Alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige har landet en aftale om en langsigtet genåbningsplan for Danmark.

Det meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) ved et pressemøde i Landstingssalen sent mandag aften.

- Vi kommer til at gå forsigtigt til værks. Vi kan åbne mere nu i Danmark, og det er det modsatte af, hvad man oplever i flere andre lande, hvor tredje bølge af corona er en realitet, sagde statsministeren og tilføjede:

- Med få undtagelser skal det danske samfund åbnes, når alle over 50 år er vaccineret. Efter påske kommer alle børn og unge tilbage i skole eller uddannelse i et eller andet omfang, og de liberale erhverv kan åbne.

Coronapas fra slutningen af marts

Liberale erhverv som frisører åbner igen 6. april med krav om negativ coronatest.

Der indføres et krav om et coronapas, der viser, om man er vaccineret eller har en negativ coronatest. Børn er undtaget kravet om at vise coronapas.

Fra slutningen af marts vil appen 'MinSundhed' fungere som et funktionelt, men simpelt coronapas. Ved udgangen af maj forventes en mere avanceret og brugervenlig app at blive lanceret.

Herefter vil samfundet åbnes med 14 dages interval, forklarede Mette Frederiksen på pressemødet.

Tilfredse partiledere

Det var generelt ni tilfredse partiledere, der mødte pressen efterfølgende.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen hæftede sig ved, at det bliver lettere at forudse, hvornår hvilke dele af samfundet åbner.

- Vi har nu lavet en aftale om en langsigtet genåbning af Danmark. For det fortjener vi alle sammen. Vi fortjener et perspektiv på, hvornår det egentlig "bliver min tur".

- De små erhvervsdrivende kan se frem til atter at få gang i forretningen. Børn og unge og selvstændige lider altså voldsomt under den her nedlukning, og vi har ønsket at gøre en ende på lidelser, og det er nu lykkes, siger han.

Søren Pape Poulsen fra de konservative mener, at der er blevet tændt et lys i mørket, når man nu kan sige, at det meste af Danmark er åbent om to måneder.

- Jeg vælger at være rigtig glad. Er alt gået, som vi kunne have ønsket os? Nej. Men jeg synes, det er en rigtig god aftale.

- Vi kigger ind i en åbning i Danmark, mens rigtig mange kigger ind i en nedlukning rundt om i Europa, siger han.

De radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, er tilfreds med, at det er lykkedes partierne at lande en bred aftale.

- Vi er glade for, at der lavet en langsigtet strategi for 2021. Den skal sørge for, at vi undgår en tredje bølge. Det er målet, og det er ambitionen. Det skal vi sørge for kommer til at ske, siger hun.

Hvad skal åbne efter påske 6. april?

Det spørgsmål diskuterer partilederne i disse timer på Christiansborg.

Spørgsmålet diskuteres på baggrund af beregninger, der er bestilt af regeringen og foretaget af en ekspertgruppe for matematisk modellering ledet af SSI.

TV 2 er i besiddelse af beregningerne, og de viser, at der er regnet på tre scenarier, der i varierende grad lemper de nuværende restriktioner, men ekspertgruppen har hverken regnet på en effekt af genåbning af restauranter eller storcentre.

Til gengæld kan skoler, videregående uddannelser og liberale erhverv som frisører øjne en mulighed for at genåbne, skulle politikerne følge et af de tre scenarier.

I de tre scenarier opfordes alle over 12 år til test to gange ugentligt i grundskolen, mens der er krav om to test ugentligt på ungdoms- og voksenuddannelser. Det er lagt til grund for, at de liberale erhverv kan åbne op, at kunderne fremviser dokumentation for negativ covid-19-test, der er højst 72 timer gammel.

Ved scenarierne, hvor 20 procent af de studerende kan fremmøde, vil de resterende 80 procent modtage fjernundervisning. Ved 50 procent fremmøde vil de studerende møde op hver anden uge.

Epidemi topper i første halvdel af maj

SSI har i et tidligere notat redegjort for, at sæsoneffekten kan reducere smittespredningen i Danmark med op til 30 procent i midten af maj i forhold til midten af marts, hvis temperaturen i Danmark følger klimanormalen.

I SSI's beregninger har man valgt kun at tage scenarier med 50 og 75 procent af de beregnede sæsoneffekter med.

Ifølge notatet vil epidemien toppe i første halvdel af maj.

Antallet af nyindlæggelser for 10. maj fremgår af notatet for de tre scenarier under forskellige antagelser af sæsoneffekt og adfærd.

I scenarie 1 estimeres det, at der vil være omkring 163 daglige nyindlæggelser med en 75 procent sæsoneffekt og stabil adfærd, og 254 nyindlæggelser, hvis sæsoneffekten kun er på 50 procent.

I det absolutte worst case-scenarie, vil der være 454 daglige nyindlæggelser og 11.488 daglige nysmittede i første scenarie. Det vil ske med en sæsoneffekt på 50 procent, og et kontakttal, der er fem procentpoint højere end forventet.

Scenarie 2 medfører omkring 109 daglige nyindlæggelser 10. maj, hvis der er en sæsoneffekt på 75 procent og en stabil adfærd.

Scenarie 3 medfører 89 daglige nyindlæggelser ved en sæsoneffekt på 75 procent, hvis adfærden er stabil. Toppunkterne på epidemikurverne strækker sig over en periode på 1-2 uger.

For at sætte tallene på antallet af nyindlæggelser i perspektiv, har sundhedsvæsenet i forbindelse med anden covid-19 bølge i en tre-ugers periode fra d. 15. december 2020 til d. 4. januar 2021 håndteret et gennemsnitligt dagligt antal nyindlæggelser på ca. 147.

Ekspertgruppen understreger, at beregningerne er forbundet med høj usikkerhed.

Tusindvis af personer har i løbet af weekenden været på besøg ved en islandsk vulkan, der fredag aften gik i udbrud.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har været til stede ved udbruddet.

De modigste af gæsterne har ifølge AFP grillet skumfiduser og pølser over det sydende lava, der mandag fortsat sprutter op fra vulkanen.

Vulkanen ligger cirka 40 kilometer fra hovedstaden Reykjavik nær bjerget Fagradalsfjall og kan besøges via halvanden times gang fra nærmeste vej.

- Det er fuldstændig utroligt, siger 21-årige Ulvar Kari Johansson.

- Det lugter ret grimt. For mig er det mest overraskende de orange farver. De er meget dybere, end hvad man kunne forvente, siger han.

Omkring 300.000 kubikmeter lava er ifølge eksperter flydt ud fra vulkanen.

- For mig er det varmen, der er det mest overraskende. Da vi nærmede os den flydende lava, steg temperaturen med 10 til 15 grader, og vores ansigter rødmede, siger Emilie Saint-Mleux, en fransk udvekslingsstuderende.

Afspærret for gasudslip

Adgang til vulkanen var indledningsvist spærret. Lørdag eftermiddag åbnede myndighederne dog for besøgende under strenge retningslinjer.

- Vi er her bare for at holde øje med folk og for at sikre, at alt er fint. Og så beder vi folk om ikke at komme alt for tæt på lavaen, siger Atli Gunnarsson, en 45-årig politibetjent, mens han holder en gasmaske i hånden.

Gasserne fra vulkanen har tidligt mandag fået myndighederne til igen at lukke adgangen for nysgerrige vulkanturister.

Island har trods coronapandemien for nylig åbnet sine grænser for turister fra hele verden. Man må komme ind i landet, hvis man kan bevise, at man er blevet vaccineret mod coronavirus eller har været smittet.

Partilederne er fortsat samlet på Christiansborg, hvor de forhandler på livet løs om, hvordan og i hvilket tempo, Danmark skal genåbne.

Læs her, hvad TV 2's politiske redaktør mener, vi kan forvente os af en genåbningsplan, som formodentlig ligger klar senest tirsdag.

Mens vi venter på, hvornår vi kan komme til frisør, fodbold og på frokostrestaurant er her fem af mandagens nyheder - velkommen til dagens overblik.

EU-lande er enige om sanktioner mod Kina

Vi starter med noget af en sjældenhed.

EU's medlemslande er enige om at sanktionere Kina for brud for menneskerettighederne over for det muslimske mindretal uighurerne i regionen Xinjiang.

Det er de første nye sanktioner fra EU mod Kina i over 30 år.

Denne gang er sanktionerne rettet mod fire personer, man mener, er de ansvarlige for undertrykkelsen af uighurerne.

Sanktionerne betyder, at de pågældende ikke kan rejse ind i EU, og det bliver forbudt at stille midler til rådighed for dem.

Ifølge menneskerettighedsorganisationer har Kina sendt op imod en million uighurer i genopdragelseslejre.

Fodboldlandsholdet har fået ny trøje

Og til sportens verden. Her bliver de danske fodboldherrer klædt behørigt på, når landsholdet tager hul på EM på hjemmebane til sommer.

Mandag blev den nye landsholdstrøje lanceret af Dansk Boldspil-Union og Hummel. En trøje, der har klare referencer til Danmarks første slutrunde i nyere tid: EM i Frankrig i 1984.

Derudover er designet på trøjen præget af en lydbølge, der er skabt af de 34.610 tilskuere, der overværede Danmarks kamp mod Irland i Parken i København 7. juni 2019. Til den kamp blev Parken nemlig omdannet til et lydstudie, der optog afsyngningen af Danmarks nationalmelodi. Og den optagelse blev senere omdannet til en grafisk lydbølge, som nu er broderet ind i trøjen.

SSI anbefaler ny vaccineteknik efter sjældne blodpropper

Statens Serum Institut anbefaler en ny måde at give vacciner på.

Det sker efter indberetninger om sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper fra personer, der har modtaget AstraZeneca-vaccinen. En vaccine, hvis brug Danmark siden har sat på pause.

Det nye er, at SSI opfordrer til, at man aspirerer inden injektion med coronavacciner. Det vil sige, at stemplet på vaccinen under vaccinationen trækkes let tilbage. Hvis der kommer blod op i stemplet på kanylen, kan det betyde, at nålens hoved har ramt ned i et blodkar i stedet for i en muskel.

Sædvanligvis behøver man ellers ikke at aspirere før injektion af en vaccine, skriver Statens Serum Institut.

Myndigheden understreger, at man fortsat ikke kan konkludere, at der er en sammenhæng mellem de sjældne tilfælde af blodpropper og måden, vaccinen hidtil er blevet givet på.

Landsretten løslader tre mænd, der er sigtet for trusler mod statsministeren

Østre Landsret har mandag valgt at løslade tre mænd, der er sigtet for trusler i en sag om en dukke af statsminister Mette Frederiksen (S), der var sat op i en lygtepæl ved en demonstration.

Mændene har siddet varetægtsfængslet siden 24. og 25. januar, og landsretten har ved løsladelsen blandt andet lagt vægt på den otte uger lange fængsling.

Allerede fredag vurderede en dommer i Retten på Frederiksberg, at mændene skulle løslades.

Men senioranklager Søren Harbo valgte at kære afgørelsen til Østre Landsret, og dermed skulle spørgsmålet afgøres af landsretten, før mændene kunne løslades.

Danskerne køber mest slik i verden - 6,6 kilo om året

Vi slutter med en historie af de mere kuriøse, for vi danskere elsker slik som Marabou, Haribo, Toms og Malaco.

Faktisk køber vi danskere i gennemsnit 6,6 kilo slik om året. Dermed indtager Danmark den globale førsteplads for slikindkøb.

Vi køber cirka dobbelt så meget slik, som de gør i eksempelvis England og USA.

Derudover køber vi i gennemsnit 5,7 kilo chokolade årligt. Det vil sige, at danskerne i gennemsnit køber 12,3 kilo slik og chokolade om året.

Og når indkøb af kager, is, desserter og snackbarer ryger med i regnskabet, løber det op i gennemsnitligt 35 kilo søde sager i indkøbskurven per dansker hvert år. Det svarer til næsten 100 gram søde sager hver dag året rundt.

Om vi har også har verdensrekorden for tandlægebesøg, melder historien ikke noget om.

***

Det var alt fra dagens overblik, der sædvanen tro er tilbage igen i morgen. Er du ikke mæt af historier kan du her læse, hvorfor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke længere kan rejse ind i Kina.

God mandag aften.

Når partilederne i øjeblikket forhandler om, hvordan Danmark over de kommende uger og måneder skal genåbne, har deres valg en meget direkte effekt på økonomien.

Så snart restriktionerne fjernes, står en stor del af danskerne nemlig klar til at svinge dankortet mere end de plejer og dermed sende flere penge ud samfundet. Det viser en rundspørge, Voxmeter har foretaget for Arbejdernes Landsbank.

- Danskernes forbrug kommer til at være som køer, der kommer på græs, når restriktionerne bliver ophævet. Vi kommer ikke til at se et permanent løft i forbruget, men der vil være en ketchupeffekt, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Han fremhæver, at problemet ikke er danskerne lyst til at bruge penge – men derimod deres mulighed for det.

Med respekt for pandemien

På mange måder kører den danske økonomi med nedsat fart.

I mere end tre måneder har restriktioner sat begrænsninger for, hvor danskerne kan spise, hvor de kan handle, og hvad de kan lave. For en måned siden opgjorde Danmarks Statistik den samlede økonomi til at være skrumpet med 3,3 procent i 2020, når man målte på bruttonationalprodukt, bnp.

Det er det største fald siden finanskrisens værste år.

I sidste uge omtalte blandt andre mediet Finans et nyt dokument fra Finansministeriet, hvor det blev anslået, at de aktuelle restriktioner skærer omtrent ti milliarder kroner af Danmarks bnp hver måned. Særligt i forhold til restauranter, caféer og i detailhandlen – navnlig storcentre – går den danske økonomi glip af et milliardbeløb hver måned, viste opgørelsen.

Derfor kan det virke besnærende at lade danskernes forbrugslyst kickstarte den skrantende økonomi ved at fjerne en masse restriktioner hurtigst muligt. Men det advarer Jeppe Juul Borre mod.

Selv hvis man kun tager hensyn til økonomien i forbindelse med genåbningen, kan det simpelthen komme til at gå for stærkt, mener cheføkonomen.

- Ud fra tallene her kan man fristes til at tro, at vi bare skal åbne alt, for så sætter danskerne gang i forbruget. Men det vil være risikabelt, for man risikerer nye smitteudbrud, der kan føre til en ny nedlukning. Derfor er det ikke nødvendigvis bare den rette beslutning at åbne op for det hele med det samme, siger Jeppe Juul Borre.

Han forventer, at den forbrugsmæssige ketchupeffekt kommer uanset om restriktionerne bliver fjernet lige om lidt eller først om to måneder. I princippet vil det være bedst at få hjulene til at køre på fuld kraft hurtigst muligt, men prisen for en potentiel ny nedlukning kan vise sig at være større end fordelene:

- Der er et økonomisk boost og en gevinst forbundet med genåbningen, men det skal ske med respekt for den pandemi, vi befinder os i. Man er nødt til at have øje for de risici, der er, og man er nødt til at holde balancen, så man ikke får åbnet for hurtigt op.

Den perfekte storm

Rundspørgen fra Voxmeter viser, at omtrent 40 procent af danskerne forventer at bruge flere penge på ting som forlystelsesparker, biografer samt restaurant- og cafébesøg, når restriktionerne fjernes.

Men kun for meget få vil der være tale om et varigt løft i forbruget.

Alligevel skal man ikke undervurdere, hvor vigtigt det er, hvis danskernes forbruger stiger på bagkant af coronakrisen. Blandt økonomer er en ofte genbrugt sætning, at den danske økonomi består af to store motorer:

Eksporten er den ene. Danskernes forbrug er den anden.

I en tid, hvor eksporten er under pres, stiger betydningen af danskernes forbrug. Jeppe Juul Borre understreger, at danskerne ikke kun har et ophobet behov for at spise ude, se flm i biografen og besøge forlystelsesparker – mange har rent faktisk også en privatøkonomi, der kan bakke de ønsker op.

For mens coronakrisen har kostet arbejdet for nogle og medført en konkurs for andre, er store dele af befolkningen bedre stillet økonomisk i dag, end de var for et år siden. Årsagerne er blandt andet et lavere forbrug, som følge af restriktionerne, men også udbetalingen af de indefrosne feriepenge sidste efterår.

Over de kommende uger er der desuden udsigt til endnu en økonomisk saltvandsindsprøjtning, når det bliver muligt at bestille de sidste to ugers indefrosne feriepenge samtidig med, at der bliver udbetalt et milliardbeløb i overskydende skat.

Jeppe Juul Borre, det kan jo lyde som opskriften på den perfekt forbrugsstorm. Er der risiko for, at økonomien overopheder?

- Nej, det frygter jeg ikke, for vi er stadigvæk nogle skridt bagud. Nogle brancher er mere varme og har mere travlt end de plejer, men det her kommer til at have allerstørst betydning der, hvor økonomien er mest kold i øjeblikket.

Personer i særligt øget risiko for at blive alvorligt syge eller dø med COVID-19, den såkaldte gruppe 5, er højt prioriteret i vaccinationsprogrammet.

Men selvom den gruppe borgere umiddelbart har stort incitament til at beskytte sig mod sygdommen, har omkring 35.000 af dem, som er blevet inviteret til at få vaccinen, endnu ikke booket tid. Det oplyser Statens Serum Institut, SSI, til TV2 ØSTJYLLAND.

Derfor sender SSI nu en påmindelse ud i e-boks til de pågældende personer.

- For at være på den sikre side, så vil alle i gruppe 5, der endnu ikke har booket en tid eller påbegyndt vaccination, få et brev fra os - senest i løbet af næste uge, siger Anne-Marie Vangsted, der er direktør for Testcenter Danmark under Statens Serum Institut, i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND.

Mulig teknisk fejl

Region Midtjylland har i weekenden meddelt, at 9600 borgere i gruppe 5 af ukendte årsager endnu ikke er blevet vaccineret.

- Det får os til at tro, at der må være sket en teknisk fejl, for ellers ville 9600 borgere ikke stå tilbage uden en booket tid, sagde koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, lørdag til TV2 ØSTJYLLAND.

Statens Serum Institut har dog ikke kendskab til, at en sådan fejl skulle være skyld i, at der på landsplan er 35.000 borgere i gruppe 5, som mangler at bestille tid til vaccination.

- Statens Serum Institut har ikke viden om, at der er personer i gruppe 5, der ikke har fået en invitation til vaccine, siger Anne-Marie Vangsted.

Ud af 190.000 personer, der har fået første vaccinedosis for mere end 40 dage siden, er 112 personer testet positive for coronavirus.

Det viser en ny statusrapport over vaccination fra Sundhedsstyrelsen.

Lægger man de tal sammen med personer i Danmark, der også har fået andet stik, er i alt 3669 ud af 595.943 personer blevet smittet med covid-19 efterfølgende.

Det svarer til 0,6 procent af de vaccinerede.

Tallene skal dog ses som en opgørelse over den foreløbige udvikling og ikke som en konklusion på vaccinernes effekt, hedder det i rapporten.

Størstedelen smitten inden for 26 dage

Langt de fleste er blevet smittet i den første periode efter den første vaccination.

- 91 procent af tilfældene har været inden for de 26 første dage efter første stik, hvor immunitetsgraden er lavere, lyder det i rapporten.

Rapporten viser ligeledes, at coronasmitten blandt sundhedspersonale nu er under landsgennemsnittet.

Også blandt personer over 85 år og personer på plejehjem, er smitten faldet markant. I uge 10 blev kun én plejehjemsbeboer testet positiv med coronavirus.

- Vi kan selvfølgelig ikke med sikkerhed sige, at det skyldes vaccinerne, eller om det er en effekt af de smitteforebyggende restriktioner. Men ikke desto mindre kan vi se, at smitten falder i de grupper, der er vaccinerede mod covid-19, siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Antallet af indlagte over 80 år falder

Aldersfordelingen på indlagte med coronavirus har også ændret sig. Andelen af indlagte patienter over 80 år er faldet fra 28 procent til 12 procent på to måneder.

Men selv om man er færdigvaccineret, kan det stadig føre til alvorlige sygdomsforløb.

- Blandt de personer, der er færdigvaccineret, er der meget få indrapporterede smittetilfælde, der har krævet intensivbehandling på sygehusene, skriver Sundhedsstyrelsen.

- Der er samtidig meget foreløbige indikationer på at de indlæggelser, der har været blandt vaccinerede patienter, har kortere forløbstid, hvilket kan indikere et mildere forløb, lyder det videre i rapporten.

Tyskland er indstillet på at forlænge og stramme en delvis nedlukning af samfundet ind i april, da smitten stiger i landet.

Det viser et udkast til et dokument før et vigtigt strategimøde mandag.

Europas største økonomi var ellers ved at indstille sig på flere lempelser af coronarestriktionerne, efter at skoler blev genåbnet sidst i februar efterfulgt af frisører og visse butikker i marts.

Men dagsordenen for et møde mandag mellem forbundskansler Angela Merkel og ministerpræsidenterne fra de 16 delstatsregeringer er blevet ændret dramatisk.

Nu er der lagt op til, at lempelser, som ville medføre åbne restauranter, kulturcentre og fritidsaktiviteter, udsættes. I stedet indføres nye skærpede restriktioner visse steder.

Nået ny trist milepæl

Angela Merkel vil både stramme restriktioner og forlænge den delvise nationale nedlukning indtil midten af april, fremgår det af et forslag, som nyhedsbureauet AFP har fået indsigt i.

Årsagen er et smitteudbrud, som menes at være knyttet til muterede coronavarianter, skriver nyhedsbureauet dpa.

De gældende restriktioner varer indtil slutningen af marts, men sundhedsmyndighederne advarer mod at lempe restriktionerne for tidligt.

Søndag nåede Tyskland en ny milepæl i coronapandemien, da det estimerede antal smittede overskred 100 per 100.000 indbyggere ifølge tal fra Robert Koch Instituttet for infektionssygdomme.

Knap 2,7 millioner mennesker er blevet bekræftet smittede med coronavirus siden pandemiens begyndelse i Tyskland, og der er registreret 74.664 virusrelaterede dødsfald.

Statens Serum Institut (SSI) anbefaler nu på sin hjemmeside en bestemt teknik til at vaccinere mod coronavirus, som det ikke tidligere har anbefalet.

Det skriver Dansk Sygeplejeråd og Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Sædvanligvis behøver man ikke at aspirere før injektion af en vaccine, skriver SSI i sin nye anbefaling, der er opdateret 18. marts. Men ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler SSI nu at aspirere inden injektion med coronavacciner.

Det vil sige, at stemplet på vaccinen under vaccinationen trækkes let tilbage. Hvis der kommer blod op i stemplet på kanylen, kan det betyde, at nålens hoved har ramt ned i et blodkar i stedet for i en muskel.

I en mail til TV 2 oplyser SSI, at den normale anbefaling uden aspiration er på linje med anbefalinger fra eksempelvis Verdenssundhedsorganisationen, WHO, samt de amerikanske, britiske og andre nordiske sundhedsmyndigheder.

At SSI normalt ikke anbefaler aspiration skyldes, at der stikkes i skulderen, hvor der ikke er nogen større blodkar. Desuden forlænger aspiration vaccinationstiden og kan være forbundet med smerte, fremgår det af mailen fra seruminstituttet.

Mistanke om utilsigtet indsprøjtning

Når Statens Serum Institut nu alligevel anbefaler aspiration, skyldes det, at "der har været rejst mistanke om, hvorvidt utilsigtet indsprøjtning af vaccinen i et blodkar kunne spille en rolle", skriver seruminstituttet til TV 2:

- SSI har ikke kendskab til data, som understøtter denne mistanke. Indtil det er nærmere afklaret, om der er en sammenhæng mellem vaccination med covid-19-vaccine fra AstraZeneca og den nævnte alvorlige tilstand, herunder om vaccinationsteknik kan spille en rolle, anbefaler SSI dog indtil videre, ud fra et forsigtighedsprincip, at aspirere inden indgift af alle de godkendte og tilgængelige covid-19-vacciner.

Den nye anbefaling fra SSI gælder kun for covid-19-vacciner og ikke andre vacciner.

Læger advarer mod vaccineteknik

For nylig har flere læger i Sundhedspolitisk Tidsskrift luftet en tese om, at vaccinationsteknikken kan være en årsag til de sjældne tilfælde af blodpropper, der er observeret i forbindelse med vaccination med AstraZeneca.

- Hvis vaccinen gives forkert og rammer ind i blodbanen - og ikke kun i skuldermuskulaturen – kan det i værste fald give en så voldsom, systemisk og inflammatorisk reaktion, at det kan føre til mange små blodpropper i blandt andet lunger, har professor og overlæge ved Københavns Universitet og Rigshospitalet Niels Høiby sagt til tidsskriftet.

I modsætning til Statens Serum Institut har Sundhedsstyrelsen i længere tid anbefalet aspiration i vejledningen 'Retningslinje for håndtering af vaccination mod covid-19' fra 5. februar.

AstraZeneca-vaccine sat på pause

Sundhedsstyrelsen satte 11. marts brugen af AstraZeneca-vaccinen på pause på grund af indberetninger om sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper efter vaccination.

Styrelsen har meldt ud, at den vil foretage en ny vurdering i denne uge.

Flere andre europæiske lande har ligesom Danmark sat brugen af AstraZeneca på pause, men de fleste genoptog brugen, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur vurderede, at den er sikker og effektiv.

Der er det seneste døgn registreret 637 nye smittede via PCR-test i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De nye smittetilfælde er fundet via 148.643 PCR-test. Det giver en positivprocent på 0,43 procent. Positivprocenten ligger inden for det spænd på 0,3-0,5, som det har været på i februar og marts.

Ud over de nye smittetilfælde er der registreret 135 positive lyntest, viser mandagens opgørelse.

Lyntest indgår i opgørelsen

SSI begyndte for to uger siden at inkludere lyntest i sine opgørelser for smittetal.

Det har vakt kritik blandt eksperter, da lyntest er mere usikre og i sjældne tilfælde kan vise et positivt svar, selv om testpersonen ikke er smittet.

Da der i øjeblikket bliver foretaget mere end 100.000 lyntest om dagen, kan de falske positive betyde, at antallet af positive bliver kunstigt højt i opgørelserne for smittetal.

Derfor er SSI ved at ændre på sine opgørelser, så det fremover kun er positive svar fra de mere pålidelige PCR-test, der indgår i smittetallene.

Hvis man bliver testet positiv i lyntest, er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, at man efterfølgende får taget en PCR-test for at være sikker på, om man er smittet eller ej.

På landets sygehuse er antallet af indlagte med coronavirus steget med otte til 192 det seneste døgn.

Det hører med til historien, at der normalt bliver udskrevet færre patienter i weekenden end i hverdagene.

Derfor kan antallet af indlagte være lidt højere, end det ville have været på en hverdag.

Der er derudover registreret to nye dødsfald. Dermed har Danmark samlet haft 2402 dødsfald med coronasmittede det seneste år.

Vaccinationerne fortsætter med at blive mere udbredt i Danmark.

Det seneste døgn har 4804 personer fået det første stik med en vaccine mod coronavirus.

Samlet har 636.664 personer påbegyndt vaccinationen. Det svarer til 10,9 procent af befolkningen.

316.068 er færdigvaccineret. Det svarer til 5,4 procent af befolkningen.