380.000 passagerer fik aflyst deres flyrejse, da lønforhandlinger hos SAS endte i en syv dage lang strejke i 2019.

Siden har SAS nægtet at udbetale kompensation med det argument, at strejke er en ”usædvanlig omstændighed”, der fritager dem fra at betale kompensation.

Men det har en EU-domstol tirsdag afvist.

- En strejke organiseret af en fagforening for et luftfartsselskabs personale med henblik på blandt andet at opnå lønforhøjelser er ikke omfattet af begrebet "usædvanlig omstændighed", skriver domstolen.

Dermed skal SAS betale kompensation til de berørte passagerer – et beløb flyselskabet tidligere har anslået til 117 millioner euro, svarende til 870 millioner danske kroner.

I en mail til TV 2 kalder SAS afgørelsen for "ulykkelig" og "uventet".

Svimlende summer

Hos virksomheden Flyhjælp har man fulgt sagen tæt de seneste to år.

Selskabet, som hjælper passagerer med at hente økonomisk kompensation ud af flyselskaber ved forsinkelser, aflysninger og overbookninger, har nemlig over 3300 kunder, som venter på kompensation fra SAS.

Det svarer til mere end ni millioner kroner.

Beløbet er dog ingenting i forhold til det samlede beløb, som SAS kan ende med at skulle betale i kompensation, mener Rune Strøm Danvold, som er advokat og leder af Lawsuit hos Flyhjælp.

Ifølge ham har SAS estimeret beløbet for kompensation for lavt og henviser til EU's forordning om rejsekompensationer.

Ifølge forordningen skal et flyselskab betale mellem 250-600 euro per passager. Hvis tallene ganges med de 380.000, er der i værste tilfælde tale om en kompensation på 228.000.000 euro – 1,7 milliarder kroner.

- Det er svimlende summer, når der er der tale om så mange passagerer, siger Rune Strøm Danvold.

Erstatningen lader vente på sig

Selvom EU-dommen slår fast, at kunderne har ret til kompensation, vil pengene ikke komme dumpende ned fra himlen.

SAS har hele tiden fastholdt, at selskabet ikke har pligt til at kompensere passagerer som følge af strejken i 2019, hvis ikke selv passagerne henvender sig.

Og ifølge Rune Strøm Danvold er det korrekt, at det er passagernes eget ansvar at søge om erstatning.

- Det er der formentlig mange, som aldrig får gjort. Dermed sparer SAS nogle penge på den måde, siger han.

Som dansk statsborger har man tre år til at søge kompensation, fortæller Rune Strøm Danvold. Strejken foregik fra 26. april til 2. maj 2019.

SAS oplyser i en mail til TV 2, at de vil vente med at udbetale erstatningen, indtil sagen er færdigbehandlet ved den svenske tingsret Attunda Tingsratt, men at de er meget overraskede over EU-domstolens vurdering.

- Beslutningen får alvorlige og langstrakte økonomiske og arbejdsretslige konsekvenser for ikke bare SAS, men for alle flyselskaber i hele Europa, skriver Alexandra Lindgren Kaoukji, som er presseansvarlig for SAS.

Ydermere skriver Alexandra Lindgren Kaoukji, at SAS ikke vil forholde sig nærmere til dommen, før de har haft lejlighed til at analysere den til bunds.

SAS er i forvejen hårdt ramt

Ligesom resten af luftfartsindustrien har SAS haft et særdeles hårdt år som følge af coronakrisen.

Selskabet sendte ikke mange fly i luften efter pandemiens udbrud, men fik en hjælpepakke på ni millarder kroner i sommeren 2020, bestående af penge fra den danske og svenske stat samt obligationsejere.

Det gik dog ikke meget bedre i anden halvdel af 2020, og det seneste regnskab fra SAS, der dækker over perioden november, december og januar, viste et underskud på 1,5 milliarder kroner.

Desuden var antallet af passagerer i perioden kun en million – fem millioner færre end i samme periode året forinden.

Dermed vil en eventuel millarderstatning ramme SAS ekstra hårdt netop nu.

Aspirerende bilister får snart mulighed for igen at sætte sig bag rattet for at lære at køre bil.

For køreskoler landet over må genåbne efter påske 6. april.

Det er en del af aftalen om en langsigtet genåbning af Danmark, som blev præsenteret mandag aften. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Nærmere regler vil snart blive offentliggjort

Genåbningen af køreskolerne betyder, at igangværende og kommende køreelever kan genoptage og påbegynde både teoretisk og praktisk køreundervisning efter påske.

Og det er positivt, mener transportminister Benny Engelbrecht (S).

- Det er rigtig godt, at køreundervisningen kan komme i gang igen. Vi har løbende sørget for at tilpasse tidsfristerne, så eleverne ikke er kommet i klemme.

- Og jeg er sikker på, at både branchen og eleverne i den grad er klar til at komme ud på vejene igen, siger han.

Nærmere regler og restriktioner angående for eksempel mundbind og coronapas i køreundervisningen vil blive offentliggjort "snarest muligt" - og inden genåbningen af køreskolerne, oplyser ministeriet.

Der har tidligere været krav om, at de praktiske køreprøver skulle afholdes med mundbind eller visir.

Åbner sammen med øvrige liberale erhverv

Køreskoler åbner samtidig med øvrige liberale serviceerhverv som tatovører og frisører.

Når frisører og andre liberale erhverv får mulighed for at genåbne efter påske, sker det med krav om forevisning af coronapas.

Kravet er, at man skal kunne vise en negativ coronatest, der højst er 72 timer gammel, eller dokumentation for, at man har været coronasmittet eller er blevet vaccineret.

Køre- og teoriprøver blev aflyst landet over 12. december. Siden 10. marts har det dog været muligt at genoptage undervisningen for elever på Bornholm, som 1. marts fik lov at genåbne mere end resten af landet.

Der har tirsdag været stor interesse for at bestille tid til frisøren, efter at der mandag blev givet grønt lys til en genåbning for alle landets frisører.

Ifølge tal fra bookingsystemet Hairtools, der benyttes af 1500 frisørsaloner landet over, har mere end 100.000 personer tirsdag booket tid til en klipning.

Det oplyses i en pressemeddelelse fra softwarefirmaet EG, der ejer Hairtools.

De mere end 100.000 tidsbestillinger er blevet foretaget på under 24 timer, og det er samtidig rekord. Antallet slår således med længder de tal, som frisørerne oplever i højsæsoner som blandt andet julen.

Åbner op 6. april

Den rekordstore interesse for at bestille tid hos frisøren kommer, efter at alle Folketingets partier - på nær et - mandag blev enige om en langsigtet plan for genåbningen af landet.

I den plan kan alle landets frisører fra 6. april igen tage imod kunder. Det vil dog ske med krav om, at man kan fremvise en negativ coronatest, der højst er 72 timer gammel, eller dokumentation for, at man har haft sygdommen eller er blevet vaccineret.

Connie Mikkelsen, der er formand for 2300 selvstændige frisører og kosmetikere i fagorganisationen DOFK, glæder sig over, at kravet ikke har holdt danskerne fra at booke frisørtider.

- Vi er superglade for, at der bliver åbnet op for frisørsalonerne igen.

- Det vil redde nogle af dem, der har været tæt på konkurs, og det er meget dejligt at se, at så mange i dag har bestilt tid og ikke er skræmt af kravet, selv om det ganske sikkert for mange, særligt ældre, udenfor storbyerne bliver mere omstændigt at gå til frisøren.

- Frisørerne får travlt, men det tror jeg, de glæder sig til, siger Connie Mikkelsen i pressemeddelelsen.

På Bornholm har frisørerne kunnet holde åbent siden 1. marts på grund af lav smittespredning. Her har man arbejdet med de samme krav, som resten af landets frisører kommer til at arbejde efter fra 6. april.

For et par måneder siden var bivirkninger noget, der stod på alenlange indlægssedler, som de færreste læste. Men nu er det blevet et emne, man taler om over frokosten, debatterer på nettet og læser om i de daglige nyheder.

Den udvikling er mest af alt tegn på noget positivt, lyder det fra Anne-Marie Axø Gerdes, der er formand for Det Etiske Råd.

- Vi står i en ny situation, hvor vi får vildt meget information om enkelte vaccinetyper - tidligere har vi været vant til, at myndighederne har besluttet, om vi skal have vaccine A, B eller C. Der er meget mere åbenhed og transparens nu, siger hun.

Men der er fulgt et problem med åbenheden, lyder det.

For den giver plads til overvejelser og bekymringer, som sætter vores moralske kompas på prøve.

En prøve der er blevet særlig tydelig, efter Sundhedsstyrelsen har besluttet at sætte AstraZenecas vaccine på pause, mens man undersøger, om der er sammenhæng mellem stikkene og få, men alvorlige tilfælde af blodpropper.

For selvom de færreste af os har en faglig viden, der gør os i stand til at vurdere, om en vaccine er farlig, er det netop det, man kan fristes til at gøre.

Dalende europæisk tillid

Ud fra en cost-benefit-analyse burde der ikke være noget at være bekymret for ved at rulle ærmet op og få en dosis AstraZeneca:

140.000 danskere er blevet vaccineret med den svensk-britiske vaccine, og der er indberettet to dødsfald med det "usædvanlige sygdomsbillede". I EU er der givet 17 millioner doser, og man undersøger lige nu 25 tilfælde af de usædvanlige blodpropper. Både WHO og det europæiske lægemiddelagentur anbefaler, at vaccinen fortsat bliver rullet ud.

Tit bliver vores beslutninger styret af frygt eller bekymringer

David Budtz Pedersen, professor i forskningskommunikation

Men ifølge David Budtz Pedersen, der professor i forskningskommunikation på Aalborg Universitet, er det de ubehagelige tal, vi bider mærke i - også selvom de er meget små.

- Man ved fra forskning, at bekymringer fylder mere i os end forhåbninger. Hvis noget bliver præsenteret for os som farligt, så hæfter vi os ved det og undertrykker fordelene, siger han.

Måske kan det forklare, at AstraZeneca-vaccinens popularitet daler flere steder i Europa. I en ny undersøgelse svarer over halvdelen af de adspurgte franskmænd, tyskere og spaniere, at AstraZenecas vaccine er usikker - og i alle lande er tallet steget siden februar.

Danmark er først kommet med i undersøgelsen i marts, så der er kun ét tal at forholde sig til: 42 procent af de adspurgte fandt vaccinen fra AstraZeneca "usikker", mens præcis lige så mange fandt den "sikker".

Skepsis versus bekymring

Når vi står i et af virvar af gule breakingbjælker, uendeligt hjemmearbejde og indviklede vaccinestudier, virker det komplekse endnu mere uoverskueligt for os, lyder det fra David Budtz Pedersen.

Men vi vil altid prøve at handle, hvis det er muligt.

- Det er nedarvet i os, at for at skabe orden i det indviklede, så bruger vi vores følelser til at navigere. Og tit bliver den styret af frygt eller bekymringer, siger han.

Under en pandemi er der meget, vi ikke kan styre, men om vi vil vaccineres er vores eget valg. Det bliver en måde at få kontrol over kaosset.

Der er stor forskel på, om man er vaccineskeptiker eller bekymrer sig om risikoen for alvorlige bivirkninger, mener David Budtz Pedersen.

Bekymringerne er en naturlig reaktion på meldingen om at sætte vaccinen på pause. Og den er blevet forstærket på grund af sin timing.

- Der er en vis udmattelse i samfundet nu. Vi er under pres, og vores virkelighed er blevet forandret. I sådan nogle situationer er det naturligt, at vi tager et skridt tilbage og har brug for at udtrykke vores bekymringer, siger han.

For en mavefornemmelse er mere ligetil at afkode end effektivitetsprocenter og kliniske teststudier.

En dominoeffekt

Men hvad sker der egentlig, hvis man af den ene eller den anden grund ikke vil sige ja til de to stik, fordi det skal være med AstraZenecas vaccine?

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, forklarede fredag, at man ikke selv kan vælge vaccine, men at man får at vide, hvilken vaccine man skal have, når man bestiller tid.

Mit ydmyge håb er, at man ikke træffer den her beslutning ud fra en mavefornemmelse

Anne-Marie Axø Gerdes, formand, Det Etiske Råd

Hvis man så takker nej tak, fordi man er usikker på vaccinetypen, kan der gå en rum tid, før man får en ny tilbudt.

- Men man mister ikke sin ret til en gratis vaccine, hvis man vælger at vente til senere, lød det fra Søren Brostrøm.

En sådan beslutning skal man ifølge Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Det Etiske Råd, overveje nøje. For den har omkostninger for både den enkelte borger og for samfundet, lyder det.

- Det er en dominoeffekt, for så er der en anden, der skal have vaccinen. Man kan også selv risikere at blive smittet i mellemtiden, og epidemien kan strække sig længere. Vi er nødt til at forstå, at vi indgår i et samfund, siger hun.

- Mit ydmyge håb er, at man ikke træffer den her beslutning ud fra en mavefornemmelse.

Hellere info om det uvisse end ingen info

Både David Budtz Pedersen og Anne-Marie Axø Gerdes mener, at nøglen til at bevare vores tillid til vaccinerne og systemet på trods af pausen er, at myndighederne kommunikerer åbent.

Det handler blandt andet om at forklare, hvad der sker undervejs i processen - hvorfor sætter man på pause? Hvad undersøger man? Og hvor længe regner man med, at det tager?

Måske har myndighederne ikke selv svar på alle spørgsmålene. Men det er en pointe i sig selv, som de forskellige styrelser og politikere også gerne må være åbne om, lyder det.

Det væsentlige er, at befolkningen føler, at de bliver taget alvorligt og talt til og med i stedet for ned til. For det kan få ro på mavefornemmelsen og gøre den mindre opmærksomhedskrævende.

- Jo mere viden, vi har, des mindre plads er der til spekulation, siger David Budtz Pedersen.

Salgsprisen overgik alle forventninger, da et maleri af den britiske kunstner Banksy tirsdag blev solgt ved auktionshuset Christie's i London.

Værket blev således solgt for 16,75 millioner pund, oplyser Christie's.

Det svarer til over 100 millioner kroner, og salgsprisen var dermed langt højere, end hvad den forudgående vurdering lød på.

Det britiske auktionshus havde vurderet, at værket, der hedder "Game Changer", ville blive solgt for mellem 2,5 og 3,5 millioner pund.

Den mere præcise salgspris lød på 14,4 millioner pund plus omkostninger. Det er ifølge Christie's det højeste beløb nogensinde for et Banksy-værk.

- Som kunstværk vil det her altid komme til at stå som et symbol på dets tid. Det er en påmindelse om dem, der gør en forskel i dagligdagen, og det livsnødvendige arbejde, de udfører, lyder det fra Christie's.

Hyldest til det britiske sundhedsvæsen

Det sort-hvide maleri blev givet af Banksy til et hospital i Southampton under sidste forårs nedlukning. Det er en hyldest til det britiske sundhedsvæsen og forestiller en dreng, der leger med en dukke i sygeplejerskeuniform.

Ved siden af drengen er en kurv med en Batman- og en Spider-Man-dukke.

- Tak for alt, I gør. Jeg håber, at det her lyser stedet lidt op, også selv om det kun er i sort-hvid, skrev Banksy på en seddel til hospitalet sidste maj.

Der vil blive lavet en kopi af maleriet, som gives til Southampton Hospital. Overskuddet fra salget vil samtidig gå til hospitalet.

Banksy er en anonym kunstner, der første gang tiltrak sig opmærksomhed i 1990'erne med graffitikunst i Bristol i det sydvestlige England.

Storbritannien har godt gang i at vaccinere landets befolkning mod coronavirus. Landet har dog også været hårdt ramt af pandemien. Siden sidste forår er over 126.000 coronasmittede personer bekræftet døde i Storbritannien.

Britiske statsborgere risikerer en bøde på 5000 pund (43.000 kroner), hvis de rejser uden for de britiske øer på eksempelvis ferie.

Det skriver BBC.

Under den nuværende coronalovgivning er det forbudt for briter at rejse på ferie, og man må kun forlade de britiske øer, hvis man har et vigtigt formål såsom forretningsrejse eller uddannelse.

Torsdag samles parlamentet for at vedtage en ny lovpakke, og her er et af forslagene en bøde på 5000 pund, hvis man forbryder sig mod restriktionerne og rejser på ferie i udlandet.

Tredje bølge skaber bekymring

Under de nuværende coronarestriktioner må briterne tidligst rejse på ferie igen 17. maj.

Men den tredje bølge af coronasmitte, der lige nu ruller ind over Europa, har fået myndighederne i Storbritannien til at sætte spørgsmålstegn ved, om det er for tidligt at lade briterne genoptage ferierejserne allerede i maj.

Sundhedsminister Matt Hancock mener, at det er nødvendigt at stramme rejserestriktionerne for at undgå, at der importeres smitte og eventuelt nye mutationer.

Premierminister Boris Johnson sagde mandag, at briterne ikke må "bilde sig selv ind", at de høje smittetal i store dele af Europa ikke får en effekt på situationen i Storbritannien.

Vil teste børn

Når rejserestriktionerne i Storbritannien løftes, overvejer den britiske regering at indføre et advarselssystem, der skal vise, om et land er sikkert at rejse til.

Desuden overvejer de britiske myndigheder at begynde at teste børn, som rejser ind og ud af Storbritannien, da børn som bekendt ikke bliver tilbudt vaccine mod covid-19.

Det forventes, at Boris Johnsons regering 12. april vil offentliggøre en plan for, hvilke lande briterne må rejse til.

Gennem det seneste døgn er 754 danskere registeret smittede med Covid-19. Det viser dagens smittetal fra SSI.

Samtidig er kontakttallet i Danmark er nu steget til 1,1, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag eftermiddag på twitter.

Sidste uge var det tal 1,0, hvilket ifølge ministeren tyder på, at der er kontrol med mutationen B117.

- Det betyder, at Danmark kan genåbne gradvist her i foråret. Test, vacciner, smitteopsporing og lynhurtig indsats mod lokale udbrud gør det muligt. Plus den indsats, vi alle gør hver dag, skriver han.

22 indlagt siden i går

Siden i går er antallet af indlagte med corona på landets hospitaler steget med 22, det det nu ligger på 214.

Men selvom det tal ligger højere, end det har gjort gennem de seneste dage, bekymrer det ikke Thorkild Sørensen, professor emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet

Det afgørende ved vurderinger af de daglige smittetal er nemlig, om der ses en tendens over flere dage:

- Jeg hæfter mig først og fremmest ved, at det ser nogenlunde stabilt ud, om end der er sket en mindre bekymringsværdig stigning i antal indlæggelser. Men det er nok ikke mere end et tilfældigt udsving, siger han.

Heraf er fire indlagt på intensivafdeling, mens seks er tilkoblet respirator.

Gennem det seneste døgn er én smittet dansker død. Dermed er det samlede dødstal nu 2.403

Mandag udsendte vaccineproducenten AstraZeneca en pressemeddelelse: Vaccinen var 79 procent effektiv mod alle tilfælde af covid-19 og forhindrede indlæggelser og de mest alvorlige sygdomstilfælde med 100 procent.

Men få timer efter blev der sået tvivl om de data, som det amerikanske studie er baseret på.

Det skete, da det amerikanske overvågningsorgan DSMB "udtrykte bekymring for, at AstraZeneca har inkluderet forældede informationer fra kliniske tests i USA af dets covid-19-vaccine".

Nu skal vaccineproducenten samarbejde med myndighederne om at indsamle og vurdere flere og mere korrekte data om vaccinen og har lovet at gøre det inden for 48 timer.

- Det er godt nok usædvanligt, lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

Han kan ikke huske, at han nogensinde har set sådan en udtalelse før, fortæller han til TV 2.

Det undrer blandt andet Jens Lundgren, at det ser ud til, at myndighederne er kommet ind over, efter at data er blevet offentliggjort. Normalt plejer det at være omvendt.

- Her ser det ud til, at processen er vendt rundt, og det er problematisk, siger Jens Lundgren.

Frygten er håndplukket data

Palaveren skyldes sandsynligvis ikke, at vaccinen er dårlig, lyder det fra Rune Hartmann, der er professor i immunologi ved Aarhus Universitet.

- Det virker ikke til, at der er noget fundamentalt galt med vaccinen. Men det virker til at være utrolig amatøragtigt af AstraZeneca, at de offentliggør noget, inden de har talt med myndighederne, siger han.

En anden dansk professor i immunologi, Jan Pravsgaard Christensen, forstår udmærket, at USA's lægemiddelstyrelse, FDA, har undret sig over den indsendte data, da den modtog det - ifølge New York Times efter flere forsinkelser.

Da AstraZenecas vaccine blev blåstemplet i Europa i februar, lå dens effekt på 65 procent. Men i de nye amerikanske studier er det tal højere. Det kan have fået alarmklokkerne til at ringe hos FDA - særligt, hvis det er baseret på forældede eller for lidt data, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- Man kan frygte, at de har håndplukket data for at få vaccinen til at se bedre ud. At man har snydt lidt på vægtskålen. Det åndssvage er, at det jo ikke ændrer særlig meget, om der er en effekt på 70 procent eller 79 procent, siger han.

- Men hvis man ikke følger retningslinjerne, så bliver man i tvivl. Tyv tror, hver mand stjæler, siger Jan Pravsgaard Christensen, der understreger, at AstraZeneca ikke har lavet noget ulovligt.

Problemet ved at bruge den forældede data er, at man ikke ved, om den er retvisende.

Hvis studiets resultater for eksempel er baseret på data til og med december, kan der være kommet flere alvorlige sygdomstilfælde til, efter at man har stoppet dataindsamlingen.

Fnidder og forhistorie

Det er ikke første gang, at der er datarod hos den svensk-britiske vaccineproducent.

Tidligt i vaccinekapløbet var forventningen, at AstraZenecas vaccine ville være den første, der blev godkendt i EU. Men vaccinen sakkede bagud og missede flere deadlines for at indsende data, så godkendelsen kunne komme på plads.

Vaccinen stødte også på problemer, da man sidste år midlertidigt stoppede de kliniske tests. Blandt andet blev de amerikanske myndigheder sent informeret om, at forsøgene var sat på pause.

Derfor har der ifølge Jan Pravsgaard Christensen længe været "noget fnidder" mellem de amerikanske myndigheder og AstraZeneca.

- De har være oppe og diskutere tidligere, så der er en forhistorie til den meddelelse, der nu blev sendt ud, siger han.

Rune Hartmann er enig.

- Det forekommer mig, at meget har at gøre med dårlig kemi mellem AstraZeneca og myndighederne.

En vigtig godkendelse

Den amerikanske godkendelse - og det nye studie - er vigtig for AstraZeneca af flere grunde.

Vaccineproducenten er blevet rystet af, at en række lande har sat vaccinen på pause, mens man undersøger, om der er en sammenhæng mellem den og få, men alvorlige tilfælde af blodpropper. Derfor blev de nye resultater set som noget, der kunne genvinde en i nogle lande skrantende tillid til vaccinen.

Men blåstemplingen fra FDA har også stor betydning, fordi den amerikanske myndighed er "den gyldne standard", fortæller Jan Pravsgaard Christensen.

FDA's krav er ikke højere end andre steder, men FDA har en lang historie og bliver set som en af de fineste instanser inden for lægemiddelgodkendelse.

Desuden vil en FDA-godkendelse være en dør ind til et kæmpe marked for AstraZeneca.

Danmark venter på EMA

Herhjemme er vaccinen lige nu sat på pause, mens man undersøger, om den kan være skyld i tilfældene af blodpropper. Noget der ventes afklaret i løbet den næste uge.

Lægemiddelstyrelsen oplyser til TV 2, at man er opmærksom på udmeldingen fra USA, men at man lige nu afventer resultaterne af undersøgelserne.

Styrelsen henviser til, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, får indsendt data fra AstraZeneca. Herefter går agenturet i gang med at lave vurdering af det amerikanske studie.

Påsken står for døren, og det er en tid, der normalt byder på sammenkomster med familie og venner. Men i år anbefaler Sundhedsstyrelsen, at hyggen begrænses til husstanden eller en fast lille omgangskreds.

- Påsken står for håb, nyt liv og nye begyndelser. Tiden er dog ikke helt til store sammenkomster med familie og venner, som mange mennesker plejer at gøre ved denne højtid, siger enhedschef Niels Sandø i en pressemeddelelse.

Selvom flere og flere danskere er vaccineret mod covid-19, skal coronarådene stadig følges, lyder det. Blandt andet skal man huske at holde afstand.

I alt har cirka en ud af ni danskere fået mindst et af de to stik med en coronavaccine, mens halvt så mange er færdigvaccineret. På landets plejehjem er det dog stort set alle beboerne, som nu er vaccineret.

Sid færre om bordet, og søg udenfor

Det er ifølge styrelsen ikke en god idé at gennemføre den traditionelle påskefrokost med mange mennesker tæt om et pyntet bord. I stedet bør man ikke sidde så længe om bordet og ses med de samme få mennesker.

Vi har dog brug for, at der sker nogle hyggelige ting, mener Niels Sandø. I stedet kan man søge udendørs, hvor det er lettere at holde afstand. Her er risikoen for at blive smittet med ny coronavirus mindre.

- Påsken kan godt blive et hyggeligt afbræk fra hverdagen for både store og små, og så længe vi holder fast i de gode råd, er der stadig mange måder at hygge sig med sine allernærmeste på, lyder det fra enhedschefen.

Det er ifølge styrelsen en god idé at blive testet for covid-19, hvis man skal besøge en person, der er i øget risiko for at få et alvorligt forløb, hvis vedkommende bliver smittet.

Det understreges dog, at en test kun er et øjebliksbillede. Man kan derfor godt være smittet med covid-19 og risikere at smitte andre. Derfor anbefales det alligevel at holde afstand og huske håndhygiejnen.

Sent mandag aften landede den længe ventede langsigtede plan for genåbningen af Danmark.

Dermed ved vi nu, hvornår restauranterne, biograferne og den indendørs idræt kan forventes at åbne.

Men selvom vi har fået mange svar, er der stadig flere ubesvarede spørgsmål.

Hvad med for eksempel tilskuere til sportsbegivenheder? Sommerens festivaler? Eller rejser til udlandet?

TV 2 er dykket ned i aftaleteksten for at se, hvad der står om de aktiviteter, der ikke har fået en genåbningsdato endnu.

Hvad sker der med forsamlingsforbuddet?

Det står ikke klart, hvor længe vi skal leve med forsamlingsforbuddet endnu, men aftalen lægger op til, at det skal udfases løbende i den gradvise genåbning.

I midten af april skal regeringen ifølge aftalen fremlægge en plan for udfasningen af forsamlingsforbuddet. Den skal laves på baggrund af faglig rådgivning fra Epidemikommissionen og efter forhandlinger med de andre partier.

I dag er forsamlingsforbuddet sådan, at højst ti personer må forsamles udendørs. I eget hjem anbefales højst fem personer. Gudstjenester samt dåb, vielser og lignende religiøse handlinger kan afholdes udendørs med op til 50 personer, og man må samles lige så mange til udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi.

Bliver der festival til sommer?

... og andre større arrangementer

Der er ikke noget klart svar på i aftaleteksten, om der bliver festivaller til sommer. Den rummer både muligheder og begrænsninger for festivalerne og andre større arrangementer. Der står for eksempel:

- Aftalepartierne har et fælles ønske om, at de arrangementer, der samler os – kulturen, idrætten og så videre – fremover vil kunne gennemføres i takt med, at flere bliver vaccineret – herunder med brug af coronapas.

Der skal nedsættes en hurtigarbejdende ekspertgruppe, som sammen med myndighederne skal komme med forslag til, hvordan større forsamlinger og arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt. Forslagene skal falde i midten af april, og anbefalingerne skal indtænkes i den gradvise genåbning.

Om det så hjælper festivalerne er lidt uklart. Aftalen lægger op til, at samfundet kan genåbnes, når sårbare borgere og alle over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik. Men der er en undtagelse for større arrangementer som for eksempel sommerens festivaler. Der står:

- Dog vil der forventeligt stadig gælde restriktioner i forhold til arrangementer med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smitteforebyggende tiltag.

Hos Roskilde Festival tolker administrerende direktør Signe Lopdrup de manglende svar som et udtryk for, at der stadig er tro på, at der kan afholdes festivaler til sommer. Det siger hun til Ritzau.

Kommer der gang i nattelivet?

Her gælder det samme som for ovenstående: Der vil forventeligt stadig gælde restriktioner, når samfundet kan genåbne. Men det er ikke udelukket, at sene byture bliver en mulighed igen.

Der står også i aftaleteksten, at Epidemikommissionen efter oplæg fra myndighederne skal vurdere, om nattelivet eller dele heraf kan genåbne. Herunder hører også en vurdering af de begrænsede åbningstider for serveringssteder og forbuddet mod salg af alkohol mellem klokken 22 og 05.

Vurderingen skal også rumme anbefalinger til krav, restriktioner og smitteforebyggende tiltag, der bør gælde ved en genåbning af nattelivet. Men der står ikke noget om, hvornår vurderingen skal være klar.

Får vi tilskuere på stadion?

Kommer der tilskuere til store sportsbegivenheder og hvor mange? Igen gælder der det samme som beskrevet under punktet for festivaler og større arrangementer:

- Aftalepartierne har et fælles ønske om, at de arrangementer, der samler os – kulturen, idrætten og så videre – fremover vil kunne gennemføres i takt med, at flere bliver vaccineret – herunder med brug af coronapas.

- Dog vil der forventeligt stadig gælde restriktioner i forhold til arrangementer med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smitteforebyggende tiltag.

Her kan det måske blive en hjælp, at fodboldklubberne har udviklet en plan for, hvordan der kan komme tilskuere på stadion under coronasikrede forhold - den såkaldte Superligaordning.

De erfaringer skal også indgå, når den hurtigtarbejdende ekspertgruppe i midten af april skal komme med forslag til afvikling af større arrangementer, fremgår det af aftaleteksten.

Kan vi rejse til udlandet?

Udenrigsministeriet fraråder fortsat alle rejser til alle lande frem til 5. april. Hvad der herefter skal ske med rejserestriktionerne er ikke en del af den langsigtede genåbningsplan.

I den står der, at der forventeligt stadig vil gælde rejserestriktioner, når samfundet genåbnes, efter at alle over 50 år er vaccineret. Men der lægges dog op til, at det bliver muligt at tage på ferie i udlandet:

- Regeringen arbejder efter, at der kan åbnes for rejse med coronapas samt smitteforebyggende tiltag – forudsat, at myndighederne vurderer, at data fra de pågældende lande er valide og troværdige, står der.

Er det snart slut med hjemmearbejde?

Mange danskere arbejder stadig hjemme, og genåbningsplanen giver ikke mange oplysninger om, hvornår de kan vende tilbage til fysisk fremmøde på deres arbejdspladser. I planen står der:

- Sundhedsmyndighederne skal overveje, om anbefalingerne vedrørende hjemmearbejde kan lempes.

Derudover står der om den offentlige sektor, hvor mange ansatte er forhindret i at møde ind på arbejde på grund af coronarestriktioner:

- Regeringen vil løbende foretage nødvendige tilpasninger i den offentlige sektor for eksempel i forhold til Forsvaret, socialområdet, beskæftigelsesindsatsen, tilsyn og lignende. Desuden vil regeringen løbende tilpasse restriktioner i den kollektive transport sådan, at disse følger den øvrige genåbning.