Torsdag er der inviteret til fest på Thorvaldsens Plads i København på årsdagen for det pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede en nedlukning af Danmark.

- Gå ikke glip af den største begivenhed i Danmark, siden Mette lukkede vores elskede land ned! Tag alle, du kender, i hånden, lyder det i en Facebook-begivenhed.

Arrangementet er døbt Genåbningsfesten, og ifølge programmet vil man kunne lytte til musikere som Rasmus Nøhr, taler fra bloggeren Saszeline Dreyer, få salsaundervisning og købe både mad og drikke.

2000 har på Facebook-begivenheden erklæret, at de kommer, mens yderligere 4000 er interesserede.

Og arrangementet kan afholdes trods det gældende forsamlingsforbud på fem personer.

Festen er nemlig anmeldt som en demonstration af arrangøren bag, Frihedsbevægelsens Fællesråd, og forsamlingsforbuddet gælder ikke demonstrationer.

Arrangør: Intet at være bekymret for

Malue Montclairre fra Frihedsbevægelsens Fællesråd glæder sig til at invitere danskerne til fest.

Hun er ikke bekymret over, at Genåbningsfesten kan blive en supersprederbegivenhed, som eksperter advarer om.

- Jeg håber, at festen kan give en følelse af, at restriktionerne er ude af kontrol og en følelse af tryghed og sikkerhed. Der er absolut intet at være bekymret for, siger hun.

Hun mener, at danskerne er blevet fyldt med skræk fra politikerne, og at medierne burde lytte til andre læger end dem, der anvendes som ekspertkilder.

- Risiko for, at vi mister demokratiet

En af de udøvende kunstnere, der har takket ja til at optræde ved Genåbningsfesten, er Rasmus Nøhr.

Han deltager, fordi han mener, at restriktionerne er gået for vidt. Han drømmer om et Danmark med fuld aktivitet, som inden coronapandemien ramte.

- Jeg har en fornemmelse af, at hvis vi gerne vil have vores land tilbage, som vi kender det, må vi kæmpe for det. Folkesundhed har også noget med frihed at gøre, og vi skal gøre opmærksomme på de store negative konsekvenser, som nedlukningen har, siger han.

Han mener, at politikerne fører en skræmmeretorik, og at medierne har været alt for ukritiske. Samtidig frygter han, at det er demokratiet, der er på spil.

Risikerer du ikke at deltage i en supersprederbegivenhed?

- Jo, men risikoen for, at vi mister vores demokrati og vores frihed permanent, er større. Og vi har før været samlet en masse mennesker som til Black Lives Matter-demonstrationen, uden at det påvirkede smittetallet negativt, siger Rasmus Nøhr.

Tidligere SSI-direktør: "Helt vanvittigt"

Tidligere direktør i Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen kalder demonstrationen for en omgåelse af intentionen i forsamlingsforbuddet.

- Arrangementet udgør en risiko for smitten i samfundet, også selvom det er udendørs. Vi har holdt os på et smittetal på omkring 500 per dag. Den er altså fortsat i cirkulation, og det betyder, at smitten med enkelte superspredningsbegivenheder kan komme ud af kontrol. Det er helt vanvittigt at afholde sådan et arrangement, siger Nils Strandberg-Pedersen.

Under coronapandemien har der tidligere været demonstrationer i Danmark, uden at det har kunnet dokumenteres, at de skabte større smitte.

Tilbage i juni måned sidste år deltog 15.000 ved en Black Lives Matter-demonstration i København. Efterfølgende blev fire deltagere bekræftet smittet med det forbehold, at der givetvis er et mørketal.

I årets første måneder har der været en række Men In Black-demonstrationer mod coronarestriktionerne, som heller ikke har kunnet aflæses direkte på smittekurven.

- Men der er fortsat en risiko, når mange mennesker er samlet, siger Strandberg Pedersen, der særligt stejler ved udsigten til, at deltagerne fragtes fra mange dele af landet i busser.

En busrute samler eksempelvis folk op fra Aarhus over Vejle og Horsens, mens en anden kører fra Thisted til Skive, Holstebro, Herning, Silkeborg.

Og erfaringerne med bustransport til og fra demonstrationer er dårlige, hvis vi kigger til Tyskland.

Her kørte coronaskeptikere til demonstrationer i bus mod Leipzig og Berlin i slutningen af 2020, og begge steder trak de et spor af smitte efter sig. Det dokumenterede en undersøgelse efterfølgende.

Ifølge forskerne var der i gennemsnit 40 flere smittede per 100.000 indbyggere i de byer, hvor busserne havde været igennem, end i de byer, hvorfra ingen var blevet kørt til demonstrationerne i bus.

Vide rammer for retten til demonstration

Københavns Politi bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse om en demonstration i anledning af etårsdagen for den første nedlukning af samfundet.

- Forsamlinger med politisk eller andet meningsfordrende øjemed er undtaget i bekendtgørelsen omkring forsamlingsforbuddet. Der bliver altid lavet en individuel vurdering af anmeldte demonstrationer, men der er som udgangspunkt meget vide rammer for, hvordan man ønsker at benytte sin grundlovssikrede ret til at udtrykke sine holdninger ved demonstrationer.

- Derfor tager Københavns Politi ikke stilling til, hvorvidt dette for eksempel bliver udtrykt gennem fortolkende dans, gennem optog eller gennem taler fra en scene, siger ledende politiinspektør i Københavns Politi, Peter Dahl.

Den matematiske model, som Statens Serum Institut (SSI) bruger for at beregne coronapandemiens udvikling i Danmark, møder nu skarp kritik fra flere sundhedsøkonomer.

Til B.T. kalder eksperterne blandt andet beregningerne for "ubrugelige" og "skæve".

Over for TV 2 uddyber Jakob Kjellberg sin skepsis. Han er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det er en nøgtern konstatering af, at modellerne ikke rammer særligt godt, siger han.

Professoren peger blandt andet på, at beregningerne har svært ved at forudse komplekse faktorer som eksempelvis menneskers adfærd eller vejrets indflydelse på spredningen af smitte. Af SSI's ekspertrapport fra februar fremgår det da også, at instituttet slet ikke har medregnet en sæsoneffekt i deres prognoser.

- Så det er et oplæg til at overveje, hvor meget vægt vi skal lægge på de her estimater, siger Jakob Kjellberg.

Ikke første gang, at SSI rammer ved siden af

Da regeringen i slutningen af februar fremlagde indstillingerne fra en ekspertgruppe, som havde regnet på en potentiel genåbning, fremgik særlig ét faretruende tal.

Et skøn om, at der medio april ville være 870 covid-19-indlæggelser som følge af den nationale genåbning.

Smittetallene går imidlertid den anden vej, og tirsdag var der således 221 coronapatienter indlagt på landets hospitaler.

Det har fået direktøren i SSI, Henrik Ullum, til at erkende på Twitter, at smitteudviklingen har "fuldt et af de mere gunstige scenarier" i instituttets modeller.

Ifølge de sundhedsøkonomiske eksperter er problemet bare, at det ikke er første gang, at SSI's model rammer ved siden af.

- Vi kommer måske til at lukke for meget ned

I april sidste år meddelte SSI, at der kunne være op mod 735 personer indlagt med covid-19 i midten af maj.

Antallet af indlæggelser endte med ligge nærmere 140.

- Der er en tendens til, at modellen skyder noget over målet – altså den har et ret pessimistisk blik på, hvordan folk reagerer på epidemien, og det betyder i sidste ende, at vi måske kommer til at lukke for meget ned, hvis vi stoler for meget på modellen, siger Jakob Kjellberg.

Intet indblik i usikkerheder

Den konklusion er Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, overvejende enig i.

Han mener desuden, at der bliver skabt en falsk tryghed om, at modellen er nøjagtig, mens der i de bagvedliggende beregninger er en meget stor usikkerhed. Men det får offentligheden ikke indblik i, og det er et problem, lyder det:

- Man burde gøre langt mere ud af usikkerheden i beregningerne, end der bliver gjort nu. Det bliver fremstillet, som om det er en præcis forudsigelse, og det er det ikke, siger han til TV 2.

Kjeld Møller Pedersen advarer om, at det kan have store samfundsøkonomiske omkostninger, hvis de politiske beslutninger om genåbningen bliver baseret på en model, hvis beregninger er uholdbare.

Jes Søgaard er også professor i sundhedsøkonomi ved SDU og sidder med i regeringens referencegruppe, som har til opgave jævnligt at regne på SSI's skøn.

Han mener, at instituttet helt bør overveje at justere den model, der bruges til udregningerne.

- Når antallet af reelle indlæggelser igen ikke følger beregningerne, mister befolkningen tilliden til regnemodellen, og det forstår jeg ærligt talt godt, siger han til TV 2.

SSI: Positiv udvikling vil nu blive taget med i beregninger

Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut (SSI), siger til TV 2, at SSI blandt andet efterkommer et ønske fra politikerne, når de laver beregninger.

- Vi har et ønske fra politikerne om langtidsplanlægning. Det er klart, at når vi laver vores modeller, er der nogen usikkerhed, når vi kommer længere ud fremtiden, siger Henrik Ullum.

Han siger også, at den positive udvikling der på det seneste har været i smittetallene, vil blive afspejlet i kommende modeller for beregning.

- Noget af det, der er ændret i vores modeller, er, at vi har været så gode til at passe på hinanden. Og det kan vores dygtige matematikere lægge ind i vores modeller. De modeller, der bliver arbejdet på nu, indeholder selvfølgelig den her mere gunstige udvikling, siger Henrik Ullum.

EU modtager fire millioner ekstra doser af en coronavaccine produceret af de to selskaber BioNTech og Pfizer i marts. Doserne vil blive leveret i løbet af de kommende to uger.

Vaccinerne er målrettet brændpunkter, siger kommissionsformand Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad for i dag at kunne annoncere en aftale med BioNTech/Pfizer, som vil tilbyde medlemslandene yderligere fire millioner vaccinedoser før udgangen af marts.

De ekstra doser skal blandt andre sikre fri bevægelighed over grænserne.

De tilbydes til medlemslande - som de øvrige doser gennem EU - efter samme fordelingsnøgle. Altså ud fra antallet af indbyggere i medlemslandene.

Doserne skal "hjælpe landene i deres bestræbelser på at holde spredningen af nye varianter under kontrol".

- Gennem målrettet anvendelse, hvor der er mest brug for dem, særligt i grænseregioner, vil disse doser sikre og genetablere den fri bevægelighed for mennesker og varer. Det er afgørende for sundhedssystemerne og det indre marked, siger von der Leyen.

Lige nu stiller rigtig mange af os det samme spørgsmål: Hvornår kan vi rejse på ferie igen?

Svaret er midt i maj, hvis det står til Grækenlands turistminister, Harry Theocharis.

- Turister vil være velkomne, hvis de inden afrejse er vaccineret, har antistoffer i kroppen eller kan fremvise en negativ coronatest. Alle turister vil blive testet løbende, siger Harry Theocharis ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kollapset turisme

Turisme er en kæmpe indtægtskilde for Grækenland, og derfor har landet travlt med at åbne grænserne for solhungrende gæster.

Turistindustrien står for omkring en femtedel af den græske økonomi, og hver femte græker arbejder inden for erhvervet.

Men turismen kollapsede i foråret 2020, da coronapandemien for alvor ramte Europa.

Vaccinepas på vej

Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, presser derfor på for en løsning, så turister igen kan få græsk sand mellem tæerne.

Derfor har de græske myndigheder også været fortalere for et vaccinepas, der skal gøre det muligt for vaccinerede EU-borgere at rejse frit inden for EU.

EU-Kommissionen har været tilbageholdende over for idéen, men tirsdag var udmeldingen fra EU's græske vicepræsident, Margartis Schinas, mere optimistisk.

Han forventer, at et digitalt vaccinepas for EU-borgere kan være klar i løbet af sommeren.

- Efter det seneste topmøde fornemmer jeg, at der er enighed om behovet for et digitalt vaccinepas, siger Margartis Schinas ifølge The Guardian.

I Danmark forventer regeringen, at et digitalt coronapas vil være klar til maj. Via en app på telefonen skal danskerne kunne fremvise, om de er vaccineret mod coronavirus eller for nylig har fået taget en test med et negativt svar.

Kedelig rekord

Grækenland har den seneste måneds tid indført en række lokale nedlukninger for at bremse en ny bølge af coronasmitte, der har ramt landet.

Landets sundhedsvæsen er presset, men overordnet har Grækenland klaret sig bedre end mange af sine europæiske nabolande.

Tirsdag satte Grækenland dog rekord med 3215 nye smittede og 46 døde med covid-19. Næsten 7000 grækere med covid-19 er døde under pandemien. Det viser tal fra Johns Hopkins University.

På nogle måder er det med økonomien som med et korthus:

Hvis først en vind får fat og river en lille del af fundamentet ned, risikerer det hele at styrte sammen.

Enten skulle vi skære ret hårdt i forretningen – altså virkelig hårdt – ellers skulle vi have gjort noget helt andet, som jeg slet ikke tør tænke på

Bo Larsen, ejer af virksomheden H. W. Larsen

Sidste forår var økonomer og eksperter nærmest ved at overbyde hinanden i dommedagsprofetier om, hvor stor skade økonomien ville tage af coronakrisen.

Når alting skulle lukke ned for at undgå smittespredningen, var fyringer og konkurser uundgåelige. Det ville få boligpriserne til at falde, den danske eksport ville lide, og de statslige udgifter til ledige ville stige.

Det økonomiske korthus vejede, så at sige, i vinden.

Men efter næsten et år med corona, er den danske økonomi hverken drattet om eller faldet i havet.

Kunstigt åndedræt og regulær økonomisk nødhjælp har holdt hånden under både virksomheder og lønmodtagere, men indsatsen har ikke været gratis.

I et nyt notat opgør Finansministeriet prisen på de hjælpepakker, der er blevet vedtaget de seneste år for at bekæmpe coronakrisens konsekvenser. Mere end 760 milliarder kroner ser den samlede værdi af tiltagene ud til at lande på. Aldrig før er så mange penge blevet afsat til at komme igennem en krise.

TV 2 dykker her ned i hjælpepakkerne, deres fordele, omkostninger og langsigtede konsekvenser.

- Uden hjælpepakkerne havde vi været et helt andet sted

Bo Larsen er én af de virksomhedsejere, der har stået med ryggen mod muren.

Hans virksomhed, H.W. Larsen, har fået kompensation for både løn og faste udgifter i såvel sidste forårs nedlukning som denne vinters.

Faktisk er der tirsdag morgen strømmet næsten halvanden million kroner ind på firmakontoen, som skal dække den løn, Bo Larsen udbetalte til sine hjemsendte medarbejdere i januar og februar.

Normalt sælger han køkkenudstyr til primært caféer og restauranter, men nedlukningerne har gjort den forretning besværlig. Han håber på, at spisestederne igen snart må åbne dørene for deres gæster, men selv når det sker, har det seneste år ikke været en gratis omgang.

I alt er virksomhedens gæld vokset med mellem seks og otte millioner kroner, anslår Bo Larsen.

- Men uden hjælpepakkerne havde vi været et helt andet sted. Enten skulle vi skære ret hårdt i forretningen – altså virkelig hårdt – ellers skulle vi have gjort noget helt andet, som jeg slet ikke tør tænke på, siger Bo Larsen om situationen og konkurstruslen.

Notatet fra Finansministeriet viser, at der i 2020 og over de kommende år er afsat i alt 167,3 milliarder kroner i såkaldte udgiftstiltag.

Det er penge, der bruges på tiltag som lønkompensation og kompensation for faste udgifter, men det dækker også over kompensation til bus- og togselskaber, der har kørt med færre passagerer, og kompensation til minkavlerne, for blot at nævne nogle få.

Fælles for den her udgiftskasse er, at det er penge, der - for de fleste hjælpepakkers vedkommende - i udgangspunktet ikke skal betales tilbage.

Erhvervslivets ilt og gratis hjælpepakker

I sidste uge sagde Lars Haagen Pedersen, der er afdelingschef i Finansministeriet, i et interview med dagbladet Børsen, at man havde forsøgt at "fryse økonomien ned", indtil krisen var overstået. Grundtanken var, at økonomien ikke skulle tage varig skade af en midlertidig pandemi.

Man kan også sige, at man valgte at lime korthuset sammen for en stund.

Allerede sidste forår blev der vedtaget store likviditetspakker, der skulle hjælpe virksomhederne under nedfrysningen. Likviditet – penge og adgangen hertil – er som ilt for erhvervslivet, og derfor skulle udskudte betalinger og deciderede lån fra statskassen sikre, at virksomheder ikke blev kvalt, når økonomien blev smidt i kummefryseren.

Der ramte en storm, mens vi stod på broen af et skib, og vi skulle sikre os, at økonomien kunne overleve det

Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

Notatet fra Finansministeriet viser, at der indtil videre er blevet udskudt betalinger af blandt andet A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og andre skatter og afgifter for mere end 300 milliarder kroner. Dertil kommer en ordning for tilbagelån af blandt andet moms- og A-skattebetalinger, der har en samlet økonomisk ramme på mere end 180 milliarder kroner.

TV 2 har tidligere beskrevet, hvorfor disse ordninger og denne likviditet i det hele taget er så central for virksomheder under nedlukningen, hjælpepakkerne til trods.

Derudover viser notatet, at der er brugt i omegnen af fem milliarder kroner på blandt andet ekstra SU-lån for studerende og såkaldte øvrige tiltag. Det dækker blandt andet over en fremrykning af udbetalingen af skattekreditter.

Fælles for alle beløbene i denne kasse er, at der er tale om lån og udskudte frister, der på et tidspunkt skal betales tilbage. De cirka 500 milliarder kroner, der falder i denne kasse, er således ikke pengene, som statskassen bare skal vinke farvel til.

SAS' aktiekurs er et problem

Den tredje og sidste overordnede kasse, som finansministeriet inddeler hjælpepakkerne i, omfatter garantier og kapitalindskud.

Hvor de direkte udgifter var penge, der ikke skulle betales tilbage, og likviditetstiltagene mest var lån og udskudte betalinger, lander denne kategori et sted midt i mellem. Samlet set er garantirammen for denne del af hjælpepakkerne godt 100 milliarder kroner, men hvad de faktiske udgifter ender med at være, kan man ikke opgøre endnu.

Blandt de tiltag, der hører under her, er:

En garantiordning for små og mellemstore virksomheder, hvor Vækstfonden – der hører under staten – dækker op mod 90 procent af et eventuelt tab, en bank eller et pengeinstitut måtte have på udlån til virksomhederne, der kan blive godkendt. En garantiordning for eksportvirksomheder der gør, at Danmarks Eksportkreditfond (EKF) indirekte kan hjælpe danske virksomheder med at blive forsikret mod tab på ordre som følge af krisen. Danmarks Genopretningsfond der har til formål at købe sig ind i større, samfundsvigtige virksomheder, der måtte lide som følge af krisen, og som ikke kan opnå investeringer ad andre veje. Et milliardbeløb til flyselskabet SAS.

Netop støtten til SAS illustrer fint, hvordan garantiordninger virker, og hvorfor disse lander et sted mellem direkte støtte og lån. Tidligere ejede staten således 14 procent af SAS, men da milliarder fossede ud som følge af lukkede grænse og rejserestriktioner, måtte den danske og den svenske stat træde til med ekstra nødhjælp.

Ejerskabet blev øget til 21,8 procent, og det er, ifølge aftalen bag, hensigten, at den ekstra ejerandel skal sælges fra på et tidspunkt. På den måde vil en del af investeringen komme tilbage i statskassen.

Som SAS’ aktiekurs ser ud lige nu, kan det dog blive ualmindeligt svært at tjene hele investeringen hjem igen.

Stormen på broen

Selvom 767,3 milliarder kroner kan lyde som mange penge – i et almindeligt år udgør den samlede skattebetaling i Danmark cirka 1000 milliarder kroner – så er det vigtigt at understrege, at den endelige regning ikke bliver så stor.

Og at alternativet til de dyre hjælpepakker heller ikke havde været gratis.

Uden hjælpepakkerne var korthuset måske væltet, hundredetusindevis var måske blevet fyret, en konkursbølge kunne have skyllet ind over landet. Det havde fået boligmarkedet til at falde, eksporten til at lide, og udgifterne til ledige til at stige – altså alt det eksperterne advarede om for et år siden.

- Det var ubetinget en god ting, at vi sidste forår havde hjælpepakkerne. Der ramte en storm, mens vi stod på broen af et skib, og vi skulle sikre os, at økonomien kunne overleve det. Man bevarede erhvervslivets styrke, og når man så kunne trykke på startknappen igen, kunne de køre derudad, siger Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Sidste år blev han udpeget af regeringen som såkaldt coronavismand, der skulle komme med sit bud på, hvordan man bedst kom videre med hjælpepakkerne. Her lød opfordringen, at man var nødt til at finde en vej ud af dem, fordi de ikke blot kostede penge at opretholde, men også fordi man spændte ben for nødvendig udvikling.

- Man ødelægger den dynamik, der ellers er i det danske erhvervsliv, fordi vi ikke får frasorteret de virksomheder, der er dårligt drevet. Det kan man leve med i en kortere periode, men nu er vi et år inde i pandemien, siger Philipp Schröder.

En rentegyser

Til at betale de mange hjælpepakker har Danmark blandt andet optaget ny gæld, som TV 2 tidligere har beskrevet.

For et par uger siden offentliggjorde Nationalbanken tal, der viste, at statsgælden sidste år voksede til 23 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Det svarer til 536 milliarder kroner, men fordi Danmark inden krisen havde én af verdens stærkeste økonomier, kunne man låne til en meget lav rente.

Faktisk blev der blot brugt 16 milliarder kroner på renteudgifter fra statens side sidste år.

Ifølge Frank Hvid Petersen, der er økonom og stifter af Earlybird Research & Education, er netop den stærke økonomi Danmarks vigtigste våben i kampen mod gælden. Fordi der gennem årtier er blevet lagt penge til side og truffet fornuftige økonomiske beslutninger, har det været muligt at bruge lidt ekstra under krisen, mener han.

- Vi har råd til det i en periode. Vi kan ikke blive ved i lang tid, men vi har i hvert fald pengene lige nu, også så længe renten er så lav, som den er, siger Frank Hvid Petersen.

Netop renten kan blive meget vigtig. I Finansministeriets antagelser for fremtiden forventer de, at renten for den danske statsgæld i 2050 vil være steget til 4 procent.

Hvis det viser sig at holde stik, vil det betyde, at penge, der kunne være blevet brugt på velfærd, i stedet skal gå til at betale renterne fra coronakrisen af engang ude i fremtiden. Man flytter så at sige penge fra fremtidige generation til den nuværende, som afdelingschef Lars Haagen Pedersen formulerede det i dagbladet Børsen.

- Vi ved ikke rigtig, hvor grænsen, for hvor meget gæld vi kan tillade os, går. Men lige nu snakker vi mange hundrede milliarder, så det er ikke mange år, vi kan blive ved med at hive dem ud af statskassen på den her måde, siger Frank Hvid Petersen.

Onsdag er det et år siden, at de første hjælpepakker blev præsenteret. Det er uklart, hvornår de ender.

Men for nu står korthuset stadigvæk.

Mens Brasilien tirsdag oplevede den hidtil mest dødelige dag under coronapandemien, nærmer mange hospitaler sig et kollaps.

I en ny rapport beskriver forskningsinstituttet Fiocruz tirsdag ifølge BBC, at over 80 procent af intensivpladserne i hovedstæderne i 25 af Brasiliens 27 delstater (hvoraf den ene er karakteriseret som føderalt distrikt, red.) således nu er optaget.

I 15 af Brasiliens største byer er mindst 90 procent af intensivpladserne optaget, skriver det britiske medie videre.

Intensivkapaciteten er allerede overskredet i byerne Porto Alegre og Campo Grande.

Fiocruz advarer i rapporten om "overbelastning og endda kollaps i sundhedssystemerne".

- Forskere understreger behovet for at udvide tiltag som fysisk og social afstand, at bære mundbind og at vaske hænder, står der i rapporten ifølge BBC.

Tirsdag registrerede Brasilien 1972 nye coronarelaterede dødsfald.

Dødstal kan nå 3000

Det er det hidtil højeste daglige antal coronarelaterede dødsfald ifølge sundhedsministeriet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I alt har Brasilien indtil nu oplevet 168.370 coronarelaterede dødsfald - ser man på dødstal i forhold til befolkningstal er Brasilien det land med 25.-flest registrerede dødsfald ifølge statistiksiden worldometers.info.

Blandt andet Sverige, Storbritannien, USA og Frankrig har flere per indbygger.

Sidste uge kom det frem, at regeringens kriseteam vurderer, at de daglige dødstal i Brasilien kan komme op på omkring 3000, hvis ikke der bliver grebet ind.

Det fortalte to anonyme kilder til Reuters.

Den seneste virusbølge i Brasilien lader til at være forstærket af P1-varianten af virusset, der ifølge Reuters øger smitsomheden og risikoen for at blive smittet på ny.

Præsident Jair Bolsonaro har gang på gang nedtonet alvoren af virusset. For nylig bad han brasilianerne om at stoppe med at "beklage sig", og han kaldte tidligt i pandemien coronavirus for en "lille influenza".

Fra på mandag kan afgangselever i Aarhus Kommune møde fysisk op hver anden uge i folkeskoler, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.

Men i Hørsholm Kommune, hvor incidenstallet de seneste syv dage er lavere end i Aarhus, må eleverne kun møde op en enkelt gang om ugen til udendørs undervisning.

- Jeg synes, at vi bliver taget som gidsler. Jeg har indtryk af, at de har glemt at tage lommeregneren med i forhandlingsrummet, siger Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K) til TV 2.

Borgmestre efterlyser lokal tilgang

De såkaldte modeller for mandagens genåbning er foretaget af Epidemikommissionen, som har vurderet, at landsdele som Østjylland, Sydjylland, Fyn, Vestsjælland og Sydsjælland kan vende tilbage med fremmøde hver anden uge.

Men landsdelene Hovedstaden og Nordsjælland er undtaget, selvom der her ligger en hel række kommuner med lave incidenstal ligesom Hørsholm. Incidenstallet er udtryk for, hvor mange smittede der er ud af 100.000 borgere i en kommune.

TV 2 har talt med flere borgmestre i Hovedstaden og Nordsjælland, som gerne ser en mere lokal tilgang til genåbningen.

- Vi kunne godt have ønsket en større fleksibilitet med en lokal åbning, der var baseret på incidenstal. Med det incidenstal, vi har i Halsnæs, mener vi for eksempel godt, at det ville være muligt, at afgangsklasser kan være her hver anden uge i stedet for en gang om ugen udendørs, siger Steffen Jensen (S), som er borgmester i Halsnæs.

I Halsnæs ligger incidenstallet på 16. Til sammenligning ligger incidenstallet på fuldt åbne Bornholm på 12,6. I Kolding, som fra på mandag også må sende afgangselever tilbage i skole hver anden uge, ligger incidenstallet for de seneste syv dage på 155,9.

Elever er allerede i lokal boble

Helt overordnet set giver det ifølge borgmestrene god mening at kigge på landsdele, hvis man taler om genåbning af eksempelvis erhvervslivet, da der foregår større pendling mellem kommuner ved sådanne genåbninger.

- Men når vi snakker om folkeskoleområdet, så er der jo primært tale om børn, der bor i den her kommune, der i forvejen lever i byen, siger Eik Dahl Bidstrup (V), borgmester i Dragør Kommune.

I Københavns Kommune er incidenstallet de seneste syv dage på 98,2. Men midt i København ligger den selvstændige kommune Frederiksberg, hvor incidenstallet er 57,8. Det svarer til byer som Randers og Slagelse, der fra mandag må åbne for afgangselever hver anden uge.

- Det er helt naturligt, at Frederiksberg ikke skal bøde for, at Ishøj har et meget højt incidenstal, siger Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K).

Han erkender, at han selv har anskuet hele håndteringen af coronaepidemien ud fra et forsigtighedsprincip, men nu er situationen ifølge ham en anden:

- Jeg vil gerne opfordre regeringen til, at man stopper med en one size fits all-tilgang og forholder sig mere pragmatisk i forhold til de lokale incidenstal. Selvfølgelig med den stopklods, at der skal trækkes i nødbremsen, hvis det begynder at skride, siger han.

Nedenstående kommuner er en del af Hovedstadsområdet samt Nord- og Østsjælland, og altså de kommuner i landet, som fortsat har de strammeste restriktioner i forhold til den kommende genåbning. Justitsministeriet bekræfter over for TV 2, at Epidemikommissionen har anvendt den inddeling af landsdele, som Danmarks Statistik også anvender.

København Frederiksberg Dragør Tårnby Albertslund Ballerup Brøndby Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Lyngby-Taarbæk Rødovre Vallensbæk Allerød Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Greve Køge Roskilde Solrød Lejre

Hvis alt går godt, kommer vi til at have en dansk coronavaccine, der er klar til godkendelse hos myndighederne i det nye år.

Det fortæller Rolf Sass Sørensen, der er ansvarlig for investorrelationer i det danske medicinalselskab Bavarian Nordic.

Bavarian Nordic står nemlig på tærsklen til at begynde et studie af deres vaccine ved navn ABNCoV2 i mennesker i et såkaldt fase 1-studie eller ”first-in-human studies”, oplyste selskabet til fondsbørsen mandag. Indtil videre er vaccinen kun testet på dyr.

Men om et år kan situationen have ændret sig markant. Langt de fleste af os er formentlig allerede vaccineret, og nye mutationer kan have fået godt fat.

Så hvad hjælper en vaccine, der først kommer der?

Vil være en god "booster"

Hvis vaccinationskalenderen bliver overholdt, er alle danskere færdigvaccineret 18. juli. Men det står fortsat hen i det uvisse, hvor længe den vaccine holder.

Flere eksperter mener, at vi skal vaccineres igen.

Det peger Morten Andersen, professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet, også på.

- Varigheden af beskyttelsen afhænger meget af udviklingen af mutationer i coronavirussen, og hvor længe vores antistoffer er effektive. Det vil man kun kunne afgøre ved at måle det over tid, siger Morten Andersen.

Bavarian Nordics vaccine kan derfor være en god ”booster-vaccine”, som man kan give, når dækningen af de vacciner, der allerede er givet, ikke længere gælder.

- Hvis virus ikke muterer, kan man måske give en booster-vaccination, hvor vi aktiverer immunforsvaret ved at give et skud af den nye vaccine, lyder det fra Morten Andersen.

Gætter på lang varighed

Vaccinen bruger det gen, der koder og producerer spike-proteinerne i coronavirus, i dna-form. Det bliver sat ind i en anden virus, og det kaldes en vektor.

AstraZenecas vaccine fungerer på samme måde. Her bliver genet sat ind i en almindelig forkølelsesvirus fra chimpanser, som kaldes adenovirus.

Hvis man er immun overfor vektoren i en vaccine, virker vaccinen dog slet ikke.

- Vores vaccine vil være velegnet som booster-vaccination, fordi vores vektor ikke på samme måde udvikler det, der hedder vektorimmunitet, siger Rolf Sass Sørensen.

Samtidig er der tidlige indikationer på, at Bavarian Nordics vaccine virker i mange år, lyder meldingen fra en af de forskere, der har bidraget til vaccinen.

Ifølge Adam Sander, der er lektor på Københavns Universitet, har dyreforsøgene givet så stærk immunrespons, at man tror, at vaccinen beskytter i meget lang tid.

- Det betyder, at du kan være immun i en lang tidsperiode, måske op til flere år, men det kan vi ikke vide, før vi har testet vaccinen på mennesker, siger lektoren i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Det er svært at sige, hvor lang tid en vaccine gælder, forend den periode er gået. Det ses for eksempel først, om vaccinen holder i et år, når der er gået et år.

Første forsøg i Holland

Vaccinen skal til at påbegynde fase 1-studiet, hvilket er første gang, vaccinen skal gives til mennesker. Forud for det har man givet vaccinen til dyr, som for eksempel mus og sidenhen aber.

Sædvanligvis bruger man mellem 20 og 100 raske og unge mennesker, der ikke har fået nogen coronavaccination, i fase 1-studiet.

Det bliver nogle hollændere, der skal lægge arm til, når studiet går i gang ved Radhoud Medical Centre i Holland. Det sker, fordi der er EU-støtte involveret. Så må forskning og studie ikke finde sted i samme land.

Næste skridt mod en godkendelse bliver, at man måler vaccinens virkning ved at give den til en gruppe på 100 til 200 mennesker inden for en større aldersgruppe i et fase 2-studie. Dog er det normalt stadig et krav, at alle deltagere skal være raske, og at ingen er vaccineret mod coronavirus før, fortæller Morten Andersen.

Rolf Sass Sørensen vil ikke løfte sløret for, hvor fase 2-studiet vil foregå.

Mellem 20.000 og 50.000 mennesker

Fase 3-studiet involverer tusindvis af mennesker, der deles op i to grupper. En gruppe, der får sprøjtet saltvand - altså placebo - ind i armen, og en gruppe, der får vaccinen. Man undersøger, hvor mange der rent faktisk får coronavirus.

Herefter kan man forhåbentlig påvise en tydelig virkning hos dem, der har fået vaccinen. Ligesom i de tidligere faser, skal ingen af de deltagende være vaccineret før.

Ifølge Rolf Sass Sørensen regner man med at være nået til fase 3 til sommer. Det er dog ikke afgjort, hvor i verden man vil hverve personer fra.

Men bliver det i Danmark, kan der være udfordringer, siger professoren. Et fase 3-studie involverer normalt mellem 20.000 og 50.000 mennesker.

- Det bliver svært at finde danske deltagere til det studie, eftersom de fleste af os er vaccinerede, når vi når dertil, siger Morten Andersen.

Den slags studier er dyre, fortæller Søren Løntoft Hansen, der er senioraktieanalytiker i Sydbank. Han følger selskabet tæt og fortæller, at der skal rejses mellem to og tre milliarder kroner for at finansiere processen.

- Til udviklingen, gennemførsel af studierne og tilrettelæggelsen af produktionskapacitet. Det er bare dyrt at udvikle vacciner og gennemføre kliniske studier, siger analytikeren.

Han peger på, at det både kan være investorer gennem aktiekøb, statsstøtte eller private fonde, som bidrager med kapital.

Godkendelsesproces var langsom

Efterfølgende skal myndighederne i de markeder, hvor vaccinen skal gives, have den til behandling. I Danmark er det Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der skal behandle den godkendelse.

Det er ifølge Morten Andersen en proces, der førhen har taget op til et år, men under pandemien er behandlingsperioden kortet ned til få måneder.

Derfor kan den danske vaccine blive skudt i overarmene hos folk et par uger inde i 2022.

- Den hidtidige proces har været meget langsom. I stedet kan man indlede dialog med myndigheder og sende opdaterede oplysninger, selvom man ikke har en færdig registreringsansøgning. Det hedder et såkaldt rolling review, siger Morten Andersen.

Kan blive svært at finde deltagere

Men til sommer, når fase 3-studiet skal køre, gætter Rolf Sass Sørensen på, at myndighederne vil have ændret på fremgangsmetoden for godkendelse, da der formentlig er mange coronavacciner, der er godkendt.

- Vi må forvente nye guidelines fra myndighederne, hvor de beder om bevis for, at ens vaccine ikke er ringere end allerede eksisterende vacciner. Men det er for tidligt at sige, siger Rolf Sass Sørensen.

Han fortæller, at den kan opbevares ved stuetemperatur og er billigere end de øvrige på markedet.

Bavarian Nordics vaccine er udviklet ved et konsortium, der består af Københavns Universitet, AdaptVac, ExpreS2ion Biotechnologies og Bavarian Nordic og vil blive fremstillet i Danmark.

Aktiemarkedet har taget godt mod nyheden om forestående forsøg med mennesker. Aktien er steget 3,5 procent tirsdag eftermiddag.

Velkommen til dagens overblik på en dag, hvor det går i den rigtige retning i forhold til epidemien.

Flere elever skal i skole

Medarbejderne i Statens Serum Institut med den store epidemilommeregner er nemlig nået frem til, at kontakttallet for den generelle coronaepidemi er 1,0, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Og dermed var der ifølge ministeren grundlag for yderligere genåbning af landet.

Det betyder helt lavpraktisk, at mange flere skoleelever nu kan komme tilbage i skole. Få det fulde overblik over næste fase af genåbningen her.

Tommy Troelsen er død

Der er dog også triste nyheder. Tidligere fodboldspiller og tv-vært Tommy Troelsen er død efter længere tids sygdom. Det oplyser Tommy Troelsens enke, Jonna Troelsen, til Vejle Amts Folkeblad.

Han blev 80 år og bliver begravet på fredag.

Troelsen var med på det danske hold, der vandt OL-sølv i 1960 i Rom, men er nok mest kendt for sine optrædener i fjernsynet, hvor han var vært på programmer som "Sportslørdag" og "Tipslørdag". Her var han i mange år synonym med topfodbold i tv om lørdagen, og han var kendt for sine saglige og kontante fodboldanalyser.

Nye detaljer om halshugning på fransk lærer

I Frankrig er den dystre sag om halshugningen på læreren Samuel Paty kommet for retten.

Her er det kommet frem, at en løgn fra en 13-årig pige i Samuel Patys klasse kan have bidraget til det voldsomme mord.

Hun fortalte ifølge franske medier sin far, at Samuel Paty havde bedt de muslimske elever i klassen om at forlade lokalet, fordi han ville vise en nøgen karikatur af profeten Muhammed, hvilket ikke passede. Ti dage senere var læreren Samuel Paty død – halshugget på åben gade af en islamisk terrorist.

Senderovitz stopper

Herhjemme bliver der skiftet ud i toppen i Lægemiddelstyrelsen, hvor direktør Thomas Senderovitz har fået nyt job i Novo Nordisk.

Thomas Senderovitz har været at finde på adskillige af regeringens coronapressemøder det seneste år, hvor han har fortalt om arbejdet med vaccinerne mod coronavirus.

Han stopper med øjeblikkelig virkning, og jobbet overtages af Mette Aaboe Hansen, som indtil videre er konstitueret direktør.

Kristian Jensen bliver særlig udsending for Danmark

Og jobrotationerne stopper ikke der. Venstres tidligere næstformand Kristian Jensen har nemlig også fået nyt job.

Han skal være særlig udsending for Danmark i bestræbelserne på at få en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025-2026.

- Det er der, de store beslutninger tages. Det er der, et lille land kan blive hørt, siger Kristian Jensen om vigtigheden af at sikre Danmark en plads i det fine selskab. Han træder ud af Folketinget 31. marts.

***

Det var alt for i dag! Vi er tilbage i morgen.

Pfizer/BioNTechs vaccine ser ud til at kunne bekæmpe den brasilianske corona-mutation, der for tiden spreder sig i store dele af verden.

Det skriver Sky News og Reuters.

Forskere fra de to medicinalselskaber Pfizer og BioNTech og University og Texas har fremstillet en kopi af mutationen, der har de samme såkaldte spike-proteiner som varianten kaldet P.1, der først blev opdaget i Brasilien.

Spike-proteinet er den del af virussen, der bruges til at angribe de menneskelige celler. Mange af de udviklede coronavacciner angriber derfor netop den del af virussen.

Resultatet viste, at antistofferne i blodet hos de vaccinerede personer var i stand til at neutralisere den fremstillede laboratorie-kopi af P.1-mutationen.

Et godt våben mod pandemien

Undersøgelsen, der er offentliggjort i lægetidsskriftet New England Journal of Medicine, er et godt våben i kampen mod pandemien, da den brasilianske mutation menes at smitte langt mere end den oprindelige coronavirus.

Tidligere studier har vist, at Pfizer/BioNTechs vaccine desuden er effektiv mod den britiske og den sydafrikanske variant af coronavirussen.

Prøver tyder dog på, at den sydafrikanske mutation kan reducere mængden af de beskyttende antistoffer, der bliver stimuleret af vaccinen.

Planlægger specialdesignet vaccine

Pfizer har tidligere udtalt, at firmaet mener, at den nuværende vaccine sandsynligvis beskytter mod den sydafrikanske variant.

Alligevel planlægger lægemiddel-giganten at teste, om et tredje skud af vaccinen kan øge beskyttelsen mod den sydafrikanske variant.

Endelig har Pfizer/BioNTech planer om at udvikle en vaccine, der er specielt designet til at bekæmpe den sydafrikanske mutation.