Coronavaccinen fra AstraZeneca er i modvind i Europa i øjeblikket.

En række lande – deriblandt Danmark – har suspenderet brugen af vaccinen, indtil man har undersøgt om den i sjældne tilfælde kan give blodpropper.

Mistanken, der stadig mangler fældende bevis, opstod som et af de første steder i byen i Zwettl i det nordlige Østrig, hvor medarbejderne på byens hospital blev vaccineret med en sending AstraZeneca-vacciner.

En 49-årig sygeplejerske blev ramt af en blodprop ti dage efter hun havde fået det første stik af vaccinen, og hun døde i sidste uge på intensivafdelingen på et hospital i Wien.

Samtidig blev en kollega, der også var blevet vaccineret, en 35-årig sygeplejerske, indlagt med en lungeemboli på hospitalet i Zwettl, skriver avisen Niederöesterreichische Nachrichten (NöN).

Hun er dog i bedring nu.

De to tilfælde vakte mistanke om, at vaccinen måske har bekymrende bivirkninger.

Mistanken bygger alene på den tidsmæssige sammenhæng og ikke på beviser, men det var nok til, at de østrigske sundhedsmyndigheder har sat brugen af AstraZenecas vaccine på pause.

Den afdøde sygeplejerske skal nu obduceres for at finde den præcise dødsårsag.

Fordelt i 17 EU-lande

De østrigske myndigheder fokuserer på, om der skulle være problemer med den specifikke sending vacciner fra AstraZeneca – i alt en million vaccinedoser, der er distribueret til 17 EU-lande.

- Som en særlig sikkerhedsforanstaltning vil de sidste doser af netop denne vaccinesending ikke blive distribueret eller brugt, siger den statslige organisation BASG, der fører kontrol med lægemiddelsikkerheden i Østrig, i en pressemeddelelse.

BASG understreger dog, at det ikke betyder, at man tror vaccinen er årsagen.

- I øjeblikket er der ingen bevis for nogen sammenhæng med vaccinen, skriver organisationen.

Støtte til vaccinen

Både EU og Storbritannien, hvor AstraZeneca-vaccinen er brugt mest, bakker op om den pointe.

- Der er i øjeblikket intet, der tyder på, at vaccinen er skyld i disse tilfælde, som slet ikke står på listen over kendte bivirkninger ved vaccinen. Antallet af blodpropper blandt vaccinerede er ikke højere, end hvad man ser i den generelle befolkning, kommenterede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) onsdag.

Der er foretaget tre millioner vaccinationer med vaccinen i EU, og blandt de vaccinerede er der rapporteret 22 tilfælde af blodpropper.

"Blodpropper er ikke sjældne"

I Storbritannien, hvor der allerede er givet mere end 11 millioner doser af AstraZenecas vaccine, siger sundhedsmyndighederne, at man ikke har registreret flere blodpropper end normalt.

- Blodpropper kan opstå naturligt, og er ikke sjældne. Der er ikke meldt om flere tilfælde af blodpropper, end der ville forekomme naturligt i den vaccinerede del af befolkningen, siger Phil Bryan, der er chef for vaccinesikkerhed hos de britiske sundhedsmyndigheder.

Alligevel har en række europæiske lande – deriblandt Danmark – valgt den meget forsigtige kurs og sætter AstraZenecas vacciner på pause. Det er EU-lande som Italien, Estland, Letland, Litauen og Luxembourg og lande udenfor EU som Norge og Island.

Nogle lande vil alene undgå vacciner fra det mistænkte parti på en million doser, mens andre slet ikke vil bruge AstraZenecas vacciner, før de mulige tilfælde af bivirkninger er undersøgt.

Ren forsigtighed

Alle landene understreger – ligesom Østrig – at deres reaktion ikke skal tages som udtryk for, at de tror på en sammenhæng.

- Vi handler hurtigt, fordi det bør undersøges grundigt, siger for eksempel den danske sundhedsminister Magnus Heunicke.

Og chefen for den norske sundhedsstyrelse Geir Bukholm, der torsdag holdt pressekonference i Oslo, kalder det ”en ren sikkerhedsforanstaltning”.

På det hospital i Wien, hvor den 49-årige kvinde døde, har man da heller ikke nogen tro på, at man får etableret en sammenhæng mellem kvindens død og hendes vaccinestik i armen:

- Det er alene tidssammenfaldet der gør, at vi vil gøre alt for at få rede på dødsårsagen, siger en talsperson for hospitalet til avisen NöN.

Danmark har torsdag indstillet al vaccination med AstraZeneca de næste to uger.

Beslutningen blev truffet, efter man i flere europæiske lande har haft alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret mod coronavirus med AstraZeneca-vaccinen.

Der er endnu ingen beviser for en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, og beslutningen sker på baggrund af et forsigtighedsprincip. Det skal myndighederne hen over de næste par uger undersøge, fortæller direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Men er det nødvendigt at sætte AstraZeneca-vaccinen på pause, hvis der ikke er påvist en sammenhæng?

Normal procedure

Professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet Jens Lundgren fortæller, at beslutningen om midlertidigt at suspendere AstraZeneca-vaccinen ikke er unormal.

Når nye lægemidler kommer på markedet, er der nemlig en skærpet indberetningspligt, som gør, at de læger, der eksempelvis administrerer en vaccine, skal indberette, hvis der sker noget.

- Hvis man ikke kan udelukke, at der er et problem, bliver man nødt til at få det undersøgt, siger Jens Lundgren til TV 2.

Ifølge professoren kan det blive rigtig svært at finde ud af, om det er vaccinen, som er skyld i blodpropperne. Han mener, at det lige så godt kan være et uheldigt sammentræf, og at de ramte personer i forvejen var disponeret for sygdommen.

Han understreger dog, at hvis der er tale om en bivirkning, er det en meget sjælden bivirkning, og derfor skal man ikke bekymre sig.

Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA er torsdag eftermiddag kommet frem til samme vurdering som Jens Lundgren. I en pressemeddelelse til Danmark skriver de, at der ingen indikationer er på, at vaccination har været skyld i blodpropperne, og derfor kan Danmark fortsætte med at bruge AstraZeneca-vaccinen.

De danske sundhedsmyndigheder har endnu ikke meldt ud, hvad denne udmelding kommer til at betyde for de 14 dages pause.

En fornuftig beslutning

Søren Riis Paludan, professor i Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, mener, at det er en rigtig beslutning at give AstraZeneca-vaccinen en pause.

- Det her er noget, der skal ses nærmere på. Men det er ikke noget, der for mig at se er et stort problem for vaccineprogrammet, siger han til TV 2.

Han afviser, at de mulige alvorlige bivirkninger ved vaccinen kan hænge sammen med, at den er blevet udviklet hurtigere end normalt.

- Størrelsen af de kliniske forsøg har hverken været større eller mindre, end de normalt ville være. Og der fanger man bivirkninger med en vis hyppighed. De allermest sjældne bivirkninger, dem fanger man ikke i de kliniske forsøg. Det er først, når de kommer ud i samfundet.

Søren Riis Paludan synes ikke, at man skal være bekymret, hvis man allerede har fået et stik med AstraZeneca-vaccinen.

- For dem, der har fået deres første stik, vil jeg ikke tro, man skal være bekymret. Vi har ikke set, at der er hyppigere årsag til blodprop hos folk, der er blevet vaccineret med AstraZeneca i forhold til baggrundsbefolkningen, siger han.

Han tilføjer, at det er fornuftigt, at man giver vaccinen en pause på 14 dage, hvor den kan blive undersøgt.

- Der er jo den mulighed, at det ikke er vaccinen, der er noget galt med – men kun det ene parti, der er blevet produceret og sendt til de her lande. Og så kan man jo opspore og få afsnøret lige præcis den del af problemet og komme tilbage og bruge de vacciner, der ikke er nogen problemer med.

- Viser at sikkerhed kommer før alt andet

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, erklærer sig enig i, at det er hel normal procedure, at sundhedsmyndighederne stopper op og sætter tingene i bero, når der sker uventet ting i forhold til en vaccine.

- Det viser bare, at sikkerhed kommer før alt andet. Det er det, der gør, at befolkningen kan have fuld tillid til, at det foregår på en ordentlig måde, siger han.

Af den grund forventer professoren også, at AstraZeneca-vaccinen igen bliver tilbudt til den danske befolkning. Men understreger, at det først handler om, at man skal danne sig et overblik over situationen på verdensplan.

Det er nemlig ikke kun Danmark, hvor der har været en mistanke om en mulig sammenhæng mellem vaccinen fra AstraZeneca og risikoen for blodpropper. Indtil videre har seks andre EU-lande, udover, Danmark sat udrulningen af vaccinen på pause, fordi man ligeledes har oplevet alvorlige tilfælde med blodpropper blandt de vaccinerede.

Men Hans Jørn Kolmos mener ikke, at man skal være bekymret for AstraZeneca-vaccinen – hverken hvis man allerede er blevet vaccineret med AstraZeneca eller måske får den tilbudt i fremtiden.

- Jeg synes, at man skal tage det fuldstændig stille og roligt, siger han.

Vil lave ny vurdering i uge 12

Indtil videre er lige over 140.000 danskere vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca.

Sundhedsstyrelsen understreger, at vaccinen er ikke fravalgt, men sat på pause. Pausen varer indtil videre i 14 dage, og Sundhedsstyrelsen vil sammen med Lægemiddelstyrelsen lave en ny vurdering i uge 12. Pausen gælder både personer, der stod til at få deres første stik, og personer som står i kø til stik nummer to.

Derudover betyder pausen, at vaccinationskalenderen indtil videre er skubbet med fire uger, så de sidste danskere kan forvente at være færdigvaccineret 15. august.

I dag er det præcis et år siden, at Danmark for første gang blev lukket ned.

Meget er sket siden dengang, og i dag nærmer vi os igen, at samfundet kan komme tilbage til normaliteten.

Vaccinerne er ved at blive rullet ud, og myndighederne forventer, at vi får vores hverdag tilbage allerede til sommer.

Men der er bump på vejen.

Velkommen til dagens overblik.

AstraZeneca-vaccine på pause

Danmark har iværksat en grundig undersøgelse af AstraZeneca-vaccinen, efter indberetninger om alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet stukket med vaccinen.

Én indberetning handler om et dødsfald i Danmark.

Men Sundhedsstyrelsen understreger, at det lige nu ikke kan konkluderes, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

Alligevel har man ud fra et forsigtighedsprincip valgt at stoppe vaccination med AstraZenecas vacciner.

​Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) mener dog, ​at Danmark roligt kan fortsætte med at bruge AstraZeneca-vaccinen.

Men det er ikke kun Danmark, der sætter vaccinen i bero.

Flere europæiske lande suspenderer vaccinen

En række lande har nemlig valgt at sætte vaccinen på pause, efter flere alvorlige tilfælde med blodpropper blandt vaccinerede i Europa.

Søndag udsatte Østrig udrulningen af AstraZeneca-vaccinen, efter en 49-årig mand døde.

Samtidig fik en 35-årig kvinde en blodprop i den ene lunge efter at have modtaget AstraZeneca-vaccinen.

Det er tilsyneladende en helt specifik sending fra AstraZeneca ved navn ABV5300, der er ved at blive undersøgt. Den er blevet sendt til 17 europæiske lande.

Estland, Litauen, Letland, Luxembourg, Italien og Norge har alle modtaget sendingen, og de har ligeledes valgt at trykke på pauseknappen for nu.

Søren Brostrøm: - En meget svær beslutning

Når danskerne ikke kan få en AstraZeneca-vaccine de næste to uger, så får det konsekvenser for vaccinekalenderen.

Og det var en ”meget svær beslutning” at sætte en vaccine på pause midt i moderne histories største pandemi, siger Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.

I løbet af de næste to uger skal Den Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) undersøge, hvorvidt der er sammenhæng mellem bivirkningerne og vaccinen.

Det kan være en tilfældighed, siger Søren Brostrøm. Han peger på, at 140.000 danskere har modtaget vaccinen fra AstraZeneca.

Samtidig med, at én vaccine sættes på pause, er en anden ved at blive godkendt i EU.

Johnson & Johnsons godkendt

Det Europæiske Lægemiddelagentur har godkendt Johnson & Johnsons covid-19-vaccine til brug i EU.

Det vil sige, at vaccinen snart vil være klar til brug på alle over 18 år i hele den europæiske union.

Johnson & Johnsons vaccine er den, som Danmark har bestilt flest af. Danmark har nemlig sikret sig doser til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer.

Vaccinen vil sandsynligvis blive den fjerde vaccine til at blive godkendt af EMA. De øvrige er vaccinerne fra Pfizer og Biontech, Moderna og AstraZeneca.

Statsministeren tror på ”normal sommer”

På trods af kaos i vaccineplanerne, så tror Mette Frederiksen (S) på, at danskerne får en ”nogenlunde normal” sommer.

Det sagde hun torsdag formiddag i forbindelse med et besøg på Herlev Hospital.

- Jeg tør godt sige, at med de erfaringer, vi har nu, så er jeg mere optimistisk, end jeg har været de seneste mange måneder, og jeg tror på en sommer med et nærmest normaliseret Danmark, lød det.

Og den melding fra statsministeren kom til trods for nyheden om, at Danmark står til at mangle flere millioner vaccinedoser i forhold til den plan, der er lagt.

***

USA's præsident, Joe Biden, har torsdag aften dansk tid underskrevet den coronahjælpepakke til 1900 milliarder dollar, som Kongressen har vedtaget.

- Denne historiske pakke handler om at genopbygge dette lands rygrad, sagde Biden, inden han satte sin underskrift.

Dermed er pakken blevet til lov, og kontant hjælp kan sendes ud til amerikanske familier.

De første udbetalinger på op mod 1400 dollar (8700 kroner), som de fleste amerikanere kan se frem til at modtage i støtte, kan komme allerede indenfor få dage.

Det siger Bidens pressetalskvinde, Jen Psaki, på et pressemøde, efter at præsidenten underskrev loven.

- Folk kan forvente, at de kan begynde at se de direkte betalinger på deres bankkonti allerede denne weekend. Det er selvfølgelig kun første bølge, siger hun.

Træder i kraft på årsdag for Trumps grænselukning

Biden valgte at underskrive loven en dag tidligere end ventet og få timer inden, at han natten til fredag dansk tid holder en tale til nationen om coronapandemien.

- Vi vil gerne reagere så hurtigt som muligt, skriver Bidens stabschef, Ron Klain, på Twitter.

Den massive hjælpepakke træder dermed i kraft på etårsdagen for daværende præsident Donald Trumps beslutning om at lukke USA's grænser for rejsende fra det meste af Europa.

Det er denne årsdag, Biden vil markere med en tale til nationen klokken 02.00 natten til fredag dansk tid.

Trump lukkede grænserne i et forsøg på at forhindre, at virusset bredte sig fra Europa, som på det tidspunkt var hårdt ramt, til USA.

Siden har mindst 529.849 mennesker mistet livet i USA, efter at de var smittet med coronavirus.

Største hjælpepakke siden Anden Verdenskrig

Den efterfølgende krise har medført, at i alt 81 millioner amerikanere har fået en fyreseddel i løbet af det seneste år. Antallet af vedvarende ledige er 20 millioner.

Det er blandt andet dem, der får gavn af hjælpepakken, der er en af de største i USA siden Anden Verdenskrig.

Ud over en hjælpende økonomisk hånd til mange familier, der er kommet i klemme under coronakrisen, forlænges også retten til at modtage en ekstra arbejdsløshedsunderstøttelse.

Pakken vil også gøre det lettere at få sygesikring og udvide det fødevareprogram, der kendes som "food stamps" - altså at udlevere mad til de mest trængende. Det omfatter mange millioner amerikanere.

Andrea går i 8. klasse og har ikke været i skole som normalt i nøjagtig 95 dage.

Det har hun ikke, fordi langt det meste undervisning under nedlukningen har været reduceret til at foregå hjemme foran skærmen.

Og det har betydet et farvel til fællesskabet med klassen og muligheden for at snakke med klassekammeraterne til dagligt.

- Før corona kom, havde vi et godt fællesskab med klassen. Men efter corona har vi ikke snakket særlig meget med hinanden eller lavet nogle aktiviteter, siger Andrea.

Ved aftenens partiledebat på TV 2 får hendes historie nu politikerne til at diskutere, om nedlukningens konsekvenser er blevet for store, og hvad næste skridt for børnene er.

Tænkte på at springe ud af vinduet

På et tidspunkt blev det så hårdt for Andrea, at hun spurgte sin mor, om det mon var normalt at have tanker om at springe ud af vinduet.

- Det var det samme dag efter dag efter dag. På et tidspunkt ville jeg bare have, der skulle ske noget, også selvom det betød, at jeg kom til skade.

Andrea var blevet desperat, fortæller hun.

Nu foreslår hun, at også 5. til 8. klasse kan få lov at møde op i skolen igen fysisk og ikke kun den ene gang om ugen udendørs, der ellers er lagt op til.

- Det behøver ikke at være hele skoledagen, men måske bare fire timer om dagen og på forskellige tidspunkter, foreslår Andrea.

- Ja, I skal tilbage i skole

Andreas historie vækker bekymring hos flere af politikerne, og forslaget om at møde ind på forskellige tidspunkter skaber debat om næste skridt af genåbningen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, mener, det er på tide at få børnene tilbage på skolebænken med det samme.

- Ja, I skal tilbage i skole. Og det er vi rigtig mange, der arbejder for.

Pia Olsen Dyhr, formand i SF, er sikker på, at Andrea ikke er alene om at føle, som hun gør. Alligevel er det en balancegang at genåbne midt i en pandemi, siger hun.

- Jeg håber, at Andrea kan komme i skole efter påske. Men lige nu er det nødt til at være skridt for skridt.

Måske muligt i april

Statsminister Mette Frederiksen (S) anerkender, at det er svært at være barn i en coronatid. Alligevel mener hun ikke, at nedlukningen kunne have været mildere eller mindre varsom.

Men nu kan der være lys for enden af tunellen for Andrea og de mange andre skolebørn, der har fået hjemmeundervisning i flere måneder:

- Jeg tror, det er muligt i april at åbne op, sådan at alle børn og unge i princippet har en nogenlunde normal skole- og undervisningsdag. Så kan der være nogle lokale udbrud, hvor vi bliver nødt til at lukke ned igen.

Fra 15. marts må afgangselever igen vende tilbage til skolen uden for hovedstadsområdet, mens 5. til 8. klasse kun må vende tilbage en dag om ugen udendørs.

Hvis du har selvmordstanker, er i en anden alvorlig krise kan du kontakte Livslinien og få hjælp.

Det er muligt at få telefonrådgivning på 70 20 12 01 eller rådgivning via en chat.

Flere hundrede danskere var allerede blevet vaccineret med AstraZeneca torsdag morgen, da sundhedsmyndighederne kort før klokken 9.00 trak i bremsen.

I Region Hovedstaden nåede man for eksempel at vaccinere omtrent 250 personer, oplyser regionen til TV 2.

En af dem er 43-årige Heidi Schiøtt Smidemann, der bor i Rønne og arbejder som kontorassistent på Bornholms Hospital.

- Man plejer at sige, det sker for naboen og ikke en selv. Men jeg er åbenbart naboen, siger hun til TV 2.

Imens noterer hun sig, at hun ikke har oplevet nogen bivirkninger endnu, og forsøger at holde hovedet koldt.

- Jeg kan sagtens gå i panik og skrige, men hvad skal jeg bruge det til?

Heidi Schiøtt Smidemann blev vaccineret klokken 8.20.

Under en time senere var der trukket i bremsen og lukket ned for alle vaccinationer med AstraZeneca på Bornholm og i resten af Region Hovedstaden.

Rødglødende telefon

Opkaldet, der satte en stopper for dagens vaccinationer, kom fra København.

Klokken 8.55 ringede Helene Døssings telefon. Hun er konstitueret vicedirektør i akutberedskabet i Region Hovedstaden med ansvaret for vaccineområdet, og nummeret på telefonen var hendes chefs.

- Han ringer og siger, at Sundhedsstyrelsen netop har ringet, og at vi skal lukke ned for AstraZeneca med det samme, siger hun til TV 2.

Men da var flere af regionens centre allerede i fuld gang.

Derfor var hendes telefon rødglødende det næste kvarter.

Klokken 8.57 ringer hun til Ballerup. Klokken 8.58 ringer hun til Bella Center. Klokken 8.59 ringer hun til Øksnehallen. Klokken 9.00 ringer hun til Hillerød. Klokken 9.05 ringer hun til Ishøj. Og klokken 9.10 foretager hun det sidste opkald til Bornholm, hvor der havde været optaget.

På et kvarter har hun stoppet det system, det har taget uger at bygge op.

TV 2 har uden held forsøgt at skaffe tal for alle Danmarks fem regioner på, hvor mange der blev vaccineret her til morgen.

Kun tre har svaret. Udover de omtrent 250 i Region Hovedstaden, drejer det sig om cirka 290 personer i Region Midtjylland, mens ingen blev vaccineret med AstraZeneca i Region Nordjylland torsdag.

Over 148.000 stik

Indtil videre har i alt 148.629 fået et eller to stik med vaccinen fra AstraZeneca, og det er primært sundhedspersonale i gruppe fire, der har modtaget den. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Men de næste 14 dage bliver foreløbigt uden AstraZeneca i udvalget herhjemme.

Overfor TV 2 kaldte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag formiddag beslutningen et "forsigtighedshensyn".

- Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er påvist en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige bivirkninger, så skal vi handle rettidigt og forsigtigt, indtil konklusionen foreligger. Borgere skal kunne være trygge ved de vacciner, der tilbydes, derfor reagerer vi ved de mindste tegn på en mulig risiko, siger han.

Kort tid efter meddelte det Europæiske Lægemiddelagentur EMA i en pressemeddelelse, at selvom de er "opmærksom" på, at Danmark har sat AstraZeneca på pause, kan man sagtens fortsætte med at bruge vaccinen.

- Lige nu er der ingen indikationer på, at vaccination har været skyld i disse tilfælde, der ikke er listet som bivirkninger, skriver EMA blandt andet.

Tilbud om ny vaccine

Morgenens stik med vaccinen fra AstraZeneca var det første af slagsen for Heidi Schiøtt Smidemann fra Bornholm.

- Et eller andet sted panikker jeg jo indeni, men jeg er nødt til at stole på sundhedsvæsenet. Vi er jo bare menneskelige testpersoner, siger hun.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm sagde torsdag til TV 2, at hvis der går længere end 12 uger mellem første og andet stik, eller hvis det ikke bliver besluttet at genindføre AstraZeneca, får man tilbud om en anden vaccine.

- Hvis man er nødt til at skifte vaccine, starter man forfra med første og andet stik.

Sundhedsstyrelsen meldte i dag også ud, at alle danskere ifølge en revurderet vaccinationskalender først er færdigvaccineret 15. august.

Jeanette Ammonsen havde det, som om hun var blevet gennembanket og lå begravet i de bløde dyner, da en kollega skrev til hende.

- Spændende hvad det går ud på, stod der i beskeden sammen med et opslag om, at Danmark har standset brugen af AstraZeneca-vaccinen.

- Åh nej, tænkte Jeanette Ammonsen straks.

Hvad er det, jeg har fået sprøjtet ind i min krop?

Jeanette Ammonsen

Fra sengen i Pandrup i Nordjylland strøg Jeannette Ammonsen straks ind på Facebook, hvor den opsigtsvækkende nyhed var alle vegne.

Straks slugte hun artiklen fra TV 2. Derefter kastede hun sig over en masse andre, mens tankerne stak af i alle retninger.

Spørgsmål står i kø

Det var onsdag aften, da den 27-årige tandklinikassistent fik det første stik med den svensk-britiske vaccine.

Siden da har hun haft kvalme, et dunkende hoved, ondt i hele kroppen og en masse tvivlsspørgsmål, der kører i ring.

- Hvad er det, jeg har fået sprøjtet ind i min krop?

- Var det nu forgæves, jeg blev vaccineret?

- Er det en smule farligt?

Og det afgørende spørgsmål, efter det er kommet frem, at flere dødsfald i Europa er sat i forbindelse med vaccinen.

- Hvad kan der ikke ske i fremtiden? Er det en risiko, jeg skal leve med resten af livet?

Ondt i hjertet

Tidligt torsdag formiddag blev al vaccination mod coronavirus med AstraZeneca standset i Danmark.

Det skete efter indberetninger af alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret med covid-19 vaccinen fra AstraZeneca i flere lande i Europa.

En af de indberetninger er en 60-årig kvindes død i Danmark.

Og som en mor med en datter på halvandet år har den oplysning sat spor i Jeanette Ammonsen.

- Jeg er ikke rædselsslagen, men jeg er da bange for, hvad det har af bivirkninger, siger hun.

- Jeg stod i kø med nogle, der var meget ældre end mig. Dårligt gående og folk i kørestol. Og det får jeg godt nok ondt i hjertet over i dag.

Slår koldt vand i blodet

I den anden ende af landet sidder Jacob Holm, der er 26 år og skal vaccines, fordi han arbejder på Mændenes Hjem i København.

- Jeg har fået mange henvendelser fra mine nære, som linker til artikler om AstraZeneca og den mulige forbindelse til det her dødsfald og nogle blodpropper, siger han.

Siden han blev vaccineret onsdag, har han haft feber og diarré.

Men mens spekulationerne er begyndt at melde sig, holder han fast i, at der endnu ikke er nogen beviser for en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige blodpropper, der er blevet indberettet.

- Jeg slår koldt vand i blodet, siger han.

14 dages pause

Over 147.000 danskere er blevet stukket mindst en gang med vaccinen fra AstraZeneca.

Sundhedsmyndighederne understreger, at trods de alvorlige bivirkninger er vaccinen ikke blevet fravalgt, men sat på pause.

- Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er påvist en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige bivirkninger, så skal vi handle rettidigt og forsigtigt, indtil konklusionen foreligger, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2

- Borgere skal kunne være trygge ved de vacciner, der tilbydes, derfor reagerer vi ved de mindste tegn på en mulig risiko.

Sundhedsministeren understreger, at det stadig er sikkert at lade sig vaccinere, og at man kan have tillid til det samlede danske vaccinationsprogram mod covid-19.

Over en halv million danskere har indtil videre fået deres første stik.

- Skal vi så starte forfra?

Pausen varer indtil videre i 14 dage, og Sundhedsstyrelsen vil sammen med Lægemiddelstyrelsen lave en ny vurdering i uge 12.

Lægemiddelstyrelsen sender nu et brev ud til alle de mennesker, der er er blevet delvist eller fuldt vaccineret med AstraZeneca om, at de skal holde øje med alvorlige bivirkninger.

Mange, der lader sig vaccinere, vil opleve bivirkninger som feber, kulderystelser og kvalme. De er faktisk bare et tegn på at vaccinen virker.

Det er de mere alvorlige, man skal holde øje med.

Men Jeannette Ammonsen og Jacob Holm, der kun har modtaget første stik, spekulerer lige så meget over, hvad denne pause betyder for deres vaccinationer, og hvornår de er beskyttede mod coronavirus.

- Skal vi have et stik af en anden vaccine, eller skal vi starte helt forfra?, spørger Jeanette Ammonsen.

Syv lande udover Danmark har suspenderet AstraZeneca-vaccinen.

Det drejer sig om Norge, Østrig, Italien, Luxembourg, Estland, Letland og Litauen.

Torsdag meldte Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen ud, at de foreløbigt indstiller brugen af AstraZeneca-vaccinen de næste 14 dage.

Det skyldes indberetninger af alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret med AstraZeneca i flere europæiske lande.

I den kommende tid skal sundhedsmyndighederne i EU derfor undersøge, om der er en mulig sammenhæng mellem vaccinen fra AstraZeneca og risikoen for blodpropper. Og Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen vil herefter lave en ny vurdering i uge 12.

Men hvad betyder det for dig?

Hvad skal du for eksempel gøre, hvis du allerede har fået første stik med AstraZeneca? Kan du få dit andet stik med vaccinen? Og hvornår kan den øvrige befolkning forventes at blive vaccineret?

Vi har samlet en række spørgsmål og svar herunder:

Danmark kan godt fortsætte med at bruge AstraZenecas vaccine. Sådan skriver det Europæiske Lægemiddelagentur EMA i en pressemeddelelse.

Torsdag satte Danmark ellers brugen af vaccinen i bero, efter meldinger fra flere EU-lande om alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret med covid-19-vaccinen.

Én indberetning vedrører et dødsfald i Danmark - men selvom EMA er "opmærksom" på, at Danmark har sat AstraZeneca på bænken, kan man sagtens fortsætte med at bruge vaccinen.

- Lige nu er der ingen indikationer på, at vaccination har været skyld i disse tilfælde, der ikke er listet som bivirkninger, skriver EMA blandt andet.

Ikke flere blodpropper end normalt

EMA skriver videre, at der i alt er fundet 30 tilfælde af blodpropper i tæt på 5 millioner vaccinerede. Det antal er ikke flere, end hvad man normalt ser i befolkningen, lyder det.

- Sikkerhedskomiteens position er, at vaccinens fordele stadig opvejer dens risici, og at vaccinen dermed stadig kan bruges, mens man undersøger tilfældene.

Alligevel satte danske myndigheder - ligesom en række andre EU-lande - brugen af AstraZeneca-vaccinen på pause i 14 dage.

Overfor TV 2 kaldte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag formiddag beslutningen et "forsigtighedshensyn".

- Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er påvist en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige bivirkninger, så skal vi handle rettidigt og forsigtigt, indtil konklusionen foreligger. Borgere skal kunne være trygge ved de vacciner, der tilbydes, derfor reagerer vi ved de mindste tegn på en mulig risiko, siger han.

Han understreger, at det stadig er sikkert at lade sig vaccinere, og at man kan have tillid til det samlede danske vaccinationsprogram mod covid-19, som fortsætter i takt med, vi modtager vaccinerne.

Torsdag aften samles partilederne til debat om håndteringen af coronavirus, der indtil videre har kostet 2382 danskere livet.

Debatten skal markere, at den første store nedlukning af Danmark nu ligger præcis et år bag os.

Når partilederne klokken 19.55 får ordet, er det 300 dage siden, at danskerne sidst så dem side mod side. Og man kan vist roligt sige, at der har været noget at se til siden.

Sidst debatterede de den første genåbning. Nu vil de blive bedt om at forholde sig til disse tre emner:

Sundhedsvæsenet. Økonomien. Den mentale trivsel.

Temaer, som der findes vidt forskellige holdninger til fra venstre til højre.

Herunder giver medvært på programmet, TV 2s politiske redaktør Troels Mylenberg, tre bud på, hvad danskerne hjemme bag skærmene med fordel kan have for øje.

1. Uenighederne udpensles

I pandemiens spæde begyndelse kunne man nemt få indtrykket af, at regeringen havde frit lejde til at håndtere den. Og at partierne bakkede op om alt, der blev lagt frem.

Men da anden bølge ramte, var borgfreden forbi. Her blev regeringen jævnligt kritiseret for at handle for egenrådigt og spørge Folketingets partier for lidt til råds.

Fælles for det år, der er gået, er dog det meget udtalte ønske om brede aftaler.

I aften bliver vi klogere på, om de er enige om noget som helst

Troels Mylenberg, TV 2s politiske redaktør

Senest lød det onsdag fra statsminister Mette Frederiksen (S), at hun ville indkalde alle partier til forhandlinger om en langsigtet genåbningsplan, der vil ligge klar 23. marts, og at der var "bred enighed" om flere vigtige aspekter.

Men hvor enige er de i virkeligheden, når de stilles op over for hinanden, og offentligheden lytter med? Det er ifølge Troels Mylenberg noget af det, der bliver interessant at se under aftenens debat.

- Alle har talt om, at det er vigtigt at stå sammen på Christiansborg og lave langsigtede planer, som alle bakker op om. I aften bliver vi klogere på, om det overhovedet er muligt. Om de er enige om noget som helst, siger han.

2. Tre nye ansigter og en suppleant

Det er ikke kun coronasituationen, der har ændret sig markant, siden partilederne var samlet sidst. Der har også været store udskiftninger i persongalleriet.

Faktisk vil tre ud af de ti partilederpodier blive bemandet af nye ansigter.

Der kommer til at være ny energi i lokalet

Troels Mylenberg, TV 2s politiske redaktør

Den radikale Morten Østergaard er skiftet ud med Sofie Carsten Nielsen.

Enhedslistens politiske ordfører hedder ikke længere Pernille Skipper, men Mai Villadsen.

Og Alternativets dengang relativt nyvalgte leder Josephine Fock har overladt posten til Franciska Rosenkilde.

- Der kommer til at være ny energi i lokalet, siger Troels Mylenberg og tilføjer, at partilederdebatter typisk er et sted, hvor partilederne i høj grad kan markere sig.

Desuden er Liberal Alliance repræsenteret af Ole Birk Olesen, som dækker ind for partilederen Alex Vanopslagh, som er sygemeldt med stress.

3. Meningsmålinger har ændret på dynamikkerne

De nye ansigter er altså ifølge TV 2s politiske redaktør værd at holde blikket rettet mod, men det er de velkendte så sandelig også.

Siden den seneste partilederdebat har Nye Borgerlige nemlig overhalet Dansk Folkeparti i meningsmålingerne, og Det Konservative Folkeparti har overhalet Venstre.

Dynamikkerne i blå blok er som kastet op i luften, og selvom Ellemann fastholder, at han bestemt stadig er "det store dyr på savannen", kan han altså ikke længere komme udenom, at det nu kan diskuteres, hvem der er den naturlige leder af blå blok.

Derfor har de blå partiledere utvivlsomt gjort sig tanker om, hvordan de gerne vil fremstå, når debatten er forbi, vurderer Troels Mylenberg. Også selvom der ikke er folketingsvalg i morgen:

- Selvom det her handler om corona, kan det ikke løsrives. I blå blok kan vi vist roligt sige, at de kæmper lidt med sig selv og med hinanden om at finde fodfæste politisk. Det kan man formentlig også blive lidt klogere på i aften, siger Troels Mylenberg.

Partilederdebatten sendes live på TV 2, TV 2 NEWS og TV 2 PLAY.