Selvfølgelig ville testen være negativ.

For det første havde 22-årige Sofie Amalie Kaae allerede taget to coronatest - begge med negative svar - og for det andet var hun som frontpersonale i et podecenter allerede i januar blevet vaccineret mod covid-19 med Pfizers vaccine.

Så da hun lå på sit kollegieværelse i Odense og ventede på testsvar på fjerdedagen, efter hendes kæreste 13. marts var testet positiv med coronavirus, følte hun sig rimelig sikker.

Men svaret på den PCR-test, hun havde taget klokken ni om morgenen onsdag den 17. marts, lod vente på sig. Som poder er hun vant til at få besked inden for 8 til 12 timer, så da mørket begyndte at falde på, og der ikke var kommet svar, bredte nervøsiteten sig.

- Det er først omkring klokken otte om aftenen, hvor jeg er sådan ‘fuck, kan den her test rent faktisk være positiv.’ Ellers havde jeg tænkt hele dagen, at selvfølgelig var den negativ, for jeg er jo vaccineret, siger hun.

Klokken 23 kom svaret. Sofie Amalie Kaae var smittet med coronavirus, og på det tidspunkt blev hun ikke engang overrasket.

- Det var mere følelsen af ‘fuck, den er positiv.’

Forkølelse og hjerter i flødesovs

Dagen efter pakkede Sofie Amalie Kaae sine vigtigste ting fra kollegiet og gik i isolation på det tidligere Hjallese Plejecenter. Ud over at være forkølet var hun dårligt tilpas med træthed, ondt i hovedet og en smule feber.

På kollegiet deler beboerne på samme gang køkken, toilet og bad, hvilket i praksis gør det umuligt at isolere sig der. Det blev allerede tidligt under coronapandemien drøftet i kollegianerrådet, som Sofie Amalie Kaae er en del af.

Derfor fik hun plads i en af Odense Kommunes isolationsboliger, hvor hendes kæreste - og nabo på kollegiet - allerede var indkvarteret.

Kravet for at bo der er, at man overholder isolationen, hvor boligens altan er det eneste sted, man kan få frisk luft. Til gengæld kommer der hver morgen mad fra Byens Køkken. Der er tre måltider - morgenmad, frokost og aftensmad - og så er der kage og dagens forret og/eller dessert.

- Vi fik hjerter i flødesovs i dag, det var lidt mærkeligt. Men det er jo egentlig megafint, at det er her, og man får mere end rigeligt. Jeg havde også lige en sød veninde fra kollegiet, der lige kom med nogle chips og nogle nudler, siger Sofie Amalie Kaae.

De gode forhold gjorde dog ikke op for de lange dage i isolation, og på mindre end en uge kværnede Sofie Amalie Kaae sig igennem en hel del Netflix, og det, hun beskriver som alle serier på TV 2 Play.

Ingen vacciner giver garanti

Men hvorfor kan en fuld vaccineret person få coronavirus?

Det har Torben Barington, der er forskningsleder og klinisk professor i immunologi ved SDU, et svar på:

- I de undersøgelser, der blev lavet, inden vaccinerne blev godkendt, målte man effektiviteten af vaccinerne, og der var effektiviteten et sted mellem 90 og 95 procent beskyttelse efter to doser, som er tilfældet her, siger Torben Barington.

Ingen vacciner er 100 procent effektive, og derfor er det også forventeligt, at mellem fem og ti procent af de vaccinerede kan blive smittet med coronavirus, forklarer han:

- Selvom man er ung og har et sundt immunsystem, ser man faktisk ved alle vacciner, at der er nogle procent, som ikke danner nok beskyttende antistoffer. Det er også muligt, at antistofferne har været der, men at de så hurtigt er forsvundet igen.

Derfor er det vigtigt, at man også som vaccineret overholder myndighedernes retningslinjer for at stoppe spredningen af coronavirus. For ud over at man selv kan blive syg, kan man også risikere at sprede smitten.

- Man må gå ud fra, at risikoen for at smitte andre svarer nogenlunde til, hvis en ikke-vaccineret har sygdom. Det må man antage, for det er et tegn på, at virus har været i stand til at opformere sig hos hende, og dermed kan hun også være i risiko for at smitte andre, siger Torben Barington.

Han oplever, at myndighederne er gode til at kommunikere det budskab, men samtidig forstår han godt iveren efter at vende tilbage til en hverdag uden restriktioner.

- Når vi taler om genåbning, bliver vi pludselig meget friske og tænker, at nu er problemet der ikke længere. Men det er det altså, siger han.

Tykke mennesker er dovne, dumme og mangler viljestyrke. Det er nogle af de fordomme, som overvægtige møder, når de bevæger sig rundt i virkeligheden.

Faktisk erklærer to ud af tre danskere sig enige i, at der bliver set ned på tykke mennesker.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Novo Nordisk Danmark.

Her fremgår det også, at 51 procent af befolkningen er overvægtige, og ud af dem er 800.000 svært overvægtige. Og tallet er stigende.

Skæve blikke

39-årige Maibritt Schmidt er en af de danskere, der er overvægtig. Hun er 166 cm og vejer 180 kilo.

Og hun er blandt dem, der har oplevet at blive kigget skævt til og fået kommentarer på grund af sit udseende.

- Jeg har efterhånden oplevet lidt for meget, at der er blevet kigget skævt til mig, siger hun.

Derfor undgår 39-årige Maibritt Schmidt at gå på strøget i Aarhus, som hun bor i nærheden af. For slet ikke at tale om at spise i offentligheden. Spiser hun på gaden oplever hun nemlig, at endnu flere kigger.

- Det her med, at man ikke kan få lov at gå i fred, når man endelig bevæger sig ud, det gør, at man trækker sig mere og mere fra samfundet og putter sig derhjemme, siger hun.

For Maibritt Schmidt er det heller ikke usædvanligt at blive talt til af en fremmed på gaden. Hun har oplevet, at folk har sagt ”du er ulækker”, ”du har ikke nogen selvkontrol” og lignende til hende.

Ifølge undersøgelsen fra Novo Nordisk er Maibritt Schmidts oplevelser langt fra unikke.

50 procent overvægtige svarer i undersøgelsen, at de føler, at andre kigger på dem og tænker, de bør tage sig sammen og tabe sig.

Samtidig svarer 41 procent overvægtige, at de får lavt selvværd, hvis andre ser skævt til dem på grund af vægten.

Jeg tror ikke, folk tænker over, at en lille kommentar kan ødelægge en hel uge for mig

Maibritt Schmidt Genetik og biologi

Men i modsætning til, hvad mange tror, så er tykke ikke skyld i deres egen overvægt. De kan ikke bare tage sig sammen og spise mindre.

For overvægt er en kronisk tilstand, der skyldes genetik, som leder til komplekse – langt fra fuldt kortlagte – biologiske processer, der påvirkes af opvæksten, samfundsstrukturer og formentligt meget andet endnu ukendt.

Det siger Thorkild Sørensen, som har forsket i overvægt i flere årtier og er professor emeritus på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.

- Problemet er sådan set ikke at tabe sig – det kan de fleste klare med hjælp fra en dygtig diætist. Men overvægtige kan ikke holde vægten nede. Der er en uimodståelig biologi i det, som gør det ufatteligt svært på længere sigt, siger han.

Psykologiske konsekvenser

Når tykke mennesker bliver mødt med tilråb og skæve blikke, så har det også psykologiske konsekvenser.

- Det kan forårsage mindreværdsfølelse, skamfuldhed, stress og depression og et generelt dårligt mentalt helbred, påpeger Thorkild Sørensen.

Og det kender Maibritt Schmidt også.

- Jeg tror ikke, folk tænker over, at en lille kommentar kan ødelægge en hel uge for mig. Jeg tænker over, hvad har jeg dog gjort og bliver ked af det. Det sætter ar i sjælen, siger hun.

Forskere i vildrede

Mens der er bred videnskabelig konsensus om, at overvægt er en biologisk betinget og ofte en kronisk tilstand, man ikke selv er herre over, er der stadig mangel på viden om årsagerne.

Forskerne er også i vildrede om, hvad man kan gøre ved den fedmeepidemi, der har spredt sig i Danmark og i resten af verden.

I øjeblikket er fedmeoperationer den eneste effektive og varige behandling mod svær overvægt, og den bliver kun anvendt hos patienter med meget svær overvægt, og hvis overvægten er ledsaget af medicinske følgesygdomme, for eksempel sukkersyge.

- For mig at se er det vigtigste, at vi bliver ved med at forske i årsager, forebyggelse og behandling, og at vi er ydmyge overfor, at der stadig er meget, vi ikke ved. Forskning i overvægt er stadig en relativ ny disciplin, som først for nylig er begyndt at rykke, siger Thorkild Sørensen.

Hvad er de sundhedsmæssige konsekvenser for at sætte AstraZeneca-vaccinerne på pause?

Det svar findes ikke, for selv om man godt kan regne på det, har myndighederne valgt ikke at gøre det endnu.

Vi er simpelthen nødt til at kigge på, hvad konsekvenserne er i forhold til sygdom, indlæggelser og eventuelle dødsfald

Flemming Konradsen, professor, Københavns Universitet

Og det vækker kritik hos både eksperter og politisk.

Ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, bør myndighederne udregne, hvad pausen vil betyde form af flere syge, indlagte og måske endda døde.

- Når man udskyder AstraZeneca i endnu tre uger og potentielt kigger ind i et forløb, hvor vi måske står uden brug af vaccinen, så er vi simpelthen nødt til at kigge på, hvad konsekvenserne er i forhold til sygdom, indlæggelser og eventuelle dødsfald, siger han.

Har allerede modellerne

Det er den såkaldte modelleringsgruppe under Statens Serum Institut, der ville skulle udføre beregningerne.

Det vil tage en uge at lave dem, siger Theis Lange professor i biostatistik ved Københavns Universitet og medlem af modelleringsgruppen.

- De modeller, vi har lavet allerede nu, har allerede vaccinekalenderen i sig, så man kan sagtens regne på det. Man kan sammenligne en vaccinekalender med pause og en uden pause, siger Theis Lange.

Mistanke om blodprop

Regeringen og de danske sundhedsmyndigheder satte vaccinationerne med AstraZeneca i bero 11. marts i to uger, og i torsdags udvidede man pausen i yderligere tre uger.

Det skyldes ifølge Sundhedsstyrelsen "mistanke om en sjælden alvorlig bivirkning til vaccinen med et atypisk billede af blodpropper og blødning".

De alvorlige symptomer er endnu ikke påvist at stamme fra vaccineringen, og pausen skal nu bruges til at undersøge sagen nærmere.

Det er kun Danmark og Norge, som har sat AstraZeneca-stikkene på hold, alle øvrige lande fortsætter med at vaccinere med den.

Argumentet fra disse lande er, at fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne; fordelene er, at man undgår covid-syge og dødsfald.

Det er disse fordele, myndighederne i Danmark ikke har regnet på.

- Det kan man kun være uforstående over for, siger Per Larsen, sundhedsordfører i Det Konservative Folkeparti.

- Hvorfor har man ikke sikret sig at have et beregningsgrundlag, så man var hundrede procent sikker på, at man traf den rigtige beslutning?

Vil drøfte igangsætning af beregninger

Hverken Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen eller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil interviewes om sagen.

Men Sundhedsstyrelsen skriver i en udtalelse til TV 2, at man er bevidst om problematikken.

- Vi er meget bevidste om, at en fortsat pausering af vaccination med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca forsinker det danske vaccinationsprogram mod covid-19, lyder det fra styrelsen.

- Sundhedsstyrelsen har overvejet brug af modelberegninger til vurdering af konsekvensen af pauseringen, og vi vil drøfte med Statens Serum Institut, hvordan det kan igangsættes.

Torsdag fik afdelingen for lever-, mave- og tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital besked fra hospitalet om at gennemgå deres patienter på ny.

Målet var at finde særligt sårbare patienter, der tilhører vaccinegruppe 5, som kunne være blevet overset i første omgang, da afdelingen skulle indstille patienter til vaccine.

Omkring 800 patienter tilknyttet afdelingen kan nu se frem til at modtage en indbydelse til vaccine.

Der er både tale om patienter under og over 65 år, de fleste er under. Det bekræfter ledende overlæge på afdelingen for lever-, mave- og tarmsygdomme Peter Ott over for TV 2 Østjylland.

- Det, der nu er sket, er, at man er blevet enig om at gå patientlisterne igennem igen, og nu indmelder vi dem, der opfylder kriterierne. Det er et forsøg på at sikre, at der ikke er nogen, der er i særlig risiko, som er blevet overset, siger han.

Aarhus Universitetshospital (AUH) har sendt den opdaterede liste med patienter, der skal indstilles til vaccine, til Region Midtjylland, som har til opgave at videregive informationen til Statens Serum Institut.

- Vi har ikke fået tilsendt de lister fra AUH før nu, men nu sender vi dem ind, så borgerne får en besked i deres eboks. Statens Serum Institut er i gang med det, fortæller Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland, til TV2 Østjylland.

Håber at være på listen

Vaccinegruppe 5 er "udvalgte patienter med særligt øget risiko". Det kan eksempelvis være personer med udbredt kræftsygdom eller personer med meget svær hjerte-, lunge- eller leversygdom.

En af dem der har ventet længselsfuldt på sine vaccinestik, er Lene Andersen fra Ulstrup. Hun har kronisk tarmbetændelse og fylder 65 i år.

8. marts fik hun en mail fra lever, mave- og tarmsygdomsafdelingen på Aarhus universitetshospital.

I mailen stod der, at hun var visiteret til gruppe 5, fordi hun er i immundæmpende behandling.

Men hun modtog aldrig en indkaldelse til vaccination på baggrund af sin placering i gruppe 5:

- Afdelingen oplyste, at når jeg ikke havde fået en invitation til vaccination fredag, så skulle jeg regne med, at jeg var flyttet i gruppe 10. Afdelingen kunne ikke se, hvilken gruppe jeg præcis nu tilhørte, har Lene Andersen tidligere forklaret til TV2 ØSTJYLLAND.

"Det giver håb"

Tirsdag beklagede koncerndirektør Ole Thomsen, at regionen har sendt forskellige signaler afsted, og han forklarede, at en mulig årsag kunne være, måden som patienterne i første omgang blev udvalgt på, men som nu har ændret sig, efter at Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at 65 år er et vigtigt kriterie - også selvom man fejler forskellige andre sygdomme.

Det er ikke sikkert, at Lene Andersen er en af de 800 patienter på den opdaterede liste – men hun håber:

- Det giver et håb. Så behøver jeg ikke længere at gå og være hunderæd for at blive smittet, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

De seneste ugers usikkerhed har været tunge at skulle igennem:

- Der er åbenbart mange fejl i systemet. Det giver en forfærdelig masse usikkerhed, og man mister lidt tiltroen til systemet, også fordi det er så svært at komme igennem nogle steder og få svar, siger Lene Andersen.

Den store polemik om AstraZeneca-vaccinen har betydet, at flere danskere er blevet utrygge ved vaccinen og hellere vil have en af de to andre.

Men de tre vacciner mod coronavirus, der anvendes i Danmark, og deres bivirkninger er meget forskellige, og de kan ikke bare sådan lige sammenlignes.

Det forklarer Tanja Erichsen, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen.

- Det er oplagt at sammenligne dem, men det kan man ikke, for tallene siger intet om, hvorvidt den ene vaccine er bedre end den anden, siger Tanja Erichsen til TV 2.

Der er nemlig "en masse støj", som man ikke kan rense tallene for.

Der er for eksempel forskel på teknologien bag de enkelte vacciner, hvem der fortrinsvis er blevet vaccineret med dem og endda den årstid, hvor man bliver vaccineret.

- Flere er småsyge om vinteren, og det kan forveksles med bivirkninger, mens man om sommeren har et bedre immunforsvar, forklarer Tanja Erichsen.

Så hvad skal man vide, før man begynder at sammenligne de tre vacciner, Danmark har taget i brug? TV 2 har samlet et overblik over de tre vacciner og deres bivirkninger sammen med Lægemiddelstyrelsen.

Pfizer/BioNTech

Vaccinen blev taget i brug i Danmark 27. december 2020.

Denne vaccine er den klart mest anvendte covid-19-vaccine i Danmark.

Det er samtidig den, hvor der er noteret flest dødsfald og blodpropper som formodede bivirkninger i lægernes indberetninger til Lægemiddelstyrelsen.

Men stort set ingen af dem er blevet sat i forbindelse med vaccinen.

- Vaccinen var den første, der blev taget i brug i Danmark og er derfor mest blevet givet til den ældre og mest sårbare del af befolkningen, siger Tanja Erichsen.

Det er samtidig forklaringen på, at ingen af de 41 indberettede dødsfald tilskrives vaccinen. For det er en befolkningsgruppe, hvor man mere naturligt ser dødsfald, som tilfældigvis falder i ugerne efter vaccinationen.

- Lægerne er gode til at indberette, men ved de her dødsfald var der i forvejen en kendt dødsårsag, siger Tanja Erichsen.

Langt de fleste bivirkninger, der indberettes, er milde og moderate som for eksempel smerte ved indstiksstedet, hovedpine, utilpashed og feber.

Og de fleste indberetninger kommer faktisk fra frontpersonale.

De er yngre og har derfor et mere aktivt immunforsvar, der reagerer kraftigere på vaccinen. Derudover er de ekstra opmærksomme på at indberette bivirkninger, er erfaringen hos Lægemiddelstyrelsen.

AstraZeneca

Vaccinen blev taget i brug i Danmark 9. februar 2021.

Dette er en vaccine, som mange grubler og bidder negle over netop nu.

Selv om over tre gange så mange borgere er blevet vaccineret med Pfizers vaccine, har Lægemiddelstyrelsen modtaget dobbelt så mange indberetninger om formodede bivirkninger ved AstraZenecas vaccine, som er sat på pause.

Så er denne vaccine farligere end de andre?

- Det kan man ikke sige ved at se på tallene alene, siger Tanja Erichsen.

For eksempel har Lægemiddelstyrelsen modtaget mange tusinde indberetninger om feber og rødmen eller smerter ved indstiksstedet uden at det har haft konsekvenser for brugen af vaccinerne.

Som en sammenligning har de modtaget to indberetninger om det usædvanlige sygdomsbillede med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning. Det ene er en 60-årig kvindes dødsfald.

- Der er én sag er nok til, at vi reagerer, og det er der derfor vaccinen er sat på pause, mens vi undersøger det, siger hun.

Den megen opmærksomhed betyder, at Lægemiddelstyrelsen har set en stor stigning i antallet af indberetninger for AstraZenecas vacciner.

- De mange overskrifter i pressen netop nu skaber uro, forklarer Tanja Erichsen.

AstraZenecas vaccine giver bivirkninger som feber, kvalme og kulderystelser allerede efter første stik modsat Pfizers vaccine, som først booster immunforsvaret efter andet stik.

Og det kan have overrasket det frontpersonale, der havde set deres kolleger modtage Pfizers vaccine og have det fint efter første stik, vurderer Tanja Erichsen fra Lægemiddelstyrelsen.

Samtidig havde de travlt med at vaccinere ude på hospitalernes afdelinger, og det betød, at mange blev syge på samme tid.

- Det skabte hurtigt opmærksomhed, når fire ud af 20 medarbejdere lagde sig syge på samme dag, siger Tanja Erichsen.

- Men det var i virkeligheden mere et logistisk problem, da bivirkningerne, som personalet lagde sig syge med, var de helt almindelige og forventelige reaktioner.

Derfor er de mange indberetninger sammenholdt med antallet af borgere, der har modtaget AstrasZenecas vaccine, ikke nødvendigvis et tegn på, at mange flere oplever bivirkninger ved denne vaccine end de to andre.

Moderna

Vaccinen blev taget i brug i Danmark i 14. januar 2021.

Det er den eneste af vaccinerne, hvor der endnu ikke er indberettet dødsfald eller blodpropper i Danmark. Så er dette vaccinen, man skal ønske sig? Det kan man sagtens, men årsagen er mestendels, at den er blevet givet til så få danskere.

- I andre lande, hvor de har vaccineret mange flere borgere med Moderna, ser vi samme mønster af bivirkninger som med Pfizers vaccine, siger Tanja Erichsen.

De to vacciner bygger på samme teknologi og er begge mRNA-vacciner, der med en genetisk kode narrer kroppen til at producere antistoffer mod coronavirus.

I Danmark er det hovedsageligt de ældre, der er blevet vaccineret med Moderna, og som sagt er deres immunforsvar mere sløve end de yngre dele af befolkningen.

Det og den sparsomme brug af vaccinen i Danmark indtil nu er forklaringen bag det lave antal indberetninger om formodede bivirkninger.

Det bivirkningsbillede kommer efter al forventning til at forandre sig, hvis flere danskere i den yngre del af befolkningen får de to stik med Moderna.

Er du i vaccinegruppe 5, bør du tjekke din e-boks en ekstra gang.

Cirka 11.900 borgere har nemlig modtaget et påmindelsesbrev med en forkert titel i deres digitale postkasse.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

Når man åbner sin e-boks, ser det nemlig ud, som om man har modtaget en aflysning af sin tid til vaccination.

Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, lyder det fra SSI. Derfor er det vigtigt at åbne brevet, som er vedhæftet, skriver seruminstituttet.

Her vil det fremgå af teksten, om der er tale om en aflysning eller en påmindelse om at booke tid til vaccination.

200.000 personer i gruppe 5

Gruppen af borgere, der har fået det fejlbehæftede brev, er "udvalgte patienter med særligt øget risiko".

Det kan eksempelvis være personer med udbredt kræftsygdom eller personer med meget svær hjerte-, lunge- eller leversygdom.

Tilbuddet gælder også folk, der har aktuel sygehuskontakt eller er henvist til vaccination på sygehus efter konkret lægefaglig vurdering.

Gruppen består af 200.943 personer.

Mandag oplyste SSI, at omkring 35.000 borgere i gruppe 5 endnu ikke har bestilt vaccinetid, selv om de har fået en invitation.

Derfor gik SSI i gang med at sende påmindelser ud. Statens Serum Institut beklager dog nu den forvirring, det fejlbehæftede brev måtte medføre, lyder det.

Mange har endnu ikke bestilt tid

De fleste bliver tilbudt vaccination via deres e-boks. Når man får tilbudt vaccination, skal man selv booke tid på hjemmesiden vacciner.dk.

Er man digitalt fritaget, får man invitationen i et brev med posten og skal derefter bestille tid ved at ringe.

I alt har 664.226 danskere fået mindst et vaccinestik. 353.591 personer har fået begge stik og er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til 6,1 procent af befolkningen.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle over 16 år er blevet tilbudt en vaccine senest 25. juli.

George Tyndall havde siddet så længe på posten som fuldtidsgynækolog på University of Southern California, at han nærmest var en institution i sig selv.

For mange af de unge studerende, han behandlede, var det deres allerførste besøg hos en gynækolog.

Derfor vidste de ikke, at det, han gjorde, var forkert.

Han tog nærbilleder af mine kønsdele

Tidligere studerende

Der skulle gå 25 år efter den første sag om upassende adfærd til George Tyndall blev suspenderet.

Passion for kvinders helbred

George Tyndall blev ansat på universitetets klinik i 1989 på grund af sin passion for unge kvinders helbred. Han håbede, at han kunne hjælpe dem med at undgå uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme.

- Min mission er at gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe kvinderne med at undgå de mange katastrofer, der kan forebygges, sagde George Tyndall under sin jobsamtale ifølge et brev, han har skrevet til Los Angeles Times.

Men allerede to år efter Tyndalls ansættelse kom den første sag.

- Han tog nærbilleder af mine kønsdele. Derefter gik han væk fra briksen og begyndte at tage totalbilleder af min nøgne krop, sagde en anonym kvinde til avisen Los Angeles Times.

Hun fortalte dengang om episoden til klinikkens direktør, som tvang Tyndall til at destruere fotografierne. Efterfølgende har Tyndalls advokat sagt, at han kun tog billeder til ”legitim medicinsk brug”.

Der var dog også flere assistenter, der dengang udtrykte bekymring for gynækologens fotografier af patienterne, som lå udenfor normalen.

Insisterede på undersøgelse

En anden kvinde oplevede i 1992, at Tyndall insisterede på at foretage en gynækologisk undersøgelse, selvom hun blot skulle tjekkes for ømhed i hoften.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Wow, skal jeg gennem en gynækologisk undersøgelse for det?”, fortalte Diana Bohan til Los Angeles Times.

De efterfølgende år gik både patienter og ansatte til universitetet med deres oplevelser om ”gusten” adfærd fra gynækologen.

Jeg er der for at beskytte kvindernes helbred

George Tyndall

Det gjaldt både upassende berøringer under undersøgelser og kommentarer om kvindernes kroppe.

Men det var først i 2016, 25 år efter første anklage, at George Tyndall blev suspenderet. Det skete, da en sygeplejerske indberettede ham.

To år efter begyndte avisen Los Angeles Times at grave i sagerne og fortælle kvindernes oplevelser, og det fik endnu flere til at stå frem.

”Muskuløs skede”

I 2016 havde 19-årige Chelsea Wu også været på Tyndalls briks i behandling.

Her oplevede hun, at den på det tidspunkt 71-årige Tyndall stillede nærgående spørgsmål og kommenterede hendes bækkenbundsmuskulatur:

- Du må være en løber, du har en meget muskuløs skede, husker Chelsea ham sige. Efter undersøgelsen spurgte han til hendes kinesiske baggrund i 20 minutter, hvor han lagde vægt på, at hans kinesiske studerende var vilde med ham.

- Jeg troede, det var normalt. Jeg havde ikke nogen idé om, hvad der var acceptabelt, forklarer hun til Los Angeles Times.

Klinikkens assistenter, som var med til undersøgelserne, hørte ifølge avisen ofte Tyndall komme med disse kommentarer omkring kvindernes bækkenbundsmuskulatur.

Og flere kolleger var bekymrede for, at George Tyndell gik efter de kinesiske udvekslingsstuderende, som ikke var så stærke i sproget og havde en begrænset viden om normerne i den medicinske verden.

Brugte fingrene

En særlig procedure, Tyndall brugte, bekymrede hans kolleger. Han stak sine fingre op i kvinderne, før han anvendte et spekulum, som er et instrument til gynækologiske undersøgelser.

Normalt plejer gynækologer at gøre dette i omvendt rækkefølge, fordi de skal undersøge mulige anormaliteter, de ikke kan med et spekulum.

Men Tyndall stak fingrene ind først, fordi han var bekymret for, om instrumentet passede.

- Han stak en finger ind og sagde: ”Jeg tror, det ville passe. Lad os putte to fingre ind, siger en assistent, der arbejde sammen med Tyndall i flere år til Los Angeles Times. Flere oplevede også, at gynækologen flyttede sine fingre ind og ud af patienterne, mens han talte.

En assistent husker også, at gynækologen kommenterede, om kvindernes kønskrans var intakt:

- Det skal du ikke bekymre dig om, din kæreste vil elske det, lød kommentaren ifølge assistenten fra George Tyndall.

Benægter anklager

University of Southern California har indgået et forlig på 852 millioner dollar med over 700 kvinder i sagen. Universitetet er ligeledes kommet med en undskyldning:

- Jeg undskylder dybfølt for den smerte, disse værdsatte medlemmer af universitetsfællesskabet har oplevet, skriver Carol Folt, præsident for University of Southern California i en pressemeddelelse.

George Tyndall afventer nu en retssag med 29 anklagepunkter. Han nægter sig skyldig i alle anklager.

- Jeg er der for at beskytte kvindernes helbred, sagde Tyndall i et interview med Los Angeles Times, da han blev suspenderet.

Han insisterer på, at hans undersøgelser altid har været grundige og præcise:

- Patienter fabrikerer nogle gange historier, har han sagt til avisen.

EU bliver inden årets udgang verdens største vaccineproducent.

Det er planen ifølge Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked og chef for unionens vaccinetaskforce.

EU skal inden årets udgang have kapaciteten til at producere mellem to og tre milliarder doser, siger Breton ifølge Reuters. Dermed bliver EU verdens største vaccineproducent.

Ifølge kommissæren har EU indgået aftaler med 52 fabrikker om at producere og levere flere vacciner til medlemslandene.

Det betyder, at EU kan levere 300 millioner vaccinedoser i andet kvartal i 2021.

Nærmer sig flokimmunitet

Dermed kommer EU nærmere en flokimmunitet. Thierry Breton regner med, at det kan ske allerede i midten af juli.

- Vi kan komme tilbage til et normalt liv, når hele Europa opnår immunitet, siger han ifølge bureauet.

Ud af de 300 millioner vaccinedoser vil 55 millioner af dem være vaccinen fra Johnson & Johnson, som fungerer ved blot ét stik.

I årets tredje kvartal, der der begynder 1. juli, forventes det, at der kommer 120 millioner doser fra producenten, siger han.

Flere fabrikker godkendt

Allerede fredag er to yderligere fabrikker blevet godkendt til at producere vacciner, skriver Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om en hollandsk fabrik til at producere AstraZeneca-vacciner og en tysk fabrik til at producere Pfizer-vacciner.

Desuden blev der i sidste uge godkendt en ny fabrik i Schweiz til at producere vaccinen fra Moderna.

Thierry Breton siger samtidigt, at der har været store problemer med AstraZeneca,

Han tilføjer, at man vil sørge for, at alle AstraZeneca-vacciner bliver i Europa, indtil de har leveret det antal, de har lovet.

På nuværende tidspunkt er Pfizer, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson godkendt i EU, men i maj eller juni "vil vi have en femte vaccine", siger kommissæren.

Norge sætter ligesom Danmark brugen af vaccinen fra AstraZeneca på pause i yderligere tre uger, oplyser den norske sundhedsmyndighed FHI i en pressemeddelelse.

Der henvises til to dødsfald i Danmark og fire i Norge, der har været mistænkelige sammen med andre hændelser, hvor folk har fået blodpropper efter at have fået vaccinen fra AstraZeneca.

Men der er fortsat ikke påvist nogen sammenhæng mellem de alvorlige sygdomstilfælde og vaccinen.

- Det er en krævende, men rigtig afgørelse at forlænge pausen for AstraZeneca-vaccinen, siger Geir Bukholm, der er direktør for Folkhelseinstituttets smitteværn.

- Vi mener, det er nødvendigt at gennemføre flere undersøgelser omkring de aktuelle hændelser, så vi bedst muligt kan give råd til befolkningen i Norge om vaccination.

- Vi har derfor besluttet at forlænge den midlertidige pause for AstraZeneca-vaccinen til 15. april, siger han i pressemeddelelsen.

Suspenderede brug samtidig med Danmark

Både Danmark og Norge suspenderede brugen af vaccinen fra det svensk-britiske medicinalselskab 11. marts efter tilfælde af blodpropper, der blev anset for mistænkelige.

Torsdag meddelte den danske sundhedsstyrelse, at man suspenderer brugen af AstraZeneca i yderligere tre uger for at få mere tid til at afgøre, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og nogle få tilfælde, hvor folk, der er vaccineret med AstraZeneca, er blevet ramt af blodpropper.

Danmark stoppede 11. marts vaccinationer med AstraZeneca, efter at en 60-årig kvinde var død. Hun var blevet stukket med vaccinen fra AstraZeneca.

Også Sverige suspenderede i halvanden uge vaccinen. Men torsdag meddelte myndighederne, at man genoptager brugen af vacciner fra AstraZeneca.

Men den vil i Sverige kun blive brugt til folk over 65 år. Ingen i denne aldersgruppe har tilsyneladende været ramt af de sjældne blodpropper.

Da den 28-årige James Schmidt i dag mødte op i Østre Landsret, var han dømt for to drab. Nu er han dømt for tre.

Østre Landsret valgte nemlig at omstøde byrettens kendelsen og dømme James Schmidt for alle tre tilfælde af drabstiltaler.

Dermed er James Schmidt at regne som seriemorder efter Den Store Danskes definition.

- Thi kendes for ret, tiltalte James Schmidt straffes med fængsel på livstid.

Sådan lød det, da dommen blev afsagt.

Dermed valgte Østre Landsret at stadfæste livstidsdommen fra byretten.

Tvivl om det tredje drab

James Schmidt, der tidligere hed Lual Lual, er dømt for at have dræbt 82-årige Eva Hoffmeister, 80-årige Peter Jensen Olsen og 81-årige Inez Hasselblad i hver deres lejlighed i et boligkompleks på Østerbro.

Han blev i 2020 idømt fængsel på livstid i Københavns Byret men kun for drab på Olsen og Hasselblad. Her blev han frifundet for drabet på Hoffmeister. Han ankede dommen på stedet.

I landsretten fandt to juridiske dommere og otte nævninge, at der også var beviser for drabet på 82-årige Eva Hoffmeister.

Dermed var der en juridisk dommer og en nævning, der stemte for frifindelse for drabet.

Eva Hoffmeister blev ikke obduceret, og det har derfor ikke været muligt at fastslå en dødsårsag. Det førte i byretten til, at James Schmidt blev frifundet for drabet, men den dom er altså nu omstødt i landsretten.

Anklager: Livstid betyder livstid

Anklager Sidsel Klixbüll procederede for fængsel på livstid.

- Når I i retten senere dømmer James Schmidt, er der to grunde til, at han skal idømmes livstid, sagde hun.

Det første er retfærdighed. Anklageren mente, at det er retfærdigt med en livstidsstraf, når man har begået rovmord på tre personer.

Det andet punkt handlede om forebyggelse.

- En livstidsdom skal sikre, at han ikke går ud og begår noget tilsvarende igen. Det er aboslut en overhængende fare, hvis han kommer på fri fod igen. Det kan vi ikke tillade. Derfor skal han fængsles på livstid. Og det betyder livstid, ikke en fængselsdom på 16 år, sagde anklageren.

Retslægerådet ønskede forvaring

Inden da havde Retslægerådet talt for, at James Schmidt betragtes som farlig for andres liv, legeme og frihed.

Retslægerådet mener, at forvaring er en bedre straf end andre sanktioner.

Forsvarsadvokat Rolf Gregersen nedlagde påstand om en fængselsdom på 16 år og pegede på sin klients unge alder.

Datter fik sagen til at rulle

Det var datteren til den 81-årige Inez Hasselblad, der fik sagen til at rulle 9. marts 2019.

Malene Hasselblad undrede sig over sin 81-årige mors pludselige død, og da hun kom ud i morens lejlighed, var der flere ting, som hun ikke kunne få til at stemme.

- Jeg lavede en liste, og den blev længere og længere. Det var en liste over ting, der indikerede, at der var tale om en forbrydelse, har hun tidligere sagt til TV 2.

Som det sidste ringede hun til morens bank og fik spærret hendes kreditkort. Og selvom den kvindelige bankansatte i telefonen ikke ville gå i detaljer, sagde hun alligevel noget afgørende:

- Hun sagde, at det vist var meget godt, kortet blev spærret. Og så ringede jeg til politiet og sagde, at jeg skulle tale med dem. Jeg skulle tale med dem lige nu, har Malene Hasselblad fortalt i april til TV 2.

Herefter gik Malene Hasselblad til politiet, som lørdag 9. marts kunne anholde James Schmidt i biografen Imperial, efter han havde været inde og se superheltefilmen 'Captain Marvel'.

Få eksempler på seriemord

Der er ikke mange eksempler på andre seriemordere i nyere dansk historie. Det siger flere eksperter, TV 2 har talt med. Dog er seriemord ikke en juridisk betegnelse.

Det er stort set kun Dagmar Overby og Ashraf Shahidani, der nævnes.

Dagmar Overbye dræbte i starten af 1900-tallet minimum ni spædbørn i København. Hun tilstod at have myrdet 16 børn, men landsretten kunne kun bevise ni spædbørns død.

I starten af 1990’erne dræbte Ashraf Shahidani, en iransk flygtning, den 30-årige psykologistuderende Birgitte Østergaard. I forbindelse med retssagen tilstod han også at stå bag en række andre drab – et i Herning, to i Viborg og fem i Sverige og Italien. Dansk politi fandt ud af, at han talte sandt i to af tilfældene – drabet i Herning og det ene fra Viborg.

Den tidligere sygeplejerske Christina Aistrup Hansen blev også nævnt. Hun blev fundet skyldig i tre drab og et drabsforsøg i byretten, som i landsretten blev omstødt til fire drabsforsøg begået mod patienter på sygehuset i Nykøbing Falster. Hun fik livstid i byretten, men det blev til 12 års fængsel i landsretten.