På mandag kan langt flere elever vende tilbage til skolen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Helt konkret betyder det, at:

Højskoler og efterskoler kan åbne i hele landet fra 15. marts Afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser i Østjylland, Sydjylland, Fyn samt Vest- og Sydsjælland kan vende tilbage til undervisning hver anden uge. En lignende model er allerede etableret i Nordjylland og Vestjylland. Elever i 5.-8. klasse og ikke-afgangselever på ungdomsuddannelser i alle landsdele kan møde til udendørs undervisning én gang om ugen. I grundskolen opfordrer man kraftigt personale og elever til at have et negativt testresultat ved fremmøde, der højest er 72 timer gammel. På ungdomsuddannelserne vil det være et krav. På landets ikke brofaste øer kan grundskoleelever vende tilbage med 100 procent fremmøde efter samme model som på Bornholm. Vil øge trivsel, siger minister

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke i tvivl om, at det vil øge skoleelevernes psykiske trivsel og læring at kunne være fysisk sammen med lærere og elever:

- Jeg er kisteglad for, at vi kan genåbne mere fra næste uge, så elever i hele landet kan komme tilbage mindst en dag om ugen, siger hun.

Pressemeddelelsen nævner desuden også ændrede regler i detailhandlen:

Udvalgsvarebutikker på 5000 kvadratmeter eller derover må nu have op til 250 kunder i butikken. Tidsbestilling fjernes som krav for butikker på under 10.000 kvadratmeter. Positive meldinger

Punkterne i genåbningsplanen er lavet på baggrund af en vurdering fra Epidemikommissionen, som har foretaget en vurdering af smitterisikoen ved de forskellige elementer.

Dagens plan kommer på baggrund af positive tilkendegivelser fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der på Twitter skrev sådan her tidligere tirsdag:

- Kontakttallet er beregnet til 1,0. Det betyder, at epidemien i Danmark ikke er i vækst. Dermed har vi grundlaget for yderligere kontrolleret genåbning.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) kom med positive meldinger på et pressemøde tidligere tirsdag:

- Det går godt i Danmark med at håndtere coronasituationen, og derfor ser vi ind i en yderligere genåbning.

Som led i den nye epidemilov skal de konkrete modeller også fremlægges for Folketingets epidemiudvalg, hvor de skal godkendes endeligt. Regeringen og støttepartierne SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er dog allerede enige om planen.

I det videre arbejder lægges der også op til videre drøftelser om genåbning af erhvervs- og professionsuddannelserne, lyder det i pressemeddelelsen.

Der er det seneste døgn registreret 527 nye smittetilfælde i Danmark, oplyser sundhedsmyndighederne.

Der er i alt foretaget 134.448 prøver det seneste døgn, hvilket giver en fortsat lav positivprocent på 0,39.

Både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Statens Serum Institut (SSI) mener, at de lave tal giver håb om, at der kan genåbnes flere dele af det danske samfund.

Tidligere tirsdag eftermiddag oplyste sundhedsministeren desuden, at det såkaldte kontakttal i Danmark er på 1,0.

Det betyder, at 10 personer i gennemsnit giver smitten videre til 10 andre.

- Det betyder, at epidemien i Danmark ikke er i vækst, uddyber Magnus Heunicke i et tweet.

Der er sket 22 nye indlæggelser af smittede på landets hospitaler det seneste døgn. Der er dog også sket udskrivelser, så antallet af indlagte i alt med coronavirus falder til 224. Det er 13 færre end mandag morgen.

Der er ingen nye dødsfald blandt de smittede.

I alt er 2381 personer smittet med covid-19 afgået ved døden i Danmark.

210.098 personer er nu færdigvaccineret mod coronavirus. Det svarer til 3,6 procent af befolkningen. 549.062 personer har påbegyndt vaccination.

Professor: Positiv tendens

Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved klinisk institut på Aarhus Universitet mener, at dagens smittetal afspejler en positiv tendens.

- Jeg er optimistisk. Smittetallet er konstant, og det viser, at de tiltag, vi lavede i starten af januar, har været i stand til at kontrollere den britiske variant, siger han.

Den britiske mutation af coronavirus, b117, fylder nu næsten 80 af smittetilfældene. Den er mere smitsom og derfor grunden til, at man hidtil har holdt samfundet lukket.

Men ifølge Eskild Petersen er vi nået til et punkt, hvor vi kan sige, at vi har tøjlet den for nu.

- Når den britiske variant har overtaget 80 procent af de smittede, og vi stadig har så stabile smittetal, som vi har, ser det ud til, at de tiltag, vi har levet under, har været gode nok, siger han. I det lys er det ifølge Eskild Petersen fornuftigt at begynde at åbne mere.

- Det er en god idé at åbne skolerne – især når man planlægger at teste to gange om ugen. Jeg synes, de skal tilbage hurtigst muligt, siger han.

Kontakttallet for den generelle coronaepidemi er beregnet til 1,0, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Dermed er der grundlag for yderligere kontrolleret genåbning, lyder det.

- Vores sekventering viser, at B117 nu udgør 80 procent af epidemien, og med et kontakttal på 1,14 vinder den stadig frem, skriver sundhedsministeren.

I forrige uge var det samlede kontakttal på 0,9.

Kontakttallet er en matematisk beregning, hvor man forsøger at estimere, hvor smitsom en virus er.

Kontakttallet er et gennemsnit af det antal personer, som en smittet person estimeres at sende smitten videre til. Når kontakttallet et 1,0, giver 10 personer i gennemsnit smitten videre til 10 andre.

- Det betyder, at epidemien i Danmark ikke er i vækst, uddyber Magnus Heunicke i sit tweet.

Også direktøren i Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, mener, at der med de nuværende smittetal er mulighed for en "forsigtig genåbning".

- Vi har eksperter, der sidder og regner. Jeg håber, at der snart bliver plads til noget mere genåbning, siger Henrik Ullum til TV 2.

Drøftelser om videre genåbning

Siden den første, spæde genåbning 1. marts har statsministeren ført bilaterale drøftelser med Folketingets partier om de videre planer.

Det er især de større elever i grundskolen, som har været på partiformændenes dagsorden.

Børne- og Undervisningsministeriet skriver på sin hjemmeside, at en yderligere genåbning på skoleområdet ventes at kunne ske omkring 15. marts, hvis smittesituationen tillader det.

Det er en forudsætning for genåbningen, at elever over 12 år og ansatte løbende testes.

Thomas Senderovitz har valgt at søge nye udfordringer og stopper derfor som direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Senderovitz har fået nyt job i Novo Nordisk, og han stopper derfor med øjeblikkelig virkning.

- Efter fem år med et ekstraordinært fantastisk job for en af de bedste lægemiddelmyndigheder i EU er tiden kommet til at give stafetten videre, skriver hovedpersonen selv på Twitter.

Han skal være Senior Vice President hos medicinalgiganten og får ansvar for Data Science, skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Jeg starter nyt job medio maj og har sidste arbejdsdag i dag, lyder det afslutningsvis fra den nu tidligere direktør, som også takker sine kolleger for tiden.

Thomas Senderovitz har været direktør i Lægemiddelstyrelsen siden 2016.

Heunicke takker for samarbejdet

Han er ikke den eneste højtstående direktør i en coronaansvarlig styrelse, der siden pandemiens start har forladt stillingen.

Kåre Mølbak, den tidligere direktør for Statens Serum Institut, forlod stillingen, da han gik på pension i november sidste år.

Thomas Senderovitz har været at finde på adskillige af regeringens coronapressemøder det seneste år, hvor han har fortalt om arbejdet med vaccinerne mod coronavirus.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) takker på Twitter Senderovitz for indsatsen.

- Vi har kæmpet side om side, siden pandemien ramte. Dengang stod det klart, at vaccinerne skulle bringe os mod normalen.

- Med stor faglighed har du været med i de afgørende beslutninger, der har sikret Danmark sikre og effektive vacciner, skriver ministeren.

Mette Aaboe Hansen er konstitueret direktør i Lægemiddelstyrelsen indtil videre.

Hun har bestredet en række chefstillinger internt i styrelsen, hvor hun senest har været faglig direktør for Center for Lægemiddelgodkendelse og Overvågning.

Mette Frederiksen tog en dyb indånding. Holdt en lille pause, før hun svarede.

Pernille Skipper ville vide, om skoler og daginstitutioner kunne blive lukket på et tidspunkt.

Svaret overraskede Enhedslistens politiske leder. For det ville statsministeren ikke afvise.

De to var sammen til et aftenmøde i Statsministeriet, hvor Mette Frederiksen fortalte alle partilederne om, hvad der næste dag – 10. marts – ville ske i Danmark: Skærpede rejseregler og restriktioner i den kollektive trafik.

De næste dage bliver afgørende

Mail fra Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet

Skipper tænkte, at hvis bærende samfundsinstitutioner som skoler, børnehaver og vuggestuer kunne komme i fare for at blive lukket, måtte det være alvorligt med coronavirus.

Men at en så vidtgående og historisk beslutning allerede skulle tages mindre end 48 timer senere, vidste ingen i lokalet. Heller ikke Mette Frederiksen.

Natlige mails fra Frederiksens højre hånd

Få timer efter at partilederne havde forladt Statsministeriet og var trasket ud i den fugtige martsaften, begyndte det for alvor at tage fart.

Det var ellers nat, men i hvert fald én person i Mette Frederiksens absolutte inderkreds sov ikke. Det var Statsministeriets nytiltrådte departementschef Barbara Bertelsen, der her natten til 10. marts sad foran sin computer og skrev en mail.

Den blev sendt til en kreds af departementschefer, og selvom emnefeltet "De kommende dage" ikke i sig selv var alarmerende, var budskabet i mailen ikke til at tage fejl af.

Danmark befandt sig ifølge Bertelsen blot 16-17 dage efter Italien, som på det tidspunkt var Europas absolut hårdest ramte land af coronavirus. I mailen linkede departementschefen til to skræmmende nyhedsartikler om udviklingen i det hårdt pressede italienske sundhedsvæsen og manglen på sengepladser.

Mailen var en foreløbig kulmination på Statsministeriets involvering, der var begyndt halvanden måned tidligere, mens coronavirus blot var en ukendt sygdom i en fjern kinesisk provins.

Her sendte Barbara Bertelsen 21. januar en intern mail til en kreds af ledende embedsmænd i Statsministeriet, hvor hun linkede til en TV 2-artikel med titlen "Dødelig virus spreder sig til USA" og samtidig spurgte ind til det danske kriseberedskab.

Dagen efter, 22. januar, fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på landsdækkende tv, at sygdommen blev taget alvorligt, men at der ikke var grund til bekymring i Danmark.

Intet af det beroligede dog Bertelsen, der i en intern mail 9. februar kritiserede Sundhedsstyrelsen for at kommunikere for optimistisk og spydigt konstaterede, at "Hope is not a strategy".

Det udvikler sig time for time

Mette Frederiksen

Men i mailen sendt natten til 10. marts levnede Barbara Bertelsen ikke plads til spydigheder.

- De næste dage bliver afgørende i forhold til at formå i tide at have modet, agiliteten og handlekraften til uden tøven at træffe de rigtige beslutninger til at formindske og forsinke smitteudbredelsen mest muligt.

Få timer senere, næste morgen, sendte hun endnu en mail.

- Vi vågner op til 156 smittede – som jo givet vokser markant i dag. Vi er snarere som Italien 25. februar. Altså præcis for 14 dage siden.

Tidligt varsel om store forandringer

Da døren til Spejlsalen i Statsministeriet blev åbnet klokken 11.02, gik Mette Frederiksen direkte ind og stillede sig bag den midterste af de fem pulte. Hun kiggede først til begge sider for at sikre sig, at de andre mødedeltagere var kommet på plads, og så vendte hun sig mod pressen, der var samlet foran hende.

Hun lagde ud med at gentage budskabet fra Barbara Bertelsens mail.

- Her til formiddag har vi 156 smittede, og det udvikler sig time for time.

På pressemødet fortalte Mette Frederiksen danskerne om skærpede rejseregler samt nye afstandskrav og anbefalinger om at undgå myldretiden i den kollektive trafik. Men hun lod også forstå, at det formentlig ikke ville stoppe her, og at der kunne komme "større forandringer af vores samfund".

- Vi skal ikke gå i panik. I må forvente yderligere initiativer.

Statsministeren uddybede ikke, hvad "større forandringer" dækkede over, men mens hun talte på pressemødet, blev der i det skjulte lagt mere konkrete og omfangsrige planer end tidligere. Det skete i [AC-gruppen] bestående af topembedsmænd fra ministeriernes departementer.

Nedlukningsplan tager form i det skjulte

Parallelt med pressemødet tog et nyt dokument form i AC-gruppen. Det fik titlen 'Et Danmark, der går langsommere' og blev omtalt som et "foreløbigt idékatalog" til restriktioner.

Idékataloget var opsigtsvækkende. For det var her, at muligheder for vidtgående tiltag som et forsamlingsforbud på 100 personer, tvungen hjemsendelse af offentligt ansatte samt lukninger af skoler, dagtilbud og uddannelser i løbet af dagen 10. marts blev nedfældet på papir for første gang.

Vi har ikke tid til at eksperimentere

Mail fra Barbara Berthelsen

Klokken 15.52 blev AC-gruppens idekatalog rundsendt til en snæver kreds af topembedsmænd.

På omtrent samme tid udarbejdede en bred kreds af myndigheder – herunder Sundhedsstyrelsen – i regi af Den Nationale Operative Stab, [NOST], deres forslag til nye initiativer. Baggrunden var det forestående strategiskifte fra inddæmning til afbødning, hvor myndighederne ikke længere troede på, at smitten kunne hegnes ind. Men i NOST's bud på nye initiativer var hverken lukning af skoler og dagtilbud, forsamlingsforbud og tvungen hjemsendelse af offentligt ansatte nævnt.

Begge dokumenter landede muligvis i Mette Frederiksens indbakke. Men denne eftermiddag havde statsministeren også meget andet at se til.

Hastemøde med EU-landene

Mette Frederiksen kiggede kortvarigt ned på sin telefon. Smittetallet i Danmark var steget fra 156 om formiddagen til nu 262.

På en fladskærm foran hende var der her sidst på eftermiddagen gang i et hasteindkaldt videomøde i Det Europæiske Råd om coronasituationen.

Den italienske premierminister Giuseppe Conte tog ordet. Han berettede om et hårdt presset sundhedsvæsen i støvlelandet, og undervejs i mødet udvekslede de europæiske ledere erfaringer og mulige indsatser over for den stadig forholdsvis ukendte coronavirus.

Risikoen er ikke at gøre for meget og for hurtigt

Mail fra Barbara Bertelsen

Der gik næsten tre timer, før Mette Frederiksen slukkede skærmen og trak ud i Statsministeriets sekretariat.

Klokken var 19.59, og de andre medarbejdere havde spist. Men på et bord i lokalet stod flere plastikbøtter med takeaway-salat klar til statsministeren. Hun satte sig alene ved bordet, tog gaflen i hånden og lukkede et kort øjeblik sig selv lidt ned, viser en fotoserie fra Politiken.

- Vi har ikke tid til at eksperimentere

Som forrige nat var Barbara Bertelsen, Mette Frederiksens departementschef, igen ved tasterne.

Kort efter midnat til 11. marts sendte hun en mail med titlen 'Pligtlæsning' til Justitsministeriets departementschef og linkede til en artikel fra det internationalt anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet, hvor tiltag som stop for store forsamlinger og lukning af undervisning – dog ikke skolelukninger – blev fremhævet som effektive i kampen mod stigende smitte.

En time senere sendte hun endnu en mail. Denne gang til alle departementschefer og med titlen 'Alle mand på dæk'. Her skrev hun, at der kun var dage – og ikke uger – til at handle for at knække smittekurven.

- Risikoen er ikke at gøre for meget og for hurtigt – det er at gøre for lidt og for langsomt, lød det blandt andet i mailen, hvor Barbara Bertelsen linkede til en artikel fra The Atlantic med titlen "Cancel everything", der forklarede, hvorfor en nedlukning var nødvendig.

Lidt senere på natten sendte Statsministeriets departementschef nok en mail. Igen til justitsministeriets departementschef. Her linkede hun til en artikel fra Ekstra Bladet, hvor frustrerede rejsende brokkede sig over regeringens opfordring til at undgå den kollektive trafik i myldretiden.

- Se reaktionerne – var det samme i TV-avisen. Vi har ikke tid til at eksperimentere. Det må lukkes helt ned så. Så giver det også sig selv, at folk ikke kan komme på arbejde, skrev hun.

En ildevarslende sms

Hjemme i lejligheden på Østerbro i København tikkede en sms ind hos sundhedsminister Magnus Heunicke lidt over 7 om morgenen 11. marts. Den kom fra en medarbejder i ministeriet.

Sundhedsministeren spærrede de tunge øjne op. Han havde været på arbejde i ministeriet til ud på natten, og siden han var gået i seng ved 2-tiden, var yderligere 78 personer konstateret smittet. Det var et voldsomt tal.

På det her tidspunkt var der få indlagte, så smittetallene var det eneste instrument til at følge sygdommen, og de blev derfor fulgt ekstremt nøje. Men det var kun danskere med kraftige symptomer, der blev testet, og frygten hos blandt andre sundhedsministeren var derfor, at smittetallet reelt var langt højere.

Da Mette Frederiksen samme morgen steg ud af ministerbilen i Prins Jørgens Gård og gik op ad trappen til Statsministeriet, regnede hun ikke med, at beslutningen om nedlukning skulle træffes den dag.

Men i løbet af de kommende timer begyndte det at gå op for hende og en lille kreds af mennesker, at 11. marts kunne blive historisk.

Turbo på planerne

Medlemmerne af [AC-gruppen] havde travlt, da de ankom til hastemøde klokken 10.

Gruppen havde dagen før lavet idékataloget 'Et Danmark, der går langsommere', hvor nedlukning af både skoler og daginstitutioner, hjemsendelse af offentligt ansatte og et forsamlingsforbud var med. Men der manglede både informationer om, hvor hurtigt tiltagene kunne sættes i værk, og hvilken ny lovgivning det krævede.

Fuldkommen vildt og historisk møde med mine sundhedsministerkolleger!

SMS fra Magnus Heunicke

Det skulle ifølge mødereferatet om hastemødet hurtigt på plads, fordi der fra "politisk niveau var et ønske om at påbegynde planlægningen af et mere vidtgående scenarie", hvor "landet lukkes mere eller mindre ned".

Beslutningen om de mere vidtgående restriktioner var endnu ikke taget. Men på en meget central post hos sundhedsmyndighederne sad en mand og mente, at regeringen var ved at gå for langt.

En kraftig opfordring til Bertelsen

Den skeptiske mand var Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, men det var ikke ham selv, der kom med et opråb til ledelsen i Statsministeriet. Det gjorde derimod Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels.

Ud på formiddagen sendte Okkels en mail til Statsministeriets og Justitsministeriets ledelse med en "kraftig anbefaling" om at inddrage sundhedsfaglig rådgivning, før der blev truffet beslutning om at føre de nye tiltag til en omfattende nedlukning ud i livet.

Okkels havde i ugerne op til fungeret som en form for bindeled mellem sundhedsmyndighederne og regeringens top. Her havde han løbende været i tæt kontakt med Sundhedsstyrelsen, der på grund af den nye [AC-gruppen] og et styrket [NOST] havde mistet sin helt centrale rolle som omdrejningspunktet for krisehåndteringen.

Om få timer vil vores allesammens liv være forandret

Mette Frederiksen

Sundhedsstyrelsen var fortsat vigtig i forhold til at levere faglige input, men direktør Søren Brostrøm var frustreret over det, han oplevede som detailstyring fra Statsministeriet i forhold til blandt andet fokus på worst case-scenarier og streng kontrol med Sundhedsstyrelsens udmeldinger til offentligheden.

Her, hvor nedlukningsplanerne virkelig tog form i regeringens AC-gruppe, ville Per Okkels have Statsministeriet til at rådføre sig med sundhedsmyndighederne om, hvorvidt tidspunktet "for at sætte al ting i stå" var det rigtige.

- Ja, det siger sig selv, lød svaret til Okkels fra Barbara Bertelsen i Statsministeriet.

Protester fra Brostrøm

Sundhedsministeriets departementschef sendte derefter et billede af en skitse for nedlukningen til Søren Brostrøm og faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

Ud på eftermiddagen svarede Brostrøm, at Sundhedsstyrelsen ud fra sundhedsfaglige grunde ikke kunne anbefale, at der i situationen blev foretaget en "fuldstændig lukning af vuggestuer, børnehaver, dagtilbud, skoler med videre". Især fordi børn "ikke forventes at bidrage til smittespredning i betydende omfang".

Brostrøm afsluttede sin mail til Per Okkels med at skrive, at han havde drøftet situationen med Kåre Mølbak. Den sundhedsfaglige indstilling til regeringen var at vente med at sætte tiltag som lukning af skoler og daginstitutioner i værk, lød det. Efterfølgende har Mølbak dog sagt, at han var uenig med Brostrøm i forhold til skolelukningerne.

Men i toppen af regeringen var stemningen på det her tidspunkt bestemt ikke til at vente.

Kuldegysninger hos Heunicke

Magnus Heunicke fik kuldegysninger.

Han sad til møde med sine EU-kolleger og lyttede til Italiens sundhedsminister, der fortalte om en skræmmende udvikling. Få minutter inde i mødet, der begyndte klokken 15, havde han fået en sms: Smittetallet var steget med 102 siden i morges.

På mødet var Italiens opfordring tydelig: "Undgå at ende som Norditalien".

Heunicke greb igen sin telefon og skrev en kort sms til flere embedsmænd i Sundhedsministeriet og Statsministeriet.

Statsministeren alene i Københavns gader

Luften var lidt kølig, men der var ingen skyer til at genere den lavthængende sol, da Mette Frederiksen med hænderne i lommen og musik i ørerne skråede alene hen over Christiansborgs Slotsplads. Hun var på vej ud på en gåtur langs vandet.

Ude på cykelstierne var børnefamilier med ladcykler på vej hjem, og ved statuerne stod turister og knipsede med kameraerne. På bænkene sad københavnere og nød den spæde start på foråret.

Mette Frederiksen kiggede på de intetanende mennesker og tænkte:

- I skulle bare vide, om få timer vil vores allesammens liv være forandret, har hun senere fortalt til Femina.

Klokken var 15.50, og Mette Frederiksen havde netop forladt Statsministeriet, hvor beslutningen om en stor nedlukning var blevet taget efter flere møder i løbet af eftermiddagen.

Det, jeg vil sige i aften, kommer til at få store konsekvenser for alle

Mette Frederiksen

Offentligheden ville dog først få besked ud på aftenen.

Partiledere møder chokeret minister

Partilederne stod og ventede, da døren gik op. Nick Hækkerup kom ud iført jakkesæt og med en rygsæk over skuldrene. Han var hvid i hovedet, bemærkede flere partiledere.

Justitsministeren havde sammen med et par øvrige fagministre og embedsfolk netop været til møde hos Mette Frederiksen. Han kiggede over på Pernille Vermund og de andre partiledere uden at sige meget. Om lidt var det deres tur til at træde ind i Egetræsværelset i Statsministeriet og få besked om indholdet af aftenens pressemøde.

Uden for lokalet stod en beholder med desinfektionsmiddel, og partilederne stillede sig op i en form for kø og sprittede på skift deres hænder af. De forsøgte at holde afstand, men glemte det også, mens de småsnakkede om situationen. Især hilsnerne var akavede, og den radikale leder Morten Østergaard valgte en noget aparte erstatning for krammer og håndtryk. Han slog sig på brystet.

Foruden partilederne var der også en fotograf fra Politiken til stede. Han tog billeder til en fotoserie, der skulle offentliggøres senere på foråret, men Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, var irriteret. Han så det som en iscenesættelse af Mette Frederiksen og forstod ikke, hvorfor Statsministeriet havde givet ham lov til at være der til en orientering om så alvorligt et emne.

DF-formanden sagde, at han ikke ville have taget billeder, da mødet skulle i gang. Så fotografen gik ud, og partilederne tog plads bag deres navneskilte ved bordet, hvor hver anden stol stod tom.

Siden Mette Frederiksens gåtur i København bare to en halv time tidligere var der sket meget. Smittetallet var oppe på 514, 10 personer lå indlagt, en ældre mand var kommet i respirator i kritisk tilstand, og WHO havde erklæret covid-19 for en pandemi.

Gispede, da nyheden kom

Statsministeren lagde ud med at sige, at det nok blev det sidste fysiske møde i noget tid og begyndte så at fortælle partilederne om den kommende nedlukning. Normalt ville hun selv formulere sine sætninger, men her læste hun meget op fra et stykke papir. Det var tydeligvis vigtigt for hende at være præcis.

Mens Mette Frederiksen foldede restriktionerne ud og fortalte om frygten for at ende som Norditalien, var der stille i lokalet. Men undervejs kom den konservative gruppeformand Mai Mercado med et gisp. Hun var med i stedet for partiformand Søren Pape Poulsen og troede, at hun skulle orienteres om det første danske coronadødsfald og ikke en stor nedlukning.

Efter orienteringen og en diskussion om ny hastelovgivning kunne partilederne stille spørgsmål. Spørgelysten var stor. Ville danskerne hamstre?

Statsministeren svarede, at supermarkederne ikke ville få forsyningsproblemer, hvis danskerne bare handlede som normalt. Men for at undgå panik i befolkningen blev de enige om, at hun også skulle sige det på pressemødet.

Kort før klokken 20 kom en embedsmand ind. Pressemødet 20.30 nærmede sig.

Danskerne får besked

Næsten to millioner danskere fulgte med foran skærmene, da Mette Frederiksen klokken 20.32 trådte ind i Spejlsalen i Statsministeriet.

Med sig havde hun Magnus Heunicke, rigspolitichef Thorkild Fogde, direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice Erik Brøgger Rasmussen samt Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, der i dagene op til havde forsøgt at undslippe netop pressemøder med regeringen.

- Det, jeg vil sige i aften, kommer til at få store konsekvenser for alle danskere, indledte Mette Frederiksen.

Statsministeren lukkede derefter næsten hele Danmark ned og advarede mod at hamstre.

Men da hun efter pressemødet gik tilbage til sit kontor for at arbejde videre, var der langt væk fra ministeriet allerede mange danskere på vej ud for at gøre det, de ikke skulle: Tømme butikkerne.

Efterskrift

På pressemødet sagde Mette Frederiksen, at det var "myndighedernes anbefaling" at lukke ned for al "unødvendig aktivitet" i en periode. Konkret nævnte hun blandt andet skoler og daginstitutioner som steder, hvor "smitten spredes mest", men hun uddybede ikke, hvilke myndigheder der skulle være kommet med anbefalingen om at lukke ned.

En stor udredningsrapport om forløbet med titlen 'Håndteringen af covid-19 i foråret 2020' har siden vurderet, at Mette Frederiksen på pressemødet gav befolkningen det indtryk, at de konkrete nedlukningstiltag som eksempelvis skoler og daginstitutioner skete på myndighedernes anbefaling. Men i udredningsrapporten tyder intet på, at det hverken var i Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, AC-gruppen eller NOST, at nedlukningsplanen blev udtænkt. I stedet vurderer rapporten på baggrund af den tætte styring og kontrol fra departementschef Barbara Bertelsen, at det skete i Statsministeriet.

Det har fået flere partier på Christiansborg til at beskylde Mette Frederiksen for at have talt usandt om baggrunden for nedlukningen.

Mette Frederiksen afviser beskyldningerne og siger, at hun aldrig har lagt skjul på, at det var en politisk beslutning, hvad der konkret blev lukket ned.

For første gang i næsten tre en halv måned er det daglige antal af coronarelaterede dødsfald under 1000 i USA.

Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University.

Mandag blev der således registreret 749 coronarelaterede dødsfald i landet. Det ligger langt fra de 4473 dødsfald, der blev registreret 12. januar, da det stod allerværst til.

Det daglige dødstal i USA har ikke været under 1000 siden 29. november, hvor der blev bekræftet 822 covid-19-dødsfald i løbet af 24 timer.

De nye tal peger på, at afmatningen i pandemien fortsætter i USA.

Her er smittetal og dødstal faldet til et niveau, der kan sammenlignes med det før Halloween og Thanksgiving og andre begivenheder i slutningen af året, der var præget af rejser og større sammenkomster, som øgede spredningen af virusset.

Gode nyheder for Biden

Afmatningen er gode nyheder for præsident Joe Biden, hvis enorme coronahjælpepakke på 1900 milliarder dollar blev godkendt i Senatet lørdag. Den ventes at styrke hans store vaccinationsstrategi.

Den amerikanske vaccinationskampagne, der blev skudt i gang i december, er nu i fuld gang.

Næsten ti procent af USA's befolkning - omkring 31,5 millioner mennesker - har således modtaget de to stik, der er nødvendige for vaccinerne fra Pfizer/BioNTech samt Moderna, eller det ene stik, der er nødvendigt for vaccinen fra Johnson & Johnson.

Mandag øgede amerikanske sundhedsmyndigheder forsigtigt optimismen, da de meddelte, at vaccinerede personer kan mødes i små grupper indendørs uden at bære mundbind eller holde afstand.

Siden pandemien brød ud for omkring et år siden, er der ifølge Johns Hopkins University registreret godt 29 millioner smittetilfælde i USA og 525.752 coronarelaterede dødsfald.

På globalt plan er der registreret godt 117 millioner smittetilfælde og knap 2,6 millioner dødsfald.

To tallerkener har sat fut i debatten om, hvad klimavenlig kost egentlig er. Den ene tilhører fødevareminister Rasmus Prehn (S), den anden landmand Jesper Fredslund Davidsen.

Temaet blev skudt i gang, da Rasmus Prehn søndag lagde billeder på Facebook af sin hjemmelavede chili sin carne med tilhørende oversigt over, hvilke grøntsager han havde brugt for at undgå kødet. "Plantebaseret kamp mod madspild", lød overskriften på oplaget.

Det fik kommentarfeltet til at flyde over med input af både rosende og kritisk karakter. Og også landmanden Jesper Fredslund Davidsen fra Odsherred blandede sig.

Han lagde et billede op af en skinkesteg, kartofler, brun sovs og rødkål og påpegede over for ministeren, at madspild "aldrig har eksisteret hvor jeg kommer fra".

- Verden er ikke bare sort og hvid

Derudover pointerede han, at risene på Rasmus Prehns tallerken er noget mere belastende for klimaet end kartofter, og at flere af grøntsagerne i ministerens vegetariske ret hverken var lokale eller danske.

Til TV 2 uddyber Jesper Fredslund Davidsen, at "verden ikke bare er sort og hvid". Han er enig i, at danskerne skal tænke over både madspild, kostråd og klimabelastningen ved kødproduktion.

- Jeg mener ikke, det behøver være enten eller. Enten kun plantemad eller masser af kød, siger han.

- Det skal også være okay, at man spiser lidt almindelig, lad os kalde det gammeldags mad, hvis bare man bruger de rigtige råvarer og lader være med at købe oksekød fra Uruguay, hvor der har været lang transport undervejs, siger han.

Og netop transporten, mener landmanden, er en vigtig faktor, når vi snakker klimaregnskab.

- Det har jo også også en konsekvens for klimabelastningen, hvis råvarerne har rejst halvdelen af verden rundt, siger Jesper Fredslund Davidsen.

Men hvad kan man så putte på sin tallerken med god samvittighed? Herunder et forsimplet overblik over klimaaftrykket for de ingredienser, de to retter indeholder. Råvarerne og deres aftryk er søgt frem i "Den store klimadatabase", som den grønne tænketank Concito står bag. Værdien for klimaaftrykket er opgjort i såkaldte CO2-ækvivalenter per kilo fødevarer.

Michael Minter er programleder for fremtidens fødevarer i Concito, og han roser begge tallerkener:

- Kartofler er fantastisk godt at spise rent klimamæssigt, og rødkål er også i den lave ende i forhold til klimaaftryk, siger han.

Dog ligger klimaaftrykket for en gris omkring 3,5 per kilo, og derfor vurderer Michael Minter, at fødevareminister Rasmus Prehn løber med sejren for det mest klimavenlige måltid. I hvert fald hvis de begge kun spiser en portion.

- På udvalget af grøntsager vinder Jesper i at have valgt de mindst klimabelastende. Men hans kød får det samlede måltid til at snige sig op i klimaaftryk. Samtidig ligger ris et pænt stykke over kartofler, men står jo stadig kun for godt en tredjedel af grisekødets klimaaftryk, siger han.

- Hvis landmanden ikke spiser mere end et lille stykke kød, ligger de måske lige. Men hvis han spiser flere portioner, vinder fødevareministeren nok, konkluderer Michael Minter.

Og det på trods af, at Rasmus Prehn har flere ingredienser i sin ret, der er importeret udlands fra og derfor har belastet klimaet gennem transport.

- Det er selvfølgelig en god ide at forsøge at minimere transporten. Men i forhold til en fødevares samlede klimaaftryk betyder det ikke det store, forklarer Michael Minter.

Fødevareministeren "er en hund efter kød"

Jesper Fredslund Davidsen fortæller, at han har lavet opslaget for at minde Rasmus Prehn om, at han er fødevareminister "for os alle sammen".

- Han har lavet mange opslag med sine forårssalater, og det ser da lækkert ud, men det peger også meget i samme retning. Det her kan ses som et lille kærligt puf til ham, siger han.

Men ifølge Rasmus Prehn selv skal Jesper Fredslund Davidsen ikke være nervøs for, om kød og bøffer ikke også finder vej til hans Facebook.

- Jeg er en hund efter kød og synes, det smager hamrende godt. Min livret er min svigermors flæskesteg, og det kunne jeg også godt finde på at poste billeder af, siger han til TV 2.

Dog understreger han, at der trods alt er en dybere mening med det vegetariske opslag.

- Vi har en forpligtelse til at overlevere en jordklode, der er i mindst lige så god stand som i dag til vores børn og børnebørn, siger han.

Fødevareministeren giver Jesper Fredslund Davidsen ret i, at vi kan undgå en del af klimaaftrykket, hvis vi handler lokalt, fordi der derved er mindre transport. På samme måde mener han også, det er godt at handle steder, hvor der spares på emballagen.

- Men samlet set - hvis vi for alvor vil stemple ind i klimadagsordenen - skal vi skrue ned for kødet og meget op for grøntsagerne, siger Rasmus Prehn.

88 procent af Odense-bydelen Vollsmoses beboere er siden sidste weekend frivilligt blevet testet for covid-19, men det er ikke tilstrækkeligt for regeringen, som vil påbyde alle beboere at blive testet hver uge.

Mandag aften må regeringen dog konstatere, at der ikke er flertal i Folketingets epidemiudvalg til, at borgerne skal lade sig teste som en pligt. Dog var der flertal for at tvinge beboere med en positiv test i isolation og til at udskrive bøder til borgere, der ikke bærer mundbind i detailhandlen:

- Det er en del af en samlet indstilling fra vores myndigheder, som jeg bliver nødt til at overveje, hvordan man går videre med, i og med at Folketinget til min overraskelse valgte at sige, at man ikke vil følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger her, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kort efter mødet.

"En overreaktion"

Dermed har et flertal i epidemiudvalget altså valgt kun at bakke op om to ud af tre anbefalinger fra den netop nedsatte epidemikommission, som anbefalede de tre konkrete tiltag i Odense-bydelen.

Helt konkret spiller testtallene fra Vollsmose ind, siger Per Larsen, som er sundhedsordfører for De Konservative. Søndag kunne Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fortælle på sin Facebook-profil, at omtrent 8000 af bydelens 9100 beboere er blevet testet siden sidste weekend:

- Hvis man kigger på tallene, så er det måske kun børnene, der er tilbage i området, som ikke er blevet testet. Jeg synes, at det her er ganske voldsomt, hvis det er sådan, at vi skal til at angive og stikke bøder ud til folk, siger Per Larsen, som kalder det en "overreaktion" at påbyde borgere at blive testet.

Samme toner lyder fra den anden side af det politiske spektrum, hvor Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, skriver på Twitter, at "tvang skal være sidste udvej".

Et nederlag for regeringen

Dagens afstemning var den første af sin slags efter vedtagelsen af den nye epidemilov, som trådte i kraft 1. marts.

- Det er bestemt et nederlag for regeringen, for det er første gang, de kommer i det her udvalg med et forslag, og det er jo regeringens forslag, når man bærer det videre fra epidemikommissionen, siger Jesper Vestergren, som er politisk analytiker ved TV 2.

Det markerer også et markant skifte i dansk politik, vurderer han:

- Det er nye tider for regeringen, for de har været vant til i forbindelse med coronahåndteringen, at de kunne bestemme egenhændigt, og at de kunne gøre det, hvis de ville indføre restriktioner, siger han.

Som det sort på hvidt står formuleret i epidemiloven, så er epidemiudvalget til for at sikre "parlamentarisk kontrol med anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelser".

- De blå partier siger jo selv, at de har taget magten tilbage. Og hele pointen med det her epidemiudvalg er at have demokratisk kontrol med regeringen. Nu skal de hver eneste gang, de vil indføre de her restriktioner eller nye krav, have opbakning fra Folketinget. Så det er en ny hverdag for regeringen, lyder analysen fra Jesper Vestergren.

Hver eneste dag klokken 14.00 har titusindvis af danskere fået den vane, at de skal se de seneste coronatal.

Er der kommet flere eller færre smittede? Flere eller færre indlæggelser? Og hvad betyder det egentlig for vores håb om at genåbne til varme kram, sammenkomster med venner, restaurantbesøg og lange nætter på tætpakkede dansegulve?

I dag klokken 14.00 kom endnu en melding fra Statens Serum Institut, som faktisk peger i den rigtige retning. Velkommen til dagens overblik.

Den ventede smitteeksplosion er udeblevet

I dag er det en måned siden, at de yngste skoleelever vendte tilbage til deres klasselokaler, og dengang advarede eksperterne om, at det kunne føre til øget smitte i samfundet.

Men smittetallene har siden holdt sig på et stabilt leje, hvilket også blev bekræftet med dagens tal fra Statens Serum Institut. De seneste uger har tallet i gennemsnit ligget på omkring 500 nye tilfælde om dagen, og positivprocenten er tilsvarende lav.

Det vil dog være for tidligt at foretage yderligere genåbninger lige nu, lyder det fra eksperter i denne artikel. Håbet findes dog om et par uger, hvor vejret bliver bedre og flere vacciner forhåbentlig har fundet vej til danskernes arme, lyder det.

Et interview er på alles læber

Men selvom vi indleder dette overblik med en snak om håb, så har en helt anden historie end coronavirussen for en gangs skyld fyldt voldsomt meget i mediebilledet i dag. Og det er naturligvis Prins Harry og Hertuginde Meghans interview med Oprah Winfrey, som du her finder fem udvalgte udtalelser fra.

Parret kom blandt andet ind på selvmordstanker, racisme i det britiske kongehus og en ganske reel frygt fra Prins Harrys side for, at hans mors tragiske død skæbnesvangert kunne gentage sig.

Interviewet er eksplosivt for det britiske kongehus, og vores egen Ulla Terkelsen, som har fulgt det britiske kongehus i tykt og tyndt, kalder det "et frontalangreb" på systemet bag de lukkede døre i Buckingham Palace.

Kristian Jensen udpeget af regeringen

I det danske diplomati har det ført til noget af en debat, at regeringen nu vil til at udpege politikere til stillinger i udenrigstjenesten, hvor man ellers normalt ansætter embedsmænd som eksempelvis ambassadører.

TV 2 kan mandag erfare, at forhenværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) bliver den første politisk udpegede til sådan en stilling.

Ifølge TV 2s oplysninger skal han arbejde på at sikre Danmark en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025-2026.

Dansk covid-19-vaccine klar til test

Dagen bød også på en vaskeægte dansk vaccinenyhed, da det danske medicinalselskab Bavarian Nordic nu melder sig klar til at teste sin vaccine mod covid-19 på mennesker.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Vaccinekandidaten, der kaldes ABNCoV2, har både vist sig effektiv mod covid-19 og efterfølgende problemer med sygdommen. Forsøg med mennesker vil "om kort tid" begynde ved Radhoud Medical Centre i Holland.

Fast fartkontrol på vej til broerne

Vi afslutter dagens overblik med at lette lidt på speederen. Næste år bliver der nemlig opsat fast fartkontrol på Storebæltsbroen og Øresundsbroen, oplyser Transportministeriet.

Der vil være tale om kameraer, som måler bilistens hastighed over en strækning.

- Vi har desværre en meget stor og generel udfordring herhjemme med bilister, som kører alt, alt for stærkt, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Regeringen har ikke kunnet finde flertal for et forslag om at indføre et krav om at lade sig teste i Vollsmose.

Det siger Magnus Heunicke, sundhedsminister (S), på et pressemøde mandag.

- Vi har drøftet to elementer og har ikke kunnet finde flertal for en pligt til at lade sig teste, men der er kun flertal for at isolere, enten privat eller kommunalt.

Det er regeringens epidemikommission, som har foreslået at indføre en pligt til at lade sig teste og tvangsisolation i Odense-bydelen Vollsmose Sogn med henblik på at inddæmme smitten.

Troede på "entydigt ønske"

Forslaget indebar ifølge TV 2s oplysninger, at borgere i Vollsmose skulle have en pligt til at lade sig teste.

Hvis de ikke ville det, skulle de gå i isolation. Overtrædelse af dette skulle medføre en bøde.

- Som jeg har forstået folketingets partier op til det her møde var der ønske om det. Det er altså et forslag, som Folketinget så alligevel ikke er klar til at bruge. Det vil jeg så tage til efterretning, siger Magnus Heunicke til TV2.

Den seneste tid er antallet af coronasmittede i Vollsmose eksploderet, og torsdag 4. marts toppede incidenstallet, hvor der var 973,4 smittede per 100.000 indbyggere. Det er dog faldet en smule over weekenden.

Som følge af smitten har regeringen anmodet den nedsatte epidemikommission, som består af en række embedsmænd fra primært ministerier og styrelser, om at vurdere en række forslag til at dæmpe smitten i bydelen.

Men indstillingerne fra kommissionen har altså ikke vundet gehør - eller i hvert fald flertal - hos de partier, der har været til forhandlingsbordet mandag.

Samtidig vil der kunne gives bøde for manglende brug af mundbind i detailhandlen.

- Vi fik opbakning til to ud af tre elementer af det, som epidemikommissionen indstillede til. Reglerne for mundbind er de samme i Vollsmose som andre steder, men hvis man så bliver antruffet af politiet uden mundbind og ikke har en gyldig grund til det, så kan man få en bøde straks, siger Magnus Heunicke.

Konservative ikke med

Per Larsen, der er sundhedsordfører for Konservative, siger at tvang ikke er et middel, som kan hellige målet om at inddæmme smitten lokalt i Odense-bydelen.

- Vi har set, at det kan lade sig gøre at få smittetallene bragt ned andre steder både på Vestegnen ved København, i Kolding og i Ringsted, så derfor er der ikke nogen grund til at stikke bøder ud nu, siger Per Larsen til TV 2.

Heller ikke Venstre har fra kommunalpolitisk hold villet gå med regeringen. Til TV 2 Fyn sagde Odenses by- og kulturrådmand, Christoffer Lilleholt (V) tidligere, at det ikke var tiden at bruge tvang.

- Mange ting fungerer effektivt i diktaturstater, men det betyder ikke, at vi skal bruge dem, lød det fra Christoffer Lilleholt.

Et sted mellem 7.000 og 8.000 ud af bydelens samlede beboergruppe på 9.100 personer er blevet testet for nylig, skriver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juhl (S) på Facebook.