Medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd har torsdag stemt nej til OK-21-resultatet.

Det oplyser Dansk Sygeplejeråd på deres hjemmeside.

Sygeplejerskerne var til afstemning om en overenskomst, som blandt andet lover en lønstigning på lige over fem procent over de kommende tre år.

Men det var ikke nok for et lille flertal af sygeplejerskerne.

Afstemningen viste et snævert nej, hvor 47,3 procent stemte nej, mens 46,5 procent stemte ja. I alt har 53,6 procent af Dansk Sygeplejeråds medlemmer stemt.

- Det er et snævert nej. Men et nej er et nej, og det må vi tage til efterretning, siger formanden for sygeplejerskerne, Grete Christensen.

Lønkrav har været udslagsgivende

Medlemmerne har de seneste 14 dage kunnet stemme om resultatet af forhandlingerne med de offentlige arbejdsgivere på det regionale og kommunale område.

Det er især kravet om mere løn, der har fyldt op til afstemningen.

- Der har i længere tid hersket stor utilfredshed med, at sygeplejerskerne ikke har fået nok i lønningsposen - især med tanke på deres arbejde under coronakrisen, siger finanskommentator på TV 2 Ole Krohn.

Udover en lønstigning indeholdt aftalen også bedre vilkår for seniormedarbejdere, løn under sorgorlov og mere fokus på psykisk arbejdsmiljø.

Det var meningen, at overenskomsten skulle være trådt i kraft 1. april.

Hvad sker der nu?

Sygeplejerskernes nej betyder højst sandsynligt, at de skal en tur i Forligsinstitutionen, vurderer Ole Krohn.

- Det er usikkert, om OK-21 bliver lige så fredelig, som den så ud til, eller om det ender i det samme store drama i Forligsinstitutionen, som vi så for tre år siden, siger han og henviser til overenskomstforhandlingerne i 2018, som endte med et længere konfliktforløb, før en løsning kunne findes.

Forligsinstitutionen har til opgave at forsøge at opnå fælles mægling mellem parterne ved en overenskomstforhandling.

Hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd havde anbefalet medlemmerne at stemme ja.

Det er nu op til hovedbestyrelsen at beslutte, hvad der skal ske. De kan vælge at varsle strejke, eller de kan genoptage forhandlingerne med arbejdsgiverne.

Formand for sygeplejerskerne Grete Christensen siger dog, at de afventer resultaterne i de andre store, offentlige fagforbund, før de fortager sig mere. De andre afstemninger vil ifølge hende være overstået i midt april.

Udover sygeplejerskerne har radiograferne også stemt nej til OK-21-resultatet.

Fremover vil Statens Serum Institut opgøre dagens smittetal på en ny måde.

- SSI har videreudviklet data fra overvågningen i PCR-tests og antigen-tests. Det daglige antal af bekræftede tilfælde vil fremadrettet kun være baseret på personer med en positiv PCR-test, skriver Statens Serum Institut på dets hjemmeside.

Derudover vil man i den daglige overvågningen af smitten i Danmark indføre en kategori, man kalder "mistænkte tilfælde". Den inkluderer personer, som udelukkende har fået en positiv antigentest.

- Personer, som tidligere er testet positiv ved PCR-test, eller som efterfølgende (inden for samme dag eller dagen efter) testes positiv eller negativ ved PCR-test, ekskluderes fra denne opgørelse, lyder det videre.

Vil undgå de falsk positive

18. marts meldte Statens Serum Institut ændringerne ud, men de træder altså i kraft fra torsdag. Derfor er smittetallene torsdag forsinket og vil først udkomme klokken 17.

Ændringen sker blandt andet for at undgå at tælle såkaldt falsk positive tests for covid-19 med i overvågningen.

Før 18. marts definerede Statens Serum Institut et covid-19-tilfælde som en person, der havde fået et positivt testsvar, uanset om det var PCR-test eller en såkaldt hurtigtest.

- Men samtidig ved vi, at der er høj risiko for at få en falsk positiv test, når man bruger antigentest til at screene personer uden symptomer. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at alle, der bliver testet positive med en antigentest, skal have bekræftet resultatet med en PCR-test, udtalte SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, til instituttets hjemmeside i sidste uge.

- Hvis den efterfølgende PCR-test er negativ, bliver det positive testresultat imidlertid ikke annulleret i overvågningen. På den måde kan antallet af positive tests blive alt for højt, tilføjede hun.

Den svenske sundhedsstyrelse har besluttet at genoptage vaccinationer med AstraZeneca for folk over 65 år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sveriges svar på Sundhedsstyrelsen, Folkhelsemyndigheten.

- Vaccinen har vist sig effektiv på ældre, der kan blive alvorligt syge af covid-19. Derudover har vi ikke set de her sjældne og alvorlige symptomer hos de ældre. Det er derfor, at vi stopper for AstraZeneca-pausen for ældre, siger direktør i Folkhelsemyndigheten Johan Carlsen i pressemeddelelsen.

For alle, der er yngre end 65 år, anbefales en fortsat pause.

Større fordel end risiko

Sverige lægger vægt på vurderingen fra Det Europæisk Lægemiddelagentur, EMA, der siger, at fordelen ved AstraZeneca er større end risikoen.

Sverige satte vaccinen på pause for knap halvanden uge siden, efter at flere europæiske lande, heriblandt Danmark, valgte at suspendere brugen.

Det skete efter flere meldinger om sjældne blodpropper hos folk, der havde modtaget vaccinen.

Fortsat på pause i Danmark

Mens Sverige har genoptaget brugen af AstraZeneca, har den danske sundhedsstyrelse valgt at forlænge pausen med tre uger.

Det fortalte Sundhedsstyrelsen på et pressemøde torsdag.

- Mange vil spørge, om vi er overforsigtige. Der vil jeg bare sige, at det kan man godt sige. Vi har lagt ekstra forsigtighedsprincipper ind, sagde styrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Brugen af AstraZeneca har været på pause i Danmark siden 11. marts.

I Brøndby Kommune bliver alle skoler og fritidsordninger nu midlertidigt lukket ned.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til TV 2.

Beslutningen skyldes et højt incidenstal i kommunen, lyder det.

Skolerne og SFO’erne i Brøndby vil være lukket i to uger.

Det gælder fra fredag 26. marts til og med søndag 11. april - begge dage inklusiv - skriver kommunen på sin hjemmeside.

Brøndby Kommune oplyser til TV 2, at i alt fem skoler og fire fritidsordninger er berørt af nedlukningen.

Lukningen omfatter samtlige klassetrin - også elever i 0. til 4. klasse, som lige nu har fysisk undervisning hver dag.

- Vi er utrolig kede af, at vores elever ikke skal tilbage i skole efter påske. Men smitten er nu så høj i Brøndby, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at vi skal lukke skolerne for at komme smitten til livs, siger Brøndbys borgmester, Kent Magelund.

Nordlig del af kommunen under lup

Brøndby Kommune indtager for nuværende en kedelig andenplads over incidenstallet i landets 98 kommuner.

Kommunen har et incidenstal på 332, hvilket kun er overgået af Ishøj Kommune.

Det svarer til, at der de seneste syv dage er fundet 332 smittede per 100.000 indbyggere.

Det er især i den nordlige del af Brøndbyøster i Brøndby Kommune, hvor der netop nu ses en markant stigning i antal smittede med coronavirus.

I Nygård Sogn blev incidenstallet onsdag 24. marts opgjort til cirka 500.

Formand for Brøndby Kommunes Social- og Sundhedsudvalg, Per Jensen (S), lagde ikke fingre imellem, da han over for TV 2 Lorry skulle kommentere smittetallet.

- Det er et eksorbitant højt tal. Det er i etageboligerne ved Brøndby Nord Vej og Kulturcenter Kilden, det sker, lød det fra Per Jensen.

Brøndby Kommune har tidligere under pandemien været ramt af smitteudbrud i boligområdet Brøndby Strand, hvor en stor del af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk.

Som nogle af de eneste fik afgangsklasserne i vestegnskommunen ikke lov til at møde fysisk i skole mandag 22. marts på grund af det høje smittetryk.

Albertslund og Høje-Taastrup var de to øvrige kommuner i landet, hvor de ældste skoleelever måtte fortsætte med hjemmeundervisning.

Opfordres til test

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver på Twitter, at myndighederne følger situationen og foretager smitteopsporing i samarbejde med sundhedstjenesten i Brøndby Kommune.

Elever, medarbejdere og deres familier på kommunens skoler og fritidsordninger opfordres samtidig til at lade sig teste for coronavirus.

Brøndby Kommune sendte onsdag en sms ud til alle borgere med et mobilabonnement i Nygårds Sogn.

Her blev vigtigheden af at blive testet tit slået fast, samt at beboere med symptomer på coronasmitte skulle isolere sig.

Der kommer 450.000 færre doser fra Johnson & Johnson i april end forventet, viser Sundhedsstyrelsens vaccinekalender. Første sending bliver på 19.500 doser i tredje uge af april, og ugen efter kommer der yderligere 19.500 doser.

Tidligere torsdag kom det frem, at også Norge ventes at modtage langt færre vacciner fra Johnson & Johnson end ventet. Her modtager man i alt 52.000 doser af vaccinen - de havde regnet med 310.000 leverancer.

Den opdaterede kalender viser desuden, at alle danskere over 16 år nu forventer at være blevet tilbudt vaccination i uge 30 i juli. I seneste kalender var det uge 29.

Også i USA har der været problemer med udrulningen af vaccinen, som er særligt efterspurgt, da den kun kræver et enkelt stik for at vaccinere en person effektivt mod covid-19.

Netop derfor beskrev statsminister Mette Frederiksen (S) vaccinen som en ”potentiel gamechanger” i kampen mod coronavirus i et brev til EU i begyndelsen af februar. Vaccinen er Danmarks klart mest bestilte vaccine.

Problemer med levering andre steder

Også i USA løb udrulningen af vaccinen ind i problemer i begyndelsen af marts. Her skrev New York Times, at Johnson & Johnson ikke kunne leve op til den aftale, som virksomheden havde lavet med de føderale myndigheder i USA.

I aftalen havde man lovet at levere 37 millioner doser i denne måned, men medicinalvirksomheden oplyste ifølge avisen, at man kun kunne levere 20 millioner doser i marts.

Samlet set har EU bestilt 200 millioner vaccinedoser fra Johnson & Johnson til de 27 medlemslande, og der er mulighed for at bestille yderligere 200 millioner.

Statsminister Mette Frederiksen har sammen med fire øvrige europæiske statsledere udtrykt bekymring for, at netop vaccinen fra Johnson & Johnson kan udløse endnu en omgang vaccinerod i EU. Brevet kan læses her.

Et af problemerne er ifølge brevet, at vaccinen fra Johnson & Johnson blandt andet produceres på en fabrik i Belgien, men at selskabet har lagt op til, at vaccinen efterfølgende skal sendes til USA for at blive hældt på flasker.

Er man utryg ved udsigten til at blive stukket med AstraZeneca, kan man takke nej og afvente et nyt tilbud om vaccine.

Det sagde Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, ved et pressemøde torsdag.

Her blev Brostrøm spurgt, om man i princippet kan udskyde sin vaccination ved at vente med at bestille tid, indtil man får tilbudt den vaccine, som man gerne vil have.

- Ja, men jeg håber ikke, at folk gør det. Jeg håber, at folk følger vores anbefalinger og takker ja til vaccine på det tidspunkt, de får tilbuddet, siger han.

Brostrøm understregede, at man ikke mister retten til en gratis vaccine, selvom man takker nej til eksempelvis AstraZeneca:

- Så kan man vente en måned, to eller tre og så selvfølgelig få en vaccination. Hvilken vaccine, man her bliver tilbudt, kommer an på, hvilke vi har, og hvilke vi udbyder, slår Søren Brostrøm fast.

En tredjedel af danskerne ville sige nej til AstraZeneca

Tirsdag viste en meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2, at en tredjedel af danskerne vil takke nej til vaccinen fra AstraZeneca.

I målingen, som tog udgangspunkt i 1053 repræsentativt udvalgte danskere, svarede en tredjedel af de adspurgte desuden, at de er blevet mere skeptiske over for at blive vaccineret mod covid-19.

Hvor 61 procent af de adspurgte helst ville have vaccinen fra Pfizer/BioNTech, mens 0 procent af de adspurgte foretrak vaccinen fra AstraZeneca.

142.000 danskere er allerede stukket en gang med AstraZeneca-vaccinen.

Søren Brostrøm vurderede på torsdagens pressemøde, at man er lige så godt beskyttet, hvis man har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen og får andet stik med en anden vaccine.

- Det er vores umiddelbare vurdering, men det er ikke noget, man har meget erfaring med at vaccinere med to forskellige vacciner, siger Søren Brostrøm.

Det er dog noget, som man har forberedt sig på internationalt, at det kan blive nødvendigt, understreger han.

Ikke sket ombookinger

De, der er booket til AstraZeneca-vaccinen, bliver ikke umiddelbart booket til andre vacciner nu, siger Søren Brostrøm.

- De over 140.000 personer, der har fået AstraZeneca, vil selvfølgelig blive færdigvaccineret. Bliver det ikke med AstraZeneca-vaccinen, bliver de færdigvaccineret med en anden vaccine, siger han.

Regionerne skal nu aflyse de næste tre ugers vaccinationer med AstraZeneca.

Danmark vil fortsat ikke genoptage brugen af AstraZeneca-vaccinen, lyder det torsdag på et pressemøde.

- Vi har i dag besluttet at forlænge vores pausering med tre uger til og med uge 15, siger Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen.

Vaccinen blev sat i bero 11. marts, da myndighederne havde modtaget indberetninger om alvorlig sygdom blandt nyvaccinerede, hvilket også er blevet observeret i flere andre lande. De alvorlige symptomer er endnu ikke påvist at stamme fra vaccineringen.

- Mange vil spørge, om vi er overforsigtige. Der vil jeg bare sige, at det kan man godt sige. Vi har lagt ekstra forsigtighedsprincipper ind, siger Søren Brostrøm.

Fra et lægemiddelfagligt perspektiv er vaccinen stadig en sikker vaccine, lyder det fra Tanja Lund Erichsen, som er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen:

- Men det kan ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og det usædvanlige sygdomsbillede med et lavt antal blodplader og blodpropper, siger hun.

Får vaccinebooking aflyst

Forlængelsen af pausen vil betyde, at alle, der har booket en tid til første eller andet stik med AstraZeneca-vaccinen, vil få deres booking aflyst. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

En anden konsekvens bliver, at de personer, der allerede er inviteret til et vaccinationsforløb med AstraZeneca, får påbegyndelsen af deres vaccinationsforløb udskudt.

Hvis AstraZeneca-vaccinen ryger helt ud af vaccinationsprogrammet, så bliver den samlet set skudt to uger, fortæller Søren Brostrøm på pressemødet. Det kan have konsekvenser for genåbningen, lyder det.

Håber ikke, at folk takker nej

På pressemødet kom det også frem, at man i princippet kan blive ved med at takke nej til vaccinen fra AstraZeneca, indtil man får den vaccine, man er tilfreds med. Men det kan tage måneder, før man inviteres til vaccination igen, og man kan også ende med at blive tilbudt AstraZeneca-vaccinen igen ved næste indkaldelse.

Derfor fraråder Søren Brostrøm på det kraftigste den løsning:

- Jeg håber ikke, at man gør det, for vi anbefaler kun vacciner, som vi selv ville tage, siger Søren Brostrøm, der også understreger, at AstraZeneca kun bliver tilbudt igen, hvis den vurderes sikker.

Siden vaccinen blev sat i bero, har de danske myndigheder undersøgt, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og en sjælden kombination af bivirkninger, der kommer til udtryk ved blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader. Men det er altså endnu ikke bevist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de yderst sjældne symptomer.

20. marts kom det frem, at to ansatte i Region Hovedstaden var blevet indlagt med henholdsvis symptomer på blodprop i hjernen og hjerneblødningen, og at den ene var afgået ved døden. Det skete inden for 14 dage efter at have fået AstraZeneca-vaccinen.

Vurderes sikker at bruge af EU og WHO

EU's lægemiddelagentur oplyste 18. marts, at der på det tidspunkt ud af næsten 20 millioner vaccinerede var fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen havde fået en form for blødning eller blodprop.

11. marts besluttede de danske myndigheder at slå bremsen i for udrulningen af AstraZeneca i 14 dage, fordi en 60-årig kvinde døde efter et usædvanligt sygdomsbillede med blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Også i Norge har man undersøgt dødsfald i forlængelse af vaccination med doser fra AstraZeneca, men hverken i Norge eller i Danmark har man på nuværende tidspunkt konkluderet, at der er en sammenhæng.

EMA vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici.

Beslutningen om at pause brugen af AstraZeneca-vaccinen forlænges til midten af april.

Det har regeringen torsdag formiddag orienteret Folketingets partiledere og sundhedsordførere om, erfarer TV 2 fra flere kilder.

Ifølge TV 2s oplysninger forlænges pausen foreløbig til og med uge 15, fordi der fortsat mangler svar på undersøgelse af eventuel sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper.

Sat i bero efter dødsfald

Vaccination med AstraZeneca blev sat i bero 11. marts, efter en 60-årig kvinde døde i Danmark. Hun fik "blodpropssygdom adskillige steder i kroppen" en uge efter at have fået vaccinen, oplyste Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Forud for det havde Østrig gjort opmærksom på to sager om dødsfald, der så særlige ud. Efterfølgende satte Norge også vaccinen i bero, efter tre ansatte i sundhedsvæsenet, der havde fået vaccinen, blev ramt af blodpropper.

20. marts kom det frem, at to ansatte i Region Hovedstaden var blevet indlagt med henholdsvis symptomer på blodprop i hjernen og hjerneblødning, og at den ene var afgået ved døden. Det skete inden for 14 dage efter vaccination med AstraZeneca.

EU og WHO: Den er sikker og effektiv

EU's Lægemiddelagentur (EMA) har konkluderet, at vaccinen er sikker og effektiv mod covid-19, men at der også kan være en mulig sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne symptomer med blødning, blodpropper og lave antal blodplader.

Ifølge EMA var der 18. marts vaccineret 20 millioner med AstraZeneca og fundet 25 tilfælde med personer, der havde fået en form for blødning eller blodprop efter vaccination.

Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at vaccinen er sikker, og at dens fordele overstiger eventuelle risici.

Efter meldingerne fra EMA og WHO har flere lande, der havde sat udrulning af vaccinen i bero, genoptaget vaccinationer med AstraZeneca.

Dette er breaking news på TV2.DK. Vi arbejder lige nu på at få yderligere oplysninger, og vi anbefaler derfor, at du vender tilbage om kort tid for at få seneste nyt.

Norge modtager 258.000 færre doser, end man havde forventet i april af vaccinen fra Johnson & Johnson.

Det skriver det norske medie Aftenposten med henvisning til Knut Jønsrud, som er leder af vaccineforsyningen i Norge ved Folkehelseinstituttet, der er det norske svar på Sundhedsstyrelsen.

Norge vil i uge 16 og 17 i april modtage i alt 52.000 doser af vaccinen. Ifølge Aftenposten oplyste Folkehelseinstituttet for to uger siden, at man forventede 310.000 leverancer fra Johnson & Johnson i april.

Danmarks mest bestilte vaccine

Vaccinen er særligt efterspurgt, da den kun kræver et enkelt stik for at vaccinere en person effektivt mod covid-19. Netop derfor beskrev statsminister Mette Frederiksen (S) vaccinen som en ”potentiel gamechanger” i kampen mod coronavirus i et brev til EU i begyndelsen af februar.

Det vides endnu ikke, om meldingen fra Norge også kommer til at påvirke leverancerne til Danmark, men TV 2 forsøger at få en kommentar fra de danske myndigheder og virksomheden Janssen, som står bag udrulningen af vaccinen.

Vaccinen er Danmarks klart mest bestilte vaccine.

Påvirker udrulningen i Norge

Aftenposten kalder det en "drastisk reduktion", og ifølge Knut Jønsrud vil det også forsinke udrulningen af vacciner i landet:

- Generelt vil flere vacciner påvirke fremgangen med vaccineringen, siger han.

Han forventer dog stadig, at virksomheden Janssen, som står for covid-19 vaccinen fra Johnson & Johnson, vil levere de 930.000 doser, som man har aftalt med Norge i andet kvartal:

- Vi har ingen grund til at tro, at Janssen ikke vil levere efter sine forpligtelser for andet kvartal, siger Knut Jønsrud.

Også i USA løb udrulningen af vaccinen ind i problemer i begyndelsen af marts. Her skrev New York Times, at Johnson & Johnson ikke kunne leve op til den aftale, som virksomheden havde lavet med de føderale myndigheder i USA.

I aftalen havde man lovet at levere 37 millioner doser i denne måned, men medicinalvirksomheden oplyste ifølge avisen, at man kun kunne levere 20 millioner doser i marts.

Hætteglas skulle tjekkes manuelt

Ifølge mediet Financial Times skyldtes forsinkelserne blandt andet problemer i forbindelse med at skalere produktionen af vaccinen op til at imødekomme efterspørgslen.

Underleverandøren Catalent i USA var for eksempel nødt til at tjekke hvert eneste hætteglas med vaccine i hånden i to uger, fordi opgradering af den automatiske maskine til at tjekke de enkelte hætteglas var forsinket.

Samlet set har EU bestilt 200 millioner vaccinedoser fra Johnson & Johnson til de 27 medlemslande, og der er mulighed for at bestille yderligere 200 millioner.

Statsminister Mette Frederiksen har sammen med fire øvrige europæiske statsledere udtrykt bekymring for, at netop vaccinen fra Johnson & Johnson kan udløse endnu en omgang vaccinerod i EU. Brevet kan læses her.

Et af problemerne er ifølge brevet, at vaccinen fra Johnson & Johnson blandt andet produceres på en fabrik i Belgien, men at selskabet har lagt op til, at vaccinen efterfølgende skal sendes til USA for at blive hældt på flasker.

Skæbnen for den videre brug af AstraZenecas covid-19-vaccine i Danmark afgøres formentlig senere i dag, når sundhedsmyndighederne afholder pressemøde klokken 12.15

Vaccinen blev sat i bero 11. marts, da myndighederne havde modtaget indberetninger om alvorlig sygdom blandt nyvaccinerede i form af blodpropper og hjerneblødninger.

Allerede onsdag traf vores nordiske naboer i henholdsvis Finland og Island en beslutning om at fortsætte udrulningen af AstraZeneca-vaccinen.

Men i modsætningen til tidligere, hvor AstraZeneca blev givet til personer under 65 år, vil man i Island fremover give den udelukkende til personer over 70 år, og i Finland give den til personer over 65 år.

- Vi har ikke fundet frem til en øget risiko for blodpropper blandt personer, der er fyldt 65 år, så vi kan genoptage vaccinationen af dem, siger Taneli Puumalainen, chefmediciner ved det finske institut for sundhed og velfærd.

Diskussion pågår i hele Norden

Sverige holder som Danmark pressemøde om AstraZenecas fremtid senere i dag klokken 14, mens Norge gør status for vaccinen fredag.

- Udrulningen af AstraZeneca er en diskussion, der pågår i alle de nordiske lande. Meldingen fra myndighederne er, at risikoen for de her sjældne, men potentielt dødelige blodpropper ikke ser ud til at være til stede for borgere i de aldersgrupper. Derfor genoptager man, siger Jesper Zølck, TV 2s nordisk korrespondent.

I Danmark har knap 150.000 personer fået mindst et af de to stik, som vaccinen kræver. Frem til 16. marts var der cirka 17.000 indberetninger om formodede bivirkninger.

Langt de fleste er om milde og moderate formodede bivirkninger som eksempel feber og hovedpine. To personer er afgået ved døden efter vaccination. Det vides endnu ikke, om der er sammenhæng mellem de to.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har hele tiden fastholdt, at vaccinens fordele opvejer dens risici.

Flere lande giver nu kun AstraZeneca til ældre målgrupper

Da AstraZeneca-vaccinen første gang kom på markedet, var der skepsis mod at bruge den på personer på 65 år eller over.

Det var primært ud fra en vurdering af, at vaccinens effekt på det tidspunkt ikke var tilstrækkeligt dokumenteret hos den aldersgruppe.

Det har ændret sig siden, og Sundhedsstyrelsen i Danmark opdaterede i begyndelsen af marts sine anbefalinger, så den blev anbefalet til alle borgere over 18 år - altså indtil den blev sat på pause for alle for godt to uger siden.

I Frankrig har man også genoptaget udrulningen af AstraZeneca - nu kun til personer på 55 år eller derover.

Spanien giver fortsat ikke til ældre

I Spanien stikker man også med AstraZeneca igen, men fastholder, at AstraZeneca kun skal gives til personer op til 65 år.

- Vi afventer yderligere forskningsresultater og en evaluering fra det nationale sundhedsråd, før vi eventuelt vil give vaccinen til 65+-målgruppen, forklarede landets sundhedsminister mandag, efter at bystyret i Madrid og delstaten i Katalonien havde presset på for at få ophævet aldersbegrænsningen på AstraZeneca.

I Storbritannien har man trods indberetninger om alvorlige bivirkninger ikke sat udrulningen af AstraZeneca i bero på noget tidspunkt. Det betyder, at personer i alle aldersgrupper er blevet - og bliver - stukket med AstraZeneca.

AstraZeneca-vaccinen er en af fire godkendte coronavacciner i EU. De tre andre er fra Pfizer/BioNTech, Moderna og Johnson & Johnson.