Coronasmitten er nu så udbredt i flere kommuner på den københavnske vestegn, at flere skoler og fritidsordninger må lukke fra fredag og foreløbigt frem til 11.april.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har givet Ishøj, Brøndby, Vallensbæk og Høje-Taastrup kommune et påbud om at lukke alle skoler og SFO´er midlertidigt.

- I de her kommuner er smittetallet vedvarende højt. Det at lukke skoler er ét af vores værktøjer for at få smitten ned, siger enhedschef Bente Møller fra Styrelsen for Patientsikkerhed om beslutningen til TV 2.

Hun påpeger, at der ikke er en fællesnævner for, hvor smitten opstår. Den sker både blandt de erhvervsaktive, i skolerne, hjemmet og det offentlige rum, lyder det.

Samtidig anerkender enhedschefen, at skolerne i de pågældende kommuner gør en stor indsats for at få smitten nedbragt.

Skuffede elever

Hvad det eventuelle næste skridt skal være i kampen for at få bugt med coronasmitten på Vestegnen, kan Bente Møller ikke vide med sikkerhed.

- Vi har rigtig mange forskellige værktøjer, men ét af dem kan være detailhandlen, siger enhedschefen.

Styrelsen for Patientsikkerhed sender en kraftig opfordring til samtlige borgere i de berørte kommuner om at lade sig teste for coronavirus, og målet er at få banket smitten ned.

- Vi skal se et klart fald i smittetallet, så vi derved får brudt nogle smittekæder, siger Bente Møller.

Skolelederen på Vallensbæk Skole, Annette Belling, er ked af udviklingen og myndighedernes udmelding.

- Jeg er trist, men nu skal vi i gang med at reetablere hjemmeundervisningen for vores yngste, siger hun og melder om skuffede elever på de ældste årgange.

Mister én uges fysisk undervisning

Nedlukningen gælder også for dele af Ballerup, hvor to skoler og en fritidsordning i Pederstrup Sogn lukker.

Alle elever på de berørte skoler vil derfor fra fredag overgå til fjernundervisning.

I alle fem kommuner vil der fortsat være mulighed for nødpasning for elever i 0. til 4. klasse, som har behov for det.

På grund af påskeferien mellem 27. marts og 5. april vil det dog kun være én uges skolegang, som eleverne går glip af.

Borgmester undres

Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen (K), er noget overrasket og undrer sig over skolenedlukningen i kommunen.

- Jeg tænker, at det må være velbegrundet, men jeg synes, det er lidt mærkeligt. Jeg er undrende over for det, fordi det ikke er hos vores børn, at smitten er steget, siger han.

Tal for smittede i Vallensbæk Kommune viser nemlig, at smitten ikke er begrænset til børn og teenagere.

Den seneste uge er der konstateret 33 smittede med coronavirus i Vallensbæk Kommune, og børn i den skoleaktive alder fra 0-19 år står for 12 af disse tilfælde.

- Når man nu tager et så drastisk tiltag at lukke skolerne, kan man godt få det indtryk, at det er der, smitten er. Det er den ikke. Smitten er bredt i hele kommunen og bredt på alle aldersgrupper, siger Henrik Rasmussen, der samtidig opfordrer alle Vallensbæk-borgere til at lade sig teste.

Kedelig udvikling

I Brøndby ærgrer det også borgmesteren, at kommunens børn og unge igen skal sendes hjem fra skole.

- Vi er utrolig kede af, at vores elever ikke skal tilbage i skole efter påske. Men smitten er nu så høj i Brøndby, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at vi skal lukke skolerne for at komme smitten til livs, siger Kent Max Magelund (S) til TV 2.

Det er især i den nordlige del af Brøndbyøster i Brøndby Kommune, hvor der netop nu ses en markant stigning i antal smittede med coronavirus.

I Nygård Sogn blev incidenstallet onsdag 24. marts opgjort til cirka 500.

Incidenstallet bliver opgjort som antallet af bekræftede tilfælde de seneste syv dage pr. 100.000 borgere.

Høj smitte på Vestegenen

Kontakttallet er opgjort til 1,2 i Region Hovedstaden, mens det for hele landet er på 1,1. Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag på et pressemøde.

- Vi ser nu, at smitten breder sig på tværs af kommunerne på Vestegnen, lød det.

Et kontakttal på 1,2 for Region Hovedstaden betyder, at 10 mennesker i gennemsnit smitter 12 andre.

Når kontakttallet er over 1,0, vil epidemien være i udvikling.

Efter 65 dage som USA's præsident holdt Joe Biden sit første officielle pressemøde.

Men de kritiske spørgsmål om coronavirus udeblev.

Sådan lyder det fra flere konservative, amerikanske mediekommentatorer, som mener, at medierne behandlede ham for blidt.

- Præsident Biden tog kun spørgsmål fra 10 journalister ved sit første formelle pressemøde, og mange emner blev ikke taget op, står der i en kommentar fra konservative Fox News, som ofte er kritisk over for Biden.

Konservativt medie roser Biden

Mediet The Hill, som også regnes som konservativt, bemærker ligeledes, at flere journalister blev udeladt - blandt andet Peter Doocy fra Fox News.

Men her mener man til gengæld, at journalisterne forsøgte at gå Biden på klingen i forhold til grænsen til Mexico.

- Biden, som selv har anerkendt, at han kan have tendens til at vrøvle, leverede en fattet præstation, selv da han stod over for spørgsmål om grænsen og hans holdning i forhold til stemmeregler i Senatet, skriver The Hill.

Ved grænsen til Mexico ankommer dagligt tusinder og atter tusinder af migranter fra Latinamerika.

Flere medier har beskrevet situationen som det første store problem i Bidens præsidentperiode.

De samme spørgsmål blev stillet flere gange

Men fokus blev for ensidigt fra journalisternes side, skriver kommentatoren Jennifer Rubin i en kommentar for Washington Post, der anses for at være mere liberalt.

- Ved at spørge om immigration adskillige gange og blot gengive en falsk fortælling om, at Biden har skabt en "bølge", viste de (journalisterne), at de var mere interesserede i små lydbidder til tv og radio end egentlige nyheder.

- Deres svigt i forhold til at tale om pandemien, recessionen, anti-asiatisk vold, klimaforandringer og selv infrastruktur var intet mindre end uansvarligt, skriver hun for avisen.

CNN, der ligeledes regnes for at være liberalt, noterer sig, at "Biden demonstrerede et fast tag i forhold til en lang række emner", men mener netop, at migrationsspørgsmålet viste, at han kan vise tænder under pres.

- Folk, der har arbejdet med Biden, har ofte bemærket, at han har et temperament, som kan blusse op, når han bliver presset, samtidig med at han kan blive noget lang i spyttet.

- Begge dele blev fremvist torsdag. Han spurgte blandt andet en journalist, om det var "et seriøst spørgsmål", da han blev presset om grænsespørgsmålet og blev irriteret over spørgsmål om sin politiske fremtid, skriver CNN.

I forhold til forgængeren Donald Trump bemærker flere dog, at stilen overordnet var meget mindre konfrontatorisk.

Som det tredje land i verden har Mexico passeret 200.000 coronarelaterede dødsfald.

Det oplyser landets sundhedsministerium torsdag.

Landets coronadødstal ligger således på 200.221 døde.

Dog peger data om overdødelighed i Mexico i retning af, at antallet af døde coronapatienter kan være langt højere, end de officielle data foreskriver.

Den dystre milepæl kommer trods et fald i antallet af nye smittede og døde i de seneste uger efter en stigning i januar, der sendte hospitaler på randen af bristepunktet.

Frygter ny bølge efter påsken

Landets mest højtstående sundhedsembedsmand, epidemiolog Hugo López-Gatell Ramírez, advarer nu mod en ny bølge af smittede efter påsken i begyndelsen af april.

Epidemiolog Alejandro Macias siger imidlertid, at det er muligt, at Mexico i en vis grad har opnået immunitet.

- Verden er i en tredje bølge. Få lande havde så intens en anden bølge, som Mexico havde, så virusset har denne gang færre at smitte, siger Macias.

Det er lidt over et år siden, at Mexico opdagede sit første coronatilfælde. Det skete 18. marts, da en mand ved navn Carlos Hernández blev testet positiv. Den 43-årige Hernandez, der led af diabetes og overvægt, døde en uge efter.

Præsidenten har også været smittet

Siden det første tilfælde har smitten spredt sig hastigt, og Mexicos præsident, Andrés Manuel López Obrador, har også været en af de mange bekræftede smittede.

Obrador er under pandemien blevet beskyldt for at reagere for langsomt og har kun ved ganske få lejligheder brugt mundbind.

Mexico begyndte at udrulle vacciner den 24. december, men har desperat brug for flere doser.

Indtil videre er der givet omkring 6,1 million stik i landet med 126 millioner indbyggere.

For at opnå masseimmunitet gennem vaccinen skal landet modtage ti millioner vacciner om måneden, siger epidemiologen Alejandro Macias.

Et universitet i Californien har indgået et forlig på 852 millioner dollar med over 700 kvinder i sag om seksuelle overgreb.

Det oplyser advokater for kvinderne torsdag, skriver nyhedsbureauet AP.

Beløbet svarer til næsten 5,4 milliarder kroner og menes at være rekord for en sag af den karakter.

I centrum for sagen står den nu 74-årig gynækolog George Tyndall, der arbejdede på The University of Southern California (USC) i næsten tre årtier.

Han står over for 35 strafbare forhold for påståede seksuelle forseelser mellem 2009 og 2016. Lægen har afvist påstandene og erklæret sig ikke skyldig. Han er løsladt mod kaution og afventer en retssag.

Indgik forlig tidligere

Universitetet har tidligere - i 2018 - indvilget i at betale 215 millioner dollar i et forlig i et gruppesøgsmål anlagt af andre af gynækologens patienter.

Med torsdagens aftale har USC dermed samlet betalt over 1,1 milliarder dollar til ofrene, skriver Los Angeles Times.

Desuden er omkring 50 andre tilsvarende sager blevet afsluttet på tilsvarende måde for et uoplyst beløb, skriver avisen.

George Tyndall var fra 1989 til 2016 den eneste fuldtidsansatte gynækolog på universitetets sundhedsklinik og beskyldes for at have udnyttet "en generation af kvinder på USC".

I 2019 udnævnte USC en ny øverste leder, Carol Folt, der skulle få universitetet på ret kurs i kølvandet af skandalen.

- Jeg er usigeligt ked af den smerte, som de kvinder, der stolede på ham som læge, gennemgik og værdsætter modet hos alle, der stod frem, skriver hun i en meddelelse til alle på universitetet.

Havde kendskab til ugerninger

Sagsøgernes advokater har i sagen fremlagt beviser på, at ledelsen på USC i mange år havde kendskab til problemerne med lægen, men undlod at reagere ved at fjerne ham fra stillingen.

- Institutioner betaler ikke en milliard dollar, hvis intet er sket, og de ikke er ansvarlige, siger John Manly, en af de advokater, der førte sagen mod USC på vegne af kvinderne.

- Vi var i stand til at bevise for retten, at USC i hovedparten af 30 år vidste, at Tyndall begik overgreb mod kvinder, siger han ifølge Los Angeles Times.

50 danskere er blevet obduceret, fordi der har været en mistanke om en sammenhæng mellem dødsfald og vaccination mod covid-19.

Det viser en rundringning, som Radio4 har lavet til landets retsmedicinske institutter i Aarhus, Odense og København.

Det er endnu for tidligt at konkludere, om der er en sammenhæng mellem dødsfald og vaccination. Det var et enkelt dødsfald med et usædvanligt sygdomsbillede, der 11. marts fik myndighederne til at sætte anvendelsen af vaccinen fra AstraZeneca på pause.

- Styrelsen for Patientsikkerhed har på nuværende tidspunkt kun fået de første foreløbige resultater for enkelte obduktioner ind, og det er på nuværende tidspunkt ikke nok til at kunne drage konklusioner om dødsmåde eller -årsag, oplyser styrelsen i et skriftligt svar til Radio4.

Beslutning truffet i januar

I januar besluttede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der kan foretages obduktion af personer, der er døde syv dage efter vaccination mod corona.

Det skyldtes, at et lille antal beboere på plejehjem var døde et par dage efter at have modtaget vaccinen.

Der er ikke noget, der tyder på en sammenhæng mellem vaccination mod corona og dødsfald blandt de seks personer, der er blevet obduceret på retsmedicinsk institut i Odense.

Det siger statsobducent og professor på Syddansk Universitet, Peter Mygind Leth, til Radio4.

- Vi har fundet en naturlig dødsårsag hos alle sammen. Så jeg tror ikke, der på nuværende tidspunkt er nogen grund til at tro, at de skulle være døde som følge af vaccinen, lyder det.

Omfattende undersøgelser

Inden der ligger endelige resultater klar, skal der udføres omfattende undersøgelser.

Alle organer undersøges, siger Peter Mygind Leth til Radio4. Der sikres også blodprøver. De skal undersøges for tegn på allergisk reaktion.

Når der er resultater klar, skal de bruges i myndighedernes videre kontrol. De vil blive brugt af Lægemiddelstyrelsen som led i overvågningen af vaccinerne. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til Radio4.

Beslutningen om obduktion ved dødsfald kort efter coronavaccine gælder frem til 15. august.

Sundhedsmyndighederne besluttede torsdag at holde anvendelsen af vaccinen fra AstraZeneca i bero i yderligere tre uger, mens man fortsætter undersøgelserne af en eventuel sammenhæng med dødsfald.

Normalt gik møderne ubemærket hen.

Men da manden satte sig ned i stolen 18. marts, var alt anderledes. Hele verden ventede på svaret uden for dørene. Sådan plejede det langt fra at være i den europæiske bivirkningskomité, PRAC.

Men på denne dag skulle norske David Benee Olsen og resten af komiteen diskutere AstraZenecas vaccine mod coronavirus. De skulle tage stilling til, om der var sammenhæng mellem vaccinen og få, men alvorlige tilfælde af blodpropper.

Efter otte timers møde var der stadig diskussion. Først blev mødet forlænget med en time. Så en time til.

For David Benee Olsen var ikke enig med de andre.

Han mente ikke, at det var nok at skrive en advarsel på vaccinens indlægsseddel. Sammenhængen var tydeligere end det.

- Med så mange tilfælde, som vi har set i Norge, var der ikke nogen tvivl hos mig. Det her måtte med som en bivirkning, siger han.

Et lavt og et højt tal

121.820 nordmænd har fået mindst et stik med vaccinen fra AstraZeneca.

Selv om det tal er et af de lavere i Europa, er der en anden statistik, der er bekymrende høj.

Norge er det land, der har registreret flest tilfælde af blodpropper per vaccineret.

Blodpropperne er en del af et "usædvanligt sygdomsbillede", der har fået flere landes sundhedsmyndigheder til at bremse udrulningen af den svensk-britiske vaccine, mens man undersøgte, hvorfor de usædvanlige blodpropper er opstået - og om de har noget med vaccinen at gøre.

De fleste lande har genoptaget vaccinationerne, men torsdag meddelte de danske sundhedsmyndigheder, at man forlængede pausen med tre uger. Udover Danmark er Norge det eneste land, hvor man heller ikke tager nye AstraZeneca-vacciner ud af køleskabene.

Forklaringen på, at Norge som det eneste land i Europa på det afgørende møde stemte for at kæde de to ting sammen, kan findes ved at rejse tre uger tilbage i tiden til slutningen af februar til en by i det centrale Norge.

Bremsen i

Første tegn på, at noget kunne være galt, viste sig i byen Tynset.

Her blev en 34-årig kvinde vaccineret i slutningen af februar, og i begyndelsen havde hun ingen symptomer. En uge efter fik hun ondt i hovedet, men stadig uden at blive synderligt bekymret.

Men hovedpinen tog til, og ti dage efter stikket kontaktede hun sin læge.

7. marts døde kvinden af en hjerneblødning.

11. marts satte Danmark AstraZenecas vaccine på pause, mens man undersøgte et dødsfald med et ”usædvanligt sygdomsbillede” hos en 60-årig kvinde, der havde fået vaccinen.

De norske myndigheder besluttede at gøre det samme.

Dagen efter, 12. marts, oplyste den norske lægemiddelstyrelse, at tre personer, der var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine, var blevet fløjet til Rigshospitalet i Oslo, hvor de blev indlagt med alvorlige blodpropper.

To dage efter døde en af de indlagte, en kvinde ansat i sundhedsvæsnet. Hun var indlagt en uge, men hendes liv stod ikke til at redde.

Efter de to norske dødsfald – og det danske og et i Østrig – meldte AstraZeneca ud, at der ikke var nogle tegn på, at vaccinen og blodpropperne havde en sammenhæng.

Men det mødte kritik fra den norske lægemiddelstyrelses medicinske direktør, Steinar Madsen.

- AstraZeneca har ikke grundlag for at hævde, at disse tilfælde ikke har noget med vaccinen at gøre, sagde han.

For de norske læger var bekymrede over, det billede, der begyndte at tegne sig.

Der tegner sig et mønster

Bekymringen var både baseret på antallet af indlæggelser, der nu var steget til fem personer, og på de indlagtes symptomer.

- De havde aldrig set noget lignende, siger David Benee Olsen.

Med undtagelse af den første kvinde, blev alle tilfældene indlagt på samme hospital i den norske hovedstad. Derfor kunne man let se fællestrækkene mellem dem.

Mønsteret var det samme: Blodpropperne sad usædvanlige steder i kroppen, i hjernen og i maven. Samtidig havde de indlagte et lavt antal blodplader, der viste sig som blå mærker på huden og blødninger.

Alle var under 55 år gamle. Størstedelen var kvinder. Og ingen af dem havde en tidligere sygdomshistorik.

Den eneste fællesnævner var vaccinen, mente de norske læger.

"Vi har årsagen"

18. marts meldte lægerne på det norske Rigshospital ud, at vaccinen havde udløst en immunreaktion, der havde trigget de indlagtes immunforsvar.

Når man bliver vaccineret, udvikler man antistoffer. Men nogle antistoffer kan reagere på en måde, så de aktiverer blodpladerne, som kan give en blodprop.

- Vi har årsagen. Og der er ingen andre ting end vaccinen, der kan forklare, at vi har fået den immunreaktion, lød det fra den norske overlæge Pål Andre Holme.

De norske lægers konklusion blev oversat til engelsk samme eftermiddag og sendt til EMA. Men til det ekstraordinære møde i PRAC vurderede man alle tilgængelige informationer til og med 17. marts.

Det var med den viden, at David Benee Olsen satte sig til rette for at være med til mødet. Et møde, hvor der ifølge Steinar Madsen var "dramatik".

David Benee Olsen understreger, at det ikke er usædvanligt, at de respektive lande ser forskelligt på data om lægemidler.

- Det her er jo ikke eksakt videnskab. Men her er billedet så usædvanligt, at vi antager, at disse tilfælde har noget med vaccinen at gøre, siger han.

Mødets udfald blev et kompromis: Nu står der en advarsel på vaccinedoserne.

Men EMAs samlede vurdering er, at vaccinens fordele opvejer dens risici. Det samme er meldingen fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Årets dose på to uger

21. marts blev der registreret yderligere to norske dødsfald med det særlige sygdomsbillede.

Ifølge David Benee Olsen ville man i Norge normalt forvente at se fire-syv tilfælde af blodpropper i hjernens venesystem i kombination med blodpropper og lavt antal blodplader på et år. Formentlig endnu færre.

- Men vi har fået hele årets dose på ganske kort tid, siger han.

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor netop Norge har set en del tilfælde af de usædvanlige blodpropper.

Måske er det landets overskuelige størrelse, som den norske lægemiddelstyrelses direktør, Audun Hågå, har foreslået. Måske handler det om myndighedernes åbenhed.

- Mange andre lande har problemer med åbenheden, fordi der ikke er den samme tillid til myndighederne. Derfor er myndighederne vældig ængstelige for uheldige hændelser - for eksempel, at det her bliver en bivirkning, siger Steinar Madsen.

Norges sundhedsminister Bent Høie har sagt, at han tror på, at vaccinepausen har været den rette beslutning. Han er ikke bekymret for, at den vil skabe frygt eller mistillid til coronavaccinerne.

Tværtimod tror han, at det ville have skabt præcis det, hvis man var fortsat med udrulningen.

- Vi har hele tiden sigtet efter at være så åbne som muligt om det her, fordi det er på den måde, man skaber sikkerhed og tillid, lød det 20. marts fra Bent Høie

Ministeren mener, at befolkningen kan se, at myndighederne gør det, de har lovet.

-Vi har sagt, at vi ville være åbne om de mulige bivirkninger, at der kan vise sig sjældne bivirkninger, fordi vaccinen nu bliver givet til mange. Vi har sagt, at vi overvåger det her, og hvis vi opdager noget, så vil vi overveje, hvilke konsekvenser, det kan få.

Fredag tager den norske sundhedsstyrelse stilling til, om man vil genoptage brugen af AstraZenecas vaccine.

Stine Søndergaard Kristensen har drømt om sit bryllup, siden hun var en lille pige.

Hende og kæresten Ivan Petersen har allerede udskudt den store dag to gange, og nu går de og venter på at få vished om, hvorvidt deres store fest med 80 mennesker kan afholdes 17. juli.

- Det har været mega hårdt, og det har kostet mange tårer i ren frustration. Det sjove går af en bryllupsplanlægning, når man konstant skal tænke på, om det overhovedet bliver til noget. Der har været mange søvnløse nætter, siger Stine Søndergaard Kristensen fra Thorsø i Midtjylland.

Først var datoen sat til 19. september 2020. Så blev det rykket til 8. maj 2021. Men efter Folketingets partier 22. marts blev enige om en langsigtet genåbningsplan, valgte parret endnu engang at flytte datoen.

Der var nemlig ingen meldinger om udsigterne for forsamlingsforbuddet.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er blevet meldt mere ud omkring, hvad man kan forvente i forhold til forsamlingsforbud. Når man har et bryllup planlagt i maj, har man brug for at vide det nu, siger hun.

Til gengæld lød det i aftalen, at regeringen "i midten af april vil fremlægge en plan for udfasningen af forsamlingsforbuddet."

- Det lyder lidt sørgeligt, men det bliver faktisk rart at få det overstået, så man ikke skal gå og bekymre sig mere, siger Stine Søndergaard Kristensen.

Taler med mundbind er ikke det samme

Festen skal holdes et privat sted. Maden er bestilt udefra, og tøjet er købt.

Det betyder meget for parret at kunne have hele familien med til festen, så med et forsamlingsforbud på eksempelvis 50 vil de hellere udskyde festen igen.

Hun er dog indstillet på at opfordre alle gæster til at blive testet forud for festen.

- Jeg synes, det er svært at lege politimand. Det føler jeg ikke rigtigt, man kan bestemme på andres vegne. På den anden side tog jeg selv gerne en test, hvis jeg skulle være gæst, siger hun.

Hun ville være ked af det, hvis gæsterne skulle bære mundbind til festen.

- Det er en dag med mange følelser, og man vil gerne have det hele med. Det er bare ikke helt det samme at høre en tale fra en med mundbind på. Det ville også være ærgerligt i forhold til billeder, siger hun.

Parret håber og satser på, at de har rykket festen for sidste gang.

- Det bliver vi nødt til at tro på, siger Stine Søndergaard Kristensen.

Konfirmation med 60 gæster i juni

Det er fem år siden, at Ditte Meinby Pedersen reserverede Restaurant Skyttehuset i Vejle, der skal danne ramme om sønnen Williams konfirmation.

For et par måneder siden blev datoen så flyttet fra 11. april til 13. juni på grund af coronasituationen.

Men om det er realistisk at holde en fest med 60 mennesker på en restaurant om under tre måneder, er Ditte Meinby Pedersen stadig i tvivl om.

- Vi ved jo godt, at alle andre er i samme situation, og vi langt fra er de eneste. Men oveni alt det andet med hjemmearbejde og hjemsendte børn har man bare fået nok. Man trænger bare til at få lov til at bestemme over sit liv igen, siger Ditte Meinby Pedersen.

Kirken har foreslået at udskyde festen til august, men det har klassen i fællesskab sagt nej tak til. Det vil simpelthen være for svært at finde et sted med plads i kalenderen til en konfirmation med så kort varsel.

Lige nu tillader restriktionerne 50 personer til udendørs gudstjeneste, og det er op til det enkelte sogn at tage beslutning om afholdelse eller udskydelse af konfirmationer.

Sønnen William glæder sig til sin konfirmation og håber, at den kan gennemføres, men han ”tager det hele i stiv arm”.

Hvis forsamlingsforbuddet til juni er på 50 personer, kan den 60 personer store gæsteliste skæres lidt til. Men er det under 50, vil familien udskyde festen.

- Når man holder en så dyr fest, som nemt kan løbe op i over 1000 kroner pr. kuvert, betyder det rigtigt meget, at man føler, at man selv har besluttet, hvordan festen bliver, og at der ikke er andre, der sætter dagsordenen, siger hun.

Konfirmation med 20 gæster i maj

Lisa Dahl Svensson og hendes datter Iben fulgte også spændt med i regeringens præsentation af den langsigtede genåbningsplan.

Med en konfirmationsfest planlagt 13. maj håbede de på at blive klogere på udfasningen af forsamlingsforbuddet.

- Vi har ikke lavet indbydelser. Vi har ikke bestilt mad eller kigget på tøj endnu. Vi går lidt i en limbo. Hvad kan vi, og hvad kan vi ikke? siger Lisa Dahl Svensson.

Gæstelisten tæller 20 personer, og festen skal holdes i et beboerlokale i Glostrup.

Mange fra klassen har allerede flyttet konfirmationsdatoen til 21. august, men fordi Iben skal på efterskole efter sommerferien og gerne vil bruge de første weekender på efterskolen for at blive rystet sammen socialt, har familien takket nej til kirkens tilbud om at flytte datoen.

Så hellere gennemføre den kirkelige del af konfirmationen som planlagt og holde en fest på et senere tidspunkt.

Den kommende konfirmand glæder sig meget til sin konfirmation, men uvisheden bekymrer hende.

- Det påvirker hende exceptionelt meget. Det er hele hendes liv lige nu, siger Lisa Dahl Svensson.

- Det kunne bare være rigtig rart allerede nu at kunne give sin datter nogle svar. Bliver hendes konfirmation til noget? Lyder det fra Lisa Dahl Svensson, der er klar til at bede alle gæster om at fremvise en negativ coronatest i døren.

Lige nu vurderer hun chancerne for at kunne holde konfirmationsfesten 13. maj som 50/50.

Svært at spå om forsamlingsforbuddets udfasning

Nina Weis, der er professor og forsker i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital, tror, at myndighederne er tilbageholdende med at melde noget ud om forsamlingsforbuddet, fordi man ved, at private fester kan give anledning til stor smittespredning.

Samtidig er der andre aspekter blandt andet med betydning for samfundsøkonomien, som trænger sig mere på, og derfor kan det være, at forsamlingsforbuddet fastholdes nogen tid endnu.

- Men det har en vigtig psykisk konsekvens. Du bliver kun konfirmeret én gang, siger hun.

Hun peger på, at usikkerheden om udviklingen i pandemien på nuværende tidspunkt er så stor, at det er svært at sige noget om forsamlingsforbuddets udfasning og sommerens konfirmationer og bryllupper.

- Vi har stadig smitten i samfundet, vi har stadig relativt få beskyttet af vaccine, og vores vaccinationsprogram er ikke gået helt, som vi havde regnet med, siger hun.

TV 2 spurgte i starten af marts 19 af Danmarks førende eksperter om udsigterne til genåbning af samfundet. Sådan svarede de på spørgsmålet om fester:

Samtidig kan man ikke udelukke, at der opstår en tredje bølge, ligesom man ser i mange andre lande i øjeblikket, og derfor er Nina Weis ikke særligt optimistisk på de store festers vegne.

- Jeg synes stadig, der er meget langt fra forsamlingsforbud på fem til en konfirmation med 50, siger hun.

Dog er der en positiv forskel fra sidste år, fordi vi nu har mulighed for at teste alle gæster lige før en fest.

Hold fast i datoen

Regeringen meldte i forbindelse med den langsigtede genåbningsplan ud, at der ville komme en plan for udfasning af forsamlingsforbuddet i midten af april.

Men skal man holde bryllup i sensommeren, skal man ikke nødvendigvis forvente at få klart svar om gæstelistens størrelse i april, lyder vurderingen fra Nina Weis.

- Mit indtryk er, at man arbejder med en kortere tidshorisont. Det er fornuftigt at have en kort horisont og tage små skridt, og så kan det være, at man bliver meget glædeligt overrasket, siger hun og understreger, at det er et gæt.

Men uanset om det er en konfirmation med 20 gæster i maj eller et bryllup med 80 mennesker i juli, ville hendes råd være, at man holder fast i datoen, samtidig med at man er indstillet på at aflyse.

Det var en glad Maria Gade Madsen, som torsdag eftermiddag fik beskeden om, at sygeplejerskerne har stemt nej til OK-21 resultatet ved en urafstemning.

Hun er nemlig selv en af de 47,3 procent, som har stemt nej til overenskomsten i håbet om, at de kan forhandle sig til noget bedre.

- Jeg synes, vi er mere værd end det, siger hun til TV 2.

I alt har 53,6 procent af Dansk Sygeplejeråds medlemmer stemt, og af dem stemte 46,5 procent ja.

Sammen med flere andre sygeplejersker har Maria Gade Madsen op til afstemningen anbefalet sine medkollegaer at gøre som hende.

Hvorfor? Fordi lønnen simpelthen ikke afspejler sig i hverken sygeplejerskernes uddannelse eller deres arbejde, lyder det fra hende.

Coronakrisen har lagt en dæmper på lønforhandlingerne

43-årige Maria Gade Madsen arbejder til dagligt på akutsengeafsnittet på Regionshospitalet i Nordjylland, og ligesom så mange andre sygeplejersker har hun arbejdet ekstra hårdt under coronakrisen.

Derfor føler hun heller ikke, at en stigning på fem procent over de kommende tre år, som overenskomsten lyder på, er nok.

- Der skal et markant lønløft til – minimum syv en halv procents stigning – før jeg stemmer ja, fastslår sygeplejersken.

Hun mener, at reguleringsordningen, som sikrer en parallel lønudviklingen på det private og offentlige område, sætter sygeplejerskerne i en urimelig situation.

Reguleringsordningen siger, at det offentlige arbejdsmarked ikke må være lønførende. Det vil sige, at hvis det private stiger i løn, følger det offentlige efter og omvendt, hvis det private falder i løn.

Men på grund af pandemien har sygeplejerskerne knoklet ekstra hårdt, mens store dele af det private har været lukket ned.

- Det har lagt en dæmper på, hvor høj en løn de offentlige ansatte har kunnet bede om, siger FOA-formand Mona Strib, der er chefforhandler på vegne af offentligt ansatte i regioner og kommuner, til TV 2.

Et opgør med Tjenestemandsreformen

Op til afstemningen har der været stor diskussion om blandt andet sygeplejerskernes lønforhold.

Det her går længere tilbage end coronakrisen

Lissa Lock, anæstesisygeplejerske på Sygehus Sønderjylland

Et borgerforslag, som har til formål at afskaffe Tjenestemandsreformen, nåede på bare otte dage mere end 50.000 underskrifter.

Tjenestemandsreformen fra 1969 placerede faggrupper i det offentlige på 40 forskellige løntrin baseret på tjenestemænds lønklassificering dengang.

Og det påvirker muligheden for at opnå et mere fair lønforhold mellem faggrupperne, mener sygeplejerske Lissa Lock, der er anæstesisygeplejerske på Sygehus Sønderjylland.

- Jeg kan ikke med god samvittighed stemme ja til en overenskomst, som overhovedet ikke tager noget opgør med vores Tjenestemandsreform, siger hun til TV 2.

Hun fortæller, at det er en udbredt misforståelse, at sygeplejerskerne stemmer nej på grund af coronavirus.

- Det her går meget længere tilbage end coronakrisen. Sygeplejersker er trætte af gennem så mange år at blive fravristet et ordentligt lønløft, understreger hun.

Maria Gade Madsen er enig og siger, at hun også er indstillet på at ændre sin stemme, hvis Tjenestemandsreformen bliver afskaffet.

- En tur i Forligsinstitutionen skræmmer os ikke

Det er nu op til hovedbestyrelsen at beslutte, hvad der skal ske. De kan vælge at varsle strejke, eller de kan genoptage forhandlingerne med arbejdsgiverne.

TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, mener, at der er stor sandsynlighed for, at forhandlingerne ender i Forligsinstitutionen, som har til opgave at forsøge at opnå fælles mægling mellem parterne.

Men det skræmmer ikke chefforhandler Mona Strib.

- Hvis der samlet set bliver et nej, er den faglige organisation altid frisk på en tur i Forligsinstitutionen - det skræmmer os ikke, siger hun.

Maria Gade Madsen fortæller, at hun også er parat til at tage forhandlingerne, så langt det nu kræver. Mens Lissa Lock håber, at sygeplejerskernes nej kan blive det endelige dødsstød til Tjenestemandsreformen.

Noget for noget.

Når EU producerer vacciner og eksporterer dem i stor stil, skal det ske efter et princip om, at der også ryger nogle den anden vej. Og sker det ikke, er EU parat til at sætte hårdt mod hårdt og begrænse eksporten af vacciner ud af unionen mere endnu.

Det mere end antydede Mette Frederiksen torsdag aften efter et topmøde i EU, hvor vaccineleverancer eller mangel på samme udgjorde en del af dagsordenen.

- Vi har støttet de restriktioner, der allerede er i dag, og vi er også parat til at gå endnu længere, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Den danske statsministers udmelding kommer i kølvandet på et forløb, hvor EU har haft svært ved at sikre sig tilstrækkeligt med vacciner til de respektive medlemslande.

Derfor var EU-Kommissionens forslag om at indføre skrappere regler for vaccineeksport ud af EU et af de centrale samtalepunkter.

Omvendt skal EU ifølge den danske statsminister ikke stille hindringer for handel og samarbejde mellem lande og kontinenter.

- Det er noget, som vi hele tiden må se på. Det vigtigste er at få løst de problemer, der måtte være. Hvis der er behov for at skrue bissen på i nogle sammenhænge, er der givet opbakning til, at det kan lade sig gøre, lød det fra Mette Frederiksen.

Ekstra tommelskrue på vaccinekontrol

Det er kun lykkedes EU at få givet 12 vacciner per 100 indbyggere. Det er tørre tal, der halter langt bagefter Storbritannien og USA, hvor man allerede er oppe på henholdsvis 40 og 34 vaccine-indsprøjtninger per 100 indbyggere.

De første restriktioner på eksporten ud af EU blev vedtaget i januar, hvor AstraZeneca ikke leverede doser til EU fra to britiske fabrikker som lovet, mens EU-fabrikker omvendt leverede til briterne.

Vaccineleverancerne og covid-19-situationen i de 27 medlemslande var ifølge TV 2s EU-korrespondent Lotte Mejlhede det altoverskyggende tema.

- Der er ingen tvivl om, at EU-Kommissionen og regeringslederne nu har lavet denne ekstra tommelskrue på vaccinekontrollen sådan, at man fremover kan sige til et land som Storbritannien, at hvis ikke der er gensidighed, så kan man agere på det, siger Lotte Mejlhede, som peger på den igangværende dialog med den britiske premierminister, Boris Johnson.

Der er allerede eksporteret millioner af vaccinedoser fra EU til lande uden for unionen – vacciner, der i de fleste tilfælde er produceret på Pfizers fabrik i Belgien eller AstraZenecas fabrik i Holland.

Storbritannien har modtaget næsten ni millioner doser, Canada næsten fire millioner og Japan næsten tre.

Intet ønske om at ramme briterne

I øjeblikket er der en voksende bekymring i Storbritannien, hvor millioner af briter afventer at få deres andet stik med vaccinen fra AstraZeneca.

Hvis EU gør alvor af at bremse vaccinedoser produceret på fabrikker i EU til Storbritannien, vil det kunne give akutte problemer for briterne.

Mette Frederiksen understreger dog, at det ikke handler om - billedligt talt - at lade briterne smage egen medicin.

- Der er ikke nogen, der har et ønske om at ramme briterne eller Storbritannien. Men vi har ønske om, at der er et samarbejde på en fair og ordentligt måde. Og det er det, vi skal sikre nu, siger Frederiksen.

Nyheden om, at udrulningen af AstraZeneca-vaccine er sat på forlænget pause, har sendt en bølge af uvished igennem mange danskere.

Da den omstridte vaccine blev sat på pause for to uger siden, havde 150.000 danskere allerede fået første stik.

Men med torsdagens nyhed om, at den svensk-britiske vaccine har fået yderligere tre uger på pause, er der både ventetid og eftertanke hos de mange, som nu afventer Sundhedsstyrelsens endelig dom over AstraZeneca-vaccinen.

- Jeg skulle have mit andet stik 11. april, men det går jeg ud fra nu er aflyst. Det er godt nok at være på den sikre side, men også træls at komme bagefter med vaccinerne i det hele taget. Jeg ville jo også gerne færdigvaccineres, siger klinikassistent Line Meulengracht til TV 2.

Ekstra sikkerhedsprincipper lagt ind

Vaccinen fra AstraZeneca blev sat i bero 11. marts, da myndighederne havde modtaget indberetninger om et bekymrende sygdomsbillede blandt nyvaccinerede, hvilket også er blevet observeret i flere andre lande.

De alvorlige symptomer er endnu ikke påvist at stamme fra vaccineringen, men Sundhedsstyrelsen har ifølge direktør Søren Brostrøm valgt at lægge "ekstra sikkerhedsprincipper" ind i form en af forlænget pause.

- Det er lidt spændende, hvad der så skal ske, for hvis ikke vaccinen bliver godkendt, skal vi vel have noget andet, siger Line Meulengracht.

Danmark går europæisk enegang

Også en række europæiske lande valgte at indstille brugen af AstraZeneca, da de første bulletiner om en mulig risiko ved brugen af dem tikkede ind.

Kun Danmark og Norge fastholder dog at holde AstraZeneca-vaccinen ude indtil videre. Og dermed sidder mange tusinder og venter uden nogen klar fornemmelse for at nå i mål lige foreløbig.

- Jeg havde håbet på at være færdigvaccineret nu, men med tre uger mere kommer der til at gå to måneder mellem første og andet stik, siger Sara Jørgensen, der er sosu-assistent.

Hun ville nu foretrække at have fået vaccinen fra Pfizer som udgangspunkt, men ser frem til, at der på længere sigt kommer en afklaring.

- Det vigtigste er, at jeg bliver færdigvaccineret, siger Sara Jørgensen.

Bedre effekt efter pause

Et af de tilbagevendende spørgsmål har været, om det har konsekvenser for effekten at stoppe op mellem første og andet stik i vaccineforløbet.

- Det behøver ikke at betyde noget, for det viser sig faktisk, at hvis immunsystemet lige får lov at falde til ro inden stik nummer to, får man faktisk en endnu bedre effekt ud af vaccinen, siger professor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis AstraZeneca-vaccinen om tre uger får grønt lys til videre brug, kan man takke nej til at få den.

På pressemødet torsdag slog Sundhedsstyrelsen således fast, at man i princippet kan blive ved med at takke nej til vaccinen fra AstraZeneca, indtil man får den vaccine, man er tilfreds med.

Kan vare længe inden man inviteres igen

Men det kan omvendt tage måneder, før man inviteres til vaccination igen. Og man vil kunne ende med at blive tilbudt AstraZeneca-vaccinen igen ved næste indkaldelse.

Hvis de danske myndigheder ender med at vurdere, at AstraZenecas vaccine skal ud fra vaccinationsplanen, så vil det efterlade en del danskere, som allerede har fået et stik med den. Og de vil kunne fortsætte deres vaccination med en anden type.

Det er velkendt inden for vacciner, at man kan skifte type undervejs - for eksempel hvis man udvikler en allergisk reaktion, fortalte Søren Brostrøm på torsdagens pressemøde.

Kan betyde senere slutdato

AstraZeneca pausen har sammen med et svigt i leverancer af 450.000 vacciner i april fra Johnson & Johnson resulteret i en opdateret version af vaccinationskalenderen fra Statens Serum Institut.

Den viser, at alle danskere over 16 år nu kan forvente at være færdigvaccineret i uge 30 i juli, hvis brugen af AstraZeneca vel at mærke genoptages.

Genoptages brugen af AstraZeneca imidlertid ikke, vil det forrykke vaccinationsprocessen.

Ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger vil det betyde, at borgere over 50 år vil have endt deres vaccinationsforløb senest i uge 26. Hidtil var slutdatoen hos denne gruppe uge 24.