Det er lige efter bogen, når Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fastholder sin godkendelse af AstraZeneca-vaccinen, mens Danmark sætter vaccinationerne i bero.

Det mener to tidligere chefer i henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Steffen Thirstrup er forhenværende chef for afdelingen for godkendelse af lægemidler, der i dag hedder Lægemiddelstyrelsen. Ifølge ham skyldes det, at ikke alle europæiske lande nødvendigvis deler Danmarks skepsis.

- EMA tager stilling til, hvorvidt vaccinen kan være godkendt eller ej. Det er et fælles europæisk anliggende, om det er et godkendt lægemiddel eller ej, siger han.

Når lægemidler bliver godkendt i EU er det efterfølgende op til de enkelte lande at vurdere, om de vil tage dem i brug.

Og mens Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at man vil trykke på pauseknappen, så har andre lande, som Sverige, valgt at fortsætte.

- Håndteringen er vidt forskellig i forskellige lande. Derfor træffer nationale myndigheder beslutninger om udrulningen, mens EMA udelukkende godkender vaccinen til brug, siger Steffen Thirstrup.

Rettidig omhu

For Else Smith, der er tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, er det dog betryggende, at Danmark tager muligheden for bivirkninger så alvorligt.

- Vi ved, at alle lægemidler giver bivirkninger. Og de her vacciner er ikke afprøvet på millioner af mennesker, inden de tages i brug. Jeg synes, det er en klog beslutning, siger hun.

Der er flere vacciner i spil lige nu, og de er alle sammen blevet hastegodkendt for at få bugt med pandemien og få samfundet lukket op.

Men netop fordi, at de er godkendt så hurtigt, er det rettidig omhu at være ekstra forsigtige ved udrulningen af dem.

- Vi kan slet ikke tåle, hvis det skulle vise sig, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, siger Else Smith.

Hun understreger dog, at hun ikke tror, at der er en sammenhæng.

Ifølge hende er forekomsten af blodpropper ikke højere blandt dem, der har modtaget AstraZeneca-vaccinen, sammenlignet med den øvrige befolkning.

Måske kan vi begynde igen før

Else Smith stod selv i Bellacenteret tidligere torsdag og var i gang med at vaccinere folk, da AstraZeneca-vaccinationerne pludselig blev stoppet.

- Pludselig kom der en melding: Stop, stop! Og vi vidste ikke helt, hvad vi skulle sige, for der sad en masse mennesker, der lige havde fået vaccinen, fortæller hun.

En af konsekvenserne af at udskyde vaccinationerne med 14 dage bliver, at en del folk netop står hen i uvished.

Både hvis de netop har fået første stik, men også hvis de havde bestilt tid til at få andet stik indenfor de næste 14 dage.

- Det berører mange mennesker og kan skabe en masse bekymring. Så det er godt og vigtigt, at man kommunikerer åbent og ærligt, så folk forstår, siger Else Smith.

Desuden kommer udsættelsen af AstraZeneca-vaccinerne i to uger ikke til at have mærkbare konsekvenser, mener Steffen Thistrup.

- Det er jo ligegyldigt. Det kommer ikke nødvendigvis til at betyde noget i det lange løb, siger han og fortsætter:

- Vi snakker om at sætte den i bero de næste 14 dage. Men det kan jo godt ske, at vi allerede i overmorgen kan se, at den er sikker, og man kan fortsætte vaccinationen.

Det begyndte som en helt almindelig dag på et vaccinationscenter i Midtjylland.

Ældre danskere trak ærmet op, fik deres coronavaccination og var et stik tættere på den immunitet, der er nøglen til en hverdag uden coronavirus.

Men omkring klokken halv ti blev personalet bedt om at stoppe op. De blev samlet i et mindre lokale. Her fik de en besked: Kanylerne skulle lægges på hylderne, og man skulle omgående stoppe med at vaccinere med doserne fra AstraZeneca.

Personalet spurgte, hvad der var sket, men der var ingen svar. Der vil komme en besked fra myndighederne inden længe, lød meldingen.

Måske var det noget med bivirkninger. I mellemtiden måtte man afvise folk, der kom til vaccinationsstedet, i døren. Håbefulde ældre blev sendt hjem igen.

Fra 15.000 til nul

Meldinger som denne blev torsdag givet på de 36 vaccinationscentre rundt om i landet: Fra at vaccinere i omegnen af 15.000 danskere hver dag er antallet af AstraZeneca-vaccinationer nu på nul, i morgen vil det ligge på nul og i overmorgen også nul.

Tidligst om fjorten dage vil der igen bliver skudt AstraZeneca-vacciner i danske overarme, fordi man ud fra et forsigtighedsprincip har besluttet at sætte vaccinationerne på pause.

Nu skal du møde to af dem, der fik afgørende betydning for beslutningen om at standse brugen af AstraZeneca: En 49-årig kvinde i Østrig og en 60-årig kvinde i Danmark.

En særlig sending

I det vestlige Østrig fik en 49-årig sygeplejerske vaccinen fra AstraZeneca i slutningen af februar. I begyndelsen var alt, som det skulle være.

Men ti dage efter stikket døde kvinden af en blodprop. I samme periode fik hendes 35-årige kvindelige kollega, der også var blevet vaccineret nogenlunde samtidig, en blodprop i den ene lunge.

De østrigske myndigheder så ikke umiddelbart en sammenhæng mellem vaccinerne og blodpropperne.

Men søndag besluttede østrigske myndigheder at sætte udrulningen af AstraZenecas vaccine fra en specifik sending på pause.

For de to kvinder var blevet vaccineret med doser, der kom fra den samme sending vacciner med det interne kodenummer ABV5300. I alt bestod sending af af én millioner doser, der var blevet sendt til 17 forskellige europæiske lande.

Et af dem var Danmark.

Første indberetning

Herhjemme fik en 60-årig kvinde i begyndelsen af marts et stik med AstraZeneca-vaccinen.

Dosen stammede også her fra ABV5300-sendingen. Syv dage efter begyndte en blodpropssygdom at vise sig adskillige steder i hendes krop. Både i de små og større blodkar.

Det fik hendes praktiserende læge til at reagere, og lægen meldte det som en “formodet bivirkning” til Lægemiddelstyrelsen.

Mandag morgen i denne uge blev indberetningen registreret i systemet og gennemgået på Lægemiddelstyrelsens bivirkningsteams såkaldte tavlemøde, hvor man løb de nyeste indberetninger igennem.

- Her får vi at vide, at noget er sket, og så går vi i gang med at undersøge det med det samme, siger Tanja Erichsen, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen.

Lige nu har vi brug for alle de vacciner, vi kan få. Det er derfor ikke nogen let beslutning at sætte én af vaccinerne på pause

Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen

Undersøgelsesprocessen er omfattende - der skal indhentes oplysninger om, hvem personen er, hvilke medikamenter vedkommende ellers får, om de lider af andre underliggende sygdomme og tilsvarende andre afgørende spørgsmål.

Alt sammen for at danne et billede af, om blodpropperne kunne kobles til vaccinen, eller om der blot var tale om et tilfældigt sammenfald.

Bivirkningsteamet kodede også - som ved enhver anden indberetning - oplysningerne om den 60-årige kvinde. Blodpropperne og de organsystemer, der var ramt, blev indtastet som medicinske koder og gemt i et stort bibliotek, der kortlægger de større linjer i verdens medicinudrulning.

Et mønster viser sig

Dagen efter tikkede endnu en indberetning ind hos Lægemiddelstyrelsen i København.

Den 60-årige danske kvinde var død.

I løbet af tirsdagen og onsdagen intensiverede bivirkningsenheden undersøgelserne, fordi man var opmærksom på eksemplerne med blodpropper blandt vaccinerede andre steder i verden.

Derfor krydstjekkede bivirkningsteamet det store net af indberetninger, som registrene over de medicinske kodninger udgør.

- Vi gravede i data og kontaktede de enkelte lande for at få mere information, siger Tanja Erichsen.

Her var der noget, der bonnede ud. For blodpropperne mindede om dem, man havde set i Østrig og i en række andre europæiske lande.

Onsdag meldte EMA, det Europæiske Lægemiddelagentur, ud, at de foreløbige data ikke tydede på, at der var flere blodpropper blandt folk, der havde fået vaccinen, sammenlignet med folk, der ikke havde. Der er blevet indberettet 22 tilfælde af blodpropper blandt de tre millioner mennesker, der har fået vaccinen.

Men i Lægemiddelstyrelsen var tilfældene med de to afdøde kvinder lidt for tætte og for ens.

De så parallellerne i deres overvågningssystem, og efter flere dages "indgående" dialog med Sundhedsstyrelsen meldte man om mønsteret, som sikkerhedsnettet havde blottet. ​

Stjal billedet fra årsdagen

I Sundhedsstyrelsen på Amager blev der torsdag morgen holdt et afgørende møde:

AstraZeneca måtte på pause i 14 dage. Der var ingen anden udvej.

En beslutning, der ud over alvorligheden af bivirkningen, blev truffet på baggrund af det korte tidsrum mellem dødsfaldene og de ekstra indberetninger om blodpropper, lød det fra direktør Søren Brostrøm.

Klokken 10.20 blev der sendt pressemeddelelser ud fra Sundheds- og Lægemiddelstyrelsen. Der var tale om et forsigtighedsprincip, understregede myndighederne. Men også en beslutning, som var vanskelig.

- Vi er midt i den største og vigtigste vaccinationsudrulning i Danmarkshistorien. Og lige nu har vi brug for alle de vacciner, vi kan få, lød det fra Søren Brostrøm.

- Men netop fordi vi vaccinerer så mange, så er vi også nødt til at reagere med rettidig omhu, når der er viden om mulige alvorlige bivirkninger. Det er vi nødt til at få afklaret, før vi kan fortsætte.

Få minutter efter havde beslutningen spredt sig til alle danske mediers breakingbjælker. Overskrifterne var malet gule, for Danmarks vaccinationsplan var kastet op i luften.

Tyve minutter efter, at nyheden havde ramt nyhedsstrømmen, mødte statsminister Mette Frederiksen pressen i anledning af årsdagen for, da Danmark lukkede ned for første gang. Men det var AstraZeneca-beslutningen, der stjal billedet og fyldte mest på de fremmødte journalisters blokke.

- Jeg ærgrer mig over det her og de potentielle konsekvenser. Men det er for tidligt at konkludere noget, lød det fra Mette Frederiksen på trappen på Herlev Hospital.

Kvalme og tusind spørgsmål

Lidt over 140.000 danskere har fået mindst et stik med vaccinen fra AstraZeneca.

Nogle så sent som torsdag morgen, inden vaccinationsstederne lukkede, andre for få dage siden. En af dem er 27-årige Jeannette Ammonsen, der arbejder som tandklinikassistent.

Hun fik sit første stik med svensk-britiske vaccine onsdag, og siden har hun haft kvalme, et dunkende hoved og ondt i hele kroppen.

Selv om hendes bivirkningsmønster er normalt og et andet end det, der har fået Sundhedsstyrelsen til at slå bremsen i for AstraZeneca-vaccinerne, sidder Jeannette Ammonsen lige nu med en masse tvivlsspørgsmål:

- Hvad er det, jeg har fået sprøjtet ind i min krop? Var det nu forgæves, jeg blev vaccineret - og en smule farligt?

- Jeg er ikke rædselsslagen, men jeg er da bange for, hvad det har af bivirkninger, siger hun.

De næste to uger skal Sundheds- og Lægemiddelstyrelsen samarbejde om en ny vurdering af vaccinen. De danske myndigheder er oprigtig talt i tvivl. De ved ikke, om dødsfaldet skyldes vaccinen eller er et sammenfald. Men det skal undersøges - for en sikkerheds skyld, som man siger.

Det europæiske lægemiddelagentur mener, at danskerne har været for hurtigt ude med bremsen, og at vaccinens fordele opvejer dens risici.

Men myndighederne står fast: Der bliver ingen AstraZeneca-vacciner i det midtjyske vaccinationscenter.

Og heller ikke andre steder i landet de næste 14 dage.

Vaccineproducenten AstraZeneca afviser, at risikoen for blodpropper stiger, hvis man vaccineres med AstraZenecas vaccine mod coronavirus.

Det skriver virksomheden i en kommentar til Ritzau torsdag aften.

- En analyse af vores data har ikke vist nogen øget risiko for blodpropper i lungerne eller i de dybe vener inden for nogen aldersgrupper, køn, i noget parti eller i noget land, der har anvendt AstraZenecas covid-19-vaccine.

- Faktisk er det registrerede antal af disse hændelser markant lavere blandt dem, der er vaccineret, end hvad der må forventes blandt befolkningen som helhed, skriver AstraZeneca.

Blodpropper satte vaccine i bero

Tidligere på dagen oplyste virksomheden, at man er opmærksom på, at brugen af AstraZenecas vaccine er sat i bero i blandt andet Danmark efter flere tilfælde af blodpropper kort efter vaccination.

Men AstraZeneca vil ikke kommentere de enkelte tilfælde.

Den seneste udmelding fra den svensk-britiske vaccineproducent er på linje med en vurdering fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Ifølge EMA er der indtil nu ikke noget, der tyder på, at der er flere blodpropper blandt vaccinerede end i befolkningen generelt.

I Danmark er der rapporteret ét dødsfald, kort efter at en person var blevet vaccineret med AstraZenecas middel. Indtil videre har 142.102 personer i Danmark fået det første af to stik med vaccinen.

Ikke desto mindre er brugen af vaccinen ud fra et forsigtighedsprincip sat på pause i Danmark i to uger. Det bliver nu undersøgt, om der kan være en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

Seks andre lande har også delvist suspenderet brugen. Blandt andet Østrig og Estland. Det er dog kun enkelte partier af vaccinen.

AstraZeneca understregede tidligere torsdag i en kommentar, at patientsikkerhed har højeste prioritet:

- Myndighederne har klare og strenge standarder for effektivitet og sikkerhed ved godkendelse af ethvert nyt lægemiddel. Det inkluderer coronavaccinen fra AstraZeneca.

- Vaccinens sikkerhed er grundigt undersøgt i fase 3-studier, og fagfællebedømte data bekræfter, at vaccinen generelt tolereres godt.

Lægemiddelstyrelsen maner til ro

Hos Lægemiddelstyrelsen, der overvåger lægemidler i Danmark, forstår enhedschef Tanja Erichsen godt, hvis man bliver bekymret. Hun opfordrer dog til, at man tager det roligt:

- Vi ved endnu ikke, om blodpropperne og det danske dødsfald skyldes vaccinen. Men det skal nu grundigt undersøges for en sikkerheds skyld, siger hun i en skriftlig kommentar.

Vaccinen er i Danmark primært givet til personer under 65 år. Oplever man i mere end tre dage symptomer efter vaccination, bør man ifølge styrelsen søge læge.

Pausen i brugen af vaccinen fra AstraZeneca betyder, at det tager længere tid at færdigvaccinere danskerne. 15. august ventes det nu at være sket. Det er fire uger senere end før.

Brasilien har for andet døgn i træk haft over 2000 coronadødsfald, og antallet af personer, der er indlagt med covid-19, er nu så højt, at belægningen på hospitalerne i landets største byer nærmer sig kapacitetsgrænsen.

I 15 ud af de 27 delstatshovedstæder er over 90 procent af sengepladserne optaget, oplyser forskningsinstituttet Fiocruz torsdag.

I Porto Alegre i den sydlige del af Brasilien er presset så stort, at det største sygehus for coronapatienter, Conceiçao Hospital, er holdt op med at tage flere patienter ind på grund af overbelægning.

- Dette er en advarsel. Vi har nået fuld kapacitet, og folk er nødt til at vide, hvor alvorlig situationen, siger hospitalets direktør, Claudio Oliveira.

Pressede hospitaler

En fotograf fra nyhedsbureauet Reuters oplyser, at hospitalets skadestuer er fyldt med patienter i respiratorer.

Det er første gang siden H1N1, også kaldet svineinfluenza, i 2009, at hospitalet har måttet afvise patienter.

Covid-19-dødstallet for de seneste 24 timer har for anden gang passeret 2000, oplyser sundhedsministeriet torsdag lokal tid. I alt var der 2233 dødsfald og over 75.000 nye smittetilfælde. Døgnet forinden var der 2286 coronarelaterede dødsfald.

Det sydamerikanske land med 212 millioner indbyggere har nu registreret over 272.000 coronadødsfald. Det er det næsthøjeste i verden efter USA.

Sundhedseksperter siger, at den seneste tids alarmerende høje døds- og smittetal sandsynligvis skyldes nye og mere smitsomme varianter af virusset.

Deriblandt en variant kendt som P1, der blev opdaget første gang hos en person i regnskovsbyen Manaus.

Den største risiko for at blive smittet med coronavirus findes i din nære omgangskreds.

Det viser et nyt studie lavet af Nordsjællands Hospital.

Det er nemlig hverken restauranter, fitnesscentre, indkøb eller offentlig transport, hvor de fleste bliver smittet. Det er derimod typisk blandt venner, familie eller kolleger, at smitten med coronavirus bliver videreført.

Faktisk svarede hele 69 procent af studiets adspurgte, at det var i disse sammenhænge, at de selv mente, de var blevet smittet.

27 procent af dem svarede, at de regnede med, at de var blevet smittet på arbejdspladsen, mens 23 procent formodede, at de var blevet smittet i hjemmet. 19 procent mente, at de var blevet smittet af et nært bekendtskab.

Overraskende resultater

Maria Lendorf, som er afdelingslæge ved Nordsjællands Hospital og projektleder på forskningsprojektet, hæfter sig ved opdagelsen af, at der ikke er øget risiko for at blive smittet i toget eller i supermarkedet.

- Det var lidt overraskende, at vi ikke fandt nogen øget risiko for smitte, hvis man tager offentlig transport eller går i dagligvarebutikker, siger hun.

Det hører dog med til undersøgelsen, at den er foretaget i en tid, hvor der var blevet indført et krav om brug af mundbind disse steder.

Ikke desto mindre mener Maria Lendorf, at forskningen viser, at regeringens tiltag i det store og hele virker.

- Vi har spurgt om borgerne overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand, undgå håndtryk og blive mere hjemme. De borgere, der siger ja, kan vi se har en lavere risiko for blive testet positive, siger hun.

Studiet viser desuden, at der er nogle erhvervsgrupper, der er i langt højere risiko for at blive smittet. Det gælder naturligvis sundhedspersonale, men også studerende og ansatte på skoler og institutioner var mere udsat for smitte.

Studiet er lavet på baggrund af et spørgeskema, der er blevet sendt ud til 255.000 mennesker i perioden 11. oktober til 13. december. Af dem har cirka 90.000 svaret, og blandt dem var i alt 25.000 blevet testet positive for coronavirus.

- Hvor mange af jer tror, at vi alle sammen har fået tilbudt vaccinen, når sommerferien er slut?

Det spørgsmål stillede TV 2 spidserne i dansk politik under torsdagens partilederdebat.

Og mens nogle rakte hånden i vejret, lod andre lod den blive nede. Men statsminister Mette Frederiksen (S) vippede let tøvende med sin.

- Det der er vores kæmpestore udfordring er, at leverancerne bliver forsinket. Men det går fantastisk godt med at udrulle vaccinerne, sagde hun.

Ifølge Sundhedsstyrelsens officielle plan, skal alle danskere over 16 år ellers kunne være færdige med vaccinationerne senest den 15. august.

15. august er ”worst-case scenarie"

Indtil for knap en uge siden, var forventningen, at den danske befolkning ville være færdigvaccineret den 27. juni i år.

Men på grund af forsinkelser i leveringerne af vaccinedoserne, rykkede Sundhedsministeriet i fredag i sidste uge den dato til 18. juli.

Men torsdag – samme dag som partilederdebatten på TV 2 – trak de danske myndigheder håndbremsen i brugen af AstraZeneca-vaccinen på grund af meldinger om blodpropper hos en række vaccinerede.

Og kort efter blev den foreløbige målstreg for vaccineindsatsen rykket til 15. august for at "illustrere et worst-case scenarie" uden AstraZeneca-vaccinen.

- Men det er vigtigt at understrege, at vaccinationsplanen vil se bedre ud, hvis vi ved revurderingen i uge 12 genoptager brugen af AstraZeneca, skrev Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Danmark modtager 2,2 millioner færre vacciner

Torsdag kom det også frem, at Danmark forventer at modtage 2,2 millioner færre vacciner gennem de kommende tre måneder end tidligere planlagt.

Det fremgår af en opdateret vaccinekalender fra sundhedsstyrelsen.

AstraZeneca meddelte nemlig, at de forventer at halvere antallet af planlagte vaccinedoser til EU. Det betyder, at Danmark vil modtage omkring 900.000 færre doser indtil udgangen af juni.

Samtidig fremgår det af en fodnote i den nye vaccinekalender, at Moderna har meddelt de danske myndigheder, at vaccineproducenten vil levere færre doser til Danmark i april, maj og juni.

Hvor mange færre doser, det præcis drejer sig om, nævnes dog ikke.

Ifølge Statsministeren skæver resten af verden dog alligevel til det danske sundhedsvæsens udrulning af vacciner.

- Der er rigtig meget, der kører rigtig, rigtig godt i vores sundhedsvæsen, slutter hun.

Jakob Ellemann-Jensen stod over for en gevaldig opgave inden torsdagens partilederdebat på TV 2.

Venstre-formanden har elendige meningsmålinger, og samtidig har de to store stemmeslugere Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg forladt partiet.

En katastrofal situation, mente politisk kommentator Søs Marie Serup inden debatten. Og da Det Konservative Folkeparti stormer frem i målingerne, skulle Venstre-formanden bevise, at han stadig er ”det store dyr på savannen” i blå blok.

Og det klarede han godt, mener Søs Marie Serup.

- Jeg synes sådan set, at han fik sat tre afgørende punkter ind i en partilederrunde, hvor det kan være svært overhovedet at komme til orde, siger hun.

Det var en Jakob Ellemann-Jensen i offensiven fra start, og tre gange gik han direkte i kødet på statsminister Mette Frederiksen.

1. Krævede elever tilbage i skole

Så snart han fik ordet for første gang, benyttede Jakob Ellemann-Jensen muligheden for at tale direkte til Mette Frederiksen.

Første emne var danskernes mentale trivsel, og det var især med fokus på skoleeleverne, som partierne er enige om at prioritere højt i den næste genåbning.

- Når vi nu alle sammen står her og synes, de skal tilbage i skole, hvorfor pokker er det så, statsminister, at vi ikke gør noget?, lød det blandt andet fra Venstre-formanden.

Men hvor regeringen har iværksat en forsigtig tilbagevenden for landets børn og unge, mener Jakob Ellemann-Jensen, at eleverne skal tilbage i skole med det samme.

- Vi har foreslået det her i ugevis - at få de unge mennesker tilbage i skole - hvorfor gør vi det ikke?, spurgte han statsministeren.

2. Krævede garanti

Aftenens andet emne handlede om økonomi, og igen var Jakob Ellemann-Jensen i offensiven mod Mette Frederiksen.

Han pointerede, at partilederne mødtes til en lignende debat for 300 dage siden, hvor han spurgte statsministeren, om hun ville garantere, at regeringen ikke ville hæve skatter og afgifter.

Men det gjorde regeringen alligevel, konstaterede han.

- Så derfor vil jeg da gerne gentage mit spørgsmål fra sidst: Kan statsministeren ikke denne her gang garantere, at vi ikke resten af den her valgperiode skal møde virksomhederne og danskerne med flere skattestigninger?

3. Kritiserede Israel-rejse

Det sidste emne var sundhedsvæsenet.

Det brugte Venstre-formanden til at kritisere Mette Frederiksens rejse til Israel for nyligt, som førte til et løfte om samarbejde mellem Danmark, Østrig og Israel om en fremtidig vaccineproduktion.

- Jeg er nødt til at anholde det med, at Israel er eksperter i produktion og udvikling af vacciner. Altså de har købt dem i Tyskland. Fordi tyskerne er enormt gode til det her, de har nogle der hedder Pfizer, sagde han med henvisning til vaccineproducenten, som leverer vacciner til blandt andet Danmark.

Det er ifølge Jakob Ellemann-Jensen bedst at lade private virksomheder udvikle og producere vacciner på markedsvilkår fremfor at satse på en ”statsliggørelse af vaccineudrulningen".

- Med alt respekt for dig, Mette, så tror jeg, det er godt, at det er Pfizer og ikke Mette og Kåre Mølbak, der sidder og udvikler vacciner, sagde han med henvisning til den nu pensionerede faglige direktør i Statens Serum Institut.

Kom over sjippetovet

Før aftenens debat mente Søs Marie Serup, at Jakob Ellemanns situation var ”så forfærdelig”, at det på en måde kunne sætte ham fri. For ”man kan næsten ikke gøre det dårligere”.

- Hvor forventningerne oprindeligt var en meget høj barre, han skulle hoppe over, så ligger der nu et sjippetov på gulvet, som han skal se, om han kan komme henover i aften uden at falde i det, sagde hun.

Det er sådan set ret meget at komme hjem med en indrømmelse fra en statsminister i en partilederunde

Søs Marie Serup, politisk kommentator

Efter debatten står det klart, at han klarede at komme over sjippetovet – og han hoppede også ”noget højere”, vurderer Søs Marie Serup.

- Det er sådan set ret meget at komme hjem med en indrømmelse fra en statsminister i en partilederunde, siger hun.

Med det mener hun, at Jakob Ellemann-Jensen under debatten fremlagde et forslag om, at Danmark i princippet skal være genåbnet, når alle over 50 år er vaccineret.

Det synspunkt erklærede Mette Frederiksen sig enig i.

"Tvang" hende til at svare udenom

Den politiske kommentator hæftede sig også ved Jakob Ellemann-Jensens krav om en garanti fra statsministeren i forhold til at hæve skatter og afgifter i denne valgperiode.

Her ”tvang” han Mette Frederiksen til at undlade at svare og fik dermed markeret sig selv, konstaterer den Søs Marie Serup.

Han hævede selv sjippetovet en hel del,

Søs Marie Serup, politisk kommentator

Endelig hæftede hun sig ved, at Jakob Ellemann-Jensen ” fik taget en omgang, hvor han forsvarede det private sundhedsvæsen”. Alt i alt fortjener han derfor ros for sin indsats i partilederrunden.

- Han hævede selv sjippetovet en hel del, siger Søs Marie Serup.

Hele aftenens partilederdebat kan ses eller genses på TV 2 PLAY.

Thomas Emil Christensen er læge ved hjertemedicinsk afdeling på Roskilde Sygehus.

Han har længe efterlyst, at politikerne bliver mere ærlige om noget, der foregår i sundhedsvæsenet, men som ikke nødvendigvis er rart at tale om: Prioritering af patienter.

Det fik han muligheden for at fortælle dem ved torsdagens partilederdebat på TV 2, hvor politikerne diskuterede økonomi, trivsel og sundhedsvæsen i anledning af årsdagen for første coronanedlukning.

Og han er positivt overrasket over politikernes reaktion:

- Det plejer at være et fuldstændig tabubelagt emne, men pludselig står alle politikere her til aften og siger at ja, vi er nødt til at prioritere patienter og liv.

Spræng de bureaukratiske rammer

SF-formand, Pia Olsen Dyhr, mener, at der fremover skal være en god og ærlig diskussion politikerne imellem, når det handler om prioritering af patienter.

- Indtil nu har vi prioriteret kræft og hjertekarsygdomme, men bortprioriteret eksempelvis ældre medicinske patienter og fødende.

Derfor mener Olsen Dyhr, at politikerne skal blive bedre til at stole på sundhedspersonalets faglighed og selvstændige beslutninger.

Den opfattelse deler Sofie Carsten Nielsen, politisk leder i Radikale Venstre. Hun er positivt overrasket over, hvad sundhedsvæsenet har formået at klare på kort tid:

- Corona har vist os, at når man sætter sundhedsvæsenet fri og sprænger de bureaukratiske rammer, så får man gode løsninger.

En klassisk politisk diskussion

Formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, er glad for den diskussion, Thomas Emil Christensen har startet. Han mener nemlig også, at corona har vist nødvendigheden af at prioritere i sundhedsvæsenet.

- Den omstilling, vi så i sundhedsvæsenet i begyndelsen af pandemien, er helt fantastisk. Normalt havde det taget konsulentrapporter og 100 forskellige medinddragelser.

Formanden fremhæver det bud på en sundhedsreform, som den daværende VLAK-regering fremlagde i 2019, som vil decentralisere dele af sundhedsvæsenet. På den måde vil det ifølge ham fjerne nogle af "de lette opgaver" fra sygehusene, så de kan koncentrere sig mere om de svære.

Der er dog fortsat langt fra tanke til handling, og diskussionen om sundhedsvæsenet er evigt aktuelt i politik:

- Det er en klassisk politisk diskussion, så vi skal altså også turde gøre det, når det kommer til stykket, siger Søren Pape Poulsen.

Thomas Emil Christensen er dog tilfreds med at få politikerne i tale, og han synes, det er "vidunderligt", at ikke en eneste politiker stillede spørgsmålstegn ved nødvendigheden af prioritering:

- Det betyder forhåbentligt, at vi nu kan begynde at adressere, at prioriteringen lige nu kun foregår i det skjulte.

Torsdag eftermiddag tildelte Europa-Kommissionen nemlig Johnson & Johnsons coronavaccine en betinget godkendelse til brug på alle over 18 år.

Dermed har EU godkendt en vaccine, som ser ud til at være effektiv mod den sydafrikanske coronavariant.

Det fortæller Kirstine Moll Harboe, der er overlæge i Lægemiddelstyrelsen og sidder i den komite i det europæiske lægemiddelagentur (EMA), som har undersøgt vaccinen.

- Det ser ud til, at den har en god effekt - også på nogle af de varianter, som er begyndt at dukke op, fortæller hun til TV 2.

Samtidig kræver vaccinen kun et enkelt stik og kan opbevares ved almindelig køleskabstemperatur.

Var effektiv i Sydafrika

Indtil videre er der konstateret 13 tilfælde af den sydafrikanske variant i Danmark, men myndighederne vurderer den som markant mere smitsom end den oprindelige coronavirus.

De første tilfælde af varianten i Danmark blev fundet blandt personer, efter at de var kommet hjem fra Vestafrika, Østafrika og Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

Faren ved varianten er, at den kan have nedsat følsomhed over for antistoffer, hvilket kan påvirke effekten af vacciner. Men ifølge blandt andet en amerikansk undersøgelse ser det ikke ud til a stoppe Johnson & Johnsons vaccine.

- Vaccinen havde også beskyttelse i Sydafrika, hvor over 90 procent af de smittede havde den sydafrikanske variant, fortæller Kirstine Moll Harboe.

Selvom resultaterne varierer en smule, ser vaccinen ud til at beskytte helt mod varianten i cirka 60 procent af tilfældene.

Og mens det stadig er ved at blive undersøgt, hvor effektive andre vacciner er mod den sydafrikanske virus, ser både AstraZenecas og Pfizer-BioNTechs ud til at have en markant nedsat effekt.

Corona-protein transporteres af anden virus

Johnson & Johnsons vaccine består kort fortalt af genet for Covid-19's såkaldte spikeprotein, som transporteres af en virus kaldet Adenovirus 26.

Normalt giver virussen forkølelses- eller influenzasymptomer, men i vaccinen er den modificeret, så den ikke kan formere sig i kroppen.

Til gengæld kan den modificerede virus transportere coronaens spikeprotein ind i kroppens celler, så proteinet reproduceres.

Derfor kan immunforsvaret lære covid-19 at kende, uden rent faktisk at være udsat for smitte.

Danmark køber doser til 8,2 millioner mennesker

Johnson & Johnsons vaccine er den, som Danmark har bestilt flest af - nemlig doser nok til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer.

I alt har EU bestilt 200 millioner vaccinedoser fra selskabet til de 27 medlemslande – men der er mulighed for at bestille yderligere 200 millioner.

Selskabet har tidligere oplyst, at man sigter mod at levere en milliard doser i 2021. De første 100 millioner doser ventes at blive leveret til EU inden juni.

Danmark kan i princippet genåbne, når alle borgere over 50 år er vaccineret.

Det blev statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen enige om under torsdagens partilederdebat på TV 2.

- Det kan godt være, der vil være tidspunkter, hvor vi har brug for restriktioner, hvor vi holder afstand eller bærer mundbind for at passe på hinanden, men det her er et balancepunkt, som vil give os nogle muligheder, når vi passerer det, siger Venstre-formanden.

Det er endnu uvist, hvornår alle over 50 år samt alle sårbare grupper vil være vaccineret. Det afhænger af leverancen af vacciner, som indtil videre har vist sig at være ustabil.

Statsministeren roser Ellemanns plan

Det afholder dog ikke statsministeren fra at erklære sig enig med Ellemann-Jensen. Hun roser formandens genåbningsplan, hvor restriktionerne gradvist lempes, indtil alle over 50 år er vaccineret.

- Den ligger ikke langt fra, hvad de fleste partier efterspørger, og vi selv har arbejdet med.

- Jeg er enig i, at når alle over 50 er vaccineret, så kan vi i princippet have et åbent Danmark, siger Mette Frederiksen under debatten.

Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, erklærer sig også enig med Venstre. Det sker forhåbentlig på et tidspunkt i juni, siger han.

Der var under debatten også bred politisk enighed om, at elever skal tilbage i skole så hurtigt som muligt.

Statsministeren håber, at landets børn og unge kan vende tilbage i april.

Kommentator: Mette F. stod imod stærk opposition

Partilederne var samlet til debat i anledning af årsdagen for det pressemøde 11. marts sidste år, hvor Mette Frederiksen annoncerede den første nedlukning af landet.

Ifølge politisk kommentator Søs Marie Serup formåede den blå opposition at være mere konkret end regeringens røde støttepartier under debatten, men statsministeren formåede i sidste ende at forsvare sig på fornuftig vis:

Partilederne tager fat på arbejdet med en langsigtet genåbningsplan fredag morgen.

Forhandlingerne skal ifølge Mette Frederiksen gerne munde ud i en aftale, så hun senest 23. marts kan præsentere den samlede plan.

Hele aftenens partilederdebat kan ses eller genses på TV 2 PLAY.