EU-kommissionen vil skabe et digitalt coronapas, der skal gøre det lettere for EU’s 450 millioner indbyggere at rejse frit indenfor EU’s grænser til sommer – hvis de vel at mærke kan dokumentere, at de ikke udgør en corona-smittefare.

- Der bliver et certifikat til dem, der kan dokumentere, at de enten er vaccinerede, er testet negative for ganske nylig eller har været syge, så de har antistoffer i kroppen. Kan man dokumentere det, skal man kunne rejse frit indenfor EU’s rammer, forklarer TV 2’s tidligere EU-korrespondent Olav Christensen.

EU præsenterede ideen om et coronapas onsdag efter ugers diskussion mellem medlemslandene.

Medlemslande i Sydeuropa, der er afhængige af turistindtægter, er ivrige efter at få åbnet for, at turister fra andre EU-lande kan komme dertil til sommer.

Andre EU-lande – blandt andre Frankrig – har følt, at det var for tidligt, fordi kun fem procent af EU’s befolkning er fuldt vaccineret.

Accepterer andre vacciner

EU-kommissionens forslag indeholder derfor også andre muligheder end blot vaccination.

- Det er ikke en betingelse for at rejse, at man er vaccineret. Alle EU-borgere har en fundamental ret til at kunne rejse frit i hele EU, uanset om de er vaccinerede eller ej. Et digitalt certifikat vil gøre det lettere at benytte sig af denne ret, også ved at inkludere registrering af testning og af, at man er kommet sig efter sygdommen, siger EU-kommissionen i en udtalelse.

EU-kommissionen foreslår, at det bliver op til de enkelte medlemslandes regeringer, hvilke vacciner man vil anerkende. Det betyder, at lande, der måtte ønske det, kan acceptere vacciner som den russiske Sputnik eller den kinesiske Sinovac, også selv om de ikke er godkendt i EU.

Det gratis coronapas er et tilbud til alle EU-borgere, og også Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein vil blive tilbudt at lade deres indbyggere være med. For de borgere, der ikke kan have corona-passet på en smartphone, bliver det også muligt at få det på papir.

EU-kommissionens forlag skal drøftes på et EU-topmøde i næste uge.

Tirsdag aften satte politiet i Skive gang i den helt store eftersøgning, da en 77-årig mand fra Rønbjerg ved Skive ikke var vendt hjem efter en cykeltur samme eftermiddag.

Politiet modtog anmeldelsen om mandens forsvinden kort før klokken 19, hvor det blev vurderet, at han måtte være i en tilstand, hvor han havde brug for hjælp. Manden, der er udstyret med en hjemmepleje-GPS, blev sporet til området omkring Flyndersø.

- Vi kørte derud og fandt hans cykel, og så iværksatte vi en eftersøgning af ham, siger politiassistent Niels Bach fra Skive Politi.

Fem patruljer, herunder en hundepatrulje og en indsatslederbil, undersøgte alle de landfaste områder, mens en drone blev sendt i luften over søen. Senere blev også en redningshelikopter tilkaldt fra Aalborg.

- Gennem et vidne fik vi udpeget et område ved søen, hvor manden tidligere havde opholdt sig, så det gik vi selvfølgelig i gang med at se nærmere på, siger politiassistenten.

Det viste sig at være et rigtig godt tip, for manden befandt sig stadig i området, og klokken 20.22 blev han fundet mellem nogle siv.

- Han var stærkt afkølet, men han var i live, siger Niels Bach.

Fra Flyndersø blev den 77-årige mand fløjet med helikopter til Skejby, hvor han stadig er indlagt. Politiet har onsdag ikke hørt nyt om mandens helbredstilstand.

Fra torsdag vil det være muligt for besøgende fra hele verden at besøge Island, såfremt de er blevet vaccineret mod coronavirus.

Det meddeler landets statsminister, Katrín Jakobsdóttir.

Der vil hverken være krav om, at de besøgende bliver testet eller går i karantæne ved ankomst. De skal blot have bevis for at være vaccineret med en vaccine, der er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Det drejer sig om vaccinerne fra Pfizer/BioNTech, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson. Sidstnævnte blev godkendt 11. marts.

Åbne grænser

Islands tiltag skal styrke landets turisme efter et hårdt coronaår med nedlukning af både samfund og rejseindustri.

- Verden har været igennem meget de seneste 12 måneder, og vi håber alle på en langsom og sikker tilbagevenden til en normal hverdag.

- Det inkluderer genoptagelsen af muligheden for at rejse, hvilket er vigtigt både kulturelt og for handel og virksomheder, siger statsministeren.

Island har hidtil tilladt indrejse for EU-borgere, der er vaccinerede. Men det udvides nu til også at gælde borgere uden for Schengenområdet, oplyser statsministeren. Det inkluderer eksempelvis Storbritannien og USA.

Island, der i alt har registreret 29 coronarelaterede dødsfald, bliver et af de første lande til at åbne sine grænser siden pandemiens begyndelse.

Landets turisme faldt i 2020 med 75 procent til under en halv million besøg.

De liberale erhverv står forrest i køen til den næste genåbning.

Sådan lyder vurderingen fra professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen onsdag morgen, efter at statsministeren tirsdag sagde, at det er muligt, at fremrykke den yderligere genåbning, som er planlagt i begyndelsen af april.

- Det ville være en rimelig næste mundfuld, der kunne åbnes, siger han og henviser til, at der bliver gjort brug af værnemidler, og at det drejer sig om en mindre portion mennesker.

Kender endnu ikke effekten af seneste genåbning

Men fremrykning af genåbningen indebærer også en risiko. Det gør alle genåbninger på nuværende tidspunkt.

Virologen kaldet det "ekstraordinært", at vi i øjeblikket har et kontakttal på 1,0, hvilket betyder, at vi holder epidemien under kontrol. Ikke mindst i betragtning af at den dominerende variant i øjeblikket er den britiske B117, som er mere smitsom, og i øjeblikket udgør 80 procent af de smittetilfældene i Danmark.

- Vi skal hele tiden afveje, hvad vi vil have åbnet først. Det er en prioritering, der skal til nu, siger han.

Allan Randrup Thomsen uddyber, at han af sikkerhedsmæssige grunde gerne ser, at regeringen venter med en yderligere genåbning, indtil der er gået 14 dage fra den seneste genåbning, som fandt sted 14. marts.

For med åbningen af skolernes afgangsklasser er det, ifølge professoren "et relativt stort element af samfundet, vi har åbnet op", hvis effekt vi endnu ikke kender.

Frygter påskefrokoster

Han hæfter sig ved to områder i et nyt studie fra Nordsjællands Hospital. Ud over smitte i husstanden står smitte på arbejdspladsen og smitte i omgangskredsen ud.

Derfor finder Allan Randrup Thomsen det bekymrende, at en række større virksomheder nu lader flere medarbejdere møde fysisk på job.

Samtidig frygter han den kommende påskeuge og muligheden for at hæve forsamlingsloftet.

- Det er fint, så længe det er udendørs. Men jeg kan frygte, at folk går indenfor og spiser påskefrokost, og der kommer alkohol, og man kommer tæt på hinanden. Derfor er jeg stadig forsigtig med bare at give los, siger han.

I den forbindelse advarer virologen mod, at man går ud og laver sine egne regler. For hvis vi alle overholder reglerne, kan vi åbne flere ting.

Også flere partier og erhvervsorganisationer lægger pres på regeringen for at åbne hurtigst muligt – og meget gerne inden påske.

Både Venstre og SMVdanmark, hovedorganisationen for Danmarks små og mellemstore virksomheder, har onsdag argumenteret for, at de liberale erhverv bør komme med i næste genåbning.

Nye forhandlinger torsdag

I mellemtiden fortsætter forhandlingerne på Christiansborg, hvor TV 2 erfarer, at lederne af Folketingets partier er blevet indkaldt til forhandlinger om en langsigtet genåbningsplan torsdag eftermiddag hos statsministeren.

Senest har både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti tirsdag eftermiddag og aften været til møde hos statsministeren om genåbningen.

- Vi hører på vandrørene, at beregningerne, som regeringen har bestilt hos Statens Serum Institut, for smitterisikoen under genåbningen også er på trapperne. De vil formentlig lande i partiledernes mailboks i dag, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Mette Frederiksen fortalte i forbindelse med forhandlingernes begyndelse fredag, at hun håber på at lande en aftale senest tirsdag 23. marts, men det er uvist, om det allerede kan ske i denne uge.

Nu kan alle danskere se, hvornår de får tilbudt vaccinen mod coronavirus, fremgår det af Sundhedsstyrelsens opdaterede vaccinationskalender.

Kort efter at vaccinationskalenderen blev offentliggjort, var der problemer med hjemmesiden. Derfor var der en periode, hvor man ikke kunne komme ind på siden, men det skulle nu være rettet, oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Ifølge den nye kalender regner Sundhedsstyrelsen med at være færdig med at vaccinere de ældste og sårbare grupper tidligt i april.

Derefter vil man vaccinere efter alder i en stor gruppe – gruppe 10, der er inddelt i syv undergrupper. Det er de målgrupper, der førhen hed 10, 11 og 12, der er smeltet sammen til én.

Således vil de næste, der får tilbudt vaccination efter de sårbare og ældste danskere, være borgere i alderen 60-64 år, herefter 55-59 år og så 50-54 år.

Bagefter er det de 16-19-årige og 45-49-årige, som er i en gruppe, bagefter de 20-24-årige og 40-44-årige, der bliver fulgt af de 25-29-årige og 35-39-årige. Til sidst ligger danskere i alderen mellem 30 og 34 år, hvis vaccinationer begynder i midten af juni.

En anden ændring i planen er, at alle danskere nu forventes at være blevet tilbudt vaccination senest 25. juli. Datoen er dermed rykket tre uger frem i forhold til den sidste version af kalenderen.

Her kan du se hele vaccinationsrækkefølgen:

Og en mere uddybet version for hver målgruppe:

En ny strategi

Beslutningen om at vaccinere efter alder frem for andre kriterier begrunder Sundhedsstyrelsen med, at strategien stadig er at vaccinere dem i størst risiko først.

- Da høj alder er en væsentlig selvstændig risikofaktor for at blive alvorligt syg med covid-19, er det afgørende, at vaccinationsindsatsen lægges om nu, sådan at alder bliver udslagsgivende for, hvornår man får tilbud om vaccination, skriver Sundhedsstyrelsen.

Tidligere har blandt andet Danske Regioner opfordret til, at man skrottede den oprindelige plan og vaccinerede efter alder, fordi det var mere simpelt.

Det blev dog mødt med bekymring fra yngre sårbare, blandt andet Gigtforeningen, der pegede på, at den ændringen kunne betyde, at unge med kroniske sygdomme såsom gigt, der nu har været selvisoleret i op mod et år, blot vil ryge endnu længere bag i køen.

AstraZeneca er med igen

Desuden er AstraZenecas vaccine indregnet i de doser, danskerne bliver tilbudt de næste måneder.

Vaccinen var ellers væk i sidste version af kalenderen, fordi den viste et worst case scenario uden den britisk-svenske vaccine, som lige nu bliver undersøgt i forbindelse med få, men alvorlige tilfælde af blodpropper. AstraZeneca-pausen er foreløbig sat til at vare til uge 13, der starter 29. marts.

Samtidig er forventningen til AstraZeneca-leverancer halveret i den nye kalender.

Sundhedsstyrelsen skriver i kalenderen, at anden dose fra AstraZeneca bliver givet gennemsnitligt 4 til 9 uger efter første stik. Tidligere var margen mellem 9 og 12 uger.

Det fremgår endnu ikke af kalenderen, men forventningen er, at der i løbet af april også vil blive rullet vacciner ud fra Johnson & Johnson. De kræver kun et enkelt stik.

Lederne af Folketingets partier er blevet indkaldt til forhandlinger om en langsigtet genåbningsplan torsdag eftermiddag hos statsminister Mette Frederiksen (S).

Det erfarer TV 2 fra flere kilder.

Forhandlingerne om en langsigtet genåbningsplan begyndte fredag, hvor alle partilederne var til et fælles indledende møde hos Mette Frederiksen. Siden har flere af dem ifølge TV 2s oplysninger været til individuelle drøftelser hos statsministeren i løbet af denne uge, men torsdag er det altså planen at samle partilederne igen.

Mette Frederiksen fortalte i forbindelse med forhandlingernes begyndelse fredag, at hun håber på at lande en aftale senest tirsdag den 23. marts, men det er uvist om det allerede kan ske i denne uge.

Ifølge TV 2s oplysninger venter Folketingets partier for øjeblikket på at få nye beregninger fra Statens Serum Institut om de sundhedsmæssige konsekvenser ved en yderligere genåbning. De vil formentlig komme enten onsdag eller torsdag.

Håber planen indeholder konkrete datoer

Statsministeren fortalte i sidste uge til TV 2, at formålet med den langsigtede genåbningsplan er at give danskerne vished for rækkefølgen i en kommende genåbning af landet. Hun håber, at den kommer til at indeholde konkrete datoer for, hvad der kan åbne hvornår.

- Så kan alle se (i planen for genåbningen, red.), at her ligger de liberale erhverv, her ligger udendørsserveringen, her ligger biograferne, og alle de andre i Danmark, der vil have viden om rækkefølgen med alle de forbehold, der er, sagde Mette Frederiksen fredag.

Hun erklærede sig "meget optimistisk" og sagde, at blandt andet sommerens festivalprogram er ”inden for rækkevidde”.

- Jeg tror på som statsminister, at det er inden for rækkevidde, at vi kan sidde igen og lytte til en koncert, og at der kommer festivaler igen, hvor vi står tæt, og at vi får et kulturliv, der lever. Det tror jeg, siger Mette Frederiksen.

- Det hænger meget sammen med vaccinationer, og at vi danskere er blevet vanvittig gode til at lade os teste.

Borgerlig kritik af tempoet

Flere af de borgerlige partier har kritiseret Mette Frederiksen for ikke for længst at have sat i gang i forhandlingerne om en samlet genåbningsplan og for ikke at have bedt eksperterne fra Statsens Serum Instittut om at regne på konsekvenserne ved genåbning af store dele af samfundet.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er meget lidt imponeret over regeringens indsats for at få børnene tilbage i skole. Venstre og partierne i blå blok vil have børnene tilbage med det samme.

- Vores børn lider altså under denne nedlukning. Og når nu alle partier taler om, hvor vigtige børnene er for dem, så synes jeg, at vi skulle gøre noget ved det. Nu, sagde Jakob Ellemann-Jensen efter de indledende forhandlinger fredag.

Her kritiserede Venstre-formanden regeringens støttepartier for ganske vist at tale for at få børnene hurtigt tilbage, men ikke gøre meget ved det.

- Hvis bare et enkelt af regeringens støttepartier tilslutter sig vores krav om, at vi skal have børnene tilbage nu, så har vi et flertal for det.

- Så hvis man mente det fra deres side, kom børnene tilbage fra på mandag. Men man mener det jo ikke. Man taler om det. Men man gør ikke noget ved det, lød det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Statsminister Mette Frederiksen antydede tirsdag, at der kan komme yderligere genåbning før påske og dermed hurtigere end ventet. Hvad det konkret kan være, uddybede hun ikke.

Mere end hver tiende dansker har fået første stik med en vaccine mod coronavirus, og næsten halvdelen af dem er færdigvaccinerede.

Vaccinen er foregået efter et særligt køsystem, hvor befolkningen deles op i grupper alt efter, hvor udsatte grupperne er.

Men for dem, der ellers ikke umiddelbart står forrest i køen, er der alligevel en vej til en vaccination mod covid-19.

Flere regioner tilbyder nemlig, at man kan skrive sig op til at få en vaccination, hvis der en dag skulle være nogle tilovers ved dagens udgang på vaccinationscentrene.

Her kan du læse, hvor og hvordan man kan blive skrevet op til en restvaccine:

Region Nordjylland

I Region Nordjylland kan man blive skrevet op til at få en restvaccine seks forskellige steder. Vaccinestederne er ved Arena Nord i Frederikshavn, Bagterphallen i Hjørring, Håndværkervej i Aalborg, Munkehallen i Thisted, Hobro Idrætscenter og Vesthimerland Messecenter i Aars.

Man skal tilmelde sig dagligt, hvis man vil stå på ventelisten, og man skal kunne møde op på et vaccinested inden for 30 minutter.

Region Midtjylland

Her kan man blive skrevet på ventelisten til en restvaccine ved alle regionens vaccinesteder. Ligesom i Nordjylland skal man tilmelde sig hver dag og kunne møde op inden for 30 minutter.

Region Syddanmark

To af regionens vaccinesteder - Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus - tilbyder, at man kan komme på venteliste til en restvaccine. Ligesom i Nordjylland og Midtjylland skal man kunne møde op inden for 30 minutter, ligesom man skal forny sin tilmelding dagligt.

Region Sjælland

Region Sjælland tilbyder ikke dens borgere at komme på venteliste til en restvaccine.

Region Hovedstaden

I Region Hovedstaden kan man ligesom i Region Sjælland ikke komme på en venteliste til en restvaccine. Der er dog dagligt kun cirka én til fem vaccinedoser i overskud per center. De bliver samlet og kørt ud til borgere i vaccinemålgruppen.

Selvom boligpriserne i løbet af coronakrisen har slået rekorder, forventes de at stige endnu mere i 2021.

Sådan lyder dommen i Nationalbankens nyeste analyse af den danske økonomi.

Her skønnes det, at boligpriserne vil stige med 9,7 procent i 2021. Til sammenligning blev der i den seneste prognose fra december blot spået en prisstigning på 3 procent i år.

Selvom den første nedlukning i foråret 2020 fik boligmarkedet til at bremse op, ser det ikke ud til at have været tilfældet i løbet af vintermånederne.

Kan man ikke tage på ferie, er der penge til ny bolig

Nationalbankens egne beregninger viser, at boligpriserne i december lå 8,5 procent højere end året forinden.

Den stigning skyldes ifølge direktør for Nationalbanken, Lars Rohde, blandt andet, at renterne er lave, mens danskernes indkomster fortsætter med at stige.

- Noget af stigningen skyldes nok også, at pandemien har ændret vores boligbehov og begrænset vores øvrige forbrugsmuligheder. Kan man ikke tage 14 dage til Thailand, kan man jo øge sit boligforbrug, siger han på et pressemøde onsdag.

Men selvom priserne fortsat buldrer afsted, kan udviklingen dog ikke sammenlignes med årene inden finanskrisen.

Kan ikke sammenlignes med finanskrisen

Ifølge direktøren er der helt fundamentale forskelle på prisstigningerne inden finanskrisen og dem, flere lande verden over nu oplever.

- Dengang var prisstigningerne kraftige over en længere periode, og de var drevet af stigende gæld og forventninger om fortsatte prisstigninger. Altså næsten definitionen på en boble, fortæller Lars Rohde.

Og den vurdering er cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, enig i.

- Selvom der kommer store prisstigninger i år, er der jo gode grunde til det. Folk har mange penge, og renten er lav, så ser man på, hvad det faktisk koster at sidde i en ejerbolig, er det ikke dyrt, siger han til TV 2.

I nogle områder er priserne dog alligevel begyndt at blive meget høje. Og derfor skal boligkøbere ifølge Las Olsen være på vagt.

Selvom der lige nu er god grund til de rekordstore stigninger, kan priserne nemlig risikere at falde igen med samme fart – for eksempel hvis renterne stiger.

Pandemiens anden bølge og nye nedlukninger henover vinteren har afbrudt genopretningen af den danske økonomi.

Derfor nedjusterer Nationalbanken nu i en ny analyse forventningerne markant til dansk økonomi i 2021.

- Det har været et hårdt år med omfattende restriktioner, som har påvirket økonomien negativt, siger nationalbankdirektør Lars Rohde på et pressemøde onsdag.

Nationalbanken forventer, at bruttonationalproduktet (BNP) vil falde med mellem 3,5 og 4 procent i første kvartal af 2021. Samlet vil BNP kun stige 1,4 procent i 2021.

Det er mere end en halvering siden december sidste år, hvor forventningen var en vækst på 2,9 procent.

Økonomien kører i to spor

De nuværende restriktioner har ramt skævt, og økonomien kører lige nu i to spor, oplyser Nationalbanken.

I nogle dele af økonomien er aktiviteten kraftigt hæmmet af restriktioner eller frygt for smitte. Det gælder især inden for turisme- og serviceerhverv.

I andre dele af økonomien - blandt andet supermarkederne, it-branchen og byggeriet - er aktiviteten derimod enten vendt tilbage til samme niveau som før pandemien eller højere.

Ingen ved, hvordan danskerne vil reagere

Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank

Det varierende aktivitetsniveau på tværs af brancher viser sig også tydeligt på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er lav inden for transport, hoteller, restauranter og kultur. I byggeriet er beskæftigelsen derimod højere end før pandemien.

Ifølge Lars Rohde er det en bekymrende udvikling, som der skal holdes øje med.

- Dele af økonomien er helt ude af takt, og det kan skabe et meget ujævnt forløb fremover, sagde nationalbankdirektøren på pressemødet.

Gode muligheder for genopretning

Ifølge Troels Kromann Danielsen, som er cheføkonom i Nykredit, er prognosen fra Nationalbanken dyster. Men den skal ses i lyset af den nuværende situation.

- Det er klart, at det gør ondt på økonomien, at vi er midt i endnu en nedlukning, og det afspejler sig i prognosen. Men forventningerne til slutningen af året er på niveau med tidligere, siger han til TV 2.

Ifølge Nationalbanken ventes den samlede aktivitet at være genoprettet hen mod slutningen af 2021.

- Alt peger på, at aktiviteten vil tage til, efterhånden som flere restriktioner fjernes, sagde Lars Rohde på pressemødet.

Med både udrulningen af vacciner, god aktivitet på de finansielle markeder, lave renter, kompensationsordninger og udbetaling af de sidste to ugers feriepenge er der således gode forudsætninger for, at økonomien hurtigt kan komme op i fart igen, vurderer Nationalbanken.

150 milliarder venter på at blive brugt

Alligevel er der stadig stor usikkerhed forbundet med den økonomiske udvikling, som kan blive både markant stærkere eller svagere end ventet i prognosen.

Derfor er det vigtigt, at regeringen er klar til både at stramme eller lempe den planlagte finanspolitik, oplyser Nationalbanken.

Ifølge Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, betyder det, at det kan blive nødvendigt at sætte skub i økonomien, hvis danskerne holder på pengene, når der bliver genåbnet.

Men omvendt kan det også gå for stærkt med forbruget, så det primært kommer de erhverv til gode, som i forvejen oplever høj aktivitet. Her kan der blive behov for at bremse udviklingen.

- Vi har aldrig oplevet sådan en genåbning, som vi står overfor nu. Ingen ved, hvordan danskerne vil reagere, siger cheføkonomen til TV 2.

Ifølge Las Olsen har danskerne snart 150 milliarder kroner mellem hænderne, som kan blive brugt, når der bliver genåbnet. De kommer fra indefrosne feriepenge, udbetaling af overskydende skat, og penge som vi har opsparet under nedlukningen.

Donald Trump kommer nu med en opfordring til alle amerikanere om at blive vaccineret mod coronavirus.

Det siger den tidligere amerikanske præsident i et tv-interview til mediet Fox News tirsdag aften lokal tid.

Mange af Trumps republikanske støtter har ellers været indædte modstandere af vaccinen.

- Jeg vil anbefale den til en masse af de mennesker, som ikke ønsker at få den, og mange af dem stemte på mig for at være ærlig, siger Donald Trump.

Han tilføjede, at det er en god vaccine, som er sikker.

- Det er noget, der virker, siger den tidligere præsident.

Donald Trump og hans kone, Melania Trump, blev selv vaccineret i hemmelighed, kort før de forlod Det Hvide Hus i januar i år.

Modstand blandt republikanere

Ekspræsidenten er tidligere blevet kritiseret for at nedtone pandemiens alvor i sin embedsperiode.

Meningsmålinger viser, at mænd, der stemmer republikansk – det vil sige overvejende Trump-tilhængere – fører an i modstanden mod vaccinationer.

Ifølge en opgørelse fra CBS News ønsker omkring en tredjedel af de republikanske tilhængere ikke at tage vaccinen mod coronavirus.

Til sammenligning gælder det samme kun for 10 procent af de demokratiske vælgere.

Kampagne med ekspræsidenter

I modsætning til andre nulevende ekspræsidenter har Trump tidligere været tavs i forhold til at opfordre den amerikanske befolkning om at lade sig vaccinere mod coronavirus.

Blandt andet har demokraten Barack Obama og republikaneren George W. Bush deltaget i en kampagne ved offentligt at tale for at få flere til at tage imod vaccinen.

Joe Bidens pressetalsmand, Jen Psaki, sagde tidligere på ugen, at Donald Trump havde været for passiv i indsatsen mod coronavirus.

Samtidig blev den tidligere præsident opfordret til at støtte op om kampagnen.

- De andre levende, tidligere præsidenter har deltaget. De har ikke ventet på at få en invitation skrevet med guldbogstaver for at være med. Så han kan bare beslutte sig for at bidrage. Det vil være fint, hvis han gør det, lød det fra Jen Psaki mandag.

110 millioner doser vaccine

Der er i alt givet mere end 110 millioner doser af vaccinen mod coronavirus til den amerikanske befolkning.

Mere end 37 millioner amerikanere er fuldt vaccineret og har fået begge stik, viser tal fra Johns Hopkins University.

Mere end 536.000 amerikanere er døde med covid-19 i kroppen.

USA er dermed i særklasse det land, hvor flest mennesker er døde under pandemien.