Det har skabt håb om en snarlig genåbning blandt frisører og andre liberale erhvervsdrivende, at statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag sagde, at det er muligt, at man kan fremrykke den yderligere genåbning, som er planlagt i begyndelsen af april.

Den seneste uge har der løbende været forhandlinger mellem regeringen og de øvrige partier om den næste etape af genåbningen.

Og efter statsministerens udmelding lægger flere partier og erhvervsorganisationer igen pres på regeringen for at åbne hurtigst muligt, og meget gerne inden påske.

- Der er stadig flere danskere, der bliver vaccineret, og flere lader sig teste flere gange om ugen. Også i dag har vi meget høje testtal. Alt det er med til, at vi har tingene under kontrol. Derfor kan det godt være, at vi kan rykke frem, hvornår vi kan åbne mere, lød det tirsdag fra Mette Frederiksen.

Partilederne er enige om, at skolebørn er dem, der står først for ved den næste genåbning. Der er dog uenighed om, hvornår det skal være.

V: Der mangler handling

I Venstre havde man helst set, at næste skridt allerede var taget, og at alle børn nu var tilbage i skole, og at de liberale serviceerhverv var genåbnet. Sådan siger partiets politiske ordfører Sophie Løhde onsdag morgen til TV 2.

- Når andre lande kan finde modeller for ansvarlige skoleåbninger, så begriber jeg ikke, at vi ikke har kunnet finde ud af det i Danmark, siger hun.

- Statsministeren og regeringen trækker det unødigt i langdrag. Man siger alle de rigtige ting, og det lyder godt, men der mangler bare handling.

SSI-beregninger kan lande hos partilederne i dag

I mellemtiden fortsætter forhandlingerne på Christiansborg, senest da både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti tirsdag eftermiddag og aften var til møde hos statsministeren om genåbningen.

Og det er forventningen, at den samlede opposition vil blive indkaldt igen om ganske kort tid, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

- Vi hører på vandrørene at beregningerne, som regeringen har bestilt hos Statens Serum Institut for smitterisikoen under genåbningen, også på trapperne. De vil formentlig lande i partiledernes mailboks i dag, siger han.

Er der noget, der tyder på, at Mette Frederiksen vil lade partierne få mere at skulle have sagt, end hvad kritikerne har ment, hun har gjort tidligere?

- Ja, det er der i hvert fald lagt op til. Det lader til, at hun i det her forløb har taget kritikken til sig og vil gøre det på en anden måde end tidligere, siger Jesper Vestergren.

32 procent af frisørerne risikerer konkurs

Det er især frisører, eventfolk, hoteller og restauranter, som er hårdt ramt af den fortsatte nedlukning, mener Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, hovedorganisationen for Danmarks små og mellemstore virksomheder.

Hvis nedlukningen fortsætter yderligere én måned, vil 32 procent af frisørerne gå konkurs, viser en undersøgelse fra interesseorganisationen, som samtidig er klar over, at i hvert fald eventfolket højst sandsynligt ikke står over for en snarlig genåbning.

I stedet håber SMVdanmark på fuld kompensation til eventerhvervet.

- Der er ikke mere fedt på kroppen på de her virksomheder. De har brug for at åbne, og hvis de ikke får en sæson i år, må de dreje nøglen om, siger Mia Amalie Holstein.

Fanget i en gældsfælde

Ifølge SMVdanmark har 65 procent af de liberale serviceerhverv taget lån, og i år har flere af disse små selvstændige virksomhedsejere været nødsaget til at låne af familie og venner.

- Hvis de fyrer bare én ansat, ryger lønkompensationen. Fyrer de alle, er det enormt dyrt, beholder de dem, er det også dyrt. De er fanget i en gældsfælde og har brug for, at der bliver åbnet hurtigst muligt, lyder det fra cheføkonomen.

Hun ærgrer sig over, at regeringen ikke har fremlagt et beregningsgrundlaget for smitte blandt frisører og henviser til et tysk studie, som viser, at smitten er utroligt lav blandt frisører.

Samtidig anerkender hun, at hjælpepakkerne virker – især muligheden for at udskyde moms, men det vil tage lang tid at komme ovenpå igen, hvis der ikke snart bliver genåbnet yderligere, lyder advarslen fra SMVdanmark.

Den 61-årige Henrik D. – manden bag det såkaldte "snapsefif" – fik i dag forlænget sin varetægtsfængsling med fire uger ved Byretten i Aarhus efter en biljagt i februar, hvor han ifølge politiet sårede en betjent og kørte ind i en anden.

Biljagten skete, tre dage efter at frustrerede borgere til TV 2 havde udtrykt deres undren over, at Henrik D. på trods af flere domme for spirituskørsel, stadig kørte rundt i bil.

Men Henrik D. kunne formentlig have været stoppet lang tid før.

For nu viser det sig, at Psykiatrien i Region Midtjylland glemte at indkalde Henrik D. til den behandlingsdom han fik i Vestre Landsret 5. august sidste år.

Det indrømmer ledende overlæge Farahna Harees nu, efter at TV 2 ad flere omgange har henvendt sig om sagen til Psykiatrien.

- Det har jeg det ualmindeligt dårligt med. Specielt når der er tale om en retspsykiatrisk patient, som har kørt rundt i et område, hvor der bor familier, siger Farahna Harees, som ikke kan forklare, hvordan fejlen er sket.

- Det er en beklagelig, menneskelig fejl. Patienten er ikke blevet indkaldt fra ambulatoriet, og hvorfor ved vi simpelthen ikke.

Det er helt vanvittigt, at de ikke formår at eksekvere dommen og indkalde manden til behandling

Jesper Gormsen, lokal Tog en slurk af en flaske snaps

Efter flere alvorlige sager om trafikdrab har den socialdemokratiske regering med flere ministre i spidsen sat hårdt ind mod trafiksyndere og fik sidste år indført markant skærpede straffe.

Men på trods af regeringens ambitioner er der stadig problemer med bilister, som retssystemet har svært ved at nå.

Sidste år kom det frem, at Henrik D. var blevet frikendt i flere tilfælde af spirituskørsel i Aarhus Byret, fordi han havde benyttet sig af det såkaldte "snapsefif".

Når betjentene stoppede ham i sin bil, låste han dørene og tog en stor slurk af en flaske snaps, mens betjentene så på.

Dommeren i byretten mente derfor ikke, at han kunne dømmes for spirituskørsel, fordi det ikke kunne bevises, at han også havde drukket før han satte sig bag rattet.

Over for TV 2 bekræftede Henrik D. sidste år, at han benyttede sig af metoden:

- Jeg drikker altid, når jeg bliver stoppet af politiet. Så sørger jeg altid for at have drukket af snapseflasken for en sikkerheds skyld. For så er der drukket efter kørslen, og så er der ingen sag. Men det skal du altså ikke afsløre på landsdækkende tv, det gider jeg ikke at have.

- Det er jo helt håbløst

I august sidste år blev Henrik D. så idømt ambulant psykiatrisk behandling af Vestre Landsret efter fem tilfælde af spirituskørsel, femten tilfælde af kørsel uden kørekort, to gange uden at standse for politiet, og tre gange, hvor han havde udgivet sig for at være en anden.

De lokale borgere åndede lettet op og skulle nu ikke længere bekymre sig om hans kørsel.

Men der gik ikke lang tid, før alt var ved det gamle.

Ifølge borgerne fortsatte Henrik D. nemlig med at køre bil, som om intet var hændt:

- Han kommer og parkerer, knapper øllene op, og så færdes han i området, som han har gjort før. Jeg bliver superfrustreret, for det burde jo ikke kunne lade sig gøre, at han stadig kører bil, sagde Jesper Gormsen, en lokal familiefar, som var bekymret for sine børns sikkerhed i trafikken.

TV 2 optog denne video i februar i år af Henrik D. slingrende i en grå Peugeot, faretruende tæt på modkørende:

At Psykiatrien i Region Midtjylland simpelthen havde glemt at føre Henrik D.'s behandlingsdom ud i livet, får i dag Jesper Gormsen til at tage sig til hovedet.

- Det er jo helt håbløst. Jeg synes, at det er fuldstændigt hovedrystende, at der kan ske en sådan fejl. Det er helt vanvittigt, at de ikke formår at eksekvere dommen og indkalde manden til behandling. Det er jo en kæmpe, kæmpe, kæmpe fejl, siger han.

Ville ikke udtale sig om sagen

TV 2 kontaktede Psykiatrien i Region Midtjylland første gang i februar, for at høre, om der var en særlig grund til, at Henrik D. ikke var begyndt på den behandling, som landsretten havde idømt ham.

Psykiatrien skal nemlig ifølge reglerne igangsætte behandlingen af retspsykiatriske patienter inden for fire uger efter de har modtaget en domsudskrift fra politiet.

Svaret lød dengang, at Psykiatrien fulgte alle regler, og at der ikke var eller havde været ventetider på behandling siden landsrettens dom i august. Derefter påkaldte de sig tavshedspligt i sagen og ville ikke udtale sig yderligere. Vi kunne altså ikke få svar på, om de havde overholdt reglerne i Henrik D.'s tilfælde.

TV 2 kontaktede herefter Østjyllands Politi, som bekræftede, at de havde sendt domsudskriften vedrørende Henrik D. til Psykiatrien allerede 1. september 2020.

Efter at TV 2 havde været i kontakt med Østjyllands Politi, ændrede Psykiatrien pludselig holdning og ville nu gerne udtale sig yderligere. Tavshedspligt eller ej.

- Hvordan skal vi have tillid til retssystemet, når det viser sig, at en dømt ikke får sin dom? Det er jo ret afgørende.

- Ja, bestemt. Derfor er jeg også glad for, at det er en enlig svale. Vi har undersøgt, om alle patienter, vi har i behandling nu, er blevet indkaldt, og det er de, siger ledende overlæge Farahna Harees.

Kan ikke garantere, at alle har fået deres behandlingsdom

Psykiatrien i Region Midtjylland har kun undersøgt nuværende sager, og Farahna Harees kan derfor ikke garantere, at der ikke tidligere har været behandlingsdømte, som aldrig er blevet indkaldt til behandling. Psykiatrien må nemlig ikke opbevare de mails, som de modtager fra politiet om behandlingsdømte.

- Vi har gået igennem alle de patienter vi har i henhold til dom, og det strækker sig potentielt over fem år. Mere har jeg faktisk ikke at sige til det. Altså, jeg kan ikke uddybe det yderligere, afslutter Farahna Harees.

Psykiatrien har nu iværksat nye procedurer på området, og alle ledere er blevet undervist i, hvordan de skal sikre, at ingen bliver glemt fremover.

Det er også sket i Henrik D.'s tilfælde.

To dage efter at TV 2 første gang henvendte sig til Psykiatrien i Region Midtjylland, blev han indkaldt til sin første samtale. Altså den samtale, som Psykiatrien havde glemt at indkalde ham til sidste år.

Samtalen skulle foregå den efterfølgende torsdag, men om tirsdagen blev Henrik D. anholdt efter biljagten, hvor han i øvrigt blev sigtet for endnu et tilfælde af spirituskørsel.

TV 2 har i dag været i kontakt med Henrik D., som afviser at have været involveret i en biljagt som beskrevet af politiet. Han afviser også, at han skulle have såret en betjent og kørt en anden ned. Han har ikke nogen holdning til, at Psykiatrien glemte at indkalde ham til behandling, men bekræfter, at han i dag modtager psykiatrisk behandling.

Kan gå flere måneder før der rejses tiltale

Sagen om Henrik D. er dog langt fra afsluttet. Og meget tyder på, at borgerne i området må væbne sig med endnu mere tålmodighed.

For i sommeren 2019 blev motionscyklisten Peter Høyer kørt ned af en sølvgrå Honda Civic uden for Henrik D.'s gård. Ifølge Peter Høyer var det Henrik D., som sad bag rattet og stak af fra uheldet.

Peter Høyer fandt kort efter uheldet den sølvgrå Honda Civic på gårdspladsen, hvor Henrik D. stod med en øl i hånden. Henrik D. nægtede, at han skulle have kørt bilen.

I dag – mere end halvandet år efter – har anklagemyndigheden stadig ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen.

Østjyllands Politi oplyser, at der på grund af den seneste sag om biljagten i februar, vil gå yderligere ”nogle måneder, inden der er taget stilling til spørgsmålet om tiltale” i sagen om cykeluheldet.

En af grundene til at sagen trækker ud, er ifølge politiet, at der blandt andet skal foretages en ny mentalerklæring af Henrik D. hos Psykiatrien i Region Midtjylland.

Mens smitten stiger flere steder, og restriktionerne strammes flere steder i Europa, er en større genåbning af det danske samfund undervejs.

Det får flere forskere til at understrege vigtigheden af, at man i Danmark går "forsigtigt til værks".

- Man skal være meget varsom med genåbningen. Der er en risiko for, at det går galt, som vi ser det i nogle af vores nabolande, siger Viggo Andreassen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Både i Frankrig, Polen, Norge og Tyskland har man indført nye, skrappe restriktioner for at bremse smitten med coronavirus – særligt den britiske variant, B117.

Robert Koch-instituttet, der har ansvar for kontrol og forebyggelse af sygdom i Tyskland, forudser, at smittestigningen vil føre til en ny smitterekord i midten af april.

Samtidig advarer den tyske epidemiolog Dirk Brockmann om, at man står "på kanten af en en tr

edje bølge af corona".

Der er dog en væsentlig forskel, der adskiller Danmark fra de ovenstående lande.

- I Danmark var vi hurtige til at se alvoren og smitterisikoen ved de nye varianter og til efterfølgende at tage konsekvensen. Den ser vi effekten af nu, siger Viggo Andreassen.

Det kan vise sig at blive afgørende for, hvordan genåbningen af det danske samfund kommer til at udvikle sig.

Virologen påpeger dog, at man endelig ikke må tro, at B117 ikke trives i Danmark. For det gør den.

Resultat af genåbningsplanen endnu uvist

Måler man antallet af smittede per millioner indbyggere i løbet af den seneste uge, ligger Frankrig, Polen, Italien og Tjekkiet blandt de højeste i Europa med henholdsvis 2463, 3073, 2593 og 7216 smittede. Til sammenligning har Danmark 783 smittede.

På trods af det gode fundament af relativt lave smittetal, Danmark står på, skal man passe meget på med at konkludere, at Danmark går fri af en tredje bølge med corona.

Viggo Andreassen vurderer, at der går tre-fire uger, før man kan se konsekvenserne af den genåbning, regeringen satte i gang 1. marts.

Viser det sig, at genåbningen har været for stor og for hurtig, vil det tage yderligere et par uger at lukke landet ned igen, mener han.

- Min bekymring går på, om vi er lidt for dristige, og om vi for sent opdager det, hvis vi er på vej mod en ny bølge af samme karakter, som man så det før jul, hvor vi var for længe om at reagere på stigende smittetal, siger han.

Ifølge Thorkild Sørensen, der er professor i epidemiologi ved Københavns Universitet, har vi allerede set eksempler på lokale smitteudbrud flere steder i landet – eksempelvis på Københavns Vestegn og i Kolding.

Han deler bekymringen om, at der potentielt kan komme tegn på en tredje bølge.

- Med de lave smittetal vi ser nu, vil der gå længere tid, før vi ser tegn på en tredje bølge. Hvis det sker, bliver det nødvendigt at stramme restriktionerne igen – i hvert fald lokalt, som vi allerede har set det, siger han.

En kalkuleret risiko

Nina Weis, der er professor og forsker i infektionssygdomme ved Københavns Universitet, er af den klare overbevisning, at det er helt på sin plads med den fortsatte genåbning af Danmark.

Hun er overbevist om, at en fortsat nedlukning af Danmark vil resultere i adskillige negative konsekvenser, der kan koste flere mennesker livet.

- Jeg er ikke bekymret. Genåbningen er en kalkuleret risiko, og man må tage det i steps og lukke ned igen lokalt, hvis der kommer udbrud, siger hun.

Foråret og sommeren har tidligere vist sig at være gunstige forhold i bekæmpelsen af coronavirus, men Nina Weis påpeger, at der er to afgørende ting, der adskiller situationen, vi står i nu fra foråret 2020.

- Vi har nu med den britiske variant at gøre, som er mere smitsom. Det er den ene ting. Den anden ting er, at man i foråret 2020 havde afgrænset smitten relativt lokalt. Nu er smitten ude i hele landet, siger hun.

Netop derfor er en afgørende faktor for, at den kalkulerede risiko ikke bliver til alvorlige konsekvenser, at danskerne overholder de "beviseligt effektive restriktioner" med afstand, god håndhygiejne, mundbind og sygemelding ved symptomer.

- Der er ingen tvivl om, at man skal lukke op, men vi er ikke der, hvor vi har flokimmunitet baseret på vaccination i befolkningen, og derfor er vi stadig udsat for smitte, selvom vi går mod varmere tider, siger hun.

Den betragtning deler hun med Viggo Andreassen.

- B117 kan sagtens sprede sig voldsomt i løbet af sommer- og forårsperioden. Så vi kan bestemt ikke klare os uden social afstand, men det bør være muligt i et vist omfang at lempe nogle af restriktionerne, uden smittetallene løber fra os.

Også Thorkild Sørensen er af den overbevisning, at det er danskernes adfærd under genåbningen, der kommer til at gøre udslaget.

- Tredje bølge kan opstå, fordi virus stadig er til stede især med de mere smitsomme varianter. Derfor er kravene om test, isolation og at holde afstand – også når man er udenfor – så meget desto større.

Vaccineindsats kommer til at gøre en forskel ​

Den europæiske vaccineindsats kommer til at spille en stor rolle for, hvilken effekt smittetallene får i løbet af foråret og sommeren.

- Vi ser, at langt de fleste sårbare borgere i Danmark er blevet vaccineret. På den måde bliver belastningen på sygehusene og den meget sørgelige dødelighed begrænset ved en potentiel tredje bølge med corona, siger Thorkild Sørensen.

Også Viggo Andreassen mener, at vaccineindsatsen vil gøre en mærkbar forskel, "selvom det går lidt langsommere, end vi havde håbet".

Genåbningen af Danmark er ifølge de tre eksperter den rette vej at gå, men den er unægteligt forbundet med en "kalkuleret risiko".

Risikoen for udbruddet af en tredje bølge kan dog minimeres med en kombinationen af danskernes evne til at overholde restriktionerne og ikke mindst den fortsatte vaccineindsats.

Der sad fem mænd omkring det ovale bord i mødelokalet i Montreal.

Mændene var iført slips og jakkesæt, og dette kunne ligne et helt almindeligt møde mellem en gruppe konsulenter og deres kunde.

Men det var det ikke.

Vi er ikke PR-agenter. Vi forsøger bare at fremlægge fakta offentligt

Ari Ben-Menashe, konsulent

I stedet blev der diskuteret en dristig plan om snigmord og militærkup omkring bordet.

- Er du i en position, hvor du kan sikre en gnidningsløs magtovertagelse?, spurgte en af konsulenterne.

- Ja, det tvivler jeg ikke på, sagde kunden.

Kundens navn var Morgan Tsvangirai, tidligere oppositionsleder i det afrikanske land Zimbabwe.

Morgan Tsvangirai havde opsøgt konsulenterne i Montreal for at få hjælp til at vinde over sin rival – Zimbabwes præsident Robert Mugabe.

Men pludselig var snakken drejet hen på mord- og kupplaner.

En rigtig dårlig aftale

Oppositionslederen vidste nemlig ikke, at konsulenterne også havde en anden kunde.

Den anden kunde var ingen ringere end Robert Mugabe selv, og kort tid efter mødet i Montreal modtog myndighederne i Zimbabwe et videobånd med skjulte optagelser derfra.

Velkommen til konsulentbureauet Dickens & Madson.

Her er de fleste kunder velkomne.

Oplysningerne ovenfor stammer fra Journeyman Pictures, der har lavet en dokumentarfilm om sagen med Morgan Tsvangirai, der fandt sted i 2002.

Ifølge retsdokumenter fra dengang indbragte affæren det canadiske firma 650.000 dollars.

Siden 2002 har Dickens & Madson haft mange andre indbringende kunder i lande som Sierra Leone, DR Congo, Libyen og Sudan.

Kupgeneralernes kontrakt

Kontrakten på den seneste konsulentopgave blev underskrevet så sent som 4. marts 2021, hvor Myanmars forsvarsminister Mya Tun Oo satte sin signatur nederst på en otte sider lang aftale mellem militærjuntaen i Myanmar og Dickens & Madson.

Fordi kontrakten omhandler lobbyarbejde i USA, er den offentligt tilgængelig hos de amerikanske myndigheder, hvor man kan læse, at juntaen vil betale to millioner dollars for konsulenthjælp.

Og det kan kupgeneralerne godt se ud til at have brug for.

Samme dag som konsulentkontrakten blev underskrevet, sagde FN's særlige rapportør for menneskerettigheder i det sydøstasiatiske land, at Myanmar ledes af et "morderisk, ulovligt regime", som sandsynligvis begår forbrydelser mod menneskeheden.

De seneste uger har landet været ramt af voldsomme demonstrationer mod militærets magtovertagelse, og demonstranter ned til 13 år er blevet skudt af myndighederne.

- En pige blev skudt i hovedet, og en dreng blev skudt i ansigtet, fortalte en 18-årig demonstrant i byen Myingyan nyhedsbureauet Reuters mandag 15. marts.

Det samlede dødstal blandt demonstranterne er ifølge den lokale menneskerettighedsorganisation AAPPB nu over 180.

Lidt af en udfordring

PR-firmaet Dickens & Madson ser ud til at stå over for lidt af en udfordring – for nu at blive i konsulentsprog – men firmaets chef Ari Ben-Menashe er vant til udfordringer.

Han siger selv, at han er tidligere agent for den israelske efterretningstjeneste Mossad og samarbejder med CIA.

Mossad og CIA kommenterer aldrig på den slags, så det er umuligt at verificere.

Men man gør nok klogt i ikke at tro på alt, hvad Ari Ben-Menashe siger.

Hvis man googler hans navn, står det hurtigt klart, at han har stået i centrum for konspirationsteorier gennem tre årtier, og han har endda været underleverandør til den største af dem alle – nemlig QAnon.

Det står dog ikke på hans cv, og hvor mange af de ting, Ari Ben-Menashe fortæller om sig selv, der er sande, er svært at afgøre.

En god idé er meget værd

Ari Ben-Menashe, konsulent

Det synes dog sikkert, at han er født i Iran af jødiske forældre, og at familien rejste til Israel efter den islamiske revolution.

Han arbejdede for de israelske myndigheder indtil 1987, hvor han immigrerede til Australien og siden Canada.

En helt utrolig historie

I dag er hans navn nok ukendt for de fleste, men Ari Ben-Menashe var faktisk noget nær verdensberømt i 1990'erne, hvor hans historier vakte stor opsigt.

For eksempel op til det amerikanske præsidentvalg i 1992, da George H. W. Bush forsøgte at blive genvalgt, men pludselig befandt sig midt i en krise.

Pludselig dukkede der nemlig en historie op, der var ekstremt belastende for præsidenten.

Historien blev bragt i den ansete avis The New York Times, og den handlede om et hemmeligt møde, som George H. W. Bush angiveligt skulle have deltaget i, mens han var vicepræsidentkandidat under Ronald Reagan.

Mødet var med repræsentanter for præstestyret i Iran og gik i al sin enkelthed ud på, at 52 amerikanske gidsler i Iran først skulle løslades efter indsættelsen af Ronald Reagan i 1982 for dermed at svække og ydmyge Ronald Reagans modkandidat Jimmy Carter.

Historiens hovedkilde var en "tidligere højtstående Mossad-agent", der påstod, at han havde været med til mødet – han hed Ari Ben-Menashe.

Da magasinet Newsweek satte sig for at undersøge, hvor højtstående Ari Ben-Menashe egentlig var, lykkedes det dem at få fat i en tidligere chef i Mossad, David Kimche. Han kunne fortælle, at Ari Ben-Menashe kun havde været tolk for den israelske hær.

- Han havde tilsyneladende et mindre kontorjob i et af militærets værn, sagde David Kimche dengang.

Men kan man nu også stole på det?

Snydt

Den prisvindende journalist Seymour Hersh var blandt dem, som valgte at ignorere advarslerne og stole på Ari Ben-Menashe.

Han skrev en bog om Israels atomprogram og vakte vild opstandelse, da han i foråret 1991 kunne fortælle, at Robert Maxwell, som ejede den britiske formiddagsavis Daily Mirror, samarbejdede med Mossad.

Kilden til oplysningerne var Ari Ben-Menashe.

Hverken historien om George H. W. Bush eller den om Robert Maxwell kunne bevises, men Ari Ben-Menashe havde skabt sig et navn og kunne tjene penge på sin egen bog 'Profits of War', der udkom i 1992.

- Dette er bogen, som israelerne forsøgte at standse, skrevet af manden, som, de siger, ikke eksisterer – bogen, CIA forsøgte at sabotere, står der på coveret.

En indbringende forretning

Efter bogudgivelsen gav Ari Ben-Menashe sig til at opbygge den konsulentvirksomhed i Montreal, der senere skulle få kunder i lande som Sudan, Sierra Leone, Zimbabwe og Myanmar.

Samtidig skabte han virksomheden Traeger Resources and Logistics, der sælger fødevarer til tredjeverdenslande, men som også har været indblandet i flere bedragerisager.

Ari Ben-Menashe afviser dog, at firmaet snyder.

- I 20 år har der været fem eller seks problemer, og folk taler om, at det er et fupnummer. Man hører aldrig om de leverancer, der går godt, gør man?, sagde han til La Presse i 2012.

Allerede dengang kom hans indtægter så problematiske steder fra, at de canadiske banker ikke ville have hans penge stående.

Det lader dog ikke til at have været et større problem.

Da den canadiske avis La Presse interviewede Ari Ben-Menashe i 2012, havde han lige købt en lejlighed til syv millioner dollars i New York, ud over det store palæ han ejer i en fornem forstad til Montreal.

- En god idé er meget værd, sagde han dengang.

Jeffrey Epstein og Mossad

Sådan én fik han for eksempel i 2020, da han var bogaktuel igen.

Denne gang med et værk om den afdøde pædofile milliardær Jeffrey Epstein, som ifølge Ari Ben-Menashe var israelsk spion.

Jeffrey Epsteins samarbejdspartner, Ghislaine Maxwell, er datter af den daværende ejer af Daily Mirror, Robert Maxwell, som jo ifølge Ari Ben-Menashe var Mossad-agent.

Ari Ben-Menashe hævdede endda, at han havde været føringsofficer for den britiske mediemand, der uheldigvis ikke kunne svare igen, fordi han faldt over bord fra en yacht og druknede i Atlanterhavet syv måneder efter beskyldningerne om, at han var agent.

Om det var en ulykke, mord eller selvmord blev aldrig opklaret, men ifølge Ari Ben-Menashe var det ganske vist, at Ghislaine Maxwell og Jeffrey Epstein var israelske agenter.

Ifølge bogen afpressede Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell magtfulde og rige amerikanere for den israelske efterretningstjeneste ved at optage videofilm af dem, mens de begik overgreb på mindreårige.

Den historie er nu blevet til en af de mange facetter i konspirationsteorien QAnon, og den russiske tv-station RT, der jævnligt udsender misinformation, har faktisk for nylig brugt Ari Ben-Menashe som ekspertkilde i sagen.

På job for kupgeneralerne

Nu er Ari Ben-Menashe så ansat til at hjælpe kupgeneralerne i Myanmar, og PR-arbejdet er allerede begyndt.

Han har allerede givet flere interviews om, hvad der "i virkeligheden" foregår i Myanmar.

Forleden fortalte han podcasten Canadaland, at der slet ikke har været et militærkup i landet, men at militæret bare "har overtaget" magten.

- Nej, nej. Vi er ikke PR-agenter. Vi forsøger bare at fremlægge fakta offentligt, sagde han blandt andet.

Og til det østrigske magasin Profil fortæller Ari Ben-Menashe, at militærjuntaen var i deres gode ret til at tage magten i Myanmar og anholde præsident Aung San Suu Kyi, fordi hun stod bag omfattende valgsvindel.

Hvis man tager til Yangon, kan du se det på tv-skærmene

Ari Ben-Menashe, konsulent

Ifølge Ari Ben-Menashe kan vi i Vesten faktisk få meget ud af at lytte til, hvad Hærens Informationsenhed for Sande Nyheder i Myanmar (ja, det hedder den) fortæller om den påståede valgsvindel.

- Der er temmelig mange beviser. Regeringen har været meget offentlige omkring det. Hvis man tager til Yangon, kan du se det på tv-skærmene, de har været temmelig åbne omkring det, siger Ari Ben-Menashe til det østrigske magasin.

Aung San Suu Kyi får skylden

Han beskylder også Aung San Suu Kyi for at stå bag folkemord på det muslimske rohingya-mindretal.

- Hun var statsoverhoved. Hun gav ordren, siger Ari Ben-Menashe.

Han fortæller også, at militæret overhovedet ikke har været indblandet i overgrebene mod det muslimske mindretal, på trods af at FN kalder soldaternes optræden over for muslimerne "et skoleeksempel på etnisk udrensning".

- Nej, nej, nej, nej. Ærlig talt. Alle siger, at det var militæret, men det er ikke sandt. Før hun kom til magten, var der ingen problemer med rohingyaerne, siger Ari Ben-Menashe til magasinet.

Han fortæller, at juntaen i virkeligheden vil rohingyaerne det bedste, og at de er ved at indgå en aftale med Saudi-Arabien om at give dem et nyt hjem der.

Den røde streg

Da Ari Ben-Menashe blev spurgt, om han da slet ikke har nogen grænser for, hvem han vil arbejde med, svarede han:

- Selvfølgelig har jeg en rød streg. Lad mig forklare: Alle taler om vores arbejde med Robert Mugabe i Zimbabwe. Mit svar er: Det er det, jeg er mest stolt af.

Stoltheden skyldes ifølge Ari Ben-Menashe, at Robert Mugabe beslaglagde de hvide jordejeres gårde og gav jorden til Zimbabwes sorte befolkning – en god gerning i hans øjne.

Da han i 2002 blev spurgt om sit forræderi over for oppositionslederen Morgan Tsvangirai, begyndte han at grine.

- Ja, det var meget spændende for mig, for vi havde et forhold til præsidenten. Det var meget brugbar information for præsidenten, sagde han.

Bevismaterialet holdt dog ikke i retten.

Under den efterfølgende retssag for forræderi ved højesteret i Zimbabwe lykkedes det ikke styret at dømme Morgan Tsvangirai ud fra de hemmelige optagelser.

Efter at have set de over fire timer lange videobånd afgjorde dommeren, at Morgan Tsvangirai ikke selv havde fremført planerne om at dræbe Robert Mugabe, og at det var Ari Ben-Menashe og hans konsulenter fra Dickens & Madson, der havde lokket oppositionslederen i en fælde.

Nu er det så kupgeneralerne i Myanmars tur til at træde varsomt.

Ifølge den uafhængige burmesiske nyhedstjeneste Mizzima landede Ari Ben-Menashe med et fly i hovedstaden Yangon tirsdag klokken 20.00 lokal tid.

Det er en fornuftig beslutning at suspendere brugen af AstraZeneca-vaccinen midlertidigt. Men stort set al medicin har bivirkninger, og i sidste ende er det en vurdering af, om gevinsten er større end eventuelle bivirkninger.

Det fortæller professor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet Anton Pottegård til TV 2, efter at Sverige tirsdag som det seneste land har suspenderet brugen af AstraZenecas vaccine, efter at der er rapporteret tilfælde af blodpropper i EU-lande.

- Der er kun én slags medicin, som ikke har bivirkninger, og det er uvirksom medicin, siger han.

- Det er ikke formålet at skaffe bivirkningsfri medicin. Formålet er at holde styr på og følge, om der er større gevinster ved at bruge behandlingen, end der er ulemper.

P-piller giver også risiko for blodpropper

Forskningschef i Hjerteforeningen og overlæge på Gentofte Hospital, Gunnar Gislason, er enig i den vurdering.

Han påpeger, at flere typer gængs medicin har en risiko. Eksempelvis p-piller, hvor en af risikofaktorerne er blodpropper.

- Det accepterer vi, fordi vi ved, at den gavnlige effekt om at forhindre uønsket graviditet, overstiger den lille risiko, der er, siger Gunnar Gislason.

Det samme gør sig gældende for hormonbehandling til kvinder i overgangsalderen og blodfortyndende medicin.

Samtidig mener både Gunnar Gislason og Anton Pottegård, at det er vigtigt at tage debatten om vaccinen.

- Ingen medicin er bivirkningsfri – der er altid nogle sjældne risici, som man måske ikke forventer. Vi skal være meget transparente og åbne. Det er afgørende, at befolkningen bliver en del af diskussionen, siger Gunnar Gislason, som dog samtidig advarer mod skræmmescenarier og panik.

Meget lille risiko

For selvom det er potentielt alvorlige bivirkninger, som undersøges, tyder alt på, det drejer sig om en promilledel af de millioner af mennesker, som har modtaget AstraZeneca.

Derfor kunne Danmark lige så vel have fortsat med vaccinen, som eksempelvis Storbritannien har gjort. En britisk BBC-journalist ved navn Tom Horigan har taget bestik af situationen på Twitter. Her skriver han, at antallet af personer i Storbritannien og EU, som har modtaget AstraZeneca-vaccinen har rundet 17 millioner, mens antallet af blodpropper til og med 8. marts var på 37.

Dermed er risikoniveauet 0,0002 procent.

Frem til 10. marts var der indrapporteret 30 tilfælde af mulige blodpropper til det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der nu undersøger sagerne. Næsten fem millioner var i samme tidsrum blevet vaccineret med vaccinen i det område, EMA dækker. Det ventes, at EMA kommer med en konklusion torsdag.

Corona er meget værre

I Tyskland, hvor man mandag suspenderede brugen af AstraZeneca, opfordrer epidemiolog Dirk Brockmann fra Robert Koch-instituttet folk til at huske at kigge på det samlede billede, når de vurderer risikoen ved at lade sig vaccinere.

Ifølge ham giver det mening at præcisere den relative risiko over for befolkningen. Han siger, at omkring 1000 ud af en million coronasmittede er døde, mens blot én per hver million AstraZeneca-vaccinerede er død.

- I risikogrupperne er risikoen for at dø af coronavirus endda endnu højere. Det betyder, at det formentlig er 100.000 gange mere sandsynligt at dø af coronavirus end af AstraZeneca-vaccinen, siger Dirk Brockmann.

Men ud fra et forsigtighedsprincip er den danske beslutning god, lyder det fra både overlægen og professoren.

Kan skade genåbningen

Både Anton Pottegård og Gunnar Gislason forventer, at vaccinationerne med AstraZeneca bliver genoptaget, når EMA har gennemført deres undersøgelser.

Men det, at vaccinen har været sat på pause, kan vise sig at få konsekvenser. Det kan nemlig sætte hele vaccineudrulningen tilbage og dermed forsinke genåbningen af samfundet.

Og så puster til det til vaccineskepsisen:

- Det bliver svært at få genoprettet tiltroen til vaccinen. Det bliver jeg bekymret for, siger Gunnar Gislason.

Suspenderingen af AstraZeneca-vaccinen har vendt op og ned på mange landes vaccine-planer.

Ifølge The Guardian hersker der lige nu både forvirring og kaos i særligt Tyskland og Italien, som er to af de store spillere, der midlertidigt er stoppet med at vaccinere deres befolkninger med de svensk-britiske doser.

Dermed ved millioner af mennesker ikke, hvordan de skal forholde sig, hvis de allerede har fået det første stik og mangler det andet, eller hvis de var de næste i køen til en AstraZeneca-vaccine.

I Tyskland er der blevet rapporteret syv tilfælde af blodpropper hos personer, der for nyligt er blevet stukket med vaccinen. Tre af personerne er afgået ved døden. The Guardian, der citerer lederen af det italienske lægemiddelagentur, Nicola Magrini, skriver, at otte mennesker, som har fået vaccinen, er døde i Italien.

Tysk program kan skride

Indtil mandag eftermiddag fungerede de to lukkede lufthavne Tegel og Tempelhof i Berlin som vaccinecentre, men da regeringen stoppede AstraZeneca-stikkene, måtte de mange tyskere i køen gå hjem med en annulleret tid. Det samme gjaldt i mange andre testcentre i landet.

Dem, der har fået første stik, har fået besked på at vente, mens dem, som har fået begge, har fået vejledning om at søge læge, hvis de mærker bivirkninger.

Ifølge den tyske uddannelsesminister, Anja Karliczek, har suspenderingen kastet landets vaccinationsprogram ud i kaos. Planen er at vaccinere lærere og plejehjemsansatte for at kunne holde institutioner og skoler åbne. Det er også meningen, at praktiserende læger fra næste måned skal kunne vaccinere borgere. Men den plan risikerer nu også at skride på grund af suspenderingen af AstraZeneca.

En italiensk tredjebølge

Situationen i Italien er også kaotisk. Tirsdag registrerede landet 502 coronarelaterede dødsfald, hvilket er det højeste siden slutningen af januar. I en række italienske regioner lukkede butikker, skoler, museer og restauranter mandag for at få kontrol over det, landets premierminister, Mario Draghi, har kaldt pandemiens tredje bølge.

Mere end en million italienere har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen. Da nyheden om suspenderingen løb ind mandag eftermiddag, opstod der stod forvirring i køerne til vaccinationscentrene over hele landet, skriver The Guardian.

Det italienske lægemiddelagenturs leder, Nicola Magrini, har sagt til La Repubblica, at beslutningen om at stoppe med at stikke med AstraZeneca er politisk. Ifølge ham er vaccinen sikker, også når man kigger på fordelene over for ulemperne.

Afgørelse torsdag

Italiens sundhedsminister, Roberto Speranza, sagde ifølge The Guardian, at han håber, at man kan genoptage vaccinationen med AstraZeneca torsdag, når Det Europæiske Lægemiddelagentur forventes af træffe en afgørelse om brugen af de omdiskuterede doser. Mandag var beskeden, at man anbefalede landene at fortsætte med at vaccinere med vaccinen, fordi man også her mener, at fordelene stadig opvejer de risici, der måtte være.

Frem til 10. marts var der indrapporteret 30 tilfælde af mulige blodpropper til Det Europæiske Lægemiddelagentur, der nu undersøger sagerne. Næsten fem millioner er blevet vaccineret med vaccinen i det område, som lægemiddelagenturet dækker.

Udover Tyskland og Italien har blandt andet Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Spanien og Portugal sat AstraZeneca-vaccinen i bero.

Nu bliver der gjort noget ved problemerne med at finde og bestille en vaccinationstid i Region Syddanmark.

Natten til onsdag åbner Region Syddanmark for, at man som borger kan tilmelde sig en restvaccineliste. Kravet er, at man bor relativt tæt på et vaccinationscenter.

De tilmeldte vil først blive prioriteret efter, om de har modtaget en invitation til at blive vaccineret og dernæst efter alder. Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Samme ordning har Region Midtjylland indført for alle sine vaccinationssteder - og det har borgerne i Hedensted og Horsens allerede kunnet benytte sig af i nogle dage ved at udfylde en tilmelding.

30 minutter fra opkald til vaccine

I Region Syddanmark er det i første omgang kun Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus, der tilbyder denne mulighed.

Det er altså et krav for at komme på listen, at man bor i eller tæt på Esbjerg, Sønderborg eller Aabenraa, og at man kan være på vaccinationscenteret, senest 30 minutter efter man er blevet ringet op om en overskydende vaccine.

Kravet om kort geografisk afstand skyldes, at vaccinerne skal bruges relativt hurtigt, efter at glasset er åbnet.

Tilmelding gælder én dag ad gangen

Målet med den nye liste er at undgå, at vacciner går til spilde.

- For at minimere spildet har vi brug for, at der er borgere, der kan stå til rådighed, og som med kort varsel kan indfinde sig på vores vaccinationssteder for at modtage overskydende vacciner. På den måde kan vi sammen sørge for, at flest mulige vacciner kan anvendes til deres formål, fortæller Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark.

Der er planen at udvide ordningen til alle vaccinationssteder, hvis det går som forventet de næste dage på de tre første centre.

Man kan tilmelde sig listen ved at udfylde en formular på Region Syddanmarks hjemmeside. Tilmeldingen gælder for resten af den dag, man udfylder den. Man skal altså udfylde formularen hver dag, man ønsker at stå til rådighed.

Ikke nok med, at der slet ikke er kommet nok vacciner til Afrika. De vacciner, der faktisk er kommet, bliver ikke brugt i det omfang de burde, og det går for langsomt. Selv de steder, hvor man er klar, hvilket ellers har været – og stadig er – problemet i mange afrikanske lande.

Skepsissen overfor covid-19 vacciner vokser for hver dag. Det er dårlige nyheder. Ikke bare for afrikanerne, men også for os i den vestlige verden.

For de fleste eksperter er enige om, at det gælder om at få vaccineret så mange afrikanere så hurtigt som muligt, så der ikke opstår nye varianter, som de kendte vacciner ikke kan stille noget op imod. Ingen er sikre, før alle er sikre, lyder det fra FN’s udviklingsorganisation, UNDP.

Skepsissen har mange årsager. Nogen har det ikke helt godt med, at det tog så kort tid at udvikle vaccinen. Hvorfor – spørger de – har man så ikke for længst fundet vacciner mod andre dødelige sygdomme?

”Hvorfor vil præsidenten ikke lade sig vaccinere”

En af dem, der stiller dette spørgsmål, er Tanzanias præsident John Magufuli, der netop nu efter al sandsynlighed er indlagt et sted i udlandet - smittet med covid-19. Det siger flere kilder, blandt dem landets oppositionsleder, Tundu Lissu.

I januar blev præsidenten citeret i flere afrikanske medier for at sige:

- Hvis den hvide mand har fundet en vaccine, så ville han også have fundet en vaccine for AIDS, cancer og tuberkulose nu.

En anden årsag er politiske ledere, som ikke har fået vaccinen endnu. Det er for eksempel tilfældet med Kenyas præsident. Det vækker skepsis. Hvad er han bange for? spørger mange.

- Hvis vores ledere ikke tager vaccinen, hvordan kan jeg så, når jeg ikke kender den? Jeg skifter ikke mening, før jeg er overbevist, siger den 30-årige Wamalwa Odhiambo til avisen The Standard.

Præsidenten siger, at han tager imod stikket, når det er hans tur. Og at det i øvrigt er lige meget, hvad han gør. Hvis han stiller sig forrest, vil han også blive kritiseret for at udnytte sin position.

Danmarks afvisning af AstraZeneca ikke godt for afrikanernes tillid

Religiøse overbevisninger spiller også ind. Kirken har stor magt i mange afrikanske lande. Man gør, hvad der bliver sagt. I Kenya gik de katolske lægers organisation ud og sagde, at vaccinerne skulle man holde sig fra, fordi de ikke er gennemprøvet nok. Selve kirken sagde det modsatte, og folk blev mere forvirrede og skeptiske.

Skepsisen er ikke blevet mindre af alt postyret omkring AstraZeneca-vaccinen og problemerne med den i mange europæiske lande blandt andet Danmark. Det har trukket overskrifter her på kontinentet. Andre lande har fulgt Danmarks eksempel med endnu flere overskrifter til følge. Ikke godt for tilliden til lægevidenskaben.

Mistilliden er ødelæggende

Både videnskaben, fagforeninger og andre forsøger at overbevisee folk til at tage vaccinen for at få inddæmmet virussen til gavn for alle.

- Den skepsis og mangel på tillid til regeringen, som vi ser, er for meget. Det handler om vores liv. Det er en individuel beslutning, ikke regeringens, om man vil være med til at beskytte vores elskede, siger Githinji Gitahi, der er leder af Amref Health Africa, til avisen The Daily Nation.

Det skal igen være muligt for danske og norske borgere at rejse ind i Sverige.

Det mener den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, der har anmodet den svenske regering om, at "indrejseforbuddet fra Danmark og Norge henstilles".

Det bekræfter Folkhälsomyndigheten over for DR Nyheder.

Ophævelsen af indrejseforbuddet er dog ikke trådt i kraft. Den svenske regering skal først tage stilling til det.

I februar forlængede Sverige indrejseforbuddet fra Danmark til 31. marts. Det stod dengang til at udløbe 14. februar.

Lukket siden 22. december

Ikke siden 22. december har danske borgere kunnet rejse ind i Sverige. Kun hvis man har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål får man adgang til landet.

Man skal desuden have en negativ coronatest med, som højest er 48 timer gammel.

Rejsende til og fra Bornholm skal også fremvise en negativ coronatest, hvis de rejser via Ystad.

Nogle indrejsende slipper dog med lidt mere lempelige krav. Det gælder folk, der bor i Sverige, og folk der arbejder i Sverige. Også personer under 18 år eller folk, der har nær familie i Sverige, er undtaget fra reglerne.

Uenighed om, hvor magten bør være

I Sverige er der debat om, hvor stor en magt Folkhälsomyndigheten og statsepidemiolog Anders Tegnell skal have.

Det svenske svar på Sundhedsstyrelsen har indtil videre nemlig i høj grad besluttet, hvordan man har skullet håndtere coronapandemien.

Oppositionspartiet Moderaterna mener, at ansvaret i stedet burde ligge hos den svenske regering.

Partileder Ulf Kristersson sagde i februar, at politikerne i højere grad må tage styringen fra sundhedsstyrelsen, skrev Jyllands-Posten.

Velkommen til nyhedsoverblikket efter et døgn med rekordmange coronatest. Ikke færre end 307.507 danskere har fra mandag til tirsdag fået en vatpind ned i halsen eller op i næsen, og af dem var der 771 positive svar. Det betyder, at positivprocenten nu ligger og roder nede på 0,25.

Men ikke alt går den rigtige vej, og dér begynder vi dagens overblik.

Sverige suspenderer AstraZeneca-vaccine

For ligesom Danmark og en række andre europæiske lande stopper Sverige nu midlertidigt med at vaccinere med doserne fra AstraZeneca. Det sker, fordi der frem til 10. marts var blevet indrapporteret 30 tilfælde af mulige blodpropper hos folk, der har modtaget vaccinen, til det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Næsten fem millioner mennesker er blevet vaccineret med AstraZenecas doser i det område, EMA dækker.

Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell, har sagt, at man suspenderer vaccinen ud fra et forsigtighedsprincip, og at sundhedsmyndighederne i landet ikke har data, der tyder på en overhængende fare ved at modtage vaccinen.

EMA fortalte både mandag og tirsdag, at man stadig anbefaler at vaccinere med AstraZenecas vaccine.

Tyskerne må rejse ud i Europa

Lidt lys er der dog forude. I hvert fald for særligt sol- og badehungrende tyskere. Robert Kock-instituttet, der rådgiver den tyske regering, har sagt god for rejser på grund af et lavt smittetal, og dermed kan indbyggerne i nabolandet mod syd tage flyveren til destinationer som Mallorca og Ibiza.

Siden søndag har flyselskabet Eurowings mere end fordoblet sine afgange mellem Tyskland og Mallorca, hvor de lokale håber, at ankomsten af turisterne kan sætte gang i en for tiden presset branche.

Men de spanske eksperter er dog ikke helt så begejstrede som tyskerne og de lokale på ferieøen. Man frygter nemlig, at en fjerde smittebølge vil kunne få fat, og derfor har den lokale regering på De Baleariske Øer også sat gang i en kampagne, der skal minde tyskerne om de stadig aktuelle restriktioner.

Statsminister antyder yderligere genåbning før påske

Restriktioner er der stadig mange af i Danmark, men det tyder på, at flere af dem kan lempes inden påske. I Folketingssalen åbnede statsminister Mette Frederiksen i hvert fald for, at der kan ske noget på den front tidligere end planlagt. Fordi flere bliver vaccineret og testet, er der bedre kontrol med smitten, sagde hun.

- Derfor kan det godt være, at vi kan rykke frem, hvornår vi kan åbne mere, lød det fra Mette Frederiksen.

I fredags var partilederne indkaldt til fysiske forhandlinger i Statsministeriet, som handlede om en mere langsigtet plan frem mod sommer. De skal være afsluttet 23. marts. Det skal give samfundet mere forudsigelighed og vished om de delvise genåbninger, der kommer de næste måneder.

Dansk badmintonlandshold ramt af corona kort før All England

Og så til noget, der måske kan blive en katastrofe for dansk badminton, dagen inden den prestigefulde All England-turnering begynder.

Den danske assistentlandstræner Thomas Stavngaard er nemlig blevet testet positiv for coronavirus, efter han er ankommet til Birmingham. Alle danske spillere, der tæller knap 40 personer, og trænere er i isolation på deres hotelværelser, og den danske lejr frygter, at et stort antal spillere skal trække sig fra turneringen.

Derfor er danskerne, arrangørerne og de engelske sundhedsmyndigheder i gang med smitteopsporing for at finde ud af, hvem der betegnes som nære kontakter. Hele den danske spillertrup fløj søndag fra København til London, hvorfor alle spillere har siddet i samme fly som Thomas Stavngaard. Herefter kørte de i bus fra London til Birmingham, hvor det samme var tilfældet under den to timer lang bustur.

Aleksej Navalnyj sender brev fra straffekoloni

Vi slutter af med en historie, der for en gangs skyld ikke har noget med coronavirus at gøre.

Den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj bekræfter nemlig i et brev til omverdenen, at han befinder sig i en berygtet straffekoloni nordøst for Moskva, hvor han skal afsone resten af sin fængselsstraf.

På sin Instagramprofil beskriver Navalnyj i sarkastiske vendinger fængslet N2 i byen Pokrov som ”min hyggelige koncentrationslejr".

- Jeg må indrømme, at det russiske fængselsvæsen har overrasket mig. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det var muligt at drive en rigtig koncentrationslejr bare 100 kilometer fra Moskva, skriver han.