Lundbeck har torsdag tabt en appelsag ved EU-Domstolen, hvor det danske medicinalfirma havde krævet en afgørelse fra EU-Kommissionen og bøde på 697 millioner kroner ophævet.

Sagen handler om antidepressiv medicin, som Lundbeck har udviklet, og da patenterne udløb, indgik virksomheden aftaler med fire producenter af kopimedicin i forskellige lande om at udskyde disses lancering.

Kartelsagen førte til en bøde på 93,7 millioner euro, svarende til 697 millioner danske kroner. Producenterne af kopimedicin fik samlet bøde på et beløb svarende til 388 millioner kroner.

Både Lundbeck og producenterne af kopimedicin havde appelleret.

- Ved domme afsagt i dag forkaster domstolen alle appellerne, hedder det i en pressemeddelelse fra EU-Domstolen i Luxembourg.

Lundbeck har i mange år udviklet antidepressiv medicin. Omkring årtusindskiftet udløb originalpatenterne på præparatet citalopram.

Derpå indgik det danske medicinalfirma aftaler med fire producenter af generiske lægemidler, også kendt som kopimedicin.

Blandt andet indgik Lundbeck en aftale med Generics om, at den britiske virksomhed skulle levere sin beholdning af generisk citalopram til Lundbeck, og at Lundbeck skulle sælge citalopram til Generics.

Samtidig overførte Lundbeck 144 millioner kroner til Merck, som er selskabet bag Generic.

I en anden aftale betalte Lundbeck store beløb til Arrow, som forpligtede sig til ikke at fremstille, overdrage eller anvende citalopram. Desuden skulle Arrow levere sin beholdning af citalopram til Lundbeck.

Torsdag klokken 12.15 er der pressemøde om brugen af AstraZeneca i Danmark, og det kan munde ud i fire forskellige scenarier. Det fortalte direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen på et pressemøde i sidste uge:

At vi genoptager AstraZeneca uden bekymringer. At vi genoptager den med nogle ændringer af målgrupper eller forsigtighedsregler. At pausen forlænges. Og det kan teoretisk set også være, at vi siger, at vi slet ikke vil fortsætte med at bruge den.

Men det vigtigste på torsdagens pressemøde er, at myndighederne kommunikerer fuldstændig krystalklart. Det siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:

- Det er væsentligt, at myndighederne kommer ud med en klar afgørelse, der kan kommunikeres tydeligt og klart, så alle forstår det, siger han.

Klar kommunikation er nøgleordet

Vaccinen blev sat i bero 11. marts, da myndighederne havde modtaget indberetninger om alvorlig sygdom blandt nyvaccinerede, hvilket også er blevet observeret i flere andre lande.

Siden har de danske myndigheder undersøgt, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og en sjælden kombination af bivirkninger, der kommer til udtryk ved blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader. Men det er altså endnu ikke bevist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de yderst sjældne symptomer.

Hvis det vurderes, at vaccinen er sikker, skal det altså kommunikeres tydeligt ud til befolkningen, mener Hans Jørn Kolmos. Det er ikke godt nok at sige, at det er bedre at vaccinere med AstraZeneca, end at folk kan blive smittet med covid-19, lyder det:

- For det får ikke tilliden til AstraZeneca tilbage, og det kan have en effekt på den generelle skepsis. Det er meget naturligt, at befolkningen tænker sådan, siger Hans Jørn Kolmos.

Tilliden er afgørende

Samme toner lyder fra Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet. Beslutningen om AstraZenecas videre skæbne handler i høj grad om befolkningens tillid, siger han:

- Meget kan gøres op i naturvidenskab og hårde beregninger, men sådan noget som vacccinationsprogrammers succes afgøres i høj grad af, om befolkningen vil acceptere de bivirkninger, der er, siger han.

Hvis vaccinen indstilles i Danmark, vil det i første omgang efterlade et hul, men ifølge Allan Randrup Thomsen vil det ikke være katastrofalt:

- Her er det godt, at vi har satset på mange forskellige fabrikanter, så der er andre muligheder for at få vacciner ind, siger han.

På nuværende tidspunkt er vaccinen fra Pfizer/BioNTech stadig den klart mest bestilte og leverede vaccine herhjemme.

Hver tredje vil sige nej i ny måling

En ny måling fra Megafon foretaget for TV 2 og Politiken viser, at hver tredje dansker vil sige nej tak til vaccinen fra AstraZeneca, hvis de får den tilbudt.

Det billede bekræftes af Michael Bang Petersen, som er professor ved institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og ansvarlig for forskningsprojektet Hope, der blandt andet måler danskernes adfærd og holdninger under coronaepidemien.

- Vi kan se i de data, vi sidder med, at hele turbulensen omkring vaccinen fra AstraZeneca har skabt noget usikkerhed, men hvis vi kigger grundlæggende på opbakningen til vaccinationsprogrammet, så ser det ud til at være intakt endnu, siger han.

EU og WHO vurderer, at den er sikker

EU's lægemiddelagentur oplyste 18. marts, at der på det tidspunkt ud af næsten 20 millioner vaccinerede var fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen havde fået en form for blødning eller blodprop.

11. marts besluttede de danske myndigheder at slå bremsen i for udrulningen af AstraZeneca i 14 dage, fordi en 60-årig kvinde døde efter et usædvanligt sygdomsbillede med blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Også i Norge har man undersøgt dødsfald i forlængelse af vaccination med doser fra AstraZeneca, men hverken i Norge eller i Danmark har man på nuværende tidspunkt konkluderet, at der er en sammenhæng.

EMA vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici.

Den nordlige del af Brøndbyøster i Brøndby Kommune oplever lige nu en markant stigning i antal smittede med coronavirus.

Incidenstallet - antal smittede per 100.000 indbyggere - i Nygård Sogn, der blandt andet huser den nordlige del af Brøndbyøster, er således på omkring 500 onsdag.

Det oplyser formand for Brøndby Kommunes Social- og Sundhedsudvalg, Per Jensen (S), til TV 2 Lorry.

- Det er et eksorbitant højt tal. Det er i etageboligerne ved Brøndby Nord Vej og Kulturcenter Kilden, det sker, siger Per Jensen.

Brøndby Kommune har samlet set lige nu landets næsthøjeste incidenstal på 332 - kun overgået af Ishøj Kommune.

Udvalgsformanden minder om, at Brøndby Kommune tidligere været ramt af smitteudbrud i boligområdet Brøndby Strand, hvor en stor del af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk.

Det er et eksorbitant højt tal

Per Jensen (S), formand for Brøndby Kommunes Social- og Sundhedsudvalg

Per Jensen mener, at smittemønstrene fra Brøndby Strand også gør sig gældende i det nye udbrud i det nordlige Brøndbyøster. Han hæfter sig eksempelvis ved, at flere af områdets beboere varetager job med højere risiko for at blive smittet med coronavirus.

- Hjemmearbejde er jo ikke let for buschauffører og rengøringspersonale. De er meget ude og bliver ramt, siger Per Jensen.

Hvad gør I for at stoppe smitteudviklingen?

- Vi har intensiveret smitteopsporingen, og et hold fra Styrelsen for Patientsikkerhed kommer til at gå rundt i området for at opfordre folk til at blive testet. De har også pjecer på flere sprog med, siger Per Jensen.

Sms til beboere

Foruden det nuværende PCR-testcenter på Nygårds Plads vil der fra på fredag også være et mobilt PCR-testcenter ved Fælleshuset Nordlys på Brøndby Nord Vej. Dette center kræver ikke tidsbestilling, og det er en fordel, understreger Per Jensen.

- Det er nemmere at komme ind fra gaden, som det nu lige passer i ens hverdag. Det vil styrke indsatsen, siger Per Jensen.

Desuden har Brøndby Kommune onsdag sendt en sms ud til alle borgere med mobilabonnement i Nygårds Sogn, der altså dækker den nordlige del af Brøndbyøster.

I sms-beskeden opfordrer kommunen til, at “det er vigtigt at blive testet tit og ikke at se andre, hvis man har symptomer, været tæt på en smittet eller selv er smittet.”

Afgangseleverne i tre vestegnskommuner - heriblandt Brøndby - fik modsat resten af Region Hovedstaden ikke lov at vende tilbage i skole i mandags.

Det afgjorde Epidemikommissionen i fredags, og en af årsagerne var ifølge Per Jensen, at smitten altså var i rivende udvikling i det nordlige Brøndbyøster.

Tirsdag rundede Brasilien endnu en trist milepæl i kampen mod coronavirussen, da landet rundede flere end 300.000 dødsfald til sygdommen. Det er det næsthøjeste dødstal efter USA.

Under første del af landets kamp mod coronavirussen var det især den ældre del af befolkningen, der blev syge og døde med covid-19. Men efter nytår har sygdommen i stigende grad ramt yngre mennesker, fortæller læger til CNN.

- Vi har ellers sunde patienter, der er mellem 30 og 50 år, og det er profilen på størstedelen af patienterne lige nu, siger læge Pedro Archer fra et offentligt hospital i storbyen Rio de Janeiro til CNN.

Mediet har talt med adskillige læger i hele landet, der bekræfter samme udlægning.

Unge er dårligere til at følge reglerne

Nyhedsbureauet AFP har også analyseret data fra Brasiliens sundhedsministerium, der viser, at dødsfald blandt 30-59-årig udgør 27 procent af covid-19-relaterede dødsfald de seneste tre måneder. Det svarer til en stigning på 7 procent.

Ifølge AFP skyldes sygdomstilfældene blandt de yngre blandt andet, at unge mennesker i landet er dårligere til at efterleve krav om afstand og mundbind.

- Sidste år havde frygten for en ukendt sygdom så stor en påvirkning på folk, at de lyttede til eksperternes anbefalinger. Det gør de ikke mere. De unge har mistet frygten, siger Jaques Sztajnbok, der er overlæge på et hospital i Sao Paulo til AFP.

Eksperter frygter også, at virusmutationen P1 kan have spillet en rolle sammen med nytårsfejringer og karnevaller i begyndelsen af året, skriver CNN.

- Du har en langt mere smitsom virus, der går på runde. Den kommer til at smitte flere mennesker, herunder unge mennesker. Og stigningen kan bare være en epidemiologisk effekt af at have så mange, der bliver smittet på samme tidspunkt, siger mikrobiolog Natalia Pasternak til CNN.

Coronaskeptisk præsident

Siden februar har landet oplevet voldsomme stigninger i antallet af nye smittetilfælde, og de daglige dødstal er i disse dage over 2000 hver dag.

Sideløbende har landets præsident, Jair Bolsonaro, aktivt talt imod restriktioner som at blive hjemme og bruge mundbind. Tirsdag indsatte han landets fjerde sundhedsminister siden pandemiens begyndelse.

I midten af marts var TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt i netop Brasilien, hvor der også på det tidspunkt var tale om et hårdt presset hospitalsvæsen, som i værste fald kunne kollapse.

Her fortalte Rasmus Tantholdt, at der er flere grunde til, at de brasilianske myndigheder ikke har været gode til at inddæmme smitten med coronavirus:

For det første fordi den brasilianske mutation P1 er meget smitsom, og for det andet fordi præsident Bolsonaro ikke ligefrem er nogen hjælp i kampen mod smitten.

- Og for det tredje er det her et sted, hvor der bor mange fattige mennesker. Man kan ikke bare arbejde hjemmefra med sin computer. Man har ikke nogen computer, og man arbejder ikke hjemmefra. Man arbejder ude på gaden, så det er meget sværere at dæmme op for en smitte, end det for eksempel er i Danmark, sagde Rasmus Tantholdt dengang.

Der er dog også bedre nyheder fra det sydamerikanske land, da vaccineudrulningen nogle steder er succesfuld:

- I nogle stater er man allerede færdig med at vaccinere borgere over 75 år, siger epidemiolog Walter Ramalho fra Brasilia Universitet til AFP.

Covid-19-vaccinen fra medicinalselskabet AstraZeneca er knap så effektiv som tidligere oplyst.

Det oplyser AstraZeneca torsdag og henviser til opdaterede testresultater.

Vaccinen har en effektivitet på 76 procent mod symptomatiske sygdomsforløb mod en tidligere meddelt effektivitet på 79 procent.

Det vil sige, at der er 76 procent færre sygdomstilfælde blandt personer, der har fået vaccinen, sammenlignet med en kontrolgruppe, der fik placebo.

Beskytter mod alvorlige og kritiske forløb

Ifølge selskabet giver vaccinen dog 100 procent beskyttelse mod alvorlige og kritiske sygdomsforløb.

Amerikanske sundhedsmyndigheder irettesatte tidligere på ugen AstraZeneca for at have brugt "forældede oplysninger", der konkluderede, at vaccinen havde en effektivitet på 79 procent.

Mens vaccinen har været anvendt et stykke tid i EU og Storbritannien, så er den endnu ikke godkendt til anvendelse i USA. Vaccinen har været omgærdet af usikkerhed med hensyn til eventuelle bivirkninger.

I Danmark blev brugen af vaccinen for to uger siden sat i bero, og det samme har en række andre lande gjort.

Danmark har sat den på pause

De danske sundhedsmyndigheder besluttede at standse brugen af vaccinen midlertidigt efter at have fået indberetninger om få tilfælde af alvorlig sygdom blandt nyvaccinerede.

Flere er dog igen begyndt at bruge vaccinen.

Det er sket, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har anbefalet, at det sker. Det skyldes, at agenturet vurderer, at sundhedsfordelene opvejer de mulige risici, som kan være ved vaccinen.

Torsdag ved middagstid holder Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen et pressemøde om den nye danske vurdering af vaccinen fra AstraZeneca.

Muligheden for at sætte sig til rette i et fly med kurs mod en rejsedestination uden for Europa har "forholdsvis lange udsigter".

Sådan lød den nedslående melding tirsdag aften fra TV2s politiske analytiker Hans Redder.

I en chat med TV 2s brugere blev analytikeren spurgt ind til, om sommeren 2021 kommer til at ligne den, vi havde sidste år, når det kommer til rejserestriktioner.

- I forhold til rejser udenfor EU - eksempelvis til Asien - tror jeg, at det har forholdsvis lange udsigter, lød svaret.

Den holdning bakkes op af Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Han mener ikke, at det bliver en mulighed i indeværende år at tage på langdistancerejser uden for EU.

- Jeg ser et billede for mig, hvor man skal have et coronapas, der viser, at man er vaccineret, før man kan rejse ud af EU. Jeg forestiller mig ikke, at danskerne kan rejse ud af Europa før sommeren 2022, siger han.

Der er dog håb for de mange danskere, der har alarmerende høj rejsefeber.

Interne rejser i EU til sommer, mener eksperter

Selvom Hans Redder formentlig ikke leverede det svar, spørgeren havde håbet, kom TV 2s politiske analytiker alligevel med en opløftende melding.

- Der er et arbejde i gang i EU, som skal gøre det muligt at bruge et coronapas til at kunne rejse rundt i alle europæiske lande til sommer. Men det arbejde er stadig i gang, og det er svært at sige, hvornår det er helt oppe at køre.

Netop coronapasset mener Viggo Andreasen bliver helt afgørende for, hvordan danskernes sommer kommer til at arte sig.

Han tror ikke på, at et coronapas med en gyldig negativ test kommer til at være nok til at rejse rundt i EU.

- Man skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, der viser, at man er vaccineret. Men det er også muligt for rigtig mange mennesker allerede til sommer, siger han.

Virologen forudser, at de forskellige varianter af coronavirus kommer til at spille en stor rolle for internationale rejser.

Han mener ikke, at det er utænkeligt med periodevise nedlukninger

Rejsebureau tror på langdistancerejser i 2021

I rejseselskabet Kilroy ser man frem til, når Folketinget skal drøfte præmissen for genåbning med henblik på rejser uden for landets grænser både i Europa og i resten af verden.

Søren Sattrup, der er direktør for udvikling og produkter i Kilroy, havde da også gerne set, at genåbningsplanen var mere konkret på den front.

- Helt overordnet set har vi fuld forståelse for Folketingets prioritering af Danmark, men det er klart, at vi også har behov for at vide mere.

Ekspertens udmelding om lange udsigter til rejser uden for Europa har da også fået rejseselskabet til at finde på nye tilbud til kunderne, der primært er i den unge målgruppe.

- Vi haft et særligt fokus på at skabe rejser inde for EU's grænser heriblandt koncepter med blandt andet interrail, siger Søren Sattrup.

Han er i øvrigt enig med eksperterne i, at det kommer til at tage længere tid, men han er en tand mere optimistisk.

- Vi tror, at det i slutningen af 2021 og begyndelsen af 2022 vil være en mulighed at rejse uden for Europas grænser, siger han.

Søren Sattrup spår, at det bliver lande i Sydøstasien og Mellemamerika, danskerne får mulighed for at rejse til som det første, når der blandt andet er styr på et globalt coronapas.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er tirsdag under private forhold blevet vaccineret mod coronavirus.

Det oplyser Ruslands præsidentkontors talsmand, Dmitrij Peskov.

- Putin er blevet vaccineret mod coronavirus. Han har det godt. I morgen har han en fuld arbejdsdag, siger han til det statslige nyhedsbureau RIA Novosti.

Den 68-årige leder har fået en af tre russiske coronavacciner. Hvilken af dem har præsidentkontoret "med vilje" ikke oplyst, da det ikke ønsker at påvirke folks tillid til nogen af vaccinerne. Det siger talsmanden.

- Alle tre russiske vacciner har bevist deres effektivitet og pålidelighed.

Langsom udrulning af vacciner

En række andre ledere rundt om i verden er også blevet vaccineret. Herunder USA's præsident, Joe Biden, den britiske dronning Elizabeth og pave Frans.

Rusland har udviklet tre forskellige coronavacciner: Sputnik V, EpiVacCorona og CoviVac. Det er den førstnævnte - opkaldt efter den første sovjetiske satellit i rummet - der har tiltrukket sig størst opmærksomhed.

Til trods for de tre egenproducerede vacciner går udrulningen langsomt i Rusland, hvor der er relativt stor vaccineskepsis.

Alligevel mener talsmand Dmitrij Peskov ikke, at det var nødvendigt, at præsident Putin lod sig vaccinere offentligt.

- Præsidenten gør i forvejen rigeligt for at promovere vaccinerne, lyder det.

Det er kun fire millioner ud af Ruslands omkring 144 millioner indbyggere, der har modtaget begge vaccinestik. Yderligere to millioner har fået første.

Ingen af de russiske coronavacciner er godkendt til brug i EU.

En exitpoll tyder på, at den israelske premierminister Benjamin Netanyahus parti bliver en anelse svækket efter tirsdagens parlamentsvalg.

Exitpollen, der blev offentliggjort af den israelske offentlige tv-kanal samtidig med, at valgstederne lukkede, viser, at Netanyahus Likud-parti står til at få 31 ud af de 120 pladser i det israelske parlament Knesset.

Ved det seneste valg i marts sidste år fik Likud 36 mandater.

Netanyahus parti er dermed stadig klart det største parti i Knesset, men det bliver vanskeligt for Netanyahu at samle et stabilt parlamentsflertal bag endnu en regering under hans ledelse.

- Samlet set er der ifølge de første exitpolls 59 af de 120 mandater i Knesset, der ønsker at fjerne Netanyahu fra magten. Mens der er 53 medlemmer, der vil støtte ham uanset hvad. Og så er der højrefløjspartiet Yamina, der står lidt med et ben i hver lejr. Partiet står til at få otte mandater, og ser dermed ud til at kunne blive kongemageren, der beslutter, hvem der skal være premierminister, siger TV 2s Mellemøsten-korrespondent Steffen Jensen.

Det fjerde valg

Vanskelighederne er ikke noget nyt for Netanyahu. Tirsdagens valg er det fjerde parlamentsvalg på blot 23 måneder, og hver gang er det lykkedes Netanyahu at fortsætte som premierminister, men på spinkle – og uholdbare – flertal.

Den netop offentliggjorte exitpoll viser som ventet, at venstrefløjen i israelsk politik stort set er udslettet. Det engang så mægtige Arbejderparti ligger nu nærmere spærregrænsen end regeringsmagten og står til at få under ti mandater.

Centrum-venstre partiet Yair Lapid, der ved valget for et år siden blev det næststørste parti i Knesset med 16 mandater, holder til gengæld skansen og står til 18 mandater.

Valget bød denne gang på et nyt parti kaldet New Hope. Det blev grundlagt i december, da tidligere undervisningsminister i Netanyahus regering Gideon Saar forlod Likud og dannede sit eget parti.

Ideologisk ligger New Hope ikke langt fra Likud – men med den afgørende forskel, at partiet vil have en anden premierminister end Netanyahu, der er belastet af en verserende retssag om korruption.

Den israelske professor i politik Jonathan Rynhold har overfor Washington Post beskrevet det nye parti som ”Likud uden Netanyahu” – og det er en ide, der tilsyneladende skaffer partiet fem mandater i Knesset - langt fra så mange, som det så ud til for blot få måneder siden. I december stod partiet til 20 mandater i meningsmålingerne.

For og imod Netanyahu

Generelt har det netop været valgets vigtigste spørgsmål, hvad vælgerne mener om landets kontroversielle premierminister gennem de seneste 12 år, Benjamin Netanyahu, vurderer TV 2s Steffen Jensen.

Som ved de andre tre valg indenfor de seneste par år har befolkningen været delt næsten lige over mellem premierministerens tilhængere og modstandere.

- Landet er mere og mere polariseret. Den politiske midte er forsvundet, og de fleste politiske emner er også forsvundet ud af valgkampen. Det er et valg for eller imod Netanyahu, siger Steffen Jensen.

Corona eller korruption

For Netanyahu og hans tilhængere har det centrale emne i valgkampen været regeringens resolutte reaktion på coronasmitten.

Mere end halvdelen af israelerne er allerede nu fuldt vaccinerede. Dermed er Israel det land i verden, der er nået længst med sit vaccinationsprogram – en præstation, som Netanyahu har taget en stor del af æren for.

For Netanyahus modstandere har det centrale emne i valgkampen været, at han står anklaget i en sag om korruption, bestikkelse og svindel, uden det har fået ham til at træde tilbage.

Det endelige valgresultat – og den endelige fordeling af Knessets 120 pladser – kendes først i morgen.

Sent mandag aften landede aftalen om en genåbning af Danmark, og vi kan igen skimte en lidt sjovere hverdag med restaurantbesøg, teaterture og fuldt fremmøde i skolerne - se datoerne for hvad, der åbner hvornår, her.

Nå, ja. Og så inkluderede aftalen coronapasset. Hvad det er, og hvordan og hvornår, det skal anvendes, kan du læse om her.

Velkommen til dagens overblik:

Socialdemokratiet har slettet berygtet Instagram-opslag

Socialdemokratiet har slettet et efterhånden berygtet opslag på Mette Frederiksens Instagram-profil, der blev lagt op i sidste uge.

På billedet poserede statsministeren med en 9.-klasse fra Bavneskolen i Dalby på Midtsjælland, og her tillod en af eleverne sig at fremvise en strakt langfinger bag Frederiksen.

Billedet er slettet efter ønske fra faren til en af eleverne, der ovenpå den efterfølgende omtale har modtaget hadefulde beskeder, skriver pressetjenesten i en mail.

DBU tror fortsat på EM trods nedslående plan

7. april skal DBU kunne garantere overfor UEFA, at der vil være tilskuere på lægterne, når Parken i København til sommer lægger græs til en række kampe ved EM i fodbold.

Så da den nye genåbningsplan sent mandag aften blev præsenteret, var det nærliggende at tro, at den plan var ved at gå i vasken.

For her var meldingen, at regeringen først 'medio april' vil tage stilling til, hvornår og hvordan der kan åbnes for tilskuere til professionel sport i Danmark. Altså for sent i forhold til UEFA's deadline til DBU.

Nu understreger DBU's direktør, Jakob Jensen, at der fortsat er en særskilt dialog mellem unionen og myndighederne om EM-problematikken.

- Vi har en god tro på, at vi kommer frem til en fornuftig løsning, siger han.

Vi krydser fingre.

Styrelse: Hold fast i den lille omgangskreds i påsken

Påsken står for døren, og det er en tid, der normalt byder på sammenkomster med familie og venner.

Men i år anbefaler Sundhedsstyrelsen, at hyggen begrænses til husstanden eller en fast lille omgangskreds.

Det er ifølge styrelsen ikke en god idé at gennemføre den traditionelle påskefrokost med mange mennesker tæt om et pyntet bord. I stedet bør man ikke sidde så længe om bordet og ses med de samme få mennesker.

Forsamlingsforbuddet er på fem indendørs og ti udendørs.

Regeringen overvejer at tage børn hjem fra Syrien

Regeringen er for øjeblikket ved at se på, hvordan 19 børn med dansk tilknytning, der sidder indespærret i to syriske fangelejre, kan hjælpes.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag eftermiddag, efter hun ifølge TV 2s oplysninger tidligere på dagen har holdt hemmelige krisemøder med flere støttepartier om netop den sag.

Ekstra Bladet har den seneste tid fortalt, at børnene i lejrene er i risiko for at blive smuglet ud og trænet af Islamisk Stat til at blive fremtidens terrorister. Og mandag har Ekstra Bladet også beskrevet, at Islamisk Stat inde i al-Hol lejren, hvor flere børn med dansk tilknytning befinder sig, tilsyneladende har oprettet en træningslejr til børn ved navn Kalifatets Løveunger.

Derfor vil regeringens støttepartier og Liberal Alliance have børnene hjem til Danmark. Regeringen vil ikke tage børnene hjem, da deres mødre med statsministerens ord har "vendt Danmark ryggen".

Britt Bager skifter Venstre ud med de konservative

Venstres tidligere politiske ordfører og nuværende folketingsmedlem Britt Bager forlader Venstre og bliver medlem af Det Konservative Folkeparti.

Bager forklarer skiftet med utilfredshed med den nuværende linje i Venstre.

- Jeg synes, at Venstre er blevet mere liberalt end borgerligt. Jeg er borgerlig, før jeg er liberal, og jeg hører til i et borgerligt parti. Det kan jeg bedre udføre i Det Konservative Folkeparti, siger Britt Bager til TV 2.

Bagers skifte ærgrer V-formand, Jakob Ellemann-Jensen. Ifølge TV 2s politiske analytiker Hans Redder er der tale om en decideret kæberasler til ham - læs her hvorfor.

***

Det var alt fra dagens overblik, der er tilbage igen i morgen. Har du et par minutter ekstra, kan du her læse om den britiske prins Harry, der har fået nyt job.

Tak fordi du læste med.

Hvis det danske samfund var et hus, ville der ikke være tale om at slå døre og vinduer op på vid gab, når man ser på den plan for genåbning, statsminister Mette Frederiksen (S) løftede sløret for kort før midnat mandag.

Den danske genåbning kommer til at foregå i flere faser. Liberale erhverv som frisører åbner igen 6. april, og skoleklasserne vender tilbage hver anden uge.

Herefter vil samfundet åbnes med 14 dages intervaller, forklarede Mette Frederiksen på pressemødet.

- Vi kommer til at gå forsigtigt til værks, fastslog statsministeren i Landstingssalen efter at være nået til enighed med Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige.

Den forsigtige tilgang til en genåbning af samfundet kan man sagtens nikke genkendende til i Storbritannien, fortæller TV 2s korrespondent Divya Das.

- Briternes plan er meget konkret kontrolleret og forsigtig, hvor man har fire-fem uger mellem hver fase af genåbningen, siger Divya Das.

Et år siden Storbritannien lukkede ned

Det er præcis et år siden, Storbritannien lukkede ned første gang. Det var ikke en beslutning, der dengang kom nemt til premierminister Boris Johnson.

Der gik ni dage fra den daværende seniorrådgiver Dominic Cummings havde afleveret beregninger på smitteudviklingen i Downing Street 10. Så var der ikke længere nogen vej udenom for Boris Johnson.

23. marts 2020 blev en historisk dag, da den britiske premierminister satte sig i stolen for at holde en tale til nationen.

- I aften har jeg en meget simpel instruks til det britiske folk. I skal blive hjemme, lød det fra Boris Johnson.

Talen havde ikke historisk schwung som Winston Churchills retoriske guldkorn under Anden Verdenskrig. Og fjenden kunne ikke identificeres som frontkæmpere fra det nazistiske Tyskland med Adolf Hitler som bannerfører.

Det hele handlede om en usynlig, men alligevel potentielt dødbringende coronavirus, som på få måneder havde tvunget Boris Johnson fra en kæk offensiv med offentlige håndtryk til en forsigtig defensiv. Og deraf følgende nedlukning.

- Ingen premierminister har lyst til at indføre restriktioner som de her, erklærede Boris Johnson med ansigtet lagt i beklagelsens folder.

Lukket ned tre gange på et år

Siden har Storbritannien været lukket ned i alt tre gange på et år.

Fra begyndelsen af januar har briterne levet under lockdown med afmålt kontakt til andre, tomme skoler og butikker, pubber og restauranter med sørgmodigt tillukkede facader.

Fra genåbningen 8. marts kom der liv i landets skoler igen. Og om få dage, 29. marts, tages der endnu et skridt mod normalitet, når det igen bliver tilladt at samles udenfor i grupper på op til seks personer eller to husstande. Samtidig bliver der givet grønt lys til at dyrke sport som tennis og fodbold. I alt har Storbritannien etableret en plan for genåbning i fire faser

8. marts. Fase 1: Skoler i England bliver åbnet. 29. marts: Det bliver igen tilladt at samles udenfor i grupper op til seks personer eller to husstande, og sport som tennis og fodbold bliver tilladt. 12. april (tidligst). Fase 2: Her bliver ikke-essentielle butikker og eksempelvis frisører og fitnesscentre igen åbnet. Biblioteker, museer og udendørsservering kan åbne. 17. maj (tidligst). Fase 3: Forsamlingsforbud udenfor kan hæves til op til 30 personer. Hoteller, biografer og lignende kan åbne - med afstandsregler. 21. juni (tidligst). Fase 4: Alle restriktioner på sociale kontakter bliver løsnet.

Men planen er ikke uden forbehold, fortæller Divya Das.

- Der er fire til fem uger mellem hver enkelt fase. Og det vil sige, at myndigheder og eksperter har lejlighed til at se, hvad de enkelte faser af genåbning har haft for antallet af indlæggelser, hvad betyder det for smitten, og fortsætter vaccineudrulningen, som den skal, siger Divya Das.

Stadig et stykke vej til "frihedsdag"

Briterne går en sommer i møde, hvor de kan se frem til igen at kunne mødes og socialisere som tidligere - dog tidligst fra den 21. juni, lød det fra Boris Johnson, da han for en måned siden lancerede genåbningsplanerne i Underhuset.

- Hvis man ser 21. juni som briternes "frihedsdag", er der stadig et stykke vej. Genåbningen er på sporet, men meget vil afhænge af, hvad der sker i mellemperioderne, siger Divya Das.

Smitteudviklingen i store europæiske lande som Frankrig og Tyskland har fået frygten for en genopblussen af pandemien i England til at simre.

- Belært af erfaringerne skal vi ikke gøre os nogen illusion om, at den ikke vil kunne skylle op på vores strande igen, siger Boris Johnson til BBC.

BBC's politiske korrespondent Iain Watson kalder premierministerens advarende tonefald for rettidig omhu.

- Det handler både om, at folk begynder at tage mere afslappet på restriktionerne, men også om at overtale dem med mest "rejsekløe" om, at det er for tidligt at booke sommerferien, skriver Watson.

Storbritannien har registreret 126.000 dødsfald med coronavirus, kun overgået af USA, Brasilien, Mexico og Indien.

Men sammenlignet med eksempelvis Danmark indledte man allerede omfattende vaccineprogram 8. december.

Det har sammen med større, faste leverancer betydet, at hver tredje voksne brite nu er vaccineret.

Tvivl om tredje bølge

En skæringsdato i den britiske genåbning har været 17. maj, hvor det på papiret igen skulle blive muligt at rejse, og hvor forsamlingsforbuddet kunne hæves til op til 30 personer.

- Men det er man meget i tvivl om lige nu. Det kommer til at afhænge af, om der kommer en tredje bølge fra kontinentet, siger Divya Das.

Myndighederne i Storbritannien har sagt, at man i genåbningsplanen vil holde sig til data og ikke datoer. Det betyder, at planen ikke er nagelfast.

- Der er ingen planer, der er fejlfrie. Noget af det, de kan se virker herovre, er, at jo mere man får rullet vacciner ud, så holder man dampen oppe på planen og stadig får leverancer af vacciner både fra Indien og kontinentet. Også i England kigger man meget på, hvornår man har vaccineret alle over 50 år.