Menneskers afføring kan afsløre, om en person er smittet med coronavirus.

Det har længe været kendt, og faktisk har test for corona i spildevand i mange lande allerede vist sig at kunne opdage udbrud med coronavirus i bestemte områder, flere dage før smittede personer er fundet ved en positiv podningstest.

Vi har afventet de nationale myndigheder for at se, om de ville gå i gang

Sisse Marie Welling, sundhedsborgmester i København

Danmark er ikke blandt de lande, for de danske myndigheder har været tilbageholdende, lyder kritikken. I stedet er flere kommuner selv begyndt at teste spildevandet.

Det gælder blandt andet Hjørring, Ishøj og København, hvor et flertal onsdag satte penge af i kommunens budget til at undersøge københavnernes spildevand for coronavirus.

- Vi skal leve med corona i lang tid endnu, men vi kan ikke leve med igen og igen at skulle lukke store dele af København ned - det har store menneskelige og økonomiske omkostninger. Vi vil gøre alt for at få flere værktøjer i vores værktøjskasse, siger sundhedsborgmester i København, Sisse Marie Welling, til TV 2.

- Smitten i Hjørring er stigende - det viste spildevandet allerede i sidste uge

Også i Hjørring, hvor man har testet spildevandet, er erfaringerne gode. Eller som Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) formulerer det:

- Det giver rigtig meget mening, at København tager det i brug - eller Aarhus og Aalborg, hvis de vil. De vil flere dage før et stigende smittetryk blive advaret. Det giver noget power, siger han.

Helt aktuelt er smittetrykket lige nu stigende i Hjørring - noget, som Hjørring Vandselskab kunne aflæse i målingerne fra spildevandet allerede i sidste uge.

Fælles for alle tre kommuner er, at de selv har taget initiativ til at undersøge spildevandet. Fælles er også, at regningen for undersøgelserne ender i den enkelte kommunekasse. I København er der indtil videre afsat 3,7 millioner kroner.

Mange lande er allerede i gang - selv Tyrkiet, som vi normalt ikke sammenligner os med. Fraværet af Danmark på listen er tankevækkende

Jesper Gamst, direktør Eurofins Miljø

- Vi har afventet de nationale myndigheder for at se, om de ville gå i gang. Nu har vi kigget hinanden i øjnene og selv sat gang i undersøgelser for at se, om det virker. Og om det betyder, at vi hurtigere kan reagere på stigende smitte, siger Sisse Marie Welling.

Plejehjem kunne have været et godt sted at være startet

Den danske afdeling af den internationale virksomhed Eurofins er en af verdens førende, når det gælder udførslen af kemiske og mikrobiologiske analyser.

Det er ikke altid, at alle går på toilettet, når de er på arbejde. Men det gør beboere på plejehjem

Jesper Gamst, direktør Eurofins Miljø

Virksomheden har flere laboratorier i Danmark, og den danske afdeling har udviklet en coronatest af spildevand, der allerede bruges af flere danske kommuner. Og allerede siden sidste år har virksomheden udført analyser for flere europæiske lande.

Derfor undrer det Jesper Gamst, der er direktør for Eurofins Miljø, at de danske myndigheder ikke har været mere lydhøre over for metoden.

- Der er en bevægelse på vej nu, men jeg må også bare sige, at det undrer mig, at det har været så svært at få myndighedernes opmærksomhed, siger han til TV 2.

Hans undren er ikke blevet mindre af, at EU i sidste uge kom med en opfordring til alle medlemslande om at indføre systematiske prøver af spildevandet inden efteråret.

- Mange lande er allerede i gang – selv Tyrkiet, som vi normalt ikke sammenligner os med. Fraværet af Danmark på listen er tankevækkende, siger Jesper Gamst til TV 2.

Han forklarer, at undersøgelser af spildevandet blandt andet med fordel kunne være brugt til at opdage begyndende smitte på plejehjem, inden mange beboere blev smittet.

Eurofins Miljø tester selv spildevandet fra egen virksomhed og opdagede på den måde, at virksomheden havde fået virussen inden for dørene, før nogen ansatte var klar over, at de var smittede.

- Det er ikke altid, at alle går på toilettet, når de er på arbejde. Men det gør beboere på plejehjem, fordi de bor der. Det ville have været nemt at finde – alligevel tog ingen det op, da det var værst, siger Jesper Gamst.

Test på Bornholm giver ikke mening, siger ekspert

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste 9. februar på et samråd i Folketinget, at der som et led i bekæmpelsen af spredningen af smitten med coronavirus skulle indføres test af spildevandet.

Siden er test af spildevandet blevet indført på Bornholm, der som det første sted efter nedlukningen i december indledte en delvis genåbning 1. marts.

Det giver meget mere mening for et sted som Ishøj

Jesper Gamst, direktør Eurofins Miljø

Statens Serum Institut har tidligere oplyst, at det først er relevant at teste spildevandet for coronavirus, når vaccinationerne er i gang, hvis smittetallet er lavt, eller hvis man tester færre. Og smittetallet på Bornholm var netop lavt i februar.

Men ifølge Jesper Gamst er Bornholm faktisk ikke det mest oplagte sted at starte. Årsagen er, at muligheden for at opdage corona i prøver fra spildevandet er nedsat, når incidensen er omkring 20 per 100.000 indbyggere. Altså når der er få smittede.

I januar og februar var der dagligt ingen eller meget få smittede på solskinsøen, mens smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge er 22,8 på Bornholm. Det er langt under landsgennemsnittet på 89.

- Det giver meget mere mening for et sted som Ishøj, der har været hårdt ramt, og hvor skoler er blevet lukket efter genåbningen. Med testningen har de under en stigende smitte kunnet målrette deres indsats, siger Jesper Gamst.

Til TV 2 oplyser Steen Ethelberg, der er afdelingsleder i Statens Serum Institut, at der i spildevandet på Bornholm er fundet tilfælde af smitte med coronavirus, men at hovedformålet med forsøget er læring i og øvelse af, hvordan metoden kan bruges.

Hvorfor er det nødvendigt, når der allerede er erfaringer fra mange andre lande?

- I udlandet er man også først nu ved at afprøve metoderne – de gode og dårlige erfaringer, og metoden er slet ikke flyvefærdig endnu. Heller ikke i udlandet, siger Steen Ethelberg.

Han fremhæver samtidig, at test af spildevand er mere aktuel i lande, der tester befolkningen i mindre grad, end det er tilfældet i Danmark.

I Sverige opdagede man stigende smitte, før tredje bølge ramte i tallene

I et notat fra SSI fra 4. marts i år fremgår det, at der er flere muligheder, hvor test af spildevandet kan bidrage til den samlede sygdomsovervågning i Danmark. Men at det skal undersøges yderligere.

I notatet bliver der også opfordret til, at de danske myndigheder tager kontakt til andre lande, herunder Holland og USA, hvor man er langt fremme inden for området.

Men de danske myndigheder kan også kigge hinsidan. Her har myndighederne allerede siden maj 2020 undersøgt spildevandet for coronavirus. Tidligt viste det sig, at prøverne kunne bruges til at give myndighederne en til to ugers forspring, når det gælder stigende smitte.

Allerede i slutningen af februar – inden tredje bølge for alvor ramte Sverige – steg antallet af positive coronaprøver fra spildevandet således markant i blandt andet Stockholm.

Caroline Myhre-Gregersen, der er seniorprojektleder i miljørådgivningsfirmaet WSP oplyser til TV 2, at coronavirus bliver udskilt i menneskets afføring allerede 24 timer efter smitte – og at prøver af spildevandet faktisk også fanger smitte hos asymptomatiske.

- Metoden skal ses som en early warning. Ishøj har været forgængere, og man kan bruge metoden meget effektivt, siger hun til TV 2.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar på kritikken fra Statens Serum Institut, der henviser til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som undersøger flere pilotprojekter.

Ministeriet er ikke vendt tilbage, inden artiklens udgivelse.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ishøj Kommune.

Mange, mange danskere venter med tæret tålmodighed på at blive vaccineret. Men udrulningen af de vacciner, som skal bane vejen for en genåbning af samfundet, stødte torsdag på nye forhindringer.

Om det og meget andet handler dagens overblik. Velkommen til.

Danmark forlænger AstraZeneca-pause

To uger efter at have indstillet brugen af den britisk-svensk producerede AstraZeneca-vaccine, har de danske myndigheder besluttet at forlænge pausen.

Det meddelte Sundhedsstyrelsen direktør Søren Brostrøm torsdag på et pressemøde.

Årsagen er "ekstra forsigtighedsprincipper", fordi det ikke kan udelukkes, at der er en sammenhæng mellem et lavt antal blodplader og mulige blodpropper.

De alvorlige symptomer er endnu ikke påvist at stamme fra vaccineringen.

Forlængelsen af pausen med yderligere tre uger vil betyde, at alle, der har booket en tid til første eller andet stik med den omstridte vaccine, vil få deres booking aflyst.

Fire kommuner lukker alle skoler og SFO'er

Coronasmitten er stadig en svær balanceakt.

Ishøj, Brøndby, Høje-Taastrup og Vallensbæk Kommune lukker alle skoler og fritidsordninger fra fredag morgen.

I Brøndby Kommune bliver alle skoler og fritidsordninger nu midlertidigt lukket ned på grund af høje incidenstal.

Lukningen omfatter samtlige klassetrin - også elever i 0. til 4. klasse, som lige nu har fysisk undervisning hver dag.

Det er især i den nordlige del af Brøndbyøster i kommunen, hvor der netop nu ses en markant stigning i antal smittede med coronavirus.

Ifølge Per Jensen, formand for sundhedsudvalget i Brøndby Kommune, er det i etageboligerne ved Brøndby Nord Vej og Kulturcenter Kilden, smitten er højest.

Danskere siger fra og blokerer eller unfriender 'venner' på Facebook

Tonen på de sociale medier er kommet i fokus. Den er præget af vrede, uforsonlighed og kortluntet utålmodighed, når det kommer til at debattere i et mere urbant sprog.

Tre ud af fire danskere mener, at tonen på sociale medier er blevet hårdere i løbet af det seneste år, viser en Megafonmåling.

Udviklingen siges at have taget fart under den delvise nedlukning af samfundet i forbindelse med coronakrisen.

På trods af de nedslående tal i Megafon-målingen er der håb om en bedre opførsel og tone på nettet.

For en stor del af danskerne siger samtidig, at de selv forsøger at gøre noget ved problemet.

I dag sætter TV 2 og Regionerne fuld fokus på, hvad vi skal gøre for at komme den grove tone til livs på sociale medier. Temaet Stop hadbeskeder kan du finde på alle TV 2s platforme.

Hirtshalsfærge fanget i kæmpe kø i Suezkanalen

En nybygget færge, der skal sejle mellem Hirtshals og den norske by Kristiansand, sidder fast i Suezkanalen.

Færgen Fjord FSTR er havnet i den enorme kø af skibe, der er forårsaget af containerskibet Evergreen, som er stødt på grund i den smalle og tæt trafikerede kanal.

Mindst 140 skibe ligger nu i kø for at komme videre, men lavt tidevand har indtil nu gjort det umuligt at få det taiwanesiske containerskib bragt flot.

Store slæbebåde er blevet indsat for at trække det 400 meter lange containerskib fri, men indtil nu uden held.

Egypten, hvor Suezkanalen ligger, har åbnet for den gamle del af den 190 kilometer lange kanal i håb om at omdirigere skibstrafikken.

Forsvunden kat overlevede 43 dage uden vand

Man siger, at katte har ni liv. Men hankatten Felix har formentlig et halvt ekstra.

Den tiårige hankat, der tilhører Jørgen og Karin Asta Overbjerg Lildballe, nåede at være væk i hele 43 dage, før den lørdag 20. marts igen blev genforenet med sine ejere.

Den udmarvede kat var blevet fundet i live, men den magtede kun et tage et par enkelte skridt.

Felix blev hastekørt til den lokale dyrlæge i Møgeltønder.

Normalt vejer hankatten omkring 7,5 kilo, men efter de mere end seks ugers fangenskab var kattens kampvægt svundet ind til blot 1,6 kilo og katten var dermed i fare for at dø.

Og med den opbyggelige historie fra katten(e)s uransagelige liv, siger vi tak for i dag.

***

Rettelse: De smittetal fordelt på aldersgrupper, der tidligere fremgik af denne artikel, var fejlagtigt tal for hele epidemien og ikke kun de seneste syv dage.

Smitten er for høj i blandt andet Vallensbæk Kommune, og derfor skal skoler og fritidsordninger holde lukket de kommende to uger.

Men det har borgmester Henrik Rasmussen (K) svært ved at forstå.

- Jeg tænker, at det må være velbegrundet, men jeg synes, det er lidt mærkeligt. Jeg er undrende over for det, fordi det er ikke hos vores børn, at smitten er steget, siger han.

Den forgangne uge har kun elever i 0. – 4.-klasse været fysisk til undervisning i kommunens skoler. Størstedelen af dem er under ti år, og når man ser på smitten blandt de 0-9-årige den forgangne uge, er fire bekræftet smittet.

Der er flest smittetilfælde blandt de 10-19-årige, hvor otte den seneste uge er testet positive. Men de er allerede hjemme.

Havde i forvejen sendt 9. klasser hjem

Da sundhedsmyndigheder i sidste uge beordrede afgangselever i tre vestegnskommuner hjemsendt, var Vallensbæk Kommune ikke blandt.

Kommunen valgte dog alligevel at sende 9. klasserne hjem, fordi smitten var høj for netop den aldersgruppe.

Smitten er dog ikke begrænset til børn og teenageren.

- Det er ikke et spørgsmål om at pege fingre ad børnene og tro, at så falder smittetrykket ved at sende dem hjem, siger Henrik Rasmussen.

I aldersgruppen 30-39 år er tre bekræftet smittet den forgange uge, og det er dermed i denne gruppe, at der er næstmest smitte. Der er tre tilfælde hos de 40-49-årige de seneste syv dage.

- Når man nu tager et så drastisk tiltag at lukke skolerne, kan man godt få det indtryk, at det er der, smitten er. Det er den ikke. Smitten er bredt i hele kommunen og bredt på alle aldersgrupper.

- Det er vigtigt, at der ikke bliver sendt et signal om, at så kan andre aldersgrupper bare slappe af og begynde at handle frit og gøre ting, de ikke skal gøre.

- Det er alle, der bliver ramt, og derfor er det vigtigt, at alle tager et lokalt ansvar, siger Henrik Rasmussen.

Han påpeger, at det er vigtigt, at folk lader sig teste jævnligt og har god hygiejne.

Desuden opfordrer han til, at folk handler og opholder sig mest muligt inden for kommunegrænsen for at mindske risikoen for at sprede virus til et større område.

Foruden Vallensbæk har også kommunerne Brøndby, Ishøj og Høje Taastrup torsdag fået at vide, at de skal lukke skoler og fritidsordninger til 11. april.

- Situationen lige nu er fuldstændigt uacceptabel.

Sådan vurderede præsident Joe Biden status på situationen på grænsen til Mexico, hvor hundredvis af uledsagede immigrantbørn er stuvet sammen i overfyldte telte.

Præsidenten kom i defensiven flere gange, da han torsdag aften holdt sin første pressekonference i sin tid som præsident og gentagne gange blev spurgt ind til immigrantbørnenes forhold i lejrene i Texas.

Men han nægtede at undskylde for, at de mange børn var blevet stuvet sammen i lejrene.

Det skyldes, forklarede han, at det er utænkeligt for ham at lade børnene blive siddende på den anden side af grænsen og dø af sult i ørkenen. Så hellere tage dem ind i en overfyldt lejr.

- At jeg skulle sige, at hvis et uledsaget immigrantbarn ender på den anden side af grænsen, så lader vi det bare dø af sult! Det vil jeg aldrig gøre. Jeg gør det ikke, forsvarede Joe Biden sin beslutning.

Han understregede, at den amerikanske grænse på ingen måde er blevet åbnet – bare fordi der er kommet en ny præsident.

- Tusindvis af mennesker, der er over 18 og alene, bliver sendt tilbage. Langt de fleste familier bliver sendt tilbage. Det skal alle sammen sendes tilbage. Alle sammen. De eneste, som vi ikke vil efterlade alene og uden hjælp ovre på den anden side af Rio Grande – det er børnene, sagde han.

Fotografier fra lejrene

Situationen på grænsen er blevet Joe Bidens første politiske krise, og det var det spørgsmål, som journalisterne interesserede sig mest for.

Fotografier fra de overfyldte lejre for børn har fyldt i amerikanske medier, sammen med historier om den usle behandling af børnene.

Samtidigt har Joe Bidens republikanske modstandere kritiseret, at Joe Biden har lempet på den hårde grænsekontrol, som hans forgænger Donald Trump var tilhænger af.

Rygtet om, at Joe Biden har gjort det lettere at komme ind i USA har ført til en bølge af nye immigranter fra Syd- og Mellemamerika, siger kritikerne.

Men det afviser Joe Biden selv.

- Den tanke, at disse mennesker kommer, fordi de har hørt at Joe Biden er en flink fyr, er åbenlyst forkert. Faktisk er der ikke ændret noget. Stigningen er den samme som i 2019, året før pandemien, hvor Trump var præsident, sagde Joe Biden.

"Han sejlede rundt"

Det var ikke en forklaring, som han slap særligt godt fra, vurderer TV 2’s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

- Jeg syntes virkeligt, at han sejlede rundt, da han skulle besvare de spørgsmål. Han afvisning af, at flygtningestrømmen skulle have noget med ham at gøre, er åbenlyst forkert. Amerikanske medier har interviewet adskillige immigranter fra Mellemamerika, der har fortalt, at de netop gør forsøget nu, fordi der er kommet en ny præsident, siger Mirco Reimer-Elster.

Joe Biden har ifølge New York Times forberedt sig grundigt på dette pressemøde sammen med sine rådgivere, og har øvet sig på de spørgsmål, der kunne forventes.

Alligevel gjorde han ikke noget overbevisende indtryk, vurderer Mirco Reimer-Elster.

- Joe Biden er åbenlyst inde i sagerne, men når det handler om de fem-ti sekunders tv-klip, hvor man formulerer sine synspunkter, så var han slet ikke i stand til det. Der var pinefulde klip, hvor han stod og rodede i sine papirer og spurgte sig selv: ”Hvor er jeg?”, siger han.

200 millioner vacciner

På forhånd havde Joe Biden forberedt som topnyhed, at han allerede efter 54 dage som præsident havde nået det mål, han havde sat for sine første 100 dage som præsident – nemlig at der i løbet af de 100 dage skulle vaccineres 100 millioner amerikanere.

I dag meddelte han så, at han har sat et nyt mål: Nemlig at der skal vaccineres 200 millioner amerikanere inde de 100 dage er gået.

- Jeg ved det er ambitiøst. Dobbelt så meget som vores oprindelige mål. Intet andet land i verden er i nærheden af, hvad vi er i gang med. Og jeg tror på, at vi kan gøre det, sagde han.

Journalisternes spørgsmål flyttede dog hurtigt fokus væk fra vaccinerne. Foruden immigranterne ved grænsen var det an mulig afslutning på krigen i Afghanistan, samarbejdet med republikanerne og spørgsmålet om skrappere våbenkontrol efter to alvorlige masseskyderier i de seneste uger.

Frisør, restaurant, biograf eller bare en tur på biblioteket?

Som led i genåbningsplanen bliver det helt centrale element coronapasset, der skal fremvises for at få adgang til mange dele af samfundet, som genåbner gennem foråret.

Her skal borgere gennem app'en MinSundhed vise, at de enten er blevet vaccineret mod covid-19, har overstået et sygdomsforløb eller har fået foretaget en negativ test indenfor de sidste 72 timer.

Her er, hvad vi ved og ikke ved om indførelsen coronapasset indtil videre

Store dele af af Latinamerika har været hårdt ramt under coronapandemien, og mange lande i regionen halter også efter i vaccineudrulningen.

Men ét land stikker ud: Chile.

Faktisk er Chile helt i front på verdensplan, hvor kun Israel og De Forenede Arabiske Emirater har givet flere doser per 100 indbygger, hvis man ser bort fra smånationer som Gibraltar og Seychellerne.

Onsdag jublede den chilenske sundhedsminister, Enrique Paris, over, at over seks millioner indbyggere nu havde fået mindst ét stik, svarende til næsten en tredjedel af befolkningen.

Over halvdelen af de vaccinerede, 3,15 millioner, har endda allerede fået deres andet stik.

- Fremragende nyheder, der understreger effektiviteten og omfanget af vaccinationskampagnen i vores land, skrev sundhedsministeren på Twitter.

Myndighederne i Chile har sat som mål, at 80 procent af befolkningen skal være færdigvaccineret i juni, hvilket vil gøre landet til et af de første til at opnå flokimmunitet.

Men hvordan er det lykkedes Chile at få så meget tempo på sin vaccineudrulning? Det er der flere grunde til.

1) Adgang til vacciner

En af de primære forklaringer på succesen er, at Chile ikke har oplevet forsinkelser på grund af vaccinemangel, hvilket har været et problem i mange lande, herunder Danmark.

Chile har ifølge det lægevidenskabelige tidsskrift BMJ sikret sig op i omegnen af 90 millioner doser, hvilket er nok til at færdigvaccinere hele sin befolkning to gange.

Myndighederne i landet rykkede hurtigt og underskrev konktrakter med så mange producenter som muligt. Chile har også deltaget i fase-3-forsøg for mange af vaccinekandidaterne, hvilket gav landet en fordel i forhandlingerne.

Både Pfizer-BioNTech, AstraZeneca og Johnson & Johnson leverer millioner af vacciner til Chile. Den største ordre er dog ved kinesiske Sinovac, hvor chilenerne ifølge BMJ har en ordre på over 60 millioner doser.

Sinovac-vaccinen har været mindre efterspurgt på verdensmarkedet og har mødt kritik for manglende transparens i testresultaterne.

Chile tog dog gerne imod den kinesiske vaccine, som blandt andet præsident Sebatian Pinera selv modtog i februar, da der blev sat fart i vaccineudrulningen.

Den aggressive vaccinestrategi blev udviklet sidste sommer i et forsøg på at vende folkestemningen. Regeringen i Chile var på det tidspunkt under pres på grund af sin håndtering af coronapandemien, og blandt andet måtte landets daværende sundhedsminister trække sig.

2) Effektivt system

Den chilenske succes kan dog ikke alene tilskrives deres vilje til at købe enhver tilgængelig vaccine på markedet.

- Vi skal ikke bare have vaccinerne til Chile, vi skal have vaccinerne ud til folket. Vi skal have dem vaccineret, som vicesundhedsministeren Paula Daza har formuleret det til Vox.

Og som grafen herunder viser, er det gået stærkt i Chile, som undervejs har overhalet eksempelvis USA og Storbritannien.

Her kunne Chile drage fordel af en allerede veludviklet infrastruktur i sundhedsvæsnet, hvilket blandt andet betyder, at der er lægeklinikker selv i nogle af de mest øde områder af landet.

Derudover havde Chile allerede et nationalt vaccinationsprogram til at distribuere influenza- og børnevaccinationer, så man har ikke skullet opbygge vaccineinfrastrukturen helt fra bunden, som eksperter påpeger overfor Washington Post.

Der er heller ikke problemer og bøvl for borgerne med at bestille tid til vaccination. I stedet er en helt specifik befolkningsgruppe hver dag udvalgt til at blive vaccineret. Befolkningen skal bare holde øje med en offentlig kalender og vente på deres tur.

På grund af det allerede eksisterende system ved myndighederne, hvor mange doser hvert lokalsamfund har brug for til hver vaccinationsgruppe, og om der bliver behov for at øge kapaciteten i nogle områder.

For at gøre det hele så let tilgængeligt som muligt er der blevet opstillet vaccinationssteder ved blandt andet universiteter og stadioner.

3) Tillid til vaccinerne

Den tredje vigtige faktor er, at befolkningen har været villige til at tage imod covid-19-vaccinerne, da det blev gjort tilgængelige.

Her har det ifølge Maria Soledad Martinez, professor i offentlig sundhed ved Universidad de Chile, haft betydning, at mange chilenere har stærke tillidsbånd til deres lokale lægeklinikker.

- Du ved, at dit primære sundhedscenter var det samme, som din mor, din bedstemor og din oldemor benyttede, siger hun til Washington Post.

Alligevel frygtede nogle forskere i Chile, at befolkningen ville være skeptiske ved at modtage en vaccine fra Kina, hvorfra coronavirussen også menes at være opstået. Men sådan gik det ikke.

- Vi har været meget klare i forhold til, at du får den vaccine, du bliver tilbudt, siger Maria Soledad Martinez.

Selvom nogle chilenere i første omgang hellere ville vente på at kunne få en anden vaccine, forsvandt mange af bekymringerne, da sundhedsmyndighederne påpegede, at kinesiske Sinovac også producerer de influenzavacciner, som hvert år bliver givet i hele landet.

Ingen tid at spilde

Den store succes med vaccineudrulningen i Chile sker sideløbende med, at landet oplever nogle af de højeste smittetal siden den første smittebølge sidste år.

Samtidig er landet på vej ud af de varmeste måneder, som har været med til at holde smitten nede.

Derfor er der ingen tid at spilde for de chilenske myndigheder.

I alt er der siden pandemiens begyndelse registreret knap 950.000 smittetilfælde i Chile, og over 22.000 coronarelaterede dødsfald.

Vi skal alle gøre en indsats for, at påsken ikke får coronasmitten ud af kontrol.

Sådan lyder budskabet fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde torsdag.

- Vi har set i Europa, hvordan sådanne højttider har accelereret smitten. Nogle lande har endda haft smitte, der er kommet ud af kontrol efter præcis sådan nogle højtider. Det kan vi ikke have i Danmark. Vi kan undgå det i Danmark, men det er op til os alle sammen, siger han.

Det er især vigtigt fortsat at huske at holde afstand, siger Magnus Heunicke.

- Vi er begyndt at slække på afstanden mellem hinanden. Det går ikke. Fordi det er præcis der, den britiske variant er farlig. Vi er nødt til at holde fast lidt endnu, siger han.

Se få mennesker og gå udenfor

Det er også vigtigt fortsat kun at ses med få forskellige mennesker, siger han.

- Én ting er afstanden. Det andet er antal af personer, man ses med. Og husk også én ting til: Gå udenfor. Det smitter langt mindre, når man er udenfor end indenfor, siger han.

- Lad os nu aftale, at vi alle sammen får en påske, som er god og sikker, og som også betyder, at vi kan fortsætte med genåbningen efter påske.

Samme budskab lyder fra Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

- Se så få som muligt, se gerne de samme, undgå at være længe sammen, og hold det udendørs, hvis I kan. Afstand, og hvor mange vi ser, er stadig den magiske kugle i forhold til at bryde smitten, siger Søren Brostrøm.

Smittesituation under kontrol - men hold fast

Opfordringerne til fortsat at holde afstand og begrænse sin sociale aktivitet kommer fra regeringen og sundhedsmyndighederne, selv om smittesituationen er under kontrol i Danmark.

- Vi har set en smitte, som vi har under kontrol. Der har været en lille stigning de seneste uger, men det er stadig på et forventeligt niveau og ikke noget, vi er bekymret over, siger Magnus Heunicke.

De seneste tal viser, at der er 814 nye smittede med Covid-19 det seneste døgn og to færre indlagte. I alt er der 214 indlagte, hvoraf 44 er på intensiv.

På trods af de forholdsvis stabile smittetal er det vigtigt at holde fast, siger Magnus Heunicke.

- Coronapandemien har potentialet til at gå ud af kontrol meget, meget hurtigt. Man kan bare se rundt i Europa og se lande, som har fjernet alle restriktioner, og der er gået meget få uger, før de har været nødt til at lukke hurtigt ned igen, fordi de kan se en eksplosion i smitten, siger han.

Der går længere tid end forventet, før den sidste dansker er færdigvaccineret med en covid-19-vaccine.

Det fremgår af en opdateret version af vaccinationskalenderen fra Statens Serum Institut.

Den viser, at alle danskere over 16 år nu kan forvente at være færdigvaccineret i uge 30 i juli såfremt brugen af AstraZeneca genoptages.

I seneste kalender var det uge 29. Dermed rykkes slutdatoen en uge.

Årsagen skal findes i, at vaccineproducenten Johnson & Johnson har meddelt, at de leveret 450.000 færre doser end forventet i april.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen sat udrulningen af AstraZeneca-vaccinen i bero i yderligere tre uger.

Seruminstituttet regner med, at der kun vil være en lille forlængelse af ventetiden på vaccination, såfremt udrulningen af AstraZeneca genoptages 15. april.

- Vi arbejder så hårdt, vi kan for at få flere leverancer. Hvis det lykkes, kan det betyde, at kalenderen vil rykke frem igen. Det vil formentlig ske mange gange, at kalenderen rykker sig, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Lige nu ligger Danmark inde med 220.000 AstraZeneca-doser, der hurtigt vil kunne bringes i anvendelse ved en storskalavaccinationsindsats, skriver SSI.

Worst case-scenarie rykker planen flere uger

Genoptages brugen af AstraZeneca imidlertid ikke, vil dette forrykke vaccinationsprocessen.

Ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger vil det betyde, at borgere over 50 år vil have endt deres vaccinationsforløb senest i uge 26. Hidtil var slutdatoen hos denne gruppe uge 24.

Worst case-scenariet betyder, at den sidste aldersgruppe, borgere i alderen 30-34 år, uden AstraZeneca vil blive tilbudt vaccine fra uge 26, og denne gruppe vil først være endeligt vaccineret i uge 32 i midten af august.

Vil påvirke genåbning af Danmark

SSI skriver, at en vaccineudrulning uden AstraZeneca også vil påvirke planen for genåbningen af Danmark.

- Det vil tilsvarende føre til forsinkelse af lempelse af restriktioner på tre uger. Tilsvarende vil borgerne skulle bibeholde den nuværende smitteforebyggende adfærd i den periode, lyder det.

Den bemærkning fra SSI ligger i forlængelse af den aftale om genåbning, der blev indgået mandag.

Her sagde statsminister Mette Frederiksen, at det danske samfund med få undtagelser åbnes helt, når alle over 50 år er vaccineret, og i aftalepapiret lød det som følger:

- Når vaccinationen af de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er gennemført, er det udgangspunktet, at skoler og uddannelser kan genåbne fuldt ud. Frem til den milepæl vurderer aftalepartierne ved hver faseovergang, om der er grundlag for at få endnu flere børn og unge fysisk tilbage.

Udgangspunktet har hidtil været, at personer i aldersgruppen over 50 år var blevet tilbudt vaccine i perioden uge 19-24, men det er rykket til uge 21-26.

Uro om AstraZeneca kan skabe mistillid

Statens Serum Institut skriver, at der må påregnes en betydelig kommunikationsindsats for at imødegå mistillid og bekymring samt forebygge en lav tilslutning til vaccination i kølvandet på, at AstraZeneca-vaccinen er sat på pause.

- De må forventes, at tilslutningen til vaccinen falder, lyder det i rapporten fra SSI.

Instituttet noterer sig, at tilslutningen til AstraZeneca-vaccinen i Danmark er lykkedes bedre end i mange andre lande, men at det ikke er givet, at befolkningen i samme høje grad vil tage imod AstraZeneca-vaccinen efter den har været på pause.

Danskernes vaccinationsvillighed er dog fortsat høj trods udmeldingen om, at brugen af AstraZeneca er sat på pause, skriver SSI med henvisning til denne rapport om danskernes adfærd og holdninger til coronaepidemien.

Der vil i takt med genåbningen blive skruet op for kapaciteten til at foretage coronatest. Det fortæller justitsminister Nick Hækkerup (S) på et pressemøde torsdag.

I dag kan der foretages omkring 400.000 test om dagen. Det vil efter påske blive omkring 500.000, og i midten af maj kan det skrues yderligere op til 700.000 test, siger Hækkerup.

- Vi kan skrue kapaciteten op til omkring 500.000. Det kommer vi til at gøre. Midt i maj kan vi skrue kapaciteten yderligere op til omkring 700.000.

Han advarer om, at der kan opstå ventetid i forbindelse med genåbninger og højtider, hvor mange søger en test. Han opfordrer til, at alle væbner sig med tålmodighed og bliver testet, selv om der er ventetid.

Danskerne lader sig teste mere

Der er i dag 516 teststeder i Danmark. Ifølge Lisbet Zilmer-Johns, der er direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed, er der intet sted i Danmark længere end 20 kilometer til et teststed.

I uge 11 blev der foretaget 1,1 million coronatest i Danmark. Det tal inkluderer både de såkaldte kviktest og PCR-test.

Der er løbende i 2021 blev taget flere og flere test i Danmark. I uge 1 blev der foretaget 572.000 test - eller cirka halvt så mange som i uge 11.

Regeringen har fremhævet et højt niveau af test som en del af strategien for at håndtere epidemien, mens landet genåbner.

I februar lød det fra statsministeren, at danskerne "ganske givet" skulle testes to gange om ugen, når samfundet åbnede. Den strategi har regeringen dog ikke for nuværende, oplyste justitsminister Nick Hækkerup til Folketinget i denne uge.

I den aftale om rammen for genåbning af Danmark er der også skitseret tre faser for regeringen og myndighedernes teststrategi. Første fase handler om massiv testning med det formål at minimere antallet af smittekæder.

Senere bliver der tale om mere målrettet testning, før testningen til sidst bliver stikprøvebaseret med henblik på at overvåge mutationer og smitteudvikling.

Antallet af indlagte med coronavirus falder med 2 til 214.

Det fremgår af en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

Også antallet af patienter, der er så syge, at de var indlagt på intensivafdelinger falder med 2 til 44. 29 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret. Det er en mere end onsdag.

Fem er registreret døde med coronavirus i opgørelsen, og dermed er 2409 døde med coronavirus i Danmark under epidemien.

Tidligere torsdag offentliggjorde SSI, at PCR-test har fundet 814 smittede det forgangne døgn. Smittetilfældene er fundet i 187.414 PCR-test.

Det betyder, at 0,43 procent af prøverne påviste coronavirus.

Der er også foretaget 173.414 lyntest, men det fremgår ikke, hvor mange af dem der var positive.

Efter kun at have rapporteret resultater fra PCR-test i et år, ændrede SSI tidligere i marts sin opgørelsesmetode, så den inkluderede både lyn- og PCR-test.

Det skete, efter at antallet af lyntest er blevet udbredt siden december, hvor staten og regionerne indgik en aftale med private leverandører om at lynteste borgere på statens regning.

Opgørelsesmetoden er igen ændret, så PCR-test og lyntest ikke puljes sammen.