Et flertal i Folketinget udenom regeringen vil onsdag støtte en erklæring, der pålægger regeringen at inddrage Folketinget i en fremtidig vaccinestrategi for Danmark.

Det fortæller partierne ifølge Politiken.

Fra nu af vil Folketinget inddrages i bestræbelserne på at skaffe flere coronavacciner. Sådan lyder det i en erklæring fra Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Radikale.

- Vi skal have sendt et meget klart signal til regeringen om, at når det handler om noget så central som en vaccinestrategi, så er det ikke noget en regering egenrådigt kan bestemme, siger Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, til Ritzau.

Politiken er i besiddelse af den konkrete vedtagelsestekst. Her bliver statsminister Mette Frederiksens (S) omdiskuterede tur til Israel fremhævet som et eksempel på manglende inddragelse.

Kritik i forlængelse af Israel-tur

Statsministeren har været i Israel for at diskutere et vaccinesamarbejde med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz.

Statsministerens rejse til Israel blev kritiseret af et bredt udsnit af Folketingets partier.

Erklæringen, som partierne vil vedtage onsdag, lægger i forlængelse af den kritik.

- Det her er et vink med en vognstang om, at det her er en uacceptabel fremfærd, siger Peder Hvelplund.

I erklæringen pålægges regeringen at indlede forhandlinger med Folketingets partier om en vaccinestrategi.

De Konservative argumenterer over for Politiken med, at en vaccinestrategi får konsekvenser i flere år fremover.

- Det her er beslutninger, som rækker langt ind i fremtiden, og som skiftende regeringer fremover skal kunne se sig selv i. Derfor skal andre end regeringen selvfølgelig inddrages, siger han til Politiken.

Danmark forsøgte at indgå en aftale med medicinalvirksomheden Pfizer om ekstra vaccinedoser.

Det bekræfter Statens Serum Institut (SSI) over for Berlingske.

Repræsentanter fra SSI og Lægemiddelstyrelsen mødtes 31. december 2020 med Pfizer for at sikre Danmark flere vacciner. Ifølge avisen var man villig til at tage imod et stort parti vacciner mod, at indberetninger om bivirkninger og effekt kunne blive tilgængelige for medicinalvirksomheden.

- Vi ville afsøge alle muligheder for at skaffe vacciner. Derfor er det rigtigt, at vi spurgte, om Danmark havde en mulighed for at købe vacciner i første halvår, udenom EU-aftalerne. Altså ekstra doser ud over den leverance, vi alligevel ville få, siger Ole Jensen, vicedirektør i SSI, til avisen.

Lægemiddelstyrelsen ville undersøge mulighed

Ifølge Jyllands-Posten sendte Lægemiddelstyrelsens daværende direktør, Thomas Senderovitz, en mail til to ledende medarbejdere i Pfizer, hvor han ville undersøge muligheden for at købe ekstra vacciner, dagen inden mødet.

- På Danmarks vegne vil jeg gerne undersøge muligheden for at købe et separat antal doser i en bilateral aftale med Pfizer. Dette er muligt, eftersom EU-forhandlingerne nu er afsluttet, skrev han ifølge avisen, der har fået aktindsigt i en række dokumenter.

Danmark begyndte at vaccinere med Pfizers vaccine få dage inden mødet. Det skulle altså være for at sikre Danmark flere vacciner, end man kunne få gennem den aftale, EU havde lavet med virksomheden.

Pfizer afviste

Berlingske skriver, at Pfizer afviste tilnærmelsen og forklarede det med, at man først ville levere de aftalte doser til EU, før man indgik aftaler med enkelte lande.

I januar meldte Sandra Gallina, EU's chefforhandler for vaccineindkøbene, ud, at hvis medlemslande alligevel købte ekstra doser ind, ville de komme bagerst i køen i EU’s vaccine-regi.

- Vores vil komme først, det har firmaerne slået fast over for os. Set i det lys vil der ikke være nogen doser til overs, man kan købe, for der står så at sige allerede et lands navn på alle vaccinerne, siger Sandra Gallina.

Ifølge Berlingske ville SSI efterfølgende have undersøgt, om aftalen ville være i strid med EU's regler. Derefter ville man have besluttet, om man ville tage imod doserne.

Jyllands-Posten skriver, at udmeldingen fra Pfizer var, at der først kan indgås aftaler med de enkelte lande i andet halvår af 2021.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra SSI. Der henvises til Ole Jensen, som Berlingske også har talt med, men han kan først stille op onsdag.

Ligeledes har Lægemiddelstyrelsen ikke mulighed for at kommentere, men henviser til de svar, der er blevet givet til andre medier.

I Storbritannien er 30 mennesker blevet ramt af blodpropper, efter de har fået sprøjtet en dosis AstraZeneca-vaccine mod coronavirus i overarmen.

Det oplyser den britiske lægemiddelstyrelse MHRA til TV 2.

TV 2 har forgæves spurgt, hvor gamle dødsofrene var, og om de havde nogle af de usædvanlige symptomer, der for eksempel er blevet registreret i Skandinavien.

De to dødsfald i Danmark og Norge har vist samme "usædvanlige sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger, lyder det fra den danske Lægemiddelstyrelse.

Men det er ikke oplysninger, den britiske lægemiddelstyrelse har.

MHRA er stadig ved at analysere data fra de seneste to uger, og omfanget af blodpropper dækker derfor knap to måneders vaccinationer med AstraZeneca fra 4. januar frem til 28. februar.

Ryster på hovedet af Europa

Storbritannien er det land i verden, der har vaccineret allerflest borgere med netop denne vaccine.

Siden den første brite blev vaccineret med den svensk-britiske vaccine 4. januar har 11 millioner briter har fået mindst et stik med AstraZenecas vaccine mod coronavirus.

I samme periode er lidt over 140.000 danskere blevet vaccineret med doser fra AstraZeneca.

Men selv om omfanget og karakteren af blodpropperne i forbindelse med AstraZeneca-vaccinen har skabt overskrifter i Danmark og resten af EU, har det omvendt ikke sat dagsordenen i Storbritannien.

I steder ryster briterne på hovedet af os i Danmark og resten af Europa og smøger gerne ærmerne op for at få et skud af de coronaknusende dråber.

For selv om en voksende liste af lande har suspenderet brugen af vaccinen fra AstraZeneca, skaber det ikke panderynker hos de briter, som TV 2 tirsdag morgen mødte i kø foran London Science Museum, der er et vaccinationscenter.

- Videnskaben råder os til at tage den, så det vil jeg stadig gøre, siger en ældre mand.

- Vaccinerne er mere eller mindre ens, og den fra Oxford er ikke dårligere end de andre. Det har jeg i hvert fald læst, siger en kvinde, der venter et andet sted i køen.

Og ser man på antallet af blodpropper, er der noget om det: 28. februar havde MHRA fået 38 indberetninger om blodpropper i kølvandet på 11,5 millioner vaccinationer med Pfizers vaccine, som er den anden vaccine, der er rullet ud i Storbritannien.

Forundring og forudrettelse

I Storbritannien er AstraZeneca-vaccinen i langt højere kurs end i Danmark og andre europæiske lande. Da den blev taget i brug, blev der i pressen skrevet om briter, der gerne ville takke nej til Pfizer-vaccinen for i stedet at tage kampen op mod coronavirus med britiske vaccinedråber i blodet.

Og de seneste dage er stemningen præget af forundring - og for nogle forurettelse.

For der er briter, der oplever dette som en stribe EU-landes afvisning af den delvist britiske vaccine end en rettidig omhu i lande, der har noteret sig blodpropper i forbindelse med det føromtalte "usædvanlige sygdomsbillede".

Coronavirus er farligere end vaccinen

De samme toner lød fra premierminister Boris Johnson mandag aften.

- Vi har en af de skrappeste og mest erfarne lægemiddelstyrelser i verden. De ser ingen grund til at indstille vaccineudrulningen, og det gælder for alle de vacciner, vi bruger lige nu, sagde han.

Og han bakkes op af britiske læger, der samtidig er bekymrede for, hvad pausen kan betyde for kampen mod coronavirus - og om den kan koste endnu flere dødsfald, end vaccinerne er mistænkt for.

- Fordelen ved at tage vaccinen opvejer i den grad risikoen, selv om disse hændelser kan knyttes til vaccinen – hvilket vi i øjeblikket ikke ved, om de kan, siger den kliniske epidemiolog Deepti Gurdasani til Sky News tirsdag morgen.

Han understreger, at det er vigtigt, at bekymringerne i Europa undersøges "grundigt, men hurtigt", men råder den britiske befolkningen til at få vaccinen - selv om bekymringerne viser sig at holde stik i virkeligheden.

- Risikoen for at dø af covid-19 og sårbarheden i de aldersgrupper, der netop nu vaccineres, er meget høj.

Over 200.000 bivirkninger

I løbet af januar og februar har de britiske myndigheder modtaget rapporteringer om formodede bivirkninger i deres database, der registrerer hver enkelt indrapportering som et gult kort.

Der er indrapporteret 54.180 "gule kort" for AstraZeneca vaccinen indtil 28. februar. Det svarer til mellem tre og seks indrapporteringer per 1000 givne doser, og det billede er stort set det samme som for Pfizer/BioNTechs vaccine.

Fordi hvert gult kort kan indeholde flere formodede bivirkninger, er der blevet indberettet 201.622 bivirkninger i forbindelse med vaccinen fra AstraZeneca. Langt størstedelen drejer sig om de almindelige og ufarlige bivirkninger som hovedpine, feber og ømhed omkring stikket.

De er ubehagelige, men ufarlige, og en del af dem oplever man, fordi vaccinens effekt sætter ind. Herunder kan du se, hvordan indberetningerne af formodede bivirkninger fordeler sig over de britiske øer:

Hvis man zoomer ind på de indberetninger, der drejer sig om de såkaldte anafylastiske reaktioner, alvorlige allergiske reaktioner, er tallet for hele Storbritannien 194 blandt AstraZeneca-vaccinerede.

Det er en smule lavere end blandt folk, der er vaccineret med Pfizers vaccine.

Alt i alt viser det britiske overvågningssystem, at begge vacciner er sikre, lyder det fra Professor Anthony Harnden, der er en del af den britiske ekspertkomite for vacciner.

Ifølge ham er der heller ingen grund til at blive bekymret over blodpropperne, når man ser på de gule kort i indberetningssystemet.

- Vi ser på dataen på daglig basis, og vi ser ingen sammenhæng mellem blodpropper og vaccinen, siger han til Sky News.

AstraZeneca-vaccinen er sikker.

Det var budskabet på et pressemøde fra Det Europæiske Medicinalagentur (EMA) tirsdag eftermiddag.

- Indtil videre er der intet, der tyder på, at vaccinerne kan give bivirkninger i form af blodpropper. Vi er stadig overbeviste om, at AstraZeneca-vaccinen er sikker, siger Emer Cooke, der er direktør for EMA.

Dagens pressemøde sker ifølge EMA-direktøren for at imødekomme den stigende bekymring, der er kommet på tværs af Europa, i takt med at flere lande har indrapporteret nye mulige bivirkninger i forbindelse med brugen af AstraZeneca-vaccinen.

Hav tiltro vaccinerne

Herhjemme døde en 60-årig kvinde af en blodprop efter at have fået vaccinen. Hendes sygdomsforløb blev efterfølgende beskrevet som "højst usædvanligt" - det indebar både et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning.

En lang række lande - heriblandt Danmark - har valgt at sætte brugen af vaccinen i bero, mens EMA's ekspertkomité undersøger sagen. Men det behøver de altså ikke, lyder det fra agenturet.

- Tiltro til vaccinerne er altafgørende. Derfor har vi gjort det til en høj prioritet at nå frem til en klar konklusion omkring vaccinerne, siger Emer Cooke.

Ekspertkomitéen forventer at have en udmelding klar torsdag.

Ekstremt få tilfælde

Flere end fem millioner europæere er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, og til og med 10. marts er der kommet 30 indberetninger om blodpropper. Henover weekenden har EMA fået flere, efter der er kommet mere opmærksomhed på situationen.

Komitéen er nu i gang med at undersøge hver enkelt sag individuelt.

- Vores ekspertkomité er i gang med at undersøge, om de tilfælde, hvor der har været af blodpropper, har noget at gøre med vaccinen, eller om det er enkelte tilfælde, siger Emer Cooke.

Fordele, ulemper og alle de andre

På pressemødet forklarede EMA-direktøren, at de under godkendelsesprocessen havde adgang til meget store datamængder, og at de fortsat er overbeviste om, at fordelene ved vaccinen langt opvejer ulemperne.

- Der er ikke nogen grund til at konkludere, at der er en sammenhæng mellem blodpropperne og AstraZeneca-vaccinen, siger Emer Cooke.

Samtidig gjorde hun klart, at de ikke udelukkende undersøger eventuelle bivirkninger ved AstraZeneca-vaccinen, men også ved de andre godkendte vacciner.

Kontakttallet for coronaepidemien er beregnet til 1,0 - ligesom i den forgangne uge. Epidemien er derfor hverken til- eller aftagende.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter tirsdag.

Kontakttallet er en beregning af, hvor mange personer en smittet person i gennemsnit sender smitten videre til.

Hverken vokser eller mindskes

At tallet er 1,0, betyder, at ti personer i gennemsnit smitter ti andre. Dermed hverken vokser eller mindskes den.

- Det er en flot indsats af alle. Målinger viser fortsat imponerende fælles fokus på retningslinjer om test, hygiejne, mundbind med mere, skriver Heunicke.

Kontakttallet er udregnet ud fra smittetallene i sidste uge. Det er derfor ikke et billede på smitteudviklingen nu og her.

Det bruges af myndighederne som et af flere pejlemærker til at se på, hvordan smitten udvikler sig i samfundet.

For to uger siden blev kontakttallet beregnet til 0,9 og var altså let aftagende.

Dominerende mutation

I slutningen af 2020 begyndte coronamutationen B117, der først blev observeret i Storbritannien, at brede sig i Danmark.

Det betød, at restriktionerne i samfundet blev strammet i starten af året. Mutationen fortsatte dog med at brede sig.

Selv om mutationen udgjorde en større og større del af smitten, faldt den samlede smitte dog.

Derfor er der den seneste tid blevet genåbnet for dele af samfundet - selv om B117 nu er den dominerende coronavariant i Danmark.

Senest var det landets skoler, som mandag fik lov til byde mange elever tilbage til udendørs undervisning noget af skoletiden.

Mere kan åbne snart

Der har den seneste tid været så godt styr på epidemien, at der ventes at blive åbnet yderligere for samfundet omkring påske.

Men allerede inden kan der måske genåbnes mere. Det antydede statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag i Folketingssalen.

- Der er stadig flere danskere, der bliver vaccineret, og flere lader sig teste flere gange om ugen. Også i dag har vi meget høje testtal. Alt det er med til, at vi har tingene under kontrol og dermed kan åbne mere op end andre lande.

- Derfor kan det godt være, at vi kan rykke frem, hvornår vi kan åbne mere, sagde Mette Frederiksen.

SSI har tidligere også opgjort et særskilt kontakttal for B117-varianten. Det er dog droppet nu. Det skyldes, at varianten udgør langt størstedelen af smitten i Danmark.

Tredje bølge af pandemien skyller ind over en række større lande i Europa, mens diskussionen i Danmark går på, hvilke dele af samfundet, der skal åbne næste gang. Det skyldes, at smitten er relativt lav herhjemme.

Den yderligere åbning ventes at være omkring påske i starten af april. Men de borgerlige partier presser på for at få åbnet for, at flere skolebørn kan vende tilbage i institution allerede i morgen.

Tirsdag antyder statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen, at der godt kan blive åbnet hurtigere op end ventet.

- Det, der er vigtigt at sige, det er, at hvis vi ikke havde haft restriktioner i anden bølge, så tror jeg ikke, at vi havde haft de smittetal, vi har haft.

- Der er stadig flere danskere, der bliver vaccineret, og flere lader sig teste flere gange om ugen. Også i dag har vi meget høje testtal. Alt det er med til, at vi har tingene under kontrol.

- Derfor kan det godt være, at vi kan rykke frem, hvornår vi kan åbne mere, siger Mette Frederiksen.

Langsigtet genåbnings-forhandlinger

Fredag var partilederne indkaldt til fysiske forhandlinger i Statsministeriet, som handler om en mere langsigtet plan frem mod sommer. De skal være afsluttet 23. marts.

Det skal give samfundet mere forudsigelighed og vished om de delvise genåbninger, der kommer de næste måneder.

Partilederne er enige om, at skolebørn er dem, der står først for ved den næste genåbning. Men der er uenighed om, hvornår det skal være.

Mange skolelever er allerede vendt tilbage, men de resterende må vente til påske, medmindre partierne indgår en aftale om, at det kan ske før.

Partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) kan ikke forstå, hvorfor der ikke er nogle ting, der kan åbne med det samme fremfor at skulle vente tre uger.

Også partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) håber, at det sker før.

- Smittetallene er fortsat lave, og skulle der opstå et smitteudbrud, handler det om at få lukket ned hurtigt, effektivt og lokalt. Det har man vist i Kolding, at man kan gøre, så det kan man selvfølgelig også gøre andre steder, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Siden De Baleariske Øer søndag blev taget af listen over områder med høj risiko for coronasmitte, har det tyske luftfartsselskab Eurowings, et lavprisselskab under Lufthansa, mere end fordoblet afgangene mellem Tyskland og den spanske ferieø Mallorca, skriver det lokale dagblad Diario de Mallorca.

Og det vækker stor begejstring hos de lokale restaurationsejere, caféer og barer - ja, hele den store sektor der lever af turisme.

Det er det her, mallorcinerne har hungret efter længe. Turister med penge på lommen.

For siden marts sidste år er tilværelsen for mange vendt op og ned. Det er turisterne, der giver indtjening. Og dem har der været praktisk talt ingen eller meget få af det seneste år.

Men med tyske turister på vej i hobetal er der håb, fortæller en hoteldirektør til den spanske tv-kanal Antena 3:

- Vi er rigtig glade. Vi har oplevet en vigtig og markant stigning i reservationer, forklarer Xisca Sitjar, direktør, Hotel Rui Bravo.

Men der er malurt i bægeret.

Langt flere coronasmittede i Tyskland skaber frygt

Der ikke kun begejstring at spore i de regioner, der ud over de De Baleariske Øer også tæller blandt andet Valencia og Murcia.

For spanierne er lige knap på vej ud af den tredje coronabølge. Og selvom smittetallet på eksempelvis De Baleariske Øer er helt nede på 19,4 per 100.000 indbyggere den seneste uge, så kan det hurtigt gå galt.

Restriktionerne gælder for alle. Dem der er her, og dem der kommer her

Iago Negueruel, talsmand for regeringen på De Balerariske Øer

Eksperter advarer allerede om, at en fjerde bølge er en reel risiko. Og mange i Spanien spørger sig selv, om det er en god idé at åbne for tyskere, der kommer fra et land, hvor smittetallet nærmer sig 80 per 100.000 indbyggere den seneste uge.

Talsmanden for den regionale regering på De Baleariske Øer opfordrer da også til stor forsigtighed og understreger, at man vil lave kampagner rettet mod de tyske turister, så de er klar over og følger de restriktioner, der stadig gælder i kampen mod smittespredning:

- Restriktionerne gælder for alle. Dem der er her, og dem der kommer her, siger Iago Negueruel, talsmand for den regionale regering på De Baleariske Øer.

Og talsmanden peger på, at turisterne eksempelvis kun må spise aftensmad på deres hoteller og sidde maksimalt fire ved samme bord. Desuden slår talsmanden fast, at lige nu handler det først og fremmest om at holde fast i de gode lave smittetal med øjnene rettet mod sommeren, som trods alt er langt vigtigere end påsken.

Tysk regering fraråder rejser

I Tyskland har regeringen set sig nødsaget til at understrege over for de solhungrende tyskere, at de fraråder, at man rejser til udlandet. Samme melding kommer fra mange eksperter, der finder det risikabelt og uhensigtsmæssigt at rejse, som situationen er i Tyskland. Og som også advarer om konsekvenserne af at forsamle sig i store mængder på eksempelvis Mallorca.

En professor ved universitetet i München advarer om, at man kan risikere et nyt Ischgl, med henvisning til smittebomben sidste år på et østrigsk skisportssted i Tyrol.

- Dybest set er det en katastrofe. Vi så, hvad der kan ske ved store rejsebegivenheder - Ischgl er et nøgleord, siger Jürgen Schmude, professor i turistøkonomi og bæredygtighed, München Universitet.

Og professoren forklarer videre, at konsekvensen af de mange tyske turister på Mallorca meget vel kan blive, at øen må lukke hårdt ned igen om en tre ugers tid.

En anden tysk ekspert hejser også det røde flag. Han er epidemiolog og mener, at Tyskland er på vej i en eksponentiel stigning med smittetal, der kan vokse med 20 procent om ugen.

- Vi er lige præcis på kanten af den tredje bølge. Det kan ikke længere bestrides. På dette tidspunkt har vi lempet restriktionerne, og det fremskynder den eksponentielle vækst, siger epidemiologen Dirk Brockmann fra Robert Koch Instituttet til tv-kanalen ARD.

Det er i øvrigt ikke kun Spanien, som tyskerne kan rejse til. Dele af Portugal vil også blive åbnet samt Bahamas og danske Nordjylland.

Den britiske AstraZeneca-vaccine bliver undersøgt flere steder i verden efter en række usædvanlige episoder med blandt andet blodpropper.

Hos vores norske naboer arbejder de ud fra en teori om, at AstraZeneca-vaccinen har udløst en immunrespons, som påvirker blodpladerne, der hjælper blodet med at størkne, og som provokerer immunsystemet, så man får en blodprop og et lavt antal blodplader.

Vaccinen er kun givet til personer under 65 år og primært til medarbejdere i sundhedssektoren. Tre har fået alvorlige komplikationer, og søndag afgik en af dem ved døden.

Lignende symptomer er set i Danmark, og ifølge Folkehelseinstituttet (FHI), den norske pendant til Sundhedsstyrelsen, så arbejder vi herhjemme ud fra samme hypotese.

- Det er en tilsvarende teori, som de arbejder med i Danmark, altså en vaccineinduceret immunologisk betinget trombocytopeni, siger Geir Bukholm, der er områdedirektør hos FHI, til VG.

Trombocytopeni er en tilstand med en unormalt lav koncentration af blodplader, som fører til, at kroppens evne til at standse blødninger svækkes.

Afventer europæisk beslutning

Den danske lægemiddelstyrelse vil overfor TV 2 hverken be- eller afkræfte Geir Bukholms udtalelse til den norske avis.

- Vi har ikke yderligere oplysninger til sagen på nuværende tidspunkt. Vi ved endnu ikke, hvornår vi melder noget ud, men afventer for nuværende Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) udmelding torsdag, lyder svaret fra Lægemiddelstyrelsen.

Mandag sendte Lægemiddelstyrelsen dog et opdateret brev ud til de danskere, der inden for de seneste 14 dage er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen. Både for at oplyse om almindelige bivirkninger, men også for at advare om mere alvorlige, nye symptomer.

- Vi har talt med nordmændene om de sager, der har været, og truffet beslutninger ud fra det. Der har dog ikke været nogen indberetninger på karakteristikaene fra de norske symptomer i Danmark, siger konstitueret enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen til TV 2 mandag.

Vaccinerede bør søge læge, hvis de oplever følgende symptomer:

Man oplever længerevarende symptomer efter vaccination (det vil sige udover de typiske tre dage efter vaccination) Man oplever forværring af symptomer Man oplever at få nye symptomer, efter at de almindeligt kendte, forbigående symptomer, som mange oplever de første dage efter vaccinationen, er forsvundet. Kraftig hovedpine Kraftige mavesmerter At benet bliver koldt At man pludselig og uventet får smerter i dele af kroppen Vejrtrækningsbesvær Lammelser i den ene side af kroppen Vaccinen er sat på pause

I Norge har de vaccineret omkring 120.000 personer med AstraZeneca-vaccinen. I Danmark er der givet omkring 150.000 doser. I EU-området er der givet mere end seks millioner doser.

Nu er brugen af AstraZeneca-vaccinen sat i bero i en række europæiske lande, mens en ekspertgruppe fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer informationerne om bivirkninger fra den svensk-britiske medicinalvirksomhed.

Der er indrapporteret 30 tilfælde af blodpropper, som er blevet registreret blandt andet i Danmark, Norge, Østrig, Bulgarien og Italien.

Der er på nuværende tidspunkt ikke påvist nogen sammenhæng mellem vaccinen og de usædvanlige symptomer. Både EMA, WHO og AstraZeneca selv anbefaler indtil videre fortsat at bruge vaccinen.

Brasilien er på tre år gået fra at være verdens bedste til at vaccinere befolkningen til nu at ligge i bunden med overfyldte hospitaler og over en kvart million døde. Men så sent som i 2018 roste Verdenssundhedsorganisationen WHO og den panamerikanske sundhedsorganisation PAHO landet for at levere verdens hidtil største vaccinationsprogram for at bekæmpe den dødelige tropesygdom gul feber.

Nu er situationen den modsatte. Det ene tilbud om vaccine efter det andet er mødt med nejtak fra præsident Jair Bolsonaro. To sundhedsministre har sagt op i desperation. Og verdens bedste vaccineproducenter har fået fornærmelser fra præsidenten i stedet for taknemlighed.

Polio, røde hunde og influenza

Brasiliens kapacitet for at vaccinere er lige så imponerende, som den er ukendt i udlandet. Landet har én af verdens største gratis sundhedstjenester, noterer The New York Times i en oversigt. Det national immuniseringsprogram fra 1973 fik tidligt udryddet polio og røde hunde og tilbyder 20 forskellige vacciner i hver eneste kommune i landet.

Man har altså infrastrukturen til opgaven. Helt tilbage i 1980 vaccinerede landet 17-18 millioner børn mod polio på en enkelt dag. Senere, i 2010, blev 89 millioner vaccineret mod svineinfluenza i løbet af fire måneder. Og sidste år blev 70 millioner brasilianere vaccineret mod influenza, skriver Vanessa Barbara, der er klummeskribent i O Estado de São Paulo, landets mest anerkendte avis.

Traditionelt tager Brasilien vaccinering så alvorligt, at man tilmed har en særlig vaccine-maskot, ”Zé Gotinha” (den lille dråbe).

Men alt det var før, præsident Bolsonaro besøgte USA's præsident Donald Trump og kopierede ham så meget, at han sidste år importerede medicin, som beviseligt var ubrugeligt. Og derefter blev vaccine efter vaccine mødt med et "nejtak" fra præsidenten.

Nej tak til Pfizer, Kina og WHO

Allerede i august 2020 blev et tilbud fra selskabet Pfizer på 70 millioner doser til levering i december afvist. Pfizer kom med endnu to tilbud, som også blev afvist. Præsidenten betegnede ifølge Vanessa Barbara vilkårene som urimelige. De svarede til den ordning, som Israel fik.

Bolsonaro sagde også nej til et tilbud fra selskaber i Indien og Sydafrika om at kunne få gratis patent på deres vacciner. Forslaget kom via WHO. Endelig i januar gik Brasilien med til at bestille vacciner men kun fra AstraZeneca, som ligesom i Europa leverede med betydelig forsinkelse.

Samtidig brugte præsidenten måneder på at rakke ned på den tilgængelige CoronaVac vaccine fra det kinesiske firma Sinovac - ifølge brasiliansk presse fordi den blev anbefalet af hans politiske rival, delstaten São Paulos guvernør, João Doria.

Nu er Brasilien så kommet bag i køen. En lokal produktion af vaccine er ved at komme i gang. Og vacciner er på vej fra Indien, ligesom WHO hjælper via Covax-programmet. Men dommen fra epidemiolog Jesem Orellane på forskningsinstituttet Lowy er, at landet har verdens ringeste indsats over for corona.

Dermed er situationen på hospitaler overalt i landet desperat. Landets førende sundhedsforskere i det officielle institut Fiocruz siger, at situationen i de største byer er på kanten af sammenbrud. I næsten samtlige delstaters hovedstæder har intensivafdelingerne mere end 80 procent af sengene optaget. I de to største byer, Rio og São Paulo er situationen endnu værre. Og i hovedstaden Brasilia samt to delstatshovedstæder er der ifølge BBC flere patienter, end der er senge. Fiocruz taler om ”sammenbrud”.

Fra 15.000 til 278.000 døde

Epidemiologen Dr. Pedro Hallal fra Rio Grande do Sul siger til BBC, at kun massevaccination kan redde landet fra "en massiv tragedie".

Præsident Bolsonaro har til gengæld ikke længere en Donald Trump, han kan læne sig op ad, som han begejstret gjorde det i de seneste år, hvor han har set sig som en brasiliansk præsident Trump. Og i denne uge ventes han at erkende sit endelige nederlag over for coronaen. Ifølge tirsdagens The Guardian står han over for at fyre sin tredje sundhedsminister, Eduardo Pazuello, efter ti måneders katastrofer.

Mens de to første ministre gik i protest, må Bolsonaro nu skille sig af sin tredje minister, som fik jobbet, dels fordi han altid var enig med præsidenten, og dels fordi han kom fra militæret ligesom Bolsonaro selv. Da Pazuello blev udnævnt i maj sidste år, var 15.000 brasilianere døde af Covid-19. Nu er tallet på mere end 278.000.

Ikke mærkeligt, at sundhedsministerens tilnavn er blevet "Pesadello" - mareridtet. Der er rejst sag mod ham for at være ansvarlig for coronakatastrofen i junglehovedstaden Manaus. Han kan se frem til at blive skrevet ind i et af de mørkeste kapitler i Brasiliens historie - efter alt at dømme på samme side som præsident Bolsonaro.

En ekspertgruppe fra Verdenssundhedsorganisationen WHO mødes i dag for at vurdere informationerne om bivirkninger ved den svensk-britiske medicinalvirksomhed AstraZenecas corona-vaccine.

Brugen af vaccinen er flere steder i Europa - heriblandt Danmark - blevet indstillet efter, at der er indrapporteret 30 tilfælde af blodpropper efter vaccination med AstraZeneca til EMA, det Europæiske Lægemiddelagentur.

Blodpropperne er registreret i Danmark, Norge, Østrig, Bulgarien og Italien. Næsten 5 millioner er blevet vaccineret med vaccinen i det område, EMA dækker.

EMA, WHO og AstraZeneca selv anbefaler indtil videre fortsat at bruge vaccinen. Og selvom flere lande i Europa har indstillet brugen af vaccinen, så fortsætter både Storbritannien og Belgien med at bruge vaccinen.

Her følger et overblik over udviklingen med AstraZeneca:

Søndag 7. marts: Østrig suspenderer brugen af vaccinedoser fra en bestemt sending fra AstraZeneca. Det sker, efter at en 49-årig kvinde dør som følge af blodpropper i venerne efter at være blevet vaccineret mod covid-19 med AstraZeneca-vaccinen. Estland, Letland, Litauen og Luxembourg suspenderer derefter også brugen af doser fra samme parti. Sendingen omfatter i alt en million doser, som er leveret til 17 EU-lande, deriblandt Danmark. Torsdag 11. marts: Her vælger Danmark at suspendere brugen af vaccinen. Det sker, efter en 60-årig kvinde dør med en blodprop efter at være blevet vaccineret. Kort tid efter gør Norge og Island det samme. Den norditalienske region Piemonte beordrer brug af vacciner fra en sending standset af sikkerhedshensyn, efter en lærer dør kort tid efter at være blevet vaccineret. I det øvrige Italien bliver vaccinen fra AstraZeneca stadig anvendt. Samme dag meddeler AstraZeneca, at "en analyse af vores data har ikke vist nogen øget risiko for blodpropper i lungerne eller i de dybe vener inden for nogen aldersgrupper, køn, i noget parti eller i noget land, der har anvendt AstraZeneca s covid-19-vaccine". Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) oplyser samtidig, at "vaccinens fordele stadig opvejer dens risici, og at vaccinen dermed stadig kan bruges, mens man undersøger tilfældene". EMA oplyser videre, at der kun er fundet "30 tilfælde af blodpropper i tæt på fem millioner vaccinerede". Det antal er ikke højere, end hvad man ser i befolkningen normalt, lyder det. FN's verdenssundhedsorganisation (WHO) kommer med en tilsvarende melding. Den britiske sundhedsmyndighed MHRA meddeler, at der ikke er beviser på, at vaccinen er årsag til sygdomsproblemer og tilføjer, at der i Storbritannien indtil videre er givet over 11 millioner doser af vaccinen. Fredag 12. marts: Thailand og Bulgarien sætter brugen af vaccinen på pause. I Bulgarien sker det, mens man undersøger en kvindes død. Hun har kort tid inden fået vaccinen, men har også mange underliggende sygdomme. Indien oplyser, at det vil undersøge bivirkninger af vaccinen. Søndag 14. marts: Direktør for det norske lægemiddelagentur, Legemiddelverket, Steiner Madsen kritiserer AstraZenecas udtalelse om, at vaccinen er beviseligt sikker at bruge. Han understreger, at man ikke ved, om vaccinen har noget med blodpropperne at gøre. Men det er altså ikke det samme som at sige, at den definitivt ikke har, siger han. Irland og Holland suspenderer anvendelsen af vaccinen. Mandag 15. marts: Der kommer oplysninger fra Norge om, at et dødsfald efter en vaccination undersøges. Den døde kvinde, som var under 50 år, var en af tre sygehusansatte, som blev indlagt med blodpropper efter at have fået AstraZeneca-vaccinen. Der er dog ikke dokumenteret en forbindelse mellem vaccinationen og de tre sygdomstilfælde, understreger de norske myndigheder. Tyskland, Frankrig, Spanien, Portugal, Italien og Letland indstiller indtil videre vaccinationer med vaccinen fra AstraZeneca. For Spanien gælder det "i hvert fald i to uger", siger landets sundhedsminister, Carolina Darias. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at anvendelsen af vaccinen er stoppet, indtil der foreligger en ny vurdering fra EU's lægemiddelagentur. EMA oplyser, at det torsdag holder et ekstraordinært møde om AstraZenecas vaccine mod covid-19. EMA gentager, at "fordelene ved AstraZenecas vaccine stadig opvejer risici". Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, oplyser, at landet ikke har i sinde at godkende AstraZeneca-vaccinen. Hun begrunder beslutningen med "vaccinens effekt på patienter". Tirsdag 16. marts: Sverige suspenderer brugen af AstraZeneca, efter at landet mandag meddelte, at man ikke så grund til at standse brugen af vaccinen.

Kilder: BBC, Reuters, Euronews.com, NTB, AFP, Lægemiddelstyrelsen.