet Pfizer er begyndt at teste sin coronavaccine på børn og babyer helt ned til seks måneder.

Hidtil har firmaet kun villet teste vaccinen på børn over 12 år, men nu følger Pfizer i hælene på både Moderna og AstraZeneca, der har testet børn og babyer i henholdsvis et par uger og en måned.

Pfizer meddeler, at man vil udføre testforsøg med vaccinen på 4500 børn og babyer. Man har allerede testet de første, nemlig tvillingesøstre på ni år, hvilket skete på Duke University i North Carolina i onsdags.

Firmaet har tidligere annonceret, at man ville være klar med en vaccine til børn over 12 år lige før sommerferien efter at have gennemført en række forsøg og tests i denne aldersgruppe.

- Det er positive resultater fra disse tests, der har opmuntret os til at sænke aldersgrænsen, siger Sharon Castillo, talsmand for Pfizer, til New York Times.

Resultaterne fra de nye forsøg og tests forventes i anden halvdel af 2021.

Vaccinerer ikke i Danmark

Forskerne er stadig ikke enige om, i hvilken grad børn bærer coronasmitten videre.

Derfor vil man i Danmark endnu ikke vaccinere børn. Ifølge Statens Serum Institut er der nemlig ”meget begrænset data” om vaccinernes påvirkning af børn.

173 børn mellem 0-9 år og 173 børn og unge mellem 10-19 år har været indlagt med covid-19, og der har endnu ikke været nogen dødsfald i disse aldersgrupper. Børn og unge under 16 år vil ikke blive tilbudt vaccination i Danmark.

I USA ser eksperter det som en nødvendighed at vaccinere børn.

At vaccinere børn vil gøre det nemmere at genåbne skoler og i sidste ende ”medvirke til at man får endelig bugt med pandemien.”

Det siger Emily Erbelding, professor i infektionssygdomme ved National Institutes of Health, der overvåger vaccineforsøg i USA, til New York Times.

Samtidig vil det gøre det nemmere at opnå flokimmunitet, lyder det fra professoren.

- Omkring 80 procent af befolkningen skal vaccineres for, at vi kan opnå flokimmunitet. Børn under 18 år udgør 23 procent af befolkningen, så det bliver svært at opnå flokimmunitet uden at vaccinere børnene, siger hun.

260 børn døde af covid-19

Emmanuel Walter, cheflæge på Duke University, hvor størstedelen af Pfizers forsøg foregår, peger på, at det er vigtigt at teste vacciner på børn og babyer for at sikre, at vaccinerne er sikre og effektive så ”alle amerikanere kan modtage en potentielt livsreddende vaccine.”

Samtidig kan man beskytte børnene mod alvorlige covid-19-infektioner eller livstruende komplikationer som følge af covid-19, lyder det.

- Hvis man ser på børnedødeligheden sidste år, overgår det børnedødeligheden som følge af influenza i alle influenzasæsoner generelt, siger Emmanuel Walter til ABC News.

Børn står for 13 procent af alle registrerede coronatilfælde i USA, hvilket svarer til, at 3,3 millioner børn har testet positiv for virussen. Mindst 13.000 børn har været indlagt, mens 260 er døde.

Mandag eftermiddag tog dagen en drastisk drejning for 16-årige Laura Jensen og 64-årige Benny Schmidt fra Ringsted.

Jeg var bange for, at han var død. Det lignede det jo, for han var helt blå i hovedet og trak ikke vejret

Laura Jensen, Ringsted

Midt under en flytning af noget haveaffald besvimede Benny Schmidt nemlig på grund af det, der senere skulle vise sige at være to blodpropper i lungerne. Til stede var kun 16-årige Laura Jensen, der til Benny Schmidts held formåede at holde hovedet koldt og handle hurtigt.

- De sagde på hospitalet, at havde det ikke været for hende, så havde jeg ikke været her i dag, fortæller Benny Schmidt.

Benny Schmidt og Laura Jensen var i fællesskab i færd med at flytte haveaffald for Laura Jensens mormor. Benny Schmidt har nemlig i årevis været en god ven af familien, der har hjulpet til med praktiske gøremål.

- Han har været en slags reservefar for min mor, og jeg har kendt ham, siden jeg var et år gammel. Så jeg har altid set ham som en form for morfar, siger Laura Jensen.

Derfor påvirkede det hende også dybt, da hun pludselig så sin reserve-morfar falde om for øjnene af hende.

- Han stopper op ved traileren og begynder at hive efter vejret, og ikke engang tre sekunder efter ser jeg, at han mister bevidstheden. Så han falder om, og hans hoved brager direkte ned i jorden.

- Jeg var bange for, at han var død. Det lignede det jo, for han var helt blå i hovedet og trak ikke vejret. Jeg tænkte først, at det måtte være et hjertestop, fortæller Laura Jensen.

Reagerede prompte

Laura Jensen hentede lynhurtigt sin telefon og ringede 1-1-2, mens hun råbte til sin mormor, at Benny var faldet om.

- Jeg fortæller alarmcentralen, at en ældre mand er faldet om, og hvad adressen er. Så sætter jeg telefonen på højttaler, fordi de siger, at jeg skal vende ham om på siden. Det gør jeg, og jeg ryster og rusker i ham i forsøget på at få ham til bevidsthed igen. Men det lykkes ikke helt, forklarer hun.

I mellemtiden var mormoren nået ud på parkeringspladsen, hvor Benny Schmidt lå, og Laura Jensen fik sendt hende i retning mod naboen for at hente hjælp.

- Jeg kunne ikke mærke puls, jeg kunne ikke se hjertet banke, der var ingen tegn på liv. Så jeg skulle faktisk lige til at give hjertemassage, da han pludselig selv begyndte at hive dybt efter vejret.

- Jeg blev så lettet. Så var han jo i hvert fald ikke død, fortæller hun.

En blodprop i hver lunge

Da ambulancen ankom, var Benny Schmidt kommet til bevidsthed igen, men han var meget omtumlet.

- Da jeg vågner, er jeg slet ikke klar over, hvad der er sket. Den tid, hvor jeg havde været væk, var bare et stort hul, forklarer han.

Laura Jensen kørte med i ambulancen til Slagelse Sygehus, hvor Benny Schmidt blev indlagt. Her fandt lægerne ud af, at han faldt om på grund af to blodpropper – én i hver lunge.

- Jeg var lidt mat i det, og åndedrættet var ikke, som det skulle være. Det var først sent på aftenen, at jeg havde en normal vejrtrækning og normal puls igen, siger Benny Schmidt, der stadig er indlagt til observation på Slagelse Sygehus.

Dybt taknemmelig

Oplevelsen har sat sig dybt i både Benny Schmidt og Laura Jensen.

Benny Schmidt har aldrig været ramt af blodpropper tidligere, og han har ikke haft nogen symptomer eller andet, der kunne indikere, at han var syg.

Jeg kan ikke takke hende nok. Det er så flot af hende, at hun ikke går i panik eller noget som helst

Benny Schmidt

- De tre sekunder, hvor han falder om, bliver ved med at køre rundt i hovedet på mig. Jeg ser det hele tiden for mig. I de første par dage har jeg nok været i en form for choktilstand, for jeg kan bare ikke forstå, hvordan det kunne ske for Benny, siger Laura Jensen.

Benny Schmidt er stadig en smule forslået efter faldet, og han har udsigt til en operation, hvor den ene hjerteklap skal skiftes ud. Det, der fylder mest i hans tanker lige nu, er dog at få udtrykt overfor Laura Jensen, hvor taknemmelig han er for hendes indsats.

- Jeg kan ikke takke hende nok. Det er så flot af hende, at hun ikke går i panik eller noget som helst. Det er nok også, fordi jeg har kendt hende hele livet, at det gør mig så rørt, siger han.

For Laura Jensen selv er det lidt svært og overvældende at tage imod de mange roser.

- Jeg føler bare lidt, at jeg gjorde, hvad der er enhver borgers pligt at gøre i sådan en situation. Så det er næsten for meget med al den tak fra alle kanter, siger hun.

Oplevelsen skal bearbejdes

Laura Jensens mor har siden episoden sørget for, at Laura Jensen kan komme til psykolog, så hun kan få bearbejdet oplevelsen.

- Det var forfærdeligt, og jeg har jo ikke oplevet noget lignende før. Det har gjort noget ved mig, men samtidig minder det mig også om, at man skal huske at sætte pris på de mennesker, man har, mens de er der, siger Laura Jensen.

Benny Schmidt håber, at deres historie kan være med til at give andre unge det nødvendige mod, hvis de selv skulle ende i en lignende situation.

- Jeg synes, det er vigtigt at få ud, så andre unge mennesker kan se, at man godt kan gøre en forskel i sådanne situationer, selvom man ikke er så gammel, siger han.

Tyskland har brug for en streng nedlukning i op til 14 dage for at dæmme op for spredningen af coronavirus.

Det vurderer landets sundhedsminister, Jens Spahn, lørdag.

- Hvis vi kigger på tallene, så har vi brug for mindst 10 til 14 dage, hvor vi virkelig skruer ned for vores kontakter og bevægelighed, siger han.

Ifølge Spahn har Tyskland brug for en nedlukning over påsken i stil med nedlukningen sidste år. Dengang blev tyskere klart opfordret til at blive hjemme og undgå at se folk.

Tidligere lørdag fortalte læger på tyske intensivafdelinger, at en to ugers hård nedlukning er den eneste måde, hvorpå man kan undgå at overbebyrde hospitalerne.

Et miks af en hård nedlukning, vaccinationer og masser af test er nødvendigt for at "forhindre intensivafdelinger i at blive overbebyrdet", mener lægerne.

Lægeformand vil stoppe genåbning

Christian Karagiannidis, formand for en organisation for læger på intensivafdelinger, er i et interview med Rheinische Post klar i mælet.

Her opfordrer han politikere til straks at sætte en stopper for planlagte genåbninger. Han henviser til de stigende smittetal og beder politikerne om "ikke at lade hospitalsansatte i stikken".

Over de seneste syv dage er der registreret 124,9 smittede per 100.000 indbyggere i Tyskland. Det er det højeste niveau siden midten af januar, viser tal fra Robert Koch Instituttet, som følger coronaudviklingen i Tyskland tæt.

Tyskland forsøger i øjeblikket at dæmme op for en tredje bølge af coronavirus, der hovedsageligt skyldes nye, mere smitsomme coronavarianter.

Landets coronastrategi var præget af forvirring tidligere på ugen.

Her foretog forbundskansler Angela Merkel en kovending i planer om at stramme en eksisterende nedlukning over påsken.

Hun pegede på, at logistiske problemer forhindrede det. Planen gik blandt andet ud på, at butikker skulle holde lukket fem dage over påsken.

Siden begyndelsen af 2020 har nattelivet i Danmark kun overlevet ved hjælp af kunstigt åndedræt, og der er endnu ikke fastlagt en dato for, hvornår natklubber og diskoteker kan åbne igen.

Men nu skal nattelivet have en genåbningsplan baseret på, hvornår man regner med, at nok er blevet vaccineret. Det mener Dansk Erhverv, som bakkes op af både Det Konservative Folkeparti og Venstre.

- Vi ved godt, at corona er farligt, så vi siger ikke helt blåøjet, at man skal åbne. Men vi mener, at man burde kunne sige, at vi åbner, når så og så mange er vaccineret, lyder det fra Lars Ramme Nielsen, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv.

I den nye genåbningsplan kan resten af restaurationsbranchen se frem til snart at lukke op for gæster igen, men nattelivet er fortsat afhængige af økonomisk førstehjælp uden ende i sigte.

Samtidig indgår natklubber, diskoteker og dansebarer slet ikke i genåbningsplanen, og det eneste, der lige nu er sikkert, er, at de står bagerst i køen. Som en del af rammeaftalen for genåbningen blev det besluttet, at når alle over 50 år er vaccineret, vil det være muligt at se på en genåbning af nattelivet.

Det kan ende i en økonomisk katastrofe, hvis ikke der bliver lagt nogle klare rammer, som man kan planlægge efter, siger Lars Ramme Nielsen.

- Det her er ganske almindelige mennesker, selvstændige med et livsværk, der ud over at miste hele deres personlige formue også risikerer at gå konkurs. Det er jo en tragedie, mener han.

Uden plan kan genåbning blive besværlig

Det er en kendsgerning selv for de erhvervsdrivende i nattelivet, at man selvfølgelig ikke bare kan slå dørene op i morgen og drive klubberne, som om intet var hændt.

Det siger Martin Tinghøj, daglig leder af Zwei Grosse Bier Bar i Viborg, til TV MIDTVEST, som derfor efterlyser, at man samarbejder om at finde en løsning på, hvordan klubberne på forsvarlig vis igen kan servere fadøl.

- Vores bøn er, at vi bliver hørt, og at vi bliver taget lidt med på råd. Vi kan godt forstå, at der er stor smitterisiko i nattelivet, men måske kunne vi ved fælles hjælp finde en eller anden mulighed for at åbne, siger han.

Dansk Erhverv efterlyser, at der bliver klarlagt nogle retningslinjer for, hvornår hele nattelivet igen kan åbne.

- I virkeligheden så efterlyser vi bare, at der kommer en plan om, hvad forudsætningerne er for, at nattelivet kan åbne, siger Lars Ramme Nielsen.

Hvorfor vil det hjælpe nattelivet at få en plan for genåbning?

- Virksomheder har det jo bedst med forudsigelighed. Så kan man planlægge bemanding og genansættelser. Uden en plan kan der gå længere tid, før denne del af økonomien kan komme i gang.

Venstre kalder det en politisk beslutning

Der er også støtte på Christiansborg til forslaget om, at nattelivet burde få nogle klare rammer for genåbning.

Konservatives sundhedsordfører Per Larsen siger, at han ikke kan se, at der er noget i vejen for Dansk Erhvervs forslag om en genåbning baseret på antallet af vaccinerede.

- Man kunne godt komme med en foreløbig melding på det. Moduleringsgruppen kan jo sagtens regne på det. Der vil selvfølgelig være en usikkerhed forbundet med det, men det er der hele tiden, siger han.

Samme melding kommer sundhedsordfører Martin Geertsen (V) med, der også siger, man skal lave beregninger på nattelivet.

Han mener desuden, at når regeringen ikke allerede har fået udregnet, hvordan man kan lave en sikker genåbning af nattelivet, er det en politisk beslutning om at holde klubberne lukkede.

- Regeringen bruger beregninger som politisk styreinstrument, fordi de siger, der er ting, de ikke vil regne på, og derfor åbner det ikke. Jeg synes, vi skal regne på mest muligt og så tage stilling til, hvad der kan åbne, siger Martin Geertsen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff. Det har ikke været muligt.

Sundhedsministeriet ønsker ikke at give en kommentar til TV 2. Ministeriet henviser til den allerede eksisterende rammeaftale for genåbning, hvor partierne har taget stilling til en proces for genåbning af nattelivet.

Facebook har frosset Venezuela-præsident Nicolas Maduros Facebook-side i en måned.

Det skyldes, at han gentagne gange har forbrudt sig mod det sociale mediers regler ved at sprede misinformation om covid-19.

Han har påstået - uden at have beviser for det - at han kan kurere sygdommen. Og det accepterer Facebook ikke, siger en unavngiven talsmand for Facebook.

Maduro har beskrevet midlet Carvativir som et "mirakelmiddel", der neutraliserer coronavirus uden nogen bivirkninger. Carvativir udvindes fra krydderurten timian og indtages som dråber.

Facebook har blandt andet fjernet en video, hvor Maduro promoverer midlet. I videoen forsikrer præsidenten, at det både forhindrer coronasmitte, og han "garanterer", at det gør en rask, hvis man er blevet smittet.

- Vi følger retningslinjer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som siger, at der i øjeblikket ikke er nogen lægemidler, der kurerer virusset.

- På grund af gentagne brud på vores regler fryser vi siden i 30 dage, siger talsmanden for Facebook.

Føler sig uretfærdigt behandlet

Venezuela er begyndt at bruge dråberne i sundhedssystemet, hvor blandt andet sundhedsansatte kan få det.

De, der administrerer Maduros Facebook-side, er blevet oplyst om, at præsidenten har forbrudt sig mod Facebooks regler.

Præsidentens konto på Instagram, som er ejet af Facebook, er ikke omfattet af den midlertidige blokade.

Maduro sagde i februar, at Facebook "censurerer" videoer, hvor han fremviser Carvativir.

Han har tidligere sagt, at han og hans allierede er blevet behandlet uretfærdigt af sociale medier - herunder via uretfærdige suspenderinger af hans konti.

Præsidenten i det sydamerikanske land bruger jævnligt både Twitter og Facebook til at dele sine budskaber.

Venezuelas ministerium for information har ikke kommenteret, at Facebook har fastfrosset præsidentens konto.

"Min etnicitet er ikke en virus."

"Stop had mod asiater."

Sådan står der på nogle af de plakater, der i disse dage bliver båret gennem USA's gader af demonstranter, og igen lørdag aften.

De demonstrerer mod racisme rettet mod asiater. Det sker i kølvandet på drabene på seks asiatiske kvinder i USA. De var blandt i alt otte personer, som i sidste uge blev dræbt i skyderier på tre spaklinikker i Georgia.

Drabene har sat gang i debatten, også på de sociale medier, med hashtagget #stopasianhate, hvor folk deler deres oplevelser om racisme mod asiater.

Organisationen Stop AAPI Hate har indsamlet oplevelser, hvor asiatiske amerikanere blandt andet fortæller om at blive hostet på af fremmede eller nægtet betjening på grund af deres etnicitet.

The China Virus

Ifølge tal fra Statista er hadforbrydelser mod asiater taget til i USA under coronapandemien. I 2019 blev der samlet anmeldt 49 anti-asiatiske forbrydelser i USA's 15 største byer, mens tallet i 2020 var steget til 122.

En af de væsentlige årsager til det stigende antal hadforbrydelser er formentlig netop coronapandemien.

Det fortæller Jørn Brøndal, som er professor og leder af amerikanske studier på Syddansk Universitet.

Han fremhæver den retorik, der siden pandemiens start er blevet brugt mod asiater. Blandt andre af USA's tidligere præsident Donald Trump, som omtalte coronavirus som "The China Virus" (Den kinesiske virus, red).

- Det er selvfølgelig noget, som vækker bekymring og nu udløser demonstrationer både i en række amerikanske storbyer, men også i Australien og Taiwan, siger Jørn Brøndal.

En voldsom anti-asiatisk retorik

Racisme mod asiater i USA er ikke noget nyt.

Ifølge Jørn Brøndal har der historisk set været mange "problematiske episoder" med amerikaneres behandling af asiater i USA.

I 1870'erne, kort tid efter de første kinesiske indvandrere var kommet til USA, var der massakrer mod kinesere i blandt andet Californien og andre vestlige stater.

Og i 1882 forbød man kinesisk arbejderindvandring til USA. Desuden blev japanske statsborgere i USA under Anden Verdenskrig interneret i lejre.

- Så der har været en voldsom anti-asiatisk retorik historisk set.

- Men de senere år har der ikke været så meget opmærksomhed rettet mod asiatiske amerikanere, selvom asiatisk indvandring i USA har været stort set på højde med indvandring fra Latinamerika, fortæller Jørn Brøndal.

Han påpeger, at asiater i USA socioøkonomisk klarer sig fremragende, og at det også kan være en medvirkende årsag til, at man ikke har set så mange hadforbrydelser mod dem før nu.

Også asiatisk racisme i Danmark

Racisme mod asiater er ikke noget, der kun eksisterer i USA.

Også herhjemme har der været eksempler på asiatisk racisme under coronapandemien.

19-årige Benjamin Kyood Dysager, som er adopteret fra Korea, fortalte i begyndelsen af pandemien, hvordan han oplevede "corona-racisme" under en tur i metroen.

Der fik han øjenkontakt med en ældre mand, som demonstrativt trak sit halstørklæde op foran næse og mund.

- Min opfattelse var helt klart, at det her handlede om coronavirussen, sagde Benjamin Kyood Dysager dengang til TV 2.

Demonstrationerne i USA fortsætter lørdag i New York, Atlanta, San Francisco, Washington DC og Los Angeles.

Camilla Sparre har brug for fertilitetsbehandling for at blive mor. Men med sine 95 kilo og et BMI på 35 er hun for tyk til at få hjælp i det offentlige sundhedsvæsen.

Hun har i flere år forsøgt at tabe sig, og de seneste to år har hun smidt 11 kilo, men hun har ikke kunnet få vægten så langt ned, at lægerne vil hjælpe hende.

- Det var et kæmpe slag i ansigtet at få at vide, at jeg var for tyk til at få børn, siger Camilla Sparre, der ligesom 800.000 danskere er svært overvægtige. Det svarer til 14 procent af Danmarks befolkning.

Risici og komplikationer

Lægernes argument for ikke at hjælpe Camilla Sparre og andre kvinder med et BMI over 30 er, at det medfører flere risici og komplikationer under graviditeten.

Overvægtige kvinder har en større risiko for at få spontane aborter, forhøjet blodtryk, og det er sværere at se misdannelser på scanninger.

Der er samtidig en større risiko for svangerskabsforgiftning og svangerskabssukkersyge. Her er risikoen for de svært overvægtige hele syv gange større end for de normalvægtige.

Derfor giver det god mening at holde fast i, at tykke skal tabe sig, før de kan få hjælp. Sådan lyder det fra Dansk Fertilitetsselskab.

- For at passe på moderen, kvinden og det ufødte barn er der brug for faste grænser, siger Janni Vikkelsø Jeppesen, der er formand for Dansk Fertilitetsselskab.

- Det er diskrimination

Men det er diskrimination, at overvægtige ikke kan få hjælp til at blive gravide.

Sådan lyder det blandt andet fra Landsorganisationen for Overvægtige og fertilitetsklinikken Diers.

Hos Diers har man valgt at trodse lægernes anbefalinger og behandle overvægtige kvinder.

- Jeg vil mene, at forældre selv skal vurdere, om de vil løbe de risici, der er ved at blive gravide som overvægtig. Eller i hvert fald medinddrages, siger Liza Diers, der er jordemoder og indehaver af Diers.

- Du går heller ikke ind og siger: Vi vil ikke hjælpe dig, hvis du ikke stopper med at ryge. Det er kvindens eget valg, fortsætter hun.

Og sådan har Camilla Sparre det også. Hun vil gerne selv have lov til at vælge.

- Jeg tror da, vi alle vil have, at vores børn er sunde og raske. Men den beslutning vil jeg gerne selv have lov til at tage, siger 25-årige Camilla Sparre.

Arvelig overvægt

Hos fødselslægerne er man dog skeptiske over beslutningen om at hjælpe overvægtige kvinder med at blive mødre.

Det er nemlig ikke kun risici og komplikationer i forbindelse med fødslen, som der skal tages højde for. Man bør også overveje, at der er en øget sandsynlighed for, at morens overvægt overføres til barnet.

- Vi ved, at når man bliver født stor med høj fedtprocent, så er der en høj risiko for, at det følger en, og at man også bliver overvægtig senere i livet.

- Overvægtige børn kan jo nogle gange have nogle begrænsninger i deres udfoldelsesmuligheder, men jeg tænker, det væsentlige er ikke overvægt. Det handler om sundhed, og der er en del sygdom og diabetes, der er relateret til at være overvægtig, siger Kristina Martha Renault, der er fødselslæge på Rigshospitalet.

Men argumenterne er ikke nok for Camilla Sparre. For hende er der ikke noget tid at spilde. Hun vil være gravid nu.

- Mit biologiske ur tikker. Det er nu, jeg gerne vil det.

Der er fundet seks nye tilfælde af den brasilianske coronavariant P1.

Dermed er der i Danmark i alt bekræftet ni tilfælde af varianten, der frygtes at være mere smitsom og have mindre følsomhed over for vacciner.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lørdag på Twitter.

- Vi har to nye smittekæder, som hverken er forbundet med hinanden eller allerede kendt smittekæde. Smittekilden er ukendt, og der er ikke kendt kobling til rejseaktivitet, skriver ministeren.

Han oplyser, at der er sat gang i både isolation for de smittede og en intensiv smitteopsporing.

Mutation fundet første gang i marts

Varianten blev første gang fundet i den brasilianske by Manaus og hos nogle japanske rejsende, der havde været i Brasilien. Det var i januar i år.

I begyndelsen af marts blev varianten for første gang påvist i Danmark.

P1 er en af de varianter, som Statens Serum Institut (SSI) holder særligt øje med.

Den har nemlig en mutation, som studier har forbundet med en nedsat følsomhed over for antistoffer. De vacciner, der er godkendt til brug i Danmark, ventes at virke over for P1, men det kan være med nedsat effekt.

Samtidig har P1-varianten nogle mutationer, som også den britiske og den sydafrikanske variant har, der giver mistanke om, at den kan være mere smitsom. Det er dog ikke endeligt bevist.

”Oplev god karma.”

Sådan skriver den landsdækkende sushikæde Karma Sushi på sin hjemmeside, men der var tilsyneladende ikke så god karma, da Fødevarestyrelsen den 13. marts aflagde besøg i kædens restaurant i Nyhavn i København.

Her fandt styrelsens fødevarekontrollant nemlig adskillige kakerlakker i køkkenet og bag baren, og det blev takseret til en vred smiley og en bøde på 10.000 kroner.

Ifølge kontrolrapporten var der "masser" af døde kakerlakker, der ikke var blevet fjernet, efter de var blevet sprøjtet med insektmiddel.

Det blev af Fødevarestyrelsen vurderet til at være så grov en overtrædelse af hygiejnereglerne, at de valgte at udstede det store bødeforlæg.

Ejer har indgivet klage

Men ifølge indehaveren af sushikæden, Morten Hansson, er der tale om en grov overdrivelse fra Fødevarestyrelsens udsendte fødevarekontrollant, og han betegner kontrolrapportens konklusion som decideret "chikane".

- De siger, der var en masse døde kakerlakker, men det passer ikke. Derfor har vi også indgivet en klage over chikane fra den pågældende medarbejder fra Fødevarekontrollen, siger Morten Hansson til TV 2 LORRY.

Han anerkender dog, at der er et problem i restauranten med de primitive insekter, men det skyldes ifølge ejeren de omkringliggende restauranter, og ikke Karma Sushi.

- Vi gør, hvad vi kan, men vi har naboer, der ikke gør noget ved problemet, og så rykker det ind til os, lyder forklaringen fra Morten Hansson, der desuden mener, Fødevarekontrollen i København agerer anderledes end i de syv andre byer i Danmark, hvor Karma Sushi har restauranter.

Sektionsleder afviser kritik

Hos Fødevarestyrelsen afviser man dog, at der på nogen måde er tale om chikane eller forskelsbehandling i den konkrete sag.

- Jeg kan afvise, at Fødevarestyrelsen chikanerer de virksomheder, der besøges. Når der er tale om skadedyr som kakerlakker i en restaurant, hvor der produceres fødevarer, så er vi selvfølgelig nødt til at handle på det. Forbrugerne kan i sidste ende risikere at blive syge, når der er skadedyr. Og det er det, vi hos Fødevarestyrelsen vil forsøge at undgå, siger Martin Birch Hansen, sektionsleder i Fødevare København under Fødevarestyrelsen, til TV 2 LORRY.

Blander sig ikke i nabouenighed

Martin Birch Hansen gør i samme ombæring opmærksom på, at Fødevarestyrelsen ikke kan blande sig i eventuelle uenigheder mellem naboer omkring bekæmpelse af skadedyr, og at det vigtigste fokus bør ligge på at få bugt med problemerne.

- Ansvaret for rengøring og vedligeholdelse påhviler alene virksomheden. En eventuel uenighed med ejer af en ejendom kan Fødevarestyrelsen ikke blande sig i, siger han.

- I dette tilfælde er bøden på 10.000 kroner givet, fordi der tidligere inden for en periode på to år har været givet indskærpelse for det samme, siger sektionsleder Martin Birch Hansen.