Al vaccination mod coronavirus med AstraZeneca indstilles i Danmark.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

Det skyldes indberetninger af alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der er blevet vaccineret med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca i flere europæiske lande.

Én indberetning vedrører et dødsfald i Danmark. Det kan på nuværende tidspunkt ikke konkluderes, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, skriver Sundhedsstyrelsen.

På baggrund af den bekymring, som er rejst fra lægemiddelmyndighederne, har Sundhedsstyrelsen ud fra et forsigtighedsprincip valgt at standse vaccination med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca.

14 dages pause

Indtil videre er lige over 140.000 danskere vaccineret med vaccinen fra AstraZeneca.

Vaccinen er ikke fravalgt, men sat på pause, understreger styrelsen. Pausen varer indtil videre i 14 dage, og Sundhedsstyrelsen vil sammen med Lægemiddelstyrelsen lave en ny vurdering i uge 12. Pausen gælder både personer, der stod til at få deres første stik, og personer som står i kø til stik nummer to.

- Det, vi gør nu, er, at vores kollegaer i Lægemiddelstyrelsen sender et brev til alle, der har fået vaccinen inden for de sidste 14 dage, fordi det er vinduet for, hvornår man vil se de her bivirkninger. Der skriver de, hvad personerne skal være opmærksomme på i forhold til symptomer fra blodpropper, og at de skal tale med deres læge, hvis de oplever nye eller overraskende symptomer fra deres krop (efter vaccinen, red.), siger Søren Brostrøm til TV 2.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder beslutningen et "forsigtighedshensyn" over for TV 2:

- Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er påvist en sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige bivirkninger, så skal vi handle rettidigt og forsigtigt, indtil konklusionen foreligger. Borgere skal kunne være trygge ved de vacciner, der tilbydes, derfor reagerer vi ved de mindste tegn på en mulig risiko, siger han.

Han understreger, at det stadig er sikkert at lade sig vaccinere, og at man kan have tillid til det samlede danske vaccinationsprogram mod covid-19, som fortsætter i takt med, vi modtager vaccinerne.

Pause i syv andre lande

I syv andre europæiske lande - Østrig, Estland, Litauen, Letland, Italien, Norge og Luxembourg - har man for nuværende sat brugen af et særligt parti, ABV5300, af AstraZeneca-vaccinen i bero, mens undersøgelserne står på.

EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur, har vurderet, at der ikke er problemer med den specifikke sending af vaccinen, som er blevet leveret til i alt 17 lande.

Nu er det op til EU at lave en nærmere undersøgelse af en eventuel sammenhæng mellem vaccinen fra AstraZeneca og de alvorlige tilfælde med blodpropper, der er indberettet.

Lægemiddelstyrelsen skriver, at borgere, der er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen inden for de sidste 14 dage, og som oplever længerevarende symptomer i mere end 3 dage, bør gå til egen læge.

Man bør også konsultere sin læge, hvis man oplever nye symptomer inden for de 14 dage, efter at evt. almindeligt kendte, forbigående symptomer, som er oplevet de første dage efter vaccinationen, er forsvundet.

- Jeg forstår godt, hvis man bliver bekymret, men man skal huske på, at der endnu ikke er påvist en sammenhæng mellem vaccinerne fra AstraZeneca og tilfældene af blodpropper. Det er det, vi nu vil undersøge, lyder det fra Tanja Erichsen, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen.

Ændringer i vaccinationsplan

Alle, der har booket tider og invitationer til vaccination med vaccinen fra AstraZeneca, får aflyst tiden. Senere vil nye tider kunne bookes via vacciner.dk.

Ændringerne smitter af på vaccinationskalenderen, hvor AstraZeneca nu er taget helt ud for at "illustrere et worst-case scenarie".

Ifølge den nye kalender vil alle danskere, der er 16 eller ældre, have fået tilbudt vaccination senest i uge 28, den anden uge af juli. Alle kan være færdigvaccineret cirka 4 uger derefter, 15. august. Tidligere var datoen 18. juli.

Vaccinationstider med en af de andre vacciner fra henholdsvis Pfizer og Moderna ændres ikke. Frontpersonale på 65 år eller ældre vil fortsat modtage tilbud om vaccination med en af de to andre vacciner.

Statsminister Mette Frederiksen kommenterede på nyheden om, at vaccinen fra AstraZeneca sættes på pause under et doorstep kort efter:

- Selvfølgelig er det med ærgrelse, at vi modtager de erfaringer og denne nyhed, lød det.

AstraZeneca oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at man er opmærksom på Sundhedsstyrelsens beslutning, men at man ikke kan kommentere på de enkelte tilfælde.

- Patientsikkerhed er førsteprioriteten for AstraZeneca. Vi har klare og stringente sikkerhedsstandarder for godkendelsen af al slags ny medicin - heriblandt covid-19-vaccinen fra AstraZeneca, lyder det.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at slå målgrupperne 10, 11 og 12 sammen og i stedet vaccinere efter alder.

Det viser bilag, som TV 2 er i besiddelse af.

- Det, Sundhedsstyrelsen lægger op til, er en mere enkel model, siger Hans Redder, der er politisk analytiker på TV 2.

Hidtil har der været 12 forskellige målgrupper, der efter rækkefølge viste, hvilke grupper i befolkningen der skulle vaccineres hvornår.

Nu anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man gør modellen for vaccineudrulningerne mere simpel.

Holder møde med partilederne

Den ændrede anbefaling skyldes, at det er vanskeligt at foretage præcise afgrænsninger af gruppe 10 og 11, som i dag dækker personer under 65 år i øget risiko og personer i samfundskritiske funktioner.

Af bilaget, som TV 2 er i besiddelse af, fremgår det, at den nye anbefaling skal sikre en "mere fair og logistisk mere effektiv vaccinationsudrulning".

- Man gør det mere enkelt at få udrullet den sidste del af vaccinerne og tager ikke hensyn til de øvrige forhold som sygdom, men går alene frem efter alder, siger Hans Redder.

Klokken 10.30 torsdag gik sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til møde med partilederne i de øvrige partier i Folketinget for at diskutere vaccinationsplanerne.

Slår tre grupper sammen

Hidtil er vaccinationsgrupperne blevet prioriteret efter nedestående liste. Nu er Sundhedsstyrelsens anbefaling at slå de tre sidste sammen:

Personer som bor i plejebolig med videre. Personer med alder på 65 år og over som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem. Personer med alder på 85 år og over. Frontpersonale i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren. Personer med ​tilstande og sygdomme med øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19, med aktuel sygehuskontakt eller henvist til vaccination på sygehus efter konkret lægefaglig vurdering, nærmere defineret efter Sundhedsstyrelsens rammer.​​ Udvalgte pårørende til personer med helt særlig øget risiko for et alvorligt forløb, eller pårørende som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson. Personer med alderen 80-84 år. Personer med alderen 75-79 år. Personer med alderen 65-74 år. Personer med alderen under 65 år som har tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19. Personale der varetager øvrige samfundskritiske funktioner. Øvrige befolkning, udvalgt for eksempel efter alder.

Den plan for genåbningen, statsminister Mette Frederiksen (S) håber lander senest 23. marts, kommer til at rumme konkrete datoer for, hvad der kan åbne hvornår.

Det siger hun torsdag morgen i 'Go’ morgen Danmark'.

- Så kan alle se (i planen for genåbningen, red.), at her ligger de liberale erhverv, her ligger udendørsserveringen, her ligger biograferne, og alle de andre i Danmark, der vil have viden om rækkefølgen med alle de forbehold, der er, siger statsministeren.

Hun er "meget optimistisk" og siger, at blandt andet sommerens festivalprogram er ”inden for rækkevidde”.

- Jeg tror på som statsminister, at det er inden for rækkevidde, at vi kan sidde igen og lytte til en koncert, og at der kommer festivaler igen, hvor vi står tæt, og at vi får et kulturliv, der lever. Det tror jeg, siger Mette Frederiksen.

- Det hænger meget sammen med vaccinationer, og at vi danskere er blevet vanvittig gode til at lade os teste.

Vacciner er vores "frihedsbrev"

Oprindeligt var det 27. juni, alle danskere, der vil tage mod en vaccine, ville være færdigvaccineret. Det blev for nylig rykket til 18. juli.

Og statsministeren vil ikke garantere, at det er sidste gang, datoen bliver rykket.

- Vi er dybt afhængige af få medicinalvirksomheder, og når de skubber deres leverancer, bliver vores plan også skubbet, siger hun og tilføjer, at det er derfor, hun er ”utrolig optaget af at få sikret noget mere produktionskapacitet”.

Vaccinerne ”er vores frihedsbrev”, siger statsministeren. Og det er ikke nødvendigvis kun dårligt nyt, at vaccinekalenderen bliver ændret. Det kan nemlig godt gå hurtigere.

- I går kom der en nyhed om, at vi heldigvis får flere vacciner fra Pfizer, og det kan givetvis gøre, at vi kan rykke kalenderen i den rigtige retning.

Børn og unge i fokus

Onsdag meldte Mette Frederiksen ud, at planen for genåbningen frem mod sommeren vil komme senest 23. marts. Det landede, efter hun havde haft drøftelser med Folketingets partier.

- Der er et stort ønske om gennemsigtighed, og at vi, så vidt det er muligt, giver danskerne et overblik over, hvad der kommer til at ske frem til sommer, sagde hun.

På fredag begynder de indledende forhandlinger om genåbningsplanen.

Hun understregede, at børn og unge er et stort fokus i den videre genåbning af Danmark.

- Selvfølgelig er der politiske uenigheder, men der er også nogle ret store enigheder, og det er ikke mindst, at det er vigtigt og nødvendigt med et fortsat stærkt fokus på børn og unge, lød det.

Hun ville dog ikke svare klart på, om det betyder, at børn og unge står først for ved den næste genåbning. Hun henviste til, at der i øjeblikket er ved at blive regnet på alle de elementer, der endnu ikke er genåbnet i Danmark.

- Beregningerne er ikke færdige endnu, men jeg kan godt sige, at det er et bredt politisk ønske for Folketingets partier, at børn og unge snart igen får så normal en hverdag som muligt, sagde Mette Frederiksen.

Den seneste tid er meldinger fra både ind- og udland dukket op om senfølger af covid-19 hos børn.

Hidtil er både omfanget og alvorligheden dog ikke blevet kortlagt, men det vil en dansk forskergruppe fra Rigshospitalet nu gøre op med.

Det fortæller Selina Kikkenborg Berg, der er professor på Hjertecentret på Rigshospitalet og Københavns Universitet, til TV 2.

- Nogle forældre er frustrerede over, at deres børn tilsyneladende ikke kommer sig over covid-19, og at de bliver ved med at have symptomer i måske 6-9 eller helt op til 12 måneder. Med studiet vil vi afdække, hvor mange børn der rammes, og hvilke symptomer de har, siger hun.

Langt de fleste børn oplever ikke senfølger

For godt fire måneder siden fik voksne danskere med komplekse corona-senfølger mulighed for at komme på senfølgeklinikker, men indtil videre er der kun oprettet en enkelt af slagsen for børn, som ligger i Region Midtjylland.

- Vi har en bred forståelse for, at der er et problem hos voksne, men der har været en opfattelse af, at der ikke har været et problem hos børn, siger Selina Kikkenborg Berg.

Vores helt klare overbevisning er, at langt, langt de fleste børn kommer sig nemt over covid-19

Selina Kikkenborg Berg, seniorforsker

Det er velkendt, at børn kan få senfølger af andre virussygdomme som eksempelvis influenza og mononukleose - også kaldet kyssesyge. Derfor er det vigtigt, at vi nu også får afdækket følgevirkningerne af coronavirus hos børn, siger Selina Kikkenborg Berg.

I Danmark har over 45.000 børn og unge under 18 år fået konstateret coronavirus, siden pandemien ramte i starten af 2020. Langt de fleste oplever et let sygdomsforløb, men ikke alle er lige heldige.

- Vores helt klare overbevisning er, at langt, langt de fleste børn kommer sig nemt over covid-19, og så er der en lille andel, der har hårdere forløb, siger Selina Kikkenborg Berg.

På verdensplan findes kun få studier af senfølger hos børn, men i England måler det nationale statistikkontor (ONS) symptomer hos smittede fem uger efter smitte. Her viser tallene, at omkring 10-15 procent af de smittede børn under 18 år oplever et eller flere symptomer.

Åndenød, smerter og voldsom træthed

Der findes endnu ikke nogen officiel diagnose for børn og unge med senfølger af coronavirus herhjemme. Men symptomerne minder meget om dem, vi ser hos voksne med senfølger.

Det drejer sig blandt andet om åndenød, mavesmerter, hovedpine, ledsmerter og voldsom træthed.

Selina Kikkenborg Berg og hendes kolleger regner med at kunne gøre offentligheden klogere på første del af deres forskning allerede inden sommerferien.

Når studiet er helt færdiggjort, håber forskerne at kunne give svar på, hvor mange børn der oplever senfølger, og hvilke senfølger der er tale om.

- Når vi ved det, kan vi tilbyde en mere målrettet behandling, og det danske sundhedsvæsen kan være bedre klædt på til at opdage, hvad der er på spil, siger Selina Kikkenborg Berg til TV 2.

13-årige Isabella og 9-årige Marvin er ikke blevet raske efter coronasmitte - læs deres historier her.

2382 er indtil nu døde med coronavirus i Danmark, men det tal kunne have været mange gange større, hvis man havde undladt at indføre coronarestriktionerne eller lukke samfundet ned.

Det vurderer professor i epidemiologi på Lone Simonsen.

Hun har sammen med sin forskergruppe fra PandemiX-centeret på Roskilde Universitet regnet på, hvor mange døde og indlagte vi ville have haft efter et år med corona, hvis vi havde ladet epidemien køre uhindret igennem befolkningen, indtil der var opnået flokimmunitet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Beregningen kommer på etårsdagen for pressemødet, hvor statsminister Mette Frederiksen annoncerede den første store nedlukning af Danmark.

- Hvis vi ikke havde gjort noget i forhold til at begrænse corona med restriktioner, men ladet virus sprede sig nogenlunde uhindret, som vi gør med sæsoninfluenza, havde vi på nuværende tidspunkt haft 17.500-35.000 coronadøde og op mod 160.000 indlagte og dermed et hospitalsvæsen, som reelt var bukket under, siger Lone Simonsen.

Ifølge Simonsen ville der med et konservativt estimat have været 17.500 dødsfald på nuværende tidspunkt og 90.000 indlæggelser.

Den britiske mutation B117, der har ført til øget smitsomhed og dødelighed, ville ifølge forskergruppen have ført til op mod 35.000 døde med coronavirus.

- Man glemmer, at hele årsagen til, at der er sket så få dødsfald, netop er, at man meget hurtigt og meget effektivt har lavet nedlukninger. Det har reddet mange tusinder af menneskeliv, siger Lone Simonsen.

Sundhedsøkonom kalder udregning hypotetisk

Mens professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen mener, at regnestykket fra RUC-forskerne ser fornuftigt ud, kalder sundhedsøkønom Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), udregningen for en skrivebordsøvelse.

Han finder det hypotetisk, at Danmark slet ikke havde indført restriktioner af nogen art, der er præmissen for regnestykket fra Lone Simonsens forskergruppe.

I stedet anbefaler Kjellberg, at man kigger til Sverige for at sammenligne med et land, der har indført færre og mindre aggressive restriktioner.

Her er 13.000 mennesker døde med covid-19 i et land, der har en befolkning på 10 millioner mennesker. Omregnet til danske forhold ville det give lidt over 9000 døde - altså hvis vi havde gjort som Sverige.

Svenskernes strategi har adskilt sig fra de fleste andre europæiske lande, da landet gik efter at opnå flokimmunitet i stedet for at forsøge at inddæmme smitten i begyndelsen af pandemien.

Tal fra EU's statistikkontor, Eurostat fra februar viser, at der blev registret 450.000 flere dødsfald end normalt i EU's medlemslande mellem marts og november sidste år.

Statens Serum Institut (SSI) oplyste i begyndelsen af februar i år, at Danmark i december og januar for første gang oplevede en betydelig overdødelighed under pandemien.

Ved pandemiens start fra et år siden udarbejdede Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut en risikovurdering, hvor de vurderede, at coronavirus kunne føre til mellem 1680 og 5600 dødsfald i Danmark.

Stort set alle voksne har haft den: Skoldkopper - den meget smitsomme børnesygdom, der giver kløende blærer over hele kroppen.

Langt størstedelen kommer godt igennem en infektion med den virus, der giver skoldkopper. Men i år er der ifølge flere af de eksperter, som TV 2 har talt med, en særlig høj risiko for en større epidemi.

Der er benzin til et større bål, når vi reducerer restriktionerne. Hvor stort bålet bliver, ved jeg ikke

Allan Randrup Thomsen, professor

Og i en tid med coronavirus bekymrer det professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

Udover at der i en stor epidemi er risiko for, at flere børn kan få alvorlige følgevirkninger af en infektion med skoldkopper, så er der ifølge professoren nemlig også en større risiko for, at flere børn kan blive alvorligt syge, hvis de samtidig med skoldkopper bliver smittet med coronavirus.

- Så har du to virusinfektioner på samme tid og to, som begge angriber det samme organ. Hvis ikke én er alvorlig, er der stor sandsynlighed for, at to vil være det, siger Allan Randrup Thomsen.

Eksperter er enige: - Der er benzin til et større bål

Skoldkopper er en luftvejsinfektion, og et af de organer, den rammer, er lungerne. Det er også fra lungerne - og ikke fra blærerne på huden sådan som mange tror - at smitten bliver spredt. Ligesom det er tilfældet med coronavirussen.

I lighed med mange andre sygdomme var der sidste år - og i modsætning til ”normale år” uden corona - ifølge flere børnelæger færre tilfælde med skoldkopper. Det skyldes blandt andet nedlukningen i foråret og de mange anbefalinger om for eksempel afstand og god hygiejne, der blev indført i kølvandet på coronavirussen.

Men samfundet vender gradvist tilbage til mere normale tilstande i takt med, at flere voksne bliver vaccineret. Og derfor stiger risikoen for, at mange af de almindelige virusser kommer tilbage.

Det gælder ifølge Allan Randrup Thomsen især de meget smitsomme børnesygdomme som skoldkopper.

- Der er ophobet en årgang af børn, som ikke har været smittet endnu, så der er benzin til et større bål, når vi reducerer restriktionerne. Hvor stort bålet bliver, ved jeg ikke, men det bliver et større udbrud, end vi plejer at have, forklarer Allan Randrup Thomsen.

Det er professor i immunologi på Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen, enig i. Men hvorvidt to forskellige epidemier med en luftvejsinfektion vil skabe større problemer, end hvis kun den ene epidemi huserede, ved han ikke.

Det kan betyde, at der kan være end anden reaktion på sygdommene end dem, vi normalt kender

Peter Andersen, SSI-afdelingslæge

- Vi har ingen fortilfælde – hvis vi ser bort fra corona-epidemien, så er det sjældent, at børn bliver smittet med to forskellige infektioner samtidig, siger han til TV 2.

Det skyldes, at kroppen - når den allerede slås mod en virus - er mindre modtagelig overfor andre infektioner, fordi immunsystemet allerede er i højt beredskab.

Samme svar lyder fra Peter Andersen, der er afdelingslæge i Statens Serum Instituts Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse. Han er ikke bekymret, men kalder en situation med epidemier med en luftvejsinfektion for ”ikke optimalt.”

- Hvis børnene er modtagelige over for begge sygdomme, og der samtidig er stor smittespredning med begge virusser i samfundet, så er der en risiko for, at børn kan få begge sygdomme samtidig. Det kan betyde, at der kan være en anden reaktion på sygdommene end dem, vi normalt kender, siger han til TV 2.

Østrig og Island vaccinerer mod skoldkopper

Størstedelen af de børn, der bliver smittet med skoldkopper, er i mindre eller højere grad syge i op til 14 dage, men langt størstedelen kommer sig helt, når de sidste sår er forsvundet.

Det er sjældent, men der er dog også børn, som får alvorlige følgevirkninger som for eksempel lunge- og hjernebetændelse efter en infektion med skoldkopper.

Hvis vi i Danmark alligevel overvejer det, så vil jeg argumentere for, at det er nu

Allan Randrup Thomsen

Af den grund har myndighederne i blandt andet Finland, Østrig, Tyskland og på Island – lande, som vi normalt sammenligner os med – allerede indført vaccinen mod skoldkopper som en del af børnevaccinationsprogrammet. I Sverige er man tæt på at gøre det samme.

Det betyder, at børn bliver vaccineret mod skoldkopper samtidig med, at de bliver vaccineret mod blandt andet mæslinger og fåresyge.

I Danmark er vaccinen mod skoldkopper ikke en del af det danske vaccinationsprogram, men spørger man Allan Randrup Thomsen, skal der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg, som skal undersøge sagen.

- Hvis vi i Danmark alligevel overvejer det, så vil jeg argumentere for, at det er nu, man skal træffe en beslutning, siger han.

I et skriftligt svar til TV 2 oplyser Sundhedsstyrelsen, at styrelsen blandt andet har set på vaccinen mod skoldkopper, men at der ikke er "aktuelle planer om at ændre på børnevaccinationsprogrammet." Årsagen er, at styrelsen vægter alvorlighedskriteriet højest.

- Der er ikke tale om en alvorlig sygdom (skoldkopper, red.), der er forbundet med reel sundhedsmæssig risici. Og derfor anbefaler vi den ikke, oplyser styrelsen i en mail.

Det er ikke lykkedes TV 2 at få svar på, hvorvidt Sundhedsstyrelsen er bekymret for epidemier med skoldkopper og coronavirus på samme tid.

Overlæge: Epidemi vil ikke udgøre et nyt og særligt problem

TV 2 har også talt med flere børnelæger, der er uenige i, at en stor epidemi med skoldkopper samtidig med corona-epidemien vil være et problem.

Det gælder blandt andet Lone Graff Stensballe, der er professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi på Rigshospitalet.

- Jeg mener ikke umiddelbart, at det vil udgøre et nyt og særligt problem, som kan bruges som begrundelse for inklusion af en skoldkoppevaccine i børnevaccinationsprogrammet, oplyser hun i en mail til TV 2.

Læger har ikke anmeldelsespligt, når det gælder skoldkopper, der derfor ikke en del af Statens Serum Instituts overvågning i Danmark. Men ifølge en dansk ph.d-afhandling bliver cirka 60.000 børn hvert år smittet med skoldkopper.

Skoldkopper rammer oftest børn i alderen to til seks år, og epidemier kommer i intervaller på mellem to og fem år.

Mindst 3000 sygeplejersker er døde efter at være blevet smittet med coronavirus på verdensplan.

Det fremgår af en opgørelse offentliggjort af interesseorganisationen Det Internationale Sygeplejeråd (ICN) torsdag.

Opgørelsen er udgivet, et år efter at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) første gang brugte ordet "pandemi" om omfanget af det ny coronavirus. Det skete 11. marts 2020.

Rådet advarer om, at ansatte i sundhedsvæsnet verden over er blevet sat voldsomt på prøve af pandemien.

Stress og udbrændthed betyder, at millioner overvejer at sige farvel til faget, lyder det fra direktøren for ICN, Howard Catton.

Han opfordrer til omfattende vaccinering af sygeplejersker, da det handler om "en ret til at være beskyttet på arbejde", siger han.

- Ikke at være beskyttet på arbejde bidrager til deres bekymringer, siger Howard Catton.

Sygeplejersker skal vaccineres

Historierne om pressede hospitaler har været mange i løbet af pandemien.

De første historier om overbelastede hospitaler kom fra Kina og Norditalien.

Men så sent som i denne uge viste en ny rapport fra forskningsinstituttet Fiocruz, at mange hospitaler i Brasilien nærmer sig "et sammenbrud" under en ny virusbølge.

WHO opfordrer til, at alle sundhedsarbejdere i alle lande bliver vaccineret i løbet af de første 100 dage.

Det ville være en stor lettelse, mener Catton.

Han husker tilbage på den store opbakning, som sundhedspersonale fik i begyndelsen af pandemien, men siger nu, at "sygeplejersker langt hellere vil have en vaccine end en klapsalve".

International sundhedskrise

Det kendte dødstal blandt sygeplejersker er blevet samlet ind fra 60 lande. Ifølge ICN menes det reelle tal at være langt højere.

Ifølge Howard Catton findes der 27 millioner sygeplejersker i verden. Fire millioner er på vej mod at gå på pension inden 2030.

I alt er der på verdensplan blevet registreret over 2.618.000 coronarelaterede dødsfald, viser Johns Hopkins Universitys løbende opgørelse.

Selv om det var 11. marts 2020, at WHO erklærede covid-19 for en pandemi, havde man allerede i januar erklæret det for en international sundhedskrise.

WHO's generalsekretær, Tedros Ghebreyesus, reflekterede tidligere i denne uge over den indledende reaktion.

- En af de ting, vi stadig har brug for at forstå, er, hvorfor nogle lande reagerede på advarslerne, mens andre var sløve til at handle, sagde Tedros Ghebreyesus.

Texas har onsdag ophævet alle coronarestriktioner, herunder delstatens krav om mundbind og kapacitetsbegrænsninger på restauranter og i butikker.

Det sker, selv om eksperter har advaret om, at 100 procents lempelse af coronarestriktionerne vil øge spredningen af forskellige virusvarianter.

Sydstaten er den femte amerikanske delstat, der ophæver kravet om at bære mundbind.

USA er det land i verden, der er hårdest ramt af pandemien målt på antal dødsfald. Siden januar har smittetallene dog været nedadgående.

- Det er nu tid til at åbne Texas 100 procent, sagde guvernør Greg Abbott i sidste uge, da han præsenterede genåbingsplanen.

Åbner for 40.300 tilskuere

Samtidig ser det ud til, at baseballholdet The Texas Rangers bliver det første større professionelle sportshold i USA, som igen åbner for publikum.

Onsdag annoncerede The Texas Rangers, at holdet har i sinde at fylde sit stadion, der har en kapacitet på 40.300 tilskuere, under to kampe i slutningen af marts og begyndelsen af april.

Tiltagene kommer, mens USA er i fuld gang med sit vaccinationsprogram. Hidtil har 62 millioner mennesker i landet modtaget mindst en vaccinedosis. Det er omkring 19 procent af den voksne befolkning.

Samtidig oplyste Det Hvide Hus tidligere onsdag, at regeringen planlægger at købe yderligere 100 millioner doser af den vaccine, som amerikanske Johnson & Johnson har udviklet mod covid-19.

USA har allerede bestilt doser nok, til at hele den voksne befolkning kan blive vaccineret inden udgangen af maj.

Den nye bestilling fra Johnson & Johnson skal ifølge præsident Joe Biden sikre "maksimal fleksibilitet".

- Der er altid en sandsynlighed for, at vi løber ind i uventede udfordringer, eller at der vil være et nyt behov for en vaccineindsats. Meget kan ske, sagde Biden på et pressemøde i Washington D.C.

De fleste bar mundbind

Trods de nye lempelser bar langt de fleste mennesker i Texas' største by, Houston, fortsat mundbind onsdag.

Forretningsmanden Omar Abu-Shaaban kalder tiltaget en politisk motiveret hilsen til guvernørens antividenskabelige, republikanske base.

- Jeg tror ikke, at han har haft folks helbred i tankerne, siger han.

Under pandemien er der ifølge Johns Hopkins University registreret 529.102 coronarelaterede dødsfald i USA. 45.795 af disse er registreret i Texas.

I toppen af en kran hang en ung japansk specialarbejder.

Manden var på job.

Er det verdens undergang?

Carl Pillitteri, Ingeniør

Fra top til tå var han klædt i en tætsluttende beskyttelsesdragt.

For på atomkraftværket i Fukushima var der orden i sagerne.

Græsset var klippet perfekt, træerne var sirligt beskåret, og på de store blå reaktorbygninger var der malet små hvide skyer.

Kranen med den unge japaner stod inde i en af kraftværkets turbinebygninger.

Hallen var lige så stor som en hangar i en international lufthavn.

Få meter fra japaneren roterede kraftværkets enorme turbine med 1500 omdrejninger i minuttet.

Et rigtig farligt sted

Den kørte på 100 procent, og de skarpe turbineblade blev drevet rundt af skoldhed damp, som kom direkte inde fra de radioaktive atomkerner i reaktor nummer ét.

I et lille afgrænset område ved siden af kranen stod et hold på ti specialister - også med hjelme og beskyttelsesudstyr på.

Lederen af holdet hed Carl Pillitteri.

Han var uddannet ingeniør og levede af opgaver for den japanske atomindustri. Detaljerne om, hvad der skete denne usædvanlige dag, stammer fra hans fortælling til mediet The Moth og tv-stationen PBS.

Når det kom til arbejde, var Fukushimaværket Carl Pillitteris yndlingssted - men sådan skulle det ikke blive ved med at være.

Det skæbnesvangre minut

For ude i Stillehavet skete der noget, som Carl Pillitteri ikke havde regnet med, da han slukkede sit vækkeur om morgenen.

Klokken 14.46 stod vækkeuret ved siden af sengen i Carl Pillitteris tomme lejlighed.

Men klokken 14.47 faldt uret på gulvet, og viserne gik i stå. Køleskabet væltede, ting faldt ud af skabene, og det store glasfiberbadekar på toilettet flækkede.

150 kilometer fra Fukushima udløstes en energi magen til 36.000 atombomber, af den type der blev kastet over Hisroshima.

Det største jordskælv i 1141 år havde ramt området.

Inde i turbinebygningen på atomkraftværket havde Carl Pillitteri begge øjne på japaneren i toppen af kranen.

Jordskælv!

Carl Pillitteri, Ingeniør

Han oplevede de første sekunder, som om der blev slået med en kæmpemæssig hammer på bygningens fundament.

Carl Pillitteri var operatør på kranen og havde ansvaret for manden oppe i luften.

- Jordskælv, råbte han, mens han forsøgte at holde øje med den unge mand over sit hoved.

Kranen dansede på sine skinner, og japaneren i toppen hoppede op og ned.

Betongulvet og væggene begyndte at revne. Lamperne faldt ned fra loftet, og de ramte alt for tæt på de rædselsslagne teknikere.

Den enorme turbinebygning blev fyldt med støv, og netop som alle var ved at gå i panik, gik lyset ud.

Men det hele var først lige begyndt.

Gråd i reaktorrummet

Ude i Stillehavet var havbunden i gang med at forskyde sig op mod 50 meter over en strækning på 600 kilometer.

Og den slags tager tid.

Seks minutter for nu at være mere præcis.

Inde i det mørke turbinerum greb Carl Pillitteri fat i sine sidemænd. På sin venstre side havde han en høj japaner, og til højre sad en anden japaner på knæ.

De tre mænd krammede hinanden som små drenge.

Carl Pillitteri begyndte at bede. Han bad højt for at overdøve larmen fra jordskælvet og den snurrende turbine få meter væk.

Til venstre begyndte Carl Pillitteris sidemand at bede på japansk.

Turbinen kørte stadig med 1500 omdrejninger i minuttet - drevet af den skoldhede damp direkte inde fra atomreaktoren.

Den eksploderer, den eksploderer

Tekniker, Fukushimaværket

Men pludselig lød turbinen helt forkert.

En amerikansk tekniker, der stod i mørket få meter væk, begyndte at skrige.

- Den eksploderer, den eksploderer.

Carl Pillitteri holdt op med at bede, i stedet kom et citat fra Bibelen ud af hans mund.

- Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt...

Men han kunne ikke gøre citatet færdigt. I stedet brød han sammen og udbrød:

- Vær sød at gøre det hurtigt.

Flugten

I de fleste sammenhænge er seks minutter ikke ret lang tid, men der er undtagelser. Det her var sådan en undtagelse.

De panikslagne mænd var i gang med en af de værste oplevelser i deres liv.

De kunne føle jordskælvet, de kunne høre det, de kunne lugte det, og de kunne smage det, men de kunne ikke se det.

Pludselig holdt jorden op med at ryste.

Strømmen kom igen.

Men ingen af mændene anede, hvad de havde i vente.

Kun en håndfuld lamper havde overlevet jordskælvet, men der var lys nok.

Japaneren hang stadig i toppen af kranen. Han var i live og ved bevidsthed.

Det lykkedes at hejse ham ned, og så handlede det om at komme væk i en fart.

Men der var et stykke vej ud af turbinehallen, og noget af den var mørk.

Gruppen bevægede sig samlet, og Carl Pillitteri fik øje på en stribe af lys, som kom ud under en dør.

Du tager fandeme pis på mig

Carl Pillitteri, Ingeniør

Da han åbnede døren, stod holdet i en gang, hvor en enkelt lampe hang og dinglede i loftet.

Så faldt den ned, og alt blev mørkt - igen.

Ude i Stillehavet havde jordskælvet sat en mur af vand i bevægelse.

Den var nu på vej mod Fukushima og en stor del af Japans øvrige kyst med 800 kilometer i timen.

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da et skib fra Japans kystvagt mødte bølgen.

Atomkraftværket var beskyttet mod flodbølger af diger og betonmure, men bølgen her var den voldsomste siden 13. juli 869.

Flodbølgen

Et par hundrede år før Kristi Fødsel havde der været en tilsvarende bølge, og cirka 1000 år før det, og cirka 1000 år før det...

Men det havde ingen tænkt over, da Fukushimaværket blev bygget i 1967.

Og det blev fatalt.

Ude foran turbinehallen havde Carl Pillitteri og hans hold travlt med at komme væk fra atomkraftværket.

De løb i hver sin retning for at komme væk.

Carl Pillitteris udlejningsbil holdt parkeret oppe på en skråning, så han måtte op af en trappe for at komme hen til den.

Men oppe på bakken havde jordskælvet kastet rundt med bilerne, og udlejningsbilen holdt nu klemt inde, så det ikke var muligt at få den fri.

Carl Pillitteri tog en pause for at få vejret.

Ude i havnen foran Fukushima var et skib ved at lette anker. Små mænd løb rundt på dækket, og der kom sort røg op af skorstenen.

Og så dukkede tanken om en tsunami op i Carl Pillitteris hjerne.

Jorden blævrede stadig af og til i små efterskælv, mens skibet stævnede ud med fuld motorkraft.

Ude på havet kom en gigantisk bølge til syne.

Vandet løber ind

Fragtskibet sejlede direkte mod bølgen - et øjeblik så det ud som om, det ville kæntre til styrbord, men det kom over toppen.

- Du tager fandeme pis på mig, brølede Carl Pillitteri ud mod det frådende hav.

Lige under ham hamrede flodbølgen ind i de fire reaktorbygninger.

Og vandet trak sig ikke tilbage - i stedet gav det sig til at stige, som du kan se på billederne fra et af værkets overvågningskameraer herunder.

Fra toppen af bakken var det tydeligt for Carl Pillitteri at se, hvordan de små landsbyer langs kysten blev opslugt af Stillehavet.

Knust af havet

Tusindvis af menneskeliv gik tabt det øjeblik, da flodbølgen trængte over de højeste diger og tsunamimure.

Flere mindre bølger fulgte efter den første, og vandet bare steg og steg op af skråningen.

Men så trak havet sig tilbage og efterlod sig et ødelagt landskab.

En kold luftstrøm kom ned fra bjergene. Lave sorte skyer kom rullende inde fra land, temperaturen faldt, og pludselig begyndte det at sne.

Midt i det hele stod Carl Pillitteri og tænkte:

- Er det verdens undergang?

Og sådan begyndte katastrofen i Fukushima.

I dag, ti år efter flodbølgen, er katastrofen stadig under udvikling, men mere om det senere.

Chefen blev i kontrolrummet

Det hele kunne være endt meget værre, hvis alle teknikere var flygtet i panik som Carl Pillitteri og hans folk.

En af de mænd, der hellere ville begå rituelt selvmord end at flygte i panik, var atomkraftværkets chef Masao Yoshida.

Han sad inde i atomkraftværkets jordskælvssikre kontrolrum, da flodbølgen ramte, og New York Times har siden fortalt hans historie.

Sammen med sin stab oplevede chefen, hvordan turbinehallen, som Carl Pillitteri og hans hold havde forladt få minutter forinden, blev oversvømmet.

12 ud af værkets 13 nødgeneratorer blev sat ud af drift, og kontrolrummet blev mørkt.

Der var ingen nødplan, for ingen havde haft fantasi til at forestille sig et så massivt strømsvigt på et atomkraftværk.

Da lyset kom igen, begyndte en kamp mod tiden for at undgå en gigantisk atomkatastrofe.

Inde i de himmelblå reaktorbygninger med de hvide skyer på facaden var det nemlig ved at gå helt galt.

De radioaktive kerner i tre af atomreaktorerne var varme - meget varme.

Bygningerne eksploderer

Der var ikke længere vand nok til at køle de radioaktive brændselsstave ned - og da temperaturen nåede 1200 grader, begyndte der at ske kemiske reaktioner i reaktoren.

Reaktioner som bogstaveligt talt splittede vandet til atomer og lavede vanddråberne om til gas.

Vand består af de to gasser, brint og ilt. Brint stiger hurtigt til vejrs, men hvis der går ild i brint, kan der ske en gigantisk eksplosion.

Brinten samlede sig under loftet i reaktorbygningerne, og så begyndte bygningerne at eksplodere én efter én.

Første eksplosion skete om eftermiddagen 12. marts - lidt over et døgn efter jordskælvet.

Taget blev revet af den første reaktorbygning og gav en forsmag på, hvad der var i vente.

Men brinteksplosionerne var langt fra det værste problem, som Masao Yoshida stod med.

Chefen nægter at adlyde

Hvis temperaturen i de radioaktive brændselsstave fortsatte med at stige, ville de blive så varme, at de kunne smelte sig vej gennem betonfundamentet og skabe en miljøkatastrofe af hidtil usete dimensioner.

Så Masao Yoshida besluttede sig for at pumpe havvand ind i reaktorerne for at køle dem ned.

Beslutningen blev truffet lørdag 12. marts klokken 19.00 - men blot 25 minutter senere fik han en direkte ordre - helt oppe fra toppen.

Kraftværkets ejere, firmaet Tepco, fortalte ham, at Japans premierminister Naoto Kan havde besluttet, at han øjeblikkeligt skulle standse sit forehavende.

Det salte havvand ville nemlig ødelægge de værdifulde reaktorer.

Men så gjorde han noget fuldstændig utænkeligt for en japaner:

I har stadig en svær vej foran jer, men jeg ved, at I vil klare den

Masao Yoshida, chef for Fukushimaværket

Han nægtede at adlyde.

Og sjovt nok var der ingen af cheferne i Tokyo, der havde lyst til at flyve til Fukushima for at overtage hans job.

Det kølende havvand var imidlertid ikke nok til at forhindre reaktorkernerne i at smelte, men nedkølingen gjorde omfanget af katastrofen mindre.

Krisen nåede et klimaks 14. marts.

Et radioaktivt helvede

Tre atomreaktorer var ude af kontrol, og de radioaktive brændselsstave var i direkte forbindelse med omverdenen.

Endnu en eksplosion rystede værket - denne gang var det brinten i reaktorbygning nummer to.

I bygning fire brød radioaktivt affald i brand, og en radioaktiv sky steg op over atomkraftværket.

Ude i mudderet, hvor de sirligt klippede træer engang havde prydet parken omkring værket, var der nu livsfarligt at være.

Der var så meget radioaktiv stråling, at hvis et menneske opholdt sig der en time, ville det svare til at få 40 CT-scanninger af hele kroppen på et hospital.

Folk så langt væk som 30 kilometer fra værket blev bedt om at gå inden døre, men Masao Yoshida blev i sin bunker og fortsatte kampen.

Han fortsatte arbejdet sammen med sin stab, som han flere gange med tårer i øjnene måtte bede om at tage endnu en stråledosis for at begrænse katastrofen.

Og mens tiden gik, blev området omkring Fukushima permanent evakueret.

Et gigantisk arbejde for at forhindre det radioaktive materiale i at sprede sig gik i gang, og Masao Yoshida overlevede det ikke.

Han fik kræft i spiserøret og måtte i behandling i december 2011.

På sin sidste dag i bunkeren sagde han til sine mænd:

- I har stadig en svær vej foran jer, men jeg ved, at I vil klare den. Jeg lover at gøre mit bedste for at vende tilbage.

Da han døde i 2013 havde han overlevet det kraftigste jordskælv, den største tsunami og den voldsomste atomulykke i Japans nyere historie.

Men ikke smøgerne.

Hans kræftsygdom skyldtes, at han røg for mange cigaretter.

En katastrofe under udvikling

Omkring 16.000 mennesker mistede livet ved jordskælvet og tsunamien 11. marts.

På atomkraftværket blev to dræbt af tsunamien, mens 20 blev kvæstet eller fik strålesyge under oprydningsarbejdet.

Og sidste kapitel om katastrofen er ikke skrevet endnu. For på Fukushimaværket kæmper de stadig den dag i dag med at inddæmme det radioaktive udslip.

Grundvand siver ind under værket, hvor det bliver radioaktivt og må pumpes ind i store tanke for at undgå yderligere forurening af havet.

Herunder ses tankene i februar 2021.

Det er også stadig livsfarligt at bevæge sig ind til reaktorkernerne, og oprydningen kan tage 40 år endnu.

Der er dog også gode nyheder.

Der er ikke registreret nogen dødsfald på grund af radioaktiv stråling efter ulykken, og antallet af kræfttilfælde i området ved Fukushima er ikke højere end i resten af Japan.

Til gengæld er over 1600 mennesker døde af stress og selvmord efter katastrofen. Nogle var ældre som ikke kunne klare at blive flyttet, nogle var folk som mistede alt og sygnede hen, men andre var sunde mennesker, som frygtede radioaktiviteten så meget, at de tog deres eget liv.

En af de mennesker, som havde de dårligste odds for at overleve det hele, da jorden begyndte at ryste 11. marts 2011, var Carl Pillitteri.

Han kom hjem til sin familie allerede 16. marts, men han var sygemeldt i fem måneder efter katastrofen, psykisk nedbrudt af de rædselsvækkende oplevelser.

I dag bor han i Taiwan med sin hustru og to børn.

Han har forladt atomindustrien og arbejder i stedet med at bygge vindmøller.

Og japaneren i toppen af kranen?

Han overlevede ifølge Carl Pillitteri tsunamien og slap fra det hele med livet i behold.

Selve værket står der også endnu og venter på den næste tsunami.

Flere troede faktisk, at den kom, da et kraftigt jordskælv ramte området sidst i februar 2021, men heldigvis har vi endnu til gode at se, hvad der sker, hvis havvandet når op til tankene med radioaktivt affald.

En tidligere version af denne artikel blev i 2016 udgivet på TV2.DK i forbindelse med markeringen af femåret for katastrofen.

I Brasilien er sundhedsvæsnet tæt på at kollapse i de fleste af landets storbyer.

En ny rapport fra det brasilianske sundhedsinstitut Fiocruz viser, at over 80 procent af intensivpladserne nu er optaget i 25 af Brasiliens 27 delstater.

Det skriver BBC.

Undersøgelsen viser desuden, at over 90 procent af intensivpladserne i de tre storbyer Rio de Janeiro, Brasilia og Sao Paolo er optaget.

Samtidigt er intensivpladserne i de to byer Porto Alegre og Campo Grande dags dato fuldt optaget.

Byen med mutationen

TV 2’s korrespondent Rasmus Tantholdt befinder sig i storbyen Manaus, hvor hospitalerne også er fyldt til bristepunktet med covid-19-patienter.

Byens navn er gået verden rundt, fordi man mener, det er her, den såkaldte ”brasilianske mutation” er opstået.

Mutationen volder sundhedsmyndighederne stor bekymring, fordi den lader til at være mere smitsom end den oprindelige coronavirus. Desuden tyder meget på, at den nye mutation kan smitte personer, som tidligere har været smittet med coronavirus.

- Her i Manaus oplever de et mareridt for anden gang. Sidste år blev rigtig mange smittet, og dengang var hospitalerne også overfyldte. Så troede de, at de havde opnået flokimmunitet. Alting åbnede igen, og folk gik til koncerter og på restaurant. Men pludselig begyndte den brasilianske mutation at smitte folk, der allerede havde været smittet én gang, fortæller Rasmus Tantholdt.

"Kampen blev tabt i 2020"

Det brasilianske sundhedsinstitut Fiocruz advarer i sin rapport om "overbelastning og kollaps i sundhedsvæsnet".

- Kampen mod covid-19 blev tabt i 2020, og der er ikke den fjerneste chance for at vende disse tragiske omstændigheder i første halvdel af 2021, siger epidemiolog Jesem Orellana fra Fiocruz til nyhedsbureauet AFP.

- Det eneste, vi kan gøre nu, er at håbe på et mirakel i form af massevaccinationer eller en radikal ændring i pandemibekæmpelsen, lyder det fra Jesem Orellana, som langer ud efter præsident Jair Bolsonaros håndtering af krisen.

Præsidenten har gentagne gange nedtonet alvoren af krisen. Tidligt i pandemien kaldte præsidenten coronavirus for en "lille influenza".

I sidste uge bad Bolsonaro befolkningen om at stoppe ”tuderiet”.

Tirsdag oplevede landet det hidtil højeste dødstal på en dag under pandemien med 1972 nye coronarelaterede dødsfald.

- I dag er Brasilien en trussel mod menneskeheden og en slags udendørs testfacilitet, hvor dem, som har ansvaret, ser ud til at gå fri, lyder kritikken fra Fiocruz.

Mutationen, præsidenten og fattigdommen

Der er flere grunde til, at det ikke er lykkedes de brasilianske myndigheder at inddæmme coronasmitten, forklarer Rasmus Tantholdt.

For det første er den brasilianske mutation meget smitsom. For det andet er præsident Bolsonaro ikke ligefrem nogen hjælp i kampen mod smitten.

- Og for det tredje er det her et sted, hvor der bor mange fattige mennesker. Man kan ikke bare arbejde hjemmefra med sin computer. Man har ikke nogen computer, og man arbejder ikke hjemmefra. Man arbejder ude på gaden, så det er meget sværere at dæmme op for en smitte, end det for eksempel er i Danmark, siger han.

Restriktioner på vej

Brasilien er det land i verden efter USA, der indtil nu har oplevet flest coronarelaterede dødsfald.

Men mens epidemien er aftagende i USA, strammer Brasilien nu restriktionerne i hovedstaden Brasilia og landets største by Sao Paulo. I Rio De Janeiro er der indført udgangsforbud og tidligere lukketider for restauranter.

I sidste uge advarede sundhedseksperter i avisen Valor Economic om, at det daglige dødstal i Brasilien inden længe vil runde 2000.

Den eneste måde, hvorpå det scenarie kan undgås, er hvis Bolsonaros føderale regering tager styring og koordinerer indsatsen mod coronapandemien, lyder det fra eksperterne.

Til dato har knap 11 millioner vaccinedoser fundet vej til brasilianernes blodårer. Der bor knap 210 millioner mennesker i Brasilien.