Læger i hele Norge oplever i disse dage, at patienterne er meget optaget af, hvad der er i hætteglassene med vacciner.

- Der meldes ikke om en generel vaccinemodstand, men folk siger helt klart, at de ikke vil have AstraZeneca-vaccinen. Der er megen usikkerhed og skepsis, siger Marte Kvittum Tangen, som er leder for Norsk forening for allmennmedisin (NFA) til det norske medie NRK.

Norge har ligesom Danmark fastholdt pausen af vaccineringen med vaccinen fra AstraZeneca, da det lige nu undersøges, om vaccinen kan kobles til meget få, specifikke og sjældne bivirkninger. I alt har to nordmænd mistet livet, og mindst fire har fået livstruende skader.

Det er endnu ikke påvist, at vaccinerne har været skyld i de enkelte tilfælde.

- Jeg tror, at det bliver særdeles vanskeligt, hvis vi vil have størst mulig vaccinationsdækning i befolkningen på sigt, siger hun på NRK's spørgsmål om, hvorvidt det bliver muligt at genoptage vaccineringen med AstraZeneca.

Vacciner er stærke lægemidler

Lige nu arbejder den norske pendant til Lægemiddelstyrelsen ligesom de danske kollegaer på at indsamle relevant data og information om vaccinen. Norge vil ligesom Danmark foretage en ny vurdering af vaccinens fremtid i den kommende uge.

- Selv om de nævnte bivirkninger har været meget tragiske og ramt os meget hårdt, så vil jeg understrege, at vaccine er blandt de stærkeste lægemidler, vi har, siger Steinar Madsen, som er medicinsk fagdirektør i Legemiddelverket til NRK.

EU's lægemiddelagentur (EMA) vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele opvejer eventuelle risici.

Fransk skepsis

Blandt andet Frankrig genoptog efterfølgende vaccineringen med AstraZeneca, men kun til borgere over 55 år. Forklaringen fra de franske myndigheder lyder, at de blodpropper, der er registreret rundt i Europa efter injektioner med AstraZenecas vacciner, kun har ramt folk under 55 år.

Men i Frankrig kan en skepsis over for vaccinen også have bidt sig fast, skriver medierne Franceinfo og Le Figaro på baggrund af en dugfrisk meningsmåling.

Her svarer mere end halvdelen, helt præcis 56 procent, af de adspurgte franskmænd, at de ikke ønsker at blive vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, fordi de frygter, at den er mindre effektiv og sikker.

I EU-landet Slovenien har man også forsøgt at sende et kraftigt signal fra regeringen om, at befolkningen kan stole på vaccinen. Lørdag stillede landets præsident, Borut Pahor, parlamentsformand, Igor Zorčič, og statsminister, Janez Janša, blandt andre magtfulde politikere frivilligt op foran rullende kameraer for at lade sig vaccinere med AstraZeneca-vaccinen.

Ny dansk beslutning næste uge

På et pressemøde fredag sagde direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen, at han sådan set er enig i EMA's vurdering af, at fordelen ved AstraZeneca opvejer eventuelle risici:

- Men det ændrer ikke på, at vi ud fra et forsigtighedsprincip fortsætter vores pause, lød det fra Søren Brostrøm.

I den kommende uge lægges der op til, at man tager en ny beslutning om udrulningen af vaccinen. I mellemtiden skal en bred vifte af danske eksperter i blodpropper, immunsygdomme, hormonsygdomme og lignende analysere AstraZeneca-vaccinen yderligere.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil de allerede leverede doser fra AstraZeneca blive opbevaret på hospitalsapotekerne, hvor de så senere kan tages i brug, hvis de vurderes at være sikre. Men for nuværende kan intet scenarie udelukkes i den kommende uge, lød det fra Søren Brostrøm fredag:

- Det kan være, at vi genoptager AstraZeneca uden bekymringer. Det kan være, at vi genoptager den med nogle ændringer af målgrupper eller forsigtighedsregler. Det kan være, at vi forlænger pausen, og det kan teoretisk set også være, at vi siger, at vi slet ikke vil fortsætte med at bruge den, sagde han.

Lægemiddelstyrelsen undersøger nu to sager om medarbejdere i Region Hovedstaden, som har været indlagt med henholdsvis blodprop i hjernen og hjerneblødning.

Begge havde udviklet de alvorlige symptomer inden for 14 dage efter vaccination med vaccinen fra AstraZeneca. Det er dog ikke sikkert, at vaccinen har noget med det at gøre, og derfor skal sagerne nu undersøges grundigt.

Det fortæller enhedschef Tanja Lund Erichsen fra Lægemiddelstyrelsen til TV 2.

30-årig med samme sygdomsbillede

Den ene medarbejder er død, men på nuværende tidspunkt kan Lægemiddelstyrelsen ikke bekræfte, om der er tale om det samme specifikke, usædvanlige sygdomsbillede, som en 60-årig kvinde i sidste uge døde af efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Hun havde et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger.

Den anden medarbejder er fortsat indlagt, og er en "30-årig kvinde, hvor vi foreløbigt vurderer, at det er det samme sygdomsbillede," siger Tanja Lund Erichsen.

Konkret holder alle europæiske sundhedsmyndigheder lige nu øje med det usædvanlige sygdomsbillede.

- Vi er i gang med at kigge på mange forskellige teorier om, hvad det er, der kan skabe det her kraftige immunologiske respons, som vi så hos den 60-årige kvinde i sidste uge, og nu har set hos den 30-årige, og som også er set i en række andre lande, siger Tanja Lund Erichsen.

Tanja Lund Erichsen understreger, at man ikke kan konkludere en sammenhæng mellem vaccinen og de særlige tilfælde på nuværende tidspunkt, da folk også kan dø af blodpropper eller hjerneblødninger, som opstår af andre grunde.

Vaccinen er på pause i Danmark

Efter dødsfaldet i sidste uge satte de danske myndigheder udrulningen af AstraZeneca-vaccinen på pause, og først i den kommende uge tager myndighederne igen stilling til, hvad der skal ske med vaccinen.

I mellemtiden har EU's lægemiddelagentur (EMA) torsdag meldt ud, at man anser vaccinen for at være effektiv og sikker, hvilket efterfølgende fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Fra EMA's side kunne man dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen.

Fredag udtalte direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen, at man i Danmark ønskede at købe mere tid til at få analyseret de mulige bivirkninger ved vaccinen.

Torsdag lød meldingen fra EMA, at der ud af næsten 20 millioner vaccinerede er fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen har fået en sjælden form for blødning eller blodprop. Det inkluderer ikke de seneste tilfælde i Danmark og øvrige lande.

Historierne om alvorlige blodpropper og dødsfald har fået flere danskere til genoverveje, om de vil stikkes med vaccinen AstraZeneca.

Det gælder blandt andre 58-årige Lonnie Horn fra Frederiksværk.

Hun arbejder til hverdag som social og sundhedsassistent på et demensafsnit i Nordsjælland, og hun fik derfor den 2. marts sit første vaccinestik, som var med vaccine fra den britisk-svenske producent, AstraZeneca.

Men Lonnie Horn føler sig ikke længere tryg ved AstraZeneca-vaccinen og dens mulige bivirkninger. Hun vil derfor ikke have det andet stik, som hun ellers er planlagt til at få den 6. april.

- Jeg har endnu ikke aflyst min tid, men jeg har allerede besluttet, at jeg ikke vil have den. Det har gjort ud fra, at jeg som 42-årig fik en blodprop i hjernen og i dag er på medicin som følge af det. Jeg synes ikke, jeg er blevet oplyst godt nok, om det kan spille en rolle, siger Lonnie Horn til TV 2 Lorry.

AstraZeneca er en af tre vacciner, der er taget i brug i Danmark. I øjeblikket er brugen af vaccinen dog midlertidigt sat på pause, efter at der fordelt over en række lande har været tilfælde af blodpropper blandt vaccinerede.

- Jeg bliver mere og mere nervøs

Senest er det lørdag kommet frem, at to ansatte i Region Hovedstaden er blevet indlagt med alvorlige symptomer inden for 14 dage efter AstraZeneca-vaccination, og den ene er afgået ved døden.

Historien, som er delt på TV 2 Lorrys Facebook-side, har fået adskillige læsere til at tilkendegive, at heller ikke de ønsker at få tildelt AstraZeneca-vaccination.

- Det er i medierne hele tiden, og jeg kan mærke, jeg bliver mere og mere nervøs og bange for at tage den, lyder det fra Lonnie Horn.

Det vides endnu ikke, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne. Det er ved at blive undersøgt.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har gentagne gange sagt, at vaccinen er sikker, og at fordelene ved den opvejer ulemper. Det samme mener WHO's sikkerhedspanel, som lægger vægt på, at de tilgængelige data om flere blodproptilfælde ikke overstiger, hvad der normalt vil være i befolkningen.

Frygter vaccinen mere end corona

Men det rokker ikke ved 58-årige Lonnie Horns beslutning, som også hendes børn bakker hende op i.

- De synes, det er godt, jeg ikke vil have andet stik, for de er også bekymrede for, om der kan ske mig noget efter andet stik. Så jeg tør ikke tage chancen. Der skal mere til for at gøre mig sikker, siger hun.

Men mener du ikke, at det vil være potentielt farligere for dig at blive smittet med covid-19 end at få det andet stik med AstraZeneca-vaccinen?

- Lige nu er jeg mere bekymret for AstraZeneca-vaccinen end for coronaen. Forstået på den måde, at jeg jo tager alle de her forholdsregler, som jeg skal. Jeg går med mundbind eller visir, og jeg bliver testet to gange om ugen. Både min mand og søn har desuden haft corona, og de var heldigvis ikke så syge. Og som det er lige nu, ved jeg, at jeg vil få det rigtigt skidt, hvis jeg får det andet stik, siger Lonnie Horn.

Hun fortæller, at hun har oplevet flere ubehagelige bivirkninger, efter hun tidligere på måneden modtog første stik.

- Jeg havde blandt andet feber og var også meget træt. Trætheden mærker jeg stadig. Jeg er simpelthen energiforladt og må gå tidligere i seng, end jeg plejer.

- Så jeg tør ikke tage risikoen. Så hellere passe på mig selv, siger Lonnie Horn.

WHO's sikkerhedspanel har understreget, at sundhedspersonale og vaccinerede bør blive undervist i at genkende eventuelle tegn på alvorlige bivirkninger eller reaktioner efter vaccination.

Desuden opfordrer panelet landene til at fremme viden om sikkerheden ved alle vacciner.

Danmark har haft vaccination med AstraZeneca stillet i bero siden torsdag den 11. marts. Foreløbig varer pausen indtil torsdag den 25. marts. Da ventes Sundhedsstyrelsen at komme med en ny melding.

- Vi gør det ud fra et forsigtighedsprincip. Vi er nødt til at grave yderligere ned i de danske og udenlandske indberetninger om bivirkninger, sagde Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, fredag på et pressemøde.

Stoler på Sundhedsstyrelsen

Tilbage i Frederiksværk venter Lonnie Horn i spænding på Sundhedsstyrelsens udmelding i den kommende uge.

- Som jeg har det nu, er jeg bange for at sige ja til andet stik. Men hvis der kommer nye undersøgelser ud, der viser det modsatte, så kan det godt være, jeg ændrer syn på det. Jeg stoler på Sundhedsstyrelsen.

Ifølge Lonnie Horn er alle ældre borgere på det demensafsnit, hun arbejder på, blevet vaccineret. Hun frygter derfor ikke at ville kunne smitte dem, hvis hun ikke får andet stik med AstraZeneca-vaccinen.

- Stort set alle medarbejderne er også vaccineret. Men jeg har det sådan, at man ikke skal gå med til at få den, hvis man er usikker. Jeg har også et privatliv, som jeg har ret til at værne om, siger Lonnie Horn.

Der er det seneste døgn registreret 590 smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

De positive prøver er fundet blandt 281.420 prøver. Det indbefatter både PCR-test og lyntest ved private udbydere.

To er døde med virussen, mens antallet af indlagte falder med 12 til 179. Det er det laveste antal indlagte siden starten af november.

Af de 179 ligger 40 på en intensiv afdeling, mens 24 har brug for hjælp fra en respirator til at trække vejret.

Positivprocenten ligger på 0,21, hvilket er et lille fald i forhold til i går, hvor den lå på 0,26.

Kasper Karmark Iversen, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Herlev-Gentofte Hospital, siger til Ritzau, at smittetallene ser stabile ud.

- Det ser rigtig, rigtig stabilt ud, så ja jeg tænker, at der er ved at være plads til at åbne op, det må jeg sige. I betydelig grad, siger han.

628.897 danskere har påbegyndt en vaccination mod covid-19, mens 306.288 er færdigvaccineret.

Det svarer til 5,2 procent af befolkningen.

En 15-årig skoleelev har med en slet skjult gestus i form af en strakt langemand skabt stor omtale af et foto, som statsminister Mette Frederiksen (S) fik taget, da hun torsdag besøgte 9.A på Bavneskolen i Dalby i Faxe Kommune.

Således sidder 15-årige Nick Larsen fra 9.A og rækker "fuck-hilsen" til kameraet på et billede af klassen og Mette Frederiksen, som statsministeren efterfølgende har delt på sine sociale medier med "tak for besøget."

Så må han sgu lige lette røven og sige noget i stedet for det der

Sophia Krogh, elev, 9.A

Foruden omtaler i diverse medier har også den regeringskritiske gruppe Men in Black set sit snit til at høste lidt omtale af Nick Larsens stille oprør – og gruppen har således sendt rosende ord af sted til den 15-årige skoleelev.

Det er dog ikke alle elever i 9.A fra Bavneskolen, der bifalder den opmærksomhed, klassekammeratens impulsive udfald har afstedkommet. Bagerst på det meget omtalte billede står nemlig 15-årige Sophia Krogh.

- Der er noget, der er forkert, når folk synes, han er den sejeste, fordi han tør at gøre det. Jeg synes ikke, det er sejt – jeg synes, det er pinligt, uhøfligt og uopdragent, siger 15-årige Sophia Krogh fra 9.A og tilføjer:

- Jeg bliver pinligt berørt over at være med på et foto, der bliver brugt som modstand mod Mette (Frederiksen, red.).

Det er ikke ytringsfrihed

Sophia Krogh ærgrer sig også over, at hele budskabet med statsministerens besøg er blevet kørt af sporet som følge af klassekammeratens hilsen.

- Jeg synes, at budskabet, som Mette (Frederiksen, red.) har sendt ved at besøge os, om at hun gerne vil lytte til os og være der for os, og at hun gerne vil høre, hvad vi har at sige, det bliver tabt i det her, siger hun og tilføjer:

- Jeg føler, at når hun endelig er så sød at komme og besøge os, i stedet for at sidde på sin pind, så bliver det ødelagt af, at han (Nick Larsen, red.) så får al opmærksomheden, fordi han hurtigt har rakt fingeren frem.

Eleverne havde fået at vide på forhånd, at de "skulle opføre sig pænt," fortæller Sophia Krogh, som samtidig afviser præmissen om, at det skulle handle om ytringsfrihed.

- Det er ikke ytringsfrihed at give statsministeren fingeren – det er ikke ytringsfrihed at give nogen som helst fingeren, siger hun og tilføjer:

- Hvis han var så meget imod hende (Mette Frederiksen, red.), så synes jeg, han kunne ytre sig ved at debattere eller starte en konflikt med hende. Det kan godt være, han kun er 15 år, men så må han sgu lige lette røven og sige noget i stedet for det der.

Nick Larsen har selv fortalt til TV 2 fredag, at den strakte langemand var "en impulsiv handling" som egentlig ikke var møntet på statsministeren specifikt.

- Men jeg havde da ikke specielt meget lyst til at få hende på besøg, sagde han og forklarede videre:

- Jeg har lov til at ytre mig, ligesom alle andre også har. Og jeg er glad for den respons, jeg har fået.

Ifølge Nick Larsen forsøgte han ved besøget at få svar på, hvad personer, der ikke kan tåle vaccinerne, skal gøre, hvis der bliver indført et såkaldt vaccinepas.

En medarbejder i Region Hovedstaden er død efter at have udviklet alvorlige symptomer inden for 14 dage efter vaccination med vaccinen fra AstraZeneca.

Det oplyser Region Hovedstaden til Ekstra Bladet i en mail.

Yderligere en medarbejder er indlagt, skriver regionen til avisen:

- Region Hovedstaden kan bekræfte, at to af vores medarbejdere er blevet indlagt med henholdsvis symptomer på blodprop i hjernen og hjerneblødning. Den ene er ulykkeligvis afgået ved døden, skriver regionen.

Ifølge Ritzau oplyser Lægemiddelstyrelsen, at den nyindlagte er en 30-årig kvinde, der blev bragt til hospitalet med symptomer på en blodprop i hjernen. Det skete ifølge Lægemiddelstyrelsen inden for 14 dage efter, hun var blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen.

Region Hovedstaden oplyser desuden, at tilfældene er indberettet til Lægemiddelstyrelsen, som er den styrelse, der vurderer bivirkninger fra medicin. Dermed kan det på nuværende tidspunkt ikke konkluderes, om dødsfaldet skyldes vaccinen fra AstraZeneca.

Danmark har sat vaccinering på pause

På et pressemøde fredag meldte direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, ud, at Danmark fortsat vil pausere vaccineringen med AstraZeneca frem til uge 12, hvor der ventes at blive truffet en ny beslutning.

Det var en forlængelse af beslutningen fra 11. marts, hvor de danske myndigheder slog bremsen i for udrulningen af AstraZeneca i 14 dage, fordi en 60-årig kvinde døde. Kvinden havde et meget usædvanligt sygdomsbillede med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger.

Torsdag meldte EU's lægemiddelagentur (EMA) ud, at der ud af af næsten 20 millioner vaccinerede er fundet mindst 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen har fået en sjælden form for blødning eller blodprop.

EMA vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele opvejer eventuelle risici.

- Jeg blev simpelthen så gal over, at man ikke har styr på noget så simpelt.

Sådan lyder reaktionen fra 53-årige Karen Bruntt fra Skanderborg fredag aften, hvor Århus Stiftstidende kan fortælle, at 9000 midtjyske patienter i risikogruppen ved en fejl ikke har modtaget den vaccineinvitation, de ellers skulle have haft.

- Jeg synes simpelthen, det er dybt problematisk, at så mange mennesker, som har brug for det, ikke er blevet vaccineret, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Fejlen er sket på baggrund af indregistrering af cpr-numre. Folk, hvis cpr-nummer starter med 0, har ikke modtaget en invitation i e-boks, hvis der manglede en bindestreg i indregistreringen.

- Mit cpr-nummer starter med 0, så nu ved jeg, hvorfor jeg ikke er vaccineret, siger Karen Bruntt til TV2 ØSTJYLLAND.

Karen Bruntt er blandt andet i risikogruppen, fordi hun har modtaget strålebehandling for at behandle hendes nu helbredte brystkræft.

Koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, oplyser til stiften.dk, at fejlen i en eller anden udstrækning også har ramt patienter i andre regioner.

- Men det er cirka 9000 borgere i risikogruppe 5-patienter i vores region, der er læst ind på nogle lister til Statens Seruminstitut, men som ikke har modtaget et brev i deres e-boks, forklarer han.

Flere end 2000 personer alene på AUH

Region Midtjylland prøvede allerede i sidste uge at rette op på fejlen, skriver Århus Stiftstidende.

Da fejlen blev opdaget, blev alle ikke-inviterede cpr-numre registreret til Statens Serum Institut igen. Alligevel var der borgere, der henvendte sig fredag, som stadig ikke havde modtaget en invitation.

Karen Bruntt har fredag aften været inde for at tjekke, om hendes indkaldelse er kommet, men det er den i skrivende stund ikke.

- Men jeg håber selvfølgelig, at jeg får den indenfor de næste par dage, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Alene på Aarhus Universitetshospital har flere end 2000 personer aldrig modtaget deres vaccineinvitation. Ifølge hospitalet er 26 procent af de cpr-numre, der er indmeldt til vaccinen, ikke indlæst korrekt. Derfor er invitationen aldrig nået frem.

Statens Serum Institut oplyser til sygehusdirektør på Aarhus Universitetshospital Jørgen Schøler Kristensen, at alle patienter nu skulle være indlæst i systemet.

TV2 ØSTJYLLAND arbejder på at få en kommentar fra koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, men det er fredag aften ikke lykkedes.

Et stigende antal smittede, særligt blandt unge mennesker i Tyskland får nu kansler Angela Merkel til at overveje, om der skal genindføres en hård nedlukning af landet.

- Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt, men situationen har udviklet sig i en negativ retning, og vi bliver nødt til at trække i nødbremsen, siger hun ifølge Die Welt.

Nødbremsen, kansleren hentyder til, er en aftale, der betyder, at hvis en region får et incidenstal på over 100, så skal den i en ny nedlukning.

Det gør sig ifølge Robert Koch Instituttet (RKI), der rådgiver og kommer med anbefalinger til regeringen, gældende for omkring en tredjedel af landet.

For hele Tyskland ligger tallet de seneste syv dage på 95,7.

Flere unge vil dø

Netop Robert Koch Instituttet er ude med advarsler mod at lade smitten løbe løbsk i samfundet.

Nu hvor de særligt sårbare er vaccineret, er det i stedet yngre mennesker, som vil ende på intensivafdelingerne, og flere af dem vil dø. Det siger Lars Schaade, der er vicepræsident i RKI.

- Vi kan allerede nu se på intensivafdelinger, at der sker en ændring hos patienterne: Der bliver yngre, siger han ifølge Flensborg Avis.

Ikke vacciner nok

Fredag genoptog de tyske myndigheder brugen af AstraZeneca-vaccinen, der var blevet sat i bero efter mistanke om, at den kunne være årsag til blandt andet blodpropper. Noget tyske forskere selv havde konkluderet.

Men kun omkring otte procent af befolkningen har fået første vaccinedose, og sundhedsminister Jens Spahn frygter for påsken og en tredje bølge, som vaccinerne ikke vil kunne ændre på.

- Vi må være ærlige omkring situationen. I Europa har vi ikke nok vacciner til at stoppe tredje bølge alene gennem vaccinationer, siger han ifølge BBC.

Samtidigt understreger han, at der venter nogle hårde uger forude.

- Smittetallene er stigende, og andelen af mutationer er stor. Vi får brug for tålmodighed, siger Jens Spahn.

Mandag vil kansler Angela Merkel og ministerpræsidenterne diskutere den fremadrettede håndtering af nedlukningen.

Ferie i Spanien eller Nordjylland

Mens Tyskland nu risikerer at lukke ned på ny, fik borgerne fra i søndags mulighed for at rejse på ferier i både Nordjylland, Bahamas og forskellige rejsemål i Spanien.

Baggrunden var, at Robert Koch Instituttet vurderede, at de faldende smittetal gjorde, at rejsemålene ikke længere var risikable.

Men selvom instituttet selv åbnede op for muligheden for rejser, så håber vicepræsidenten Lars Schaade ifølge Flensborg Avis, at tyskerne vil blive hjemme, og han opfordrer borgere til at se så få som muligt.

- Bevægelse og kontakt er pandemiens drivkraft, sagde han.

Blodpropper kan opstå naturligt og er ikke usædvanlige.

Ord, der er blevet brugt mange gange og på mange forskellige sprog den seneste uge, efter flere lande i løbet af ugen satte vaccinen fra AstraZeneca på pause efter flere tilfælde af blodpropper og dødsfald.

Det er et meget mere diffust sygdomsbillede end det, vi normalt ser

Hans Erik Bøtker, prodekan

Blodpropper kan opstå naturligt. Og blodpropper er ikke usædvanlige. Alene i Danmark er der om året cirka 20.000 blodpropper i enten hjernen eller hjertet.

Blodpropper er nærmest en folkesygdom, og derfor vil der også naturligt være tilfælde af blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret.

Men.

De blodpropper, som blandt andet Norge, Østrig og Danmark har opdaget hos personer, der har fået vaccinen med AstraZeneca, er ikke almindelige blodpropper. Langt fra.

I virkeligheden er der tale om en meget sjælden tilstand med risiko for ikke bare én, men en kaskade af blodpropper i alle kroppens organer.

- Det er et meget mere diffust sygdomsbillede, end det vi normalt ser i forbindelse med blodpropper. Det er under normale omstændigheder en sjælden tilstand. Det kan forekomme, hvis man bliver ramt af en svær infektion, siger Hans Erik Bøtker, der er prodekan for forskning på det sundhedsvidenskabelige fakultet Health ved Aarhus Universitet.

Der har været flere tilfælde af de samme sjældne blodpropper hos personer med svær covid-19. Om der er en sammenhæng med den tilstand, som nu er opdaget hos personer, der er blevet vaccineret, vides ikke på nuværende tidspunkt.

Syv tyske tilfælde er usædvanligt

Direktøren for den norske lægemiddelstyrelse, Steinar Madsen, forklarer til Science Magazine at der er tale om en kombination af et bredt antal blodpropper, et lavt antal blodplader og indre blødninger. Og at det ikke er det typiske billede ved hjertetilfælde eller blodpropper.

- Det er et meget specielt billede af symptomer. Vores ledende hæmatolog siger, at han aldrig har set noget lignende, fortæller nordmanden til mediet.

Direktøren for Tysklands lægemiddelstyrelse, Klaus Cichutek, forklarer, at de syv tyske tilfælde opstod 4 til 16 dage efter vaccinationen med AstraZeneca.

Han påpeger samtidig, at der under normale omstændigheder statistisk set kun skulle have været ét tilfælde blandt de 1,6 millioner tyskere, der modtog vaccinen i den periode.

Omvendt er der i Storbritannien blevet givet mere end 11 millioner doser af vaccinen fra AstraZeneca – og antallet af blodpropper er ifølge chefen for vaccinesikkerheden i landet, Dr. Phil Bryan, ikke større, end det ellers ville have været i den vaccinerede del af befolkningen.

Der er en overhyppighed, en tidsmæssig relation og en mulig biologisk forklaring

Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen

Det er uvist, hvorvidt han taler om almindelige blodpropper eller de sjældne tilfælde, som blandt andet er fundet i forbindelse med AstraZenecas vaccine.

Den sjældne tilstand kan give blodpropper i alle organer

Hans Erik Bøtker forklarer, at almindelige blodpropper rammer hjernen, hjertet eller benene, hvis der i forvejen er sygdom som åreforkalkning i blodkarrene.

- Men i de her sjældne tilfælde er blodpladerne blevet aktiveret, og så kan der dannes blodpropper mange steder samtidigt, selv om der ikke var noget i vejen med karrene i forvejen.

Og det var netop dette billede, der fik de danske sundhedsmyndigheder til at reagere ved at sætte vaccinen på pause, oplyste direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, fredag eftermiddag på et pressemøde om vaccinen fra AstraZeneca.

- Der er en overhyppighed, en tidsmæssig relation og en mulig biologisk forklaring, sagde Søren Brostrøm.

To lande kæder vaccinen sammen med sjældne tilfælde

På mindre end et døgn har forskere fra to lande kædet de sjældne blodpropper sammen med selve vaccinen.

Torsdag kom det på baggrund af undersøgelser fra Norge frem, at de antistoffer, som vacciner er designet til at aktivere, i nogle tilfælde reagerede på en måde, så de aktiverer blodpladerne, som kan give de sjældne blodpropper.

Fredag slog tyske forskere fast, at vaccinen udløser en særlig mekanisme – ved at aktivere blodpladerne – der fører til dannelse af blodpropper i hjernen.

Der er tale om meget komplicerede processer med forskellige navne og betegnelser. Tilstanden bliver blandt andet kaldt Dissemineret Intravaskulær Koagulation (DIC), i Tyskland går det under betegnelsen CVST, fordi der er tale om blodpropper i hjernen, mens Norge taler om CVT.

Forenklet sagt er der i virkeligheden tale om to sider af samme sag, hvor blodpladerne bliver aktiveret.

Skiller sig ud fra almindelige blodpropper

En almindelig blodprop bliver dannet i en pulsåre, som bliver kaldt arterie. Det blod, der løber fra hjertet, løber i pulsårer, og en blodprop bliver oftest dannet, hvis pulsåren i forvejen er syg af åreforkalkning. Blodpropperne rammer oftest hjertet eller hjernen.

Blodet løber tilbage fra kroppen til hjertet gennem blodårer, som bliver kaldt vener. Her kan også blive dannet blodpropper.

Det særlige ved de sjældne blodpropper - som er blevet beskrevet i forbindelse med AstraZenecas vaccine - er, at blodpropperne i modsætning til de almindelige blodpropper er mange og kan blive dannet mange steder. Altså både i pulsårerne og blodårerne.

Derudover forklarer Hans Erik Bøtker, at blodpladerne er en af de komponenter, der findes i blodet, ligesom de hvide og røde blodlegemer. Og det er blodpladerne, der er årsagen til de sjældne blodpropper.

Hvis blodpladerne bliver aktiveret, kan de klumpe sig sammen til blodpropper flere steder i kroppen. Men det omvendte kan også være tilfældet, og så kan blodpladerne være årsag til indre blødninger.

Begge dele er sket i flere af de tilfælde, som er blevet rapporteret efter vaccinationer med AstraZeneca.

Et tegn på indre blødninger er blå mærker

Ifølge Hans Erik Bøtker kan tilstanden i visse tilfælde behandles med blodfortyndende medicin, men det er endnu uvist, om behandlingen virker ved en infektion med covid-19 eller efter en vaccination mod covid-19.

Et af tegnene er blandt andet blå mærker og smerter, fordi der er nogle områder, der ikke får ilt.

Søren Brostrøm oplyste på pressemødet fredag, at de to danske ekspertcentre på henholdsvis Rigshospitalet og Skejby Sygehus i Aarhus er blevet aktiveret. De er eksperter i sjældne blodproptilstande og alle læger kan kontakte centrene via en vagtfunktion.

- Så vi kan fange det så tidligt som muligt og få indsat en behandling. Det er ikke altid, man kan behandle de sjældne tilstande, så det ender godt. Men vi gør selvfølgelig alt i det danske sygehusvæsen, så det lykkes.

Det første kendte interstellare objekt i vores solsystem, 'Oumuamua', har inspireret mange teorier, efter at det i 2017 vakte opsigt blandt astronomer.

Dengang mente flere, at det tilsyneladende cigarformede objekt kunne være en asteroide eller en komet. Men nu lyder det, at objektet hverken er cigarformet, en asteroide eller en komet.

I stedet skulle 'Oumuamua' altså være en cookie-formet rest af en Pluto-lignende planet og bestå af iskoldt nitrogen.

Mens du tygger på den, kaster vi os over dagens overblik. Velkommen til.

Politiet efterforsker Erna Solberg

Norsk politi indleder en efterforskning af landets statsminister, Erna Solberg, for brud på landets coronaretningslinjer.

Det sker ifølge flere medier, efter hun i forbindelse med fejringen af sin 60-årsfødselsdag forbrød sig mod forsamlingsloftet på ti personer. Selv finder hun det helt rimeligt, at hun bliver undersøgt.

- Det var ikke planlagt. Det var en tilfældig ting, der skete, og jeg skulle have gjort noget andet. Hvis vi laver fejl, bliver vi behandlet på samme måde som alle andre, siger hun.

En dårlig handel

Salget af et Vilhelm Hammershøj maleri til en værdi af 130.000 kroner har ført til, at køberen er blevet sigtet for bedrageri og sælgeren for trusler.

Den 77-årige sælger er kræmmer og hævder, at han og køberen, en 63-årig mand, havde en aftale om, at køberen skulle få billedet vurderet før salg. I stedet valgte køberen at sælge billedet på en auktion.

Sælgeren mente, at de to havde indgået en aftale og krævede halvdelen af salgssummen. Men også han er nu sigtet af politiet - nemlig for at have truet den 63-årige.

AstraZeneca og blodpropperne

Torsdag gjorde norske forskere klart, at de havde fundet en sammenhæng mellem vaccinen fra AstraZeneca og tilfælde af blodpropper hos personer, som har modtaget vaccinen. Fredag konkluderer tyske forskere ligeledes, at vaccinen kan udløse en forsvarsmekanisme, der kan give blodpropper.

Helt konkret er der tale om, at vaccinen kan udløse eller aktivere blodplader, hvilket kan give en blodprop. Det sker normalt kun i forbindelse med sårheling. Men hos visse patienter udløser en vaccination en særlig mekanisme, der fører til dannelse af blodpropper i hjernen.

Der er tale om ganske få personer ud af mere end 20 millioner vaccinerede, der oplever symptomerne, og både Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Det Europæiske Lægemiddelagentur anbefaler fortsat brugen af vaccinen fra AstraZeneca. I Danmark er brugen af vaccinen fortsat sat på pause.

Ledende medarbejdere flygter

Eksperter og læger frygter for sundhedsvæsenets styring, fordi Sundhedsministeriet siden coronakrisens begyndelse har oplevet en medarbejderflugt på alle centrale nøgleposter.

Én mener, at "man kan tale om, at Sundhedsministeriet er nedsmeltet", en anden kalder det ”yderst bekymrende”, og en tredje siger, at medarbejderne har været under ”et umenneskeligt pres”.

I 2020 er 62 medarbejdere fratrådt i departementet. Det er 44 procent flere end i 2019. Samtidigt er der blevet skiftet ud på næsten alle ledelsesposter siden efteråret.

Bidens indespærrede børn

Mere end 1000 børn, der er kommet illegalt til USA uden deres forældre, sidder indespærret i gennemsigtige plastikceller på en mark i Texas. Og nu er det ikke blot et problem for børnene, det er også blevet et problem for den amerikanske præsident, Joe Biden.

Lejren blev bygget under den foregående præsident, Donald Trump, som fik massiv kritik på grund af forholdene i lejren. Blandt andet fra Joe Biden, der kaldte det for ”et angreb på den menneskelige værdighed”.

Uanset hvem der har ansvaret, har situationen ved USA's grænse imidlertid bragt præsident Biden under pres fra begge fløje i amerikansk politik.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor Udenrigsministeriet har besluttet at ændre navnet på Hviderusland.

Fremover hedder det også herhjemme Belarus. Det gamle navn var en republik i Sovjetunionen, hvorimod det nye navn (i Danmark), Belarus, var navnet, landets parlament tog som den første beslutning, efter de fik deres selvstændighed i 1991.

Віншую!

Det var ugens sidste overblik. Vi læses ved mandag.

Rigtig god weekend.