I et hav af år har Sussi Nielsen været kendt som den ene halvdel af den nordjyske duo Sussi & Leo. Nu optræder hun i stedet under gruppenavnet Sussi & Drengene. Fredag aften spiller de sammen for femte gang.

Det er imidlertid ikke en hvilken som helst koncert. Det er nemlig første gang, at Sussi Nielsen optræder, efter hendes mand, Leo Nielsen, blev bisat.

Det kan i hvert fald nok ikke undgås, at Leo får en ekstra tanke

Suissi Nielsen

Den folkekære musiker Leo Nielsen sov stille ind 18. februar efter længere tids alvorlig sygdom.

Leo Nielsen blev indlagt i december 2022, og efterfølgende fik Sussi Nielsen tre gange at vide, at hun ikke skulle forvente at få sin mand hjem igen.

Leo Nielsen formåede dog at snyde lægerne, men det stod klart, at han ikke længere var rask nok til at stå på scenen.

- Jeg glæder mig

I januar spillede Sussi & Drengene deres første koncert. Selvom aftenens koncert ikke er den første, så bliver den formentligt den mest specielle.

- Det kan i hvert fald nok ikke undgås, at Leo får en ekstra tanke. Men jeg glæder mig. Det bliver dejligt at komme ud at spille igen og være omgivet af glade mennesker, siger Sussi Nielsen til TV2 Nord.

Intet tyder i det hele taget på, at sangeren mangler noget at rive i. Hun fortæller, at hun også skal optræde på Løgstør Parkhotel de to kommende lørdage. Desuden fremgår det på hendes Facebook-profil, at hun nu bruger mere tid i haven.

Aftenens koncert finder sted på Jernkroen i Nibe. Gruppen består foruden Sussi Nielsen nu af Thomas Ehrenreich og Kim Karmark Petersen, som spiller trommer og keyboard. Koncerten varer fra klokken 21.00 til omkring 23.00.

Der er ikke fundet tegn på, at danske virksomheder har brugt inflationen til at skrue lidt ekstra op for priserne.

Sådan lyder konklusionen fra den skærpede prisovervågning, som forhenværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) satte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i gang med i august.

Ser man specifikt på de danske fødevarepriser, er de heller ikke steget mere end andre steder. Snarere tværtimod.

- Samlet set er fødevarepriserne steget mindre i 2022 i Danmark end i de valgte sammenligningslande, lyder det blandt andet.

Derudover er der "ikke tegn på", at for eksempel danske supermarkeder har tjent mere sidste år, end de plejer.

Skulle afdække "eventuelle urimeligheder"

Konkret har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sammenlignet de danske priser med priserne i Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Holland og Tyskland.

Arbejdet blev sat i gang under den tidligere S-regering af erhvervsminister Simon Kollerup for at sikre, at "eventuelle urimeligheder" kom frem i lyset.

- Inflationen har en årsag. Det forstår vi godt, men kan alle prisstigninger forklares med det, der sker ude i verden? Eller er der nogle priser, der bliver skruet for langt i vejret under dække af de stigende omkostninger? lød det fra Kollerup i august.

Men da der 5. oktober blev udskrevet valg, blev arbejdet sat på pause.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog fulgt blandt andet prisudviklingen og bruttoavancerne, og det er resultatet af den overvågning, der nu præsenteres.

- Det her er en afrapportering af den prisovervågning, vi har lavet, og vi planlægger ikke umiddelbart at offentliggøre mere i forhold til 2022. Men vi fortsætter vores prisovervågning, siger kontorchef ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Niels Enemærke til TV 2.

Danske fødevarepriser stak af, men blev indhentet

Styrelsen er altså kommet frem til, at de danske priser ikke umiddelbart har været højere end i en række andre lande.

I hvert fald ikke, når man ser på hele 2022.

For smør og naturgas er de gennemsnitlige prisstigninger på årsbasis på niveau med sammenligningslandene.

Frem til august steg priserne på fødevarer nemlig med 14 procent i Danmark, mens det i sammenligningslandene kun var 12 procent. Men siden vendte den udvikling.

- For hele året (december 2021 til december 2022) steg fødevarepriserne i Danmark med 16 procent, mens stigningen for sammenligningslandene var 19 procent, står der i notatet.

Høje gaspriser skyldes "metodemæssige forskelle"

Nogenlunde samme udvikling har gjort sig gældende, hvis man ser på energipriserne samlet set.

For eksempel steg gaspriserne "betydeligt mere i Danmark end i sammenligningslandene" frem til oktober. Men siden er de faldet tilbage igen.

Derudover kan de høje danske stigninger frem til efteråret forklares med "metodemæssige forskelle i den måde, naturgaspriserne opgøres på i Danmark og sammenligningslandene".

En invasiv streptokokinfektion har siden december kostet mindst 35 danskere livet.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) til TV 2.

Blandt de døde er to børn under 15 år.

Den invasive streptokokinfektion har været under kraftig vækst i hele landet siden december.

Selvom antallet af infektioner så ud til at toppe i januar, er antallet af infektioner i februar stadig langt over det normale niveau, lyder vurderingen fra SSI.

Streptokokinfektionen er fundet i hele landet.

Incidensen er aktuelt højest i Region Nordjylland og lavest i Region Hovedstaden og Region Syddanmark.

Kan dø af invasiv infektion

Bakterierne fra den invasive streptokokinfektion er blevet kaldt kødædende bakterier, fordi de kan føre til ødelæggende infektioner i muskulatur og væv. De kan også give blodforgiftning og organsvigt.

En ubehandlet infektion vil føre til død i 80 procent af tilfældene.

Det er derfor vigtigt at søge læge, hvis man har mistanke om at være ramt af bakterien.

Sådan lyder rådet fra overlæge Tine Nymark fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Ifølge overlægen har man de seneste måneder oplevet at få flere patienter ind med den invasive streptokokinfektion, som kan give en livstruende infektionssygdom i kroppen.

Det skyldes, at streptokoksygdommen har været i opblomstring i samfundet i ganske betragtelig grad.

- Hvis vi ikke gør noget her og nu, så risikerer vi, at patienterne dør, siger Tine Nymark til TV 2.

Tallet for februar er foreløbige tal, oplyser SSI til TV 2.

Moderat risiko for ældre

SSI skriver i sin seneste risikovurdering fra marts, at der aktuelt ses en stigning i antallet af infektioner med gruppe A-streptokokker (GAS) i Danmark.

GAS giver hver vinter og forår anledning til halsbetændelse, men på baggrund af coronarestriktionerne i 2020 blev antallet af sygdomstilfælde med GAS kraftigt reduceret.

Frem til efteråret 2022 har sygdommen ligget på et stabilt lavt niveau.

Langt de fleste personer, som bliver smittet, vil blot opleve at få almindelige infektioner som halsbetændelse, der nemt diagnosticeres og behandles.

Men i nogle tilfælde vil GAS give anledning til mere alvorlige invasive tilfælde, lyder det.

Af SSI's vurdering fra januar 2023 fremgår det, at risikoen for yderligere smittespredning af GAS i de kommende uger til måneder er lav for børn og voksne, men moderat for ældre og immunsvækkede.

Maner til ro

Peter Henrik Andersen er afdelingslæge ved Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut.

Han siger til TV 2, at man heldigvis kender den invasive streptokokinfektion rigtig godt, og at den normalt ikke er farlig.

- Men hvis den breder sig til blodbanen, så er det en farlig tilstand, der skal behandles hurtigt, forklarer Peter Henrik Andersen.

Siden december 2022 har SSI haft særligt fokus på infektionen, der især er farlig for den ældste del af befolkningen.

Afdelingslægen maner derfor til ro og forklarer, at det kun er i sjældne tilfælde, at den invasive streptokokinfektion kan være livsfarlig.

- Bakterien er følsom over for penicillin, men bliver man tiltagende dårlig på trods af behandling, skal man være ekstra opmærksom og kontakte sin læge, siger Peter Henrik Andersen.

Statens Serum Institut oplyser, at man følger situationen nøje omkring gruppe A-streptokokker både nationalt og internationalt.

Depression er den sygdom, hvor der er størst overdødelighed.

Det viser en ny analyse fra Sundhedsstyrelsen om sygdomsbyrden i Danmark.

Der er 6700 ekstra dødsfald blandt mennesker med en depressionslidelse sammenlignet med befolkningen som helhed. Til sammenligning er overdødeligheden blandt mennesker med KOL på knap 6000 personer.

- Depression er en meget udbredt sygdom og kan potentielt være meget alvorlig. Der er betydelig risiko for selvmord ved en svær grad, siger Søren Brostrøm, der er direktør for Sundhedsstyrelsen.

Med de tal peger Sundhedsstyrelsen på, hvilke sundhedsområder der bør være ekstra fokus på at forbedre.

- Der er ingen tvivl om, at det er de store psykiske lidelser, vi skal kigge på, siger Søren Brostrøm.

Udover at det er tragisk med tusindvis af ekstra dødsfald, er det også noget, der koster samfundet milliarder i offentlige udgifter.

9,7 milliarder kroner går årligt til at dække depressionsramtes behandlinger på hospitaler, hos praktiserende læger, hjemmehjælp og medicin. Diagnosen vurderes at være skyld i 14 procent af alle registrerede sygedage om året. Rygning står for 17 procent.

Det svarer til henholdsvis 13.000 og 17.000 fuldtidsstillinger.

Ikke direkte årsag til dødsfald

Depression er ikke den direkte årsag til dødsfald, men ifølge Søren Brostrøm er der en "betydelig risiko" for selvmord ved en svær depression, og det kan være skyld i overdødeligheden.

- Men det kan også være andre grunde. Måske fordi de ikke får ordentlig behandling for deres fysiske lidelser, siger direktøren.

Der er tal, der viser, at personer med psykiske lidelser bliver underbehandlet og kan dø som følge af fysiske lidelser.

Han peger også på, at overdiagnosticering og overbehandling kan være skyld i det høje tal. Men ikke desto mindre skal området styrkes, mener han.

- Depression kan være en svær diagnose at stille, men hvis man eksempelvis får lægemidler for depression, har de bivirkninger, og det er jo uhensigtsmæssigt, siger han og tilføjer:

- Men har man en moderat til svær depression, har man brug for behandling med lægemidler. Derfor er det den samlede behandlingsindsats, uddannelse (af sundhedspersonale) og kvaliteten af det, der skal blive bedre.

Organisation vil have politisk handling

Jane Alrø Sørensen er generalsekretær i Bedre Psykiatri. Hun fortæller, at næsten 600.000 danskere lever med depression i den to-årige periode, som analysen er foretaget i løbet af.

- På baggrund af det er vi nødt til at se depression som en folkesygdom og handle på det som sådan, lyder det.

Generalsekretæren kalder på politisk handling.

Men vi tager vel højde for det politisk, når vi bruger næsten 10 milliarder på det?

- Vi ved, at hvis man får den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt, så vil folk kunne blive helbredt hurtigt og komme videre i job og uddannelse. Og det er vi ikke rigtig gode til, så derfor bliver det så dyrt for os – både i udgifter i sundhedsvæsenet, men også i tabt produktion, fordi folk ikke kan gå på arbejde. Og i afledte udgifter, fordi folk dør alt for tidligt, siger hun.

Social ulighed indenfor sygdom eksisterer stadig

Hvis byrden i sundhedsvæsenet skal lettes, skal der sættes ind hos særligt én befolkningsgruppe.

Forekomsten af alle undersøgte sygdomme, på nær brystkræft, er størst blandt mennesker med kort uddannelse. Den samme ulighed ses i forhold til, hvem der dør af sygdom og må forlade arbejdsmarkedet.

Søren Brostrøm kalder uligheden "en udfordring, vi fortsat ikke har fået løst i Danmark".

Fra 1. april er der ikke længere grundlag for at kategorisere covid-19 som en alment farlig sygdom.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelse.

- Det er meget glædeligt, at covid-19 ikke længere opfylder kriterierne for at være alment farlig, for det afspejler, at sygdommen ikke længere udgør en væsentlig trussel mod samfundet, udtaler Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i pressemeddelelsen.

Søren Brostrøm understreger dog, at det er "vigtigt at huske, at sygdommen stadig er blandt os", og at "der vil fortsat være behov for at forebygge alvorlig sygdom med covid-19".

Forebyggelsen vil dog fremover ske på linje med andre smitsomme sygdomme – eksempelvis influenza, lyder det.

Hvad betyder det?

Indtil 31. januar 2022 var covid-19 kategoriseret som en samfundskritisk sygdom. Fra april i år bortfalder altså også kategoriseringen som en alment farlig sygdom.

Alment farlige sygdomme er de sygdomme, hvor epidemiloven giver mulighed for særlige foranstaltninger eller restriktioner.

Det kan være påbud om isolation eller udvidet adgang til at dele personoplysninger mellem myndigheder.

Det er Sundhedsstyrelsen, der beslutter, hvilke sygdomme der er omfattet af smitsomme sygdomme og alment farlige sygdomme.

Styrelsen kan ændre kategoriseringen igen på et senere tidspunkt. Det kan ske, hvis der eksempelvis dukker en ny og meget sygdomsfremkaldende variant op, som vacciner ikke kan forebygge.

Indenrigs- og sundhedsministeren beslutter, hvilke sygdomme der er omfattet af samfundskritiske sygdomme.

Den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI), som er udkommet torsdag, viser, at smitten med covid-19 målt ved brug af pcr-tests fortsat falder.

I uge 8 – 20. til 26. februar – var der 13 tilfælde per 100.000 indbyggere mod 22 tilfælde per 100.000 indbyggere i uge 3, som dækker over 16. til 22. januar.

Bedre til at forebygge

Ifølge styrelsen skyldes den nye vurdering, at omfanget af alvorlig sygdom med covid-19 er faldet betragteligt i forhold til tidligere i pandemien.

Man er også blevet bedre til at forebygge sygdom og død, lyder det.

- Selve sygdommen har ændret karakter med Omikron-varianterne, men de er stadig meget smitsomme og kan give mange sygdomstilfælde, siger direktør Søren Brostrøm.

- Det har derfor særlig stor betydning for vores vurdering, at vi i Danmark har en tårnhøj vaccinationstilslutning.

Ændringen i covid-19’s status som alment farlig sygdom forventes altså at træde i kraft omkring 1. april 2023.

På det sociale medie VKontakte, den russiske pendant til Facebook, ligger der en efterlysning.

Den er fra 23. februar i år, og afsenderen er konen til en russisk soldat ved navn Dmitrij Vytovtov, der er meldt savnet i krigen i Ukraine.

- Leder efter en mand og far. Hjælp mig venligst med at finde nogen med oplysninger, lyder det i opslaget.

Siden juni 2022 har konen delt den samme efterlysning hver eneste måned. Uden at få svar.

- Til dato er der ingen oplysninger om hans helbred og opholdssted. Hvis nogen ved noget, så ring eller skriv en privat besked, appellerer hun.

Hendes mand er en af de anslået tusindvis af russiske soldater, som er forsvundet i løbet af det første år af Ruslands invasion. Nogle kan være blevet taget til fange af Ukraine, mens mange formodes at være blevet dræbt ved fronten.

Men uden et identificeret lig kan de pårørende hverken begrave deres mænd, fædre og sønner eller modtage erstatning fra den russiske stat, da soldaten ikke officielt er bekræftet dræbt.

Derfor er efterlysningen af Dmitrij Vytovtov også langtfra den eneste af sin slags på de russiske sociale medier, rapporterer det uafhængige russiske medie Novaja Gazeta.

"Levetid" på 60 dage i krigen

Mediet har indsamlet og analyseret næsten 10.000 opslag i VKontakte-grupper, hvor russiske soldater efterlyses, og har på den baggrund identificeret mindst 1365 forsvundne soldater.

De pårørende har i jagten på nyt om udsendte soldater forsøgt at kontakte det russiske forsvarsministerium, militærenheder, hospitaler og lighuse. Og når de intet svar kan få fra den russiske stat, beder de om hjælp på sociale medier.

Der er mange tilfælde, hvor en person bare brænder i en kampvogn

Sergej Krivenko, leder af menneskerettighedsgruppen Borger.Hær.Lov

Men ikke alle pårørende rapporterer offentligt om forsvundne soldater, og det reelle antal savnede er langt større, mener lederen af menneskerettighedsgruppen Borger.Hær.Lov, Sergej Krivenko:

- De savnede er hovedsageligt døde, hvis lig ikke er blevet fundet. I øjeblikket kender vi omkring 12.000 bekræftede døde. Men der er nok dobbelt så mange savnede, vurderer han ifølge Novaja Gazeta.

På baggrund af de pårørendes efterlysninger på sociale medier har det russiske medie lavet opgørelser over, hvilke områder af Ukraine de savnede soldater var udsendt til, da de forsvandt.

Samtidig viser det analyserede materiale, at soldaterne i gennemsnit deltog i krigen i 60 dage, før radiotavsheden indtraf, og de holdt op med at kommunikere med deres familier hjemme i Rusland.

Lig identificeres ikke

Frustrationen hos pårørende til russiske soldater er ikke ny.

Flere gange siden Rusland indledte sin invasion af Ukraine, har familiemedlemmer og organisationer offentligt kritiseret myndighederne for at skjule eller forhale oplysninger om dræbte og sårede.

Eller for ikke at gøre nok for at få dræbte soldaters lig fragtet hjem fra slagmarken.

3. februar i år foreslog formanden for Menneskerettighedsrådet i Rusland, Valerij Fadejev, at den russiske stat også bør lave udbetalinger til de savnede soldaters familier.

I dag betaler Rusland op mod 1,2 millioner danske kroner til de døde soldaters pårørende, mens de savnede russeres familier i princippet ikke har ret til godtgørelse.

Ifølge Valerij Fadejev er den nuværende ordning især et problem på grund af manglen på identifikation af de døde.

- Hvis intet er kendt om en soldat, bør familien fortsætte med at modtage kompensationen i en tid, argumenterede formanden.

Problemer med manglende identifikation af døde soldater bliver også italesat af menneskerettighedsgruppen Borger.Hær.Lov.

- Der er mange tilfælde, hvor en person bare brænder i en kampvogn. Der er intet tilbage af ham, og det er stort set umuligt at foretage en identifikation. Der er lig, som den ukrainske side tager ud og opbevarer i køleskabe, indtil de overføres til Rusland, da ukrainerne ikke har mulighed for selvstændigt at identificere dem, forklarer formanden Sergej Krivenko til Novaja Gazeta.

Ukraine har sendt over 800 lig retur

I løbet af krigen har Rusland og Ukraine ad flere omgange udvekslet krigsfanger og lig.

Ifølge Novaja Gazeta returnerede ukrainerne i løbet af krigens første år 869 russiske lig – senest 42 døde i slutningen af december – mens det ikke står klart, hvor mange lig Rusland har sendt den anden vej.

- Udveksling af lig er en humanitær ting, der bør finde sted. Men vi ser, at denne proces ikke er veletableret. Måske har Rusland simpelthen ikke det nødvendige antal lig fra det ukrainske militær til udvekslingen, siger Krivenko.

Der findes ingen officiel opgørelse over dræbte og tilfangetagne soldater i krigen, men det ukrainske militær opgør det samlede russiske tabstal til næsten 150.000 soldater. Tallet dækker over både dræbte og soldater, der på anden vis er gjort ukampdygtige.

Rusland anerkender ikke det ukrainske tal, men har kun to gange selv angivet et tabstal. Senest i september, hvor forsvarsminister Sergej Sjojgu berettede om 5937 dræbte.

En løbende opgørelse fra BBC Russian og det uafhængige russiske medie Mediazona, som er baseret på offentligt tilgængelige informationer, har registreret mindst 15.136 dræbte russere.

Vestlige efterretninger anslår det samlede russiske tabstal til at være omkring 180.000-200.000, hvoraf omkring 40.000-60.000 er dræbt, lyder vurderingen.

Antallet af tilfælde med kønssygdommen gonorré steg i 2022 kraftigt og er nu på det højeste niveau i over 25 år.

Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Måske kan det tilskrives, at covid-19 er overstået, og nu skal vi have en fest

Susan Cowan, sektionsleder, SSI

I 2022 blev der således registreret 3904 tilfælde – det er en stigning på knap 40 procent i forhold til 2021, hvor antallet af tilfælde også steg på trods af pandemien med coronavirus. Faktisk er antallet af tilfælde steget støt siden 2011.

Samtidig er der indtil videre registeret 466 tilfælde i årets to første måneder. Det er næsten det samme antal, som blev registreret i hele 2011.

Corona kan måske spille en rolle

Susan Cowan, der er sektionsleder i SSI's afdeling for infektionsepidemiologi og forebyggelse, forklarer til TV 2, at årsagen til stigningen i 2022 er uvis, men kan skyldes flere forhold:

- Måske kan det tilskrives, at covid-19 er overstået, og nu skal vi have en fest. Måske gik smittede ikke lige så meget til lægen under coronavirus. Måske er flere blevet testet i 2022 på grund af muligheden for hjemmetest.

Så i virkeligheden kender I ikke den præcise årsag?

- Det er korrekt. Faktum er, at gonorré ligesom ved andre kønssygdomme har været i stigning, lige siden vi holdt op med at være bange for hiv. Antallet af tilfælde af gonorré er stadig færre, end før hiv blev kendt, siger Susan Cowan til TV 2.

Antallet af anmeldte smittetilfælde er ligeligt fordelt mellem tre grupper:

Mænd, der har sex med mænd Mænd, der har sex med kvinder Kvinder Mange kvinder har ingen symptomer

Gonorré er en lumsk kønssygdom, da cirka halvdelen af de smittede kvinder ikke har symptomer, hvor det hos mænd kun gælder cirka en tredjedel. Smittede kan nemt blive helbredt gennem behandling med antibiotika – og derfor er det vigtigt at blive testet og undersøgt, hvis man har mistanke om at være blevet smittet med en kønssygdom.

- Både for at beskytte andre mod at blive smittet, men også for sit eget helbreds skyld, siger Susan Cowan.

Ubehandlet gonorré kan nemlig på længere sigt medføre en tillukning af æggelederne, der giver øget risiko for graviditet uden for livmoderen og sterilitet.

I meget sjældne tilfælde kan bakterien via blodbanerne spredes til hele kroppen, hvor symptomerne er ledsmerter, udslæt, feber og kulderystelser.

Det er især vigtigt, at smittede gravide kontakter deres læge, da børn kan blive smittet under fødslen. Smittede børn kan udvikle en voldsom øjenbetændelse, der kan gøre dem blinde.

Gonorré er ikke den eneste kønssygdom, der har været i stigning. Også antallet af tilfælde med kønssygdommene syfilis og klamydia har været støt stigende de sidste ti år.

Fire mænd er onsdag ved Retten i Aarhus idømt fængsel mellem tre år og seks et halvt år samt tillægsbøder på 599 millioner kroner.

De er fundet skyldige i at have fremstillet og videredistribueret op mod 92 millioner illegale cigaretter på en cigaretfabrik i Aulum i Vestjylland.

Bent Olsen, Markus Winther og Claus Gregers Junge blev idømt fængsel i henholdsvis seks et halvt år, seks år og fem et halvt år.

Derudover blev de idømt en tillægsbøde på hver 185 millioner kroner - det svarer til det beløb, statskassen er gået glip af i tabte tobaksafgifter.

En fjerde mand er idømt bøde fængsel i tre år og en tillægsbøde på 44 millioner kroner.

En femte mand er blevet frifundet i sagen.

Samlet set er der udmålt tillægsbøder for knap 600 millioner kroner i sagen.

De fem mænd blev anholdt 8. februar 2022 ved en koordineret aktion, hvor politiet slog til mod flere adresser i Øst- og Vestjylland.

Politiet har tidligere fortalt, at alle de involverede i sagen har tilknytning til det kriminelle miljø i Aarhus.

Cigaretterne blev fremstillet på en landejendom i Aulum mellem Herning og Holstebro, der var indrettet med professionelt udstyr til produktion af cigaretter.

En kvinde blev også anholdt, men hun blev senere løsladt.

25 millioner cigaretter beslaglagt

Ved aktionen blev der beslaglagt cirka 25 millioner illegale cigaretter og cirka 13 ton forarbejdet tobak, der efter politiets vurdering skulle bruges til fremstilling af yderligere cirka 13 millioner cigaretter.

Men politiets efterforskning viste, at mændene havde mere på samvittigheden.

Mændene er således dømt for at have fremstillet og videredistribueret cigaretter siden 2020.

Det var østeuropæiske personer, der gik til hånde på fabrikken. Men de danske mænd havde ansvar for produktion og videredistribution af cigaretterne.

Retten har frifundet en af mændene, da der efter rettens vurdering ikke er ført bevis for, at han vidste, at der var tale om ulovlige cigaretter.

Millioner gravet ned

På en adresse med tilknytning til en af de dømte fandt politiet knap to millioner kroner i kontanter, der var gravet ned i et grønt område

Politiet har hos de dømte beslaglagt en række større kontantbeløb, ure til flere millioner kroner, flere ejendomme i Danmark og adskillige luksusvarer.

Anklagemyndigheden har anmodet retten om at afgøre, om disse værdier kan dække bødekravet og sagsomkostningerne.

I oktober 2022 faldt der ved Retten i Kolding dom en anden stor sag om ulovlig fremstilling af cigaretter.

Her blev 12 mænd fra Polen og Ukraine idømt mellem fire et halvt og fem et halvt års fængsel for produktion af cirka 113 millioner ulovlige cigaretter.

Det foregik ifølge politiet på en professionelt indrettet cigaretfabrik på en gård i Vamdrup sydvest for Kolding.

De fire dømte i sagen fra Retten i Aarhus har alle bedt om betænkningstid i forhold til eventuel anke til landsretten.

Hvad skete der i den kinesiske storby Wuhan i det sene efterår 2019, som fik en ny virus til at sprede sig mellem mennesker?

Det mest sandsynlige er en hændelse på et laboratorium i Wuhan

Christopher Wray, chef for USA's forbundspoliti, FBI

Spørgsmålet er endnu ikke fuldstændig besvaret, men i løbet af de seneste dage har flere amerikanske myndigheder oplyst, at de nu mest hælder til, at virussen undslap et laboratorie ved et uheld.

Sent tirsdag aften sagde lederen af det amerikanske forbundspoliti (FBI) til tv-stationen Fox News, at laboratorieteorien efter FBI's vurdering er den mest sandsynlige.

- FBI har i noget tid vurderet pandemiens oprindelse, og det mest sandsynlige er en hændelse på et laboratorium i Wuhan, sagde Christopher Wray.

- Her taler vi om et potentielt læk fra et laboratorium kontrolleret af de kinesiske myndigheder, fortsatte han.

Ifølge FBI-chefen virker det mistænkeligt, at de kinesiske myndigheder har været meget lidt samarbejdsvillige i efterforskningen af pandemiens opståen.

- Jeg vil blot dele den observation, at jeg synes, at den kinesiske regering har gjort sit bedste for at forsøge at forpurre og formørke arbejdet – altså det arbejde, vi udfører, samt det arbejde, de amerikanske myndigheder og nære partnere fra andre lande udfører. Det er uheldigt for alle, lød det fra Christopher Wray.

En igangværende efterforskning

Han fortalte, at FBI har investeret en hel del ressourcer i opklaringsarbejdet.

- FBI har agenter, professionelle, analytikere, virologer, mikrobiologer og så videre. Folk, der specifikt fokuserer på farerne ved biologiske trusler, inklusive ting som nye virusser som covid. De fokuserer også på truslerne ved, at de ender i de forkerte hænder – som skurke, fjendtlige lande, terrorister og kriminelle, lød det fra Christopher Wray.

Udmeldingen fra FBI-chefen kommer blot to dage efter, at den amerikanske avis Wall Street Journal kunne fortælle, at USA's energiministerium også mener, at teorien om et laboratorielæk er den mest sandsynlige.

Avisen fik fat i en hemmelig efterretningsrapport om coronapandemiens oprindelse, som energiministeriet har sendt til en række medlemmer af USA's kongres. Efterfølgende er rapportens indhold bekræftet af flere andre medier, blandt andet CNN og NBC.

USA's energiministerium betaler for en stor del af den offentligt finansierede forskning i USA og driver landets nationale laboratorier.

Der er ikke er ret mange detaljer, der ikke er hemmelige

Christopher Wray, chef for USA's forbundspoliti, FBI

Derfor er netop dette ministerium en nøglespiller i kampen mod coronavirus.

Nye efterretninger

Ifølge Wall Street Journal fremgår det af efterretningsrapporten, at pandemien efter ministeriets vurdering "sandsynligvis" begyndte som et laboratorielæk, men at ministeriets analytikere kun har "lav tillid" til deres egen vurdering.

Tidligere under pandemien vurderede ministeriet, at et laboratorielæk var lige så sandsynligt, som at sygdommen var opstået naturligt. Dermed viser den nye efterretningsrapport, at ministeriets analytikere har skiftet mening.

Ifølge Wall Street Journal fremgår det af rapporten fra energiministeriet, at der findes nye efterretninger, som peger på et laboratorielæk.

Det oplyses ikke, hvilke efterretninger der er tale om,

Under interviewet med Christopher Wray på Fox News ville FBI-chefen heller ikke sige ret meget om, hvilke konkrete beviser forbundspolitiet bygger sin vurdering på.

- Jeg kan sige, at vores arbejde fortsætter, og at der ikke er ret mange detaljer, der ikke er hemmelige, lød det fra Christopher Wray.

Teorien

Nogle af de detaljer, der kan understøtte FBI's vurdering, kom frem i foråret 2021, da et hold eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) besøgte laboratorierne i Kina.

Dengang vurderede WHO officielt, at teorien om et laboratorielæk var "ekstremt usandsynlig".

Men nogle måneder senere sagde den danske leder af WHO's eksperthold til TV 2, at det var et "sandsynligt" scenarie, at en ansat på et laboratorie i Wuhan var blevet smittet under håndteringen af coronasmittede flagermus.

Danske Peter Embarek, der var leder af ekspertholdet, sagde dengang, at en smittet medarbejder ikke nødvendigvis var det samme som, at der havde været et læk af manipuleret virus hos et af de topsikrede kinesiske laboratorier.

- En medarbejder, der blev smittet i felten ved at tage prøver, hører under en af de sandsynlige hypoteser. Det er der, hvor virussen springer direkte fra en flagermus til et menneske. I det tilfælde ville det så være en laboratoriemedarbejder i stedet for en tilfældig landsbybeboer eller anden person, som har regelmæssig kontakt med flagermus. Så den ligger faktisk i den sandsynlige kategori, sagde Peter Embarek dengang til TV 2.

Han understregede, at WHO's eksperter ikke fandt nogen direkte beviser for, at udbruddet af coronavirus hænger sammen med den forskning i flagermus, der blev foretaget på Wuhans laboratorier.

Under besøget i Wuhan oplevede Peter Embarek også, at det var vanskeligt at samarbejde med kineserne.

Vi er der ikke endnu

John Kirby, talsmand for USA's nationale sikkerhedsråd

For eksempel besøgte WHO's eksperter to laboratorier, der havde arbejdet med flagermus, men uden at kunne få lov til at se nogen former for dokumentation:

- Vi fik ikke kig på laboratoriebøger eller dokumenter direkte fra laboratoriet. Vi fik en præsentation, og så fik vi snakket om og stillet de spørgsmål, vi havde lyst til at stille, men vi fik ikke set på noget dokumentation overhovedet, sagde Peter Embarek dengang til TV 2.

Usikkerheden

Selvom både FBI og USA's energiministerium nu hælder til, at pandemiens arnested er et laboratorie i Wuhan, er der flere andre amerikanske myndigheder, der mener noget andet.

USA's militære efterretningstjeneste CIA står ifølge Wall Street Journal lige midt imellem laboratorieteorien og teorien om naturlig oprindelse, mens USA's nationale efterretningsråd tror, at pandemien startede naturligt. Også de har "lav tillid" til egen vurdering.

Mandag sagde talsmanden for USA's nationale sikkerhedsråd, John Kirby, at USA's præsident, Joe Biden, har et stærkt ønske om at finde frem til pandemiens oprindelse, men at der er stor usikkerhed og forskellige holdninger internt hos de amerikanske myndigheder.

- Der er ingen konsensus hos de amerikanske myndigheder om, hvordan covid begyndte, sagde John Kirby under en pressebriefing mandag.

- Vi er der ikke endnu, tilføjede han.

Et lokalsamfund i oprør.

Inden længe lukker og slukker lægehuset i Ranum. Den 10. marts går de sidste patienter ud af konsultationslokalerne. Region Nordjylland har nemlig besluttet at lukke lægehuset.

Den beslutning falder slet ikke i god jord på den nærliggende efterskole.

- Det undergraver både vores by og vilkårene for efterskolen, siger forstander på Ranum Efterskole, Olav Storm Johannsen.

- Vi oplever, at Ranum by - på trods af at det er Himmerlands femtestørste by - bliver sat på sidelinjen.

Afhængig af lægehus

Ranum Efterskole har omkring 500 efterskoleelever, og de har gennem årene sendt eleverne til lægehuset ved sygdom.

Lægehuset har omkring 2.000 patienter tilknyttet, og de bliver nu overflyttet til lægehuset i Hornum.

Det betyder, at byens borgere - som så mange andre i landdistrikterne - må vinke farvel en lokallæge, som kender borgerne og deres sygdomshistorik.

For efterskolen er et lægehus i byen afgørende. Derfor har de taget arbejdshandskerne på og er gået i dialog med klinikejeren af lægehuset i Hornum.

- Vi er i dialog med læge Søren Donslund om en samarbejdsaftale, som kan sikre et halvtids lokalt lægehus, siger Olav Storm Johannsen.

- Vi er meget afhængige af et lokalt lægehus og åbne for et samarbejde med både regionen og den læge, som har eller kan købe ydernummeret i Ranum.