Sverige har tirsdag meldt ud, at de suspenderer brugen af AstraZeneca-vaccinen i en midlertidig periode.

Vores svenske naboer meldte ellers ud i går, at de ikke så nogen grund til at standse brugen af AstraZeneca-vaccinen.

- Vi har endnu ikke set data, som tyder på, at der er en sammenhæng, siger Karl-Mikael Kälkner, som er sikkerhedsekspert ved Läkemedelsverket til SVT Nyheter mandag aften.

Dermed kan Sverige tilføjes til listen over lande, herunder Danmark, der har valgt at sætte vaccinationen med AstraZeneca på pause.

Gør det ud fra forsigtighedsprincip

Pausen kommer i kølvandet på, at man i flere lande har fundet tilfælde med blodpropper hos personer, der har modtaget vaccinen.

Frem til 10. marts var der indrapporteret 30 tilfælde af mulige blodpropper til det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der nu undersøger sagerne. Næsten 5 millioner er blevet vaccineret med vaccinen i det område, som EMA dækker.

TV 2s korrespondent Jesper Zølck fortæller, at det ikke er nye fund, som har ført til pausen.

I stedet har Sveriges statsepidemiolog Anders Tegnell udtalt, at man gør det ud fra et forsigtighedsprincip og understreger, at de svenske sundhedsmyndigheder stadig ikke har noget data, der tyder på en overhængende fare ved vaccinen.

- Der er god viden om vaccinen, men det er stadig vigtigt, at vi nu standser vaccinationen, indtil EMA har undersøgt, om disse begivenheder kan være relateret til vaccination, siger Anders Tegnell i en pressemeddelelse.

Udover Danmark og Sverige har blandt andet Norge, Tyskland, Frankrig, Spanien, Portugal og Italien sat AstraZeneca-vaccinen i bero.

EMA anbefaler at fortsætte

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) var mandag ude og sige, at de anbefaler landene at fortsætte med den svensk-britiske coronavaccine.

De mener, at fordelene ved vaccinen stadig opvejer risiciene.

Tirsdag holder EMA et ekstraordinært møde om vaccinen fra AstraZeneca og vil efter planen fremlægge deres konklusioner på torsdag.

Derudover mødes en ekspertgruppe fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, også tirsdag for at vurdere informationerne om bivirkningerne ved coronavaccinen.

Selv afviser AstraZeneca, at der skulle være nogen sammenhæng mellem dødsfaldene og vaccinen.

Den tyske epidemiolog Dirk Brockmann slår alarm over Tysklands smittetal, som lige nu er i en eksponentiel stigning.

Han frygter, at det tyske smittetal kan vokse med 20 procent om ugen.

- Vi er lige præcis på kanten af den tredje bølge. Det kan ikke længere bestrides. På dette tidspunkt har vi lempet restriktionerne, og det fremskynder den eksponentielle vækst, siger epidemiologen, der er tilknyttet Robert Koch Instituttet, til tv–kanalen ARD.

Tyskland registrerede mandag 5480 nye tilfælde med coronavirus, mens 238 tyskere med covid-19 mistede livet.

Robert Kock Instituttet, der har ansvar for kontrol og forebyggelse af sygdom i Tyskland, forudser, at smittestigningen vil føre til en ny smitterekord i midten af april.

Ser ind i en tredje bølge

Tyskland er et blandt flere europæiske lande, som lige nu ser ind i en tredje bølge.

Foruden Tyskland er Frankrig, Italien, Polen, Tjekkiet og nu også Norge hårdt ramt af coronavirus.

Hvor Danmark så småt er ved at åbne dele af samfundet op, er disse lande modsat tvunget til at lukke ned for at bremse smitten.

Norge har for eksempel indført historisk stramme restriktioner i Oslo. Her må beboerne i kommunen fra nu af kun have to besøgende i private hjem.

I Frankrig har præsident Macron indført udgangsforbud, og flere sundhedseksperter opfordrer præsidenten til at tage skridtet fuldt ud og indføre en total nedlukning af det franske samfund

I Tyskland er man til gengæld begyndt at løfte nogle af restriktionerne.

Flere butikker har fået lov at åbne op igen – dog med en begrænsning på antallet af kunder. Ligesom kulturelle institutioner såsom museer er åbnet op for offentligheden.

Åbningerne er dog afhængige af incidenstal, altså hvor mange smittede med covid-19, der har været blandt 100.000 indbyggere over en periode på syv dage. Det har gjort, at nogle regioner og byer har måttet åbne mere op, mens andre fortsat må forblive lukkede.

Langsom start på vaccinerne

Fælles for de fleste af landene er, at de har haft en langsom start på vaccinationerne.

I Tyskland har Lothar Wieler fra Robert Koch Instituttet tidligere sagt, at Tysklands vaccinationsprogram er i et kapløb med de forskellige mutationer, der lige nu truer folkesundheden i landet. Det gælder især den britiske mutation B117.

Ligesom Danmark har Tyskland indstillet brugen af AstraZeneca, indtil man har undersøgt den potentielle sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper til bunds.

Frem til 10. marts var der indrapporteret 30 tilfælde af mulige blodpropper til det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der nu undersøger sagerne. Næsten 5 millioner er blevet vaccineret med vaccinen i det område, EMA dækker.

AstraZeneca havde i forvejen et dårligt ry hos vores naboer mod syd.

Her har frygten for bivirkninger fået tyskerne til at takke nej til vaccinen. De vil hellere vaccineres med den tysk-amerikanske vaccine Pfizer/BioNTech, hvilket har resulteret i, at Tyskland på et tidspunkt havde over én million overskydende AstraZeneca-vacciner liggende.

Smitten med coronavirus stiger markant blandt de 6-9-årige. Det viser den seneste seneste risikovurdering fra covid-19-risikogruppen.

Risikovurderingen viser en stigning i incidensen for 6-9-årige fra 86 tilfælde per 100.000 indbyggere i uge 8 til 108 tilfælde per 100.000 indbyggere i uge 9. Samtidig viser vurderingen, at smittestigningen for aldersgruppen er størst i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark. På landsplan ses der ellers et fald i smitten for langt de fleste aldersgrupper.

Forklaring kan findes i skoleåbning

Hvorfor det netop er i denne aldersgruppe, hvor smitten lige nu stiger, er der ingen tvivl om. Det mener i hvert fald flere eksperter, som peger på skoleåbningerne, hvor 0.-4. klasses-eleverne igen måtte komme i skole den 8. februar, som årsag til smittestigningen.

- Det er en meget kontant afregning, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet til Berlingske.

Han vurderer, at der godt kan gå endnu et par uger, inden vi kan se den fulde effekt af den delvise skoleåbning.

Han bakkes op af professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Lars Bjerrum, som siger til avisen, at det er et varsel om, at man skal være påpasselige med at genåbne yderligere.

I risikovurderingen bekræftes eksperternes antagelser om, at det er den delvise skoleåbning, der er skyld i smittestigningen. Her fremgår det nemlig, at der ses en stigning i antallet af nye mulige udbrud på grundskoler.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut er aldersgruppen 6-9 år dog stadig ikke den gruppe, der ligger højst, når det gælder smitte. Her er det fortsat blandt de 20-29-årige, at der findes flest positive.

I går, den 15. marts, blev der åbnet yderligere op for børn og unges tilbagevenden til uddannelsessystemet. Her kunne blandt andet landets 5-8. klasser vende tilbage til skolen én gang om ugen, hvor de skal undervises udenfor. Desuden kunne efterskoleelever og højskoleelever vende tilbage på fuld tid.

Fald i smitte blandt flere aldersgrupper

Ifølge notatet fra risikogruppen ses de største fald i smitten fra uge 8 til 9 i aldersgrupperne:

80+ (29 procent) 70-79-årige (21 procent) 0-2-årige (13 procent)

Udover aldersgruppen 6-9 årige steg incidenstallet for de 50-55 årige med 9 procent fra uge 8 til uge 9.

Med genåbningen af skolerne er også fulgt en kraftig opfordring til at lade skolebørnene teste mindst to gange om ugen. Dermed er også antallet af tests i aldersgruppen steget markant, viser tal fra Statens Serum Institut.

En voksende liste af lande har suspenderet brugen af vaccinen fra AstraZeneca.

Men lande som Sverige, Belgien og Storbritannien har indtil videre holdt fast i udrulningen af vaccinen.

I sidstnævnte land lyder meldingen fra premierminister Boris Johnson mandag, at han gladeligt vil tage vaccinen, hvis han får den tilbudt. Han vil også opfordre alle andre til at tage imod den:

- Vi har en af de skrappeste og mest erfarne lægemiddelstyrelser i verden. De ser ingen grund til at indstille vaccineudrulningen, og det gælder for alle de vacciner, vi bruger lige nu, siger Boris Johnson mandag om vaccinen fra det svensk-britiske firma AstraZeneca, som er udviklet i samarbejde med forskere på Oxford University i Storbritannien.

Styrelse: Ikke større antal end normalt

Mandag aften har den britiske lægemiddelstyrelse, MHRA, konstateret, at der i dens optik ikke er noget opsigtsvækkende ved antallet af blodpropper som følge af vaccinen:

- Blodpropper kan opstå naturligt og er ikke usædvanlige. Flere end 11 millioner doser af AstraZeneca-vaccinen er blevet givet på tværs af Storbritannien, og antallet af blodpropper efter vaccineforløb er ikke større end det ellers ville være i den vaccinerede del af befolkningen, siger Dr. Phil Bryan, som er chef for vaccinesikkerhed ved MHRA.

Samme toner lyder fra vores naboer på den anden side af Øresund. Her vurderer det svenske Läkemedelsverket også, at vaccinen for nuværende er sikker at anvende:

- Vi har endnu ikke set data, som tyder på, at der er en sammenhæng, siger Karl-Mikael Kälkner, som er sikkerhedsekspert ved Läkemedelsverket til SVT Nyheter mandag aften.

Heller ikke i Belgien ser sundhedsminister Frank Vandenbroucke grund til at standse udrulningen af vaccinen:

- AstraZeneca beskytter folk meget godt mod coronavirus, lyder det fra ham ifølge det belgiske medie Het Laatste Nieuws.

EMA anbefaler at fortsætte

Det var en 60-årig dansk kvindes dødsfald af en blodprop i sidste uge, der fik Danmark til at sætte en stopper for vaccinen fra det svensk-britiske selskab.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen havde den danske kvinde et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning. Lige netop den blanding er højst usædvanlig, og derfor er man nu i gang med grundige undersøgelser i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og øvrige myndigheder i EU.

Mandag har EMA dog sagt, at "fordelene ved AstraZenecas vaccine stadig opvejer risici".

Meldingerne har dog ikke beroliget lande som Danmark, Norge og senest Tyskland, Frankrig, Portugal, Italien og Spanien, som alle har sat udrulningerne på pause for en sikkerheds skyld.

I Norge kom der mandag meldinger om, at et dødsfald af blodpropper efter en vaccination skulle undersøges, men samtidig gjorde myndighederne opmærksom på, at der ikke er dokumenteret en forbindelse mellem vaccinationen og sygdommen.

Torsdag holder EMA et ekstraordinært møde om vaccinen. Selv afviser AstraZeneca, at der skulle være nogen sammenhæng mellem dødstilfældene og vaccinen.

I Oslo strammes restriktionerne nu, efter at 1967 personer fra Oslo blev registreret smittet med coronavirus i forrige uge.

Derfor indfører kommunen ifølge VG et forbud mod at have mere end to besøgende i private hjem, ligesom børnehaver lukker ned i påskeugen.

- Dette er meget indgribende og alvorlige tiltag. Vi ved, at der er for mange som samles i private hjem og derfor har for tæt kontakt, siger borgmester i Oslo, Raymond Johansen, på et pressemøde mandag aften.

Kommunen skærper også restriktionerne for eleverne i folkeskolen og på videregående uddannelser, der kan se frem til hjemmeundervisning.

- Tiltagene lægges oven i de allerede eksisterende restriktioner, og samlet set vil det være de mest indgribende restriktioner i Oslo under pandemien. Men som jeg tidligere har sagt, så er vi villige til at gøre, hvad der skal til, siger Raymond Johansen.

Allerede i sidste uge sagde den norske statsminister Erna Solberg, at epidemien i Norge er ustabil og smittespredningen for høj.

Har suspenderet vaccine

Oven i nedlukningerne kommer historien om, at en ansat i det norske sundhedsvæsen er død, efter at være blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen.

Den norske lægemiddelstyrelse har dog ikke fundet bevis for, at der er en sammenhæng.

Den afdøde var under 50 år, og hun var blevet vaccineret en uge forinden hun afgik ved døden efter en blodprop i hjernen.

Fredag døde en anden sundhedsarbejder af en blodprop efter at være blevet vaccineret.

Lægemiddelstyrelsen i Norge har suspenderet vaccinationer med AstraZeneca, indtil de har undersøgt, om der en sammenhæng.

Ingen beviser for sammenhæng

Den norske sundhedsstyrelse er nu i gang med at undersøge, om der er en særlig patientgruppe, der ikke skal have tilbudt AstraZeneca-vaccinen.

Direktøren for Oxfords vaccinegruppe, Andrew Pollard, der har været med til at udvikle AstraZeneca-vaccinen, understreger over for BBC Radio, at der i deres data ikke er beviser for, at vaccinen medfører blodpropper.

WHO understreger mandag ligeledes, at der ikke er beviseligt sammenhæng mellem blodpropper og AstraZeneca-vaccinen, og at det er almindelig rutine at igangsætte en undersøgelse.

- Jeg er begyndt at sove igen om natten, siger Ali Salanti, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Sammen med 13 andre forskere i Danmark er han i fuld gang med at skabe en dansk vaccine mod coronavirus, og nu er de endelig i gang med de første forsøg på mennesker.

Det blev sat i gang mandag, da de første doser blev sprøjtet i 42 raske mennesker på et hospital i Holland som led i de første forsøg på mennesker med coronaknusende dråber.

Vaccinen er blevet skabt af et dansk forskerhold på under et år, og den er allerede mere effektiv på forsøgsdyr end de vacciner, som danskerne netop nu får sprøjtet i kroppen.

Snart ved vi, hvor effektiv den er for os mennesker.

Hvordan virker den?

De danske forskere har - med en forenklet forklaring - skabt en imitation af coronavirus, hvor de har sat de pigge, som coronavirus spidder sig ind i vores celler med, på en tom skal.

Dermed er den ganske ufarlig, men for vores immunforsvar ligner den skal coronavirus. Forskerne har sat ekstra mange pigge på og sat dem så tæt, at det ligner en meget farlig virus.

- Derfor håber vi på at opnå et meget, meget, meget stærkt immunrespons, og et som varer ved i rigtig lang tid, siger han.

Vaccinen gives som to stik med en måneds mellemrum.

Hvordan adskiller den sig fra andre vacciner?

Den danske vaccine kaldes i den kliniske verden for ABNCoV2 og er anderledes end de andre coronavacciner.

Pfizer/BionTech og Moderna er begge mRNA-vacciner, hvor man genskaber virussens genetiske kode, pakker den ind i nanopartikler og sprøjter den ind i kroppen. Koden tjener som en manual, der anviser kroppen i, hvordan den skal angribe, hvis den rammes af den rigtige coronavirus.

Oxford/AstraZeneca og Johnson & Johnson er derimod begge vektorvacciner, der er lavet af en modificeret version af en almindelig forkølelsesvirus fra chimpanser, som også lærer kroppen at angribe, den rigtige coronavirus.

Men den danske vaccine er helt sin egen. Forskerne har selv skabt vaccineteknologien, der er baseret på samme teknologi som HPV-vaccinen. Det betyder, at vaccinen bliver billigere og kan opbevares ved stuetemperatur.

Dermed er den langt nemmere at have med at gøre end vaccinerne fra Pfizer/BionTech og Moderna, der skal opbevares ved henholdsvis -70 grader og -20 grader celsius. Selv vaccinen fra AstraZeneca skal opbevares ved køleskabstemperatur.

Hvor effektiv er den?

Der er ingen garanti for, at den danske vaccine kommer til at virke efter hensigten. Men det ser lovende ud.

Forsøg på aber, mus og kaniner har vist, at den danske vaccine sparker gang i en stor produktion af antistoffer. Større end de andre vacciner, der er på markedet, oplyser forskerne selv.

Allerede i sommer stod det klart, at vaccinen virker på mus, og at den endda er ganske effektiv.

Forskerne tror, den er så effektiv, at man kan nøjes med en vaccine hvert tredje år.

Beskytter den mod mutationer?

De danske forskere satser på, at netop deres vaccine kan vinde kampen mod mutationerne fra Storbritannien, Sydafrika og Brasilien.

Årsagen er den ekstra store produktion af antistoffer, som den danske vaccine sparker i gang.

Om det passer undersøger man i disse dage på Aarhus Universitet, hvor man i gang med at se, om serum fra aber og kaniner, der er blevet vaccineret med den danske vaccine, kan forhindre den britiske og sydafrikanske variant i at trænge ind i celler.

Og det er resultater, som Ali Salanti og hans kolleger venter på med spænding.

Hvornår kan den tages i brug?

Den danske coronavaccine kan være klar til godkendelse af alverdens sundhedsmyndigheder om et års tid, hvis forsøgene forløber, som de skal. Og hvis finansieringen falder på plads.

Det er Bavarian Nordic, der har købt det danske vaccineprojekt og dermed ejer den lovende vaccinekandidat, og de vurderer, at resten af den kliniske udvikling vil koste 2-3 milliarder kroner.

Kilder: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, DR, TV 2, Berlingske og Politiken.

Velkommen til dagens overblik på en dag, hvor det for alvor er på sin plads at kippe med dannebrog.

Vinterberg nomineret som første dansker nogensinde

Og det skyldes ganske enkelt filmen 'Druk', som for det første er nomineret i kategorien 'Bedste internationale film' til årets Oscars, men også instruktør Thomas Vinterberg, som skriver sig ind i historiebøgerne:

Han er nemlig nomineret til en Oscar i kategorien 'Bedste instruktør' som første dansker nogensinde.

- Jeg er virkelig glad og meget overrasket. Vi havde håbet på en nominering for filmen i den internationale kategori, men det er helt vildt, at jeg bliver nomineret til bedste instruktør, siger Thomas Vinterberg til TV 2.

Prisregn til kvinderne ved årets Grammys

Og lad os blive lidt på den røde løber, for i aftes var der uddeling af Grammys i Los Angeles, og her blev det i den grad kvindernes aften.

Således løb Taylor Swift, Billie Eilish, H.E.R. og Megan Thee Stallion med statuetterne i de store kategorier.

Resultatet af aftenens prisuddeling kommer, efter at der i flere år har været kritik fra af en række artister af showets valg af nomineringer og et manglende blik for kvinder og minoriteter.

Første person stukket med dansk vaccine

På vaccinefronten er der nyt med dansk islæt. Her er den unge hollandske mand Jelke Fros nemlig som den første blevet stukket med en danskudviklet coronavaccine.

Det skete klokken 12.12 på Radhoud University Medical Centre i Nijmegen i Holland, og i alt deltager 42 raske, voksne deltagere.

- Det er en gigantisk stor dag for os, siger professor Ali Salanti, der har været med til at udvikle vaccinen, til TV 2.

Fortsat opmærksomhed om AstraZeneca

Herhjemme og i andre lande er vaccinefokus dog stadig rettet mod varianten fra AstraZeneca, hvor flere lande har sat udrulningen på pause.

Lægemiddelstyrelsen har mandag sendt et brev til de danskere, der inden for de seneste 14 dage er blevet vaccineret med den.

Beslutningen om at sætte AstraZeneca på pause er taget ud fra et forsigtighedsprincip, og der er endnu ikke påvist en sammenhæng mellem vaccinen og de blodpropper, der har kostet menneskeliv nogle steder i Europa.

Kvinde anker dom efter Men in Black-demonstration

I retsvæsenet kommer historien om en meget omtalt dom til at få mindst et kapitel mere, da den nu er blevet anket.

Der er tale om sagen mod den 30-årige kvinde, som ved en Men In Black-demonstration i København blandt andet opfrodrede til at "smadre byen på en ikke-voldelig måde". Fredag blev hun idømt to års fængsel, men har altså nu besluttet at anke til landsretten. Dommen har været genstand for debat, da blandt andre flere politikere mener, at straffen er for hård.

Kvindens forsvarsadvokat, Erbil G.E. Kaya, fortæller til TV 2, at hans klient nægter sig skyldig i at have opfordret eller opildnet andre til vold og optøjer.

***

Det var alt for i dag. Vi er tilbage i morgen.

Mens Danmark så småt åbner dele af samfundet op, skyller en tredje bølge af coronasmitte ind over dele af Europa.

Flere lande er tvunget til at lukke ned for at bremse smitten, der er drevet af de nye mutationer.

Det er især lande, der har haft en træg start på deres vaccinationsprogram, der nu er tvunget til at indføre nye, stramme restriktioner.

Tredje bølge ser ud til at ramme fem lande hårdt:

Her får du et overblik over den tredje smittebølges indtog i Europa.

Italien

Søndag har Italien registreret flere end 21.000 nye smittetilfælde og 264 døde med covid-19. Det viser tal fra Johns Hopkins University.

- Mere end et år efter, at sundhedskrisen begyndte, står vi desværre over for en ny bølge af smitte, sagde premierminister Mario Droghi fredag.

Hovedstaden Rom er en af flere storbyer, hvor det nu kun er tilladt at forlade hjemmet, hvis man skal til læge, på arbejde eller andre meget vigtige ærinder.

Samtidig er alle butikker, skoler og restauranter nu lukket i over halvdelen af landet.

I påsken vil hele landet blive underlagt de strammeste restriktioner i et forsøg på at undgå smittespredning i helligdagene.

Frankrig

Frankrig har søndag registreret 26.347 smittetilfælde, mens 207 personer med covid-19 har mistet livet. Det viser tal fra Johns Hopkins University.

Sundhedsminister Olivier Véran beskriver situationen i Paris som anspændt og bekymrende.

- Hvert 12. minut nat og dag bliver en borger i Paris indlagt på intensiv med covid-19, afslørede ministeren fredag ifølge The Guardian.

Præsident Macron har indført udgangsforbud og andre restriktioner i flere regioner.

Flere sundhedseksperter opfordrer præsidenten til at tage skridtet fuldt ud og indføre en total nedlukning af det franske samfund.

Tyskland

I Tyskland blev der søndag registreret 8978 nye tilfælde med coronavirus, mens 94 tyskere med covid-19 mistede livet.

Fredag advarede landets sundhedsmyndigheder om, at en tredje bølge af coronasmitte nu er en realitet i Tyskland.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor vores naboer mod syd er begyndt at løfte nogle af restriktionerne.

Den tyske kansler Angela Merkel har tidligere advaret mod, at man åbnede samfundet for hurtigt, da det kunne resultere i en tredje bølge af coronasmitte.

Lothar Wieler fra Robert Koch Instituttet siger, at Tysklands vaccinationsprogram er i et kapløb med de forskellige mutationer, der lige nu truer folkesundheden i landet.

Tjekkiet

Lørdag blev der registreret 218 døde med covid-19 og 15.110 nye smittetilfælde i Tjekkiet.

Landets sygehuse er så overbelastede af covid-19-patienter, at regeringen nu indsætter studerende til at aflaste det faste personale.

Flere end 8000 patienter er indlagt med covid-19, og over en femtedel af dem er indlagt på intensivafdelinger.

De studerende skal bruges til simple opgaver som at transportere patienterne rundt, mens den egentlige sygepleje fortsat skal udføres af det faste personale.

Myndighederne i Tjekkiet har indført stramme restriktioner for at bremse en tredje bølge af coronasmitte.

Polen

Lørdag registrerede Polen 21.063 nye smittetilfælde, mens 344 personer med covid-19 mistede livet.

Det ventes, at Polen i løber af ugen vil indføre nye restriktioner for at bremse en ny bølge af smitte.

Det er især de nye mutationer fra Brasilien og Sydafrika, der er drivkraften i den nye bølge.

Landet er i forvejen underlagt stramme restriktioner med forsamlingsforbud, lukkede skoler og restauranter, der kun må sælge takeaway.

Et opsigtsvækkende norsk studie viser, at seks ud af ti coronaramte lider af senfølger.

Det er norske og amerikanske forskere, der står bag studiet, hvor de har fulgt 2697 personer i en periode over seks måneder.

Resultaterne viser, at 61 procent af de, som har været syge af coronavirus, lider af en eller anden form for senfølger.

Rebekka Cox er professor ved Universitetet i Bergen og har været en del af forskningsprojektet.

- Når vi tjekkede op hos patienter, seks måneder efter at de havde været syge, så vi, at over 60 procent havde langtidsskader med symptomer som for eksempel udmattelse, lugt- og smagsgener og hukommelsestab, siger hun til TV 2 Norge.

På Aarhus Universitetshospital kan overlæge og professor Lars Østergaard nikke genkendende til de norske resultater.

- Det svarer meget godt til det, vi også oplever her i Danmark, siger han til TV 2.

På Aarhus Universitetshospital er man i tæt kontakt med en del af de patienter, der lider af senfølger. Ifølge Lars Østergaard vil langt de fleste blive fri for følgerne inden for en overskuelig fremtid. Men for nogle få trækker det ud. Det er dog kun et meget lille fåtal, der har langvarige senfølger, understreger han.

Ifølge Lars Østergaard er der endnu ingen, der ved, hvorfor senfølgerne kommer efter coronasmitten.

- Det er fuldstændigt ukendt land for os. Det er noget af et detektivarbejde at finde ud af, hvorfor de her senfølger kommer, hvordan man stiller diagnosen, og hvordan man skal behandle det, siger han.

En overvægt af kvinder

Ifølge det norske studie er en overvejende del af de, der oplever senfølger, kvinder.

Også det kan Lars Østergaard bakke op.

- Også her er vi på ukendt territorie. Vi ved ganske enkelt heller ikke, hvorfor kvinder oftest bliver ramt. Men det kan være noget hormonelt eller genestisk, siger han og tilføjer, at generelt har man endnu ikke kunnet vurdere, om de senfølger, som mænd og kvinder bliver ramt af, er forskellige fra hinanden.

Også et kinesisk studie, der blev foretaget blandt coronasmittede i Wuhan, og som blev publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet, bekræfter det samme som det norske studie – at omkring halvdelen af de smittede døjer med senfølger.

Mandag mødtes Folketingets partier for at drøfte et digitalt coronapas, der skal bruges som en del af den langsigtede genåbning af Danmark.

Med coronapasset skal man eksempelvis kunne fremvise, at man er vaccineret mod covid-19, netop har været smittet eller er testet negativ for coronavirus for at få adgang til steder med større forsamlinger.

Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) skal coronapasset kunne bruges "ret bredt" for eksempel i forhold til kulturbegivenheder og liberale erhverv, men de endelige rammer er endnu ikke på plads, selvom de nu er i sigte:

- Til maj vil vi have en færdig, brugervenlig løsning, som vi også vil tænke sammen med EU, så man kan bruge sit coronapas ikke alene i en dansk sammenhæng, men også hvis man skal ud i Europa, siger han.

Tidsplanen er aftalt med erhvervslivet, men det er ifølge finansministeren dog ikke meningen, at den videre genåbning af Danmark skal sættes på pause, mens vi venter på, at et coronapas er klart til brug.

Kan undgå supersprederbegivenheder

Begejstringen for et coronapas og muligheden for et "grønt stempel" har længe været stor hos blandt andet dansk erhvervsliv og i blå blok.

Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen så derfor frem til mandagens forhandlinger om en løsning, som han mener er en vej ud af et liv med restriktioner.

- Der hvor det kan give os nogle muligheder frem for begrænsninger, er coronapasset en rigtig god ide.

Allerede da regeringen præsenterede en aftale med erhvervslivet i begyndelsen af februar, lød kritikken, at det kunne risikere at skabe et A og et B-hold mellem vaccinerede og testede og det modsatte.

Og det er også en risiko, anerkender Ellemann. Samtidig er det den pris, vi må vi tage med, hvis vi skal kunne genåbne hurtigt og forsvarligt, mener han:

- Til gengæld gør det også, at vi undgår supersprederbegivenheder. Jeg synes, det er rimeligt nok, hvis man siger, at hvis vi er mange sammen, så stiller vi også det krav, at vi passer på hinanden.

Nu skal coronapasset drøftes mellem Folketingets partier i samspil med statsminister Mette Frederiksens (S) forhandlinger om en videre genåbning af landet.