Kan man blive smittet med coronavirus, hvis man allerede har været smittet?

Det er et af de mange spørgsmål, som videnskaben siden coronapandemiens begyndelse har forsøgt at finde svar på – og som et forskerhold på Statens Serum Institut nu har undersøgt i et nyt dansk studie.

Svaret er: Overvejende nej. I hvert fald ikke hos 80 procent af dem, der har været smittet indenfor de sidste seks måneder.

Smitte med SARS CoV-2 fortæller ikke, om en person får symptomer eller ej

Søren Riis Paludan, professor

Det er gode nyheder, men studiet får ikke de eksperter, som TV 2 har talt med, til at falde ned af stolen af overraskelse.

Samtidig er det vigtigt ikke at tolke for meget på resultaterne fra studiet, lyder det fra blandt andet Søren Riis Paludan, der er professor i virologi ved Aarhus Universitet.

- Det er en rigtig flot undersøgelse, men der er også mange indbyggede begrænsninger, siger han til TV 2.

Heller ikke Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, eller Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er overraskede over studiets resultater.

Studiet har ikke undersøgt for covid-19

Det ville nemlig have været meget mere overraskende, hvis studiet havde givet svaret på, om man kan få covid-19 to gange – sådan som Statens Serum Institut i øvrigt stiller spørgsmålstegn ved i pressemeddelelsens overskrift om det nye studie.

Det giver studiet ikke svar på.

Min største anke er ikke materialet, men hvor langt man kan gå i fortolkningen af det

Søren Riis Paludan

Årsagen er den simple, at de danske forskere har undersøgt tusindvis af prøver for virusinfektionen SARS CoV-2 og ikke sygdommen covid-19.

Sagt på en anden måde: Studiet har ikke undersøgt, om de smittede har været asymptomatiske eller har haft symptomer på sygdom – og dermed har haft sygdommen covid-19, som coronavirussen SARS CoV-2 kan forårsage.

Og den viden er af flere grunde vigtig. Ikke mindst når det gælder årsagen til, at Danmark nu to gange har været lukket helt ned på grund af frygt for overbelastning af det danske sundhedsvæsen.

Ifølge Søren Riis Paludan er der nemlig himmelvid forskel på, om en smittet person har haft alvorlige symptomer eller bare har været en smule sløj.

Det gælder både i forhold til immunforsvarets reaktion, risikoen for smittespredning og risikoen for at blive smittet igen, men også i forhold til om en person ved gensmitte bliver syg. Altså mange af de spørgsmål som forskerne stadig kæmper med at forstå.

- Smitte med SARS CoV-2 fortæller ikke, om en person får symptomer eller ej. Hvis studiet havde givet mulighed for at inddele personer i forhold til symptomer på covid-19, ville det have været virkelig spændende - og måske havde det givet et andet billede, siger Søren Riis Paludan.

Studiet viser ikke, om gensmittet kan give smitten videre

Der er fortsat mange uvisse aspekter ved SARS CoV-2 og covid-19, men en gennemgående antagelse blandt forskerne er, at immunforsvarets reaktion er mindre, hvis en person kun har milde eller slet ingen symptomer.

Det er rart at få bekræftet, hvad vi har mistænkt på baggrund af mindre omfattende studier og antagelser

Allan Randrup Thomsen, professor

Og det betyder, at immunforsvaret i mindre grad kan bekæmpe en ny infektion med coronavirus, end det er tilfældet hos de personer, der har haft covid-19.

Derfor skal man ifølge Søren Riis Paludan ikke overfortolke det danske studie.

- Jeg er ikke blevet klogere på, i hvor høj grad gensmitte giver beskyttelse mod at få covid-19. Min største anke er ikke materialet, men hvor langt man kan gå i fortolkningen af det, siger Søren Riis Paludan.

Han fremhæver desuden også, at studiet ikke siger noget om, hvorvidt en gensmittet person kan give smitten videre. Dét hænger ifølge mange forskere også sammen med, i hvor høj grad personen har været syg med covid-19 eller ej.

- Beskyttelsen er højere hos personer med symptomer

Det danske studie er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet og blandt andet gengivet i det lige så anerkendte medie New York Times. Der er ingen tvivl om, at studiet på baggrund af datamaterialet er unikt – hvilket det også bliver fremhævet som af både danske og udenlandske eksperter.

Der skal da nok være nogen, som ikke har ladet sig teste, hvis de har haft milde symptomer

Jan Pravsgaard Christensen

- Det er et godt solidt arbejde, og det er rart at få bekræftet, hvad vi har mistænkt på baggrund af mindre omfattende studier og antagelser, siger Allan Randrup Thomsen.

Han fremhæver, at studiet viser værdien af de danske registre, og at det er meget få lande, som kan lave et lige så omfattende studie.

Samme pointe bliver fremhævet i New York Times, men her hæfter eksperterne sig også ved, at studiet ikke har undersøgt, om de smittede har haft symptomer på covid-19.

I New York Times konkluderer flere forskere på baggrund af studiet, at beskyttelsen ved gensmitte formentlig vil være højere end 80 procent hos de personer, der har haft symptomer og dermed sygdommen covid-19.

- En stor del af disse (positive tests fra studiet, red.) vil være asymptomatiske infektioner, og en stor del af dem vil sikkert være mennesker, som har haft snerten af virussen, siger Florian Krammer, der er immunolog ved Ichan School of Medicine ved Mount Sinai i New York.

I virkeligheden ved forskerne det ikke, for det er endnu ikke blevet undersøgt til bunds. Heller ikke i det nye danske studie.

Ældre har større risiko for at blive smittet igen

Mens det danske studie ikke siger noget om risikoen ved at få covid-19 efter gensmitte, viser det derimod, at ældre over 65 år har en højere risiko for at blive smittet med coronavirus, selvom de allerede har været smittet én gang. Faktisk er der ifølge studiet risiko for, at hver anden ældre over 65 år kan blive gensmittet med coronavirus.

Men også her gælder det, at studiet ikke kan sige, hvorvidt det i praksis har nogen betydning – kan den ældre eksempelvis give smitten videre eller selv blive alvorligt syg?

De spørgsmål har forskerverdenen ikke svarene på endnu.

Ældre over 65 år er ifølge den seneste vaccinationskalender fra Sundhedsstyrelsen færdigvaccineret i midten af maj. Tidspunktet afhænger af, om vaccinerne bliver leveret som forventet.

Også i forbindelse med vacciner er det uvist, hvorvidt en vaccineret fortsat kan blive smittet - og give smitten videre.

På den ene side haster det for myndighederne med at få vaccineret så mange som muligt, så Danmark kan åbne så meget som muligt.

På den anden side er vaccinepræparatet fra AstraZeneca blevet indstillet herhjemme indtil videre, fordi myndighederne undersøger, om vaccinen kan kædes sammen med en øget risiko for potentielt livstruende blodpropper.

Her samler vi de væsentligste spørgsmål om vaccinen fra den svensk-britiske virksomhed.

Hvorfor er udrulningen stoppet?

11. marts besluttede de danske myndigheder at slå bremsen i for udrulningen af AstraZeneca i 14 dage, fordi en 60-årig kvinde døde efter en blodprop. Hun var vaccineret med AstraZenecas vaccine og havde et "usædvanligt sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger, lød det fra den danske lægemiddelstyrelse.

To dage senere meldte de norske myndigheder ud, at tre ansatte i sundhedsvæsenet var blevet ramt af blodpropper efter vaccinen. En af dem døde, og vedkommende havde det samme usædvanlige sygdomsbillede som i Danmark. Også i Østrig har der tidligere i marts været et dødsfald som følge af blodpropper i forlængelse af vaccinen. Siden er yderligere en person død i Norge, og vaccinen har ifølge norske myndigheder givet i alt seks tilfælde af en uventet immunreaktion med en kombination af en blodprop og et lavt antal blodplader.

Dødsfaldene fik adskillige lande til at pause udrulningen af vaccinen, herunder Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Det er dog ikke konkluderet, at der er nogen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper i hverken Danmark, Østrig eller Norge. Det bliver i øjeblikket undersøgt både i de enkelte lande og på tværs af EU.

EU's lægemiddelagentur, EMA, vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici. I Danmark er udrulningen af AstraZeneca fortsat i bero, da man har et behov for at analysere vaccinen yderligere, sagde direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen på et pressemøde 19. marts.

Flere af dødsfaldende skete efter vacciner med doser fra samme batch, ABV5300, og derfor spekulerer nogen i, om blodpropperne kan skyldes en eller flere dårlige produktionsrunder. Hverken EMA eller Lægemiddelstyrelsen mener, at det skyldes kvalitetsproblemer i det pågældende batch. AstraZeneca har tidligere afvist over for TV 2, at der skulle være fejl i specifikke sendinger.

Hvor mange rammes af bivirkningerne?

Ud af næsten 20 millioner vaccinerede er der fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen har fået en form for blødning eller blodprop, oplyste EMA 18. marts. Lægemiddelstyrelsen har for nuværende modtaget 16.998 bivirkninger om AstraZeneca ud af 149.675 givne vacciner, og langt de fleste er milde og moderate.

Stort set alle vaccinationer kan give bivirkninger, og i langt de fleste tilfælde er der tale om milde bivirkninger. I AstraZenecas indlægsseddel fremgår det, at 1 ud af 10 kan få bivirkninger i form af ømhed, smerte, varme, kløe eller blå mærker på stedet, hvor injektionen blev givet. Man kan også føle træthed eller generel utilpashed, få hovedpine, diarre, feber, kaste op, få kvalme eller smerter i led og muskler.

Men man skal søge læge med det samme, hvis man får en kombination af følgende symptomer, som kan være en allergisk reaktion: Følelse af svimmelhed eller ørhed, ændringer i hjerterytme (puls), kortåndethed, hvæsende vejrtrækning, hævelse af læber, ansigt eller hals, nældefeber eller udslæt, kvalme, opkastning eller mavesmerter.

Efter historierne om blodpropperne har Lægemiddelstyrelsen opdateret den vejledning, der sendes ud til vaccinerede med AstraZeneca-vaccinen. Her fremgår det, at man skal være yderst opmærksom på hud- eller slimhindeblødninger. Man skal også være opmærksom på en større tendens til blå mærker andre steder end ved indstiksstedet, hvor det er helt normalt. Man skal også holde øje med små punktformede blødninger i huden eller blødninger, der ikke stopper, som de plejer.

Hvad mangler vi svar på?

EU's lægemiddelagentur og WHO vurderer, at vaccinens fordele overgår ulemperne.

Fredag 19. marts klokken 13.00 holdt Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen et pressemøde, hvor pauseringen af AstraZeneca blev fastholdt frem til uge 12, hvor der vil tages en ny beslutning. I mellemtiden vil en tværfaglig ekspertgruppe vurdere vaccinens sikkerhed. I uge 12 ventes Sundhedsstyrelsen at træffe en endelig beslutning om, hvorvidt AstraZeneca fortsat kan være en del af det danske vaccinationsprogram. Men kan man så som borger takke nej til vaccinen fra AstraZeneca, hvis man hellere vil have en anden? Det spørgsmål mangler vi svar på, og direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen sagde på pressemødet 19. marts, at man endnu ikke havde taget stilling til det. 18. marts gjorde forskere i Norge en række opsigtsvækkende fund om AstraZenecas mulige påvirkning af immunsystemet, men forskningen var ikke med i vurderingen, da Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) samme dag afgjorde, at agenturet fortsat vil anbefale brugen af vaccinen. Derfor mangler vi fortsat svar på, om den norske forskning ændrer noget i forhold til EMA's vurdering af vaccinens sikkerhed.

På en mark i Texas står 11 store hvide telte.

De indeholder et stort problem for USA's præsident Joe Biden, men desværre er det ikke muligt at vise, hvordan problemet ser ud.

Jeg kan sige klart og tydeligt: "Kom ikke hertil"

Joe Biden, USA's præsident

Teltene, der er omkranset af en stålbarriere med pigtråd på toppen, er nemlig fuldstændig lukket for omverdenen, og indtil videre er der kun sluppet meget få oplysninger ud om, hvad der rent faktisk foregår derinde.

Over 1000 børn og teenagere holdes fanget på ubestemt tid i teltene, og de få af dem, der har talt med omverdenen, beretter om kummerlige forhold.

Menneskerettighedsadvokat Neha Desai er en af dem, der har talt med nogle af børnene.

- Nogle af drengene siger, stedet er så overfyldt, at de var nødt til at sove på gulvet efter tur, fortæller hun til CBS News.

Neha Desai er også blevet interviewet af New York Times og Washington Post og siger, at nogle børn i teltbyen kun har mulighed for at komme i bad en gang om ugen, ikke har adgang til sæbe, ikke kommer ud i dagslys, og at de bliver nægtet telefonopkald, så de kan informere deres pårørende om, hvor de er.

- De græd hysterisk og ønskede at tale med deres familier, siger Neha Desai.

En arv fra Trump

Børnene er alle ankommet illegalt til USA uden deres mor eller far, og i modsætning til voksne migranter, eller børn der har forældrene med, smides de ikke ud af landet.

I stedet spærres de inde i teltene.

Lejren, der ligger i grænsebyen Donna i det sydøstlige Texas, blev bygget, mens Donald Trump var præsident for at løse problemet med illegal indvandring til USA.

Teltene skulle være et midlertidigt opholdssted for voksne migranter, indtil de kunne sendes retur, og det var kun meningen, at de skulle blive der i 72 timer.

Vi er ikke et land, der nægter børn sæbe eller en tandbørste

Joe Biden, præsidentkandidat i 2019

Det var også kun meningen, at lejren skulle huse 500 illegale migranter, da den blev bygget i 2019, men efter pandemien ramte USA, blev tallet nedjusteret til 250.

Men i begyndelsen af marts 2021 boede der 1800 mennesker i alt i teltene, ifølge CBS News - det er en overbelægning på 729 procent.

Historierne fra Donna er uheldige for USA's præsident Joe Biden, der var meget kritisk over for de hårde forhold i lejrene, inden han blev valgt.

- Trumps immigrationspolitik er et angreb på den menneskelige værdighed. Vi er ikke et land, der nægter børn sæbe eller en tandbørste. Det er ikke, hvem vi er, skrev Joe Biden på Twitter i august 2019.

Dengang langede han ud efter Donald Trump, der blev berygtet for at lade migrantbørnene bo i bure.

Men spørgsmålet er, om situationen overhovedet er blevet bedre.

En fireårig indsat

For eksempel har nyhedsbureauet AP netop talt med familien til en fireårig pige fra Guatemala, der blev pågrebet på grænsen til Mexico 5. marts i år.

Pigen forsøgte at krydse grænsen sammen med sin tante, og efter anholdelsen sendte grænsevagterne tanten retur og bragte pigen til teltlejren i Donna.

Den fireårige piges forældre har imidlertid haft held med at komme ind i USA ved en tidligere lejlighed og bor nu i staten Maryland.

Men det hjalp ikke barnet.

Da nyhedsbureauet AP talte med pigens mor, kunne hun fortælle, at hun først havde fået lov til at tale i telefon med datteren tre dage efter anholdelsen.

I løbet af den 20 minutter lange samtale, de fik tildelt 8. marts, sagde den lille pige ifølge moderens udsagn slet ingenting.

- Hun græd, som om der skete noget, som om hun var bange, fortalte moderen AP.

- Jeg begyndte at græde, da jeg hørte hende på den måde. Det virkede forkert, tilføjede hun.

Pigen kom først ud af teltlejren efter fem døgn, da familiens advokater havde truet med sagsanlæg og journalister fra AP var begyndt at stille spørgsmål om sagen.

Familiens advokat, Amy Maldonado, siger, at ansvaret for den hårdhændede behandling ligger hos Joe Biden og hans regering, selvom teltlejren blev opført under Donald Trump.

- Jeg holder dem ikke ansvarlig for hele historien, men dette barn kunne have været løsladt til sin mor, og det er altså denne regerings ansvar, fortæller Amy Maldonado til AP.

Joe Bidens voksende problem

Efter præsidentvalget er migranterne blevet Joe Bidens problem, og magtskiftet i Washington har ikke gjort det nemmere at løse.

Faktisk står USA over for det største pres fra flygtninge og migranter i over 20 år, og alene i februar standsede amerikanske grænsevagter over 100.000 mennesker, som illegalt forsøgte at komme ind i USA.

Ud af de 100.000 var cirka hver tiende ifølge New York Times et uledsaget barn.

I sidste uge var der ifølge CNN omkring 4200 børn i teltlejre ved USA's sydgrænse, og Joe Biden sagde torsdag 18. marts til tv-stationen, at de amerikanske myndigheder i alt har 14.000 uledsagede børn i deres varetægt.

Årsagen til de mange migranter er ifølge Hope Border Institute i El Paso, der analyserer menneskestrømmene, et sammenspil af flere faktorer.

Instituttets chef, Marisa Limón Garza, siger til New York Times, at foråret altid er højsæson for migranter, og at der er særligt mange i år, fordi flere orkaner har ramt Centralamerika, og fordi området er ramt af voldelige narkoopgør og coronavirus.

Marisa Limón Garza siger også, at de overfyldte teltlejre til dels er en arv fra Donald Trumps regeringstid, fordi processen omkring de mindreårige pludselig blev voldsomt bureaukratisk og derfor også tager længere tid.

Efter opholdet i teltlejren sendes børnene videre til slægtninge i USA eller opholdssteder for børn, men det ekstra papirarbejde, der blev indført under Donald Trump, har gjort teltlejrene til en flaskehals, som Joe Bidens regering tilsyneladende slet ikke har formået at gøre noget ved.

Uanset hvem der har ansvaret, har situationen ved USA's grænse imidlertid bragt præsident Biden under pres fra begge fløje i amerikansk politik.

Kritik fra Trumps støtter

Donald Trumps støtter i Det Republikanske Parti kritiserer præsidenten for at føre en alt for slap immigrationspolitik, fordi presset på grænsen er steget.

- Biden-regeringens uforsvarlige politik med en åben grænse har skabt en humanitær krise blandt uledsagede børn, der kommer over grænsen, lød det forleden i en udtalelse fra guvernøren i Texas, Greg Abbott.

- Ved ikke at have en plan har regeringen skabt umenneskelige forhold for børn, der bliver holdt i forvaring i Texas, sagde guvernøren.

Men der er også flere af Joe Bidens støtter, der er oprørte over situationen.

Blandt andet Ilhan Omar, der er kongresmedlem for demokraterne, og som ønsker helt at fjerne det amerikanske grænsepoliti fra opgaven med at håndtere de mindreårige migrantbørn.

'Bliv væk'

Kritikken mod præsidenten har vokset sig så stærk, at Joe Bidens pressesekretær Jen Psaki måtte forsvare hans politik i en pressebriefing onsdag 17. marts.

- Grænsepolitiets faciliteter er ikke skabt for børn, sagde hun og fortalte, at der var brug for, at arbejdsgangene ved grænsen blev mere effektive.

- Det kommer til at tage noget tid, sagde hun.

Joe Biden selv har også forholdt sig til situationen.

Det skete i et interview på tv-stationen ABC, hvor værten George Stephanopoulos spurgte:

- Er du nødt til at sige klart og tydeligt: "Lad være med at komme?"

Svaret fra Joe Biden lød: "Kom ikke hertil."

De opsigtsvækkende fund om AstraZenecas mulige påvirkning af immunsystemet fra Norge var ikke med i vurderingen, da Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) torsdag afgjorde, at agenturet fortsat vil anbefale brugen af vaccinen.

Det skriver det norske medie VG.

Årsagen er – som det også kom frem på EMA’s pressemøde torsdag – at en komité under EMA har undersøgt alle tilgængelige informationer frem til onsdag.

Dermed var eventuelle nye oplysninger, som kom frem torsdag, ikke taget med i vurderingen.

Ifølge VG har Sigurd Hortemo fra den norske lægemiddelstyrelse forklaret, at de norske fund blev oversat til engelsk torsdag og sendt til de norske repræsentanter i EMA’s særlige komite for bivirkninger.

Norge har fundet flere patienter

Torsdag kom det frem, at norske forskere havde fundet en sammenhæng mellem vaccinen fra AstraZeneca og tilfælde af blodpropper hos personer, som har modtaget vaccinen.

Både i Danmark og Norge har disse blodpropper ført til dødsfald, og mange europæiske lande – med Østrig som det første – har sat AstraZeneca-vaccinen på pause.

Norge mener, at der er rimelig grund til at antage, at der er en årsagssammenhæng

Sigurd Hortemo, den norske lægemiddelstyrelse

Ifølge de norske forskere har vaccinen hos nu i alt fem patienter givet en uventet immunreaktion med en kombination af en blodprop og et lavt antal blodplader.

Mere specifikt bliver der i immunsystemet i forbindelse med en vaccination udviklet antistoffer. Men nogle antistoffer kan reagere på en måde, så de aktiverer blodpladerne, som kan give en blodprop.

- Der er ingen andre ting end vaccinen, der kan forklare, at vi har fået den immunreaktion, lød det torsdag fra overlæge og professor ved Rikshospitalet i Oslo, Pål Andre Holme.

De norske forskere har i arbejdet med at finde årsagen til blodpropperne også henvendt sig til Tyskland. Her har lægerne efterfølgende fundet syv tilfælde med samme immunreaktion efter at have fået AstraZenecas vaccine.

Det er uvist, hvorvidt de norske læger har været i kontakt med danske kollegaer, men også i Danmark døde en 60-årig kvinde af en blodprop efter at have modtaget vaccinen. Samtidig er der fundet flere tilfælde med blodpropper.

Norge er uenige med EMA: - Det er en bivirkning

Selvom EMA torsdag afgjorde, at vaccinen stadig er sikker og effektiv, fortsætter agenturet med at undersøge vaccinen. Årsagen er, at EMA ikke definitivt kan udelukke, at der er en forbindelse mellem blodpropper og AstraZenecas vaccine.

Alligevel har flere lande på baggrund af anbefalingen fra EMA genoptaget brugen af AstraZenecas vaccine. Flere andre lande har besluttet at vente – det gælder blandt andet både Norge og Danmark.

Fra den danske sundhedsstyrelse lød det således efter udmeldingen fra EMA, at vaccinen fortsat og de næste 14 dage vil være sat i bero, fordi styrelsen nu vurderer, hvad Danmark skal gøre.

De norske myndigheder er ifølge VG uenige med EMA, der ikke vil sætte tilfælde med de specifikke blodpropper på listen over mulige bivirkninger ved vaccinen.

Der vil derimod blive indsat en advarsel i produktinformationen om vaccinen, hvor sygdomsbilledet og hvilke symptomer man skal være opmærksom på, bliver beskrevet.

Men det er ifølge nordmændene ikke godt nok.

- Norge mener, at der er rimelig grund til at antage, at der er en årsagssammenhæng, og derfor havde vi ønsket, at dette sygdomsbillede kom med på listen over bivirkninger. Da det ikke skete, er vi ikke enige i hele løsningen, siger Siguard Hortemo fra den norske lægemiddelstyrelse.

Ifølge den norske sundhedsstyrelse – Folkehelseinstituttet – er vurderingen fra EMA foreløbig, og den norske overlæge Are Stuwitz Berg forventer derfor, at der kommer flere oplysninger.

Norge fortsætter også med at undersøge tilfældene og forventer at komme med en konklusion i næste uge.

Mette Frederiksen takkede for et godt besøg med højt humør på Bavneskolen i Dalby på Midtsjælland med et billede på sine sociale medier.

- Tak for et utrolig dejligt besøg her til formiddag. Hvor er det skønt at opleve både børn og lærere, der bare er glade for at være tilbage i skole, skrev hun.

Men det var ikke alle, der var lige glade for besøget. For lige til højre for statsministeren kan man se Nick Larsen med en strakt langfinger lige ind i kameraet.

- Det er jo ikke til hende specifikt. Det var bare en impulsiv handling, men jeg havde da ikke specielt meget lyst til at få hende på besøg, siger den 15-årige, der går i 9.A, til TV 2.

Internt brug

Da Nick Larsen udtrykte sin stille protest mod regeringens coronahåndtering og de næsten fem måneder, han har været hjemsendt fra skole, troede han ikke, at det ville nå ud til hele Danmark.

I stedet troede han egentligt mest, at det bare var til klassen, forklarer han.

- Jeg anede det ikke. Det var min søster og mine venner, der gjorde mig opmærksom på, at det pludselig var alle steder.

Efterfølgende har det spredt sig, og billedet blev på rekordtid til en meget offentlig joke.

- Det er min opfattelse, at hun forsøger at styre hele showet selv, siger han.

Han tilføjer, at han forsøgte at få svar på, hvad personer, der ikke kan tåle vaccinerne, skal gøre, hvis der bliver indført et såkaldt vaccinepas.

- Hun (Mette Frederiksen, red-) sagde, at man godt kan rejse i EU og nogle andre lande. Men så kræver det bare bevis på negative test og isolation og sådan, siger han til BT.

- Jeg har lov til at ytre mig

Responsen har været meget overvældende. Ikke blot er det væltet ind med rosende kommentarer på Facebook og Instagram. Pludselig begyndte folk også at sende penge, gavekort og kurve til den 15-årige.

- Jeg har lov til at ytre mig, ligesom alle andre også har. Og jeg er glad for den respons, jeg har fået, siger Nick Larsen.

Hos hans forældre er der heller ikke andet end støtte til sønnen.

- Det er sejt, at han bruger sin ytringsfrihed til at udtrykke sig, når han får muligheden, og når han mener, at der er noget galt. Skulle man skælde ham ud for at tage en selvstændig beslutning?, siger Tim Larsen, der er far til Nick.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, men det har ikke været muligt ved udgivelsestidspunktet.

Eksperter og læger frygter for sundhedsvæsenets styring, fordi Sundhedsministeriet siden coronakrisens begyndelse har oplevet en medarbejderflugt på alle centrale nøgleposter.

Det skriver Politiken.

Alle tre afdelingschefer, departementschefen og pressechefen er stoppet. På niveauet under afdelingscheferne er omkring hver fjerde kontorchef stoppet, skriver avisen.

Det betyder, at der er skiftet ud på næsten alle ledelsesposter, og de fleste skift er sket siden efteråret.

Ifølge avisen fratrådte i alt 62 medarbejdere i departementet i 2020. Det er 44 procent flere end i 2019.

"Sundhedsministeriet er nedsmeltet"

Jonatan Schloss, der indtil marts var direktør for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) siger til Politiken, at "man kan tale om, at Sundhedsministeriet er nedsmeltet".

Den nu afgåede PLO-direktør var i tæt dialog med ministeriets departement om alt fra test til vacciner.

Flere af sundhedsvæsenets aktører siger til avisen, at det skyldes, at for få medarbejdere har for mange opgaver.

Og ministeriet er under det, som beskrives som et heftigt krydspres fra Statsministeriet og sundhedsvæsenets aktører.

"Et umenneskeligt pres"

Per Okkels, der var departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet gennem ti år frem til sin pension 15. januar, har sagt til Altinget, at "mange medarbejdere har svært ved at forklare vores familier og venner, hvad vi har været udsat for. Det har været et umenneskeligt pres".

Medarbejderflugten er "yderst bekymrende", siger professor i sundhedsøkonomi og politik ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.

- Med så stor en åreladning mister man en stor opsparet viden og erfaring, og det kan ikke undgå at påvirke sagsbehandlingen og kvaliteten i arbejdet, siger han til avisen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke villet kommentere det over for avisen. Hun henviser til sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Han ønsker heller ikke at svare.

Delaina Ashley Yaun og hendes mand var på date og fik en parmassage hos Young’s Asian Massage i den nordlige udkant af Atlanta i Georgia, da en mand i en mørkeblå og rød hættetrøje omkring klokken 17 gik ind og skød omkring sig.

Delaina Ashley Yaun og tre andre personer i spaklinikken blev ramt af skud og døde. Hendes mand nåede at flygte.

Gerningsmanden satte sig efter skyderiet ud i sin Hyundai Tucson og kørte de 43 kilometer til spaklinikken Gold Spa.

Her skød og dræbte han tre kvinder.

Derefter gik manden tværs over gaden til Aromatherapy Massage, hvor han skød og dræbte endnu en kvinde.

Gerningsmanden nåede 240 kilometer syd for Atlanta i sin Tuscon, før han klokken 20.30 blev standset og anholdt.

I alt nåede han at dræbe otte personer og såre yderligere én.

Sådan beskriver The Washington Post forløbet.

- Vi er ikke en virus

Seks af de otte dræbte var asiatiske kvinder.

Det har ført til en massiv debat om hadforbrydelser begået mod asiatiske amerikanere.

Dagen efter skyderiet blev der holdt en mindehøjtidelighed for ofrene.

- Vores folk er rasende, sagde Mohan Seshadri, der er leder af Asian Pacific Islander Political Alliance, en organisation af amerikanere med asiatisk baggrund ifølge AP News.

- Vi er klar til at kæmpe. Vi må organisere os, fordi sammenhold og solidaritet er den måde, som vi kan komme gennem det her på, lød det.

Siden har der været demonstrationer flere steder i USA, hvor folk viser deres sympati med det asiatiske samfund og bærer bannere med tekster som ”Stop Asian Hate” (Stop asiatisk had, red.) og ”We are not a virus” (Vi er ikke en virus, red.)

Politiet har endnu ikke fastlagt, hvorvidt der var tale om en hadforbrydelse eller ej.

Gerningsmanden, der har erkendt skyderierne, har afvist, at han havde et racistisk motiv. Ifølge AP News fortalte gerningsmanden til politiet, at han gik efter spaklinikkerne på grund af en sexafhængighed.

Skyder skylden på Donald Trump

Ifølge organisationen Stop AAPI Hate er hadforbrydelser begået mod asiater i USA i stigning.

Siden marts 2020, hvor coronapandemien for alvor brød ud, har organisationen registreret næsten 3.800 hadforbrydelser mod asiater.

FN skrev i en rapport i august sidste år, at racistisk motiveret vold og andre hadforbrydelser mod asiatiske amerikanere havde nået et "alarmerende niveau".

USA's tidligere præsident, Donald Trump, bærer ifølge de asiatisk-amerikanske organisationer en stor del af ansvaret for den stigende racisme mod asiater under coronapandemien på grund af udtryk som ”China virus” og ”Wuhan Virus”.

Under en valgdebat i oktober sagde den daværende præsident Trump, at pandemien var ”Kinas skyld”.

Den opfattelse deler flere demokratiske politikere.

- Præsident Trump opildnede tydeligvis til fremmedhad mod asiatiske amerikanere med sin retorik. Hvad vi så i går, er et resultat af det, sagde medlem af Repræsentanternes Hus for demokraterne, Judy Chu, på en pressekonference i Kongressen.

Også den nuværende præsident Joe Biden har kommenteret skyderiet.

- Vi kender endnu ikke motivet, men vi ved, at det asiatisk-amerikanske samfund føler en enorm smerte i aften, skriver han på Twitter.

#Stopasianhate

På sociale medier er hashtagget #Stopasianhate blevet udbredt, og asiater verden over deler deres sympati med ofrene for skyderiet i Atlanta og fortæller om deres egne oplevelser med racisme mod asiater.

Organisationen Stop AAPI Hate har indsamlet beretninger fra asiatiske amerikanere, der blandt andet fortæller om at blive hostet på af fremmede eller nægtet en service på grund af deres etnicitet.

Benjamin Kyoo Dysager fra København, der er adopteret fra Korea, har også oplevet at blive udsat for kommentarer om hans asiatiske baggrund. Både før og under corona.

I starten af pandemien oplevede han på to uger 16 hændelser, fortæller han i 'Go' Aften LIVE'.

- Det var kommentarer om, om jeg havde familiemedlemmer i Kina, der var smittede, eller om jeg vidste meget om virussen, siger han.

Han fortæller også om en episode, hvor en fremmed mand i metroen trak sig halstørklæde demonstrativt op foran munden og næsen, mens han holdt øjenkontakt med Benjamin Kyoo Dysager.

Torsdag aften blev Folketingets partier enige om en aftale, der letter på de gældende restriktioner for danskerne.

Og allerede mandag forventer statsminister Mette Frederiksen (S), at der falder endnu en aftale om yderligere genåbning af Danmark på plads, når partierne igen mødes til forhandlinger.

Statsministeren har tidligere lagt op til, at der skal laves en langsigtet plan for genåbning frem mod sommer, som skal være færdig senest på tirsdag 23. marts.

Statsministeren håber på en bred aftale om genåbningens yderligere skridt.

Balancepunkt

Genåbningen, der faldt på plads torsdag aften, betyder blandt andet, at forsamlingsloftet hæves fra fem til ti udendørs, og flere elever kan komme tilbage i skole.

- Der er mange partier, der vil meget mere også nu, og her har vi forsøgt at finde et balancepunkt, siger statsministeren.

Få hele overblikket over genåbningen, der gælder fra mandag 22. marts, her.

Alle partier var med

Flere partier havde håbet på en større genåbning. Venstre havde gerne set, at liberale erhverv og storcentre også kunne være blevet omfattet af torsdagens genåbningsaftale, men statsministeren mente ikke, at der var plads til at åbne mere.

- Vi er stadig et kritisk sted, og vi har ikke vaccineret nok endnu, og det er ikke helt det varme forår endnu, og lande i Europa er på vej ind i en tredje bølge. Derfor kan vi ikke endnu åbne op for en række erhverv, siger Mette Frederiksen.

Troels Mylenberg, der er politisk redaktør på TV 2, hæfter sig ved, at trods ønsker om endnu mere genåbning fra de borgerlige partier, tilsluttede alle Folketingets partier sig aftalen.

- Det er et vigtigt brud for de borgerlige partier at komme igennem med at få fremrykket genåbning. Det er ikke så meget, og det ikke ligeså meget, som de havde håbet, siger han.

Brugen af AstraZeneca-vaccinen i Danmark er fortsat sat på pause i 14 dage til uge 12.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) oplyste torsdag, at det ikke kan "definitivt udelukke", at der er en sammenhæng mellem alvorlige blodpropper og vaccination med vaccinen fra AstraZeneca.

Sundhedsstyrelsen, der skal tage beslutningen, skal sammen med Lægemiddelstyrelsen i de kommende dage vurdere, hvilken betydning det får for det danske vaccinationsprogram.

Andre europæiske lande meldte ud i løbet af torsdag, at de ville genoptage vaccinationer med AstraZeneca inden for de næste par dage.

Indberettet ti tilfælde

Der er indberettet ti tilfælde af blodpropper hos borgere i Danmark, som er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, oplyste Lægemiddelstyrelsen torsdag.

Og ifølge Søren Brostrøm, der er direktør for Sundhedsstyrelsen, er der en risiko for bivirkninger efter vaccinationen.

- Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at risikoen for disse bivirkninger altovervejende er til stede inden for de første 14 dage efter vaccination.

- Den vurdering bygger på de observerede tilfælde af alvorlige, men sjældne blodpropper efter vaccination med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca, udtaler han i meddelelsen.

Her understreger han samtidig, at man under alle omstændigheder får en beskyttende effekt mod covid-19, når man er vaccineret.

Får indsat advarsel

Vaccinen fra AstraZeneca vil fremover få indsat en advarsel i produktinformation, der beskriver sygdomsbilledet og hvilke symptomer man skal være opmærksom på.

AstraZeneca-vaccinen er generelt en sikker og effektiv vaccine, der modvirker covid-19, understregede Lægemiddelstyrelsen torsdag.

Men da det kan ikke udelukkes, at der kan være sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne tilfælde af blodpropper, et lavt antal blodplader og blødninger, er brugen af den sat i bero.

EMA-direktør Emer Cooke sagde da også torsdag, at "vaccinen er sikker og effektiv".

AstraZeneca afviser, at der er nogen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper.

Norsk læge er uenig

En norsk lægegruppe er imidlertid af en anden mening.

Professor og overlæge ved Oslos Universitetssygehus pål Andre Holme sagde torsdag til VG, at der er en sammenhæng.

- Vi har fundet årsagen. Der er intet andet end vaccinen, som kan forklare den immunreaktion, som opstod, sagde Pål Andre Holme.

Borgere i Danmark, som har fået AstraZeneca-vaccinen inden for de seneste 14 dage, skal fortsat være opmærksomme på symptomer på blodpropper eller blødninger. Man skal tage kontakt til læge, hvis man får symptomerne.

Coronasmitten accelererer i Frankrig, og derfor strammer regeringen nu restriktionerne.

Det siger landets premierminister Jean Castex torsdag aften:

- Det her ligner mere og mere en tredje bølge.

Flere af landets regioner lukker ned fra fredag midnat og en måned frem. Det gælder blandt andet hovedstaden Paris.

Indlagte er yngre end tidligere

Regeringen indfører desuden udgangsforbud fra klokken 19 i flere regioner.

Essentielle butikker vil forsat være åbne, og skolerne forbliver også åbne.

Antallet af smittede har de seneste dage været stigende, og patienterne på de intensive afdelinger er yngre end tidligere, meddelte Jean Castex.

Han siger desuden, at der i øjeblikket indlægges en person med covid-19 på intensiv hvert fjerde minut.

Tredje bølge rammer Europa

Den seneste uges tid er coronasmitten steget voldsomt i Europa, og flere lande har meldt ud, at de er ramt af en tredje bølge af smitte.

I Italien er hovedstaden Rom en af flere storbyer, hvor det nu kun er tilladt at forlade hjemmet, hvis man skal til læge, på arbejde eller har andre meget vigtige ærinder.

Samtidig er alle butikker, skoler og restauranter lukket i over halvdelen af landet.

I påsken vil hele landet blive underlagt de hidtil strammeste restriktioner i et forsøg på at undgå smittespredning i helligdagene.

I Tyskland oplyste myndighederne fredag, at en tredje bølge af coronasmitte nu er en realitet.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor Tyskland er begyndt at løfte nogle af restriktionerne.

Lothar Wieler fra Robert Koch Instituttet, der har ansvar for kontrol og forebyggelse af sygdom i Tyskland, siger, at vaccinationsprogrammet er i et kapløb med de forskellige mutationer, der lige nu truer folkesundheden i landet.

278 døde på et døgn i Tjekkitet

Tirsdag registrerede Tjekkiet, der har 10,7 millioner indbyggere, 278 døde med covid-19.

Landets sygehuse er nu så overbelastede, at regeringen rekrutterer studerende til at aflaste det faste personale.

Flere end 8000 patienter er indlagt med covid-19, og over en femtedel af dem er indlagt på intensivafdelinger.

Det er især de nye mutationer fra Brasilien og Sydafrika, der er drivkraften i den nye bølge, der lige nu rammer Europa.