75 procent af danskerne planlægger ikke at rejse til udlandet til sommer. Det svarer de i en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

I samme undersøgelse svarer næsten 70 procent, at de ikke forventer at den nuværende vaccineplan holder.

Tallene viser, at der er stor usikkerhed i befolkningen omkring coronasituationen, og om folk kan komme ud at rejse til sommer.

Ifølge Lars Thykier, der er administrerende direktør i Dansk Rejsebureau Forening, er tallene et øjebliksbillede. Men de er ikke gode.

- Det er et skræmmende højt tal - og trist, siger Lars Thykier.

Man skal dog tage det forbehold med tallene, at det selvfølgelig ikke er alle danskere, der rejser til udlandet i et normalt år uden corona.

Efterspørger udmelding

Men Lars Thykier mener dog alligevel, at det er rigtig mange, der siger, at de ikke planlægger at tage afsted til sommer.

- I et normalt år ville tallene jo næsten være omvendt, eller i hvert fald halvdelen ville tage ud at rejse, siger han.

Det rejsebranchen efterlyser mest, er en dato for, hvornår man kan rejse ud.

- Vi har efterlyst sådan en Boris Johnson-udmelding - den og den dato kan man rejse ud, siger Lars Thykier.

I rejsebranchen efterlyser man også, at myndighederne melder ud, at man godt kan rejse, selv om man ikke er vaccineret.

- Det er faktisk vores store showstopper, folk tror de ikke må rejse, hvis de ikke er blevet vaccineret. Det må de gerne, siger Lars Thykier.

I rejsebranchen frygter de at udmeldingen om, at man må rejse igen, kommer for sent til, at folk kan rejse til udlandet.

- Hvis udmeldingen kommer for sent, har folk allerede bestilt ferie herhjemme, som de ikke kan komme ud af, siger Lars Thykier.

En læge i Aalborg er blevet meldt til politiet, efter han misbrugte sin stilling på Aalborg Sygehus til at skaffe sig adgang til patienten Inge Jensens journal.

Det skriver TV 2 Nord.

Misbruget skete i lægens fritid, hvor han som bijob laver lægeerklæringer for et forsikringsselskab.

Inge Jensen er chokeret over, at hendes personfølsomme oplysninger er blevet misbrugt, siger hun til TV 2-regionen.

Læge sagde, at det var kutyme

Hun har nu fået Region Nordjyllands ord for, at reglerne blev brudt, da hun i 2019 skulle have lavet en lægeerklæring efter en voldsom trafikulykke.

Her blev hun indkaldt til en undersøgelse på Aalborg Sygehus, hvor lægen pludselig stillede spørgsmål til et ti år gammelt røntgenbillede.

- Det vidste vi da, at det var fuldstændig irrelevant, men han sagde, at det var kutyme, at man gik så langt tilbage. Vi var rystede over episoden, for vi troede, at undersøgelsen kun skulle handle om de skader, jeg fik ved trafikulykken i 2018, siger Inge Jensen.

Inge og hendes mand Thorkil Jensen klagede efterfølgende til Region Nordjylland over episoden, og de fik medhold. Ved en kontrol af sygehusets logfiler blev det dokumenteret, at lægen uberettiget havde søgt oplysninger i Inge Jensens journal.

Region Nordjylland har meldt misbruget til Datatilsynet, der efterfølgende har foretaget en politianmeldelse.

Koncerndirektør Anne Bukh fra Region Nordjylland siger:

- Læger må bestemt ikke slå op i den elektroniske patientjournal, når de udfører deres fritidsjob for et forsikringsselskab eller en kommune. Patientjournalen er en del af regionens ejendom, og den er noget, man kun må anvende, når man arbejder i offentligt regi.

Har fået konsekvenser

Ifølge en overenskomst med Region Nordjylland har læger, der i deres fritid laver lægeerklæringer for eksempelvis forsikringsselskaber ret til at bruge deres kontorer på de offentlige sygehuse. Men netop der har de også adgang til patienternes journaler.

I Inge Jensens tilfælde var der dermed også adgang til oplysninger, der intet havde med trafikuheldet at gøre. Ifølge Inge og Thorkil Jensen lagde lægen ikke skjul på, hvorfor han havde søgt oplysninger i journalen:

- Lægen fortæller os, at det er oplysninger, ”de” vil have, og de kan i denne forbindelse kun være det forsikringsselskab, som han skal lave lægeerklæringen for. For mig beviser det, at han helt klart ikke har optrådt uvildigt, fordi han specifikt har ledt efter nogle ting, som interesserer forsikringsselskaberne, siger Thorkil Jensen.

Inge Jensen er ikke i tvivl om, hvad hendes journaloplysninger skulle bruges til i forbindelse med lægeerklæringen:

- Jamen han vil da gerne gøre det så billigt som muligt for forsikringsselskabet. Det er jo fuldstændig indlysende! Så lille en erstatning til mig som muligt for forsikringsselskabet er jo bedre for ham og forsikringsselskabet. Så ringer de efter ham igen. Han har kun lov til at vurdere mine skader ud fra de oplysninger, som han har fra forsikringsselskabet. Det tilkommer ikke ham at snage i noget andet, siger Inge Jensen.

Region Nordjylland har i et brev til Inge og Thorkil Jensen beklaget misbruget af deres personfølsomme data, og sagen har også allerede fået konsekvenser.

- Vi tager det meget alvorligt, hver gang vi får en klage om uberettiget opslag i den elektroniske patientjournal og går ind og undersøger sagen. Derfor har vi i samarbejde med vores overlægeråd netop indskærpet de retningslinjer, der gælder for læger, der laver speciallægeerklæringer i deres fritid, at de kun må anvende det journalmateriale, de har fået tilsendt fra forsikringsselskabet eller kommunen, siger koncerndirektør Anne Bukh, Region Nordjylland.

- Man burde kunne have tillid til en læge

Ifølge TV 2 Nords oplysninger bliver misbruget af Inge Jensens personfølsomme data lige nu efterforsket af Statsadvokaten, der vurderer, om der skal rejses tiltale i sagen. Foreløbigt er familien Jensen tilfredse med, at de har fået medhold så langt.

- For os er det selvfølgelig en personlig sejr, men princippet i det er, at det ikke bare er Inges sag. Det her vedrører hver eneste dansker, der kan risikere, at deres data bliver misbrugt. Jeg frygter desværre, at vi ikke er de eneste, det er gået ud over, men at den slags misbrug foregår hver eneste dag, siger Thorkil Jensen.

Inge Jensen har det stadig skidt med sagen, for hun aner ikke hvem, der har haft adgang til hendes mest personfølsomme oplysninger.

- Vores data flyver åbenbart rundt, og det kan virkelig gøre mig så vred. Man burde kunne have tillid til en læge, der oven i købet sidder på sygehuset og laver sin undersøgelse, så jeg har det rigtig dårligt med, at han ikke kunne administrere sit ansvar, og det synes jeg virkelig er utrygt, siger Inge Jensen.

EU-præsident Charles Michel aflyser nu de fysiske møder med alle EU's statsledere torsdag og fredag i den kommende uge.

I stedet skal statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes kollegaer i de øvrige EU-lande mødes digitalt, lyder det fra talsmand Barnd Leyts på Twitter:

- EU-præsidenten har besluttet sig for en videokonference på EU-rådsmødet i marts, fordi smitten med covid-19 stiger i flere medlemslande, skriver han.

Det var ellers meningen, at statslederne skulle mødes fysisk til alvorlige drøftelser af den noget problematiske udrulning af vacciner i EU-landene.

Kritik af vaccinestrategi

Der har været omfattende kritik af EU's tilgang til indkøb og udrulning af vaccinerne mod coronavirus. Også internt i EU har enkelte medlemslande kritiseret distribueringen af vacciner, som ifølge kritikere går for langsomt.

I begyndelsen af februar sendte statsledere i fire europæiske lande, herunder Danmark, et brev med en advarsel til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Brevet kan læses her.

Brevet er underskrevet af Mette Frederiksen, den østrigske kansler, Sebastian Kurz, den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, og den tjekkiske premierminister, Andrej Babis. Her frygtede statslederne problemer med udrulning af vaccinen fra den amerikanske medicinalproducent Johnson & Johnson.

I sidste uge sendte Østrig, Tjekkiet, Bulgarien, Kroatien, Letland og Slovenien også en formel kritik til EU-præsident Charles Michel, fordi de mener, at vaccinerne skal fordeles mere retfærdigt mellem EU-landene.

Flere lande ramt af tredje bølge

I mellemtiden er flere EU-lande i disse dage ramt af en tredje bølge af coronasmitte.

I Frankrig lukker man hovedstaden Paris og flere nordlige dele af landet ned fra på fredag. I Tyskland drøfter man lige nu at tilbagerulle en række lovede lempelser af restriktionerne.

Også i Italien har man af frygt for massiv smitte i løbet af påsken lukket yderligere ned for aktiviteten i samfundet, og i Polen er der de seneste dage registreret massiv smittestigning grundet den britiske variant af coronavirussen.

På de digitale møder torsdag og fredag skal EU's statsoverhoveder også diskutere økonomi, relationer til Tyrkiet, Rusland og euroens rolle. Næste fysiske møde mellem EU's statsledere skal efter planen afholdes i Porto i Portugal 8. maj.

Der er det seneste døgn registreret 657 nye smittede med coronavirus.

I alt er 228.686 blevet testet, og det omfatter både PCR-test og lyntest ved private testudbydere.

Dermed lander vi på en positivprocent på 0,29, som nogenlunde ligger på niveau med den seneste uge.

Der er ét nyt dødsfald, og antal indlagte stiger med fem, hvilket bringer det samlede tal op på 184.

Af de indlagte ligger 40 på en intensiv afdeling, mens 22 ligger i respirator.

Ifølge lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og speciallæge i infektionssygdomme Christian Weise, se tallene fortsat gode ud.

- Tallene ligger i nogenlunde samme leje som tidligere. Det ligger rigtig stabilt, og har gjort det i lang tid.

Selv om antallet af indlagte søndag er steget, er antallet stadig på samme niveau som i begyndelsen af november.

Stigningen skal desuden ses i det lys, at der som regel bliver udskrevet færre i weekenderne sammenlignet med hverdagene.

- At indlæggelsestallet stiger med nogle få, har nok mere at gøre med at færre bliver udskrevet i weekenden, siger Christian Weise.

I alt har 631.860 danskere nu fået første stik med en coronavaccine, mens 311.260 personer er færdigvaccineret. Sidstnævnte udgør 5,3 procent af befolkningen.

Se alle vaccinationstallene hér.

Senest i efteråret kan det være slut med nedlukninger, som vi kender dem i Europa.

Det vurderer grundlæggerparret til coronavaccineproducenten Biontech i et interview med tyske Welt.

- I mange lande i Europa og USA vil vi sandsynligvis være i stand til ikke længere at skulle anvende nedlukninger i slutningen af sommeren, siger Uğur Şahin i interviewet.

Virus forsvinder ikke

Sammen med hustruen Özlem Türeci er han kendt for at stå bag virksomheden, der i samarbejde med det amerikanske medicinalfirma Pfizer har udviklet vaccinen, der som den første blev godkendt af EU i slutningen af december.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at "virussen ikke forsvinder", siger Şahin. Der vil komme "nye udbrud, men de vil mest være baggrundsstøj. Der vil komme nye mutationer, men de vil ikke skræmme os," tilføjer han.

Ifølge Uğur Şahin vil det tage mindst et år, før menneskeheden er i kontrol over situationen.

Konkret bliver de to i interviewet spurgt ind til tyske forhold, og her mener de, at en vaccinationsdækning på 70 procent af den godt 83 millioner store tyske befolkning vil være tilstrækkelig til at undgå yderligere nedlukninger. Men man skal sandsynligvis vænne sig til at blive vaccineret en gang om året:

- Hvis du inkluderer praktiserende læger og medicinsk personale i vaccineindsatsen, så vil det ikke være et problem at vaccinere 80 millioner mennesker en gang om året, siger Şahin i interviewet.

Træg vaccinelevering i starten

Det kræver dog naturligvis, at vaccinerne bliver leveret. Netop vaccinen fra Pfizer-Biontech var i de første måneder af januar genstand for kritik, da det gik trægt med leveringerne til EU-landene. Det er dog stadig den vaccine, Danmark klart har modtaget flest doser af.

I starten af marts lød meldingen fra Statens Serum Institut, at Danmark fra april vil modtage over 200.000 vaccinedoser om ugen fra virksomheden, hvilket er mere end en fordobling af niveauet fra begyndelsen af marts, hvor de ugentlige leveringer lå på omkring 80.000-90.000.

Dermed fortsætter vaccinen, der kræver to stik, med at være den mest tilgængelige i Danmark fra april, hvis man kigger på Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender.

Alle pandemier "får en ende"

TV 2 bad i starten af marts en lang række eksperter kigge i krystalkuglerne i forhold til fremtiden med coronavirussen.

Et af spørgsmålene lød: Hvornår forventer du, at covid-19 anses for værende under kontrol, så der ikke længere vil være behov for nedlukninger, restriktioner og coronapas?

Her vurderer 5 ud af 19 eksperter, at det vil ske i august eller oktober, mens resten først så en ende på det i 2022 eller derefter. Lone Simonsen, professor i folkesundhed ved RUC, svarede august:

- Når vaccineprogrammet er rullet ud. Så vil alting ændre sig, for da er hospitalerne sikret, og få vil dø – sådan som man begynder at se det i Israel. Men kommer der en ny variant, er det muligt, at vi må benytte restriktioner, indtil en boostervaccine, som dækker flugtvarianten, er rullet ud. Med hensyn til international rejse, tror jeg, at coronapas bliver en realitet. Men alle pandemier får en ende! lød det.

Kåre Mølbak, som i pandemiens begyndelse var faglig direktør i Statens Serum Institut, svarede efter 2022:

- Vi skal tænke på, at store dele af verden stadig vil have betydelig coronasmitte i slutningen af 2021. Så selv med en gunstig udvikling i Danmark i 2021, vil der være globale hensyn at tage.

Ud over vaccinen fra Pfizer-Biontech modtager Danmark for nuværende også vacciner fra Moderna og Astrazeneca. Sidstnævnte er dog i øjeblikket sat på pause.

På trods af coronarestriktioner forventer hver tredje dansker at deltage i indendørsarrangementer såsom påskefrokoster med mere end fem personer.

Det viser en Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken.

I målingen svarer 33 procent, at de erklærer sig helt eller overvejende enige i spørgsmålet om, hvorvidt de forventer at "deltage i en påskefrokost eller lignende indendørsarrangementer i påsken med deltagelse af mere end fem personer".

Samtidig svarer halvdelen, at de ikke vil deltage i arrangementer med mere end fem personer.

Mange smittes i omgangskredsen

Hvis en tredjedel af danskerne holder påskefrokost med mere end fem, kan det sætte gang i en ny stigning i antallet af smittede.

Det er Christian Wejse, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, enige om.

Ifølge Allan Randrup angiver hver tredje smittede omgangskredsen som årsag, så det er en væsentlig kilde til smitte.

- Det, vi kan risikere, hvis der sker en større smittespredning før påske, er, at det kan påvirke de åbninger, som man kan foretage efter påske, siger Allan Randrup.

- Hvis folk på eget initiativ laver "private genåbninger", jamen så æder det af forudsætningerne for at få en større genåbning.

Coronatræthed og ensomhed

Michael Bang Petersen er adfærdsforsker på Aarhus Universitet og forsker i danskernes adfærd under coronapandemien.

Han fortæller, at man lige nu kan se, at bekymringen for coronavirus er på et relativ lavt niveau blandt danskerne, både i forhold til ens egen udsathed, men også i forhold til i hvor høj grad samfundet er udsat for virussen.

Desuden ser man også en stigende coronatræthed.

- Der er høje niveauer af ensomhed, og når man spørger folk direkte, siger de, at de har sværere ved at overholde restriktioner nu end tidligere, siger Michael Bang Petersen.

- Undersøgelser viser også, at det, vi har savnet mest under coronakrisen, er normalt samvær med venner og familie. Og det oplever vi formentlig nu, at vi har mulighed for at have.

Ryk påskefrokosten udendørs

Lektor Christian Wejse anbefaler, at man rykker påskefrokosten udenfor, hvis man skal holde et arrangement.

For udenfor er smitterisikoen lavere, om end den stadig eksisterer.

- Hvis man holder en påskefrokost udenfor, hvor man alligevel sidder meget tæt og krammer og rører ved det samme bestik, så er der nok ikke den store forskel, i forhold til hvis man holder det indendørs, fortæller han.

Udendørs fortyndes de små dråber, vi udånder, hvor der kan sidde virus i, og der er stort luftskifte, hvilket mindsker risikoen for smitte.

Allan Randrup sammenligner det med, hvis man ryger indendørs eller udendørs.

- Men risikoen er mindre udendørs, så det kan klart anbefales at stile mod at gøre det udendørs, siger Christian Wejse.

Storbritannien har rundet en milepæl, eftersom over halvdelen af alle voksne i landet nu har fået mindst én vaccinedosis mod covid-19.

Det fortæller sundhedsminister Matt Hancock lørdag.

Dermed er Storbritannien verdens første store økonomi, som når dette vaccinationsniveau.

Genåbning på vej

Det betyder, at landet har kurs mod lempelse af restriktioner og genåbning af økonomien helt i overensstemmelse med planen, fortæller Hancock.

- Vaccinationsprogrammet er vores vej ud af pandemien, siger han til Sky News.

Officielle tal viser, at 26,9 millioner voksne i Storbritannien havde modtaget deres første vaccinedosis lørdag. Det er en stigning fra dagen før, hvor tallet var 26,3 millioner.

Der bor i alt 52,7 millioner voksne borgere i Storbritannien.

- Lad os klø på, skriver premierminister Boris Johnson på Twitter efter vaccinenyheden.

56-årige Johnson modtog selv sin første dosis af AstraZeneca-vaccinen i fredags.

Sommerferier frarådes

En af den britiske regerings covid-19-rådgivere var tidligere lørdag ude at advare mod ferier i udlandet den kommende sommer.

Ifølge rådgiveren er det "ekstremt usandsynligt", at briter kan komme på udlandsferier til sommer på grund af risikoen for at importere nye varianter af covid-19.

Selv om smittetallene for tiden er stigende flere steder i Europa, tror sundhedsminister Matt Hancock stadig på, at Storbritannien gradvist kan genåbne butikker, pubber og restauranter fra 12. april.

- Der er intet, der tyder på, at vi ikke planmæssigt kan følge køreplanen, siger Hancock.

Israel forrest

Storbritanniens vaccinationsprogram, der omfatter vaccinerne fra henholdsvis AstraZeneca og Pfizer/BioNTech, er et af de hurtigste i verden.

Dog topper Israel i forhold til den samlede andel af befolkningen, der er vaccineret. Herefter følger De Forenede Arabiske Emirater, Chile og derefter Storbritannien.

Til sammenligning har 23 procent af den amerikanske befolkning modtaget mindst én vaccinedosis, mens det gælder for mindre end en tiendedel af befolkningen i EU.

Det er den britiske regerings plan at have tilbudt alle over 50 år en vaccine 15. april og alle andre voksne i slutningen af juli.

Sundhedsmyndighederne gjorde det rigtige, da man besluttede at sætte vaccinationer med AstraZeneca-vaccinen på pause, og pausen bør forlænges efter et nyt dødsfald.

Det siger to ledende professorer til Jyllands-Posten.

Ifølge professor og ledende overlæge Lars Østergaard på Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, er man nødt til at fortsat at holde vaccinen fra AstraZeneca ud i strakt arm, indtil en undersøgelse har redegjort for sammenhængen mellem blodpropper og vaccinen.

- Så længe man har en mistanke, som man ikke fuldstændig kan afkræfte, er man nødt til at komme med en god forklaring og bruge den tid, der skal til, så man kan undersøge det ordentligt, siger han til Jyllands-Posten.

I bero siden 11. marts

I artiklen stemmer professor i immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard i og siger, at man er nødt til at forlænge pausen.

Ifølge ham er det vigtigt at undersøge de særlige symptomer, der har optrådt hos flere borgere, der har fået vaccinen. Til Jyllands-Posten siger han, det er vigtigt at finde ud af, om der eksempelvis er særlige grupper af befolkningen, som kan være sårbare overfor vaccinen.

Meldingen kommer i kølvandet på det andet dødsfald hos en person, der var vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca. Lørdag døde en kvindelig ansat i Region Hovedstaden med en blodprop i hjernen. Samme dag blev en anden kvinde indlagt med symptomer på en blodprop i hjernen.

Det var i kølvandet på 60-årig kvindes død, at myndighederne 11. marts meddelte, at man 14 dage frem ville standse udrulningen af vaccinen fra AstraZeneca. Kvinden havde et meget usædvanligt sygdomsbillede med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger.

Flere lande fortsætter

Siden de danske sundhedsmyndigheder satte brugen af vaccinen i bero, har flere lande verden over også valgt at sætte deres udrulning på pause, da flere havde oplevet lignende tilfælde med særprægede blodpropper hos vaccinerede borgere. Flere lande har dog genoptaget deres vaccinationer, efter både Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og verdenssundhedsorganisationen WHO fortsat anbefaler at bruge vaccinen.

På trods af meldingerne fra henholdsvis EMA og WHO holder flere lande dog fortsat vaccinen på standby, mens den mulige sammenhæng mellem de særlige symptomer og vaccinen granskes yderligere.

I Norge gik læger torsdag frem og sagde, at de havde fundet en sammenhæng mellem AstraZenecas vaccine og blodpropper.

Herhjemme sagde Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm samme dag, at man forventer en afklaring i næste uge.

Først var det Tyskland, så kom Belgien til. Og i disse måneder popper det ene vaccinefirma op efter det andet. Fra Portugal i syd til Sverige i nord. Alle skal producere vacciner i kampen mod coronavirus.

Men Danmark er ikke på listen.

Ingen dansk virksomhed har indtil nu formået at blive en del af det efterhånden omfattende europæiske netværk af fabrikker, der skal producere vacciner.

- Danmark har en fantastisk life-scienceindustri, og det er vigtigt at bringe den i spil.

Sådan lød meldingen ellers torsdag fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde i København med EU-kommissær Thierry Breton samt en række danske medicinalvirksomheder.

Men Jesper Helmuth Larsen fra A.J. Vaccines, som deltog i mødet, forudser ikke, at mødet her og nu kan bringe Danmark væk fra den europæiske bundplacering.

- Ikke på grund af det møde. Men jeg benyttede lejligheden til at gentage, at vi har ledig kapacitet.

Penge fra Novo

Tidligere på ugen meddelte Novo Nordisk Fonden, som er en af verdens allerrigeste fonde, at den overvejer at hjælpe med penge til vaccineproduktion. Fondens formue er baseret på betydelige aktieposter i Novo Nordisk og Novozymes.

- Vi kan bekræfte, at vi har drøftelser med regeringen om at etablere en vaccineproduktion i Danmark, lød meldingen fra fondens kommunikationschef Steffen Lüders til Berlingske.

Men indtil nu er faktum, at Danmark ikke er en del af løsningen, der kan skaffe vaccinetørstende europæere friheden tilbage. Der arbejdes fra mange sider på at få Danmark med, så afhængigheden af omskiftelige leverancer fra udenlandske vaccineleverandører mindskes, samtidig med at der skabes danske job.

Russisk vaccine fra Italien

Den først godkendte vaccine, som amerikanske Pfizer og tyske BioNTech har udviklet i fællesskab, produceres i Tyskland, Belgien og med underleverancer fra blandt andet Østrig og Frankrig.

Moderna, som var nummer 2 vaccine, der kom til Danmark, og som er udviklet i USA, indledte i januar sin europæiske produktion i Schweiz i et samarbejde med firmaet Lonza.

Amerikanerne har også allieret sig med svenske Recipharm, som har en fabrik i Monts i Frankrig, der er ved at blive omlagt til produktion af coronavaccine.

Den tredje godkendte vaccine, AstraZeneca, produceres i England, og på EU-siden er der produktion i Belgien.

Også her suppleres nu med flere produktionssteder i EU. Blandt andet er der planer om at bygge en kæmpe vaccinefabrik i Tyskland sammen med den tyske virksomhed IDT Biologika.

Snart kommer der også Johnson & Johnson-vacciner til Danmark. I dette tilfælde er en igangværende produktion i Holland suppleret med aftaler om produktion med firmaer i Italien og Spanien.

Senest er Polen og Portugal også kommet på kortet. Lokale virksomheder skal producere den amerikanskudviklede Novavax-vaccine, som dog endnu ikke er godkendt af EU's lægemiddelkontrollant, EMA.

Overraskende ser det nu også ud til, at produktion af den russiske Sputnik-vaccine kommer til EU. Her er Italien udset som produktionssted.

Danmark kom sent i spil

Den danske life-scienceindustri kom først sent i spil som mulig hjælper til at få vaccineproduktionen speedet op.

A.J. Vaccines, som ejer Statens Serum Instituts tidligere vaccinefabrik, gik ved årsskiftet ud med meldinger om, at man har ubenyttet kapacitet i København.

Men virksomheden manglede kontakt med udenlandske spillere med godkendte vacciner. Efterfølgende forsøgte den danske ambassade i Berlin at skabe forbindelse til en af de tyske vaccineudviklere. Men:

- Udenrigsministeriet meldte tilbage, at virksomheden ikke havde brug for yderligere kapacitet, siger Jesper Helmuth Larsen, administrerende direktør i A.J. Vaccines.

Var det BioNTech?

- Det er et godt gæt.

Bavarian Nordic – den anden danske vaccinespiller – overraskede, da den i februar i år pludselig også bød sig til som underleverandør efter i næsten et år at have afvist den mulighed. Og virksomheden var også med til mødet tidligere på ugen med Jeppe Kofod og EU-kommissær Thierry Breton.

Mødet kommer for sent

Men selv hvis Jeppe Kofods topmøde måtte ende med konkrete aftaler, vil der gå for lang tid med at få omstillet produktionen på de danske fabrikker til, at det vil ændre noget som helst på tempoet for den igangværende vaccinering i Danmark.

Dette bekræftes også af A.J. Vaccines som ved årsskiftet bebudede, at man kunne være i gang i løbet af et par måneder. Nu er direktøren mindre optimistisk.

- Vi kan lave 500.000 doser om ugen. Vi skal ikke ud at bygge, og vi har stålet (produktionsanlæg, red.). Men det vil nok tage seks til otte måneder, før produktionen kan gå i gang.

Jesper Helmuth Larsen påpeger, at det havde øget chancerne for at få produktion til Danmark, hvis mødet i København med udenrigsministeren og EU-kommissæren var kommet noget før.

- Havde vi siddet sammen for seks til otte måneder siden, havde det været bedre.

Haves: Vaccine - Søges: Penge

Den danske virksomhed Bavarian Nordic, som råder over en vaccinefabrik i Kvistgård i Nordsjælland, er den virksomhed herhjemme, som er tættest på at komme til at lave coronavacciner.

Sidste sommer gik et samarbejde i gang med forskere fra Københavns Universitet om at udvikle en dansk coronavaccine, som i øjeblikket afprøves på et mindre antal forsøgspersoner i Holland. Forsøget skulle være begyndt i december, men det er blevet forsinket.

Selv hvis forsøgene i Holland ender godt, er der dog store knaster tilbage. Bavarian Nordic har nemlig i mere end et halvt år forgæves kæmpet for at finde investorer, der vil skyde penge i de afsluttende forsøg.

For hvis de indledende forsøg i Holland bliver vellykkede, skal den derefter afprøves på tusindvis af testpersoner, og det koster milliardbeløb. Og tid.

Virksomheden er i øjeblikket i dialog med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med henblik på, at den danske stat muligvis vil hjælpe med midler til den afgørende test af vaccinen.

Men status her og nu er, at Danmark i modsætning til de mange andre europæiske lande ikke spiller nogen aktuel rolle i at levere vacciner mod den frygtede virus. Hverken af egenudviklede vacciner eller som underleverandør.

I denne uge blev vinderne fundet i den årlige, verdensomspændende fotokonkurrence 'Sony World Photography Awards'.

Og selvom vi verden over lever i en tid, der er domineret af masker og skilte med afstandskrav, er pandemien kun direkte at spore i ét enkelt vinderbillede. Fotografierne er udvalgt i kategorien 'Open Competion' - altså en åben fotodyst, hvor alle er velkomne til at deltage. Både amatører og professionelle fotografer.

Se de ti vinderbilleder i 'Open Competition' herunder:

Rejse Landskab Den naturlige verden og dyreliv Gadefotografi Kreativitet Livsstil Bevægelse Objekt Portræt Arkitektur