Hvad er egentlig op og ned i de danske smittetal? Går det godt eller skidt i Danmark?

Det kan nogle gange være svært at regne ud - især når den ledende myndighed på området, Statens Serum Institut, vælger at ændre i måden at tælle smittede på flere gange.

Torsdag ændrede SSI for anden gang på blot to uger deres metode for at opgøre nye smittetilfælde. Tallene er nemlig misvisende, erkender SSI.

Derfor har instituttet set sig nødsaget til at gå tilbage til den gamle opgørelsesmetode, hvor pcr- og lyntests adskilles. En ændring, der ifølge SSI vil træde i kraft i løbet af en uges tid.

Men betyder det så, at den seneste uges smittetal ikke kan bruges til noget? Og hvor bekymret bør du egentlig være for smitteudviklingen?

TV 2 har snakket med flere eksperter, som giver deres bud på, hvilke coronatal, du især bør holde øje med.

Smitteudviklingen

Når de daglige coronatal bliver udgivet af SSI klokken 14, følger der her på TV 2 altid grafer med, som viser smitteudviklingen siden coronavirussens start.

Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen og professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos mener begge, at hvis man vil have et retvisende billede af coronasmitten, skal man ikke kigge på det absolutte smittetal, men i stedet på hvordan tallene udvikler sig over tid.

Derfor er det problematisk, at SSI lige pludselig ændrer opgørelsesmetode, fortæller Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Han tilføjer, at antigentests har en specificitet på omkring 99 procent. Det betyder, at én procent af lyntests vil være falsk positive.

- Det er et problem, hvis man bruger tallet til at fortælle noget om udviklingen, da det giver en skævvridning af, hvor mange smittede der er, siger professoren i eksperimentel virologi.

Fordi SSI har besluttet at gå tilbage til at skelne mellem bekræftede smittetilfælde fundet via statens pcr-test, og bekræftede smittetilfælde fundet via lyntest fra private udbydere, anbefaler begge professorer, at man bliver ved med at kigge på smitteudviklingen i et større perspektiv frem for at fokusere på nye antal smittede per døgn..

Positivprocent

Positivprocenten viser, hvor stor en andel af de testede, der er smittet med coronavirus. Lige nu ligger positivprocenten på 0,26. Det vil sige, at 0,26 procent af alle tests foretaget fra onsdag til torsdag er positive.

- Det er det mest interessante tal, fordi det fortæller, hvor udbredt smitten er, siger Hans Jørn Kolmos til TV 2.

Positivprocenten har ligget stabilt under 0,3 den seneste uge, og det er et godt tegn, vurderer professoren i klinisk mikrobiologi.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten skl være under fem procent. Her er SSI mere forsigtige og sætter ind, hvis tallet overstiger to.

Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, er enig med Hans Jørn Kolmos i, at positivprocenten på nuværende tidspunkt giver det mest retvisende billede af smitten.

- Lige nu er det mest korrekte at se på positivprocenten, men i takt med, at vi får flere borgere vaccineret, så skal vi igen til at se på antallet af indlæggelser. Et tal der bør falde markant, når de ældste og sårbare har fået deres stik, siger han til TV 2.

Antallet af indlæggelser

Torsdag var der 195 indlagte med covid-19. Ifølge Hans Jørn Kolmos skal de danske sygehuse op over 500 indlæggelser, før man skal starte med at blive bekymret.

- Lige nu er vi langt fra bekymringsgrænsen, fastslår han.

Allan Randrup Thomsen vurderer, at antallet af indlagte giver det mest retvisende billede af coronasituationen i Danmark.

- Hvis vi har et højt antal af indlagte med coronavirus, går det ikke kun ud over coronapatienter, men også alle mulige andre patienter. Så i sidste ende er det vigtigt, at vi holder det tal nede, siger han.

Professoren tilføjer, at der dog kan være et problem ved at kigge på antallet af nye indlagte, da det afspejler ændringer, der ligger tre uger før.

- Hvis vi løsner op for noget nu, vil vi for eksempel først kunne se det på antallet af nye indlæggelser tre uger efter. Derfor bliver man også nødt til at kigge på smittetallene, fortæller han.

Derudover påpeger Hans Jørn Kolmos, at selvom et fald i antallet af indlæggelser er en god ting for sundhedsvæsenet, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er en dalende smittecirkulation i samfundet.

Kontakttal

Kontakttallet er en beregning af, hvor mange personer en smittet person i gennemsnit sender smitten videre til.

I tirsdags lå det tal på på 1,0. Det vil sige, at ti personer i gennemsnit smitter ti andre. Dermed hverken vokser eller mindskes smitten i Danmark.

- Man skal holde øje med kontakttallet, hvis den er over en, for så er smitten stigende. Hvis den er under en, er smitten modsat aftagende, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Kontakttallet for smitten har siden 5. februar været på 1,0. Det betyder, at pandemien i Danmark på nuværende tidspunkt ikke er i udvikling.

Det var en glædens dag, da Inger Bechs teenagesøn Magnus fik lov til at komme tilbage på efterskole i sidste uge.

Men en simpel næsepodning skulle vise sig at vende glæde til frustration.

Som led i genåbningen skal efterskoleelever screenes for coronavirus med lyntests to gange om ugen. Magnus Bech er ikke én, ikke to, men hele tre gange blevet testet positiv med antigen-testen, hvorefter han er blevet testet negativ med den mere sikre pcr-test.

Ved anden falsk positive test fik Inger Bech at vide fra den lokale smitteopsporingsenhed, at familien skulle ringe til Statens Serum Institut (SSI) og manuelt få slettet coronaprøven fra opgørelserne.

- Hvem er det, der følger op og får det gjort? Nu ved jeg ikke engang, om han tæller med som tre positive, én positiv eller én negativ, som han jo er, siger Inger Bech.

Inger Bechs bekymring er ikke ubegrundet. Også sundhedsfaglige eksperter mener, at opgørelserne over de daglige smittetilfælde er "misvisende".

Model er "noget rod"

Til Jyllands-Posten har professor ved Institut for Immunitet og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Jan Pravsgaard, ligefrem kaldt modellen for "noget rod".

Også professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup Thomsen, mener, der er risici forbundet med SSI's nuværende opgørelse:

- Jeg var en af dem, der gerne ville have SSI til at samle tallene. Det, indrømmer jeg, var en fejl. Nu vil jeg gerne have, at SSI opgiver det på den gamle måde og i stedet udgiver antigendata for sig selv, siger han til TV 2.

SSI har torsdag erkendt, at den nuværende opgørelsesmetode, hvor positive testresultater fra både pcr-test og lyntest lægges sammen, er uholdbar.

Instituttets faglige direktør Tyra Grove Krause anslår over for TV 2, at der er talt en betragtelig del falsk positive prøver med i opgørelserne de seneste uger.

- Her i løbet af de sidste 14 dage er det mellem 50 og 125 tilfælde af disse falsk positive tests, der er lagt oveni, siger hun.

Dermed må det også formodes, at Magnus Bechs falsk positive prøvesvar fra efterskolen indgår i den officielle statistik over daglige smittede.

Og det gør hans mor bekymret.

- Det bekymrer mig, hvis de falsk positive tests tæller med i statistikken, hvis det er på det grundlag, at vi lukker landet ned, siger hun med henvisning til, at hvis smittetallene reelt er lavere, så kunne Danmark måske være længere i genåbningen.

SSI: Misvisende tal bruges ikke i forhandlinger

Det er Statens Serum Institut, der udarbejder de beregninger, som regeringen og resten af Folketingets partier bruger i forhandlingerne om en yderligere genåbning.

Men de i øjeblikket misvisende smittetal er ikke en del af det datagrundlag, som politikerne forhandler ud fra, forsikrer Tyra Grove Krause.

- Det er udelukkende beregninger lavet på baggrund af pcr-test, siger hun til TV 2.

Kontakttallet opgøres ligeledes også kun ud fra positive pcr-testsvar og er derfor stadig en "rigtig god måling af vores epidemiudvikling", understreger Tyra Grove Krause.

786 danskere er torsdag testet positive for coronavirus, viser de daglige tal fra Statens Serum Institut.

De bekræftede tilfælde er taget blandt i alt 304.412 prøver, der både stammer fra offentlige og private testudbydere af pcr-test og lyntest.

SSI har torsdag meddelt, at instituttet inden for den næste uge vil ændre i opgørelsen, så positive testresultater fra pcr-test og de private lyntest adskilles.

Flere lande genoptager vaccinationer med AstraZeneca i løbet af de kommende dage.

Det sker, efter Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) torsdag konkluderede, at vaccinen er effektiv og sikker.

Allerede fredag tager Italien, Frankrig og Tyskland AstraZeneca-vaccinen i brug igen, skriver AFP.

Mandag følger Portugal efter, og onsdag tager Spanien atter den omstridte vaccine i brug. Det skriver Reuters.

Også Hollands sundhedsministerium oplyser torsdag aften, at man vil genoptage vaccinationer med den svensk-britiske vaccine i løbet af næste uge.

Suspenderet efter mistanke

Danmark og 15 andre EU-lande har i løbet af den seneste uges tid indstillet vaccinationer med AstraZeneca-vaccinen.

Vaccinen var kommet under mistanke, fordi man i blandt andet Danmark, Norge og Østrig har konstateret tilfælde af blodpropper hos personer, som har modtaget vaccinen.

Men torsdag meddelte EMA, at de fortsat vil anbefale brugen af AstraZenecas covid-19-vaccine.

- Det er en sikker og effektiv vaccine. Den beskytter personer mod coronavirus, indlæggelse og død, sagde Emer Cooke, direktør i EMA, på et virtuelt pressemøde.

Sabine Straus, læge og leder af risikokomiteen under EMA, tilføjede, at vaccinens fordele er "meget større end risiciene".

EMA kan ikke udelukke sammenhæng

Ud af næsten 20 millioner vaccinerede er der fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen har fået en form for blødning eller blodprop, sagde Sabine Straus på pressemødet.

- Derfor tilføjer PRAC (sikkerhedskomiteen under EMA, red.) en advarsel med en beskrivelse af symptomer, så de kan blive genkendt, hvis de skulle opstå, lød det fra Sabine Straus.

Både Emer Cooke og Sabine Straus understregede torsdag, at EMA fortsat ikke definitivt kan udelukke en forbindelse mellem blodpropperne og AstraZenecas vaccine.

Derfor vil der nu blive igangsat yderligere undersøgelser af, om der er en sammenhæng.

En mobiltelefon klar til at ringe 112, og nøglerne knyttet i hånden, hvis der er brug for selvforsvar. Ifølge den nyeste tryghedsmåling frygter omkring 15 procent af kvinder at blive udsat for kriminalitet. Blandt mænd er tallet 10 procent.

Samtidigt viser tal fra Justitsministeriet, at mellem 45.000 og 62.000 personer i alderen 16-74 år har været udsat for seksuelle krænkelser det seneste år.

Gadebelysning og fokus fra politiet er en del af løsningen – men det samme er at udvise hensyn.

Vi starter i Københavns Byret, hvor der er faldet dom i en injuriesag.

Velkommen til dagens overblik.

Mimi og Paludan dømt for injurier

Der var dårlig stemning, da Rasmus Paludan og Mimi Jakobsen besøgte Aftenshowet på DR1 i maj 2019. Her sagde Paludan blandt andet, at ”Mimi Jakobsen minder mig allermest om Adolf Hitler af nogen overhovedet i verden”, ligesom han kaldte hende ”nazist” og ”nazisvin”. Det fik Mimi til at sagsøge Paludan.

Fem dage senere kom der så et søgsmål den anden vej, idet Rasmus Paludan mente, at Mimi også havde kaldt ham for en nazist på Facebook, og at det havde gjort ham ked af det.

Nu har retten sat punktum i sagen, og de er begge to skyldige i ærekrænkelse og skal betale ti dagbøder af 1000 kroner.

Smittetal kan være opgjort for højt

I en uge nåede Statens Serum Institut (SSI) at samle optællingerne af pcr-test og lyntest, før instituttet måtte erkende, at den opgørelsesmetode ikke virker efter hensigten.

Problemet er, at det kan være svært at sige, hvor mange af de testede, der egentlig er smittet, da antigentest – altså lyntest – kan vise en falsk positiv. Dermed kan raske danskere komme til at tælle med blandt de nye smittede.

Ifølge SSI forventer man cirka 250 falsk positive resultater per 50.000 lyntest, man foretager. Inden for en uges tid vil de ændre i opgørelsesmetoden, således at det er muligt at adskille de to testformer.

Fængsel og udvisning i terrorsag

Den 31-årige Daba Kora med gambisk baggrund er idømt to års fængsel for at have støttet Islamisk Stat.

Daba Kora er dømt for at rådgive tilhængere af terrororganisationen og desuden forsøgt at motivere dem. Derudover har han forsøgt at yde økonomisk støtte til organisationen.

Og der er ingen grund til at pakke kufferten ud, når han forlader Hotel Gitterly, for ud over fængselsstraffen besluttede retten, at han skulle udvises af Danmark for bestandig.

AstraZeneca-vaccine er sikker

Den svensk-britiske AstraZeneca-vaccine har været under mistanke, efter en række lande – heriblandt Danmark – har konstateret nogle usædvanlige blodpropper hos personer, der kort forinden var blevet vaccineret.

Men nu har Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, afgjort, at de fortsat vil anbefale brugen af AstraZenecas covid-19-vaccine. Den er både sikker og effektiv, og den beskytter modtageren fra både coronavirus, død og indlæggelser, lyder det.

Ud af næsten 20 millioner vaccinerede har man fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen har fået en form for blødning eller blodprop. Så der er altså tale om uhyre sjældne komplikationer.

Røgfrit Odense

Odenseanerne skal holde op med at ryge. I hvert fald hvis man spørger politikerne i Odense Byråd. Ambitionerne er store, og ”problemet” skal helst være løst inden 2030.

Et nyt forslag fra Fyns Almennyttige Boligforening (FAB) kan være med til at gøre noget ved det. For boligselskabet ønsker, at alle nybyggede almene boliger skal være røgfrie. Målet er, at ”overbevise” beboerne om, at det er en god ide at kvitte smøgerne, når nu de ikke må ryge dem i deres eget hjem.

By- og Kulturforvaltningen har i den forbindelse indstillet til, at byrådet godkender forslaget.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor fugleinfluenza endnu engang kræver titusindvis af ofre. Smitten kommer med trækfuglene, og Fødevarestyrelsen kalder det for ”det værste udbrud nogensinde i Danmark”.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Lone Brøndum vågnede med et sæt. Det var natten til tirsdag 9. marts, og hendes telefon ringede.

I den anden ende af røret var hendes niece. Lone Brøndums 57-årige søster havde fået en blodprop i hjertet.

- Min niece sagde: Nu skal du ikke blive bange, men mor har fået en blodprop i hjertet. Men så blev jeg jo bange. Først begyndte jeg at græde, og så begyndte mine ben at ryste, siger Lone Brøndum til TV 2.

Kom som et chok

Blodproppen kom som et chok for familien. Lone Brøndum beskriver sin søster som sund og rask. Hun ryger ikke, drikker ikke og cykler flere gange om ugen.

Derfor begyndte familien at undre sig over, om det kunne have noget at gøre med den vaccine mod coronavirus fra AstraZeneca, hun havde modtaget 15. februar i forbindelse med hendes job i sundhedssektoren.

- Man ved det jo ikke, men jeg tror, det har noget med vaccinen at gøre. Det bygger jeg på, at der kom flere og flere sager frem i løbet af sidste uge, siger Lone Brøndum.

En del af statistikken

Efter at AstraZeneca-vaccinen torsdag 11. marts blev sat på pause i Danmark, anmeldte lægerne søsterens blodprop i hjertet som en mulig bivirkning ved vaccinationen. TV 2 har set dokumentation for lægernes indberetning.

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede torsdag, at AstraZenecas vaccine er både effektiv og sikker.

Agenturet kan dog fortsat ikke definitivt udelukke en forbindelse mellem blodpropper og vaccinen.

Derfor vil der nu blive igangsat yderligere undersøgelser af, om der er en sammenhæng.

Norske læger finder sammenhæng

Torsdag annoncerede en gruppe norske eksperter, at de mener at have fundet en sammenhæng mellem coronavaccinen fra AstraZeneca og en sjælden reaktion i immunsystemet.

De norske eksperter har undersøgt tre norske patienter, der udviklede en kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader, efter de blev vaccineret med AstraZenecas coronavaccine.

Og deres konklusion er klar.

- Vi har årsagen. Og der er ingen andre ting end vaccinen, der kan forklare, at vi har fået den immunreaktion, sagde Pål Andre Holme, der er overlæge og professor ved Rikshospitalet i Oslo.

AstraZeneca selv opfordrer dog danskerne til at have ro i maven.

- Vaccinen er veltestet og godkendt og er blevet givet til millioner af mennesker verden over. Det er en effektiv vaccine, sagde Andreas Heddini, der er medicinsk chef for Norden, til TV 2 onsdag.

Dødsfald i Danmark

Indtil videre er lige over 140.000 danskere vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca.

Men det blev der sat en midlertidig stopper for for knap en uge siden, efter indberetninger af alvorlige tilfælde med blodpropper i flere europæiske lande.

En af indberetningerne var et dødsfald i Danmark: En 60-årig kvinde, der døde en uge efter at have modtaget vaccinen.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen havde den danske kvinde et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning. Lige netop den blanding er højst usædvanlig.

EMA fastholder dog, at "fordelene ved AstraZenecas vaccine stadig opvejer risici".

Men trods det vokser listen af lande i Europa og resten af verden, der den seneste uge har suspenderet brugen af vaccinen fra AstraZeneca.

Sundhedsstyrelsen vil sammen med Lægemiddelstyrelsen lave en ny vurdering i uge 12. AstraZenecas vaccine er dog ikke fravalgt, men sat på pause, understreger de.

Den 14 dage lange pauser gælder både personer, der stod til at få deres første stik, og personer som står i kø til stik nummer to.

Oplevelsen har sat sig fast

I dag er Lone Brøndums søster ved at være ovenpå igen. TV 2 har været i kontakt med hende, og hun ønsker ikke at medvirke. Oplevelsen har sat sig i hele familien.

- Efter omstændighederne har hun det godt. Også psykisk. Hun er sej, fordi hun holder humøret oppe. Men man bliver så opmærksom på kroppens signaler. Vi andre begynder sgu også at mærke efter. Der skal ikke så meget til, siger Lone Brøndum.

USA får nu en ny sundhedsminister. Senatet har ved en tæt afstemning torsdag godkendt præsident Joe Bidens nominerede til posten, Xavier Becerra.

Det skriver New York Times og Washington Post.

Den nye sundhedsminister blev godkendt med stemmerne 50-49. Han fik opbakning fra sit eget Demokratiske Parti, mens Republikanerne stemte imod.

Den republikanske modstand var blandt andet begrundet med, at Becerra mangler erfaring på sundhedsområdet.

Becerra har hidtil været Californiens justitsminister. Desuden har han været medlem af Repræsentanternes Hus i Washington i 26 år, hvor han var en del af Demokraternes ledelse.

Han tiltræder på et tidspunkt, hvor USA kæmper for at få befolkningen vaccineret og nedbringe coronasmitten.

Hans godkendelse har trukket ud på grund af den republikanske modstand.

- På et tidspunkt, hvor USA kæmper mod covid-pandemien, er godkendelsen af ham på høje tid, sagde den demokratiske senator Edward Markey under torsdagens debat.

Skal udvide sundhedsforsikring

En anden vigtig opgave for Becerra bliver at udvide den sundhedsforsikring, som tidligere præsident Barack Obama fik indført.

Hans støtte til den såkaldte Obamacare-ordning var yderligere en årsag til, at Republikanerne var imod hans kandidatur.

Onsdag opfordrede den republikanske leder i Senatet, Mitch McConnell, sine partifæller til at stemme imod Becerra.

Også den nye sundhedsministers opbakning til en mere liberal politik på indvandringsområdet fik de republikanske senatorer til at stemme imod ham.

Den 63-årige Becerra er selv søn af mexicanske indvandrere. Han er den første person med latinamerikansk baggrund, der bliver USA's sundhedsminister.

Som minister har han ansvar for ministeriets over 80.000 ansatte i USA og andre lande. Han får også det øverste ansvar for store offentlige ordninger som Medicare og Medicaid.

Seks mennesker har fået alvorlige komplikationer og i alt to er døde i Norge efter at have fået AstraZeneca-vaccinen.

Det oplyser det norske lægemiddelagentur, Legemiddelverket, på et pressemøde torsdag aften.

- Vi har fået oplysning om seks tilfælde, siger direktør Audun Hågå fra Legemiddelverket ifølge nyhedsbureauet NTB.

To af dem er døde, tilføjer hun. Mandag kom beskeden om det første dødsfald. Det er nu ved at blive undersøgt nærmere.

To tilfælde i Sverige

Også Sverige har konstateret sine første to tilfælde af blodpropper hos personer, der har fået vaccinen fra AstraZeneca.

En af de to er en kvinde i 60'erne, som er død på Skånes universitetssygehus. Det skriver avisen Sydsvenskan.

Hendes pårørende oplyser, at hun fik AstraZenecas vaccine en uge tidligere. På det tidspunkt var hun rask.

Det svenske lægemiddelagentur er nu ved at undersøge en eventuel sammenhæng mellem blodpropper og vacciner, skriver svt.se.

I Norge kan myndighederne ikke udelukke, at der er en sammenhæng med vaccinen.

- Vi kender ikke rigtigt årsagen til dette, men vi ser nu, at flere lande også melder om sådanne tilfælde, siger direktør Camilla Stoltenberg ved det norske Folkehelseinstituttet ifølge netavisen vg.no.

Flere regioner har de seneste dage opfordret borgere til dagligt at tilmelde sig en særlig liste, så de kan blive tilkaldt i tilfælde af, at der bliver vacciner til overs ved dagens afslutning.

Chancen for at få tilbudt en såkaldt rest-vaccination er imidlertid tæt på nul, skriver Newsbreak.dk.

En rundspørge til tre regioner viser nemlig, at kun et fåtal af de tilmeldte ender med at blive vaccineret. Hele 9284 borgere tilmeldte sig således ordningen i Region Syddanmark. Men onsdag var der kun 13 vacciner til overs, skriver Newsbreak.dk.

Kun lille del fik tilbud i Nordjylland

Den yngste person, som blev vaccineret med rest-vaccinen, var 79 år gammel.

I Region Nordjylland var der onsdag tilmeldt 11.650 borgere. Regionen har ikke det præcise antal for, hvor mange der reelt fik del i restvaccinerne.

Men det er ifølge Region Nordjylland kun en meget lille del af de tilmeldte, som har fået tilbuddet.

Region Midtjylland fører ikke en samlet statistik over tallene. Men her er det kun borgere, som i forvejen har fået tilbuddet om at blive vaccineret, som opfordres til at søge om at få restvaccinen, skriver Newsbreak.dk

Der er ti indberetninger om blodpropper eller symptomer på blodpropper hos borgere i Danmark, efter at de har modtaget AstraZeneca-vaccinen.

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen understreger, at det endnu er usikkert, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

- Det kan på nuværende tidspunkt ikke konkluderes, om der kan være en sammenhæng med vaccinen, da sagerne ikke er færdigbehandlede, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.

140.000 borgere har fået mindst ét stik

140.000 borgere i landet har fået mindst ét stik med AstraZenecas vaccine mod covid-19. I alt har Lægemiddelstyrelsen modtaget 16.998 indberetninger om formodede bivirkninger.

449 indberetninger er behandlet per 16. marts, skriver styrelsen torsdag.

Desuden er der indberettet i alt ti tilfælde af kraftige allergiske reaktion.

De otte er tilfælde af anafylaksi, der kan betegnes som en meget kraftig allergisk reaktion, der i værste fald kan føre til dødsfald, hvis den ikke behandles.

Tilfældene opstod efter første stik.

Én har mistet livet

I Danmark har én person mistet livet, efter at hun blev vaccineret med AstraZeneca-vaccinen.

Hun havde et usædvanligt sygdomsbillede med lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning.

Det er uvist, om dødsfaldet har nogen sammenhæng med vaccinationen.

Enkelte andre lande i Europa har også haft enkelte dødsfald efter vaccination med AstraZenecas vaccine.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har torsdag afgjort, at de fortsat vil anbefale brugen af AstraZenecas covid-19-vaccine.

- Det er en sikker og effektiv vaccine. Den beskytter personer mod coronavirus, indlæggelse og død, lyder det fra Emer Cooke, der er direktør i EMA, på et virtuelt pressemøde.

Beslutningen fra EMA kommer, efter vaccinen er kommet under mistanke, fordi man i blandt andet Danmark, Norge og Østrig har konstateret tilfælde af blodpropper hos personer, som har modtaget vaccinen.

Fordele er større end ulemper

EMA har nu undersøgt tilfældene og finder stadig, at vaccinen er sikker at benytte.

- Denne vaccine er sikker og effektiv, og dens fordele er meget større end risiciene, siger Sabine Straus, læge og leder af risikokomiteen under EMA, der har undersøgt AstraZenecas vaccine.

Emer Cooke tilføjer, at den svensk-britiske vaccine er mindst 60 procent effektiv, og resultater fra den virkelige verden viser, at det kan være endnu mere.

25 tilfælde ud af 20 millioner

Ud af næsten 20 millioner vaccinerede har man fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen har fået en form for blødning eller blodprop, fortæller Sabine Straus på pressemødet.

- Derfor tilføjer PRAC (sikkerhedskomiteen under EMA, red.) en advarsel med en beskrivelse af symptomer, så de kan blive genkendt, hvis de skulle opstå, siger Sabine Straus.

EMA konkluderer, at mængden af blodpropper er lavere, end det ville være forventet i en gruppe på den størrelse, siger Straus.

Kan ikke udelukke sammenhæng

Både Emer Cooke og Sabine Straus understreger, at EMA fortsat ikke definitivt kan udelukke en forbindelse mellem blodpropper og AstraZenecas vaccine.

Derfor vil der nu blive igangsat yderligere undersøgelser af, om der er en sammenhæng.

Emer Cooke påpeger, at forekomsten af blodpropper stadig er yderst sjælden.

16 lande har suspenderet vaccinen

Rapporter om blodpropper har indtil videre fået Danmark og 15 andre EU-lande til at indstille vaccinationer med AstraZeneca-vaccinen.

Det gælder blandt andet Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

Ifølge AstraZeneca selv viser data på 17 millioner vaccinerede personer i EU og Storbritannien ingen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper.

Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tidligere på ugen sagt god for den svensk-britiske vaccine.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Lægemiddelstyrelsen.