De norske sundhedsmyndigheder har lørdag fået tre meldinger om alvorlige tilfælde af blodpropper eller hjerneblødninger hos yngre personer, der er blevet vaccineret for coronavirus med AstraZeneca.

Meldingerne kommer, efter at myndighederne fredag blev orienteret om et uventet dødsfald som følge af en hjerneblødning.

Det oplyser den norske lægemiddelstyrelse på et pressemøde.

Usikkerhed om sammenhæng

Styrelsen kan ikke sige med sikkerhed, om der er sammenhæng med vaccinen, men det skal nu undersøges, siger overlæge i Legemiddelverket Sigurd Hortemo på pressemødet.

- Vi beder al sundhedspersonale, som mistænker bivirkninger efter vaccinering om at melde sig hurtigst muligt, siger han.

Han oplyser desuden, at flere yngre patienter har fået hudblødninger efter at være blevet vaccineret.

Det kan ifølge overlægen være et alvorligt tegn på mangel af blodplader, som er vigtige for blodets evne til at størkne. Det viser sig blandt andet i form af blå mærker.

- Derfor siger vi til personer under 50 år, at de bør opsøge læge, hvis de oplever dette, siger Sigurd Hortemo.

Før pressemødet havde Oslo Universitetssygehus bekræftet over for flere norske medier, at tre sundhedsmedarbejdere var indlagt med blodpropper, men henviste i øvrigt til pressemødet for yderligere oplysninger.

AstraZeneca skriver lørdag aften i en mail til VG, at producentens egne analyser på baggrund af 17 millioner doser ikke har vist tegn på øget risiko for blodpropper eller reduktion i antallet af blodplader.

Dansk læge: Helt normalt med blå mærker efter vaccination

I Danmark mener praktiserende læge og medlem af Dansk Selskab for Almen Medicins corona taskforce Anne Møller ikke, at der er noget at bekymre sig for, når det gælder bivirkninger i form af hudblødninger - eller kort og godt - blå mærker.

- Det, som nordmændene er ved at undersøge, er nok, om vaccinen påvirker blodets evne til at størkne, siger hun og understreger, at det er helt normalt at få små blodansamlinger i huden, når man bliver vaccineret.

- Men hvis det er større blå mærker, der er tale om, så skal man søge læge, siger hun og understreger, at hun ikke har hørt om lignende bivirkninger herhjemme eller fra andre lande.

Har indstillet brug af AztraZeneca

Norge har i lighed med Danmark og andre lande midlertidigt indstillet brugen af AstraZeneca-vaccinen. Det skete som følge af de mulige bivirkninger, der er konstateret i Danmark.

Danmark satte torsdag vaccinen på pause i 14 dage efter indberetninger om alvorlige tilfælde af blodpropper, heriblandt en 60- kvinde død en uge efter hun fik vaccinen.

Samme dag besluttede Norge at gøre det samme, indtil de danske tilfælde er undersøgt.

Der er fundet 613 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark det seneste døgn. 3 er døde med corona.

Det viser lørdagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Mikrobiologi og Immunologi på Københavns Universitet, har den lille genåbning af samfundet endnu ikke haft effekt.

- Men det er endnu lidt tidligt at sige, så jeg tror stadig, at vi skal forvente at se en noget forøget smitte og også større indlæggelse, siger han.

Det er et problem, at det går lidt langsommere end planlagt med vaccinerne, forklarer han, for det vil give plads til mere åbning at få vaccineret flere ældre og sårbare.

De smittede er fundet blandt 228.990 prøver, hvilket tæller både PCR-tests i det offentlige og de lyntests, der blandt andet bliver foretaget af kommunerne på landets skoler.

Derudover tæller opgørelsen de PCR-tests og lyntests, som private virksomheder står for.

Risikoniveau sænket et niveau

Lørdag er risikoniveauet for hele landet med undtagelse af Region Hovedstaden blevet sænket fra niveau 5, som er det højeste, til niveau 4.

Det er især et signal til sundhedsvæsenet, siger Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Mikrobiologi og Immunologi på Københavns Universitet.

- Det vil på et tidspunkt blive oversat til, at der er plads til mere åbning, men det betyder ikke en til en, at når vi sænker niveauet, så kan der lukkes op, siger han.

I Region Hovedstaden er særligt kommunerne Høje-Taastrup, Ishøj og Brøndby hårdt ramt. Her er der henholdsvis 282,5, 253,7 og 191,7 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

- Der ses regionale og kommunale forskelle, der i høj grad er knyttet til smitteophobning ved lokaliserede udbrud i enkelte kommuner samt særlige boligområder.

- I enkelte kommuner på Københavns Vestegn synes smitten ligeledes at have stabiliseret sig på et generelt højt niveau, skrev covid-19-risikogruppen i sin vurdering.

Antallet af indlagte er faldet med 12 det seneste døgn til 213. Heraf ligger 39 på intensiv, og 24 er i respirator.

Covid-risikoniveauet sænkes fra niveau 5 til 4 i alle regioner undtaget Region Hovedstaden, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Ifølge den nationale og regionale risikovurderingsrapport sænkes niveauet blandt andet med baggrund, at antallet af covid-19 tilfælde er faldet fra uge 8 - 9, samt at antallet af indlagte patienter med coronavirus stagnerer generelt. Også antallet af covid-19-dødsfald er faldende, og den samlede dødelighed er i uge 8 og 9 inden for det normale forventede niveau, står der i rapporten.

Desuden ses der fortsat lav smitte blandt beboere på plejehjem og et kraftigt fald blandt smittede personer med arbejde i social- og sundhedssektoren.

- Med baggrund i, at den samlede udvikling i epidemien er stabil med et kontakttal på 1 på trods af, at B117 nu er den dominerende virusvariant nationalt, nedjusteres risikoniveauet til niveau 4 i hele landet samt i Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland, skriver covid-19-risikogruppen, der overvåger smitten om at sænke niveauet.

I rapporten står der videre:

- Risikoniveauet fastholdes på niveau 5 i Region Hovedstaden, da incidensen i denne region er højere end resten af landet, og kontakttallet i regionen er over 1.

Regionsrådsformand: Vi kan ikke ånde lettet op

Heino Knudsen, som er socialdemokratisk regionsrådsformand i Region Sjælland, kalder det en glædelig nyhed.

- Det er et skridt tilbage mod den normalitet, som vi alle har længtes efter, siger han til TV 2.

Han mener dog ikke, at tiden er inde til at ånde lettet op endnu.

- Vi har stadig 50 indlagte med covid-19 i Region Sjælland. Så vi følger situationen tæt og er klar til at sadle hurtigt om, hvis der skulle ske en opblusning af smitten.

Fem niveauer i varslingssystem

Varslingssystemet blev indført af regeringen i oktober. Idéen med systemet er, at det skal forberede borgere og erhvervsliv bedre på coronatiltag.

Tiltagene vil kunne blive taget i brug, alt efter hvordan risikoniveauet udvikler sig. Men det er ikke en facitliste, og regeringen er ikke forpligtet til at følge systemet.

Der er fem risikoniveauer i varslingssystemet.

Niveau 1: Lav og lokal smitte med mulighed for opblussen. Niveau 2: Lokale og regionale udbrud af smitte, der kan brede sig. Niveau 3: Udbredt samfundssmitte med potentiale for hurtig acceleration i smittetal. Niveau 4: Udbredt samfundssmitte og begyndende pres på kapacitet på sygehusene. Niveau 5: Udbredt samfundssmitte og risiko for, at kapaciteten på sygehusene overstiges. Kritik af fastholdelse i niveau 5

Det har været kritiseret, at alle regioner blev fastholdt på niveau 5 de seneste måneder, selvom smitten i nogle regioner var meget lav. Men det højeste niveau - og dermed tilhørende meget strikse restriktioner - blev fastholdt grundet frygt for, at den britiske mutation, B117, ville få smitten til at stige.

Niveauet 5 dækker over "udbredt samfundssmitte", at sundhedsvæsnet er presset, og at "der er risiko for, at behandlingskapaciteten på sygehusene overstiges". Men det højeste niveau - og dermed tilhørende meget strikse restriktioner - blev fastholdt.

Marie Lundbak Lind er passioneret omkring sit vægttab og måske endnu mere, hvordan hun har opnået det.

- Jeg bruger ind imellem udtrykket "at være faldet i" selv , men i virkeligheden, er det forkert at tale om.

Sådan lyder det, når 24-årige Marie Lundbak Lind skal fortælle om de ændringer, hun har gjort i sit liv. For trods en kamp med vægten insisterer den unge lærerstuderende nemlig på, at hun vil kunne spise en pose af sine yndlingschips og dase på sofaen, hvis hun får lyst.

For hende handler det i meget lille grad om, hvor meget hun træner og spiser, og i langt højere grad om, hvad der foregår i hovedet.

Det var sådan, Marie Lundbak Lind opnåede et vægttab, der med hendes egne ord svarer til "hvad nogle kvinder vejer".

Kunne ikke gå

For lidt over to år siden vejede Marie Lundbak Lind 80 kilo mere, end hun gør i dag.

Men hun oplevede noget, der skulle ændre hendes tilgang til livet.

- En morgen vågnede jeg og kunne slet ikke gå på mine fødder og måtte kravle ud på toilettet, lyder det fra hende.

- Jeg gik til lægen og fik at vide, at det var fordi, jeg var så stor, som jeg var. Og det satte så gang i noget hos mig.

En aften kort efter lægebesøget lå hun og tænkte. Hvis hun nogensinde ville have det liv, hun havde drømt om, så skulle hun i gang.

Så det gjorde Marie Lundbak Lind. Gik i gang.

Hendes mor havde anbefalet sellerijuice mod den psoriasis, hun også var ramt af. Så hver morgen drak Marie Lundbak Lind et stort glas af den grønne juice, men ellers var madvaner og træningsplaner helt det samme.

Intet med vægt at gøre

På en uge tabte hun sig tre kilo.

- Det var sikkert væske og alt muligt, men det fik mig i hvert fald til at tænke, at hvis jeg med den lille ændring kunne påvirke min krop, hvad kunne jeg så ikke mere gøre?

Hun spiste sundere og trænede mere, og kiloene røg af.

Og det viste sig heller ikke at være vægten, der var årsag til, at hun mistede evnen til at gå. Problemerne med fødderne var nemlig forårsaget af psoriasisgigt, som ikke havde noget at gøre med livsstilen.

- Det kan man jo også sige en masse om. At man ikke bliver taget alvorligt, når man går til lægen, fordi ens krop ser ud på en bestemt måde, siger hun og fortæller, at hun har haft mange lignende oplevelser gennem sit liv.

Ikke førstevalg på dansegulv

I dag ved Marie Lundbak Lind ikke, om vægttabet startede som eget ønske, eller om det var udefrakommende krav, der fyldte.

Jeg tror, at de fleste mennesker ville sige, at de ikke dømmer ud fra udseende eller krop, men min oplevelse er noget helt andet

Marie Lundbak Lind

Men især i gymnasiet begyndte det at fylde meget, at hun gerne ville tabe sig, for der kom fyrene og festerne, og med egne ord var hun "ikke førstevalget" på et dansegulv.

- Det var jo vildt ærgerligt, for jeg er god til at danse. Det er ikke noget, der er kommet med, at jeg er blevet tynd, siger Lundbak Lind.

Helbredet har dog også været påvirket. Og det har presset på. I halvandet år fik hun ikke sin menstruation på grund af sin vægt, og tanker om den fremtidige familie spøgte i baghovedet.

Diskrimination af større mennesker

- Jeg tror, at de fleste mennesker ville sige, at de ikke dømmer ud fra udseende eller krop, men min oplevelse er noget helt andet.

Og det var med til at drive hende til at søge et varigt vægttab, der blandt andet kommer fra en jernstyrke og en vrede over den uretfærdige måde, man bliver behandlet på som tyk.

Der er al den støtte, hun har fået fra sin familie og kæreste. Og så handler det om at tilgive sig selv.

- Jeg sætter mig foran spejlet og fortæller mig selv, at jeg er god nok, siger hun med et grin.

For det er ikke det skridt, som Marie Lundbak Lind tager baglæns, hun lægger vægt på. Det er alle de mange gange, der tages et fremad igen, hun husker.

Og opgaven med hele tiden at fortsætte mod målet kalder den hurtigttalende Marie Lundbak Lind "helt ekstremt hård".

Så kom coronaen

Der er ingen tvivl om, at det er meget skamfuldt at være overvægtig. Fra en helt tidlig alder fik jeg at vide, at det var forkert

Marie Lundbak Lind

For udfordringer har der været masser af. Ikke mindst da fitnesscenteret for første gang i hendes liv var blevet en fast del af hverdagen, og hele landet så lukkede ned.

Derfor besluttede hun sig for at begynde at løbetræne.

- Det er jo egentlig lidt vildt at tænke på, at jeg for to år siden ikke vidste, om jeg ville kunne løbe mere, siger hun.

I dag er hun medicineret for sin gigt og kan slet ikke sidde stille. Måske fordi hun mærkede, hvordan det var ikke at kunne bevæge sig ordentligt.

Der er i Danmark fundet endnu et smittetilfælde af coronavarianten P1 - kendt som den brasilianske variant.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Det er samme smittekæde som de to andre, og alle tre kan spores til rejseaktivitet og har været isoleret siden hjemkomst. Vi fortsætter med hurtig inddæmning af udenlandske mutationer, skriver han.

Det første tilfælde af den brasilianske variant blev fundet 4. marts og det andet blev fundet tre dage senere.

Mere smitsom end gængse varianter

Den brasilianske variant vurderes at være mere smitsom end de gængse varianter af virusset, ligesom det også er tilfældet med den britiske og sydafrikanske variant.

Derudover er der mistanke om, at man kan blive smittet med varianten, selv om man tidligere har været smittet med en anden type af coronavirus.

Varianten blev konstateret første gang i januar i byen Manaus i Brasilien og hos japanere, der havde været i Brasilien.

Netop Manaus har været ramt af en kraftig anden bølge af smitte i starten af året, selv om mange indbyggere tidligere havde været smittet.

Samtidig er der mistanke om, at vacciner muligvis ikke er helt så effektive mod denne variant.

Træt, stakåndet og smerter i muskler og led.

Det er de senfølger efter coronavirus, som patienter oftest oplever, efter at de har været igennem et alvorligt forløb med coronavirus.

Det viser et studie med 1100 coronapatienter på intensivafdelinger i Spanien i under første bølge i foråret, som professor Lars Arendt-Nielsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet har stået i spidsen for.

Studiet viser, at 70 procent af patienterne oplever senfølger syv måneder efter indlæggelsen. Patienterne har i gennemsnit to-tre senfølger.

- Vi er en anelse overraskede over, at så mange patienter oplever senfølger så relativt lang tid efter deres indlæggelse, og også at der er så relativt mange senfølger per patient, siger Lars Arendt-Nielsen.

Lars Arendt-Nielsen har speciale i smerteforskning. Han hæfter sig især ved, at risikoen for at få senfølger efter en indlæggelse med coronavirus er større, hvis man har haft smerter i muskler og led under forløbet eller i forvejen døjer med det.

- Vi ved, at immunsystemet frigiver en masse stoffer, når det skal bekæmpe vira og bakterier.

Studiet det største af sin art

- Det har desværre den negative effekt, at det også aktiverer smertesystemet, så smerter er derfor en senfølge, mange oplever, siger han.

Studiet er det hidtil største af sin art for intensivpatienter. Lars Arendt-Nielsen forventer, at niveauet af senfølger vil være det samme blandt de patienter, der har været indlagt på intensiv i Danmark med coronavirus.

Patienterne bliver fortsat fulgt - blandt andet for at undersøge, hvor længe senfølgerne varer ved.

- Det tyder på, at senfølgerne aftager med tiden. De fleste af den type senfølger efter en normal virusinfektion har det med at aftage med tiden, og det håber vi også vil være tilfældet med coronavirus, siger han.

Lignende erfaringer fra Wuhan

Et lignende studie fra coronavirussens epicenter i Wuhan i Kina viser, at 75 procent af indlagte coronapatienter oplevede minimum ét symptom på senfølger, et halvt år efter at vedkommende blev smittet.

Studiet var baseret på svar fra 1733 patienter, som blev udskrevet fra et sygehus i Wuhan i første halvår af 2020.

Ejvind Frausing, der er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, har som ansvarlig for sygehusets senfølgeklinik med interesse fulgt rapporten fra Wuhan.

- Vi ser usædvanligt mange senfølger især hos de patienter, der har været indlagt med sygdommen, siger han til TV 2 og påpeger, at studiet fra Wuhan er vigtigt, fordi det dokumenterer, at senfølgerne kan hænge ved i lang tid efter udskrivelsen.

I Danmark er der rundt i landet blevet åbnet særskilte klinikker, som behandler patienter, der døjer med senfølger. Det kræver en henvisning fra ens læge for at komme til.

FAKTA: Sådan oplever patienter senfølger

Der er en oversigt over, hvilke senfølger patienter i et stort studie blandt spanske coronapatienter har angivet syv måneder efter indlæggelse:

* 65 procent føler sig fortsat trætte.

* 60 procent bliver stadig stakåndede og føler sig begrænset i daglige aktiviteter.

* 40 procent oplever stadig muskelsmerter.

* 20 procent har fortsat hårtab.

* 20 procent har stadig hukommelsesproblemer.

* 10 procent har stadig hovedpine.

* 3 procent har stadig reduceret smags- og lugtesans.

Kilder: Undersøgelse blandt 1000 coronapatienter på intensivafdelinger i Spanien.

Sundhedsdatastyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen sætter nu gang i indkøbsprocessen af et digitalt coronapas.

En række private virksomheder skal aflevere deres bud på Danmarks nye coronapas. Udbyderne ventes at være virksomheder som danske Netcompany og IBM.

Opgaven er delt i to. Den ene opgave er at udvikle selve appen, mens den anden går på at opdatere infrastrukturen på hjemmesiden sundhed.dk.

Målet er, at coronapasset skal bidrage til en gradvis, forsvarlig og hensigtsmæssig genåbning i Danmark samt i forbindelse med rejser.

Den nye løsning skal være klar i maj 2021, fremgår det af en pressemeddelelse fra Digitaliseringsstyrelsen.

- Vi vil gerne lave en meget sikker løsning, som både er brugervenlig og gør det nemt for danskerne at vise, om de har et coronapas, der er grønt eller rødt, siger finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2.

De politiske partier skal nu drøfte, hvad coronapasset rent praktisk skal give adgang til, sammen med erhvervs- og kulturlivet.

App får central rolle

Coronapasset bliver en selvstændig app, så borgerne kan dokumentere vaccinestik, testsvar fra PCR-test og kviktest samt immunitet ved tidligere smitte.

Appen bliver udviklet i samarbejde med et såkaldt advisery board (rådgivningsudvalg, red.), der består af seks personer fra blandt andet erhvervs- og kulturlivet.

En af repræsentanterne er Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen.

Han håber, at det kommende coronapas hurtigt kan blive en realitet, så der igen kan komme tilskuere til Superligakampe og anden professionel idræt.

- Nu har vi i et år ikke haft tilskuere inde på stadion, og det begynder at give varig, strukturel skade, siger Claus Thomsen til TV 2.

Direktøren mener, at de manglende tilskuere kommer til at koste branchen i mange år fremad.

- At vi kan knytte folk, der er fantastisk loyale over for os igen, det er afgørende, siger Claus Thomsen.

DI: Glædelig nyhed

Udviklingen af det kommende coronapas vækker begejstring hos Dansk Industri.

- Det er glædeligt, at vi nu nærmer os en konkret løsning med annonceringen af et udbud, siger Dansk Industris chef for digitalisering, Rikke Zeberg, til TV 2.

Appen bør både i sin endelige form give mulighed for, at liberale erhverv, oplevelser og restaurationer igen kan åbne dørene og få sat gang samfundet, mener Dansk Industri.

- Coronapasset kan genetablere den mobilitet i vores samfund, der kan hjælpe os tilbage til en normaliseret hverdag under trygge rammer. Både herhjemme og på tværs af landegrænser, siger Rikke Zeberg.

Dansk Erhverv er også glade for dagens udmelding, der har været længe ventet.

- Det er godt nyt og tiltrængt fremdrift med coronapasset. Det skal være med til at åbne for eksempel festivaler og koncerter, rejser og tilskuere til kampe, mens smitten stadig er her, siger direktør Brian Mikkelsen til TV 2.

En ekspertgruppe advarer statsminister Mette Frederiksen (S), regeringen og Folketinget mod at gentage alvorlige fejl fra sidste gang, hvor det danske samfund skulle genåbnes.

Det fremgår af den nye rapport 'Da krisen blev hverdag', som er udarbejdet af en særlig Corona Task Force under fagforbundet Djøf.

Det skriver Berlingske.

Det, vi har set det sidste år, skal være den ekstreme undtagelse

Kristian Lauta, formand for Djøfs Corona Task Force og juraprofessor ved Københavns Universitet

Ekspertgruppen, der består af to professorer, formanden for Den Danske Dommerforening og tidligere Venstre-minister Lykke Friis, har i anledning af etårsdagen for nedlukningen af Danmark evalueret håndteringen af coronakrisen i Danmark.

Rapporten kritiserer regeringen for at have et for snævert sundhedsfokus og tilsidesætte den demokratiske debat det seneste år.

Samtidig kommer eksperterne med en række konkrete anbefalinger, som skal sikre demokratiske hensyn under kriser.

For at bekæmpe den smitsomme coronavirus har demokratiske principper været sat til side under krisen, og ekspertgruppen er bekymret for, at det sker igen under den kommende genåbning af samfundet.

Professor: Vildeste år i danmarkshistorien

Ekspertgruppens formand er Kristian Lauta, der er juraprofessor ved Københavns Universitet.

Han advarer mod, at den nye genåbning gentager forårets træghed i systemet ved at tilbagerulle indgreb.

Til Berlingske siger Kristian Lauta, at det seneste år har været "det vel nok vildeste år i danmarkshistorien i forhold til indgreb i menneskerettighederne".

Professoren mener, at et sundhedsfagligt forsigtighedsprincip i genåbningen i højere grad skal balanceres over for menneskerettigheder og retsstat.

- Vi skal ikke lade kriselovgivning blive til hverdagslovgivning. Udgangspunktet må være, at vi har vores frihedsrettigheder og et almindeligt fungerende demokrati. Det, vi har set det sidste år, skal være den ekstreme undtagelse til det, siger Kristian Lauta til TV 2.

Logikken bør vendes om

På trods af kritikken fra ekspertgruppen er der også ros til regeringen i rapporten. For Danmark har stået over for meget svære udfordringer.

Juraprofessoren mener, at politikerne formåede at ramme en fornuftig balance i forhold til retsstat og menneskerettigheder.

Men den største bekymring går på, at den danske retsstat er blevet "rigtig godt prøvet det seneste år".

Kristian Lauta påpeger, at nedlukningen af Danmark i midten af marts 2020 blev håndteret effektivt af regeringen.

Men juraprofessoren mener, at de ansvarlige politikere i højere grad skulle have favoriseret hensynet til, at samfundet blev lukket mindst muligt ned.

Logikken burde vendes på hovedet, så alt i udgangspunktet var åbent. Og derfra kunne lokale nedlukninger så komme på tale, mener Kristian Lauta.

S: Ikke behov for yderligere kontrol

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, mener, at Folketinget har gode muligheder for føre kontrol og debat med samråd og spørgetimer.

Den nye epidemilov trådte i kraft 1. marts, og med den reviderede lov får politikerne værktøjer til at beskytte samfundet mod smitsomme sygdomme.

Blandt andet kan regeringen tvinge privatpersoner til at blive undersøgt, indlagt, gå i isolation eller blive behandlet.

Med den nye epidemilov mener S-ordføreren ikke, at der er behov for nye kontrollerende tiltag.

- Den nye epidemilov, som har bred tilslutning i Folketinget, indfører både en epidemikommission til at vurdere forslag fra regeringen og et epidemiudvalg i Folketinget, hvor et flertal kan bremse nye tiltag under epidemilovens område, siger Jesper Petersen til Berlingske og uddyber:

- Det giver en gennemsigtighed og endnu et redskab til Folketinget for at føre kontrol med den til enhver tid siddende regering.

Det er svært at bevise sammenhængen mellem coronavaccine og blodprop. Det siger Morten Andersen, der er klinisk farmakolog og professor ved Københavns Universitet.

- Det er ikke noget, der kan måles i en blodprøve. Og ved de enkelte tilfælde er det ikke muligt at slå fast med sikkerhed, at det er lægemidlet, der er årsagen.

Flere indberetninger fra europæiske lande om blodpropper har fået Sundhedsstyrelsen i Danmark til at sætte AstraZenecas coronavaccine på pause.

En 60-årig dansk kvinde er død med en blodprop, efter at hun var blevet vaccineret med en vaccine fra AstraZeneca.

For at klarlægge en eventuel sammenhæng mellem en vaccine og et dødsfald vil myndighederne ifølge Morten Andersen foretager flere undersøgelser.

- For det første vil man se på, om der kunne have været andre årsager til blodpropperne. Det kan være, om den vaccinerede person var kendt for andre sygdomme, som kan give blodpropper.

Dødsfald naturlige efter vaccine

Selv med en obduktion bliver det svært at slå en forbindelse mellem blodprop og vaccine fast, siger Morten Andersen.

- Med en obduktion vil man danne sig et billedet af patienten, og derefter sige, at der ikke er andre sandsynlige årsager til blodpropper, end at det kan være AstraZeneca-vaccinen.

- Men det er jo ikke noget bevis. For man kan aldrig bevise, at der er en sammenhæng med den her sygdom. Så mistanken er alene, at det ligger tæt på vaccinationen.

Det er naturligt, at der forekommer dødsfald, når millioner af mennesker bliver vaccineret med en vaccine, lyder det fra professoren.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplyser, at man ikke ser nogen grund til at stoppe for AtraZenca-vaccinerne. og Morten Andersen betegner også beslutningen fra de danske sundhedsmyndigheder som "voldsom".

- Det er meget usædvanligt og en voldsom reaktion, eftersom der tilsyneladende kun er lidt mere end 20 tilfælde af blodpropper ud af tre millioner, som er vaccineret med coronavaccinen fra AstraZeneca, siger han.

Da AstraZeneca-vaccinerne pludselig blev stoppet torsdag, havde mange nået at få deres første stik – og nogle var måske på vej ind for at få deres andet.

Lige nu er der stor uvished om, hvad fremtiden er for vaccinen. Men en gruppe af europæiske forskere er ved at undersøge, om man ved at blande de forskellige vacciner kan opnå bedre immunitet.

Blandt dem er Ole F. Olesen, der er vaccineforsker med en ph.d. i immunologi og direktør for European Vaccine Institute.

Ifølge direktøren ser resultaterne af undersøgelserne lovende ud.

- Der er nogle resultater, der tyder på, at der kunne være en fordel ved at få en blanding af to forskellige vacciner, forklarer han.

Selvom det er for tidligt at konkludere på resultaterne, så er Ole F. Olesen optimistisk i forhold til at give eksempelvis først en vaccine fra AstraZeneca i første stik, og en fra Pfizer som andet stik.

- Faktisk kan det være, at der er en godartet effekt af det, fordi blandingen af to vacciner kan give et bedre og længerevarende immunrespons.

Ikke første gang man blander vacciner

Både i EU og i Storbritannien er man ved at undersøge muligheden for at blande vaccinerne.

I Europa har fem millioner modtaget vaccinen fra AstraZeneca, mens tallet i Storbritannien er 11 millioner.

Og i Storbritannien er man allerede i gang med et forsøg, hvor man vil give forskellige typer covid-19-vacciner, siger Ole F. Olesen.

- Man har ikke resultatet endnu, men man ved fra andre vacciner, at det i mange tilfælde kan udløse et stærkere immunrespons.

Blandt andet har det været forsøgt med malaria-vacciner, hvor det har vist sig at give pote. Også HIV-vacciner er blevet blandet, og det har også haft en positiv effekt, forklarer Ole F. Olesen.

EMA anbefaler stadig AstraZeneca

Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) kan Danmark godt fortsætte med at give vaccinerne fra AstraZeneca.

Og det er langt fra alle lande i EU, der har valgt at indstille vaccinationerne fra AstraZeneca.

Steffen Thirstrup er forhenværende chef for afdelingen for godkendelse af lægemidler, der i dag hedder Lægemiddelstyrelsen. Han forklarer, at EMA’s reaktion er passende, fordi det skal afspejle hele unionens håndtering og ikke de enkelte landes.

- Håndteringen er vidt forskellig i forskellige lande. Derfor træffer nationale myndigheder beslutninger om udrulningen, mens EMA udelukkende godkender vaccinen til brug, sagde han torsdag.

Hundredvis blev vaccineret inden stop

Flere hundrede danskere havde allerede fået vaccinen fra AstraZeneca torsdag morgen, inden sundhedsmyndighederne kort før klokken 9.00 trak i håndbremsen.

Men der er ingen grund til at være bekymret, hvis man er blandt de omtrent 140.000 danskere, som har fået vaccinen.

Ifølge Ole F. Olesen vil undersøgelsen af vaccinen med stor sandsynlighed ende med en konklusion, der frikender AstraZeneca fra at have forbindelse til blodpropperne.

Han peger på, at der bor næsten seks millioner mennesker i Danmark, og at vi her har 25 blodpropper dagligt. Omkring fem millioner har modtaget vaccinen fra AstraZeneca i hele Europa, og der er tale om cirka 30 tilfælde af blodpropper over flere uger, som skal undersøges.

- I det perspektiv er det jo ganske få af dem, der har fået AstraZeneca-vaccinen, der har fået blodpropper, siger han.

Men tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen Else Smith mener alligevel, at det er fornuftigt, at Danmark tager forsigtige museskridt i udrulningen af de nye vacciner.

- Vi ved, at alle lægemidler giver bivirkninger. Og de her vacciner er ikke afprøvet på millioner af mennesker, inden de tages i brug. Jeg synes, det er en klog beslutning, sagde hun torsdag.