Torsdag lød udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen, at AstraZeneca-vaccinen er sat på pause efter tilfælde med blodpropper.

Det er endnu ikke påvist, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, men det skal sundhedsmyndighederne de næste to uger undersøge.

Det rejste naturligvis mange spørgsmål hos de 140.000 danskere, som indtil videre er blevet vaccineret med den svensk-britiske vaccine.

En af dem, som sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål, er 53-årige Anette Balleby Häggqvist. Hun fik sit første stik tilbage i februar og skulle efter planen have haft sit andet stik 15. marts.

- Jeg vil gerne vide, om jeg kan risikere at skulle have en anden vaccine, og hvor lang tid der skal gå, inden jeg i så fald må få den?, spørger Anette Balleby Häggqvist, der til dagligt arbejder i hjemmeplejen i Aarhus Nord.

Har ikke taget stilling til spørgsmålene endnu

TV 2 har haft fat i Sundhedsstyrelsen for at høre, om de kan gøre Anette Balleby Häggqvist og de mange andre danskere klogere på deres spørgsmål.

Kan man for eksempel få lov at takke nej til AstraZeneca-vaccinen og få tilbudt en anden? Og må andet stik gerne være fra en af de andre vacciner, eller skal man vaccineres med den samme vaccine?

Men Sundhedsstyrelsen svarer tilbage, at de endnu ikke har stilling til disse ting. Presserådgiver Signe Breitenstein henviser i stedet til en FAQ inde på styrelsens hjemmeside, hvor man kan finde svar om vaccinen fra AstraZeneca.

Der er dog stadig spørgsmål, som Sundhedsstyrelsen ikke på nuværende tidspunkt kan give svar på. Og det er frustrerende, lyder det fra Anette Balleby Häggqvist, der savner mere konkrete informationer.

Hun vil stadig gerne vaccineres med AstraZeneca, men fordi hun var planlagt til at få sit andet vaccinestik på mandag, frygter hun at ende langt bag køen.

Man kan ikke selv få lov at vælge vacciner

Anders Beich, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, mener ikke, at man selv kan få lov til at vælge, hvilken vaccine man vil have.

Og han tror heller ikke, at man kan få dækket andet stik med en af de andre vacciner.

- Der er ingen grund til at være bange for AstraZeneca-vaccinen. Hvis den er godkendt til det danske marked, så er den sikker, siger han til TV 2.

AstraZeneca har tidligere været udskældt for at give flere bivirkninger end Pfizer/BioNTech og Moderna. Selv afviser de, at risikoen for blodpropper stiger, hvis man vaccineres med AstraZenecas vaccine.

Hvornår skal man senest have andet stik?

Helena Britt Jensen på 29 år ser et nyt bookinghelvede for sig. Da hun første gang skulle booke tid til vaccination, var det svært at få en tid til begge stik, som det kræver, før man kan blive vaccineret.

Hun kunne derfor godt tænke sig, at sundhedsmyndighederne melder en deadline ud for, hvornår man senest skal have andet stik, efter man har fået det første. Men understreger, at hun er forstående over for, at man kan blive nødt til at afvente og se situationen an.

Helena Britt Jensen skal på mandag starte i praktik som SOSU-assistent, og selvom hun ikke selv er nervøs for at blive smitte med coronavirus, vil hun gerne beskytte de borgere, hun skal ud til.

Hun håber derfor, at hun kan få AstraZeneca eller en af de andre vacciner snarest muligt.

Kan man nøjes med ét stik?

26-årige Jacob Holm, der arbejder på Mændenes Hjem i København, er også interesseret i at finde ud af, om han kan nøjes med ét stik.

- Skal jeg starte forfra, eller er det ene stik nok, spørger han.

Forskere fra University of Oxford, som også står bag udviklingen af AstraZeneca-vaccinen, har i deres seneste undersøgelse fundet ud af, at første stik med vaccinen beskytter 76 procent mod smitte.

Anders Beich kan dog ikke se nogen grund til, at AstraZenecas vaccine ikke skulle komme tilbage på markedet igen. Ligesom han heller ikke kan se grund til, at de danskere, der har fået første stik - herunder Jacob Holm - ikke får tilbudt andet stik med AstraZeneca.

- Jeg er allerede blevet vaccineret med det første stik af AstraZeneca-vaccinen, og jeg venter bare på at få det næste, siger lægen og formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Jacob Holm skal først have sit andet stik 7. april, og derfor tager han det stadig med ro, fortæller han og henviser til, at pausen indtil videre kun varer i 14 dage.

Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at de sammen med Lægemiddelstyrelsen vil lave en ny vurdering i uge 12, når den potentielle sammenhæng mellem AstraZeneca og blodpropper er undersøgt nærmere.

Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA har meddelt Danmark, at de godt kan fortsætte med at bruges AstraZenecas vaccine. De vurderer, at der ikke har været nogen indikationer på, at vaccinen skulle have været skyld i tilfældene med blodpropper, og at vaccinens fordele derfor stadig opvejer dens risici.

Landets 3.g'ere er kun akkurat vendt tilbage til gymnasierne, men lige om hjørnet venter de store skriftlige opgaver, og så skal de hjem at sidde bag skærmene igen.

Det efterlader klasselokalerne tomme, og derfor har undervisningsministeren efter indstilling fra Epidemikommissionen nu besluttet, at 1.- og 2.g'ere landet over kan få lov til at indtage de ledige stole, så længe 3.g'erne er hjemme for at skrive deres hovedopgaver.

Det fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til TV 2.

- Vi kan jo lige så godt bruge al den fleksibilitet, der ligger i systemet, til at få så mange elever tilbage som muligt, siger hun

Kan vende tilbage "utrolig snart"

Ministeren kan endnu ikke sige, hvornår 1.- og 2.g'erne kan få lov at vende tilbage, da der først lige skal falde nogle formaliteter på plads.

Men hun tør godt love, at det bliver "utrolig snart", og at det kommer til at gælde for elever i hele landet.

Der er dog geografiske forskellige på, hvornår de store opgaver ligger. Derfor er det ikke sikkert, at landets 1.- og 2.g'ere vil kunne vende tilbage i skole på samme tid.

- Vi håber snart, at vi står et sted med smitten, hvor vi kan åbne endnu mere og lukke alle tilbage, men lige nu bruger vi enhver revne og sprække, vi kan finde, til at få flere elever tilbage i skole.

V-ordfører spottede muligheden

Det var dog ikke ministeren selv, der fandt denne specifikke revne. Det var Anne Honoré Østergaard, som er arbejdsmiljø-, forbruger- og afbureaukratiseringsordfører for Venstre.

I Nordjylland, hvor hun er valgt, starter opgaveskrivningen for nogle nemlig allerede mandag, og det virkede for V-ordføreren "fjollet" at tømme klasserne, når de først lige er blevet fyldt. Derfor bar hun onsdag idéen ind på ministerens bord, hvor den blev taget godt imod.

Nu glæder det hende, at både ministeren og Epidemikommissionen har sagt endeligt ja til at tænke lidt ud af boksen for at få så mange elever tilbage som muligt - også selvom det måske kun er midlertidigt. 1.- og 2.g'erne kan nemlig godt risikere at skulle tilbage til hjemmeundervisningen, når 3.g'erne er færdige med at skrive deres opgaver.

- Det bliver godt for de unge mennesker endelig at kunne se hinanden lidt igen. Vi bliver alle sammen tossede af at sidde hjemme bag en skærm, siger Anne Honoré til TV 2.

Alle Folketingets partier indledte fredag forhandlingerne om en langsigtet genåbning. Under en partilederdebat på TV 2 torsdag aften blev det klart, at samtlige partier har børnene som deres førsteprioritet.

Sverige har valgt at fortsætte vaccinationen med AstraZenecas vaccine.

Udmeldingen kommer, efter flere lande - herunder Danmark - har sat brugen af AstraZeneca-vaccinen i bero, fordi nogle vaccinerede personer har fået blodpropper.

De danske myndigheder har foreløbig indstillet brugen af vaccinen i 14 dage, mens det undersøges om en 60-årig kvindes død af en blodprop kan sættes i forbindelse med vaccinen.

Men den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell mener, at det kan få ærgerlige konsekvenser, hvis landet vælger at sætte vaccinen på pause.

- Han mener faktisk, det kan være mere farligt, hvis enkelte vacciner bliver udpeget som mere farlige end andre. Så risikerer man, at nogle folk kun vil have bestemte vacciner, selvom der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at sige, at der en sammenhæng mellem blodpropperne og vaccinen, fortæller TV 2s nordiske korrespondent, Jesper Zølck.

Flere lande fortsætter med vaccinen

Også i Frankrig har myndighederne valgt at fortsætte brugen af AstraZeneca, fordi vaccinen er afgørende i landets vaccinationsprogram.

For et par måneder siden var det kun 40 procent af franskmændene, som ville lade sig vaccinere, men nye målinger viser, at tallet nu er over 60 procent.

- I løbet af ugen vil Frankrig modtage 1,6 millioner AstraZeneca-vacciner, så deri ligger nok en af forklaringerne på, at man holder fast i den. Den er fuldstændig afgørende for, at Frankrig kan holde dampen oppe i sit vaccinationsprogram, fortæller TV 2s internationale analytiker Frederikke Ingemann.

De canadiske myndigheder anser ligeledes AstraZeneca-vaccinen for at være sikker.

- Health Canada (canadisk sundhedsmyndighed, red.) er opmærksom på forskellige sundhedsmæssige hændelser i Europa efter vaccination med AstraZenecas covid–19–vaccine og vil gerne forsikre canadiere om, at fordelene ved vaccinen er større end dens risici, udtaler sundhedsmyndigheden i en meddelelse.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, meddeler fredag, at man ikke ser nogen grund til at stoppe vaccinerne fra AstraZeneca.

Flere lande har suspenderet vaccinen

Danmark er langt fra det eneste land, der har valgt at sætte AstraZeneca-vaccinationerne på pause.

Allerede søndag satte Østrig udrulningen af AstraZeneca-vaccinen på pause, da en 49-årig person døde af en blodprop efter at være blevet vaccineret. Samtidig fik en 35-årig kvinde en blodprop i den ene lunge efter at have modtaget AstraZeneca-vaccinen.

Det er en sending af vacciner fra AstraZeneca ved navn ABV5300, der undersøges for eventuel forbindelse til blodpropperne.

Estland, Litauen, Luxembourg og Letland satte efterfølgende også udrulningen af AstraZeneca-vaccinen i bero, da de er blandt de 17 EU-lande, der har modtaget ABV5300, der består af en million doser.

Torsdag eftermiddag satte Italien og Norge ligeledes vaccineudrulningen af AstraZeneca på standby.

Også Thailand har fredag midlertidigt indstillet brugen af AstraZenecas vaccine, indtil der er klarhed over en eventuel sammenhæng mellem vaccinerne og blodpropper. Det oplyser landets sundhedsministerium.

Det var ellers planen, at premierminister Prayut Chan-o-cha og flere medlemmer af hans regering skulle have haft en dosis af vaccinen fredag, men den plan er nu udskudt.

Folketingets partier har haft et godt møde og skal mødes igen for at diskutere en langsigtet genåbningsplan frem til sommer og en plan for efteråret.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) efter et møde fredag med Folketingets partiledere.

- Vi arbejder nu videre med en langsigtet genåbningsplan frem til sommer. Og allerede nu er vi enige om at igangsætte en plan for, hvad vi gør til efteråret.

- For at være sikre på, at vi har beredskabet og værnemidlerne, hvis der skulle komme en ny runde covid-19, hvis der er mutationer, siger hun.

- Vi er enige om at have et fikspunkt på vaccinationerne. Både vi og Venstre ser på personer over 50 år og personer i sårbare grupper.

- Vi arbejder nu videre med, hvor det fikspunkt præcis skal placeres, siger Mette Frederiksen.

Coronapas skal hjælpe til genåbning

Hun siger, at partierne skal arbejde videre med indførelsen af et coronapas, som skal gøre, at man hurtigere kan genåbne samfundet under coronakrisen.

Børn og unge er højt på dagsordenen, og partierne arbejder hen imod, at de kan vende tilbage til skoler og uddannelser efter påske, siger Mette Frederiksen.

- Jeg kommer ikke til at kunne sige, hvordan det præcis ser ud.

- Men der er et meget stort ønske om, at børn og unge skal tilbage efter påske, siger hun.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er meget lidt imponeret over regeringens indsats for at få børnene tilbage i skole. Venstre og partierne i blå blok vil have børnene tilbage med det samme.

- Vores børn lider altså under denne nedlukning. Og når nu alle partier taler om, hvor vigtige børnene er for dem, så synes jeg, at vi skulle gøre noget ved det. Nu, siger han.

Venstre-formanden kritiserer regeringens støttepartier for ganske vist at tale for at få børnene hurtigt tilbage, men ikke gøre meget ved det.

- Hvis bare et enkelt af regeringens støttepartier tilslutter sig vores krav om, at vi skal have børnene tilbage nu, så har vi et flertal for det.

- Så hvis man mente det fra deres side, kom børnene tilbage fra på mandag. Men man mener det jo ikke. Man taler om det. Men man gør ikke noget ved det, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Mette Frederiksen sagde tidligere i denne uge, at forhandlingerne med Folketingets partier afsluttes 23. marts. Herefter skal der efter planen præsenteres en genåbningsplan.

Venstre-formand klar til hurtige forhandlinger

Jakob Ellemann-Jensen erklærer sig klar til at forhandle i weekenden for at nå hurtigere frem til en aftale.

Mette Frederiksen forventer, at Danmark sandsynligvis vil kunne undgå endnu en nedlukning af samfundet, også selv om der bliver åbnet mere op på den anden side af påske, vurderer Mette Frederiksen.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå det. Derfor skal vi åbne op klogt og ikke for forhastet, siger statsministeren.

- Men det handler i lige så høj grad om at undgå, at vi kommer ind i en ny nedlukning, når vi går ind i efteråret.

- Derfor er vi allerede nu enige med partierne om, at vi skal have lagt en strategi, der går hele vejen ind i efteråret.

FN's verdenssundhedsorganisation (WHO) ser ingen grund til at stoppe vaccinerne fra selskabet AstraZeneca.

Reaktionen kommer, efter at Danmark og flere andre europæiske lande har suspenderet brugen, efter at det er konstateret, at flere personer, der har modtaget vaccinen mod covid-19, har fået blodpropper. Flere er døde.

- Ja, vi bør fortsætte med at bruge vaccinen fra AstraZeneca, siger WHO's talskvinde, Margaret Harris.

- Der er ingen indikationer på ikke at bruge den, siger hun.

Ifølge Margaret Harris er AstraZeneca vaccinen ligeså god, som alle andre godkendte vacciner.

- Vi har gennemgået al data om dødsfaldene. Der har til dato ikke været nogen dødsfald, som beviseligt er forårsaget af vaccinen, siger hun.

Ingen indikationer på fejl i vaccine

Hun understreger, at vaccinen fortsat bør blive sikkerhedsundersøgt.

- Vi skal altid sikre, at vi kigger efter alle sikkerhedssignaler, når vi udruller vacciner. Og vi skal gennemgå dem. Men der er ingen indikation på, at vi ikke kan bruge vaccinen, siger hun.

Den samme konklusion kom Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til torsdag, efter at Danmark og Norge havde suspenderet brugen af vaccinen. I Danmarks tilfælde i to uger.

Ifølge EMA er hyppigheden af blodpropper blandt vaccinerede ikke højere end blandt befolkningen generelt.

Frisør og ny frisure, festival og fadøl eller måske bare udsigt til en rar lille sommerferie i udlandet?

Det var nogle af de spørgsmål, spidserne i dansk politik fik stillet som afslutning på partilederdebat og som de svarede på med simpel håndsoprækning.

TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg var vært sammen med Natasja Crone og sluttede af med at stille fire spørgsmål om de kommende måneders udsigt til genåbning.

Nedenfor udlægger politisk redaktør Troels Mylenberg partiledernes svar, mens Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, supplerer med den sundhedsfaglige vinkel.

Alle partilederne har en forventning om, at de kan komme til frisør inden længe.

Hvor mange af jer regner med at holde sommerferie i udlandet?

Hans Jørn Kolmos: Det er ikke et spørgsmål, danskerne alene kan afgøre, men afhænger i lige så høj grad af situationen i de lande, man vil tage til. Hvis man er i den privilegerede situation, at man har et feriehus i Schweiz, er der ikke noget i vejen for det. Der er jo velstillede mennesker i den politiske kreds, som bare kan rejse til deres sommerhus. Men at rejse på turist-præmisser som vi kender det, bliver betydeligt sværere. Man kan komme ud at rejse, men man skal se sig godt for, og hvordan forholdene er der, hvor man rejser hen.

Troels Mylenberg: Der er stor forskel på, om man rejser til en ødegård i Skåne, eller det er til Dubai. Der er der også den forskel, at der måske er folk, som helst vil være hjemme i Danmark og holde ferie. Når statsministeren holder hånden nede her, er det også et udtryk for, at hun måske ikke synes, hun bør tage til udlandet og holde ferie. Dem, der ikke rakte hånden op, havde måske også en bekymring for, at man ikke skal rejse ud med risiko for at tage noget med hjem igen.

Hvor mange af jer regner med at komme til frisøren inden udgangen af april måned?

Hans Jørn Kolmos: Det ser ud som om, det er realistisk. De små forretningsdrivende vil komme med i næste fase af genåbningen, og til dem må man regne frisørfaget. De vil være blandt dem, der står først for eller langt fremme i køen. Om det lige bliver ved udgangen af april, politikerne og vi andre bliver klippet, kan nok diskuteres, fordi der i sagens natur vil være meget lang kø.

Troels Mylenberg: Man kunne aflæse på reaktionen, at der i hvert fald ikke er uenighed om, at eksempelvis frisørerne bør åbne. Det hele afhænger af tallene, men vi skal nok blive klippet, og frisørerne kan begynde at slibe saksen. Når der blev spurgt på den måde, var det faktisk for at vise, om der også realpolitisk er vilje. Når statsminister Mette Frederiksen rækker hånden op på det spørgsmål, er det fordi, hun også har vilje til det.

Hvor mange af jer tror, at vi allesammen har fået tilbudt vaccinen, når sommerferien er slut i august?

Hans Jørn Kolmos: Jeg tror på, at alle over 50 år vil have fået tilbudt vaccine til den tid, fordi AstraZeneca vaccinestoppet netop nu, er et bump på vejen. Vi kommer forhåbentlig i gang med AstraZeneca igen om 14 dage. Hvis vi skal nå at vaccinere alle grupperne efter planen, skal vi ikke have flere forhindringer for at nå det til efter sommerferien. Noget vil også afhænge af befolkningens tillid til AstraZeneca-vaccinen, for ellers er jeg bange for, at der vil være et vist efterslæb.

Troels Mylenberg: Det var et særligt svært spørgsmål netop på en dag, hvor hele tidsplanen er blevet rykket på grund af stop for brug af AstraZeneca vaccinen. Planen kan blive stadig blive rykket frem og tilbage, og der er så mange usikkerhedsmomenter i det her. Det var også derfor, statsministeren tog ordet og understregede, at det handler om leverancer, men at vi egentlig er gode til at få udrullet vaccinerne. Vi har bare ikke nok leverancer. I det spørgsmål er der forskel på at være statsminister og være partiledere for de andre partier, der ikke sidder lige så tæt på både informationer og beslutninger.

Hvor mange af jer tror på at komme til musikfestival til sommer?

Hans Jørn Kolmos: De svar må afhænge meget af, hvordan man definerer musikfestival. Hvis det er i størrelse Roskilde Festival, har det lange udsigter. Det kommer i hvert fald ikke til at ske. Det er muligt mindre festivaler kan komme i gang i sensommeren med et vaccinationsbevis, eller hvis man kan fremvise en negativ test. På det tidspunkt vil vi stadig mangle at få vaccineret dem på 16 år og nedefter. Det vil ikke være muligt for andet end mindre festivaler at geare op før det.

Troels Mylenberg: At alle rakte hånden op var nok mere et udtryk for, at det er et håb, alle har. I lige den situation var der nok ikke nogen som havde lyst til demonstrativt at lade være med at håbe på at kunne komme til festival. Men det var også en tilkendegivelse af, at det tror de faktisk på. Hvis jeg var festivalarrangør ville jeg tolke det sådan, at her er et klart ønske om, at vi også kommer med i en genåbningsplan. Det var markant, at også statsministeren rakte hånden op.

En kvinde skal straffes med fængsel i to år for at opfordre til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod politiet i forbindelse med en demonstration i København 9. januar i år.

Det er netop kommet frem i Københavns Byret, hvor retssagen mod kvinden er blevet behandlet.

Den tiltalte sad ifølge TV 2s retsreporter Astrid Søndberg hulkende med hovedet i hænderne efter domsfældelsen.

- Jeg har to små børn, sagde hun.

Anklager Henrik Uhl Pedersen havde ellers procederet for en rekordhøj straf på 2,5 til 3 års fængsel, fordi kvindens lovovertrædelser havde ‘baggrund i eller sammenhæng med Covid 19-epidemien i Danmark’, og straffen dermed ifølge en ny del af Straffeloven kan forhøjes til det dobbelte.

- Tiltalte er vred på regeringen over nedlukningerne - det er hendes ret. Men når hun ophidser en gruppe demonstranter til vold som følge af nedlukningen, så skal bestemmelsen benyttes, procederede anklageren med henvisning til Straffelovens paragraf 81 d.

Domsmandsretten er enig i, at hun kan dømmes for paragraf 81 d. De mener bare ikke, at hun kan dømmes for at have en ledende rolle, og dermed lander straffen på to år.

Anklageren har anmodet om, at kvinden skal varetægtsfængsles til fuldbyrdelse, og den anmodning blev taget til følge.

Den dømte kvinde fik mulighed for kortvarigt at tale med nogle pårørende, inden hun blev ført tilbage til fængslet.

Kvinden er dermed fortsat varetægtsfængslet. Forsvareren kærede med det samme fængslingen til Landsretten.

- Der er faldet en dom, som er helt unik i dansk retshistorie, siger TV 2s retsreporter Astrid Søndberg, der er til stede foran Københavns Byret.

Nægter sig skyldig

Den 30-årige kvinde selv har nægtet sig skyldig og forklaret, at hun i sidste øjeblik blev trukket op på talerstolen under demonstrationen 9. januar, hvor hun kom til at opfordre til at “smadre byen på en ikke-voldelig måde” ved en fejl.

Kvinden har udbedt sig betænkningstid i forhold til, hvorvidt hun skal anke dommen. Allerede nu har hun anket beslutningen om, at hun fortsat skal varetægtsfængsles.

Kvindens forsvarsadvokat Hassan Mahmood beder om tid til at læse den fuldbyrdige begrundelse for dommen, før han vil udtale sig om detaljerne, men han er ikke tilfreds med resultatet.

- Vi havde en påstand om frifindelse, så det er klart, at jeg ikke er tilfreds med dommen, siger han.

I virkeligheden var hun der for at tale om højere straffe til pædofile, forklarede hun, og det gjorde hun også i en video af talen, der blev afspillet som bevismateriale i løbet af retssagen.

Ifølge anklageren fyldte det dog kun en lille del af talen, hvor hun indledte med at sige:

- Hvor er den virus, I opfører jer som om, vi alle sammen er smittede. I opfører jer som om, der er en dødelig pandemi.

Desuden blev der vist en række optagelser af vold mod politiet og kast med sten, dåser og forskelligt fyrværkeri, ligesom den 30-årige kvinde flere gange kunne ses med en megafon, hvor hun råbte slagord og ifølge anklageren indtog en ledende rolle ved demonstrationen ved at råbe:

“Samling, samling” og “Formation”.

Lægemiddelstyrelsen er begyndt at sende breve ud til folk, der har modtaget et eller flere skud med AstraZenca-vaccinen inden for de sidste 14 dage.

TV 2 er kommet i besiddelse af et af brevene.

Her fremgår det, at borgere, der er blevet vaccineret inden for de sidste 14 dage, og som oplever længerevarende symptomer i mere end tre dage, bør gå til egen læge.

- Man bør også konsultere sin læge, hvis man oplever nye symptomer inden for de 14 dage, efter at eventuel almindeligt kendte, forbigående symptomer, som er oplevet de første dage efter vaccinationen, er forsvundet, står der videre.

Symptomer man skal være opmærksom på

Af brevet fremgår det desuden, hvilke symptomer man skal være opmærksom på.

- Der kan være forskellige symptomer på blodpropper afhængigt af, hvor i kroppen blodproppen opstår. Symptomer kan for eksempel være:

Kraftig hovedpine Kraftige mavesmerter At benet bliver koldt Man får smerter i dele af kroppen pludseligt og uventet Vejrtrækningsbesvær og lammelser i den ene side af kroppen. Blodpropper kan også vise sig på andre måder, så det er vigtigt at reagere, hvis man får nye eller længerevarende symptomer efter vaccination. Almindelige symptomer

I brevet er også oplistet almindelige symptomer, man kan opleve, hvis man har modtaget vaccinen.

Smerter og rødme ved indstiksstedet Træthed Hovedpine Muskel- og ledsmerter Kulderystelser og feber efter vaccination.

- Når en vaccine aktiverer immunsystemet, vil mange opleve influenzalignende symptomer. Det er helt almindeligt og et tegn på, at kroppens immunsystem reagerer på vaccinen. Reaktionerne ses ved de fleste typer vacciner, og de plejer at være overstået inden for et par dage, står der i brevet, som er blevet sendt ud.

Ingen beviser for sammenhæng mellem vaccine og blodpropper

AstraZeneca-vaccinen blev torsdag sat på pause i foreløbig 14 dage.

Beslutningen blev truffet, efter man i flere europæiske lande har haft alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret mod coronavirus med AstraZeneca-vaccinen.

Der er endnu ingen beviser for en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, og beslutningen sker på baggrund af et forsigtighedsprincip. Det skal myndighederne hen over de næste par uger undersøge, fortæller direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Her er brevet

Fredag begynder forhandlingerne om en langsigtet genåbningsplan for Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har inviteret partilederne til møde i Statsministeriet klokken 09.30. Her vil en række af de emner, der blev diskuteret under torsdagens partilederdebat på TV 2, vil være på dagsordenen.

TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren mener, at der efter gårsdagens partilederdebat er to hovedoverskrifter - unges trivsel og hvornår Danmark igen er helt åben.

- Det er nu helt tydeligt, at der er et bredt politisk ønske om, at man så hurtigt som muligt får sendt alle elever tilbage i skole igen, siger han.

Derfor vil statsministeren ifølge Jesper Vestergren blive mødt af et krav om en større genåbning af samfundet, og særligt børnenes trivsel er en topprioritet på tværs af partierne.

Til partilederdebatten torsdag gav statsministeren en indikation af, at landets elever kan se frem til en "nogenlunde normal skole- og undervisningsdag" efter påske.

Den udmelding giver Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, forhåbninger frem mod fredagens forhandlinger.

- Vi er der nu, hvor vi politisk kan diskutere, hvad det for nogle konsekvenser nedlukningen har, og ikke kun konsekvenserne af sygdommen corona. Det er et godt udgangspunkt. For vi har brug for, at vores børn kan komme tilbage i skole igen, siger han.

Regeringen har allerede taget fat på en gradvis tilbagevenden til skolerne for eleverne. Den betyder, at alle elever i 0. til 4. klasse er tilbage i skole.

Fra mandag 14. marts kan elever i 5. til 8. klasse også komme tilbage i skole, men kun én dag om ugen og med udendørs undervisning. Der er dog regionale forskelle.

Vacciner til alle over 50 bliver skelsættende

Det andet store tema for fredagens forhandlinger er ifølge Jesper Vestergren spørgsmålet om, hvornår en "næsten fuld" genåbning kommer på tale.

Det var Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og statsminister Mette Frederiksen sådan set ret enige om.

Danmark kan i princippet genåbne, når alle borgere over 50 år er vaccineret.

- Vaccineplanerne rykker sig hele tiden, så det er svært at sætte en dato på, men forhåbentlig bliver det i maj måned, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV 2.

Indtil da har Venstre præsenteret en plan om en gradvis genåbning, som statsministeren under gårsdagens partilederdebat var positivt stemt over.

- Den plan ligger ikke langt fra, hvad de fleste partier efterspørger, og vi selv har arbejdet med, lød det fra Mette Frederiksen.

Politisk analytiker: - Det bliver en reel forhandling

Mette Frederiksen har holdt individuelle møder med alle partilederne op til dagens møde, og det er der ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren en særlig årsag til.

- Det har været en god start for statsministeren at have de her snakke med de enkelte partiledere, hvor de har haft mulighed for at præsenteret de enkeltes partiers ønsker.

- På den måde signalerer Mette Frederiksen også, at hun er åben for forhandlinger og vil lytte til de ideer, der måtte være, siger han.

Forhandlingerne skal ifølge Mette Frederiksen gerne munde ud i en aftale, så hun senest 23. marts kan præsentere den samlede plan.

Når amerikanerne den 4. juli fejrer deres nationaldag, vil det med stor sandsynlighed blive under normale forhold.

Så optimistisk var budskabet fra præsident Joe Biden, da han i nat talte til nationen for første gang.

- Der er en god mulighed for, at amerikanerne kan have en traditionel familiefejring 4. juli, lød det fra præsidenten.

Biden har gjort det til sit erklærede mål at skaffe 100 millioner covid-19-vacciner indenfor de første 100 dage af sin tid som præsident. En målsætning han og hans regering allerede kan nå 40 dage før forventet.

- Vi har faktisk kurs mod at nå dette mål på den 60. dag i mit embede. Intet andet land i verden har gjort noget tilsvarende, siger Biden og tilføjede:

- Der er virkelig grund til håb. Det lover jeg jer.

Vaccinetempoet skal skrues op

For at nå målet om en normal sommer er det ifølge Biden planen, at alle voksne amerikanere skal være berettigede til at blive vaccineret inden den 1. maj.

Men for at nå den optimistiske tidsplan skal der skrues yderligere op for corona-vaccinationerne. Derfor vil han beordre delstaterne til at ændre det hidtidige vaccinationssystem, hvor vaccinerne bliver tildelt efter alder og helbred, så alle voksne amerikanere får ret til en vaccine.

Samtidig opfordrede præsidenten amerikanerne til at forsat at følge alle anbefalinger om at bære mundbind og holde afstand.

- Tiden er ikke inde til at tage let på smitterisikoen, sagde Biden og tilføjede, at "historisk vil det blive registreret, at vi stod over for og overvandt en af de hårdeste og mørkeste tider i denne nations historie".

Ifølge USA-korrespondent Jesper Steinmetz er amerikanerne i modsætning til mange europæiske lande i en situation, hvor vaccinedoserne er store, mens det største problem er antallet af hænder og ekspertise, der kan vaccinere.

- Biden vil bruge magt og ressourcer til at hjælpe de enkelte stater med at forbedre vaccinationsprogrammet med støtte til for eksempel IT-platforme. Og så vil han have for tandlæger, dyrlæger og medicinstuderende til at hjælpe med at vaccinere.

Kampen er ikke forbi

Mens mere end ti procent af den amerikanske befolkning er blevet færdigvaccineret mod Covid-19, begynder vaccinationerne også at have deres tydelige effekt på smitte- og dødstallene for covid-19 i landet, der toppede i slutningen januar med mere end 3300 daglige coronarelaterede dødsfald.

I dag er tallet godt 1400. Til sammenligning blev der registreret cirka 500 daglige dødsfald ved epidemiens lavpunkt i juli.

Jesper Steinmetz understreger, at selvom det overordnede budskab i talen var optimistisk, så er der lang vej igen. Ikke desto mindre vil den 4. juli være en kærkommen dag til at markere end tilbagevenden til normal.

- Det vil være en fantastisk triumf for Biden hvis man 4. juli 2021 kan fejre nationens selvtændighed og samtidig omsider fejre, at nationen er blevet uafhængig af den sygdom, der har lammet landet i et år.