EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen truer nu med at stoppe eksporten af coronavacciner til lande, der ikke lever op til principperne om gensidighed.

Det skriver BBC.

Samtidig opfordrer kommissionsformanden Storbritannien til at sende flere vacciner til EU.

Ifølge kommissionsformanden er der i de seneste seks uger eksporteret ti millioner doser vaccine fra EU til Storbritannien, mens der ikke er kommet nogen vaccinedoser den anden vej.

- Vi står i århundredets største krise, og jeg vil ikke udelukke noget på nuværende tidspunkt. Vi skal sikre, at europæerne bliver vaccineret snarest muligt. Derfor skal produktionen og leveringen af vacciner i EU prioriteres, lød det onsdag fra Ursula von der Leyen.

EU har ifølge von der Leyen godkendt eksport af 41 millioner doser vaccine til 33 lande siden begyndelsen af februar.

EU har strammet eksportregel

EU indførte i januar en omstridt stramning af eksportreglerne for coronavacciner.

Stramningen blev indført i kølvandet på, at AstraZeneca meddelte, at man ikke kunne levere det lovede antal vaccinedoser til EU.

Eksportreglen betyder, at alle vaccineproducenter i EU fremover skal give EU-Kommissionen besked på forhånd, hvis de ønsker at eksportere vacciner til lande udenfor EU.

AstraZeneca havde lovet at levere omkring 100 millioner doser inden for den tidsramme. Nu står selskabet til kun at levere omkring 40 procent af det.

Vacciner til Australien blokeret

I starten af marts blokerede de italienske myndigheder på EU's foranledning en sending med 250.000 vaccinedoser fra AstraZeneca, der skulle have været til Australien.

De 250.000 blokerede doser var ifølge BBC produceret på en AstraZeneca-fabrik i Italien.

Ifølge CNN var det første gang, at EU’s skærpede eksportregler blev taget i brug.

Sendingen mod Australien blev blokeret på grund af den "fortsatte mangel på vacciner i EU og Italien og forsinkelsen i leveringer til EU og Italien", hed det i en udtalelse fra det italienske udenrigsministerium.

AstraZenecas vaccine i modvind

Siden er den svensk-britiske vaccine løbet ind i endnu større problemer.

Brugen af vaccinen er flere steder i Europa - heriblandt Danmark - blevet indstillet, efter at der er indrapporteret 30 tilfælde af blodpropper efter vaccination med AstraZeneca til det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Blodpropperne er registreret i Danmark, Norge, Østrig, Bulgarien og Italien. Næsten fem millioner er blevet vaccineret med vaccinen i det område, EMA dækker.

EMA, WHO og AstraZeneca selv anbefaler indtil videre fortsat at bruge vaccinen. Og selvom flere lande i Europa har indstillet brugen af vaccinen, fortsætter både Storbritannien og Belgien med at bruge vaccinen.

Fredag eftermiddag blev en 30-årig kvinde idømt en særlig hård straf på to års ubetinget fængsel for blandt andet at have opfordret til vold ved en Men In Black-demonstration i København 9. januar.

Straffen blev forhøjet til det dobbelte af normal praksis, fordi den dømtes forseelser havde "baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark".

Dommen har kickstartet debatten om de danske domstoles mulighed for at slå ekstra hårdt ned på coronarelateret kriminalitet ved hjælp af den såkaldte paragraf 81d i straffeloven.

- Reaktionerne på dommene i de aktuelle sager viser tydeligt, at der er noget helt galt med proportionerne, siger Jørn Vestergaard, der er professor emeritus ved Juridisk Institut ved Københavns Universitet, til TV 2.

Regeringen mener, at Danmark står i en sårbar krisesituation, hvor der er behov for at kunne slå hårdt ned på coronarelateret kriminalitet.

Men hvad er det egentlig, der er sket i de forskellige sager, og hvad mener eksperter såvel som politikere om straffelovens paragraf 81d?

Er det helt ude af proportioner, eller er det på sin plads at slå hårdt ned på modstanden i den situation, vi står i?

Sigtet for at bruge billede af brændende dukke på Facebook

På bagkant af dommen med demonstranten i København vakte en anden sag stor opsigt.

Den omhandler en 29-årig kvinde i Aarhus, der i weekenden blev anholdt og sigtet for at overtræde straffeloven, fordi hun på en Facebook-side viste et foto af en brændende dukke med statsminister Mette Frederiksens ansigt.

Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, er også ude med en skarp kritik af reaktionerne fra myndighederne på både fysiske og digitale protester mod regeringens coronarestriktioner.

- Det er forrykt, det der sker i Danmark i øjeblikket. Politi og anklagemyndighed virker fuldstændigt ude af kontrol, når man ser reaktionerne på protester mod regeringens coronarestriktioner, siger han.

Også formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, er bekymret for, hvad "coronakrisen gør ved Danmark".

- Jeg går ind for høje straffe for vold og opfordringer til vold, men det er glidebane, når politiske holdninger på den måde indirekte kan føre til højere straffe, skriver han i et opslag på Facebook.

Risikoen ved hastelovgivning

Paragraffen blev implementeret sidste år i forbindelse med epidemiloven. Den gør det muligt at forhøje strafudmålingen af lovovertrædelser til det dobbelte, hvis det er sket med baggrund i eller i sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Jørn Vestergaard påpeger, at der altid en risiko ved at indføre hastelovgivning. Det er de seneste strafudmålinger i sagerne om deltagelse i coronarelaterede optøjer et klart eksempel på, mener han.

- De ret uklare regler om strafforhøjelse i den slags sager blev vedtaget i huj og hast, og ikke alle politikere havde egentlig tænkt sig, at reglerne skulle omfatte sager som dem, byretten har afgjort, siger han til TV 2.

Da coronavirus dukkede op, opstod der ifølge juraprofessoren bekymring for at miste kontrollen. Derfor blev det vedtaget at skærpe straffene for at udnytte situationen.

Men reglerne om strafforhøjelse blev meget vidtgående og uskarpe, mener han.

Senest er en 23-årig mand tirsdag blevet idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel for at have angrebet urobetjentene i forbindelse med coronademonstrationen i København 9. januar.

Havde det ikke været for den særlige coronaparagraf i straffeloven, havde strafudmålingen været halvt så stor.

Særligt sårbar krise kræver særlige beføjelser

Også de radikale har været ude med kritik af reglerne for dobbeltstraffen.

Her stilles der spørgsmålstegn ved, hvorfor der er forskel på at begå en lovovertrædelse i forbindelse med en demonstration for klimabevægelsen eller Black Lives Matter.

- Hvad er begrundelsen for, at man bliver idømt dobbeltstraf, bare fordi man begår en forbrydelse til en demonstration, hvor man kritiserer magthaverne for deres coronahåndtering? Det er en glidebane, siger retsordfører Kristian Hegaard.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, peger på, at man helt tilbage fra foråret 2020 ikke har villet acceptere, at coronasituationen bliver brugt til at stjæle værnemidler, at fuske med hjælpepakker eller at begå vold mod personer i offentlig tjeneste.

Han fremhæver demonstration 9. januar, hvor 16 politibetjente kom til skade, da de blev ramt af stenkast og fyrværkeri.

- Set i lyset af den ekstraordinære krise, vi står i, anser vi det som en nødvendighed, siger han til TV 2.

Justitsminister Nick Hækkerup har til Jyllands-Posten udtalt, at der er behov for, at vi som samfund markerer, at vi står på politiets side.

Svært at nå til enighed

Selvom Jørn Vestergaard har svært ved at se rimeligheden i, at straffen i forbindelse med corona-uro skal være det dobbelte af tariffen i forbindelse med andre uroligheder, kan han i nogle tilfælde godt se ideen i dobbeltstraf.

Han mener, at det er "fair og på sin plads", at nogle straffes hårdere i sager, hvor de har udnyttet en krisesituation til at skaffe sig uberettiget vinding ved kriminalitet. Det kan ske eksempelvis ved at fuske med hjælpepakker.

- De fleste kan nok blive enige om, at det er forkasteligt, hvis nogle udnytter en krisesituation til at skaffe sig uberettiget vinding ved kriminalitet. Derfor er det fair, at der i sådanne sager straffes hårdere.

Omvendt bliver han aldrig enig i Socialdemokratiets udsagn om, at det i princippet gælder alle strafferetlige coronarelaterede lovovertrædelser.

Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres… Så længe de ikke leger i deres ”fremtidstårn” foran kirken i Kolding.

Og det er lige præcis, hvad de gør. For byen har valgt at stille en kombineret skulptur og legestativ foran byens ældste kirke, og det falder ikke i god jord hos formanden for menighedsrådet.

- Det kan godt være, det er sjovt for børnene, og det er også fint, men det er synd for kirken og for byen, lyder det.

Vi begynder dog med en mere jordisk form for frelse, nemlig coronavaccinerne.

Se, hvornår du skal vaccineres

Nu kan alle danskere jævnfør Sundhedsstyrelsens opdaterede vaccinationskalender se, hvornår de får tilbudt vaccinen mod coronavirus.

Tidspunktet for, hvornår de sidste danskere får tilbudt en vaccination, er nok engang blevet rykket, således at de nu skal vente til 25. juli, hvilket er tre uger tidligere, end sidste gang de rykkede rykkede datoerne.

Sundhedsstyrelsen forventer desuden, at de tidligt i april er færdige med at vaccinere de ældste og de sårbare borgere. Klik her og se, hvornår du kan forvente at blive vaccineret.

En liberal genåbning

Det har skabt håb om en snarlig genåbning blandt frisører og andre liberale erhvervsdrivende, at statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag sagde, at det er muligt, at man kan fremrykke den yderligere genåbning, som er planlagt i begyndelsen af april.

Og der er god grund til at gøre sig forhåbninger, hvis man spørger virolog Allan Randrup Thomsen, der kalder det ”en rimelig næste mundfuld, der kan åbnes”. Ikke mindst fordi der er i stort omfang bliver brugt værnemidler.

Virologen kalder det "ekstraordinært", at vi i øjeblikket har et kontakttal på 1,0, hvilket betyder, at vi holder epidemien under kontrol. Ikke mindst i betragtning af at den dominerende variant i øjeblikket er den britiske B117, som er mere smitsom, og i øjeblikket udgør 80 procent af de smittetilfældene i Danmark.

Dronningen er død

Efter flere års kræftsygdom er den tidligere racerkører Sabine Schmitz tirsdag sovet ind, 51 år gammel.

Sabine Schmitz blev i 1996 den første kvindelige kører, der vandt 24 timers-løbet på Nürburgring. Senere vandt hun løbet endnu engang, og derfor er kælenavnet 'Dronningen af Nürburgring' alt andet end tilfældigt.

I 2016 blev hun en fast del af tv-programmet 'Top Gear', men allerede året efter fik hun kræft og trak sig tilbage. Senere fortalte hun offentligt om sygdommen, der kostede hende livet.

I en afskedshilsen fra en fan lød det, ”Sabine Schmitz er ikke borte. Hun er en omgang foran”.

Nationalbanken nedjusterer forventninger

Pandemiens anden bølge og nye nedlukninger henover vinteren har afbrudt genopretningen af den danske økonomi, og Nationalbanken forventer, at bruttonationalproduktet (BNP) vil falde med mellem 3,5 og 4 procent i første kvartal af 2021. Samlet vil BNP kun stige 1,4 procent i 2021.

Det er mere end en halvering siden december sidste år, hvor forventningen var en vækst på 2,9 procent.

Til gengæld forventer de, at der vil ske en hurtig genopretning af økonomien mod slutningen af året, ligesom de ser en næsten 10 procent stigning i boligpriserne.

Trump sender vaccinebudskab

Meningsmålinger viser, at det overvejende er Trump-tilhængere, der fører an i modstanden i USA mod at blive vaccineret. Men nu sender den tidligere præsident en klar opfordring til amerikanerne.

- Jeg vil anbefale den til en masse af de mennesker, som ikke ønsker at få den, og mange af dem stemte på mig for at være ærlig, siger Donald Trump.

Han tilføjede, at vaccinen både er god og sikker, og at "det er noget, der virker". Både Donald Trump selv og hans kone Melania blev hemmeligt vaccineret, før de forlod Det Hvide Hus i januar.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor Island annoncerede, at vaccinerede borgere fra hele verden kan besøge landet fra på torsdag. Ingen ankomst-test og ingen karantæne – bare vulkaner, sorte strande og mistænkeligt lune søer i det fri.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Premierminister Boris Johnson kom onsdag på St. Patrick’s Day under hårdt pres fra USA for at opgive sit sidste nye slagsmål med EU, efter at briterne har besluttet at løbe fra den såkaldte Nordirland Protokol. Denne protokol er en del af Brexit-aftalen og sikrer, at Nordirland forbliver i EU’s indre marked og derfor får en toldgrænse for varer mellem provinsen og Storbritannien.

Den irske nationaldag St. Patrick’s Day samler topfolk med irske rødder i amerikansk politik i solidaritetserklæringen. Hovedbegivenheden er mødet mellem præsident Joe Biden og Irlands premierminister Micheál Martin. Ifølge ABC News startede Biden dagen med morgenmesse i St. Patrick’s Church hjemme i Delaware, før han tog til eftermiddagens virtuelle møde med Micheál Martin.

USA's irske rødder

Men også vicepræsident Kamala Harris uden irske rødder og formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, som har irske børnebørn, er med i møder med både irere og nordirere, skriver Irish Times.

I de virtuelle møder understreger præsident Biden, at USA og Irland står sammen om at styrke ”USA-EU-partnerskabet”, skriver CNN

USA’s trusler

Men det mest kontante udspil kommer i resolutionen fra både demokrater og republikanere i den amerikanske kongres. Her truer amerikanerne med, at der ikke kommer nogen frihandelsaftale mellem USA og Storbritannien, hvis den britiske premierminister bringer fredsaftalen fra 1998 i Nordirland i fare. Det skriver Financial Times.

Og her spiller Nordirland Protokollen en afgørende rolle, fastholder både den irske regering og EU-kommissionen.

EU-kommissionen har mandag trukket det tunge skyts frem med sit udspil, da den lagde op til et sagsanlæg ved EU-domstolen over for Storbritannien. Årsagen er, at den britiske Brexit-minister og tidligere Brexit-forhandler, Lord David Frost, i sidste uge meddelte, at briterne ensidigt forlænger overgangsperioden for handelen mellem Storbritannien og Nordirland.

Londons trusler

De nye Brexit-regler træder altså ikke i kraft 1. april. Det betyder, at den aftalte sundhedskontrol af fødevarer og levende dyr ikke bliver til virkelighed. Og at toldkontrollen også undlades, fremgår det af Financial Times.

Bladet citerer EU-kommissær Maroš Šefčovič for advarslen om, at Storbritannien var på en farlig vej med ”et bevidst brud på forpligtelser i international lov”.

Briterne fastholder, at de har handlet i god tro, og at det er normalt med mindre ændringer, når man tilpasser sig en ny traktat.

Lord Frost

Men hjemme i London peger stærke kræfter på, at problemerne er skabt af netop den nye Brexit-minister, Lord Frost, som er kendt for en kontant holdning til EU.

Tidligere vicepremierminister og Nordirland-minister for oppositionspartiet Labour, Lord Peter Mandelson, skriver i et brev til Financial Times, at den britiske regering selv har valgt at få en toldgrænse i Det Irske Hav mellem Nordirland og Storbritannien.

Det har skabt enorme problemer for handelen med provinsen og voldsom uro i provinsen, som blev hærget af en blodig borgerkrig frem til fredsaftalen i 1998, hedder det. Så Brexit-ministeren må se at få en ordentligt forhold til EU i en fart, skriver Mandelson. Dermed burde en sag ved EU-domstolen kunne undgås.

Den tidligere minister håber, at EU-parlamentet til gengæld snarest vil ratificere Brexit-traktaten. Denne handling bliver netop holdt tilbage i parlamentet på grund af briternes forlængelse af overgangsordningen.

Dobbeltspil

Men foreløbigt har EU kommissionen truet med både bøder og straftold for at tvinge regeringen i London til at overholde Nordirland Protokollen. Dog har EU et dobbelt udspil. Kommissær Šefčovič sendte i mandags to breve til London:

Det forsonlige brev med et politisk budskab om, at briterne skal overholde deres løfter – det ses som invitation til samtaler. Det skarpe brev med det juridiske grundlag for en ”overtrædelses-procedure” – altså truslen om en sag med EU-domstolen.

Så er der noget at tænke over i London.

St. Patrick’s dag

Men dagens budskab på St. Patrick’s Day-møderne mellem irerne på den ene side og præsident Joe Biden, vicepræsident Kamala Harris, speaker Nancy Pelosi og deres mange irske venner i amerikansk politik på den anden side byder på et endnu skarpere valg for Boris Johnson: Opfør dig ordentligt. Ellers får du ingen aftaler med USA.

Den slags vil gøre ondt i Downing Street, hvor netop udsigten til en frihandelsaftale med USA er blevet præsenteret som den største gevinst ved Brexit. Irland var en britisk koloni indtil 1922. Bruddet kom efter et blodigt oprør. Det gør ondt endnu.

Deres verden skrumper, i takt med at resten af Danmark genåbner.

Det er scenariet for de mange tusinde unge og voksne danskere med kroniske sygdomme, der nu er røget bagerst i køen i den danske vaccinekalender.

For onsdag offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en opdateret version af vaccinekalenderen, hvor de sidste tre målgrupper, 10, 11 og 12, er erstattet med én stor gruppe.

Den store, sidste vaccinegruppe er inddelt efter alder. Derfor er de 200.000 unge danskere, der lider af en sygdom, der sætter dem i særlig risiko for et alvorligt covid-19-forløb, røget langt tilbage i køen.

En af dem af Mathilde Langballe, der er 28 år og arbejder som jurist i Aarhus.

- Det er som om, man er blevet bedt om at løbe et maraton, og lige før målstregen flytter de den, siger hun.

- Det er en mavepuster af dimensioner.

Bookingbøvl og øget risiko for ældre

Beslutningen om at ændre på vaccinationsrækkefølgen har været undervejs i et par uger.

I begyndelsen af marts opfordrede Danske Regioner til, at man skrottede den oprindelige plan og vaccinerede efter alder, fordi det var mere simpelt. Der var for meget bøvl med bookingerne og udvælgelsen af de patienter, der er i øget risiko, lød argumentet.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) luftede, at man ville ændre i rækkefølgen, fordi "65 er sat for højt, når vi kigger på, hvem der er i risiko for indlæggelse og mere alvorlig sygdom".

Det var samme argument, som Sundhedsstyrelsen onsdag brugte i forbindelse med den forandrede rækkefølge: Jo ældre man er, jo mere udsat er man.

- Da høj alder er en væsentlig selvstændig risikofaktor for at blive alvorligt syg med covid-19, er det afgørende, at vaccinationsindsatsen lægges om nu, sådan at alder bliver udslagsgivende for, hvornår man får tilbud om vaccination, skriver Sundhedsstyrelsen.

Overlæge og enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Bolette Søgaard, anerkender over for Ritzau, at den ændrede vaccineplan kan være hård for nogle grupper.

- Det er klart, at for nogle vil to måneder være lang tid, siger hun.

Unge kronisk syge holder vejret

Så sent som tirsdag aften forventede Mathilde Langballe at få sit første stik i april. Nu viser vaccinekalenderen, at hun skal vente til juni eller juli.

Hun har rygsøjlegigt og flere andre inflammatoriske sygdomme, hvor kroppen angriber sig selv, og hun tager derfor immunforsvarsdæmpende medicin, der gør hende ekstra sårbar over for coronavirus.

Sammen med flere hundredetusinder danskere var hun derfor en del af gruppe 10. Men med et pennestrøg blev denne gruppe fjernet fra vaccinationskalenderen.

Så mens Mathilde Langballe og de omkring 200.000 andre fortsat skal passe på, er det planen, at resten af Danmark begynder at genåbne.

Det betyder, at hendes kolleger vender tilbage til arbejdet, og hendes venner og familier begynder at se flere mennesker i hverdagen. Og hvad betyder det for Mathilde Langballes verden?

De tanker kværner netop nu rundt i hendes hoved.

- Jeg har holdt vejret gennem coronapandemien og haft en kamp med bekymringer. Der skal jo ikke meget til at vippe mig af pinden med små infektioner, siger hun.

- Vaccinen kan redde mit liv

De samme tanker har Laura Kirstine Svangård, der er 21 år og har svær atypisk astma.

- Jeg er meget ked af det. Jeg er selvfølgelig glad på de andres vegne, over at de skal vaccineres. Men hvad med mig og mit liv?, siger hun til TV 2.

- Vaccinen kan give mig mit liv tilbage - og redde mig fra at dø.

Med hendes medtagne lunger er hun i farezonen for et alvorligt sygdomsforløb og kan i yderste konsekvens ende i respirator eller dø.

Laura Kristine Svangård er derfor bange for, at et genåbnet Danmark kommer til at ske uden hende.

- Vi er så mange, der bliver tabt. Skal jeg endnu en gang gemme mig derhjemme, mens Danmark åbner op for alle andre? Skal jeg endnu en gang gå glip af festen?, siger hun.

Patientforening er "dybt skuffet"

Den nye plan møder kritik fra flere sider. Blandt andet har Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer frarådet ændringen i vaccineplanen med henvisning til, at det ville svigte yngre med kronisk sygdom.

At den alligevel er blevet ændret, kalder Claus Richter, der er direktør i Diabetesforeningen, for "dybt skuffende". Han er bekymret for, at den forlængede ventetid kan påvirke de yngre udsattes tillid til systemet.

- Det kommer til at give store frustrationer og bekymring hos dem, der forventede, at myndighederne ville tage hensyn til deres kroniske sygdom og øgede risiko. Det rokker ved tilliden, og det er problematisk, siger Claus Richter.

Det samme mener Mathilde Langballe.

- Det er uforsvarligt over for kronisk syge mennesker, som risikerer at få et rigtigt alvorligt forløb, siger hun.

- Der er så mange tusinder, der bliver ramt af det her. Det er ikke bare en håndfuld mennesker, der ryger ned gennem sprækkerne.

Onsdag fremlagde EU-kommissionen sit udspil om et fælles europæisk coronapas, der skal give EU-borgere muligheden for at rejse landene imellem, hvis de er vaccinerede eller testet negativ for coronavirus.

Og det er en stor fordel med et fælles EU-pas for de rejselystne danskere, der gerne snart vil ud at opleve noget igen hos vores europæiske naboer, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til TV 2.

Derfor skal passet ifølge ham være klart hurtigst muligt, også selvom en tredje bølge gennem Europa lige nu betyder, at udlandsrejser ikke står først for i øjeblikktet:

- Passet er noget, der skal udvikles nu, men med henblik på, at det skal bruges senere, siger Jeppe Kofod.

Fri bevægelse i EU

Ifølge udenrigsministeren skal det kommende EU-pas ses som et supplement til det danske coronapas, der netop er sendt i lynudbudsrunde herhjemme, og som forventes færdigt til maj.

Vi skal altså med andre ord ikke til at gå rundt med to forskellige coronapas på telefonen.

Men ifølge Jeppe Kofod er de fælles rammer om et coronapas, som EU nu kommer med, vigtige for, at vi snart kan se frem til at besøge andre EU-lande - ligesom vi igen kan åbne Danmark for de 450 millioner mennesker, der bor i unionen.

- Når vi får udviklet et fælles EU-pas, kan vi igen begynde at bevæge os over grænserne i Europa på en sikker og forsvarlig måde, og det er det, vi ønsker os nu, siger ministeren.

Danskerne og resten af EU's indbyggere skal dog ikke bekymre sig om datasikkerhed eller om deres personlige sundhedsdata, siger Jeppe Kofod.

Danmark og EU har nemlig nogle af verdens bedste databeskyttelsesregler, og dem skal et kommende fælles-pas også respektere, lyder det.

En iltmaske til rejsebranchen

Hos brancheorganisationen Dansk Luftfart glæder direktør Michael Svane sig over, at rammerne for mulige sommerrejser nu er på plads.

Det er nemlig afgørende for både en hårdt presset luftfartsbranche og for alle rejselystne danskere, lyder det fra Michael Svane, der kalder EU-passet for "den iltmaske, der falder ned fra loftet i flykabinen".

- Vi regner med at se rejserestriktioner i en lang periode fremover, så det at have et digitalt dokument, der kan dokumentere ens sundhedstilstand, er nøglen til at bringe gang i rejseriet igen.

Den europæiske overbygning til det danske coronapas kan formentlig være i brug ikke længe efter maj, så danskerne kan få stillet rejsesulten, lyder vurderingen fra Michael Svane.

- Med lidt lykke og held kan det godt være, at man i anden halvdel af juni eller først i juli kan have rammen på plads, så vi kan komme ud ud og rejse.

- Vi bestemmer selv

EU-kommissionen lægger op til, at det fælles pas skal bestå af en QR-kode, der kan scannes og dokumentere en færdig vaccine, overstået smitte eller en negativ test.

I EU's udspil fremgår det, at de enkelte medlemslande selv må bestemme, om de vil godkende indrejsende, der er vaccineret med en ikke-EU-godkendt vaccine såsom den russiske Sputnik V eller den kinesiske Sinovac.

Det bekræfter Jeppe Kofod over for TV 2, men han svarer dog ikke konkret på, om Danmark vil godkende indrejsende med de pågældende vacciner, som blandt andet Slovakiet og Ungarn har benyttet sig af.

- Det er i sidste ende os selv, der bestemmer, hvem vi vil lukke ind, og hvis man ikke har et pas med en vaccine, som vi finder, at vi kan godkende, så kan vi afvise at lukke vedkommende ind, siger udenrigsministeren.

Med den viden, vi har i dag, er der intet at frygte ved AstraZeneca-vaccinen.

Det siger Andreas Heddini, der er AstraZenecas medicinske chef for Norden, til TV 2, efter indberetninger i flere lande om blodpropper, der bekymrede sundhedsmyndighederne.

- Det er meget alvorligt, og selvfølgelig skal vi undersøge det, siger Andreas Heddini.

- Men for det første er der ikke bevist en sammenhæng, og for det andet er det meget, meget usædvanligt, det der er sket.

Vaccinen er veltestet - og godkendt

Den seneste uge har en stribe lande i Europa og resten af verden trukket i bremsen for brugen af AstraZenecas vaccine.

En af indberetningerne om blodpropper drejer sig om en 60-årig kvindes død i Danmark.

Og som man har set det i for eksempel Norge, havde hun et "usædvanligt sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger.

I disse dage er det europæiske lægemiddelagentur (EMA) i gang med at granske, om de indberettede blodpropper er en bivirkning ved vaccinen fra AstraZeneca. De resultater ventes torsdag.

Men indtil da fastholder EMA, at fordelene ved vaccinen er større end de risici, der eventuelt er forbundet med den.

Det samme mener AstraZenecas medicinske chef for Norden.

- Vi respekterer og forstår den beslutning, som forskellige landes sundhedsmyndigheder har taget, for vaccinesikkerhed har højeste prioritet, siger han.

- Men vaccinen er veltestet og godkendt og er blevet givet til millioner af mennesker verden over. Det er en effektiv vaccine.

Afviser problemer med sending

Der er mistanke om, at det drejede sig om én bestemt sending vacciner.

Den mistanke stammede fra Østrig, hvor en kvinde i starten af marts døde af en blodprop, efter hun var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

Her reagerede myndighederne ved at standse vaccinationen med doser fra en særlig sending. Men Andreas Heddini afviser, at der var problemer.

- Vi har undersøgt den sending og kan ikke finde nogen fejl på den, siger han.

Samler man informationer om, hvor blodpropperne er sket, stammer vaccinerne fra flere end den ene sending, påpeger Andreas Heddini samtidig.

I Danmark er brugen af AstraZeneca-vaccinen sat på pause til uge 12.

Indtil da har den danske lægemiddelstyrelse i samarbejde med EMA og de andre lægemiddelmyndigheder i EU iværksat en undersøgelse af AstraZeneca-vaccinen.

AstraZeneca har hele tiden anbefalet brugen af deres vaccine. Det understregede vaccineproducentens cheflæge mandag.

- Omkring 17 millioner mennesker i EU og Storbritannien har nu fået vores vaccine, og antallet af indberettede blodpropper i denne gruppe er lavere end de hundredevis af tilfælde, man ellers forventer at se i befolkningen generelt, sagde Ann Taylor ifølge BBC.

Norge er nu i tredje bølge af coronasmitte. Det siger landets sundhedsminister Bent Høie ifølge det norske medie NRK.

Nordmændene vågnede onsdag op til det højeste smittetal endnu under pandemien. 1156 nordmænd er registreret smittet med coronavirus siden tirsdag. 226 personer er indlagt på sygehuse i Norge, og 34 patienter er lagt i respirator.

Ifølge Bent Høie får smitterekorden ikke regeringen til at stramme de nationale restriktioner yderligere.

- Hvis vi skulle indføre strammere restriktioner nationalt, ville vi være tvunget til at tage hensyn til de områder i landet, hvor smitten ikke er så høj. Men kommer der mange andre smitteudbrud i landet, øger det behovet for at stramme restriktionerne på landsplan, lyder det fra sundhedsministeren.

Britisk mutation dominerer

72 procent af tilfældene i Norge er smittet med den britiske mutation, der også er den dominerende variant i Danmark og andre europæiske lande.

- Det er meget alvorligt. Det betyder, at i løbet af ti dage vil smittetallet være fordoblet, og det vil igen føre til flere indlæggelser, advarer Bent Høie.

Ministeren ser dog også positive tendenser, selvom smittetallet stiger markant.

- Vi har beskyttet de mest sårbare, og det påvirker dødstallene. Men vi kan ikke sænke skuldrene. For når så mange bliver smittet, er der også flere, som bliver alvorligt syge, siger Bent Høie ifølge NRK.

Tredje bølge har ramt Europa

Det norske sundhedsvæsen er langt fra det eneste, der lige nu er presset.

Både i Frankrig, Polen, Italien og Tyskland har man indført nye, skrappe restriktioner for at bremse smitten med coronavirus og særligt den britiske variant, B117.

Der er dog en væsentlig forskel, der adskiller Danmark fra de ovenstående lande.

- I Danmark var vi hurtige til at se alvoren og smitterisikoen ved de nye varianter og til efterfølgende at tage konsekvensen. Den ser vi effekten af nu, siger Viggo Andreassen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

På trods af det gode fundament af relativt lave smittetal, Danmark står på, skal man passe meget på med at konkludere, at Danmark går fri af en tredje bølge med coronavirus, lyder det fra Viggo Andreassen. Han vurderer, at der går tre-fire uger, før man kan se konsekvenserne af den genåbning, regeringen satte i gang 1. marts.

Advarer mod at genåbne for tidligt

Fredag advarede de tyske sundhedsmyndigheder om, at en tredje bølge af coronasmitte nu er en realitet i Tyskland.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor vores naboer mod syd er begyndt at løfte nogle af restriktionerne.

Den tyske kansler Angela Merkel har advaret mod, at man åbnede samfundet for hurtigt, da det kunne resultere i en tredje bølge af coronasmitte.

Lothar Wieler fra Robert Koch Instituttet siger, at Tysklands vaccinationsprogram er i et kapløb med de forskellige mutationer, der lige nu truer folkesundheden i landet.

Tirsdag holdt det europæiske lægemiddelagentur (EMA) pressemøde om AstraZeneca-vaccinen, hvor budskabet var, at der ikke ville komme nogen klare svar om vaccinen før på torsdag.

Indtil da arbejder en ekspertkomité på at finde frem til, om der tale om en sammenhæng eller et tilfældigt sammenfald mellem vaccinen og en række blodpropper, der blandt andet er opstået i Danmark og Norge. EMA undersøger mindst 30 indberetninger om blodpropper, i kølvandet på at omkring fem millioner mennesker har fået AstraZenecas vaccine.

Mens vi venter, er det nærliggende at spekulere i, hvad der kan blive resultatet af undersøgelserne.

Til det har TV 2 fået hjælp fra Steffen Thirstrup, der er forhenværende chef for afdelingen for godkendelse af lægemidler i Lægemiddelstyrelsen.

Vurderingen handler om at finde frem til det store billede ved at undersøge alle de små dele af det, fortæller han.

- Man kradser i lakken på en helt masse data og går ned i detaljen i hvert enkelt tilfælde. Det hele bliver så at sige skrevet op på tavlen, så man kan træde et skridt tilbage og se, om der er en sammenhæng, siger Steffen Thirstrup.

Han har fire bud på scenarier, som kan blive udfaldet af EMA-undersøgelsen:

Scenarie 1: Vaccinen bliver frikendt

Det første udfald er, at de grundige undersøgelser på tværs af lande ikke påviser nogen sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen. I dette scenarie bliver AstraZeneca altså frikendt, og vaccinationerne vil kunne fortsætte.

Hvis EMA's melding er helt klar, er der intet, der forhindrer de danske myndigheder i at genoptage vaccinationen med det samme, mener Steffen Thirstrup.

Men selvom vaccinen ikke kan kobles med blodpropperne, vil myndighederne stadig stå med en udfordring:

- Der er en stor kommunikationsopgave i det her scenarie. For det vil være en rids i lakken på en vaccine, der i forvejen har været en del diskussion om i medierne, siger han.

Scenarie 2: Det mest sandsynlige

En anden mulighed er, at der viser sig et mønster i tilfældene med blodpropper. Det kan være alt muligt, der gør, at man er i den lille gruppe i øget risiko – noget genetisk, at man i forvejen er på en specifik medicin, at man lider af sjældne, arvelige sygdomme.

Men når kilden til koblingen er fundet, kan man advare mod den på vaccinens indlægsseddel. På den måde undgår man, at folk i risikogruppen bliver vaccineret med noget, der kan være farligt for dem.

- Det her er i min optik det mest sandsynlige scenarie: At man kommer med anbefalinger til, hvordan vaccinen bruges, så patienterne er i mindst mulig risiko, siger Steffen Thirstrup.

Scenarie 3: Den svære

Det tredje scenarie er ifølge Steffen Thirstrup den sværeste situation.

For her kan man konkludere, at der er en øget risiko for blodpropper ved at vaccinere, men uden at se noget mønster i, hvem der bliver ramt.

- Her er ingen oplagte risikofaktorer, så derfor er alle i princippet i risikogruppen, siger han.

Hvis eksperterne finder frem til det tredje scenarie, skal myndighederne vurdere, om der fortsat er flere fordele end risici ved at vaccinere med AstraZenecas produkt.

Scenarie 4: Den, hvor det handler om særlige sendinger

Det fjerde scenarie drejer sig om, at blodpropperne kan spores til enkelte produktioner af vaccinen. To kvinder, der døde efter blodpropper, var vaccineret med doser fra samme batch, ABV5300, og derfor spekulerer nogen i, om blodpropperne kan skyldes en eller flere dårlige produktionsrunder.

Den mulighed bekræftede EMA's direktør, Emer Cooke, tirsdag, at man undersøger.

Steffen Thirstrup forklarer risikoen for problemer med enkelte sendinger med en metafor fra køkkenet.

- Det er det samme, hvis man bager boller. Selvom opskriften er den samme, kan de enkelte portioner ende med at blive forskellige, siger han.

Viser det sig, at det er sendingerne, der er skurken, kan man som en sikkerhedsforanstaltning stoppe med at vaccinere med dem. Men det skal stadig undersøges dybere, hvad fejlen skyldes.

Jagten på et facit

De fire scenarier er som sagt bud – så der kan dukke et femte scenarie op, når konklusionen præsenteres. I alle tilfældene skal man have det samme i baghovedet, lyder det fra Steffen Thirstrup.

- Man finder ikke sandheden med to streger under i det her. Men man kan finde en sandsynlighed for en sammenhæng, siger han.

Det kan virke underligt, at der dukker nye bivirkninger op ved vacciner, der er testet og godkendt. Men ifølge Steffen Thirstrup er det helt naturligt, fordi man i den virkelige verden er oppe i en meget større skala, end man er i de kliniske tests.

- Det er først, når man kommer op i så store tal som nu, at de mest sjældne bivirkninger viser sig. Men man skal omvendt huske, at når man vaccinerer hele befolkningen, som vi gør nu, ser vi også alle de sygdomme, folk nu engang ville få blive indberettet som bivirkninger, siger han.

Derfor er opgaven at få adskilt de ting så godt og præcist som muligt.

- Man skal have skilt de sjældne bivirkninger fra den normale verdens påvirkning, siger Steffen Thirstrup.

Forskellige tilgange

Lige nu har de enkelte nationer grebet det forskelligt an, om man vil vaccinere med AstraZenecas vaccine:

I Danmark og en række andre lande er der trykket på bremsen, andre steder har man parkeret særlige sendinger, mens for eksempel Storbritannien og Australien stadig vaccinerer med AstraZeneca-doserne.

De forskellige strategier er født ud af hver enkelt lands vurderinger af, om risikoen var for stor, lyder det fra Steffen Thirstrup. Den hurtige danske reaktion skyldes sandsynligvis, at vi havde et tilfælde herhjemme.

Derfor vurderede myndighederne, at man skulle undersøge det nærmere på et større plan, før man vaccinerede flere med den. Og den reaktion var ifølge Steffen Thirstrup korrekt.

- Hvis – med streg under hvis – vaccinen er farlig for danskere, er den farlig for alle. Og derfor er det helt rigtigt, at EMA nu undersøger det her til bunds, siger han.

Det seneste døgn er der bekræftet 787 nye smittede med coronavirus.

Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

I alt er der foretaget 309.309 prøver fra offentlige og private testudbydere af pcr- og lyntest, hvilket giver en positivprocent på 0,25.

Tallet har ligget stabilt de seneste uger.

Færre indlagt

Antallet af indlagte danskere med covid-19 er opgjort til 196. Det er et fald på 11 personer siden tirsdag.

Det er første gang siden 9. november sidste år, at der er færre end 200 personer indlagt med corona.

Der ligger i alt 41 personer på de intensive afdelinger på landets hospitaler, og heraf får 25 danskere hjælp til at trække vejret via en respirator.

Onsdagens antal indlagte er et glædeligt tegn, lyder det fra Kasper Iversen, der er professor og overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital.

-Det er rigtig godt. Det er også forventeligt, fordi vi har haft stabile tal for indlagte gennem et stykke tid, og dermed har tallet faldet langsomt ned på et plateau. Så det er rigtig positivt, jeg har meget ro i maven lige i øjeblikket, siger Kasper Nielsen..

Yderligere én person er død med covid-19 i kroppen det seneste døgn.

Der er i løbet af pandemien registreret i alt 2396 coronarelaterede dødsfald i Danmark.

Flere positive sydafrikanske prøver

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver på Twitter, at der er den seneste uge er fundet yderligere ti tilfælde af den smitsomme sydafrikanske coronavariant B1351.

Det bringer det totale antal fund af B1351 i Danmark op på 34.

Det samlede antal af positive test med den brasilianske coronamutation, P.1, er stadig tre, lyder det.