Tyskland, Frankrig og Italien sætter vaccinationer med AstraZeneca-vaccinen på pause som følge af rapporter om risiko for blodpropper.

Beslutningen i de tre store europæiske lande er taget ud fra et forsigtighedsprincip og er midlertidig.

I Tyskland sker det på baggrund af en anbefaling fra landets føderale institut for vacciner og biomedicin. Herfra lød det, at man burde sætte vaccinen på pause indtil tilfældene med blodpropper var undersøgt til bunds.

I Frankrig siger præsident Emanuel Macron, at man heller ikke vil vaccinere med AstraZeneca, før man har svar på undersøgelserne.

Danske, østrigske og norske tilfælde

Den sidste uge er der stort set ikke gået en dag, uden et land har meldt ud, at man slår bremsen i i forbindelse med AstraZenecas vaccine.

Tidligere i marts døde en østrigsk kvinde af en blodprop, efter hun var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine. Her reagerede myndighederne ved at standse vaccinationen med doser fra en særlig sending.

Torsdag besluttede de danske myndigheder at sætte vaccinen helt på pause i 14 dage, fordi en 60-årig kvinde, der var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine, døde efter en blodprop. Samme beslutning tog man i Norge og Island.

Lørdag meldte de norske sundhedsmyndigheder ud, at tre ansatte i sundhedsvæsnet var ramt af blodpropper efter vaccinationer med AstraZenecas vaccine. Mandag var den ene død.

De to nordiske dødstilfælde har vist samme "usædvanlige sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger, lyder det fra den danske Lægemiddelstyrelse.

Det er ikke konkluderet, at der er nogen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper i hverken Danmark, Østrig eller Norge. Det bliver i øjeblikket undersøgt både i de enkelte lande og på tværs af EU.

Også uden for EU har enkelte lande midlertidigt standset udrulningen, mens en mulig sammenhæng undersøges - blandt andet i Den Demokratiske Republik Congo, i Indonesien og i Thailand, hvor man dog har genoptaget vaccinationerne.

EMA, det europæiske lægemiddelagentur, har meldt ud, at den foreløbige data ikke tyder på, at der var flere blodpropper blandt folk, der havde fået vaccinen, sammenlignet med folk, der ikke havde.

Efter Tysklands, Italiens og Frankrigs beslutning, fortalte chefen for EUs vaccinestrategi, Marco Cavaleri, europaparlamentet, at AstraZenecas vaccine fortsat havde flere fordele end risici.

Skrøbelig timing

Fredag var meldingen fra den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, at man ikke ville sætte brugen af vaccinen på pause. Fordelene ved vaccinen var større end risikoen, lød det fra ministeren.

Tyskland befinder sig - ligesom en række andre lande - lige nu i en skrøbelig situation, hvor man frygter, at en tredje smittebølge med coronavirus vil skylle ind over landet.

Det skyldes, at man er begyndt at lempe på restriktionerne, hvilket har fået presset på vaccinationsudrulningen til at stige.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og AstraZeneca selv anbefaler fortsat brugen af vaccinen.

- Omkring 17 millioner mennesker i EU og Storbritannien har nu fået vores vaccine, og antallet af indberettede blodpropper i denne gruppe er lavere end de hundredevis af tilfælde, man ellers forventer at se i befolkningen generelt, lyder det fra Ann Taylor, der er AstraZenecas cheflæge.

En norsk kvinde, der fik en blodprop efter at være blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine mod coronavirus, er død.

Det oplyser den norske lægemiddelstyrelse, Legemiddelverket.

Lørdag meldte de norske myndigheder ud, at tre ansatte i sundhedsvæsnet under 50 år, der var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine, var blevet ramt af blodpropper. Kvinden, der nu er død, var en af de tre.

Der er ikke konkluderet nogen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne. Men det skal nu undersøges.

- Vi undersøger, om der findes lighedstræk mellem de tre patienter, som kan sige noget om årsagen til, at de har fået et så specielt sygdomsforløb, siger Steinar Madsen, der er medicinsk fagdirektør hos Legemiddelverket, på et pressemøde mandag.

"Højst usædvanlig kombination"

Efter de tre tilfælde af blodpropper opfordrede de norske myndigheder til, at alle vaccinerede var særligt opmærksomme på alvorlige bivirkninger.

Siden da har styrelsen modtaget over 1000 henvendelser om bivirkninger, hvoraf langt størstedelen har handlet om helt almindelige bivirkninger. Styrelsen har ikke yderligere meldinger om blodpropper i kølvandet på AstraZeneca-vacciner.

- Legemiddelverket kan præcisere, at det her drejer sig om sjældne sygdomsforløb. De har en højst usædvanlig kombination af et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger, lød det Steinar Madsen mandag.

På pause

I sidste uge døde en 60-årig dansk kvinde, der var blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine og efterfølgende blev ramt af en blodprop.

Her var der også tale om et "usædvanligt sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger – præcis ligesom det blev beskrevet i Norge.

Det fik de danske myndigheder til at sætte brugen af vaccinen fra AstraZeneca på pause ud fra et forsigtighedsprincip. I uge 12 vil Sundheds- og Lægemiddelstyrelsen komme med en ny vurdering af vaccinen. Også i Norge har man standset vaccinationerne med den svensk-britiske vaccine.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og AstraZeneca selv anbefaler fortsat at bruge vaccinen.

Blå mærker og blodplader

De norske myndigheder har modtaget flere indberetninger af bivirkninger, hvor yngre vaccinerede har oplevet at få hudblødninger eller blå mærker efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Ifølge Legemiddelverket er dette alvorligt og kan være en indikation på et nedsat antal blodplader.

Tidligere mandag sendte den danske Lægemiddelstyrelse et brev til de danskere, der inden for 14 dage er blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine, hvor man opfordrede borgerne til at være særligt opmærksom på en række ualmindelige bivirkninger – som for eksempel blå mærker.

Det kan nemlig være tegn på hud- eller slimhindeblødninger. Opdager man det – eller et af seks andre ualmindelige symptomer – bør man søge læge.

De seks usædvanlige bivirkninger er:

Kraftig hovedpine Kraftige mavesmerter At benet bliver koldt At man pludselig og uventet får smerter i dele af kroppen Vejrtrækningsbesvær Lammelser i den ene side af kroppen

Man skal ikke være bekymret, hvis man oplever de almindelige og hyppigste symptomer efter vaccinationen.

De mest almindelige bivirkninger er:

Smerter og rødme ved indstiksstedet Træthed Hovedpine Muskel- og ledsmerter Kulderystelser og feber

De er helt almindelige og et tegn på, at immunforsvaret sætter ind, fordi vaccinen virker. Et blåt mærke på indstiksstedet for vaccinen er også forventeligt.

Indtil videre er der i Norge givet knap 122.000 doser af vaccinen fra AstraZeneca, viser tal fra FHI. I Danmark har lige over 140.000 danskere fået mindst ét stik af AstraZenecas vaccine.

Der er fundet 612 nye smittede med coronavirus i Danmark det seneste døgn.

Det viser lørdagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

De smittede er fundet blandt 210.034 prøver. Af dem har 0,29 procent været positive for covid-19. Tallet kendes også som positivprocenten. Det er samme niveau som de seneste par dage,

Opgørelsen dækker både over de PCR-test, der er foretaget i det offentlige, lyntest foretaget af kommunerne på landets skoler og de PCR-test og lyntest, som private virksomheder står for.

Laveste antal indlagte i ni dage

Antallet af indlagte er faldet med seks, så der nu er indlagt 211 med covid-19 på de danske hospitaler. Det er det laveste antal i ni dage.

Af de indlagte er 40 tilknyttet hospitalernes intensivafdelinger, mens 24 personer er tilkoblet en respirator.

Derudover er to døde med coronavirus.

Ifølge Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, viser det, at coronaepidemien i Danmark på nuværende tidspunkt er nogenlunde stabil.

- Det ser ud som om, udviklingen er stabil. Det svarer nogenlunde til de tal, vi har set de foregående dage. Vi har et lidt højere smittetal i dag, end vi havde i går. Men der er også testet lidt flere, siger professoren.

Mandag morgen var 211 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er seks personer færre end søndag.

Af dem lå 40 personer på intensivafdeling, og af dem var 24 tilkoblet en respirator. Søndag var tallene henholdsvis 39 og 25.

Hans Jørn Kolmos mener ikke, at man kan forvente, at tallene for smittede og indlagte kommer længere ned, i takt med at vi åbner mere op, og den mere smitsomme variant fra England - B117 - udgør flere og flere af smittetilfælde.

- Jeg synes egentlig, vi skal være glade for, at vi er på det niveau, vi er nu. For vi skal jo også huske, at vi begynder at løsne lidt på grebet. At børnene kommer i skole, og at vi langsomt er begyndt at genåbne.

- Så der er nogle udfordringer, både i form af det mere smitsomme virus, men altså også at vi stille og roligt åbner for funktionerne. Og alligevel kan vi konstatere, at vi ligger nogenlunde på et stabilt leje. Så altså på den måde er tingene meget godt under kontrol, siger Hans Jørn Kolmos.

Yderligere to smittede personer er afgået ved døden det seneste døgn. I alt er 2393 danskere med covid-19 døde under epidemien.

De danskere, der inden for de seneste 14 dage er blevet vaccineret med vaccinen mod coronavirus fra AstraZeneca modtager nu et opdateret brev.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen.

Brevet bliver sendt, fordi de nyligt vaccinerede skal udvise særlig opmærksomhed på en række symptomer. Styrelsen skriver, at man bør søge læge, hvis:

Man oplever længerevarende symptomer efter vaccination (det vil sige udover de typiske tre dage efter vaccination) Man oplever forværring af symptomer Man oplever at få nye symptomer, efter at de almindeligt kendte, forbigående symptomer, som mange oplever de første dage efter vaccinationen, er forsvundet.

Hvis man oplever tegn på hud- eller slimhindeblødninger, skal man også søge læge.

De tegn viser sig ved en større tendens til blå mærker – dog ikke ved indstiksstedet, som er helt normalt – små punktformede blødninger i huden eller blødninger, der ikke stopper, som de plejer, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Andre "nye" symptomer, som man skal være opmærksom på, er:

Kraftig hovedpine Kraftige mavesmerter At benet bliver koldt At man pludselig og uventet får smerter i dele af kroppen Vejrtrækningsbesvær Lammelser i den ene side af kroppen

Man skal ikke være bekymret, hvis man oplever de almindelige og hyppigste symptomer efter vaccinationen: Smerter og rødme ved indstiksstedet, træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, kulderystelser og feber.

De er helt almindelige og et tegn på, at immunforsvaret sætter ind, fordi vaccinen virker. Et blåt mærke på indstiksstedet for vaccinen er også forventeligt.

Sjældne, men alvorlige indberetninger

Udrulningen af AstraZeneca-vaccinen er sat på pause indtil uge 12.

Indtil da har den danske lægemiddelstyrelse i samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og de andre lægemiddelmyndigheder i EU iværksat en undersøgelse af AstraZeneca-vaccinen.

Pausen og undersøgelsen sker, fordi der har været indberetninger i EU om meget sjældne, men alvorlige tilfælde med borgere, som på samme tid har haft et lavt antal blodplader i blodet samt blødninger og blodpropper, efter de har fået AstraZeneca-vaccinen.

Der er ikke påvist en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, og EMA har inddtil videre ikke set tegn på, at der er en sammenhæng. Vurderingen er stadig, at vaccinens fordele opvejer risikoen ved at blive vaccineret.

Et af tilfældene var i Danmark, hvor en 60-årig kvinde døde efter vaccinationen med AstraZenecas vaccine.

Grunden til, at man reagerede på dødsfaldet, er, at der var tale om et "usædvanligt sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger.

På pause flere steder

Beslutningen om den danske AstraZeneca-pause er taget ud fra et forsigtighedsprincip.

Andre lande har gjort det samme - blandt andet har Estland, Østrig, Island, Irland og Norge trykket på bremsen i forhold til AstraZenecas vacciner.

Lørdag beskrev Norge formodede bivirkninger, som er tilsvarende dem, man har set i Danmark. Den norske lægemiddelstyrelse - Lekemiddelverket - her fået flere meldinger om alvorlige tilfælde af blodpropper eller hjerneblødninger hos yngre personer, der er blevet vaccineret mod coronavirus med AstraZeneca.

Lekemiddelverket har også modtaget flere indberetninger om bivirkninger, hvor yngre vaccinerede har oplevet at få hudblødninger eller blå mærker efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Altså noget af det, som Lægemiddelstyrelsen nu beder vaccinerede være særligt opmærksomme på.

Ifølge producenten AstraZeneca er der intet, der tyder på, at firmaets vaccine skulle give bivirkninger i form af blodpropper.

En ung hollandsk mand Jelke Fros er som den første blevet stukket med den danskudviklede vaccine fra Københavns Universitet.

Det skete klokken 12.12.

Testvaccinationen foregik på Radhoud University Medical Centre i Nijmegen, Holland, og i alt deltager 42 raske, voksne deltagere.

- Det er en gigantisk stor dag for os, siger professor Ali Salanti, der har været med til at udvikle vaccinen, til TV 2.

Vaccinen forventes klar i 2022

Testvaccinationen, som er en del af et større studie, kombinerer fase 1 og fase 2. Hvis studiet viser sig effektivt, vil der skulle gennemføres et fase 3-studie, hvorefter vaccinen skal godkendes af myndighederne.

Og hvis alt går godt, kommer vi til at have en dansk coronavaccine, der er klar til godkendelse hos myndighederne i det nye år. Det mener Rolf Sass Sørensen, der er ansvarlig for investorrelationer i Bavarian Nordic, som i samarbejde med Københavns Universitet står bag vaccinen.

Bavarian Nordic mangler dog stadig en del finansiering, inden de kan starte en større testrunde i fase 2 og fase 3. Her skal de op og teste omkring 40.000 mennesker, har Rolf Sass Sørensen tidligere udtalt til TV 2.

Har en længere varighed end andre vacciner

Fordi vaccinen først forventes klar i starten af 2022, er det forskernes forventning, at den skal fungere som et supplement til de andre vacciner ved at booste immunforsvaret yderligere.

Det er nemlig uvist, hvor længe de andre vacciner, som dækker over Pfizer/BioNTech, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson, holder.

Men ifølge forskerne er den danske vaccine specifikt udviklet til at have en længere varighed end de andre vacciner.

- Vi tror og håber på, at vi med en enkelt vaccination kan få mange års beskyttelse, siger Ali Salanti.

Herudover adskiller den danske vaccine sig fra de andre vacciner ved at skulle opbevares ved stuetemperatur. Det forventes samtidig også, at den bliver billigere.

Vaccinen er udviklet ved et konsortium, der består af Københavns Universitet, AdaptVac, ExpreS2ion Biotechnologies og Bavarian Nordic og vil blive fremstillet i Danmark.

Den danske regering er i dialog med Novo Nordisk Fonden om produktion af vaccine på dansk grund. Det oplyser erhvervsministeriet i en mail til Berlingske.

Novo Nordisk Fonden bekræfter over for Berlingske, at der er "drøftelser med regeringen om mulighederne for at etablere en vaccineproduktion i Danmark".

Novo Nordisk Fonden er landets største erhvervsfond og råder over en formue på over 400 milliarder kroner.

Fonden har tidligere afvist, det vil give mening med statslig vaccineproduktion i Danmark, men åbner nu for, at det kan ske i samarbejde med det private erhvervsliv.

- Vi kan bekræfte, at vi har drøftelser med regeringen om mulighederne for at etablere en vaccineproduktion i Danmark. Vi kan ikke uddybe det yderligere for nuværende, siger Steffen Lüders, der er Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden til Berlingske.

Regeringen bekræfter drøftelser med Novo Nordisk

Statsministeren har på sociale medier forrige weekend skrevet, at regeringen har "oprettet et offentligt-privat partnerskab med vores danske life science-sektor for at afsøge muligheder for at etablere produktionskapacitet herhjemme".

Erhvervsministeriet oplyser nu i en mail til Berlingske, at regeringen blandt andet har drøftelser med Novo Nordisk Fonden.

- Vi har i den seneste tid haft drøftelser med life science-branchen for at få input til, hvilke forhold der skal belyses, så der er et godt grundlag for beslutninger om vaccineproduktion i Danmark. Jeg kan sige, at der i den forbindelse blandt andet er en dialog med Novo Nordisk Fonden, udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en mail til Berlingske.

Han fortæller desuden til avisen, at regeringen i denne uge har et møde med erhvervsorganisationerne på life science-området for at få deres input til, hvordan Danmark kan få bedre adgang til vacciner.

Da han gik ind ad glasdørene til hotellet, brød han med et af sine normale principper:

Han havde ikke tænkt sig at præsentere sig som journalist.

Det plejede Pieter Klein ellers at gøre i sit arbejde. Men det var nødvendigt med diskretion for at få adgang til det møde, der skulle foregå på Hotel Haarhuis i Arnhem denne eftermiddag, sagde han til sig selv.

Og med til mødet det ville han.

Den erfarne journalist gik gennem hotellets lobby og videre til mødelokalet, og uden at fortrække en mine spadserede han forbi det bord, hvor man kunne registrere sig og få udleveret sit navneskilt. Han stod jo ikke ligefrem på gæstelisten.

Det gjorde til gengæld adskillige hollandske forældrepar.

Nogle af dem vidste det allerede. Andre gjorde ikke. Jeg kunne se, at alle bemærkede det

Pieter Klein, journalist, RTL Nieuws

Mødet på Hotel Haarhuis i maj 2019 var det første i en lang række arrangeret af de hollandske skattemyndigheder.

De indbudte forældrepar var ofre for en af nyere tids største skandaler i Holland. En sag, som havde ført til arbejdsløshed, økonomisk ruin og skilsmisser i mange familier.

Nu ville myndighederne lytte til ofrene og deres historier. Og det ville journalisten fra RTL Nieuws også.

Men da han kiggede rundt i rummet, indså han, at der nok var større chance for, at han inden længe ville blive smidt ud af lokalet, end at han i ubemærkethed kunne sidde med til mødet.

- Jeg skilte mig ret meget ud. Alle omkring mig var lidt mindre hvide, end jeg var, skrev Pieter Klein efterfølgende i en klumme.

De fremmødte familier havde det til fælles, at de alle havde indvandrerbaggrund.

- Nogle af dem vidste det allerede. Andre gjorde ikke. Jeg kunne se, at alle bemærkede det, skrev Klein.

- Der var stilhed.

'Cowboy-holdet' slippes fri

I alt omfatter sagen fra Holland cirka 10.000 familier eller omkring 26.000 personer.

De blev fejlagtigt anklaget for at svindle med børnepenge og tvunget til at betale store beløb tilbage til staten, hvilket for mange fik store økonomiske konsekvenser.

Årsagen skal man nogle år tilbage for at finde.

I 2013 blev det afsløret, at bulgarske migranter havde udnyttet det hollandske velfærdssystem. De rejste til Holland og registrerede sig på en adresse, hvor de søgte om økonomiske tilskud fra staten.

Dengang udbetalte myndighederne understøttelsen med det samme og tjekkede først efterfølgende, om ansøgeren var berettiget til økonomisk hjælp. I mellemtiden havde bulgarerne forladt landet, og pengene var væk.

Over en syvårig periode lykkedes det hundredvis af bulgarer at tilrane sig sammenlagt cirka 30 millioner kroner på denne måde.

Som reaktion oprettede den hollandske regering i 2013 en indsatsgruppe under skattemyndighederne, der skulle forhindre bedrageri. Herunder blev en særlig enhed, CAF, oprettet.

Enheden blev i hollandske medier med tiden også kendt som 'cowboy-holdet', fordi den "bevidst udnyttede og krydsede lovens grænser".

Tv-kanalen RTL Nieuws har beskrevet enhedens arbejdsmetoder således:

- Skyd på alt, der bevæger sig. Eller hvor der måske engang var noget, der bevægede sig. Eller bare slet ikke bevæger sig.

Klapjagten begynder

I Holland kan forældre vælge at få udbetalt deres børnepenge enten til sig selv eller direkte som betaling til deres dagplejer.

I jagten på bedragere, der uberettiget ansøgte om børnepenge, rettede CAF derfor også sit fokus på de dagplejebureauer, der ansøgte på vegne af et stort antal forældre.

Et af dem var bureauet Dadim i Eindhoven, der var CAF’s sag nummer 11. Sagen fik tilnavnet 'CAF 11 Hawaii'.

I 2011 havde lokale myndigheder undersøgt muligt bedrageri med børnepenge i Dadim, men året efter fastslog en dommer, at der intet snyd var foregået. Alligevel registrerede skattemyndighederne bureauet som et muligt svindelforetagende.

I november 2013 gennemførte myndighederne kontrolbesøg hos 16 af bureauets dagplejere uden at finde tegn på urent trav, og også Dadim blev igen undersøgt.

- Vi havde altid vores administration i orden. Jeg var chokeret over de mærkelige historier, har bureauets leder, Ahmet Gökçe, udtalt til RTL Nieuws.

Først tænkte han, at det hele nok skulle gå. Der var jo trods alt ikke noget at komme efter.

Men så begyndte forældreparrene tilknyttet Dadim ét efter ét at få opsagt retten til børnepenge.

- De blev angrebet i hobetal. Jeg undrede mig over, hvorfor de mon alle blev afvist. Hvordan var det muligt? Derfor vidste jeg, at sagerne ikke blev behandlet ordentligt, fortæller Ahmet Gökçe.

Ingen hjælp at hente

Flere hundrede forældre tilknyttet Dadim blev i 2014 registreret som bedragere.

De blev ikke bare afskåret retten til at modtage børnepenge, men blev af myndighederne også tvunget til at tilbagebetale de penge, som CAF mente, at forældrene havde modtaget uberettiget. Det var ofte mange tusinde euro.

For Fatma Simseks familie betød sagen, at de hver måned manglede i omegnen af 10.000 kroner og ikke havde råd til at betale for deres yngste barns dagpleje.

- Jeg er en person, der gerne vil arbejde fuld tid, men jeg var nødt til at reducere arbejdsmængden betydeligt. Der var ingen hjælp at hente. Så mistede jeg mit andet job og den indkomst, jeg havde derfra. Fordi jeg ikke kunne få passet mit barn, siger hun til RTL Nieuws.

Andre steder i Holland begyndte dagplejebureauer også at mærke, at noget var galt.

Florien Jansen havde arbejdet på dagplejeområdet i ti år, først som dagplejer og siden med eget dagplejebureau i Rotterdam, da problemerne opstod.

Alle hendes kunder oplevede problemer med afbrudte udbetalinger af børnepenge. Det betød, at hun ikke havde nogen indkomst, og der kom ingen nye kunder til. Flere af de ramte forældre kom i økonomiske vanskeligheder.

- Det var en meget grim periode. Forældrene var ofte sårbare personer. Jeg mistede selv overblikket og havde søvnløse nætter, indtil jeg spurgte mig selv, om jeg ville blive ved med det her, siger Florien Jansen til RTL Nieuws.

Hun lukkede sin virksomhed i 2016.

Krydser på navnelisten

Dagplejeren Jacqueline Imminga måtte allerede i 2014 trække stikket og lukke sin dagplejeforretning, efter skattemyndighederne pludselig stoppede børnepengene til mange af hendes kunder.

Hun forsøgte at råbe myndighederne op. Men selvom en embedsmand kiggede på hendes papirer og erkendte, at noget var gået galt, gik der kun en måned, inden alle betalinger igen blev stoppet.

Flere af de berørte forældre fik problemer og måtte optage gæld.

- Det var for eksempel enlige mødre. De var nødt til at opsige deres job, fordi de ikke havde råd til børnepasning og endte i en ond spiral, siger Jacqueline Imminga til RTL Nieuws og avisen Trouw.

Som flere af de andre dagplejere bemærkede hun et mønster. Betalingerne var kun ophørt hos de af hendes kunder, som havde en sekundær nationalitet.

Der var nogle fra Antillerne og nogle fra Surinam. Nogle fra Marokko og andre med afrikanske rødder. Men hendes ”hollandske” kunder blev ikke berørt.

- Jeg synes, at det var meget mærkeligt. Besynderligt. Mine kunder med udenlandsk baggrund var bekymrede og usikre. De måtte alle aflevere papirer til kontrol, men selvom de gjorde det, hjalp det ikke noget, siger Imminga

I årevis nægtede de hollandske skattemyndigheder, at nationalitet spillede nogen rolle i de mange stoppede udbetalinger af børnepenge.

Men da de hollandske medier gik ind i sagen, kunne Jacqueline Imminga fremvise en gammel kundeliste fra sin dagpleje.

Ud for alle udenlandsk klingende navne var der sat et kryds som indikation på, at betalingerne var ophørt.

Ved de andre navne var der ingen krydser.

Mistede troen på demokratiet

Mange forsøgte forgæves at appellere beslutningen om at fratage dem børnepenge, men de blev enten afvist eller modtog aldrig noget svar.

For Fatma Simsek voksede frustrationerne:

- Jeg skal lære mine børn, at det her er et frit land, at det er et demokrati, at her er sikkert, og at de kan kalde det deres hjemland. Men hvordan skal jeg lære dem det, når jeg ikke længere selv tror på det?

Allerede i 2017 kritiserede den hollandske ombudsmand skattemyndighedernes hårde tilgang i sagen ’CAF 11 Hawaii’ og anbefalede at udbetale kompensation til familierne.

Men det var først, da medierne RTL Nieuws og Trouw i 2018 satte fokus på sagerne, at de kom frem for offentligheden.

Under stort pres fra underhuset i det hollandske parlament lovede finansminister Menno Snel, at han og skattemyndighederne ville mødes personligt med de berørte familier.

Det var derfor, at de var indkaldt til mødet på Hotel Haarhuis i 2019.

Vantro, vrede og tristhed

I invitationen til mødet blev det understreget, at myndighederne ikke ville gå ind i de konkrete sager eller tilbyde løsninger for dem, der stadig var i problemer. Formålet var alene at lytte til forældrenes udlægning, så myndighederne kunne lære af forløbet.

En af deltagerne, Selim Acar fra Rotterdam, kunne på sin smartphone fremvise alle de mails, som han og hans kone havde sendt til myndighederne. Der kom aldrig noget svar.

- Jeg troede, at vi ville få svar i dag, så vi endelig kunne få at vide, hvorfor vi pludselig skulle tilbagebetale 7000 euro (cirka 52.000 kroner, red.) i 2014. Men de ville ikke gå ind i individuelle sager, fortalte han til Trouw.

Trods sin egen skepsis blev journalisten Pieter Klein ikke opdaget under mødet, og derfor kunne han sidde og lytte med og blandt andet høre, da der blev spurgt ind til, hvilken rolle nationalitet og baggrund havde haft i forløbet.

En afdelingschef rodede sig ud i en forklaring om, at der ganske rigtig var mange forældre med samme baggrund, men at det nærmere var en afledt effekt, end årsagen til, at de var blevet udpeget som bedragere.

- Jeg så vantro, vrede og tristhed på de tavse ansigter, skrev Pieter Klein i sin klumme.

Alvorlig kritik og brud på retsprincipper

Flere steder i systemet blev undersøgelser sat i gang, blandt andet i det hollandske datatilsyn, der indledte en efterforskning af den mulige raceprofilering.

Uskyldige mennesker er blevet kriminaliseret og har fået deres liv ødelagt

Mark Rutte, premierminister, Holland

Da konklusionen lå klar i juli 2020, lød det i tilsynets rapport, at skattemyndighedernes arbejdsmetoder var i strid med loven, diskriminerende og upassende, og at de samtidig var i strid med databeskyttelsesreglerne.

- Efterforskningen har vist, at de gemte og brugte data på en måde, som er helt forbudt. Hele systemet var sat op på en diskriminerende måde og blev brugt tilsvarende. (…) Der var permanent og struktureret et unødvendigt negativt fokus på ansøgernes nationalitet og dobbelt statsborgerskab, konkluderede tilsynets formand, Aleid Wolfsen.

Skandalen rullede nu for alvor, og samme måned nedsatte underhuset i det hollandske parlament en undersøgelseskommission, der skulle klarlægge i hvilken grad, regeringen havde haft kendskab til skandalen, og hvorfor det havde taget så mange år, før det var kommet frem.

Efter otte afhøringsdage, 19 vidner og mere end 45 timers afhøringer kunne kommissionen 17. december 2020 fremlægge sin rapport med titlen 'Uretfærdighed uden fortilfælde'.

Her rettede kommissionen skarp kritik mod både myndighederne, regeringen og domstolene i sagen.

De basale principper i retsstaten var blevet overtrådt, lød det.

Regeringen må gå af

Finansminister Menno Snel havde allerede trukket sig et år forinden, og tre dage efter rapportens offentliggørelse valgte også socialminister Lodewijk Asscher at gå af.

I januar i år meddelte Asscher, at han også trak sig som formand for arbejderpartiet og ikke ville genopstille ved parlamentsvalget i marts.

Regeringen undskyldte til de ramte forældre og lovede en kompensation på 30.000 euro til hver familie. Det svarer til over 223.000 danske kroner.

Men regeringen stod fortsat over for et mistillidsvotum.

15. januar meddelte premierminister Mark Rutte derfor, at hele hans regering gik af.

Den ville dog fortsætte med at lede landets coronaindsats i en varetagende funktion frem til det forestående valg.

- Uskyldige mennesker er blevet kriminaliseret og har fået deres liv ødelagt, sagde Rutte på et pressemødet i januar.

Holland går til valg

Mandag er det præcist to måneder siden.

Samme dag åbner valgstederne til det hollandske parlamentsvalg 2021.

Valgdagen var oprindeligt 17. marts, men på grund af coronapandemien er stemmeperioden udvidet med to dage til 15. marts.

Valget kommer til at bære præg af, at der i Holland er en tiltagende utilfredshed med coronarestriktionerne, og at regeringen er blevet beskyldt for ineffektivitet og inkompetence i forbindelse med udrulningen af vaccinerne mod covid-19.

Alligevel – og på trods af børnepenge-skandalen – står liberale Mark Rutte ifølge meningsmålingerne til at kunne vinde en fjerde regeringsperiode.

Der ventes et resultat af det hollandske valg onsdag aften eller tidligt torsdag morgen.

Hollandsk politi brugte vandkanoner og trak kniplerne for at opløse en demonstration bestående af flere tusinde mennesker i regeringsbyen Haag søndag.

Demonstranterne er utilfredse med den nedlukning, regeringen har forlænget i et forsøg på at bremse coronasmitten i landet.

Politiet greb ind, da demonstranterne ikke fulgte reglerne om at holde afstand og heller ikke fulgte politiets opfordringer til at forlade stedet. I stedet begyndte de at kaste fyrværkeri og andre genstande mod politiet.

Politiet affyrede et advarselsskud, da demonstranter forsøgte at sparke en politihund og truede hundeføreren i forbindelse med en anholdelse.

Det fremgår af en meddelelse fra politiet.

I alt er 20 mennesker anholdt.

Stoppede togafgange

To demonstranter blev bidt og såret af politihunde, da de nægtede at forlade stedet, oplyser politiet.

I et forsøg på at forhindre, at flere demonstranter kom til Haag, stoppede de hollandske myndigheder togafgange til byen.

- Kærlighed, frihed, stop diktaturet, råbte de tusinder af mennesker, der var samlet i det centrale Haag.

Siden januar har der været skrappe coronaregler i Holland.

Restauranter og barer er lukket, og det er forbudt at samles flere end to personer.

Det har især bragt sindene i kog, at Hollands regering for første gang siden Anden Verdenskrig har indført natligt udgangsforbud. Det gælder foreløbig til udgangen af marts.

Tre dage langt parlamentsvalg

Søndagens demonstration fandt sted, dagen inden at Holland indleder et tre dage langt parlamentsvalg. Normalt varer det kun en dag, men for at sikre, at der kan holdes afstand på valgstederne, er det i år forlænget til tre dage.

Målinger viser, at de fleste vælgere - modvilligt - bakker op om nedlukningen.

Antallet af smittetilfælde i Holland ligger i den høje ende sammenlignet med andre europæiske lande.

Landet, der har 17 millioner indbyggere, har registreret 1,1 million smittetilfælde og over 16.000 døde, siden pandemien begyndte.

Øl, shots og solskoldninger. Amerikanske studerende tager i disse dage hul på den årlige spring break-ferie, hvor de valfarter på tværs og langs af landet til fest under varmere himmelstrøg.

Det sker, til trods for at USA fortsat registrerer mere end 1000 coronarelaterede dødsfald om dagen. Og stor aktivitet blandt de unge vil kunne forpurre den positive udvikling, landets smittekurve er i, siger eksperter til CNN.

- Det er den perfekte storm, lyder det fra Peter Hotez, dekan på Baylor College of Medicine, til tv-stationen.

Florida frygter festende unge

Mens mange europæiske lufthavne stadig står gabende tomme, rejste flere end 1,3 millioner amerikanere fredag gennem de amerikanske lufthavne, lyder det i en opgørelse fra USA's transportministerium. Det gjorde dagen til den travleste siden 15. marts sidste år – ikke engang jul eller thanksgiving sendte så mange amerikanere i luften på én dag.

De mange rejsende vækker bekymring i solskinsstaten Florida, som er blandt de mest yndede rejsemål under forårsferien.

- Vi ser for meget spring break-aktivitet. Vi har et problem med for mange mennesker, der kommer hertil for at slå sig løs. Vi er bekymrede, og det er meget udfordrende, siger borgmesteren i Miami Beach, Dan Gelber, til CNN.

Længere nordpå i Orlando opfordrer borgmesteren de besøgende til at tage coronaforbehold.

- Vi er som samfund kommet langt med at bremse spredningen af virus. Når I nyder vores by og skønne vejr, så fortsæt venligst med at tage jeres forbehold for pandemien, skriver Orlando-borgmester Buddy Dyer på Twitter.

I videoen her kan du se, hvordan spring break blandt andet tog sig ud i Florida sidste år. Det vakte ramaskrig verden over:

Flere delstater genåbner

Mens det amerikanske vaccinationsprogram udrulles, og smittetallene fortsætter nedad, har flere delstater valgt at lempe på restriktioner og i nogle tilfælde indføre en fuld genåbning.

Den største stat til at lempe på restriktionerne er Texas. Her har guvernør Greg Abbott opfordret alle butikker til at åbne og har fjernet et statsligt påbud om mundbind. Det samme er sket i Mississippi og Wyoming.

Og mens Texas genåbner, er en række universiteter i staten bekymrede for udsigten til smitte under forårsferien. Derfor har flere universiteter valgt at annullere eller kraftigt reducere de studerendes ferie.

Keandra Hunt er studerende på Texas Tekniske Universitet, og ifølge hende kommer reglerne om kortere ferieperiode ikke til at stoppe de studerende fra at rejse, det siger hun til mediet Texas Tribune.

- Hvis du kun har en tredages weekend én gang på en måned, så giver det de studerende mulighed for at rejse, for det gør de uanset. Hvis vi havde en normal spring break-periode ville vi få alle coronatilfælde på én gang, nu spreder vi det bare ud i stedet, siger hun.

Spring break-perioden strækker sig normalt fra marts og ind i april.

Tidligere på ugen satte Danmark vaccinationerne med AstraZeneca på pause, efter at en 60-årig kvinde døde af en blodprop efter at have fået vaccinen.

Indtil videre har der ikke været mange oplysninger fremme om dødsfaldet, men Lægemiddelstyrelsen oplyser nu, at grunden til, at man har reageret på dødsfaldet er, at der var et usædvanligt sygdomsbillede i sagen.

Et lignende sygdomsbillede fandt Lægemiddelstyrelsen også i få andre indberetninger i den europæiske bivirkningsdatabase.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen havde den danske kvinde et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning. Det er højst usædvanligt og er netop i gang med at blive grundig undersøgt i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og de andre lægemiddelmyndigheder i EU.

Norge: Flere meldinger om blå mærker

Senest har Norge lørdag beskrevet formodede bivirkninger, som er tilsvarende i sygdomsbilledet. Her har den norske lægemiddelstyrelse - Lekemiddelverket - fået flere meldinger om alvorlige tilfælde af blodpropper eller hjerneblødninger hos yngre personer, der er blevet vaccineret for coronavirus med AstraZeneca.

Ifølge de norske myndigheder har man også modtaget flere indberetninger af bivirkninger, hvor yngre vaccinerede har oplevet at få hudblødninger eller blå mærker efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Ifølge Lekemiddelverket er dette alvorligt og kan være en indikation på et nedsat antal blodplader.

De norske myndigheder opfordrer derfor personer, der har fået AstraZeneca-vaccinen, og som oplever bivirkninger mere end tre dage efter vaccinationen, og som opdager større eller mindre blå mærker på huden, til at opsøge en læge hurtigst muligt.

Ifølge AstraZeneca selv er der intet, der tyder på, at firmaets vaccine skulle give bivirkninger i form af blodpropper.

Flere lande har sat vaccine på pause

Danmark er langt fra det eneste land, der har valgt at sætte AstraZeneca-vaccinationerne på pause.

Allerede søndag i sidste uge satte Østrig udrulningen af AstraZeneca-vaccinen på pause, da en 49-årig person døde af en blodprop efter at være blevet vaccineret. Samtidig fik en 35-årig kvinde en blodprop i den ene lunge efter at have modtaget AstraZeneca-vaccinen.

Det er en sending af vacciner fra AstraZeneca ved navn ABV5300, der undersøges for eventuel forbindelse til blodpropperne.

Estland, Litauen, Luxembourg og Letland satte efterfølgende også udrulningen af AstraZeneca-vaccinen i bero, da de er blandt de 17 EU-lande, der har modtaget ABV5300, der består af en million doser.

Torsdag eftermiddag satte Italien og Norge ligeledes vaccineudrulningen af AstraZeneca på standby.

Også Thailand har fredag midlertidigt indstillet brugen af AstraZenecas vaccine, indtil der er klarhed over en eventuel sammenhæng mellem vaccinerne og blodpropper. Det oplyser landets sundhedsministerium.

Så sent som i dag har også Irlands sundhedsmyndigheder anbefalet, at man sætter vaccinationerne med Astra Zeneca på hold.