Gennem de næste tre måneder vil Danmark modtage 2,2 millioner færre vacciner end tidligere forventet.

Det fremgår af en opdateret vaccinekalender, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort.

Her kan man læse, at Danmark i løbet af april, maj og juni forventer at få leveret cirka 5,5 millioner vacciner.

Men i en tilsvarende kalender, som blev offentliggjort fredag, var det tal helt oppe på 7,7 millioner.

Moderna leverer færre vacciner

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) forventes AstraZeneca at levere omkring 900.000 færre doser til Danmark frem til udgangen af juni. Det oplyser SSI i en pressemeddelelse torsdag.

Det skyldes, at AstraZeneca har meddelt, at de forventer at halvere antallet af planlagte vaccinedoser til EU.

- At AstraZeneca endnu engang nedjusterer det antal doser, der leveres til EU og dermed Danmark, er naturligvis både utilfredsstillende og en alvorlig udfordring, siger Ole Jensen, vicedirektør på Statens Serum Institut, i pressemeddelelsen.

Samtidig fremgår det af en fodnote i den nye vaccinekalender, at danske myndigheder har modtaget en opdateret leveranceplan for Moderna, som nu leverer færre doser til Danmark i april, maj og juni.

Hvor mange færre doser, det drejer sig om, nævnes dog ikke.

Den udskudte slutdato for vaccination i Danmark er dermed ikke kun påvirket af, at vaccinationer med AstraZeneca sættes på pause.

Skubber vaccineplan

Ifølge kalenderen forventes de færre vacciner dog ikke at påvirke vaccinationsplanen for hverken danskere over 85 år, særligt udsatte eller deres særligt udvalgte pårørende.

Til gengæld er planen for de øvrige grupper af befolkningen blevet skubbet med mellem to og fem uger.

Særligt frontpersonale i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren må vente længere på at få deres sidste stik.

Hvor vaccinationerne her tidligere blev forventet færdige i slutningen af marts, er den plan nu rykket til slutningen af maj.

TV 2 forsøger fortsat at få svar på, hvor mange færre vacciner, Moderna regner med at kunne levere inden juli.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) indstillede torsdag Johnson & Johnsons coronavaccine til en betinget godkendelse i EU.

Få timer senere blev den også godkendt af Europa-Kommissionen, og derfor er vaccinen nu klar til brug på alle over 18 år i hele unionen.

Johnson & Johnsons vaccine er den, som Danmark har bestilt flest af - nemlig doser nok til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer.

Derudover er det den fjerde vaccine til at blive godkendt af EMA. De øvrige er Pfizers, Modernas og AstraZeneca.

Den vaccine, Danmark har bestilt flest af

Johnson & Johnson-vaccinen adskiller sig fra vaccinerne fra Pfizer/BioNTech, AstraZeneca og Moderna ved, at man kun skal have ét stik med den for at være vaccineret. De andre vacciner kræver to stik for at have fuld virkning.

Vaccinen har i et såkaldt fase 3-studie vist en effekt på 66 procent.

EU har bestilt i alt 200 millioner vaccinedoser fra Johnson & Johnson til de 27 medlemslande. Der er mulighed for at bestille yderligere 200 millioner.

Selskabet har tidligere oplyst, at man sigter mod at levere en milliard doser i 2021.

De første 100 millioner doser ventes at blive leveret til EU inden juni

Kun en betinget godkendelse

Både Pfizers, Modernas, AstraZenecas og nu Johnson & Johnsons coronavaccine har kun fået en betinget godkendelse.

Det betyder, at EU har kunnet godkende dem inden langtidsdata for virkning og bivirkninger er tilgængelig, hvilket typisk tager 2 til 3 år.

Godkendelsen er dog sket på baggrund af en vurdering fra EMA’s fageksperter om, at dokumentationen for vaccinens effekt og sikkerhed er tilstrækkelig solid, mens fordelene ved vaccinen er større end de teoretiske risici.

Producenterne skal efter den betingede godkendelse løbende forsyne EMA med yderligere data. Og når myndighederne har fået al den aftalte dokumentation, kan den betingede godkendelse ændres til en normal godkendelse.

I de næste to uger kan danskerne ikke få en vaccine fra AstraZeneca.

Og det var en "meget svær beslutning" at træffe, siger Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.

- Vi står midt i den største vaccineudrulning midt i en pandemi, så det med at sætte en vaccine på pause, er ikke en beslutning, vi har taget let, siger han til TV 2.

Styrelsen slog bremsen i vaccinationerne med AstraZeneca torsdag morgen, da der har været indberetninger fra Danmark om blodpropper efter, at personer har fået vaccinen. Der er en 60-årig kvinde, der er død en uge efter at have modtaget den.

- Der er tale om en person, der cirka en uge efter vaccinationen med AstraZeneca, får blodpropssygdom adskillelige steder i kroppen - både i små og store blodkar. Det er et meget alvorligt symptombillede, og fordi der er den tidsmæssige relation, er det bekymrende, siger direktøren.

Andre landes myndigheder har fået lignende indberetninger. Fem lande har suspenderet brugen af vaccinen.

- Jeg kan ikke give flere detaljer end, at indberetningen fra Danmark og andre lande har tegnet det samme billede.

I løbet af de næste to uger skal Den Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) undersøge, hvorvidt der er sammenhæng mellem bivirkningerne og vaccinen. Det kan være en tilfældighed, siger Søren Brostrøm, og peger på, at 140.000 danskere har modtaget vaccinen.

De ældre skal prioriteres

Direktøren "kan ikke spå om, hvilken beslutning EMA træffer", siger han. Men det mest radikale ville være, at de trækker godkendelsen tilbage.

Det kan også være, at AstraZeneca-vaccinen bliver frikendt.

- Eller de lander et sted midt i mellem, hvor de siger, at man laver en særlig forsigtighedsregel om, at patienter med tendens til blodpropper ikke skal vaccineres (med den vaccine, red.), siger Søren Brostrøm.

140.000 danskere har modtaget vaccinen, og lige præcis AstraZeneca har særligt været brugt til personale i sundhedssektoren og ældreplejen.

Og der kommer ikke til at blive taget vacciner, der var planlagt til ældre og udsatte, fra de grupper og givet til frontpersonale. Ifølge Brostrøm har knap to tredjedele af personalet i sektoren modtaget en vaccine, og at sundhedsvæsenet derfor har en "okay robusthed".

- Der er knap en million ældre danskere over 65 år, der ikke har fået en vaccine endnu. Vi er nødt til, at hvis vi – gud forbyde det – får en tredje bølge, at sørge for, at de er vaccinedækkede, siger Søren Brostrøm.

Alle, der har fået vaccinen inden for de sidste 14 dage, vil modtage et brev fra Lægemiddelstyrelsen. 14 dage er vinduet for, hvornår man vil se bivirkningerne, siger Søren Brostrøm.

- Der skriver de, hvad personerne skal være opmærksomme på i forhold til symptomer fra blodpropper, og at de skal tale med deres læge, hvis de oplever nye eller overraskende symptomer fra deres krop (efter vaccinen, red.), lyder det.

Landets læger vil også alle modtage et brev fra Lægemiddelstyrelsen.

Slutningen for sidste vaccination bliver skudt

Langt de fleste har kun modtaget første stik, siger Sundhedsstyrelsens direktør til TV 2.

- Det er ikke godt for den gruppe, der ikke har fået andet stik blandt frontpersonale, men vi er bare nødt til at prioritere.

Direktøren garanterede i januar, at man modtager samme vaccine med begge stik. Men hvis der går længere end de anbefalede 12 uger mellem første og andet stik, eller hvis det ikke bliver besluttet at genindføre AstraZeneca, får man tilbud om en anden vaccine.

- Hvis man er nødt til at skifte vaccine, starter man forfra med første og andet stik, lyder det fra Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen meldte i samme ombæring ud, at worst case-scenariet for en revurderet vaccinationskalender viser, at alle danskere først er færdige i 15. august fremfor 18. juli. Det er dog ikke fastlagt – det kommer an på EMA's vurdering.

Der hersker en del mystik om Tanzanias 61-årige præsident John Magufuli i de her dage.

I 11 dage er han ikke blevet set offentligt.

Én kenyansk avis skrev onsdag, at ”en afrikansk leder er blevet syg og indlagt”. Gennem hele artiklen nævnes han ikke med navn, men ingen er i tvivl om, hvem der hentydes til.

Men nu er katten ude af sækken. Flere nyhedsmedier nævner præsident John Magufuli ved navn.

- Det vil være en eksplosiv udvikling, hvis præsident John Magufuli viser sig at være indlagt med corona. En virus, som han i snart et år har afvist som et problem, vurderer BBC's Afrika-korrespondent Laila Nathoo situationen.

- Citronsaft og bønner er vejen ud af pandemien

Præsidenten er ikke corona-benægter, men mener, at covid-19 kan kureres ved at bede til Gud, indtage noget citronsaft eller urteekstrakter og så indånde damp fra kogende vand.

Sådan kom man efter hans mening igennem første coronabølge sidste år, og Tanzania har ikke rapporteret nogle tal siden slutningen af maj. De var meget lave og uden tvivl ikke i nærheden af sandheden.

Fra sit eksil i Belgien siger oppositionslederen Tundu Lissu til BBC, at præsidenten aldrig har båret en maske, og at han har deltaget i massemøder uden at tage forholdsregler, som alle andre tager.

Og I et tweet spørger han:

- Præsidentens velbefindende ligger offentligheden på sinde. Hvad er det med Magufuli, som vi ikke må få at vide?

Hvis det stemmer, at Magufuli er syg med corona, vil det være et afgørende slag mod hans strategi mod smitten på et tidspunkt, hvor kritikken – også internt i landet – mod ham er voksende.

Ikke mindst den katolske kirke har været ude efter ham.

Talte imod brugen af masker

Præsidentens holdning til pandemien er blevet stærkt kritiseret. Der har ikke været nogen nedlukning, og masker har ikke været påbudt.

- Han har skabt sig et omdømme som en patriot. En, der ikke rejser ud af landet, og at han er præsident for de fattige – han nægtede at gøre noget og fortalte folk, at vi er okay, siger Tundu Lissu.

Nu spekulerer folk over, hvad der mon er blevet af deres præsident. Han har været ude af søgelyset før, når han har søgt fred og ro hjemme på landet, hvor han kommer fra.

For præcis et år siden blev vi introduceret til sygehuskapaciteten første gang.

På pressemødet, der lukkede landet ned, stod sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og fægtede med en planche med to kurver: En rød og en grøn. Midt på planchen gik en vandret, sort, stiplet linje, der markerede kapaciteten på de danske sygehuse.

Siden har det været en af de mest afgørende målestokke for, hvor åbent et samfund vi kan bevæge os rundt i.

I forbindelse med seneste genåbning i starten af marts var sygehuskapaciteten også en del af beregningerne.

- Den korte version af begrebet er, hvor mange senge man kan stille til rådighed for covid-smittede, hvis det brænder på, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi.

Ifølge beregningerne sætter coronavirussen for alvor ild under det danske sygehusvæsen, hvis der på landsplan bliver indlagt 1330 patienter på medicinske afdelinger og 300 patienter på intensivafdelingerne. Så hvis der er 1630 indlagte covid-19-patienter, når vi den såkaldte spidsbelastning eller makskapacitet.

Vejen til makskapaciteten går gennem fire scenarier, som en anden professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, beskriver således:

- Det første gør lidt ondt, det andet gør mere ondt, det tredje gør rigtigt ondt, og det sidste er et no-go, siger han.

Scenarie A - her gør det lidt ondt

Antal indlagte: Mellem 300 og 400 patienter på medicinske afdelinger og op til 55 patienter indlagt på intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: Cirka 20-25 procent.

Konsekvenser: Her er sygehusene i stand til at opretholde "næsten al almindelig aktivitet".

Hvor længe kan sygehusvæsnet holde til scenariet? Over flere måneder.

Scenarie B - her gør det mere ondt

Antal indlagte: Op til 500 patienter på medicinske afdelinger og op til 95 patienter på landets intensive afdelinger.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 20-25 procent.

Konsekvenser: En del planlagte operationer og ambulante besøg på sygehusene er blevet udskudt.

Hvor længe kan sygehusvæsenet holde til scenariet? Over flere måneder.

Scenarie C - her gør det rigtig ondt

Antal indlagte: Op til 800 indlagte på medicinske afdelinger samt 200 patienter, der er indlagt på intensiv.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 50-75 procent.

Konsekvenser: Alle planlagte operationer og ambulante besøg, der kan vente, er udskudt på landets sygehuse. Behandlingen af akut og livstruende sygdom vil formentlig kunne opretholdes, men det kan kræve, at regionerne hjælper hinanden med personale. Det kan få betydning for kvaliteten af behandlingen.

Hvor længe kan sygehusvæsenet holde til scenariet? En måned.

Scenarie D - et no-go

Antal indlagte: Op til 1300 patienter på de medicinske afdelinger, mens der er 300 indlagte på intensiv.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 75-100 procent.

Konsekvenser: I "det maksimale spidsbelastningsscenarie" vil de indlagte covid-19-patienter have "overordentligt store konsekvenser" for sygehusdriften, lyder det i notatet. Der vil være aflysninger af planlagte operationer, ambulante besøg, hjerte- og kræftoperationer, og sundhedspersonalet vil være "ekstremt udtrættet".

Hvor længe kan sygehusvæsenet holde til scenariet? Få uger.

Scenariet lige nu:

Antal indlagte: 230 indlagte i alt.

Ud af den samlede covid-19-kapacitet: 14 procent.

Lige nu befinder vi os altså et stykke under de fire scenarier, og det er helt fornuftigt, lyder det fra begge sundhedsøkonomer.

- Sludder

Tidligere på ugen sagde statsministeren, at coronapandemien har blottet, at der ikke skal mange indlagte patienter til, før sundhedsvæsenet bliver presset og eksempelvis må udskyde planlagte operationer.

- Der er ikke plads til, at folk er indlagt i særlig høj grad i sundhedsvæsenet længere, lød det fra Mette Frederiksen.

Men Kjeld Møller Petersen ser Mette Frederiksens tolkning som et eksempel på en udbredt misforståelse om, at der altid skal være plads til tusindvis af ekstra patienter i det danske sygehusvæsen.

- Hun sagde meget sludder. Det er ikke for at være uvenlig mod statsministeren, men hun har ikke forstået, hvordan hospitalsvæsenet er skruet sammen, siger Kjeld Møller Petersen.

Ifølge ham er et helt væsentligt ord i både notatet og forståelsen af vores sygehusvæsen "skalering".

- Man kan se det som en harmonika, der kan trækkes ud, når der er brug for det, siger han.

Stram elastik er et politisk valg

Det er den harmonikaeffekt, man ser i de fire scenarier: Kapaciteten er stramt planlagt og bliver skabt ved at tage fra andre afdelinger af sygehusvæsen.

Det er også derfor, at de to sidste scenarier er dem, vi kan klare kortest - for de har størst omkostninger for resten af samfundet.

I det danske hospitalsvæsen opererer man med, at omkring 85 procent af sengene skal være fulde. Man planlægger ikke efter det, som Jes Søgaard kalder "peak-belastning".

- Det er et politisk valg, at man ikke har en endnu større elastik. Det handler i høj grad om økonomi - det ville koste mellem tre til seks milliarder hvert år at planlægge med den ekstra sengeplads, siger han og tilføjer, at det også vil kræve et stort personale.

Den beslutning mærker man også med jævne mellemrum, når der er en stor influenzaepidemi. Så bliver elastikken strukket, og patienterne ligger tæt.

- Cirka hvert andet år under de her epidemier, sidder jeg og forklarer journalister, hvorfor folk ligger på gangene og i skyllerum. For selv om det er ubehageligt, så handler det om, hvordan vi har planlægger vores sundhedsvæsen. Og det har vist sig forbløffende robust og omstillingsparat, siger han.

For præcis et år siden blev hverdagen, som vi kendte den, erstattet af et helt nyt liv med en usynlig virus overalt i samfundet.

Det har været et år med to meters afstand, sprit, mundbind, dagligt opdaterede smittetal og utallige pressemøder på TV.

Forud for torsdagens partilederdebat på TV 2 har vi spurgt hver enkelt partileder, hvad de har lært af et år med corona – og hvad de håber, at danskerne tager med sig videre.

***a

Socialdemokratiet

- Vi kan, når vi skal

Ifølge statsministeren har corona lært os, hvor meget vi kan klare, når vi står sammen.

- Jeg er enormt imponeret over danskernes stærke fællesskab og vores evne til at omstille os til en helt ny virkelighed på meget kort tid. Selv nu, hvor vi alle sammen er ved at være godt trætte af corona og restriktioner.

En læring, som Mette Frederiksen håber, at danskerne tager med sig videre, er, hvor meget vores samfund kan, når det gælder:

- Når vi kan klare en global pandemi, fordi vi står sammen og beslutter os for det, så tænk på alt det, vi også kan klare i fællesskab.

**

***v

Venstre

Danskerne skal være stolte

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen har selv mærket på egen krop, hvor meget han savner frit at kunne være sammen med dem, han holder af, og hvor meget frihed betyder.

- Samtidig er jeg blevet bekræftet i, hvor vigtigt det er at have en demokratisk debat også i en pandemi. Det går ikke, at der kun er et enøjet fokus på corona, siger han.

- Vi bliver nødt til at se på mulighederne frem for begrænsningerne. Kuren må ikke blive værre end sygdommen.

Men befolkningen kan godt være stolte, mener Ellemann. Både sundhedspersonale, ældrepleje, små selvstændige, private virksomheder, pædagoger politi og alle andre har ydet en enorm indsats i et helt år, og det skal vi tage med videre, siger han.

**

***o

Dansk Folkeparti

- Før corona kunne jeg godt være lidt kort for hovedet

- Jeg vidste godt, at danskerne er et stolt folkefærd, men det har alligevel overrasket mig, hvor meget folk har været villige til at tage ansvar, siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Det gode ved coronakrisen er ifølge Thulesen Dahl, at den har gjort os alle bevidste om, hvor vigtige de gode dage i livet er – og at gode ting tager tid:

- Før corona kunne jeg godt være lidt kort for hovedet, hvis min genbo for eksempel kom forbi i et ærinde, og jeg skulle noget andet. Men nu oplever jeg, at jeg tager mig mere tid til den slags, siger han.

Selvom eksperter erklærer vores gamle vaner forandrede for altid, så tror Kristian Thulesen Dahl ikke på, at der går ret længe, før danskerne vender tilbage til både kram, håndtryk og tæt samvær:

- Der var jo en grund til, at vi levede, som vi gjorde før corona. Det var fordi, vi godt kunne lide det.

**

***f

Socialistisk Folkeparti

- Jeg er faktisk bare blevet klogere

Pia Olsen Dyhr har ligesom så mange andre måttet finde nye og kreative måder at arbejde på – og ikke mindst nye mennesker at samarbejde med:

- Jeg har været mere i kontakt med folk uden for Christiansborg, end jeg nogensinde har været vant til. Det har været nyt land for mange af os partiledere, og den nysgerrighed har været sund for mig, siger hun.

SF-formanden har for eksempel fået beskeder i indbakken fra professorer, børnelæger og eksperter, som har gjort hende opmærksom på konsekvenser ved nedlukningen, hun ikke var klar over.

- Det har været en øjenåbner for mig. Helt personligt er jeg faktisk bare blevet klogere af det her år.

Pia Olsen Dyhr håber, at danskerne vil bevare det, hun kalder for "ro på-dagsordenen", også i en tid efter corona.

- Nogle af dem, der normalt hænger fast i et hamsterhjul, har fået tid til at prioritere og mærke efter, hvad de har lyst til med deres liv. Det håber jeg, at de vil tage med sig videre.

**

***b

Radikale Venstre

Familien er det vigtigste

- Jeg har mærket, at min familie er det vigtigste i verden, og det at være der og lytte til mine børn er fuldstændig afgørende, siger den politiske leder i Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen og fortæller, at coronakrisen først og fremmest har fået prioriteterne til at falde helt på plads.

I Radikale Venstre har tiden under corona gjort det betydeligt nemmere at finde ro og tid til at holde møder og inddrage det radikale bagland i kommunerne på nul komma fem.

- En barriere er brudt ned under corona, når det kommer til inddragelse i politik.

I Danmark har både sundhedsvæsen, institutioner og borgere taget et stort ansvar, siger Sofie Carsten Nielsen, og det har vist os, at jo mindre vi centraliserer, og jo mere vi sætter fri, jo bedre løses opgaverne:

- Hold nu op, hvor er det fedt at se, hvordan det ansvar er blevet løftet.

**

***ø

Enhedslisten

Velfærd må ikke tages for givet

Det seneste år har lært Mai Villadsen mange ting. Hun er politisk ordfører i Enhedslisten, og for hende har coronakrisen været et forstørrelsesglas over, hvor velfærdssamfundet har sine store huller og mangler.

- Jeg håber, at oplevelsen af, at velfærdssamfundet er noget, vi ikke må tage for givet, er en, danskerne tager med sig ind i fremtiden, siger Mai Villadsen.

- Velfærd er også at have muligheden for at lave hjælpepakker og spænde et sikkerhedsnet under folk, der bliver fyrede. Det private arbejdsmarked er også afhængigt af, at det offentlige system kører, som det skal.

**

***k

Det Konservative Folkeparti

- Det har været voldsomt

Coronakrisen har været hård ved et socialt væsen som Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti.

- Jeg synes, det har været voldsomt, at vi ikke har kunnet se nogen. Jeg har gamle forældre, og jeg har pludselig ikke kunnet tage sikkert hjem og besøge dem. Det, synes jeg virkelig, har været voldsomt.

Søren Pape Poulsen har i stedet fået gennemtravet de danske stier og veje ligesom de fleste andre danskere. Men spørger man ham, hvordan danskerne har håndteret krisen, er han splittet:

- På den ene side har danskerne klaret det fænomenalt. Vi er meget autoritetstro, og vi forstår godt, hvad der bliver sagt. På den anden side synes jeg hurtigt, at danskerne bare affandt sig med det og stoppede med at sætte spørgsmålstegn ved det, regeringen sagde.

Når vi kommer på den anden side af krisen, er der især én ting, Pape Poulsen håber, at danskerne vil huske:

- Jeg håber, vi tager med os, at vi skal trykke lidt mere på pyt-knappen en gang imellem.

**

***d

Nye Borgerlige

Alt for lidt tillid

Spørger man Pernille Vermund, har coronakrisen lært hende særligt én ting: Man skal være varsom med, hvor meget magt man giver til politikere.

De fleste danskere kan nemlig godt selv finde ud af at holde afstand og tage de nødvendige forholdsregler for at komme smitten til livs, mener hun.

- Det har overrasket mig, at selv i Danmark har politikerne så lidt tillid til befolkningen, siger Nye Borgerlige-formanden.

Når coronakrisen forhåbentlig en dag kun er noget, vi vil huske tilbage på, håber Pernille Vermund derfor, at tilliden mellem danskerne er blevet større.

Det er ikke lykkedes at skaffe et billede af Pernille Vermund med mundbind på.

**

***i

Liberal Alliance

- Politik skal holde sig på afstand

Gruppeformand i Liberal Alliance, Ole Birk Olesen, er færdig med at se pressemøder om corona. Og så er han godt og grundigt træt af "politik på Facebook", som han kalder det.

- Jeg håber, at danskerne tager med sig ind i fremtiden, at det ikke er de politikere, som poster flest selfies, der er mest nærværende, siger han.

I det hele taget synes Ole Birk OIesen, at politik har fået lov at fylde alt for meget i danskernes liv i det seneste år.

- Jeg håber, at politik kan holde sig lidt mere på afstand fra danskernes liv, når ting bliver normale igen.

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, og i Ole Birk Olesens familie har de lært at sætte pris på tid og hygge sammen i en grad, de aldrig har gjort før.

- Man kunne frygte, at vi ville gå hinanden på nerverne med så meget tid sammen, men der er faktisk sket det modsatte, siger han.

**

***å

Alternativet

Behov for kultur og natur

For Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, har det seneste år givet en styrket tro på, at et rigt kulturliv og fællesskaber er noget af det vigtigste for danskernes trivsel.

- Vi har mærket, hvor tydeligt vi mangler det, når vi ikke har det. Og det har været enormt betydningsfuldt for mig, siger hun.

Samtidig tror hun, at mange danskere faktisk selv er blevet overraskede over, hvor vigtig adgang til kultur og natur er for dem, og det giver hende håb for fremtiden:

- Jeg håber, at det rykker ved vores fælles værdier i fremtiden. Jeg håber, at oplevelser og fællesskaber får en stærkere betydning for os.

**

Torsdag kl. 19.55 mødes partilederne til debat på TV 2

Trods vacciner, smittesporing og andre tiltag er Danmark stadig lukket ned. På årsdagen for første nedlukning mødes partilederne igen til debat om de tre emner:

Sundhedsvæsenet: Hvad har vi lært? Økonomien: Hvordan retter vi op? Den mentale trivsel: Skal vi leve eller overleve?

Se debatten LIVE på TV 2 PLAY.

Danmark er langt fra det eneste land, der sætter AstraZeneca-vaccinationerne på pause, efter flere alvorlige tilfælde med blodpropper blandt vaccinerede i Europa.

Søndag satte Østrig udrulningen af AstraZeneca-vaccinen på pause, da en 49-årig person døde af en blodprop efter at være blevet vaccineret.

Samtidig fik en 35-årig kvinde en blodprop i den ene lunge efter at have modtaget AstraZeneca-vaccinen.

Det er en sending af vacciner fra AstraZeneca ved navn ABV5300, der undersøges for at have ført til blodpropperne.

Estland, Litauen, Luxembourg og Letland satte efterfølgende også udrulningen af AstraZeneca-vaccinen i bero, da de er blandt de 17 EU-lande, der har modtaget ABV5300, der består af en million doser.

Torsdag eftermiddag har Italien og Norge ligeledes sat vaccineudrulningen af AstraZeneca på standby.

Foreløbig frifindelse

Det europæiske lægemiddelagentur EMA kom onsdag med en foreløbig frifindelse af AstraZeneca i de to sager fra Østrig.

Her understreger EMA, at de foreløbige data ikke viser, at antallet af blodpropper hos vaccinerede personer er højere, end det man ser i den generelle befolkning, og at det på nuværende tidspunkt ikke kan konkluderes, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

- Der er i øjeblikket ingen indikationer på, at vaccinationerne har forårsaget blodpropperne. Og de er heller ikke angivet som bivirkninger ved denne vaccine, skriver EMA i en pressemeddelelse.

Til og med 9. marts 2021 har der ifølge EMA været rapporteret 22 tilfælde af blodpropper ud af tre millioner mennesker vaccineret med AstraZeneca i EU.

Lægemiddelstyrelsen opfordrer til, at man bevarer roen

Hos Lægemiddelstyrelsen opfordrer enhedschef Tanja Erichsen til, at man tager det roligt, hvis man har fået vaccinen fra AstraZeneca.

- Vi ved endnu ikke, om blodpropperne og det danske dødsfald skyldes vaccinen, men det skal nu grundigt undersøges for en sikkerheds skyld, siger hun med henvisning til, at Lægemiddelstyrelsen har modtaget én indberetning om dødsfald i Danmark på baggrund af blodpropper. Sagen er under behandling.

Hun forstår godt, hvis man bliver bekymret.

- Men man skal huske på, at der endnu ikke er påvist en sammenhæng mellem vaccinerne fra AstraZeneca og tilfældene af blodpropper. Det er det, vi nu vil undersøge, siger hun i en skriftlig kommentar.

Hvis man er blevet vaccineret med vaccinen inden for de seneste 14 dage og oplever symptomer i mere end tre dage, bør man ifølge Lægemiddelstyrelsen søge læge.

Pausen for AstraZeneca-vaccinationer de næste 14 dage betyder, at man ikke kan bestille tid til at få vaccination nummer to, hvis man allerede har fået det første.

Samtidig vil der heller ikke blive indkaldt personer til den første vaccination.

AstraZeneca: Vaccinens sikkerhed er grundigt undersøgt

Vaccineproducenten AstraZeneca er opmærksom på, at brugen af selskabets coronavaccine er sat på pause efter tilfælde af blodpropper kort efter vaccination.

Selskabet ønsker dog ikke at kommentere yderligere på individuelle sager. Det oplyser de i en skriftlig kommentar til Ritzau.

AstraZeneca understreger i kommentaren, at patientsikkerhed er af højeste prioritet, og at vaccinen er blevet grundigt undersøgt.

- Vaccinens sikkerhed er grundigt undersøgt i fase 3-studier, og fagfællebedømte data bekræfter, at vaccinen generelt tolereres godt, skriver AstraZeneca.

AstraZeneca-vaccinen blev godkendt til udrulning i Danmark og resten af EU 29. januar, og Danmark har indgået en aftale om 1.900.000 millioner doser.

142.000 personer i Danmark har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen.

Trods ændringer i vaccineplanen og en AstraZeneca-vaccine, der nu er taget ud af ligningen, er statsminister Mette Frederiksen (S) optimistisk.

Hun tror på, at vi går en sommer i møde, der bliver tæt på normal.

Det siger hun i forbindelse med et besøg på Herlev Hospital i anledning af årsdagen for den første nedlukning.

- Jeg tør godt sige, at med de erfaringer vi har nu, så er jeg mere optimistisk, end jeg har været de seneste mange måneder, og jeg tror på en sommer med et nærmest normaliseret Danmark.

Vaccine sættes i bero og plan forsinkes

Lige op til interviewet med statsministeren kom det både frem, at Sundhedsstyrelsen ønsker at ændre på rækkefølgen for vaccinationer, og at myndighederne sætter brugen af AstraZeneca-vaccinen midlertidigt i bero ud fra et forsigtighedsprincip.

Sidstnævnte skyldes indberetninger af alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca. Én vedrører et dødsfald i Danmark.

Det er vigtigt at understrege, at der endnu ikke er konstateret nogen sammenhæng mellem brugen af vaccinen og indberetningerne.

Rækken af vaccinenyheder får den konsekvens, at datoen for, hvornår alle borgere forventes vaccineret, udskydes med yderligere fire uger. Den hedder nu 15. august.

Det ærgrer statsministeren, som mener, at det endnu er for tidligt at vurdere, hvor store konsekvenserne AstraZeneca-nyheden vil få.

Genåbningsplan forventes klar 23. marts

Dagens udvikling ser dog ikke ud til at slå skår i optimismen hos Mette Frederiksen, som ikke alene tror på en normaliseret sommer, men torsdag også specifikt nævner, at festivaler og koncerter er "indenfor rækkevidde".

Hvad det konkret betyder, vides ikke. For det er fortsat uvist, hvornår resten af Danmark kan slå dørene op, og hvilken betydning den ændrede vaccineplan får for genåbningsforhandlingerne.

Det er dog fortsat statsministerens forventning at have bred politisk opbakning til en langsigtet plan senest 23. marts.

Alle vil kunne se deres plads i rækkefølgen

Planen kommer ifølge Mette Frederiksen til at rumme datoer for, hvad der kan åbne hvornår. Noget, som flere lukkede brancher længe har efterlyst. Senest kulturlivet, som onsdag sendte et brev til netop statsministeren, hvor de 500 underskrivere bad om at få en tidshorisont.

Om genåbningsplanen sagde statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag morgen:

- Så kan alle se, at her ligger de liberale erhverv, her ligger udendørsserveringen, her ligger biograferne og alle de andre i Danmark, der vil have viden om rækkefølgen med alle de forbehold, der er.

For at markere årsdagen for nedlukningen samles folketingspartiernes ledere klokken 19.55 til debat på TV 2. Her vil der være fokus på sundhedsvæsenet, økonomien og den mentale trivsel.

Brasiliens tidligere præsident Luiz "Lula" da Silva har fået annulleret sin korruptionsdom, og det kan han takke højesteretsdommeren Edson Fachin for.

Edson Fachin er ikke en helt tilfældig dommer.

Han blev nemlig udpeget af Lulas partikammerat i arbejderpartiet og Brasiliens tidligere præsident Dilma Rousseff i 2015. Han er med i en opsigtsvækkende ring, der begyndte i nullerne.

Her var Lula præsident og havde dengang Dilma Rousseff som sin højre hånd. Da Lula trådte tilbage i 2010, efterfulgte Dilma Roussef ham. Hun blev i 2016 fældet i en rigsretssag, men inden hun forlod embedet, udnævnte hun Edson Fachin som højesteretsdommer.

Både Lula og Dilma Rousseff var kendt for at være helt usædvanligt korrupte. Selv efter brasilianske forhold.

Begge blev fældet efter en lige så usædvanlig kampagne mod korruptionen, som endte med fængselsdomme til både Lula og en stribe forretningsfolk i 2017.

Tilmed blev Lula dømt igen i 2019 for at have modtaget bestikkelse – denne gang blev han idømt yderligere 12 års fængsel.

Nu ventes det i Brasilien, at Lula genopstiller ved det næste præsidentvalg i 2024 og dermed får chancen for at slå den nuværende præsident Jair Bolsonaro.

De brasilianske medier kappes om at bringe de mest præcise meningsmålinger allerede tre år før præsidentvalget. For Lula er stadig særdeles populær i det arbejderparti, som han selv skabte i 1980.

På besøg hos Lula

Historien om Lula er også i høj grad historien om Brasiliens vigtigste fagforeninger.

Allerede under militærdiktaturet var han en vigtig aktivist blandt metalarbejderne i et land, hvor bilindustrien år for år skabte nye arbejdspladser.

Lula blev formand i 1978 og var verdenskendt, da jeg selv to år senere besøgte ham og fru Marisa hjemme i privaten i São Paulo. Det var tydeligt, at han bevægede sig hjemmevant blandt toppen af Brasiliens erhvervsfolk.

Men historien om Lula dengang er også historien om en kommende leder, der levede godt med bestikkelse og så mulighederne i korruption.

Under de to korruptionssager mod ham kom det også frem, at han allerede som fagforeningsformand havde modtaget bestikkelse fra bilfabrikkerne, så de kunne undgå strejker fra hans fagforening. Så det var ikke mærkeligt, at han boede i et nydeligt parcelhus, da jeg besøgte ham i São Paulo.

Uforudsigelige dommere

Straffesager i Brasilien er uforudsigelige. Allerede efter et år bag tremmerne blev Lula sat fri, indtil domstolene kunne tage stilling til hans appelsag.

Så han har de sidste to år kunnet arbejde på at generobre sin ledende stilling i arbejderpartiet. Og i denne uge kom så gaven fra højesteretsdommer Fachin. Og efter annullering af dommen var Lula tilbage på talerstolen.

Han betegnede Bolsonaros holdning til covid-19 og hans skepsis over for vacciner som idiotisk, skriver France24. Og The Guardian refererer ham for udtalelser om, at "dette land er i en tumultarisk og forvirret situation, fordi der ikke er nogen regering".

- For Guds skyld, sagde Lula. Denne virus dræbte næsten 2000 mennesker i går.

I en bombastisk tale i sit gamle hovedkvarter i metalarbejdernes fagforening i São Paulo kastede han sig over præsident Jair Bolsonaros katastrofalt ligegyldige holdning til coronapandemien, der i alt har kostet flere end 270.000 brasilianere livet og er ved at smadre landets økonomi.

Brasiliens "Joe Biden"

Lula forsøgte at lancere sig som Brasiliens "Joe Biden", da han lovede at konsultere både forretningsfolk og politikere fra højrefløjen for at få landet på benene igen, skriver ABC News.

Brasilien har altså fået en politiker på banen, som kan tage kampen op med præsident Bolsonaro. Men Lula har endnu ikke villet sige, om han stiller op. Og det er der gode grunde til.

På den ene side støttes han i meningsmålingerne af 50 procent af vælgerne, mens kun 38 procent er pro Bolsonaro. Men samtidig siger 44 procent, at de er imod Lula, skriver The Guardian.

Så han ved, at han er omstridt. Alle ved, at der lå stærke beviser imod ham, da han blev idømt i alt godt 20 års fængsel for korruption og bestikkelse.

Nye domme?

Og mere vigtigt: Dommer Fachins beslutning om at annullere dommene kan blive omgjort, når den samlede højesteret skal tage stilling til spørgsmålet.

Og til de to første anklager kommer der flere, som drejer sig om Lulas indsats for at skaffe store brasilianske selskaber kontrakter i udlandet – ofte med stærkt omdiskuterede midler.

Så den oprindelige korruptionssag kan udvikle sig. For annulleringen af de to sager skyldtes, at højesteretsdommer Fachin mente, at sagerne skulle være ført i hovedstaden Brasilia og ikke i provinshovedstaden Curitiba i delstaten Paraná, skriver Folha de S. Paulo.

Så alt kan se anderledes ud længe før det næste præsidentvalg i 2024.

Middelklassen skifter mening

Men kan Lula så slå Bolsonaro, hvis han får chancen?

Hans bedste chance er, at store dele af middelklassen ser positivt på ham efter præsident Bolsonaros katastrofale holdning til coronapandemien. Og det var middelklassen, der valgte Bolsonaro frem for arbejderpartiets kandidat, Fernando Haddad, ved valget i 2018.

Middelklassen ville ikke risikere flere korrupte folk fra arbejderpartiet. Men nu ses Bolsonaro af mange som en større katastrofe end Lula, som stadig hyldes af Brasiliens mange millioner af fattige.

Selv landets vigtigste og etablerede konservative avis O Estado de São Paulo kan leve med Lula. Nok var Lula uansvarlig, skriver bladet i en ledende artikel. Men Bolsonaro er endnu værre.

Så hvis Lula stiller op som præsident igen, så peger pilen tilsyneladende i hans retning.

Datoen for, hvornår alle borgere forventes vaccineret, er blevet udskudt med op til fire uger til 15. august.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender, der er blevet opdateret torsdag.

Sundhedsstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at den nye vaccinationskalender er uden AstraZeneca-vaccinen.

Udskudt for anden gang på en uge

Det sker for at "illustrere et worst-case scenarie", lyder det.

- Den viser, at alle i Danmark, der er 16 år eller ældre, først kan have fået tilbudt vaccination senest i uge 28 (den anden uge af juli), og at alle kan være færdigvaccineret cirka fire uger derefter.

- Men det er vigtigt at understrege, at vaccinationsplanen vil se bedre ud, hvis vi ved revurderingen i uge 12 genoptager brugen af AstraZeneca, skriver styrelsen.

Det er anden gang inden for en uge, at den forventede slutdato for vaccinationer udskydes.

I fredags blev slutdatoen rykket fra 27. juni til 18. juli. Det skyldtes, at der var forsinkelser i den forventede leverance af Johnson & Johnson-vaccinen, der dog endnu ikke er godkendt i EU endnu.