René Dahl Andersen var en ung og ivrig politielev, da han en dag i slutningen af 1990’erne anholdt en kvinde for at stjæle en oksemørbrad i Føtex på Vesterbrogade i København.

Han gennemsøgte kvindens ting og fandt et brev heroin i hendes cigaretpakke.

- Skidegodt, tænkte den unge betjent.

- Min første narkosag.

Men den mere erfarne kollega, han var på vagt sammen med, tog heroinen og puttede det tilbage i kvindens taske og sendte et indforstået blik til René Dahl Andersen.

Hvis de tog kvindens heroin, skulle hun ud at begå ny kriminalitet eller måske prostituere sig selv for at få råd til sit næste fix. Så var alle bedre tjent med, at kvinden fik lov at beholde sit stof, forklarede den garvede kollega.

- Det gav god mening for mig, fortæller René Dahl Andersen i 'Go' Aften LIVE'.

Han er aktuel med bogen 'Hærdet', som beskriver hans karriere som narkobetjent i Københavns Politi, og hvordan han efter mange år som betjent i Danmarks hårdeste narkomiljø på Vesterbro i København endte med at fare vild i rigtigt og forkert, få frataget sit politiskilt og få en plet på straffeattesten.

Vil fange "dødens købmænd"

Eksemplet med den kvindelige misbruger i Føtex husker René Dahl Andersen som det første møde med en politiverden, som ikke var så sort-hvid, som han havde lært på Politiskolen.

Siden han var en lille dreng i den nordjyske by Hørby, havde han drømt om at blive politibetjent. Han drømte om sammenholdet, fællesskabet og at gøre en forskel for andre mennesker.

Alt det fandt han i Københavns Politis afdeling for narkokriminalitet.

Han var god til arbejdet, og han opbyggede gode relationer til kilder og meddelere i miljøet.

Men for at skabe resultater og stille kriminelle bagmænd til ansvar for deres handlinger, tog han og kollegaerne "kreative metoder" i brug, fortæller han.

En dag fik René Dahl Andersen og kollegaerne et tip fra en meddeler, der gjorde, at de kunne anholde en bagmand i narkomiljøet.

René og kollegaerne stjal en portion af det konfiskerede heroin fra bagmandens lejlighed og kørte ud til meddeleren for at sige tak for hjælpen.

Han vidste, at man kan få godkendt et pengebeløb af ledelsen som dusør til en meddeler. Men han vidste også, at det ikke var efter retningslinjerne at honorere kilder med stoffer.

René tænkte, at det nok bare var sådan, man skulle gøre.

René Dahl Andersens drivkraft var at fange "dødens købmænd", som han kalder dem. Dem, der sørger for at holde misbrugere fast i deres sygdom. Og med det mål for øje så han ikke noget forkert i arbejdsmetoderne.

I aktion med elefanthuer om natten

René Dahl Andersen har ikke noget bud på, hvor mange lovovertrædelser han har begået som narkobetjent.

- Et par gange om måneden i 12 år, lyder hans bedste bud.

Altså hundredevis.

I en anden sag havde René Dahl Andersen og kollegaerne brug for at sætte en gps på en mistænkts bil. Men ansøgningen om brug af gps i sagen blev afvist af ledelsen.

I stedet opdigtede René Dahl Andersen en meddeler og lavede en falsk sag, der udløste en dusør til meddeleren.

Dusøren brugte René Dahl Andersen til at købe en gps for.

Nu havde de bare et problem.

Den mistænkte kørte i to forskellige biler, og de havde kun én gps.

Betjentene satte gps’en på den ene bil, og natten inden aktionen tog de elefanthuer på og kørte ud og sprættede alle fire dæk op på den anden bil. Så var den mistænkte tvunget til at køre i bilen med gps’en.

De fik ham og kunne beslaglægge to kilo stoffer til en værdi af 2,4 millioner kroner.

Aktionen blev ifølge René Dahl Andersen gennemført med lederens vidende.

Sit livs fejl

Men arbejdet i det hårdkogte narkomiljø og arbejdsmetoderne, der hele tiden bevægede sig på kanten af loven, påvirkede René Dahl Andersen.

Det blev svært for ham at navigere i rigtigt og forkert.

Han mistede sit moralske kompas, og en dag i 2013 begik han en ulovlighed, der skulle blive hans sidste som ansat i Københavns Politi.

Politigården skulle renoveres, og en masse genstande skulle smides ud, forklarer han i sin bog.

Det var ærgerligt, tænkte René Dahl Andersen, da han så to kobberlamper i bunken.

Han tog dem med op på sit kontor, og siden tog han dem med hjem.

En af hans venner ringede til et auktionshus og fik lamperne vurderet til over 25.000 kroner stykket.

I det øjeblik vidste René Dahl Andersen, at han havde begået sit livs fejl, og at der ingen vej var tilbage.

Han solgte lamperne i stedet for at gå til bekendelse og aflevere lamperne tilbage.

I perioden 2013-2015 stjal han flere lamper fra Politigården, som han også solgte med en stor fortjeneste.

Det blev opdaget, og han blev i 2018 idømt seks måneders fængsel for tyveri af lamper til en værdi af 310.000 kroner. Dommen afsonede han med fodlænke på.

Fortryder kun én ting

Når René Dahl Andersen kigger tilbage og reflekterer over, hvordan han selv endte som dømt kriminel, forklarer han det med, at der opstod en følelse af "os mod dem" i forhold til politiledelsen.

Han følte sig fanget i reglementer og et system, der ikke anerkendte de udfordringer og dilemmaer, betjentene på gaden stod over for dag efter dag.

Samtidig gav arbejdet som narkobetjent ham en følelse af at være flyvende. Han elskede sit arbejde. Han var vellidt. Han lavede mange store sager. Han var flyvende, uovervindelig.

Derfor troede han også, at han kunne slippe afsted med at snuppe et par aflagte lamper.

I dag fortryder han kun én ting i sin karriere: At han tog de lamper.

- Jeg mistede ikke mit arbejde. Jeg mistede min identitet, siger han.

Lovbruddene og arbejdsmetoderne i jagten på narkokriminelle ville han begå igen den dag i dag.

TV 2 har forelagt Københavns Politi René Dahl Andersens beretninger om lovbrud begået i sit virke som ansat i Københavns Politi.

I et skriftligt svar skriver Københavns Politi, at hverken ledere eller medarbejdere, der udviser opførsel som beskrevet i bogen, har noget at gøre i politiet.

- Hvis man som ansat har kendskab til lovovertrædelser begået af kollegaer, kan vi kun opfordre til, at man går til ledelsen og anmelder det til den uafhængige politianklagemyndighed, DUP, eller benytter sig af den whistleblower-ordning, der findes i dansk politi, lyder det fra Københavns Politi, der på baggrund af bogen nu vil vurdere, om der er grundlag for en anmeldelse til DUP.

Som led i at gøre landbruget mere klimavenligt vil De Radikale have et langt større fokus på, at der bliver udviklet og investeret i omlægning væk fra kød og til plantebaserede fødevarer.

Det fortæller partiets landbrugsordfører, Zenia Stampe.

- Vi tror, at fremtidens fødevarer bliver meget mere plantebaseret. Vi kan allerede nu se, at omkring halvdelen af danskerne har et ønske om at leve mere plantebaseret.

- Og vi kan se, at de store, internationale fødevarekoncerner poster massivt mange penge i området. Så det er en udvikling, vi skal være med på, siger hun.

Derfor lancerer partiet nu en plan, der skal investere 4,3 milliarder kroner frem mod 2030 i en større omlægning. Det er nemlig betydeligt bedre for klimaet, hvis der produceres fødevarer til mennesker i stedet for fødevarer, der skal laves til foder, der så bliver kød.

Landsbrugsstøtte skal gå til mad til mennesker

De Radikale foreslår, at der bliver investeret betydeligt i forskning og viden, så det danske landbrug kan blive førende på området. Samtidig vil partiet omlægge landbrugsstøtten, så den fremmer afgrøder til mennesker.

Zenia Stampe understreger, at det skal ske i samarbejde med landbruget.

- Jeg har også haft anledning til at tale med Landbrug og Fødevare om præcist dette her.

- For kun et par dage siden var planteavlernes formand ude med nogle store ambitioner, der ligger godt i spændt med vores udspil. Nemlig at vi skal bruge vores landbrug til at dyrke meget mere mad til mennesker og mindre til foder, siger ordføreren.

Som led planen er også, at offentlige køkkener skal følge kostrådene - der tilsiger mindre kød - og dermed skære deres CO2-udledning med 25 procent i 2025 og 50 procent i 2030.

- Et flot skridt på vejen

Forslaget hilses særdeles velkomment af de seks grønne organisationer bag visionsrapporten "Fra Foder til Føde", som er det alternative oplæg til en klimaplan for landbrugssektoren. De seks organisationer er Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Rådet for Grøn Omstilling, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace.

"Det vil være et flot skridt på vejen til at gøre Danmark til et af verdens førende lande indenfor plantebaserede fødevarer. Det vil give genlyd internationalt og sætte skub i omstillingen også i andre lande, hvis et stolt landbrugsland som Danmark investerer ambitiøst i plantebaserede fødevarer", siger generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl, som desuden er bestyrelsesmedlem i International Vegetarian Union.

Ingen kødfri dage

Zenia Stampe understreger, at der ikke er tale om de kødfri dage, som i oktober udløste et voldsomt oprør mod finansminister Nicolai Wammen (S), da han præsenterede en mere bæredygtig indkøbsstrategi for det offentlige.

- Vi går ikke ud og siger, at der skal indføres kødfri dage. Vi siger, at det er en god idé at følge de officielle kostråd, for de har først og fremmest til formål at skabe en sundere kost, og samtidigt er de mere klimavenlige.

- Det handler ikke om at sige, at man ikke må spise kød. Men at kødet måske skal fylde lidt mindre på tallerkenen, siger Zenia Stampe.

Der er registreret 541 nye tilfælde af covid-19 i Danmark det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Tallet bekræfter ifølge lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen, Roskilde Universitet, at der lige nu er ro i epidemien.

- Det bekræfter billedet af, at vi er på et sted i epidemien, hvor der hverken er vækst eller fald. Vi har nogenlunde kontrol over den, siger han.

Opgørelsen dækker både over de PCR-test, der er foretaget i det offentlige, lyntest foretaget af kommunerne på landets skoler og de PCR-test og lyntest, som private virksomheder står for.

Frem til torsdag indgik kun tal for PCR-test foretaget i det offentlige i SSI's opgørelse. Det er derfor svært at sammenligne dagens tal med dem, der var for en uge eller to uger siden, siger Viggo Andreasen.

På lidt længere sigt gør det dog tallet mere brugbart, mener han:

- Vi har ændret radikalt, hvordan vi bruger test, og det er vi nødt til at have i overvågningstallene.

Positivprocent på 0,28

De 541 smittede er fundet i 193.479 prøver, hvilket svarer til, at 0,28 procent af testene har været positive. Det tal kaldes også positivprocenten. Det er samme niveau som de foregående dage.

Viggo Andreasen mener, at Danmark godt kan begynde at se på en yderligere genåbning.

- Men det er for tidligt at se en effekt af den sidste genåbning, for kommer der en effekt, vil det være en eksponentiel vækst.

- Den starter meget langsomt, og det varer to til tre uger, før vi kan se effekt af de handlinger, vi ser nu, lyder det fra lektoren.

Antallet af indlagte er steget med fire, så der søndag morgen var indlagt 217 med covid-19 på de danske hospitaler.

Det ses ofte, at antallet af indlagte stiger i søndagen og mandagens opgørelse, da der ikke udskrives lige så mange i weekenden.

Det skyldes, at de, der er indlagt, ofte er afhængig af pleje, og i weekenden er der mindre personale til at tage imod dem ude i kommunerne.

Da antallet af indlagte opgøres om morgenen, ses effekten af mandagens udskrivelser først i tirsdagens tal.

Et nyt dødsfald

Der ligger 39 patienter med covid-19 på landets intensivafdelinger. Af dem er 25 tilkoblet en respirator. Lørdag var tallene 39 og 24.

Endnu en person smittet med covid-19 er afgået ved døde. I alt er 2391 smittede døde under epidemien i Danmark.

Yderligere 4179 personer har fået det første stik med en coronavaccine, mens 5796 har fået det andet og sidste stik.

Det betyder, at en ud af ti danskere nu har fået det første vaccinestik. 4,3 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Lederne af Irlands vaccineprogram har søndag anbefalet, at vaccinationer med AstraZeneca-vaccinen suspenderes på grund af rapporter om blodpropper hos flere vaccinerede.

- Den Nationale Rådgivningskomité for Vaccination anbefaler, at brugen af AstraZeneca indstilles midlertidigt fra nu af, siger Ronan Glynn fra komitéen.

Han henviser til, at mindst tre sundhedsmedarbejdere er indlagt på hospitaler i Norge med blodpropper, efter at de har fået coronavaccinen fra AstraZeneca.

De tre sundhedsmedarbejdere er alle under 50 år. De har fået vaccinen for nyligt, meddelte den norske lægemiddelstyrelse, Legemiddelverket, lørdag.

De irske myndigheder har presset på for at få producenterne af vaccinen til at levere forsyninger hurtigere til republikken.

Norge indstillede torsdag brugen af coronavaccinen fra AstraZeneca, efter Danmark havde sat den på pause i foreløbigt 14 dage. Kort efter gjorde Island det samme.

Også Indien indleder undersøgelse

Inden da havde Østrig stoppet brugen af AstraZeneca-vacciner fra en modtaget levering. Det sker, mens østrigske myndigheder undersøger omstændighederne omkring et dødsfald hos en person, der havde fået AstraZeneca-vaccinen.

Lørdag aften sagde AstraZeneca, at en analyse af data fra over 17 millioner vaccinationer ikke viser, at der skulle være en øget risiko for blodprop i lungerne og de dybe vener eller nedsat antal blodplader.

Indien har også meddelt, at det vil gennemføre en mere omfattende undersøgelse af bivirkningerne af AstraZenecas covid-vaccine i næste uge.

Det sker, selv om der ikke er konstateret nogen tilfælde med blodpropper i landet. Anledningen er de indrapporterede tilfælde af blodpropper i forbindelse med vaccinationer i blandt andet Danmark, Norge og Island.

- Vi undersøger alle skadelige virkninger - specielt de alvorlige, som fører til dødsfald eller hospitalsindlæggelse. Vi vil offentliggøre resultaterne af vore undersøgelser, sagde talspersonen for Indiens indsatsstyrke mod covid-19, N.K. Arora.

Coronasmitte fra et fitnesscenter i Hongkong spreder sig i øjeblikket i millionbyen. Lørdag havde de lokale myndigheder fundet 99 positive tilfælde i forbindelse med fitnesscenteret Ursus Fitness i bydelen Sai Ying Pun.

Centeret er særligt benyttet af udenlandske medarbejdere fra store banker og internationale advokatvirksomheder, skriver RTHK.

Samme medier fortæller, at en regeringsrådgiver for pandemien kalder udbruddet for "et symptom på en femte bølge" af covid-19 i Hongkong. Når man i Hongkong taler om en femte bølge, er det værd at bemærke, man siden pandemiens begyndelse kun har registreret cirka 11.000 positive covid-19-tilfælde.

Fitnesscentre er høj risiko

Som følge af udbruddet har flere større banker, advokatfirmaer og adskillige andre virksomheder i området fået ordre om, at alle medarbejdere skal testes. Samtidig er fire beboelsesejendomme blevet lukket ned. Her skal alle beboere testes, før de må forlade deres hjem.

At smitteudbrudet opstår i et fitnesscenter er et klart tegn på, hvor stor risikoen for spredning er netop der, siger klinisk professor i mikrobiologi fra SDU Hans Jørn Kolmos.

- Fitness og indendørs idræt er en udfordring, når man har så smitsom en virus. Noget af problemet er, at det kan smitte gennem luften. Hvis du puster meget luft ud, er risikoen for at sende en masse virus ud i luften også større.

Ifølge Hans Jørn Kolmos er udfordringen med indendørs motion ligeså aktuel herhjemme, hvor regeringen og Folketingets øvrige partier forhandler om den videre genåbning.

- Det er tankevækkende og viser alvorligheden, når det sker i områder, som vi regner med er dem, der har bedst styr på smittespredningen. Det viser bare, at man skal passe på, da virus er smitsom i en grad, som vi ikke er vant til at håndtere, siger Hans Jørn Kolmos til TV 2.

Kun 'let øget risiko'

Morten Brustad, branchedirektør i Dansk Fitness og Helseorganisation, er uenig i, at risikoen for smitte er stor i fitnesscentre specifikt og indendørs idræt generelt.

- Ud fra alt det, vi ved med indberettede smittetal, smitteopsporing og undersøgelser, er der intet, der tyder på, at der er en forhøjet risiko smitterisiko i fitnessbranchen, siger Morten Brustad.

Han peger på en undersøgelse, der blev offentliggjort i fredags, fra Nordsjællands Hospital med deltagelse af 90.000 borgere, og som kortlægger, hvor risikoen for at blive smittet er størst.

Undersøgelsen fastslår, at der kun er en "let øget risiko" for at blive smittet i et fitnesscenter eller ved indendørs sport.

- Inden seneste nedlukning var der fornuftige restriktioner og retningslinjer i fitnesscentrene, hvilket gjorde, at vi så få smittetilfælde relaterende sig til fitness, siger Morten Brustad, der understreger, at han ikke kender til sagen i Hongkong.

Han fortæller, at fitnesscentrene under seneste åbning indberettede omkring 200 tilfælde, hvor coronasmittede havde trænet fitness uden at vide, at de var smittet.

Ud af de 200 var det kun en håndfuld, Styrelsen for Patientsikkerhed valgte at inddrage fitnesscentrene i forhold til smitteopsporing.

Lukker ikke ned

I Hongkong har myndighederne indtil videre ikke valgt at lukke fitnesscentre, mens de forsøger at inddæmme smitteudbruddet. Dog har man indført et krav om brug af mundbind under træning, mens medarbejdere i centre skal testes hver 14. dag.

Et krav om mundbind under træning er ikke umiddelbart noget, som professor Hans Jørn Kolmos kan se for sig herhjemme, men han peger i stedet på at undersøge mulighederne for udendørs træning.

- Jeg tror ikke rigtig på, at mundbind og fitness er foreneligt, når man puster og virkelig skal præstere fysisk. Men udfordringen er jo den samme herhjemme. Med forårets komme kunne man se nærmere på mulighederne for at rykke træningen udendørs, i det omfang det er muligt, siger Kolmos.

En kæmpeskandale har ramt tysk politik.

I centrum af det hele står to konservative politikere fra regeringspartierne CDU og CSU, der anklages for at have udnyttet coronakrisen til at berige sig selv gennem handel med mundbind.

Det har potentiale til at påføre partiet langvarig skade

Olav Gutting, medlem af Forbundsdagen for CDU

For mens den tyske befolkning under første coronabølge desperat forsøgte at skaffe mundbind og ansigtsværn til at beskytte sig mod smitten, trillede millionerne ind hos de to politikere.

De efterforskes nu for korruption og embedsmisbrug.

Skandalen kommer på det værst tænkelige tidspunkt for Angela Merkels parti, CDU, som søndag står over for to afgørende valg, når det tyske 'supervalgår' skydes i gang.

- Mange tyskere er i forvejen meget frustrerede over regeringens coronakurs, og mundbindsagen risikerer at blive dråben for vælgerne, siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa og ekspert i tysk politik.

Tvunget til at trække sig

I den aktuelle sag har CDU-politikeren Nikolas Löbel erkendt, at han via sit private firma sidste år tjente 250.000 euro, cirka 1,86 millioner kroner, på at formidle indkøb af coronamasker til blandt andet sygehuse og plejehjem.

Georg Nüsslein fra det bayerske søsterparti CSU har ifølge anklagerne modtaget 660.000 euro, svarende til cirka 4,9 millioner kroner, for at promovere bestemte masker over for tyske ministerier. Selv afviser han beskyldningerne om korruption og bestikkelse.

Efter sagerne kom frem i lyset, blev begge politikere underlagt massivt pres fra partiledelserne til at trække sig.

CDU-partigeneralsekretær Paul Ziemiak kaldte det på Twitter "dybt uanstændigt", at parlamentsmedlemmer har beriget sig "under den mest alvorlige krise siden Anden Verdenskrig".

Armin Laschet, som i januar blev ny formand for Merkels parti, reagerede også i klare vendinger:

- Enhver repræsentant for folket, der forsøger at tjene penge til sig selv under denne krise, bør omgående forlade parlamentet, sagde han til avisen Südkurier.

Mandag oplyste Löbel så, at han forlader CDU og Forbundsdagen med øjeblikkelig virkning. Nüsslein meddelt samme dag, at han forlader CSU, men at han bliver i parlamentet frem til valget i september.

Skandalesager hober sig op

'Maskesagen', som den er blevet kaldt i Tyskland, er dog langt fra overstået.

I denne uge krævede partiledelserne, at alle medlemmer af CDU og CSU underskrev en erklæring, hvorved de tilkendegav, at de ikke har tjent penge på værnemidler under coronakrisen.

Frygten er, at skandalen kan skade partierne i et afgørende valgår, så der måtte ikke ligge flere ubehagelige overraskelser og vente.

- Det har potentiale til at påføre partiet langvarig skade, siger Olav Gutting, medlem af Forbundsdagen for CDU, til Financial Times.

Han sammenligner maskesagen med den værste krise i partiets historie, da Helmut Kohl indrømmede at have modtaget ulovlig partistøtte som kansler i 1990'erne.

- Partistøtteskandalen ødelagde næsten CDU. Og den nye sag kan få samme kaliber, hvis der bliver ved med at dukke nye historier op om masker hver uge, siger Gutting

Maskesagen er endda kun den seneste i en række af skandalesager, der har ramt partiet.

De tyske myndigheder efterforsker i øjeblikket også CDU-politikeren Axel Fischer for korruption. Han er anklaget for at have modtaget penge fra Aserbajdsjan i bytte for at føre en politik til fordel for landet i Kaukasus.

Fischer har afvist beskyldningerne som grundløse.

Et andet af partiets medlemmer af Forbundsdagen, Philipp Armthor, har også været i søgelyset, efter det kom frem, at han havde modtaget penge fra et amerikansk techfirma, som han havde lobbyet for.

Vælgerne flygter

Flere oppositionspartier i Tyskland har allerede forsøgt at bruge skandalerne til at angribe regeringen.

For eksempel har partileder for De Grønne Annalena Baerbock udtalt til Deutschlandfunk, at sagerne vidner om et "strukturelt og systematisk problem" med moralen i CDU og CSU.

Maskesagen gør da også kun ondt værre, mener Jürgen Falter, der er professor i statskundskab ved universitetet i Mainz.

- Folk bebrejdede allerede CDU for den langsomme start på vaccinationsprogrammet og for brudte løfter om massetest, og så sker det her. Tilliden til partiet daler, og det her vil kun sætte fart på processen, siger han til Financial Times.

Meningsmålinger frem mod forbundsdagsvalget i september peger allerede på, at det nu går den forkerte vej for CDU og CSU.

Samtidig viser en ny måling, at omkring 60 procent af de tyske vælgere mener, at 'maskesagen' har haft en negativ indflydelse på tilliden til CDU og CSU, mens 75 procent tror, at skandalen vil skade partierne ved valget i september.

Den første indikator får vi søndag.

Pres på ny formand

Søndagens to delstatsvalg i Rheinland-Pfalz og Baden-Württemberg markerer starten på det tyske supervalgår.

De kan samtidig blive en strømpil for forbundsdagsvalget, forklarer Lykke Friis.

- Delstatsvalgene fungerer som en slags barometer på tysk politik, og de kan give medvind eller modvind på vej mod Berlin. Der vil blive tolket meget på resultaterne, siger hun.

Særligt én mand har brug for at komme godt ud af søndagens to delstatsvalg: den nyvalgte CDU-formand, Armin Laschet.

CDU mangler fortsat at blive enig med CSU om én fælles kanslerkandidat, og hos CSU har formand Markus Söder også kanslerambitioner.

Kun to gange før i historien har partierne enedes om en CSU-kandidat, men Söder klarer sig bedre i popularitetsmålingerne end Laschet, og skuffer CDU ved begge søndagens delstatsvalg, vil presset øges.

- Det vil være at servere det på et sølvfad for dem, der bakker Söder op. Så vil de for alvor kunne gå ud og sige, at deres kandidat er bedre, og at Laschet ikke kan trække stemmer nok - også selvom Laschet ikke selv er på valg søndag, siger Lykke Friis.

Laschet og Söder skal mødes efter påske for at blive enige om, hvem der skal op imod den socialdemokratiske kanslerkandidat Olaf Scholz.

Her tror Lykke Friis mest på, at valget trods alt lander på Armin Laschet.

- Efter at CDU har brugt så lang tid på at afgøre det magtpolitiske spørgsmål om, hvem der skulle være afløser for Merkel, duer det ikke, hvis man allerede efter to måneder siger, at man hellere vil have en anden som kansler, siger hun.

Et første fingerpeg

I delstaten Rheinland-Pfalz sidder socialdemokratiske SPD på magten i en koalitionsregering med De Grønne og liberale FDP.

Efter at have ført i meningsmålingerne, går det nu tilbage for CDU, der står til et dårligere resultat end ved seneste delstatsvalg i 2016.

I Baden-Württemberg har De Grønne ministerpræsidentposten i en koalition med CDU.

Også her står CDU i målingerne til et dårligere resultat end for fem år siden, mens De Grønne ser ud til at forstærke deres greb om magten.

Spørgsmålet er så, om De Grønne igen går i koalition med CDU, eller om de for eksempel finder sammen med SDP og FDP.

- Det bliver interessant at se. For hvis partier finder ud af at arbejde sammen i to delstater, så kan de nok også gøre det på forbundsplan i september. Det kan give os det første fingerpeg, siger Lykke Friis.

Når valgstederne søndag åbner i de to tyske delstater, og supervalgåret skydes i gang, er der derfor nok at holde øje med.

For CDU hjælper det formentlig ikke ligefrem, at den ene hovedperson i mundbindsskandalen, Nikolas Löbel, har hjemme i netop Baden-Württemberg, hvor han tjente sine penge på maskesalget.

- Måske de bare skal håbe på, at mange har nået at brevstemme, inden skandalen begyndte at rulle, sige Lykke Friis med henvisning til, at et rekordstort antal tyskere ventes at brevstemme i år på grund af coronapandemien.

Israel planlægger at begynde vaccination af børn fra 12 år og opefter omkring maj-juni.

Det sagde Chezy Ley, generaldirektør i det israelske Sundhedsministerium tidligere i denne uge.

Han understreger, at beslutningen vil afhænge af de kliniske tests, som vaccineproducenten Pfizer regner med, vil være klar i slutningen af foråret eller i begyndelsen af sommeren.

Nu bekræfter Pfizers direktør, Albert Bourla, at en vaccine til børn er på trapperne.

I et interview med den israelske tv-kanal Channel 12 siger Bourla, at en vaccine til børn mellem 12 og 16 år vil være klar ”i løbet af nogle uger”. Samtidig vil yngre børn kunne vaccineres ved årets udgang.

Albert Bourla understreger, at udrulningen af vaccinationerne til børn afhænger af myndighedernes godkendelse.

Israel har allerede vaccineret 600 børn mellem 12 og 16 år med Pfizer-vaccinen, fordi de er i risikogruppen.

Det drejer sig om børn med diabetes, lunge- eller hjertesygdomme, immunforsvars-relaterede sygdomme, cancer og fedme. Ifølge de israelske myndigheder har der ikke været nogen væsentlige bivirkninger blandt de vaccinerede.

Dansk samarbejde med Israel

Danmark har for nylig indgået et samarbejde med Israel omkring coronavirussen.

Statsminister Mette Frederiksen besøgte sammen med Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, Israel, i sidste uge.

Med sig hjem havde statsministeren en aftale om en fælles forsknings- og udviklingsfond i coronavirus og en bestræbelse på sammen at producere vacciner. De nærmere detaljer om aftalen er endnu ikke blevet afsløret.

USA satser på børnevacciner

Ingen af de nuværende vacciner er godkendt til børn, men Pfizer har i noget tid været i gang med at teste vaccinen på børn ned til 12 år.

2000 børn mellem 12 og 15 år har deltaget i det kliniske forsøg, hvis endelig resultater forventes klar lige inden sommer. Disse resultater skal danne grundlag for, om man kan begynde at teste endnu yngre børn.

Også medicinalfirmaet Moderna har startet forsøg med 12-15-årige, men vil først have valide data klar i 2022. Tre øvrige firmaer, Johnson & Johnson, Novavax og AstraZeneca, har også annonceret, at de vil begynde test på børn. AstraZeneca har oplyst, at de vil teste børn ned til seksårs-alderen.

Mens Israel vil vaccinere børn til foråret eller begyndelsen af sommeren, satser USA på at kunne vaccinere børn i alderen 12 til 17 år til efteråret, mens yngre børn vil følge efter i første kvartal ad 2022.

Det sagde den amerikanske regerings topsundhedsrådgiver og leder af USA's Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme, Anthony Fauci, i onsdags til CBS.

- Vi forventer at gymnasieelever vil kunne blive vaccineret til efteråret. Måske ikke den første dag af efteråret, men helt sikkert i den tidligere del af efteråret, sagde Fauci.

Videnskaben er uenige

Forskerne er stadig ikke enige om, i hvilken grad børn bærer coronasmitten videre.

Derfor vil man i Danmark endnu ikke vaccinere børn. Ifølge Statens Serum Institut er der nemlig ”meget begrænset data” om vaccinernes påvirkning af børn.

Kun i helt særlige tilfælde kan børn blive tilbudt vaccinen efter en konkret lægefaglig vurdering.

Brasilien er lige nu et af de lande, der er hårdest ramt af corona. Omkring 273.000 mennesker er døde med covid-19 i Brasilien. Mange af dem under den første bølge, der ramte landet i foråret. Men på intet tidspunkt har det været så slemt, som nu, hvor der fredag var 2216 døde.

Landet er plaget af en virusmutation - P1 - som formentlig er mere smitsom end den gængse coronavirus.

Mange tror ikke på virussen, før de selv bliver ramt

Mutationen er mindre følsom over for antistoffer - og dermed over for den immunitet, som sygdom og vaccine kan give.

Én af de smittede, der for nylig er lagt i jorden, er den 23-årige Rafael da Silva Salgado. Han havde diabetes og døde efter at være blevet smittet med coronavirus.

- Det er helt uvirkeligt, at en sygdom fra Kina endte her og slog min søn ihjel, siger den 23-åriges far, Ronaldo Guerreiro Salgado, til TV 2.

Han fortæller, at der er mange, der ikke tror på, at det er covid-19, der slår befolkningen ihjel.

- De tror først på det, når de selv får det.

Hospitaler er fyldt op og graverne har travlt

Og folk i området havde da også svært ved at tro det, da anden bølge ramte.

Det er sandsynligvis P1 - den brasilianske variant - som menes at stamme fra Manaus, som ligger helt tæt op af Amazonfloden, der er på spil.

Byen blev hårdt ramt i foråret. Faktisk var der så mange smittede - cirka to tredjedele af befolkningen - at man troede, man havde opnået flokimmunitet i området og dermed var beskyttet mod ny smitte.

Men sådan er det ikke. Nu er hospitalerne igen fyldt op, og graverne på kirkegårdene har svært ved at følge med, når der skal graves grave til de mange coronadøde.

Byens tidligere borgmester, Arthur Virgílio Neto, der stod i spidsen for indsatsen mod første bølge i byen, siger til den amerikanske radiokanal NPR, at såvel byen som de omkringliggende samfund i regnskoven er ramt af "død og ødelæggelse".

- Det er værre denne gang, sagde han tilbage i januar.

Og smitten bekymrer også blandt områdets beboere.

- Situationen er bekymrende, for vi troede, at vi var immune efter første bølge og ikke kunne blive smittet igen. Nu bliver vi smittet igen, så frygten er endnu større, siger Joyce Miranda.

- Det overrasker mig meget. Vi troede kun, vi skulle igennem det én gang. Nu ser vi, at smitten breder sig endnu mere, end første gang med flere ofre, siger Roni Binda.

Smittet to gange: - Vi må have tillid til Gud

Èn af de, der har haft sygdommen helt tæt på, er José Siqueria. Han var smittet i foråret - og bare fem måneder efter måtte han konstatere, at han var ramt endnu engang.

- Det var, som om hele kroppen var paralyseret. Jeg troede helt ærligt, at jeg skulle dø. Jeg blev desperat, men der var intet, jeg kunne gøre.

Lige nu er smittetallet i Manaus på vej ned igen, men indbyggerne frygter, at der kan komme en tredje bølge.

- Jeg bliver ked af det, når jeg tænker på, hvad vi har været igennem. Vi må have tillid til Gud og tro på, at det slutter, siger en grådkvalt José Siqueria.

Også den nyligt afdøde Rafael da Silva Salgados far, Ronaldo Guerreiro Salgado, tror på, at det bliver Gud, der skal hjælpe indbyggerne i Manaus igennem til den anden side.

- Vi mennesker skal nok komme igennem det her.

Ifølge de brasilianske myndigheder er omkring fire procent af befolkningen blevet vaccineret med første stik mod coronavirus.

Når Natasja Bøge Hansen rammes af et migræneanfald, bliver hun træt og irritabel.

Sygdommen påvirker hendes arbejde som sygeplejerske og det sociale liv, for migrænen er kronisk og giver hende smerter bag øjet og på tværs af ansigtet mange gange om måneden.

- Så jeg vil helst ligge i et mørkt rum og skåne mig selv for høje lyde og lys. Mit liv er meget påvirket af, at jeg har smerter konstant, siger hun.

Sådan har det været de seneste syv år.

Men et sted inde på Dansk Hovedpinecenter ligger en pakke med en ny type medicin, som muligvis kan hjælpe hende.

Hun kan bare ikke få lov til at prøve den.

- Det er lidt som om, man vifter med en gulerod foran mig og siger, at her er midlet, der måske kan give dig et godt liv. Du må bare ikke få det, siger 28-årige Natasja Bøge Hansen, der bor på Amager.

Den er særligt god, fordi den er udviklet specifikt mod migræne, og fordi den ikke har ret mange bivirkninger

Lars Bendtsen, overlæge

For flere af de danske hovedpineklinikker har svært ved at følge med efterspørgslen på den nye behandling. Særligt på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, der er det største af sin slags i Danmark, er ventetiden lang.

- Det er et stort problem for de her patienter, for de hører jo om, hvor god effekt de fleste andre patienter har, og så vil de også rigtig gerne have den her behandling, siger overlæge på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, Lars Bendtsen.

- En ny, fantastisk behandling

Den nye medicin er udviklet specifikt mod migræne og er baseret på antistoffer mod signalstoffet CGRP, som danske studier har påvist udløser migræne. Ved at blokere for dette stof opnår over 50 procent af patienterne en markant forbedring.

Med omkring 12.000 danske patienter med kronisk migræne, kan den nye medicin altså sandsynligvis hjælpe mere end 6000 danskere - og muligvis endnu flere, hvis behandlingen på længere sigt også tilbydes andre migrænepatienter.

- Det er en helt fantastisk ny behandling, som virker rigtig, rigtig godt. Vores patienter er meget glade for den, og det er dejligt for os endelig at kunne give en behandling, der virker så godt for vores hårdest ramte migrænepatienter, siger Lars Bendtsen.

I dag er omkring 1000 patienter i Danmark i behandling med den nye medicin, mens cirka 500 er på venteliste. Inden patienterne kan få medicinen, skal de først prøve forskellige andre præparater såsom antiepileptisk medicin og medicin mod forhøjet blodtryk.

Medicin som ofte kan have alvorlige bivirkninger, og også derfor er den nye behandling en stor succes, lyder det fra Lars Bendtsen.

- Den er særligt god, fordi den er udviklet specifikt mod migræne, og fordi den ikke har ret mange bivirkninger, siger han.

Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen koster alle typer migræne tilsammen samfundet 1,2 milliarder kroner om året i tabt arbejdskraft, og derfor er der ifølge Lars Bendtsen også god fornuft i den nye behandling set fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Jeg tænkte, at nu kunne jeg få et liv, hvor jeg kan gå på arbejde og lave alle de aftaler, jeg vil

Natasja Bøge Hansen, sygeplejerske og migrænepatient - Jeg ved ikke, hvornår det bliver min tur

Som reglerne er i dag er det kun de specialiserede hovedpinecentre, der må godkende patienter til den nye behandling, ligesom det også kun er derfra, at medicinen løbende kan udleveres.

Der findes dog kun få hovedpinecentre i landet, og alle har begrænset kapacitet. Region Syddanmark har to, mens de resterende regioner har et hovedpinecenter hver - på nær Sjælland, der dækkes af Rigshospitalet.

Det betyder, at der i nogle dele af landet er over et års ventetid på den nye behandling.

Netop Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet, der er landets største og førende inden for behandling og forskning i migræne og hovedpine generelt, er under pres og har op til flere års ventetid på den nye behandling, fordi så mange søger behandling hos dem.

- Selvom vi har et rigtig stort og godt center, hvor vi har gode ressourcer, så er vi det eneste center på Sjælland, der kan behandle de her patienter. Det er en flaskehals. Vi kan ikke behandle alle, siger Lars Bendtsen.

Jeg kan slet ikke beskrive med ord, hvilken forskel det har gjort

Stine Northway, underviser og bruger af ny migrænemedicin

Det er også her Natasja Bøge Hansen er tilknyttet. Da hun i første omgang blev godkendt til den nye behandling, tændtes et håb i hende.

- Jeg var lykkelig. Jeg tænkte, at nu kunne jeg få et liv, hvor jeg kan gå på arbejde og lave alle de aftaler, jeg vil og måske også blive mor en dag og samtidig arbejde og lave alt det, jeg har lyst til uden at være hæmmet af, at jeg skal hjem og sove, siger hun.

Men i samme ombæring fik hun meddelelsen om den lange venteliste.

- Jeg ved ikke, hvornår det bliver min tur. Det sidste, jeg hørte, var, at jeg ikke står så højt på listen, at jeg kan se den i fremtiden lige nu. Så jeg tror ikke det bliver inden sommer, siger Natasja Bøge Hansen.

Ny medicin ændrede hendes liv

En af dem der ved, hvor stor en forskel den nye antistofbehandling kan være, er Stine Northway fra Åby Skov ved Svendborg.

Hun har i 18 år lidt af kronisk migræne og har prøvet mange forskellige typer behandling, inden hun som en af de første i landet prøvede den nye medicin for halvandet år siden.

Migrænen tvang hende til sidst til at sygemelde sig fra sit job som pædagog, og sygdommen havde ligeledes store konsekvenser for familien.

- Hele vores familieliv kredsede om, hvad jeg kunne, og hvad jeg ikke kunne. Hvad jeg skulle være med til, og hvad jeg ikke skulle være med til. På den måde fyldte det jo hele vores hverdag, fortæller Stine Northway, der bor sammen med sin mand og to børn.

Hun endte med et stort medicinoverforbrug og blev indlagt på hovedpinecenteret. Men i 2019 ændrede hendes liv sig, da hun prøvede den nye medicin.

- Jeg kan slet ikke beskrive med ord, hvilken forskel det har gjort. Det har betydet rigtig meget både for mit arbejdsliv og mit privatliv og hele min livskvalitet. Nu er det mig, der bestemmer, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil og ikke migrænen, der ligesom styrer, siger Stine Northway.

I dag arbejder hun som underviser i pædagogik og har ikke haft et migræneanfald i tre måneder.

Jeg håber da bestemt, det kommer til at ske her hen over de næste måneder

Karin Friis Bach, formand for Regionernes sundhedsudvalg Regioner: Ærgerligt man skal vente så lang tid

I januar anbefalede Medicinrådet, at den nye behandling tilbydes alle patienter med kronisk migræne, hvilket betyder, at det nu er regionernes opgave at løse udfordringerne med kapaciteten.

Hos Danske Regioner erkender formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R), da også, at der er en flaskehals.

- Det er rigtig ærgerligt, at man skal vente så lang tid. Det er ikke meningen, så det er vigtigt at gøre noget ved.

For et år siden udtalte Karin Friis Bach til DR, at "vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan, for at man skal komme hurtigt til, og man skal få en tryg og god behandling".

Karin Friis Bach, hvorfor er der så ikke sket noget endnu?

- Blandt andet har hovedpinecentrene fået en ekstra opgave med covid-senfølger. Men nogle af tingene tager også bare lang tid, siger hun.

Overlæge: Essentielt at flere afdelinger kan behandle hovedpine

En anden udfordring er ifølge Karin Friis Bach, at der er mangel på neurologer i Danmark.

- De har rigtig travlt og er meget pressede, og derfor skal vi hele tiden se på, hvordan vi bruger deres tid bedst muligt, så de ikke tager sig af ting, som andre i virkeligheden kunne klare, siger hun.

Sundhedsudvalgsformanden foreslår desuden muligheden for, at andre neurologiske afdelinger skal kunne tilbyde den nye behandling.

- Jeg ved det ikke endnu, men det er noget, jeg gerne vil undersøge nærmere. Egentlig er jeg ikke klar over, hvorfor det ikke er muligt i øjeblikket. Det er klart, at jo flere døre, der er at gå ind ad, jo kortere bliver køen, siger Karin Friis Bach.

Migrænen skal ikke spænde ben for mit liv - selvom den selvfølgelig gør det

Natasja Bøge Hansen, sygeplejerske og migrænepatient

Det forslag bakker Lars Bendtsen op om.

- Det er helt essentielt, at vi får flere neurologiske afdelinger, der kan behandle de her patienter. Det skal vi snakke med regionerne om, men også med vores kollegaer på de neurologiske afdelinger, så de opruster hovedpinebehandlingen, siger han.

Regioner håber på forbedring i løbet af måneder

Hos patientforeningen Migræne- og hovedpineforeningen er formanden Hanne Johannsen stærkt utilfreds med, at der fortsat er så mange mennesker i kø til den nye behandling.

Hun er enig i, at der særligt på Sjælland bør oprettes flere behandlingssteder, og så mener hun, at hospitalerne bør tænke alternativt, når det kommer til manglen på neurologer.

- Der er ikke neurologer nok i Danmark – men så må de få dem fra udlandet. Der er allerede mange udenlandske læger på sygehusene, siger Hanne Johannsen.

Hvornår flere patienter kan komme i behandling, kan Karin Friis Bach ikke svare klart på, men hun regner med, det bliver snart:

- Jeg håber da bestemt, det kommer til at ske her hen over de næste måneder, siger hun.

Indtil det sker har Natasja Bøge Hansen taget en beslutning om, at hendes sygdom ikke skal gå for meget ud over hendes liv og arbejde.

- Migrænen skal ikke spænde ben for mit liv - selvom den selvfølgelig gør det.

Alligevel bliver hun ramt af en følelse af uretfærdighed.

- Det er grotesk. Vi kan vaccinere hele Danmark mod coronavirus på et par måneder, men vi kan ikke give folk den her medicin, siger Natasja Bøge Hansen.

På en fuldstændig mennesketom Times Square i New York City rager et kvindeansigt med platinblond hår op på en lystavle på en tårnhøj skyskraber.

Der står: ”Ny musik. Ny single. Kyoto”.

Det er taget for godt et år siden, hvor coronaens favntag om New York City havde lammet storbyens normalt altomfavnende og altædende puls. I medier kunne man læse om frontpersonale på hospitalerne, der var presset langt ud på et overdrev af en helt ny virus.

Da Phoebe Bridgers’ musikkarriere for alvor skulle til at lette fra jorden med singlen 'Kyoto', så var alt på jorden pludselig gået fuldstændig i stå.

For få uger siden kunne den 26-årige musiker dele et nærmest identisk foto fra Times Square. Her, omtrent et år senere, stod der ’Best new artist’ på den enorme lystavle. Nu er hun nomineret til fire Grammys.

- Det her har været en virkelig lang albumlancering, hvor jeg ikke har spillet et eneste show, siger Phoebe Bridgers grinende om det, der er sket, mellem de to billeder blev taget, til TV 2.

Historien om hende er på sin vis en helt skør fortælling om, hvordan en sangerinde og sangskriver med en engleblid stemme og melankolske tekster brager igennem på alle platforme i en tid, hvor alle de normale regler i musikbranchen er sat ud af spil.

Skriver historie søndag

Men det er også historien om en kvinde, der har ladet sig interviewe fra sit soveværelse af alle de store tv-stationer, har optrådt med sine numre i nedlukningsversioner fra et badekar, og i dag afspilles for næsten fem millioner mennesker hver måned på Spotify.

Det er vel at mærke i en industri, hvor et spritnyt studie viser, at kvinder kun står bag 20 procent af den mest spillede musik i USA. Året før var det 22 procent. Og endnu værre ser det ud, hvis man kigger på andelen af kvinder, der producerer og skriver musik selv. Herhjemme er det kun 10 procent af de såkaldte royalties, der udbetales til kvindelige artister.

Der er plader i mit liv, der er referencepunkter, og her synes jeg, at 'Punisher' er et af de referencepunkter. Jeg kan ikke give dig et større kompliment.

Elton John til Phoebe Bridgers

Men søndag er Phoebe Bridgers blandt andet nomineret i kategorien 'bedste rock-optræden', hvor der for første gang i Grammyens historie kun er bands med kvinder i front blandt de nominerede: Big Thief, Fiona Apple, Grace Potter og Brittany Howard:

- Det betyder meget, men det har taget lang tid. Jeg synes, at det er forbavsende, hvor længe det har taget alle at følge med tiden. Mange mænd slipper afsted med total middelmådighed i musikken. Det ønsker jeg også for kvinder, siger hun.

Verden skal kunne rumme, at en kvinde udgiver "en kedelig plade, der lyder som noget, der kom ud for ti år siden, og at den alligevel klarer sig godt".

Selvfølgelig lavede kvinder den bedste rock

Det er dog ikke den plade, hun selv har udgivet. Albummet 'Punisher', hvor titlen er inspireret af hendes livslange kærlighed til musen og musikeren Elliott Smith, som døde under tragiske omstændigheder, da han stak en kniv i hjertet på sig selv, er blevet rost til skyerne af nærmest alle medier, der gider at bruge spalteplads på at vurdere musik.

Og når hun kommer med bemærkninger som ovenstående, så er hun hurtigere end de fleste.

De små hak mod den etablerede orden og tilværelsens ulidelige lethed kommer selvsikkert, smilende og humoristisk ud af hendes mund. Hun gider ikke beskæftige sig mange sekunder med tanken om, at det skulle være et udtryk for politisk korrekthed, at de nominerede har kvinder i front.

- Det er ikke så politisk for mig, for selvfølgelig lavede kvinder den fedeste rockmusik sidste år. Og det er mega fedt for mig, at det er første gang, at det sker, siger hun, og tilføjer at hun er fan af alle dem, hun er nomineret sammen med.

Det er nogle af de bands, der fik hende igennem pandemien, siger hun med tydelig beundring i stemmen. Man kan høre, at hun ud over at være musiker også bare er en helt almindelig fan, der slider den ene plade efter den anden op med en grammofonnål.

- Det er min favoritting ved årets Grammys, at de er så repræsentative for min egen smag. Jeg kommer til at være totalt starstruck, fordi jeg elsker alle de albums, jeg er nomineret ved siden af, siger hun.

Direkte fra badekarret

Nærmest loyalt over for pandemien og hendes seneste år taler vi sammen over en af de mange tjenester, der trods nedlukninger har forbundet folk på tværs af landegrænser med computermikrofoner og computerkameraer.

Under interviewet sidder Bridgers foran en stjernehimmel på et lærred. Hun har sin nye hund Maxine i armene under hele interviewet.

Mange har set hendes hjem i løbet af pandemien. I et stort tv-program spillede hun i sit badekar med en shampooflaske som eneste tilskuer, i et andet havde hun sat et diskoteksagtigt bagtæppe op i stuen.

Men senere i epidemien har hun også været på scenen i tv-programmet Saturday Night Live, hvor hun til sidst i nummeret 'I Know The End' smadrede en guitar ned i en falsk monitor.

Nogle kritiserede det på sociale medier. Blandt andet sangeren David Crosby, der på Twitter skrev: "Ynkeligt".

Til det svarede Phoebe Bridgers blot: ”Little bitch”.

Vendingen er typisk Phoebe Bridgers.

Hendes underfundige humor er sylespids og sort. Som når hun i sin tekst til sangen 'Garden Song' skriver:

- Doktoren placerer sine hænder over min lever. Hun siger, at min foragt er blevet mindre.

Hendes linjer er som skabt til at agere hjemmevant på den del af de sociale medier, hvor sprogets indbyggede koder kræver det store kørekort til internettet.

Ingen unikke oplevelser længere

Fællesmusiker og veninde Julien Baker har efterfølgende i et interview i Variety sagt, at handlingen med at smadre guitaren ned i gulvet også udfordrede selve ideen om, hvad det vil sige at være en kvindelig musiker.

- Det er så fedt, og jeg elsker, at mine venner ser det sådan. Men jeg tænkte slet ikke over det. Det var min favoritting ved at pisse så mange af, at det var en beslutning, der blev truffet på ti sekunder. Og hvis det ikke havde pisset nogen af, så ville jeg være bekymret for, om jeg var spild af tid, siger Phoebe Bridgers.

Det sidste siger hun med et smil, men lige nu er den største bekymring for hende, at tiden spilder sig selv. Hun vil helst bare ud på turné, så hun kan spille sine sange.

- Jeg har ikke unikke oplevelser mere. Jeg oplever bare det, som alle andre her i Los Angeles også oplever, siger hun, da vi spørger, hvordan hun bliver inspireret under lockdown.

Man får fornemmelsen af, at hun underspiller det med unikke oplevelser lidt trods alt.

Toneangivende medier som New York Times, Variety, Esquire, New Yorker, Rolling Stone og mange flere har skrevet lange artikler om hende det seneste år. De umættelige tv-shows i USA har stået i kø for at få hende med.

Og dele af historierne handler om, at Phoebe Bridgers måtte sælge lidt af sin kunstneriske sjæl ved at være med i to reklamer for Apple, og derved tjente penge nok ind til at købe sig tid til at lave pladen 'Punisher', som nu er grunden til, at hun er nomineret på søndag.

Forleden var hun også i et radioprogram med selveste Sir Elton John, der roste albummet til toppen af en skyskraber:

- Der er plader i mit liv, der er referencepunkter, og her synes jeg, at''Punisher' er et af de referencepunkter. Jeg kan ikke give dig et større kompliment, siger Elton John til hende og sammenligner pladen med 'Tapestry' fra legenden Carole King.

- Held og lykke ved Grammy-uddelingen. Hvis du ikke vinder mindst en, så slår jeg en eller anden, okay?, afsluttede Elton John.

I løbet af det sidste år er hun også blevet direktør for sit eget pladeselskab, der, som et dystert ordspil på det engelske udtryk for tilfredsstillende, hedder Saddest Factory, hvor hun netop har udgivet den første plade med kunstneren Claud.

Branchen er ulige

Med et lidt træt udtryk har hun gjort det hele selv. Hun giver ikke meget for den etablerede musikbranche, der blandt andet er med til at holde kvinder væk fra rampelyset, mener hun. Også herhjemme i Danmark viser kønsstatistikken, at ud af de 118 medlemmer, som modtog mere end 400.000 kroner i 2019 fra KODA, var blot ni kvinder.

- Musikbranchen er ikke repræsentativ for verden, siger Phoebe Bridgers resolut.

Selv begyndte hun i en meget tidlig alder at gå efter en karriere i musik. Hun ville gå selv.

- Da jeg var yngre, sagde jeg, at fordi jeg ikke var højt oppe i systemet, så ville ingen tager mig alvorligt. Så måtte jeg deltage i det her system, og så efterfølgende bryde det ned. Det er farligt at tænke sådan, men det virkede, og jeg har mit eget pladeselskab nu. Men jeg hader det. Jeg var først vred over det, der skete for mig som barn, senere i livet. Jeg vidste ikke, hvor ødelagt det hele var, siger hun.

Vejen dertil har været præget af en musikindustri, der ifølge Bridgers ikke varetager de unge kunstneres interesser. Eller kvindernes.

- Det helt grundlæggende er, når man går ind i et rum, og ingen ligner en selv. Det er foruroligende. Det tager man nok for givet som kvinde. Men hvide mænd kan føle sig som ligeberettigede i alle rum, siger hun om ulighederne i systemet.

På den vej har hun også selv oplevet episoder, der trækker tråde til det helt store samtaleemne de seneste tre år: Om seksuel chikane og nedladenhed.

- På det klamme niveau er der mange producenter og pladeselskabsmænd, som er kommet med vittigheder om, at hvis vi var for meget sammen, så ville man tro, at vi gik i seng sammen. Selv før jeg blev 18, fik jeg den slags kommentarer. Uanset hvor henkastet det er, så er det simpelthen så klamt. Forestil dig at sige det til et barn.

Det kan man næppe forestille sig, hvis man ikke har prøvet det.

Nu handler det for Phoebe Bridgers om at komme ud igen, så hun kan savne at komme hjem. Som hun skriver i sangen 'I know the end':

- Et sted i Tyskland, men jeg ved ikke hvor. Kors, hvor jeg hader denne del af Texas. Lukker mine øjne, og fantaserer: Tre klik, og jeg er hjemme igen.

Og nu kender alle hendes fans allerede pladen, når hun skal på turné:

- Jeg glæder mig til at spille koncerter og være ude i verden igen og savne at komme hjem igen.