Når Folketingets partier mødes mandag for at forhandle en langsigtet genåbning med statsminister Mette Frederiksen (S), er der fortsat store uenigheder om planens tempo og prioritering.

Alligevel kan danskerne ifølge TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg godt begynde at glæde sig til en konkret plan for sommeren, som også vil række helt ind i efteråret.

- Denne plan skal give danskerne håb og vise, at "hvis I gør jer gode nu, så får I her nogle datoer at forholde jer til", vurderer han.

Konkrete "fikspunkter"

Den langsigtede plan kommer formentlig til at bestå af nogle konkrete "fikspunkter" og datoer for alt lige fra skolebørn, større kulturbegivenheder og restauranter, siger Troels Mylenberg.

Statsministeren vil forsøge at finde nogle fælles holdepunkter, som partierne kan blive enige om

Troels Mylenberg, politisk redaktør på TV 2

Det kan for eksempel være, at når et bestemt antal danskere er vaccinerede, så åbner kulturlivet. Eller når smittetallet er på et bestemt niveau, så er det på tide at genåbne restauranterne.

- Statsministeren vil forsøge at finde nogle fælles holdepunkter, som partierne kan blive enige om, og hun har en stor interesse i at vise befolkningen, at "her er vores plan", siger Mylenberg.

Det gælder også et endnu større samarbejde med kommunerne om lokale nedlukninger. Når der er udbrud, skal kommunerne nemlig vise, at de er klar til at lukke ned med det samme, fortæller Troels Mylenberg:

- Håndteringen af smitteudbrud i blandt andet Esbjerg og Vollsmose har givet statsministeren en tryghed om, at man godt kan begynde at åbne lidt mere på landsplan.

Herunder kan du se den politiske redaktørs bud på rækkefølgen i den kommende genåbningsplan:

En normalisering af skoledagen Genåbning af liberale erhverv som frisører og massører Udendørs idræt og aktiviteter - en lempelse af forsamlingsloftet Genåbning af restauranter Til sidst "de store klumper". Hvornår kan vi møde fysisk på arbejde igen? Hvad med de videregående uddannelser? Bortset fra nattelivet er det formentlig sidst på planen, vurderer Troels Mylenberg. Behov for en bremse

Politisk ordfører i Enhedslisten, Mai Villadsen, går til dagens forhandlinger med et mål om, at vi ikke genåbner os direkte ind i en tredje smittebølge.

Ifølge hende er prioriteringen netop nu, at alle børn og unge skal tilbage i skole, mens små selvstændige butikker er næste forsigtige skridt - men genåbningen skal kunne bremses hurtigt.

Derfor vil det ifølge Mai Villadsen være en "halsløs gerning", hvis hele samfundet om lidt skal genåbne på en gang:

- Det er så vigtigt, at vi ikke ender i en tredje bølge, så vi er nødt til at have en bremse, som vi kan trække i, siger hun til TV 2.

Det meste åbent efter påske

Det Konservative Folkepartis Søren Pape Poulsen mener ikke, at det er en bremse, der er behov for, men derimod et tryk på speederen.

Efter påske ser han nemlig for sig, at børn og unge er tilbage på skolebænken, mens liberale erhverv, for eksempel frisører og centerforretninger, alle er genåbnet:

- Jeg har ikke set et eneste eksempel på, at man bliver smittet, når man sidder i en frisørstol. Men de mennesker, der ejer frisørsalonen, de bløder jo, siger han.

Forhandlingerne i Folketinget begynder mandag klokken 12, og en samlet genåbningsplan ventes at blive præsenteret tirsdag.

De praktiserende læger modtager mange opkald fra danskere, der er bekymrede for AstraZeneca-vaccinen mod covid-19.

Det sker, efter at der er rapporteret om mulige alvorlige bivirkninger i form af blodpropper og hjerneblødninger.

Herhjemme er to personer afgået ved døden, efter at de er blevet vaccineret med vaccinen.

En tredje person er indlagt med symptomer på blodprop i hjernen.

- Vi får mange opringninger fra borgere, der er bekymrede. Det kan være, at de har fået det første stik og ikke ved, om de skal tage imod det andet.

- Det kan også være, at de er bekymrede for, om de har taget skade af det første stik, siger Anders Beich.

Han er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, der er de praktiserende lægers lægevidenskabelige selskab.

På pause indtil denne uge

Vaccinen fra AstraZeneca har været sat på pause herhjemme siden 11. marts for at afklare en mulig sammenhæng mellem vaccinen og de rapporterede tilfælde af blodpropper.

Sundhedsstyrelsen har bebudet, at man i denne uge vil melde ud om den fremtidige brug af vaccinen.

Men myndighederne skal ikke forhaste sig, lyder det fra formanden for det lægevidenskabelige selskab.

- Det er ikke sikkert, at vi kan nå at få vidensgrundlaget på plads i løbet af den her uge.

- Så kan det være, at vi kan blive nødt til at forlænge pausen en lille smule.

- Det bedste er at komme med en så solid forklaring som muligt, så vi kan få blotlagt, hvad det er for mekanismer, der er på spil - hvis det altså har noget med vaccinen at gøre.

- Det skal være en virkelig god forklaring, hvis vi skal have vaccinen i gang igen, siger Anders Beich.

Skepsis i Norge

I Norge er der rapporteret om flere dødsfald hos personer, efter at de har modtaget vaccinen.

Også her har lederen af den norske forening for almen medicin, Marte Kvittum Tangen, meldt om udbredt skepsis i befolkningen over for AstraZeneca-vaccinen.

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem de alvorlige tilfælde af blodpropper og vaccinen. Hverken i Norge, Danmark eller andre lande.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har gentagne gange sagt, at vaccinen er sikker og effektiv, og at fordelene ved den opvejer ulemperne.

AstraZeneca har også selv afvist, at vaccinen giver en forøget risiko for blodpropper.

I Danmark blev brugen af vaccinen indstillet, efter at en 60-årig kvinde var afgået ved døden.

Lørdag oplyste Region Hovedstaden, at to personer var blevet indlagt med alvorlige symptomer inden for 14 dage efter AstraZeneca-vaccinen.

Den ene er efterfølgende afgået ved døden, oplyste regionen.

Der er ikke oplyst køn og alder på den afdøde. Den anden er en 30-årig kvinde, der er indlagt med symptomer på blodprop i hjernen.

Udsatte borgere bør i højere grad selv kunne tage stilling til, hvilken vaccine mod covid-19 de ønsker.

Sådan lyder opfordringen fra flere af de organisationer, der repræsenterer kronisk syge og ældre, efter at der er opstået usikkerhed omkring AstraZeneca-vaccinen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Vi må generelt have tillid til de vacciner, der er godkendt af de danske sundhedsmyndigheder, men vi ved, at mange er meget utrygge ved AstraZeneca, hvis den introduceres igen. For dem vil det være hensigtsmæssigt med et andet tilbud, siger Ældre Sagens seniorkonsulent på sundhedsområdet, Rikke Hamfeldt, til avisen.

Også Scleroseforeningen og Diabetesforeningen mener, at der bør være frit vaccinevalg for udsatte borgere, skriver Kristeligt Dagblad.

K: Op til den enkelte

Diskussionen er startet, efter at Sundhedsstyrelsen 11. marts satte brugen af AstraZeneca-vaccinen på pause på grund af indberetninger om sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper efter vaccination.

Fredag sagde Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, at folk bør have mulighed for at få en anden vaccine, hvis de er utrygge ved den fra AstraZeneca.

- Hvis der er mennesker, som er nervøse, og det kan jeg se i min mailboks, at der er, så skal de have mulighed for at blive vaccineret med en anden vaccine. Ellers går det ud over vaccineprogrammet, hvis der er nogen, som siger, at de ikke vil vaccineres, sagde han til Ritzau.

Han understregede samtidig, at det er op til den enkelte, om de vil have AstraZeneca-vaccinen eller ej.

- Det er sådan i dag, at hvis man ikke vil vaccineres med AstraZeneca, så kan man sige nej, og så bliver man tilbudt en vaccinetid på et senere tidspunkt, sagde han.

Men det er problematisk for vaccineudrulningen, hvis man lader folk ”shoppe” rundt mellem vaccinerne, lød det fredag fra Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

- Når Lægemiddelstyrelsen siger god for den, så må vi betragte den som en god og sikker vaccine. Det er det, vi har fagfolk til, sagde han til Ritzau.

AstraZeneca-vaccinen blev i første omgang primært givet til personer under 65, men siden 5. marts har Sundhedsstyrelsen også anbefalet den til personer over 65 år. Det var, indtil den blev sat på pause.

Fastholder pause i Danmark

Siden Danmark suspenderede brugen af AstraZeneca, tog flere andre lande samme beslutning, heriblandt Norge og Sverige. Men efterfølgende har de fleste EU-lande meddelt, at de genoptager brugen af den svensk-britiske vaccine.

Frankrig er et af de lande, der har genoptaget brugen, men kun til personer over 55 år, da de franske myndigheder vurderer, at risikoen for blodpropper er størst blandt den yngre del af befolkningen.

Danmark fastholder dog suspenderingen, lød det fredag på et pressemøde indkaldt af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

I denne uge vil Sundhedsstyrelsen lave en ny vurdering.

På pressemødet blev Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, spurgt, om man kan få en anden vaccine, hvis man takker nej til AstraZeneca-vaccinen.

Det har styrelsen ikke taget stilling til endnu, lød svaret, men det vil være med i overvejelserne, når Sundhedsstyrelsen i denne uge skal beslutte, om brugen af vaccinen skal genoptages.

Hvis man har fået første stik med AstraZeneca, og den ikke tages i brug igen, vil man dog få tilbudt det andet stik med en anden vaccine, forsikrede Søren Brostrøm.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, udsendte torsdag en vurdering af vaccinen som sikker og effektiv.

Ifølge EMA var der fundet 25 tilfælde af personer, der havde fået en sjælden form for blødning eller blodprop efter vaccination, ud af næsten 20 millioner vaccinerede europæere. Det inkluderer ikke de seneste tilfælde i Danmark, der blev oplyst om i weekenden.

Tyskernes håb om en lempelse af coronarestriktionerne inden påskeferien svinder ind.

Den tyske kansler, Angela Merkel, vil nemlig både stramme restriktionerne og forlænge den delvise nationale nedlukning indtil midten af april.

Det fremgår af et forslag, som nyhedsbureauet AFP har fået indsigt i.

Årsagen til forlængelsen er et smitteudbrud, som menes at være knyttet til muterede coronavarianter, skriver nyhedsbureauet dpa.

De foreløbige restriktioner varer indtil slutningen af marts, men sundhedsmyndighederne advarer om at lempe restriktionerne for tidligt.

Vigtigt møde mandag

Mandag skal Angela Merkel mødes med delstaternes regeringschefer for at diskutere coronastrategien.

Her vil kansleren formentlig tage et forslag med om at stramme restriktionerne i stedet for at lempe dem.

Forslaget indebærer en national nedlukning frem til 18. april ifølge dpa.

Regeringen foreslår også et natligt udgangsforbud indtil klokken fem om morgenen og lukning af børnehaver og skoler, hvis der ikke er kapacitet til at teste elever og ansatte to gange om ugen.

Europas største økonomi har gradvist lempet restriktionerne den seneste tid og genåbnede skoler i slutningen af februar, mens nogle butikker fik lov til at genåbne i marts.

Det lader dog ikke til, at indendørsservering på restauranter, kulturelle og fritidsfaciliteter følger trop lige foreløbigt, skriver AFP.

Udbredt smitte

Søndag nåede Tyskland en ny milepæl i coronapandemien, da det estimerede antal smittede overskred 100 per 100.000 indbyggere ifølge tal fra Robert Koch Instituttet for infektionssygdomme.

Knap 2,7 millioner mennesker er blevet bekræftet smittede med coronavirus siden pandemiens begyndelse i Tyskland, og der er registreret 74.664 virusrelaterede dødsfald.

Lørdag demonstrerede op mod 10.000 mennesker i byen Kassel i det centrale Tyskland mod restriktionerne under pandemien.

Det kan give en falsk tryghed, hvis man tager på påskebesøg med en negativ coronalyntest i hånden.

Sådan lyder bekymringen hos to ledende professorer, der frygter, at de hurtige covid-19-prøver spreder smitte i påskeferien.

- Jeg er personligt meget bekymret for, at lyntest i høj grad bliver brugt til, at vi kan mødes. Fordi de er så dårlige, som de er, kan lyntests være med til at holde gang i smitten, siger Thomas Benfield, der er professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital til TV 2.

Og Thomas Benfields bekymring vedrørende de hurtige antigentest, som primært bliver tilbudt af private udbydere, bliver delt af professor i eksperimentel virologi fra Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

- Det er bekymrende, hvis folk bruger en negativ lyntest som et grønt lyst til at tage hjem til påske og ændre adfærd, så gør den mere skade end gavn, siger han til TV 2.

Mange vil mødes med familien

Bekymringen fra de to professorer i forbindelse med danskernes påskeplaner kan også have noget på sig - i hvert fald hvis man ser på en Megafon-måling fra TV 2.

Her siger hver tredje af de adspurgte, at de ikke har tænkt sig at følge myndighedernes anbefalede forsamlingsloft på fem personer i påsken.

Samtidig svarer halvdelen, at de ikke vil deltage i arrangementer med mere end fem personer.

Lyntest bedst til konkret en dag

Gennem en lang periode under epidemien var det kun muligt for borgere at blive testet ved at booke en tid gennem det offentligt system til en såkaldt PCR-test.

Men i december valgte regeringen at inddrage private firmaer for at løfte testkapaciteten med hurtigere prøver, der kunne give svar på få minutter uden tidsbestilling. Dog med en lavere sikkerhed.

Ifølge Allan Randrup Thomsen er de hurtige tests bedst egnet til begivenheder med en kort tidsramme.

- Lyntest duer mest til noget, hvis du skal noget, den konkrete aften. Hvis du åbner restauranter, kan du eksempelvis tage den som en sikkerhed oveni andre gældende forbehold.

Allan Randrup Thomsen påpeger derudover, at lyntest ikke fanger virus ligeså tidligt, som PCR, hvilket betyder, at den kan give en falsk tryghed, hvis den ikke bliver brugt flere gange om ugen.

- Fordelen ved PCR er, at den kan detektere meget mindre mængder at virus. Lyntest graver ikke ligeså dybt, han.

I gennemsnit fanger en hurtigtest 70 procent af positive covid-19-tilfælde, mens PCR ligger på 99,5.

Stigende smittetal og nye nedlukninger har ramt flere lande i Europa, og nogle kalder det 'en tredje bølge'.

Frankrig lukkede for få dage siden landet ned i en måned, og premierminister Jean Castex udtalte torsdag, at "det ligner mere og mere en tredje bølge".

I Tyskland advarede myndighederne tidligere på ugen om, at en tredje bølge af coronasmitte nu er en realitet i landet.

Og samme dag strammede de norske myndigheder restriktionerne i Oslo, så det blandt andet er forbudt at have mere end to besøgende i private hjem i den norske hovedstad.

Mens coronaen og en mulig tredje bølge raser gennem dele af Europa, ligger smittetallet herhjemme stabilt, og politikerne har stillet danskerne en yderligere genåbning i sigte efter påske.

Der er noget, som tyder på, at man i flere europæiske lande har haft svært ved at fastholde folks opbakning til restriktionerne

Flemming Konradsen, professor i global sundhed, KU

Men hvordan hænger det sammen, at smittetallet går én vej i Danmark og en helt anden i flere af vores nabolande? Og vil den såkaldte tredje bølge på et tidspunkt få fat herhjemme?

Nedlukningen i december

TV 2 har talt med Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, samt Flemming Konradsen, som er professor i global sundhed på Københavns Universitet.

De peger begge på den stramme nedlukning, Danmark har været underlagt siden december, som en vigtig del af forklaringen på, hvorfor smittetallet i Danmark ligger stabilt nu.

- Jeg tror, vi tog tyren ved hornene i december, mens der var andre, som åbnede, siger Hans Jørn Kolmos.

Flemming Konradsen fortæller, at hvis man kigger på indekset over, hvor hårdt lande har lukket ned, så har Danmark i relativt lang tid ligget forholdsvist højt med en stram kurs i januar og februar.

- Hvorimod der i en række europæiske lande har været en lidt mindre hård stramning – og ellers har de i hvert fald først indført restriktionerne nu.

Både Hans Jørn Kolmos og Flemming Konradsen påpeger, at danskerne i almindelighed er gode til at overholde restriktioner, hvilket også spiller en vigtig rolle.

- Og der er noget, som tyder på, at man i flere europæiske lande har haft svært ved at fastholde folks opbakning til restriktionerne, siger Flemming Konradsen.

Den danske vaccineindsats

Den danske vaccineindsats kan også spille ind, om end den har en lille effekt, vurderer Hans Jørn Kolmos.

- Vi er slet ikke der med vaccinerne endnu, hvor de har den store gennemslagskraft, bortset fra at vi efterhånden bør kunne se, at færre ældre bliver indlagt.

Ifølge professoren er der stadig meget lang vej til, at der er vaccineret en tilpas stor del af den danske befolkning til, at det vil have en samfundsmæssig effekt i forhold til smitten.

Og for at opnå flokimmunitet skal omkring 70 procent af befolkningen være vaccineret. I skrivende stund er lidt over 5 procent af danskerne blevet færdigvaccineret.

Flemming Konradsen vurderer, at vaccinerne har begrænset antallet af indlagte og coronarelaterede dødsfald betydeligt herhjemme.

Virus er her, og de smitsomme mutationer breder sig. Alene af den grund vil vi se en opblussen af smitte

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, SDU

- Også i England ser man et markant fald i indlæggelser og døde. Det siger noget om, hvor effektive vaccinerne er for det, vi allermest ønsker.

- Det er noget, vi kan håbe på, at andre lande også vil se, lyder det fra Flemming Konradsen.

Han peger desuden på, at der testes "utrolig meget" i Danmark, og det kan bruges til relativt hurtigt at stoppe nye smittekæder.

Derudover har de danske myndigheder været gode til at holde øje med mutationer og brugt data til at fastholde den stramme kurs med strenge restriktioner.

Vil Danmark blive ramt af en tredje bølge?

Det er så det helt store spørgsmål. Og svaret fra Hans Jørn Kolmos er klart:

- Ja, det tror jeg, vi skal regne med. For virus er her, og de smitsomme mutationer breder sig. Alene af den grund vil vi se en opblussen af smitte, siger han.

Han peger også på, at en genåbning af samfundet vil være en risikofaktor for en tredje bølge.

- Men vi har fået smitten så meget i bund med restriktionerne, at vi har et godt udgangspunkt nu.

Flemming Konradsen siger også, at vi må indse, at der unægteligt vil opstå en øget smittespredning, så snart man letter trykket på virus ved at lempe restriktionerne.

- Det eneste, vi kan gøre, er at fastholde at få flere vaccineret og hele tiden være klar til at sætte ind lokalt, siger han.

Yderligere to er døde af blodpropper, efter at de har fået AstraZenecas vaccine, oplyser landets lægemiddelstyrelse søndag aften.

Det skriver NRK.

- Legemiddelverket kan ikke udelukke, at disse tilfælde kan have sammenhæng med AstraZeneca-vaccinen, hedder det.

Brugen sat i bero

Norge har ligesom Danmark sat brugen af AstraZenecas vaccine på pause, efter at begge lande har registreret flere døde efter blodpropper, kort efter at de havde fået vaccinen.

- Vi har fået melding om to tragiske dødsfald på Rikshospitalet hos de to patienter, som har været indlagt med et specielt sygdomsbillede, siger den medicinske fagdirektør i Legemiddelverket, Steinar Madsen.

Han ønsker ikke at give yderligere oplysninger om de to døde. Men han bekræfter, at flere af de fem, som har været indlagt på hospitalet med det sjældne sygdomsforløb, var medarbejdere i sundhedssektoren.

Norge havde inden søndag officielt registreret to døde, kort efter de var stukket med vaccinen fra det svensk-britiske selskab.

Lignende forhold i Danmark

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem de alvorlige tilfælde af blodpropper og vaccinen. Hverken i Norge eller Danmark.

De danske sundhedsmyndigheder har registreret to døde under lignende forhold.

Der er tale om blodpropper og/eller hjerneblødninger i de sager, der har været omtalt.

Hvis Folketinget vil skabe et coronapas, der skal fungere som adgangspas til forskellige dele af samfundet, bør der på forhånd sættes en dato for, hvornår coronapasset igen bliver til fortid. Det mener Enhedslisten.

- Vi har en række bekymringer for, hvilke konsekvenser coronapasset vil have for vores samfund og omgangen med hinanden. Det er både i forhold til datasikkerhed, kontrol og adgangen til mennesker uden en smartphone, siger partiets politiske ordfører, Mai Villadsen.

- Derfor synes vi, at det er rigtig vigtigt, at vi har en udløbsdato - altså en solnedgangsklausul.

Skal i brug allerede i maj

Coronapasset skal blandt andet kunne fremvises gennem en app. Opgaven med at lave den app er allerede sendt i et lynudbud. Opgaven er vundet af virksomhederne Netcompany og Trifork.

Forventningen er, at appen kan komme i brug i maj.

Præcis hvad det skal give adgang til i forbindelse med genåbningen af Danmark, skal aftales politisk.

Et massivt kontrolregime

Enhedslisten har tidligere luftet bekymring for, at der bliver tale om et massivt kontrolregime, på et tidspunkt hvor store dele af befolkningen alligevel vil være vaccineret.

Partiet kræver derfor en solnedgangsklausul for coronapasset.

- Jeg kunne forestille mig, at man vil sige, at passet udløber på det tidspunkt, hvor alle borgere i Danmark har fået tilbudt en vaccine, siger Mai Villadsen.

- På det tidspunkt har vi forhåbentlig også slået smitten så meget ned, at det ikke er nødvendigt for vores samfund. Hvis det er, så må vi jo drøfte det igen.

Støtte i oppositionen

Hos De Konservative kan man godt følge Enhedslistens tanke.

- Der er ingen grund til at gemme folks oplysninger ud over det, der er behov for. I samme øjeblik det behov ikke er der, skal det destrueres, siger sundhedsordfører Per Larsen.

Han mener, at det mest oplagte vil være at aftale, at myndighederne løbende skal søge Folketinget om at få forlænget coronaappens levetid, så længe det er nødvendigt. Eksempelvis med et par måneders mellemrum.

Ud over nogle løbende forhandlinger om, hvordan coronapasset skal fungere, mødes Folketingets partier mandag for at diskutere en langsigtet plan for, hvordan Danmark skal genåbnes.

Her kan passet muligvis også komme til at spille en rolle.

Optagelser af et øde og stille Nyhavn er sammen med andre nedlukkede europæiske byer en del af valgkampagnen for Israels premierminister Benjamin Netanyahu.

Her bliver der krydsklippet mellem de coronaramte lande og levende caféliv i Israel, hvor mundbind og restriktioner lige nu ikke er en del af virkeligheden. Videoen slutter af med, at premierministeren får et vaccinestik.

Han bruger helt sikkert vaccinestrategien som sin vindersag

Steffen Jensen

- Det han siger, med de her videoer, er: ”Kære venner, grunden til at I, i modsætning til resten af den vestlige verden, kan have et hyggeligt og sjovt liv lige nu, det er fordi, I har mig, der sikrede jer vaccinerne,” siger TV 2s korrespondent Steffen Jensen, der lige nu er i Tel Aviv for at dække parlamentsvalget på tirsdag.

Og Benjamin Netanyahu og hans regering har brug for at slå på vindersager lige nu, hvor der i månedsvis har været demonstrationer på grund af de verserende korruptionssager mod premierministeren.

Dansk besøg var en fjer i hatten

Valgkampagnen rider på den bølge af anerkendelse, det israelske vaccineprogram har fået, hvor der i skrivende stund er givet næsten 10 millioner doser af Pfizer-vaccinen til befolkningen.

Blandt andet tog statsminister Mette Frederiksen i starten af marts til Israel sammen med Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, for at høste af deres erfaringer:

- Israel er lige nu det land i verden, der er absolut længst fremme i forhold til at vaccinere deres befolkning. Jeg ser frem til at lade mig inspirere af mine kollegaer, der gør sig lignende overvejelser, skrev Mette Frederiksen på Twitter i forbindelse med rejsen.

Rejsen blev blandt andet kritiseret af Socialdemokratiets støttepartier for timingen i forhold til den israelske valgkamp og den PR-mulighed, det var for Netanyahu.

- Han bruger helt sikkert vaccinestrategien som sin vindersag. Og der er ingen tvivl om, at det nok også har hjulpet ham, siger Steffen Jensen.

Demonstrationer over korruptionssager

Premierministeren har brug for anerkendelse efter dalende popularitet oven på flere verserende korruptionssager.

De seneste mange måneder har tusinder af israelere stillet op hver lørdag i landets største byer for at vise deres modvilje mod regeringen. I går var ingen undtagelse – tusinder samledes i Jerusalem.

- Vi er her for at protestere mod Netanyahu og hans korrupte regering. Det er vores sidste chance før valget. Vi ønsker, at alle skal komme og stemme for at få regeringen skiftet ud, sagde Eyal Goldman, en af demonstranterne.

Champagne og cigarer

Netanyahu står anklaget for bestikkelse, korruption og mandatsvig i tre separate sager. En af dem handler om dyre gaver i form af årgangschampagne og cubanske cigarer, mens en anden handler om at lave underholdsaftaler for positiv medieomtale.

- Netanyahu har vitterligt ikke medierne med sig her i Israel. De står næsten på nakken af hinanden for at grave skidt frem om ham. Og det har han så været så tilpas irriteret over, at han har forsøgt at bruge sin politiske indflydelse til at købe sig mere positiv medieomtale. Det er så ikke lykkedes for ham, forklarer Steffen Jensen.

Meningsmålinger vender

Premierministeren skal blandt andet i høring blot to uger efter parlamentsvalget.

Men det ser ud til, at valgkampagnen har fået noget til at vende hos de israelske vælgere.

- Det mærkelige er, at Netanyahu har ligget meget svagt i meningsmålingerne i et langt stykke tid. Men i de seneste meningsmålinger er hans parti begyndt at blive styrket så meget, at han og hans parti Likud lige nu har den største chance for at kunne sammensætte en regeringsduelig koalition, siger Steffen Jensen.

Valget på tirsdag er det fjerde parlamentsvalg på to år.

Fredag ringer dørtelefonen i min lejlighed på Nørrebro. Selv er jeg i coronaisolation, fæstet til mine få kvadratmeter og ikke i spil til at tage imod gæster.

Men det er coronaopsporingen fra Københavns Kommune, råber min roommate, og det er mig, de vil i kontakt med.

Det undrer mig. For de foregående dage har jeg igen og igen med afsprittede hænder taget telefonen og forsikret talrige personer fra smitteopsporingen om, at jeg overholder min isolation.

Uvant stor opmærksomhed fra myndighederne

Mine to søstre var for en uge siden på besøg hos mig. Først testede den ene positiv for coronavirus, så den anden og i sidste ende mig.

Det har startet en lavine af opkald fra smitteopsporingen – både til mig i mit hjem i København og til mine søskende og forældre i deres hjem i Kolding. Og den uvant store opmærksomhed fra myndighederne har fået både mig selv, mine søstre og mine forældre til at undre os.

Smitteopsporingen kan i dag håndtere 7500 dagligt smittede

Den danske smitteopsporing har løbende fået kritik for ikke at være opsøgende nok, både fra politisk hånd og talrige eksperter.

Ad flere omgange har man oprustet kapaciteten, og da smitten i december kulminerede med 4329 nye smittetilfælde på en enkelt dag, blev smitteopsporingen styrket til at kunne håndtere 5000 daglige tilfælde.

1. februar i år lød det så fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at man nu sigter efter en kapacitet, der dagligt kan klare 7500 nye smittede og deres nære kontakter.

Siden februar har det daglige antal af smittede én gang bevæget sig over 800.

Der er heller ikke en brand til hver brandmand

Vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed Birgitte Drewes fortæller, at den store kapacitet giver styrelsen mulighed for at intensivere smitteopsporingen – eksempelvis ved at ringe flere gange til smittede og deres nære kontakter.

Derudover gælder det om at være forberedt på genåbningens konsekvenser. For selvom vi både er godt i gang med vacciner og har sæsonen med os, vil åbningen af samfundet højst sandsynligt medføre mere smitte, siger hun.

Derfor skal styrelsen have et beredskab klar:

- Smitteudviklingen kan bevæge sig hurtigere end vores muligheder for at rekruttere og uddanne medarbejdere. Hvis man kigger på hvor mange brandmænd, der hver dag er på arbejde, er der jo heller ikke en brand til hver.

Men der er vel ikke nogen, der regner med, at vi kommer op på 7500 smittede om dagen?

- Det er i hvert fald den ramme, som vi skal kunne holde til, siger Birgitte Drewes.

Vil gerne hjælpe med at stoppe smitten

Min søster Ditte på 18 år kunne godt lide tanken om at skulle svare på nogle spørgsmål fra Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing.

- Det føltes rart at være med til at hjælpe med at stoppe smitten, siger hun.

Derfor gav hun også styrelsen the benefit of the doubt, da en kvinde ringede kort efter, at Ditte netop havde talt med styrelsen første gang og svaret på spørgsmål om, hvorvidt hun var klar over, hun var blevet smittet, og om hun havde styr på isolation.

- Hun undskyldte også og sagde, at der nok var en kollega, der ikke havde fået lukket min sag ordentligt. Hun var ked af at måtte forstyrre mig igen, siger Ditte.

- Det virker lidt latterligt

Ditte var derfor også overrasket, da styrelsen ringede både tredje og fjerde gang med lignende spørgsmål.

Også Kolding Kommune og hendes egen læge tjekkede ind, og derudover ringede Styrelsen for Patientsikkerhed til vores mor for at spørge ind til Dittes symptomer og isolation.

- Det virker lidt latterligt, og det må da være træls for dem ikke at have mere styr på det. Det gør nok også, at jeg mister tålmodigheden i forhold til at give dem de oplysninger, de har brug for, siger Ditte.

Intentionen er god – men er ressourcerne spildte?

I alt har smitteopsporingen haft kontakt med personer fra min families husstand i Kolding over ti gange for at oplyse om smitte og spørge ind til symptomer, nære kontakter og isolation.

Fra alle mine familiemedlemmer lyder det, at intentionen bag opkaldene er gode, men at de er overflødige.

- Det virker som ressourcespild. Jeg fortæller dem hver gang, at mine forældre passer mig, at jeg er isoleret på mit værelse og ikke har nogen problemer. Så burde de måske ringe til nogle andre. Nogen, der har det værre, siger Ditte.

Ikke alle familier er lige ressourcestærke

Ifølge Birgitte Drewes er den vigtigste opgave at holde smitten nede, og det gøres ved hurtigst muligt at give og indsamle information om coronavirus.

At samme husstand eller en enkeltperson oplever talrige opkald med samme spørgsmål er derfor en risiko, Styrelsen for Patientsikkerhed er villige til at løbe.

- Det er heller ikke alle familier, der er lige ressourcestærke, siger hun.

Problemer med teknikken

Besøget på mit trappetrin fra Københavns Kommune skyldes ifølge Birgitte Drewes, at Styrelsen for Patientsikkerhed har et samarbejde med de fleste af landets kommuner om, at de laver fysisk opfølgning på isolation i områder med særlig høj smitte.

De mange opkald fra smitteopsporingen inden for kort tid til min lillesøster er derimod ikke efter bogen, erkender hun.

Med opgraderingen af smitteopsporingen i Styrelsen for Patientsikkerhed, er også et nyt it-system fulgt med, og dér har været problemer, siger vicedirektøren.

- Vi har haft en udfordring med at lukke sagerne rigtigt, og i løbet af marts har vi derfor set eksempler på borgere, der er blevet ringet op mange gange tæt på hinanden. Men det skulle være løst nu, siger hun.

Endnu et opkald fra smitteopsporingen

Noget tyder dog på, at problemerne endnu ikke helt er løst. Et par timer efter, jeg er færdig med interviewet med Birgitte Drewes, ringer min telefon igen. For syvende gang er jeg nu i kontakt med smitteopsporingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Samtalen forløber forsimplet sådan her:

Smitteopsporingen: Jeg ringer, fordi du var nær kontakt den 14. marts. Hvordan går det med dig?

Mig: Det går fint, tak. Jeg er dog også selv blevet testet positiv siden.

Smitteopsporingen: Nå, det kan jeg ikke se nogen steder?

Mig: Jeg har ellers talt med jer mange gange og også haft besøg af Københavns Kommune.

Smitteopsporingen: Det virker da mærkeligt. Jamen, så vil jeg ikke forstyrre. God weekend.