Sent mandag aften vedtog et bredt flertal i Folketinget den længe ventede aftale om en langsigtet genåbningsplan for Danmark.

Planen fastsætter, hvornår blandt andet landets uddannelser, liberale serviceerhverv, restauranter og kulturlivet forventes at kunne åbne igen.

Og det lyder som en holdbar plan, vurderer Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet:

- Jeg havde selv gættet på en delvis genåbning af skolerne efter påske og foreslået, at man kunne have de liberale erhverv med, for de repræsenterer ikke nogen stor udfordring i forhold til smitterisikoen, siger han til TV 2.

Ifølge virologen er aftaleparternes målsætning om et tilnærmelsesvist åbent samfund, når alle over 50 år er vaccineret, sundhedsfagligt ansvarlig.

Men alligevel er det ikke uden risici at åbne landet op.

Smittetal vil femdobles på halvanden måned

Spørger man Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, vil genåbningen uundgåeligt få konsekvenser.

Selvom han vurderer, at planen samlet set ser realistisk ud, er det vigtigt at holde sig for øje, at en genåbning vil få smitten til at stige i Danmark.

- Lige nu har vi knap nok styr på coronaen. Antallet af nysmittede vokser faktisk en anelse over tid, og når vi åbner mere op, siger det sig selv, at der kommer mere smitte i samfundet, fortæller Viggo Andreasen til TV 2.

Han understreger dog, at dødstallet sandsynligvis holder sig relativt lavt, fordi de mest udsatte borgere så småt er ved at være vaccineret.

Alligevel kan man forvente, at smitten gennem de kommende seks uger vil blive femdoblet, mens sundhedsvæsenet vil opleve et "ret stort" antal indlæggelser, vurderer Viggo Andreasen.

14-dages intervallet giver kontrol over processen

Samtidig er beregningerne, der ligger til grund for genåbningen, ifølge Viggo Andreasen også behæftet med en vis usikkerhed – blandt andet forventningen til at smitten dykker, når vejret bliver varmere.

- Vi ved faktisk ikke, hvor stor sæsoneffekten bliver. Den nye engelske variant opfører sig måske ikke helt så sæsonafhængigt som den corona, vi havde sidste år, siger han.

Samtidig er vaccineplanen flere gange gennem de seneste uger blevet rykket. Og blandt andet derfor er også forventningerne til vaccination svær at regne med, mener Viggo Andreasen.

Men netop på grund af usikkerhederne mener Allan Randrup Thomsen, at planen med inddeling i faser med 14 dages mellemrum giver god mening:

- Det giver en vis mulighed for at se, hvad konsekvenserne af den forrige åbning er på smittetallet, så man kan have mere kontrol over processen, siger han.

Slækker danskerne, skrider grundlaget

Ifølge Allan Randrup Thomsen er det, der har størst risiko for at stikke en kæp i hjulet på genåbningsplanen, danskerne selv.

Han henviser til, at et studie fra Aarhus Universitet har vist, at tilliden til håndteringen af covid-19 har lidt et knæk, og at befolkningen er begyndt at slække på både afstandskrav og begrænsning af antal sociale kontakter.

Og det er det, der gør Allan Randrup Thomsen mest nervøs:

- Det er vigtigt, at det her bliver en styret proces, og man kan kun styre processen, hvis folk i øvrigt holder de henstillinger, vi har med afspritning og afstand. Ellers skrider grundlaget, fortæller han.

Tirsdag skal israelerne til stemmeurnerne for fjerde gang på blot to år, når der igen er parlamentsvalg i landet.

Premierminister Benjamin Netanyahu, som har siddet på magten siden 2009, har ført i meningsmålingerne frem mod valgdagen, men valget ser ud til at blive en tæt affære.

De mange valg skyldes, at 71-årige Netanyahu i de seneste år ikke har kunnet mobilisere et stabilt flertal.

Deler vandene

Problemet er, at Benjamin Netanyahu deler vandene, fortæller Jotam Confino, der er journalist på den israelske avis Haaretz.

- Det er meget, meget svært for Netanyahu at få de gyldne 61 mandater, fordi han har en masse koalitionspartnere, som gerne vil arbejde sammen med ham, men han har også nogle naturlige samarbejdspartnere, som også er højreorienterede partier, som ikke vil arbejde sammen med ham.

- En masse af dem, som han tidligere har siddet i regering med, har vendt ham ryggen. De kræver nu, at han skal gå af, siger Jotam Confino til TV 2.

Situationen har ført til et politisk dødvande i Israel, der blandt andet betyder, at landet ikke har haft et nationalt budget under coronapandemien.

- Det er på tide med dramatiske forandringer her i Israel, siger Reuben Nevo, der stemmer på Netanyahus modstander Yair Lapid og hans Yesh Atid-parti.

En anden kandidat er Gideon Saar, som tilhører den politiske højrefløj. Han har tidligere været indenrigsminister for Netanyahus parti, Likud.

Roses for coronaindsats

Ét af de helt store temaer under valgkampen har netop været landets coronaindsats.

51,4 procent af israelerne er nu fuldt vaccineret ifølge Johns Hopkins University. Dermed er Israel dét land i verden, hvor den største procentdel af befolkningen er vaccineret.

Og det er selvfølgelig en præstation, som premierminister Netanyahu har spillet meget på under valgkampen.

- Jeg er meget glad for Benjamin Netanyahu, for han gør alt for os. Han redder os. Han reddede os fra Iran, og nu gør han det med corona, siger Edna Borut, som stemmer på Netanyahu.

Anklager om korruption

Mens Netanyahu høster roser for sin håndtering af pandemien, er der en anden sag, der kaster skygger over premierministeren.

Benjamin Netanyahu står anklaget i en verserende sag om korruption, svindel og bestikkelse - noget, han selv afviser.

Anklagerne har ført til ugentlige protester mod Netanyahu, hvor demonstranterne samles foran hans hjem for at kræve hans afgang.

Ifølge israelsk lov kan en premierminister godt blive siddende, selvom personen er anklaget i en straffesag. Først hvis Netanyahu kendes skyldig, vil han være tvunget til at trække sig.

Valgstederne åbner klokken 7 lokal tid og lukker klokken 22.

Med en ny langsigtet genåbningsplan på plads kan cafeer og restauranter så småt se frem til at åbne igen. Det vækker glæde i branchen, men der var også malurt i bægret.

Betingelsen, for at cafeer og restauranter må åbne for udeservering 21. april og indendørs servering 6. maj, er nemlig, at gæsterne fremviser et coronapas.

Og det er meget svært at forstå for Katia Østergaard, der er administrerende direktør i Horesta, brancheorganisation for hotel-, restaurant og turisterhvervet.

- At se udeservering åbne den 21. april betinget af en test, når vi i går (mandag, red.) fik åbnet for, at 50 kan løbe rundt udenfor og dyrke sport sammen uden test, giver meget lidt mening for mig, siger hun til TV 2.

Restaurantbesøg er ofte spontane

Coronapasset er en digital løsning, der skal dokumentere, at borgeren er færdigvaccineret, har haft covid-19 eller er testet negativ inden for 72 timer med enten en PCR-test i halsen eller en lyntest i næsen.

Det forventes, at der kan lanceres en app til coronapasset i slutningen af maj. Indtil da vil appen ’MinSundhed’ fungere som coronapas, og børn under 15 år er undtaget.

Det kommer også fysiske løsninger for personer, der ikke bruger digitale løsninger, fremgå det af aftaleteksten.

Men selvom der tilsyneladende er tænkt på det hele, bliver det ifølge Horesta en ”kæmpe udfordring”, at kunder skal vise en negativ test. For 60 procent af besøgene på restauranter er spontane, lyder det.

- Har vi overhovedet et testapparat klar, der kan kapere det antal gæster, som vi skal leve af?, spørger Katia Østergaard.

Hun understreger, at Horesta er glade for, at partierne har fremlagt en langsigtet plan, og at de har forlænget hjælpepakkerne til og med 30. juni.

Men det ærgrer, at der lægges ”endnu en restriktion ovenpå alle de andre restriktioner” på et tidspunkt, hvor branchen har hårdt brug for at tjene penge.

- Nu skal vi altså både testes eller have pas og sidde med afstand og opfylde krav om X antal kvadratmeter med videre. Og det vil selvfølgelig gå hårdt udover branchens indtjeningsmuligheder, siger Katia Østergaard.

Frygter, at kunder bliver væk

Hos SMVdanmark, der varetager de små og mellemstore virksomheders interesser, minder reaktionen på genåbningsplanen meget om den fra Horesta.

Administrerende direktør Jakob Brandt er glad for en langsigtet plan, glad for forlængelsen af hjælpepakkerne, og glad for, at de liberale serviceerhverv må åbne fra 6. april.

Men også han er kritisk overfor, at coronapasset bliver et adgangskrav til hans medlemmers forretninger.

Ifølge Jakob Brandt udnytter regeringen hans medlemmer til at få flere danskere testet, når erfaringer fra Bornholm viser, at testlysten ikke er så stor, som myndighederne kunne ønske.

- Vi bliver brugt som sukkeret, der skal få det sure til at glide ned. Det, synes jeg, er ærgerligt. For det, der bekymrer os, er, at en række danskere stadig ikke vil lade sig teste. Og så betyder det, at vi får mindre omsætning ude i de virksomhederne, som har så hårdt brug for, at vi får omsætningen tilbage, siger han til TV 2.

Han påpeger, at det kan blive en udfordring at leve op til testkravene, hvis man bor langt fra de store byer, hvor der er længere mellem teststederne. Og så kan han ikke forstå, at man ikke vælger en anden strategi med at smitteopspore de steder, hvor det giver mening.

- Frisører har jo navn og telefonnummer på alle kunder, og der er relativt få kunder i butikken hver dag. Det vil sige, at skulle der komme et smittetilfælde, så kan man meget hurtigt finde ud af, hvem der har været der, kontakte dem og lade dem gå i isolation, i stedet for at vi smører et testkrav ud over alle frisørernes kunder, siger Jakob Brandt.

Coronapasset var centralt, da Mette Frederiksen sent mandag aften præsenterede planen for genåbningen:

– Coronapasset er et meget, meget stærkt våben og en beskyttelse af fællesskabet og det enkelte individ, sagde hun.

Tysklands coronanedlukning bliver forlænget til 18. april for at dæmme op for en ny smittebølge.

Det melder Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, på et pressemøde natten til tirsdag efter længere forhandlinger med ministerpræsidenterne fra de 16 delstatsregeringer.

Den britiske variant, som er blevet dominerende i blandt andet Tyskland og Danmark, betyder ifølge kansleren, at Europas største økonomi nu står i en "ny pandemi".

- I bund og grund har vi en nyt virus. Det er meget mere dødeligt, meget mere smitsomt og smitsomt i længere tid, siger hun ifølge nyhedsbureauet AFP på pressemødet i Berlin.

Samtidig opfordrer hun tyskerne til at blive hjemme 1. til 5. april i dagene omkring påske, hvor særlige restriktioner indføres.

- Vi er i en meget alvorlig situation nu

Butikker skal holde lukket i løbet af perioden, bortset fra 3. april, hvor supermarkeder og dagligvarebutikker vil få lov at holde åbent. Gudstjenester skal afholdes online.

Ikke mere end fem mennesker fra to husholdninger må mødes, skriver mediet Deutsche Welle.

Merkel skubbede i forhandlingerne med ministerpræsidenterne på for, at Tyskland igen skulle indføre mere strenge restriktioner.

Kansleren og delstatslederne blev ellers tidligere denne måned enige om en gradvis genåbning af en række områder i samfundet.

Men efter markante smittestigninger må Tyskland nu slå i bakgear.

- Vi er i en meget alvorlig situation nu, siger Merkel og kalder det ifølge nyhedsbureauet Reuters et kapløb mod tiden at få vaccineret alle, mens de nye coronavarianter spreder sig.

Britisk mutation giver 2,6 større risiko for indlæggelse

Ifølge Robert Koch-instituttet, der følger smitteudviklingen i landet, har der i løbet af en uge været 107 smittetilfælde per 100.000 indbyggere, skriver Reuters.

Det er over den grænse på 100 nye tilfælde per 100.000 indbyggere, hvor det med tiden bliver et problem i forhold til kapaciteten på intensivafdelingerne.

- Vi lever nu i den mest farlige fase af pandemien, siger Bayerns ministerpræsident, Markus Söder, ifølge Reuters.

Tirsdag skrev norske NRK om et studie, der viste 2,6 gange større risiko for, at man skal indlægges, hvis man bliver smittet med den britiske coronavariant frem for det oprindelige virus.

Der er bred enighed om, at varianten er mere smitsom end den oprindelige variant af coronavirus.

Større arrangementer inden for kultur og idræt må fortsat vente på en genåbning.

Som en del af den nye genåbningsplan nedsætter aftalepartierne en "hurtigtarbejdende" ekspertgruppe, der i midten af april skal komme med anbefalinger til, hvordan større arrangementer kan afholdes forsvarligt.

Det fremgår af aftaleteksten for genåbningsplanen.

- Aftalepartierne har et fælles ønske om, at de arrangementer, der samler os – kulturen, idrætten, med mere – fremover vil kunne gennemføres i takt med, at flere bliver vaccineret – herunder med brug af coronapas, lyder det.

Anbefalingerne skal "indtænkes" i den gradvise genåbning, når de kommer. Hvordan de indtænkes, skal der være politiske forhandlinger om.

Forsamlingsforbud udfases

Desuden vil regeringen ligeledes i midten af april fremlægge en plan for udfasningen af forsamlingsforbuddet.

Det sker på baggrund af Epidemikommissionens faglige rådgivning.

Udfasningen af forsamlingsforbuddet skal også indtænkes i den gradvise genåbning.

Ud over anbefalinger til større arrangementer skal ekspertgruppen også kigge på den såkaldte superligaordning.

Den tillod sidste sommer, at fodboldklubber i landets bedste række kunne dele deres stadioner op i afsnit á 500 tilskuere. Alle afsnit skulle have egen indgang, egne toiletter og egne salgsboder.

Siden januar er der dog ikke blevet afholdt sportsbegivenheder med tilskuere i Danmark.

Indendørs idræt åbner i april

Dele af idrætten er dog en del af den kommende fastlagte genåbning.

Som udgangspunkt åbnes der for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år 21. april.

6. maj åbnes der som udgangspunkt op for indendørs idræt for voksne over 18 år.

Hvilke konkrete sportsgrene skal der dog forhandles om blandt partierne.

Resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter genåbnes efter planen 21. maj.

Storcentre kan se frem til at åbne igen en uge efter påske.

Det siger De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på et pressemøde om en ny genåbningsaftale sent mandag aften.

- Det er godt, at vi får åbnet. Det er godt for børnene og for erhvervslivet.

- Danmark kigger nu ind i en åbning, hvor andre kigger ind i en nedlukning ude i Europa, siger Søren Pape Poulsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) uddyber, at det er "mindre indkøbscentre", som er inkluderet i genåbning fra omkring 13. april.

Det gælder indkøbscentre, stormagasiner og arkader, som har et areal på 15.000 kvadratmeter eller derunder.

De store indkøbscentre og stormagasiner må vente til 21. april for at genåbne. Det fremgår af aftalen.

Når de mindre centre får lov til at genåbne, bliver det med et areal- og mundbindskrav. Derudover kommer der til at være retningslinjer for afstand og hygiejne.

Muséer åbner 21. april

Der vil også fortsat blive set på, om der skal gælde særlige regler for kommuner med høj smitte. Det er op til Epidemikommissionen at vurdere, hvilke kommuner det i så fald vil gælde. Det er altså ikke skrevet ind i mandagens aftale.

De tiltag og restriktioner, der ikke lempes 13. april, forlænges til og med den 20. april.

Fra 21. april vil der - ud over de store indkøbscentre - blive åbnet for udendørsservering på restauranter og caféer samt museer, kunsthaller og biblioteker. Her vil et nyt coronapas blive taget i brug.

Også dele af den indendørs idræt vil kunne åbne fra denne dato.

Derfra regner partierne med, at yderligere genåbning sker med 14 dages intervaller i forskellige faser.

Undervejs vil det også løbende blive vurderet, om der kan ske yderligere åbning i den offentlige sektor, og det vil i så fald blive tilpasset.

Det samme gælder i den kollektive transport, hvor regeringen vil tilpasse restriktionerne, så de passer til den øvrige genåbning.

Det er et bredt flertal i Folketinget, der er blevet enig om en langsigtet aftale om genåbning af Danmark. Kun Nye Borgerlige står uden for aftalen. De forlod forhandlingerne mandag eftermiddag.

Sent mandag aften præsenterede et bredt flertal i Folketinget en ny, langsigtet genåbningsplan for Danmark.

En central del af aftalen betyder, at danskerne skal vænne sig til at bruge et coronapas resten af 2021.

Partierne bag aftalen vil gøre brug af et coronapas, der skal bidrage til epidemikontrollen, som skal gøre det muligt at genåbne både kultur- og erhvervstilbud.

– Coronapasset er et meget, meget stærkt våben og en beskyttelse af fællesskabet og det enkelte individ, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Coronapasset skal vise, om borgeren er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ inden for 72 timer (både PCR- og antigentest).

Børn under 15 år vil være undtaget.

Coronapas aktivt i slutningen af marts

Inden april vil appen 'MinSundhed' fungere som et funktionelt, men simpelt coronapas, fremgår det af aftaleteksten, der er offentliggjort på Statsministeriets hjemmeside.

I slutningen af maj forventes det, at en mere avanceret og brugervenlig app vil blive lanceret.

Personer, der ikke anvender "digitale løsninger", skal ifølge aftalen have let og ubureaukratisk adgang til at dokumentere eventuel vaccination, eksempelvis ved at coronapasset bliver sendt via post.

På samme måde bliver det muligt at fremvise et fysisk dokumentation på en negativ test.

Solnedgangsklausul

Coronapas har solnedgangsklausul og skal diskuteres månedligt.

Statsministeren uddyber, at der har været lange diskussioner om coronapasset mellem partilederne.

Det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, som er enige om rammerne for genåbningen.

Med få undtagelser skal det danske samfund åbnes helt, når alle over 50 år er vaccineret.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S), efter at et bredt flertal blandt Folketingets partier mandag aften indgik en aftale om en langsigtet genåbningsplan.

- Vi er enige om, at der er et meget, meget vigtigt fikspunkt, når alle over 50 år er vaccineret. Det hviler dog på nogle forudsætninger om, at vi kan holde smitten nede, og at vi bruger coronapas, siger Mette Frederiksen.

Dermed kan danskerne med mandagens aftale nu se en ende på hovedparten af de restriktioner, der har præget hverdagen de seneste måneder.

Risiko for dødsfald vil falde markant

I aftalen står der konkret, at fikspunktet indtræder, "når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik".

Det vil ifølge aftaleteksten være en "milepæl" i epidemihåndteringen i Danmark:

- Risikoen for dødsfald og overbelastningen af sundhedsvæsenet som følge af corona vil falde meget markant, og samfundet kan genåbnes. Dog vil der forventelig stadig gælde restriktioner i forhold til arrangementer med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv, rejserestriktioner samt generelle smitteforebyggende tiltag, står der i aftalen.

Pape: - Danmark åbent i maj

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, fremhæver, at aftalen dermed vil betyde, at Danmark i vidt omfang er åbent igen i maj måned:

- Danmark kigger nu ind i en åbning, hvor andre ude i Europa kigger ind i en nedlukning, siger Søren Pape Poulsen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, glæder sig over, at der nu bliver sat datoer på de vigtige dele af genåbningen:

- Vi fortjener et perspektiv på, hvornår det bliver min tur. Vi fortjener en plan for, at når alle over 50 år er vaccineret, hvad betyder det så for os?

- Vi havde gerne set en hurtigere genåbning. Men det er vigtigt, at vi nu får et perspektiv på, hvad vi kan vente os, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Enhedslisten: - Aftale giver tryghed og håb

Hvis hovedparten af restriktionerne skal falde bort i maj, kræver det dog, at vaccinerne bliver leveret i det forventede tempo.

Samtidig skal smittetallene udvikle sig som forventet, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

Enhedslisten har været det parti, der har været mest tilbageholdende i forhold til at åbne. Men det er lykkedes at finde den rigtige balance, mener Mai Villadsen:

- Aftalen giver borgerne i Danmark tryghed og håb. Tryghed, fordi vi stadig følger myndighedernes anbefalinger. Og håb, fordi man nu kan se, hvornår de forskellige områder åbner, siger Mai Villadsen.

Aftalen om en genåbning af Danmark viser, hvornår hvilke brancher kan genåbne. Det vil i udgangspunktet foregå i intervaller på 14 dage.

Her følger en oversigt:

6. april

Ud over den gældende åbning i grundskolen åbnes for, at 5.-8. klasse kan vende tilbage med 50 procent fysisk fremmøde. Det vil sige hver anden uge.

På ungdoms- og voksenuddannelser kan eleverne vende tilbage med 50 procent fysisk fremmøde.

På de videregående uddannelser kan afgangsstuderende på uddannelser med mange praksiselementer vende tilbage med 50 procent fysisk fremmøde.

Alle øvrige studerende på de videregående uddannelser kan vende tilbage med 20 procent fysisk fremmøde. Uddannelsesinstitutionerne forudsættes i den forbindelse særligt at prioritere de studerende på første år.

Når vaccinationen af de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er gennemført, er det udgangspunktet, at skoler og uddannelser kan genåbne fuldt ud.

Aftalepartierne er desuden enige om, at de liberale serviceerhverv kan genåbne 6. april 2021.

13. april

Partierne er enige om, at almindelig handel i indkøbscentre, stormagasiner, arkader med et areal på 15.000 kvadratmeter eller derunder kan genåbne 13. april 2021.

Indkøbscentre, stormagasiner og arkader i kommuner med særlig høj incidenstal er undtaget. Deres eventuelle genåbning vil blive vurderet af Epidemikommissionen.

21. april

De store indkøbscentre og stormagasiner på over 15.000 kvadratmeter for almindelig handel kan åbne.

Desuden åbnes – med coronapas – udendørsservering på restauranter og cafeer, museer, kunsthaller samt biblioteker.

Uden coronapas åbnes for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år.

Hvilke konkrete sportsgrene, der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag, der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.

6. maj

Med coronapas åbnes for indendørs servering på restauranter og cafeer, konferencer, spillesteder, teatre, og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter.

Desuden åbnes med coronapas for indendørs idræt for voksne over 18 år.

Hvilke konkrete sportsgrene, der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag, der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.

21. maj

I sidste omgang åbnes med coronapas resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser.

Desuden åbnes indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo, legelande, daghøjskoler og aftenskoler.

Mulighed for hurtig lokal nedlukning

Aftalepartierne er enige om, at hjælpepakkerne forlænges i lyset af den gradvise genåbning i de kommende måneder, så de gælder til og med 30. juni 2021.

Der vil i alle faserne fortsat gælde relevante smitteforbyggende tiltag: Eksempelvis begrænset åbningstid, kvadratmeterkrav, krav og anbefalinger om bruge af mundbind, begrænsning af samlet antal publikummer, siddende publikum, og der vil gælde retningslinjer vedrørende afstand, hygiejne med videre.

Udgangspunktet er landsdækkende genåbninger. Når det ikke er muligt på grund af høj incidens eller smitteudbrud, skal Epidemikommissionen og myndighederne i indstillinger overveje fleksible modeller, herunder regionale og lokale modeller.

Ved lokale udbrud skal myndighederne iværksætte tiltag og restriktioner, der både sikrer en øjeblikkelig håndtering af det konkrete udbrud, men samtidig også den nødvendige aktivitetsnedgang i det berørte område sådan, at smitten bringes under kontrol.

Der kan være tale om nedlukninger og udskydelse i forhold til genåbningsplanen på både institutions-, lokalt-, kommune-, landsdels-, eller regionsniveau.

Statsminister Mette Frederiksen (S) oplyser, at liberale erhverv som frisører åbner igen 6. april i ny genåbningsaftale.

- Herefter vil vi åbne med 14 dages interval, siger hun.

Meldingen kommer efter, at alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige har landet en aftale om en langsigtet genåbningsplan mandag aften.

For at kunne komme til frisøren eller tatovøren kræver det dog et coronapas, der viser enten en negativ coronatest inden for 72 timer, at man er vaccineret eller kan påvise, at man tidligere har været smittet med coronavirus. Børn under 15 år er dog undtaget.

Desuden vil der fortsat være krav om mundbind eller visir.

Coronapas tages i brug fra slutningen af marts

Fra slutningen af marts vil appen "MinSundhed" fungere som et simpelt coronapas, indtil "en mere avanceret og brugervenlig app bliver lanceret", lyder det i aftaleteksten.

Det mere avancerede coronapas forventes klar i slutningen af maj.

I aftalen er der dog tilføjet en såkaldt "solnedgangsklausul" på anvendelsen af coronapasset inden for Danmarks grænser.

Det betyder, at aftalepartierne til august skal aftale, "hvilke konsekvenser det skal have for coronapasset, at alle borgere, der ønsker det, er færdigvaccinerede".

Allerede i maj og juni skal partierne "drøfte erfaringerne med anvendelsen af coronapas og tage stilling til dets forsatte omfang og brug", lyder det videre i aftaleteksten.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, fortæller på pressemødet, at han havde ønsket et mindre omfattende coronapas.

- Vi har med et coronapas at gøre, som vi havde ønsket var mindre omfattende. Men det er vigtigt at understrege, at den nuværende model åbner for muligheder, der ellers ikke ville være mulige, siger han

Også storcentre med et areal under 15.000 kvadratmeter kan genåbne igen 13. april.

DI vil have kompensationsordningerne til at fortsætte

Dansk Industri (DI) glæder sig over genåbningsaftalen.

- Det er på høje tid, at liberale erhverv og storcentre kan åbne efter påske, efter vi har set en succesfuld åbning af detailhandlen, hvor danskerne igen har vist, at de tager ansvar for en sikker genåbning, siger DI's administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen til TV 2.

Han tilføjer, at det er vigtigt, at lønkompensationsordningerne fortsætter så længe, der er restriktioner.

- Det er afgørende, at vi ikke taber virksomheder på gulvet lige før målstregen. Derfor skal de generelle ordninger løbe ind til den fulde genåbning, understreger direktøren.

Den seneste aftale om lønkompensation gør det muligt for selvstændige at få udbetalt minimum 30.000 kroner om måneden, hvis omsætningen er faldet med mindst 30 procent som følge af nedlukningen.