Når regeringen forslår at skride til krav om massetestning i Odense-bydelen Vollsmose, er det fordi der ikke er andre og bedre måder at gøre det på.

Det siger professor Jens Lundgren efter epidemikommissionen foreslår, at der skal indføres regler om, at borgere der befinder sig på "nærmere angivne steder i Vollsmose Sogn, hvor der er konstateret smitte", har pligt til at lade sig teste og isolere.

- Det er klart sidste udvej. Testning skal være en frivillig aktivitet. Hele måden at håndtere epidemien bygger på, at befolkningen skal kunne se sig selv og hvor vigtigt, det er for dem selv at blive testet, siger Jens Lundgren til TV 2.

Svært at komme igennem

Som epidemiolog er Lundgren tilknyttet som ekstern ekspert i regeringens epidemikommission.

Han er sammen med virolog Allan Randrup Thomsen blevet taget med på råd forud for epidemikommisions indstilling til regeringen.

TV 2 er i besiddelse af dokumenter som viser, at Jens Lundgren sammen med sin kollega Allan Randrup Thomsen anbefaler særlige tiltag i "mere afgrænsede" områder med meget høje incidenstal.

Derfor "er det svært at kritisere sig selv", som Jens Lundgren siger det.

- At tvinge nogen til både testning og isolation er virkelig ikke noget, der skal ske med mindre, man absolut ikke kan komme igennem på anden måde. Når det sker, er det fordi det har været svært at få alle med i området til at være med, siger Jens Lundgren.

Den seneste tid er antallet af coronasmittede i Vollsmose eksploderet, og torsdag 4. marts toppede incidenstallet, hvor der var 973,4 smittede per 100.000 indbyggere. Det er dog faldet en smule over weekenden.

Som følge af smitten har regeringen anmodet den nedsatte epidemikommission, som består af en række embedsmænd fra primært ministerier og styrelser, om at vurdere en række forslag til at dæmpe smitten i bydelen.

Kan ikke af frivillighedens vej

Hensigten er få få testet beboere to gange med en uges mellemrum.

- Præmissen ændrer sig, fordi man ikke ad frivillighedens vej har formået at komme igennem og få identificeret de smittede. Og med det her kan man få fanget de smittekæder, der er grund til det store udbrud og få det stoppet.

Der bor 9.100 personer i Vollsmose, som risikerer at blive berørt af de nye krav.

Regeringen havde også bedt kommissionen vurdere, om der bør indføres mundbind i det offentlige rum eller forsamlingsforbud på to personer i Vollsmose. Men ifølge notatet vurderer kommissionen, at det ikke vil have "væsentlig betydning for epidemikontrollen".

Det er endnu uklart, hvordan partierne i Folketinget forholder sig til indstillingen fra epidemikommissionen. Mødet i epidemiudvalget er fortsat i gang.

Det er lørdag aften på ydre Nørrebro i København. Hundredevis af demonstranter stimler sammen. Ud af højttalerne buldrer slagsangen 'Mette Ciao'.

Mange er unge sortklædte mænd og kvinder i 20'erne og begyndelsen af 30’erne. Der er tatoveringer, korte army cut-frisurer og skimasker i balaclava-stil. Der er unge kvinder med Canada Goose-jakker, lange negle, dresset op som til en aften i byen. Med en god stak iskolde dåseøl og Breezers.

Det er fjerde gang, jeg er med, når demonstranterne fra Men In Black er på gaden.

Stemningen er god. I hvert fald indtil journalister som jeg selv trænger sig på med spørgsmål. Så bliver vi overdænget med kommentarer som:

- Nå, så er du ude og fordreje vores budskaber igen, hva'?

- Du er jo bare købt og betalt af Mette Frederiksen.

- Du bliver stillet til regnskab, er du klar over det? Vi husker kollaboratører som dig.

Mens de fleste danskere adlyder, når regeringen siger, vi skal blive hjemme, tage mundbind på, droppe ferien og alt det sjove, så er der opstået en lille, men stadig mere hårdnakket protestgruppe.

Jeg prøver at komme tæt på dem og lære dem at kende for at fortælle deres historie i TV 2s kriminalmagasin, Station 2. Men det er ikke nemt. Denne flok er ekstremt mistroiske over for medierne. De mener, at mine kolleger og jeg bevidst fordrejer deres fortælling. De føler sig misbrugt og misforstået.

Mange af dem har for længst opgivet mainstream medier som TV 2, DR og etablerede dagblade, som er ubrugelige i deres verden. De har deres egne kanaler. Primært Facebook, hvor Men In Black har 22.926 følgere samlet under sloganet "VI GÅR FOR DANMARKS FRIHED".

Mundbind var en hindring

I de to måneder jeg har fulgt Men In Black, er antallet af demonstranter vokset en smule fra gang til gang. Mange af dem møder jeg igen og igen. Men selvom jeg har forsøgt at overbevise dem om, at jeg er i byen for at fortælle, hvem de er, og hvorfor de demonstrerer, så er mistilliden intakt.

- Hvorfor skulle jeg tro på dig. Selv hvis du er så flink og forstående, som du siger, så sidder der jo bare en redaktør i den anden ende og fordrejer det hele. Jeg tror ikke en skid på jer journalister, var svaret fra en demonstrant.

Nu er epidemiloven lige vedtaget. Og restriktionerne fortsætter jo bare. Folk er vrede. De er rigtig vrede. De har fået nok.

Morten Jakobsen, stifter af Men In Black

At jeg gik med mundbind, forsøgte at overholde afstandskrav og undgå håndtryk var i sig selv en forhindring.

- Enten er du med os, eller også er du imod os. Hvis du skal rende rundt og snakke med os her, skal du droppe det der propaganda-pis. Mundbind virker jo ikke for fanden, fik jeg at vide.

Det endte med, at jeg for en stund opgav mundbindet og det sædvanlige to-meters afstandskrav til gengæld for ekstrem forsigtighed i privatlivet og på jobbet og hyppige coronatest. Efterhånden begyndte der at ske noget.

”Vi er folket"

Allerede før jul blev der snakket om Men In Black. Første demonstration var i november, da 75 sortklædte mænd gik på gaden. Måneden efter var der lidt flere. Politiet sagde, de var frustrerede hooligans, der var trætte af corona-restriktionerne.

Men så dukkede deres Facebookside op, som genererede masser af debat. Jeg blev selv nysgerrig, og et par dage før juleaften mødte jeg første gang manden, der grundlagde Men In Black: 29-årige Morten Jakobsen.

Han mødte op med fire af sine kammerater på en parkeringsplads foran McDonald's i Brøndby. Mødet blev kort, da jeg fortalte ham, at jeg gerne ville lave et tv-interview.

- Prøv lige at høre her. Det kan godt være, I har brug for os. Men vi har ikke brug for jer. Vi har vores egne kanaler, og vi har ingen problemer med at komme ud med vores budskab, sagde han.

Hvis ikke jeg gør modstand, så vil jeg have svært ved at se ham i øjnene, når han en dag spørger mig: ”mor, hvad gjorde du dengang, de tog vores frihed fra os?”

Stina Andersen, Men In Black-støtte

Tre uger senere, 9. januar, fik Men In Black i den grad sat dagsorden. Adskillige hundrede var på gaden, og det blev voldsomt, da de stødte sammen med politiet på Strøget i København og i Aalborg. 23 blev anholdt. Et par uger efter blev en dukke, der forestillede statsminister Mette Frederiksen hængt op i en lygtepæl med et skilt med skriften "HUN MÅ OG SKAL AFLIVES". Den blev brændt af, og kort efter var der igen slagsmål i de københavnske gader.

Ligesom flere andre journalister måtte min kameramand og jeg selv tage benene på nakken, da kampklædt politi rykkede hurtigt frem og ryddede gaden. Alternativt skulle vi om bag politikæden med risiko for at blive ramt af demonstranternes flasker og kanonslag. Jeg blev skubbet og mast op mod en mur, indtil politiet forstod, at jeg var journalist og lod mig være. En hektisk aften på jobbet, som gav lidt kredit fra demonstranterne.

- Hey, vildt nok. Så blev du lige trukket rundt af panserne. Nu går de sgu også efter journalister, sagde en demonstrant.

Konspiration "The great reset"

Men efter den demonstration havde jeg stadig ikke opgivet at få kontakt til arrangørerne bag Men In Black. Mens jeg ventede, brugte jeg tiden på at lære nogle af deres støtter at kende. Blandt andre Stina Andersen, der er veterinærsygeplejerske med speciale i krybdyr og langtidssygemeldt.

Hun tilbringer sine aftener og nætter foran computeren, hvor hun er aktiv i en del af de utallige grupper, der er opstået på Facebook. Hun er kritisk over for tvangsindgreb, epidemilovgivning, krav om mundbind, forsamlingsforbud og meget andet.

- Jeg ser mig selv som frihedskæmper. Lidt i stil med dem, der under Anden Verdenskrig bekæmpede nazismen. Nu er det bare en anden form for diktatur, vi er oppe imod, siger hun.

Stina Andersen fortalte mig om ”The great reset”. Det, som flertallet vil kalde en konspirationsteori, men som Stina Andersen og mange andre aktivister ser som en planlagt - nærmest kommunistisk - magtovertagelse, hvor en lille elite vil tage kontrol over hele samfundet og gøre de fleste af os til slaver.

Hun talte også om risikoen for et medicinsk diktatur, hvor medicinalvirksomheder, Microsoft-milliardæren Bill Gates og 'grå eminencer' indenfor verdenssundhedsorganisationen WHO vil bruge tvangsvaccine, test og overvågning til at fratage os vores frihedsrettigheder og tjene en masse penge.

- Jeg kæmper for, at min søn skal vokse op i et samfund, som jeg kender det. Hvis ikke jeg gør modstand, så vil jeg have svært ved at se ham i øjnene, når han en dag spørger mig: ”mor, hvad gjorde du dengang, de tog vores frihed fra os?”

Vi kommer til at fortsætte med det her. Der kommer til at være corona-restriktioner resten af 2021, og vi vil ikke finde os i det.

Morten Jakobsen, stifter af Men In Black

Nogle gange kan retorikken for de uindviede virke en smule komisk. Som når ”Folket” er på vej til Men In Black demonstration i København, og DSB's app pludselig går ned. I en af grupperne lyder kommentaren:

- Ret underligt at DSBs app er nede. Tydeligvis prøver OVERMAGTEN at forhindre os fra Jylland i at komme til DEMO! Det stinker. Men jeg går derover, hvis andre muligheder er lukkede, for jeg nægter at la min ret til at ytre min holdning træde under fode af den lorteregering.

I denne version af verden er intet tilfældigt.

Andre gange er retorikken skræmmende:

- Vi kan ikke tillade os at være fredelige mere! DET BEDSTE FORSVAR ER ET ANGREB!! Brænd Systemet, skriver en Facebook-bruger.

Morten Jakobsen stod frem

I slutningen af januar valgte grundlægger Morten Jakobsen at træde ud af anonymitetens skygge i et interview med DR's 'Aftenshowet'. Han følte sig presset af den stigende kritik af Men In Black efter afbrændingen af Mette Frederiksen-dukken og forklarede nu, at han tager afstand fra voldelige handlinger, at dukken ikke havde noget med demonstrationen at gøre, og at han ikke kan tage ansvar for alt, hvad de mange vrede demonstranter finder på.

Samme aften skrev jeg en besked til Morten Jakobsen, og denne gang svarede han - i modsætning til de mange andre gange jeg havde skrevet, siden jeg mødte ham på parkeringspladsen i Brøndby.

Det krævede flere beskeder og møder ude ved demonstrationerne, før jeg fik mulighed for at komme tæt på. Men i slutningen af januar fik jeg sammen med en fotograf adgang til at komme med til forberedelserne inden en demonstration i Aarhus.

- Vi har lært af vores fejl. Vi gør vores bedste for at undgå ballade med politiet, sagde Morten Jakobsen.

Han så ud til at befinde sig godt i forreste geled, hvor han ved hver demonstration styrer, hvornår demonstranterne skal stå stille for ikke at blive adskilt fra bagtroppen. Og hvornår de skal give den ekstra gas, når hundredevis af demonstranter står i det indre Aarhus og råbene gjalder op igennem gaden.

- Det her er det, jeg er god til. At organisere og bringe folk sammen.

Morten Jakobsen fortæller, at han har været syv år i inderkredsen i Brøndby Fri Sport, som er en af fodboldklubbens hooliganfraktioner. Nu har han droppet bolden til fordel for Men in Black.

- Vi kommer til at fortsætte med det her. Der kommer til at være corona-restriktioner resten af 2021, og vi vil ikke finde os i det. Jeg tror, vi bliver rigtig mange til sommer. Måske 20.000 eller 30.000. Vi skal vi nok få den frihed tilbage, som de har taget fra os.

- De vil kontrollere os

Sidste gang jeg møder Morten Jakobsen, er til demonstration den sidste lørdag i februar. Det er politiets vurdering, at op mod 1200 sortklædte demonstranter mødes på en plads på Ydre Nørrebro i København.

Han er nem at få øje på. I midten – der hvor menneskemængden er tættest. Han uddeler krammere til højre og venstre. Får anerkendende dunk på ryggen og faste håndtryk. Alle vil hilse på ham, der fik den sortklædte snebold til at rulle.

- Jeg tror, vi bliver rigtig mange i aften. Nu er epidemiloven lige vedtaget. Og restriktionerne fortsætter jo bare. Folk er vrede. De er rigtig vrede. De har fået nok.

Igen går det op for mig, at i denne verden er intet tilfældigt. Et pudsigt sammentræf er ikke bare noget, der sker.

To dage før demonstrationen på Ydre Nørrebro i København, gik sundhedsmyndighederne i alarmberedskab. Der var konstateret et udbrud af den frygtede sydafrikanske corona-variant. På Ydre Nørrebro i København.

- Tror du virkelig det er tilfældigt, Anders? Er det ikke lige lovlig mærkeligt, at de finder den her virus lige der, hvor vi skal demonstrere? Sådan noget det sker ikke bare. Det er sgu da, fordi de vil have mulighed for at kontrollere os. Og så kan de også dagen efter kritisere os og beskylde os for at være smittespredere. Det er meget smart, kan du ikke se det?, siger Morten Jakobsen.

En ung kvinde blander sig:

- De er godt nok smarte lige at finde på en sydafrikansk variant lige der, hvor vi skal marchere. De vil sgu da tvangsteste os. Og måske vil de bruge den nye epidemilov til at bure os alle sammen inde. Hvem ved?

Lidt efter brager det løs igen. Kanonslag, trommer, slagord, romerlys, røgbomber, fakler. Politiet er som altid talstærkt til stede. Siden slagsmålet på Rådhuspladsen 9. januar, har de indsat såkaldte dialogbetjente med bløde kasketter.

Denne aften er der ingen dialog. Det regner med kanonslag, og betjentene kigger sig stadig mere nervøst over skulderen mod demonstranterne. Efter få hundrede meter bliver betjentene samlet op af mandskabsvogne og erstattet af kampklædt politi. Stemningen er anspændt.

- Hey journalist. Pas på sig selv. Du risikerer at ende på den forkerte side af historien.

Jeg løber hurtigt, da et kanonslag lander lige ved siden af mig. Man kan også komme for tæt på Men In Black, men snart efter er jeg tilbage igen. Resultatet kan ses i aften, når TV 2 sender ”Station 2: Mænd i sort” klokken 20.50 eller allerede nu på TV 2 Play.

En 39-årig mand er mandag blevet varetægtsfængslet frem til 26. marts, efter at han søndag var involveret i en voldsom trafikulykke i Silkeborg.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Ulykken skete klokken 19.05 i krydset mellem Frederiksberggade og Lyngbygade. Her kørte den 39-årige mand ifølge politiets oplysninger frem for rødt lys med alt for høj hastighed.

I den forbindelse ramte han en modkørende bil samt en parkeret bil.

Umiddelbart inden kollisionen måtte en far, der var ude at gå med sin søn og en hund, springe for livet for at undgå at blive påkørt.

Ingen personer i kritisk tilstand efter uheldet

Den 39-årige og den anden bilist blev efter ulykken bragt til henholdsvis Herning Sygehus og Aarhus Universitetshospital i Skejby. Ingen af dem er dog i livsfare.

Efter ulykken blev den 39-årige anholdt, og mandag blev han fremstillet i grundlovsforhør.

Han er sigtet for straffelovens paragraffer 252 og 249. Paragraf 252 handler om at bringe andres liv eller førlighed i fare, og paragraf 249 handler om uagtsomt at gøre skade på andres "legeme eller helbred".

Paragraf 249 bruges ofte i forbindelse med færdselsuheld. Den indeholder en bestemmelse om, at det er en særligt skærpende omstændighed, hvis man har været påvirket af stoffer.

Det var den 39-årige, da han kørte galt søndag. Han har erkendt, at han havde indtaget amfetamin - speed - før han satte sig bag rattet, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Han kærede ikke afgørelsen om varetægtsfængsling til Vestre Landsret.

Regeringens såkaldte Epidemikommission anbefaler at indføre testpligt og isolationspligt for beboere i Odense-bydelen Vollsmose for at inddæmme coronasmitten.

Det fremgår af et fortroligt notat, som TV 2 er i besiddelse af. Anbefalingen drøftes mandag eftermiddag i Folketingets epidemiudvalg.

Konkret lægger kommissionen op til, at der skal indføres regler om, at borgere, der befinder sig på "nærmere angivne steder i Vollsmose Sogn, hvor der er konstateret smitte", har pligt til at lade sig teste og isolere, og at de ellers straffes med bøde.

Smitte eksploderet i Vollsmose

Den seneste tid er antallet af coronasmittede i Vollsmose eksploderet, og torsdag 4. marts toppede incidenstallet, hvor der var 973,4 smittede per 100.000 indbyggere. Det er dog faldet en smule over weekenden.

Som følge af smitten har regeringen anmodet Epidemikommissionen, som består af en række embedsmænd fra primært ministerier og styrelser, om at vurdere en række forslag til at dæmpe smitten i bydelen.

På den baggrund er kommissionen vendt tilbage med indstillingen om at indføre testpligt og isolationspligt i Vollsmose.

- Henset til klar sundhedsfaglig evidens for smittedæmpende effekt af effektiv test, opsporing og isolation vurderer Epidemikommissionen, at det vil være relevant med tiltag, der kan være med til at sikre, at der bliver testet flere i området, og at smittede og deres nære kontakter overholder deres isolation, står der i notatet.

Kommissionen ser med "bekymring" på smitteudviklingen i Vollsmose, og ifølge kommissionen er det kun få smittede borgere i bydelen, der har taget imod et tilbud om ophold i en isolationsfacilitet.

Det er uvist, om regeringen har dokumentation for, at beboere i Vollsmose har nægtet at lade sig teste eller isolere, og om der er brug for at indføre regler om det.

Hvis testpligt og tvangsisolation skal indføres, skal den kontroversielle og omdiskuterede § 28 i den nye epidemilov aktiveres.

Bøde til personer uden mundbind i butikker

Ud over testpligt og isolationspligt anbefaler kommissionen også, at der indføres regler om, at beboere i Vollsmose kan straffes med bøde, hvis de uberettiget undlader at bruge mundbind eller visir i detailhandlen i bydelen.

Ifølge notatet bør der ifølge kommissionen også indføres regler om, at det er strafbart, hvis detailhandlen ikke sætter informationsmateriale op om, at kunder kan straffes med bøde, hvis de ikke bruger mundbind eller visir.

Regeringen havde også bedt kommissionen vurdere, om der bør indføres krav om mundbind i det offentlige rum eller forsamlingsforbud på to personer i Vollsmose. Men ifølge notatet vurderer kommissionen, at det ikke vil have "væsentlig betydning for epidemikontrollen".

Det er endnu uklart, hvordan partierne i Folketinget forholder sig til indstillingen fra epidemikommissionen.

Der er de seneste dage konstateret 425 smittetilfælde med coronavirus.

Det fremgår af dagens tal fra Statens Serum Institut.

I 118.000 er det seneste døgn blevet testet. Det giver en positivprocent på 0,36.

Yderligere to personer er det seneste døgn døde, og antallet af indlagte er steget med 21 personer til i alt 234.

I alt er det 2381 dødsfald med coronavirus i Danmark det seneste år.

Du kan se alle de nyeste tal her.

Det er fortsat Ishøj Kommune, som har det største smittetryk i landet, mens Fredensborg Kommune følger lige efter.

Fredensborg Kommune har blandt andet byerne Nivå og Kokkedal, hvor der i øjeblikket bliver stemt dørklokker for at få flere til at tage en test.

Ishøj har fortsat det højeste smittetryk

Fra Troels Petersen, der er med i Statens Serum Instituts ekspertgruppe, lyder det, at tallene ligger på et betryggende niveau:

- Der er ikke noget i de her tal, der tyder på, at vi lige pludseligt ser en voldsom eksponentiel kurve op, siger han.

Han mener dog, at det stadig er for tidligt at tale mere genåbning, da effekt af den seneste ikke viser sig endnu.

Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut, oplyste mandag til TV 2 om den generelle udvikling i smittetallene, at der er en stigning i forekomsten af smittetilfælde blandt skolebørn i alderen seks til ti år, men at det ikke har påvirket det samlede smittetryk.

- Det er positivt, siger hun og tilskriver successen god adfærd, god hygiejne og hurtig indsats ved smitteudbrud.

Den historie kan du læse her.

3,5 procent er færdigvaccinerede

Det seneste døgn er yderligere 12.241 blevet vaccineret, så i alt 539.710 nu er begyndt vaccinationen mod coronavirus.

Det svarer til 9,2 procent af befolkningen.

I alt 203.516 er færdigvaccinerede svarende til 3,5 procent af befolkningen.

Du kan se alle de nyeste vaccinationstal her.

Syriens præsident, Bashar al-Assad, og hans kone Asma er konstateret smittet med coronavirus. Det oplyser præsidentkontoret i en erklæring på Twitter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Af tweetet fremgår det, at præsidenten og hans kone fik en pcr-test efter at have oplevet milde symptomer, men at de begge har det godt.

Begge fortsætter med at arbejde hjemmefra i isolation, der vil vare to til tre uger.

Det fremgår ikke af tweetet, hvordan præsidenten kan være blevet smittet.

Ifølge tal fra John Hopkins Universitet, der følger udviklingen i blandt andet antal smittede i hele verden, er der konstaterede 15.981 smittetilfælde med coronavirus og 1063 dødsfald i landet.

Syrien er endnu ikke begyndt at vaccinere mod coronavirus.

20 år med Bashar al-Assad

55-årige Bashar al-Assad har været præsident i Syrien siden år 2000, hvor han efterfulgte sin far, Hafiz al-Assad.

Faren var præsident fra 1971 til 2000.

Bashar al-Assads tid i spidsen for Syrien har været præget af borgerkrig. Den blodige konflikt i Syrien begyndte i marts 2011 med protester mod præsidenten og hans styre.

Demonstranterne krævede mere frihed, men styret satte sikkerhedsstyrker ind for at nedkæmpe protesterne, og så begyndte konflikten.

Siden er borgerkrigen bølget frem og tilbage med mange forskellige grupper involveret. Hundredtusindvis er dræbt under krigen og millioner er drevet på flugt.

Ifølge FN savnes titusindvis af civile fortsat i Syrien efter utallige vilkårlige fængslinger og anholdelser.

Derudover er tusindvis af mennesker blevet udsat for vold, seksuelle overgreb, tortur og drab i fængslerne i løbet af de omkring ti år med borgerkrig. Det fremgår af en rapport, som en international FN-kommission offentliggjorde i sidste uge.

Opdateret mandag aften med klip fra interviewet.

Den britiske prins Harry og hans kone hertuginde Meghan deltog natten til mandag dansk tid i et to timer langt interview med talkshowværten Oprah Winfrey, hvor de uddyber årsagen til, at de sidste år trådte tilbage fra det britiske kongehus.

Under interviewet delte de private detaljer og rettede flere opsigtsvækkende beskyldninger mod kongehuset.

Lars Hovbakke Sørensen, der er kongehusekspert og historiker, udpeger her de fem vigtigste nedslag i interviewet.

Han understreger, at det er umuligt at vide, om parret taler sandt eller udelader detaljer, og at hans kommentarer er med forbehold for, at kongehuset kan have en anden udlægning af begivenhederne. Kongehuset har ikke reageret på interviewet.

1. Hudfarven på deres barn

Under interviewet fortæller parret, at den kongelige familie udtrykte bekymring for hudfarven på deres kommende børn, fordi hertuginde Meghan er datter af en afroamerikansk mor og en hvid far.

Samtalerne stoppede ikke, da Meghan blev gravid med sønnen Archie.

- I de måneder, hvor jeg var gravid, foregik der samtaler om, hvordan han ikke ville få den samme sikkerhed, eller hvordan han ikke ville få en titel, samtidig med at der var bekymringer og samtaler om, hvor mørk hans hud ville blive, når han blev født, siger Meghan.

Parret afslører ikke, hvilke personer der har udtrykt bekymring for hudfarven på parrets børn.

Hvis kongehuset har været optaget af Meghans eller det kommende barns hudfarve, er det meget specielt og kontroversielt, lyder det fra Lars Hovbakke Sørensen.

- De antyder jo, at der er racisme i kongehuset. Det er overraskende, hvis det er rigtigt. Det er ikke noget, man regner med, finder sted nogle steder i Europa i dag, fordi det er så kontroversielt og politisk ukorrekt, siger han.

Lars Hovbakke Sørensen fortæller, at der tidligere har været meget diskussion i pressen om Meghans baggrund.

- Men det er ikke noget, man har haft indtryk af har været diskuteret internt i kongehuset. Det er noget, der først kommer frem for alvor nu, siger han.

2. Meghans ensomhed og selvmordstanker

Meghan fortæller i interviewet, at hun under sin graviditet følte sig ensom og havde selvmordstanker. Tanker, som hun delte med Harry, selvom hun skammede sig over dem.

- Jeg havde bare ikke lyst til at leve mere. Det var en meget klar, ægte og skræmmende konstant tanke, siger hun.

- Jeg vidste, at hvis jeg ikke sagde det højt, ville jeg gøre det, siger hun.

Hun angiver den negative presse som årsag til, at hun kom så langt ud, at hun tænkte på at tage sit eget liv.

Ifølge Meghan bad hun kongehuset om hjælp til at håndtere sine selvmordstanker og spurgte til muligheden for at blive indlagt. Men det blev afvist, fordi det ikke var ”godt for institutionen”.

Hun fortæller, at hun til en officiel begivenhed i 2018 frygtede, hvad hun kunne finde på at gøre ved sig selv, hvis hun blev ladt alene.

Foran pressens kameraer satte hun et smil på.

Det var Harrys beslutning om at forlade den kongelige familie, der reddede hendes liv, siger hun i interviewet.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen er det iøjnefaldende at fortælle så mange personlige detaljer og være så ærlig om mentalt helbred, som Meghan er i interviewet.

Han kalder desuden beskyldningerne om, at kongehuset har nægtet hende at få hjælp, meget usædvanlige.

Samtidig er det en bekræftelse af, at kulturen i det britiske kongehus er mere gammeldags og mere stiv end i mange andre europæiske kongehuse.

- Det er velkendt, at både Diana og Harry havde psykiske problemer, og at han også fik hjælp til at løse dem. Derfor virker det meget besynderligt, at hun ikke skulle have fået mulighed for det, og at det bare skulle dysses ned. Det er historisk, at der kommer de beskyldninger mod kongehuset, siger Lars Hovbakke Sørensen.

3. Kritiske over for den kommende konge

Under interviewet omtaler både Harry og Meghan dronning Elizabeth – Harrys farmor – i positive vendinger.

Til gengæld er Harry meget kritisk over for sin far, prins Charles.

Harry fortæller, at det gik hårdt ud over forholdet, da Harry og Meghan besluttede at trække sig som medlemmer af den kongelige familie.

På et tidspunkt stoppede Charles med at svare på Harrys opkald, fortæller han.

- Jeg føler mig virkelig svigtet, fordi han har været igennem noget lignende, siger Harry med hentydning til sin mor og Charles’ første kones, prinsesse Dianas, død.

- Han ved, hvordan smerte føles. Og Archie er hans barnebarn. Men samtidig vil jeg altid elske ham. Men der er sket meget, der har været sårende, siger Harry.

Lars Hovbakke Sørensen kalder kritikken et direkte angreb på Charles, og han ser det som det mest interessante i interviewet overhovedet. Charles er nemlig Storbritanniens kommende konge, der en dag skal overtage tronen fra den 94-årige dronning Elizabeth.

Det kan vise sig at få betydning for kongehusets omdømme i befolkningen, fordi fremstillingen af prins Charles vil ligge i briternes baghoved, når han en dag bliver konge.

Han vil måske ikke få helt den samme opbakning. Han er jo i forvejen en kontroversiel person, siger Lars Hovbakke Sørensen.

- Det kan betyde, at det britiske kongehus på sigt vil miste noget af den popularitet, de har nu under dronning Elizabeth. Det, at kritikken går så meget på den kommende konge, er meget uheldigt for kongehuset, siger han.

4. Diana ville have støttet dem

Harrys mor, prinsesse Diana, der døde i en trafikulykke som 36-årig i 1997, blev også nævnt i interviewet.

Diana kæmpede også med sit mentale helbred og problemer i ægteskabet med prins Charles.

Adspurgt om Dianas reaktion på parrets udtræden af kongehuset, siger Harry, at han tror, at hans mor ville have været ked af det og vred over forløbet, men at hun ville "have set det komme".

- I sidste ende ville hun bare gerne have, at vi skulle være glade, siger han og tilføjer, at han ”følte hendes tilstedeværelse gennem hele processen”.

Harry sammenlignede Meghans situation med sin mors.

- Jeg er bare virkelig lettet over, at jeg kan sidde her og tale med dig (Oprah, red.) med min kone ved min side. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det må have været for min mor at gå igennem denne proces alene for så mange år siden, siger Harry.

- Min største bekymring er, at historien skal gentage sig selv, siger han.

Under interviewet bar Meghan et armbånd, som tilhørte Diana.

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen er kommentarerne omkring Diana en forlængelse af den fortælling, som Harry gennem længere tid har skabt om, at der er ligheder mellem Dianas og Meghans roller og skæbner i kongehuset.

- De har været ofre for kongehusets meget stive konservatisme og nogle særlige spilleregler, der bare skulle overholdes og med en presse, der har været meget nærgående. Det passer ind i fortællingen, som Harry og Meghan forsøger at skabe - at det britiske kongehus som institution er en forkvaklet og forældet størrelse, siger Lars Hovbakke Sørensen.

5. De blev gift i al hemmelighed

Harry og Meghan blev gift ved et stort anlagt royalt bryllup på Windsor Castle 19. maj 2018.

Men allerede tre dagen forinden blev parret viet ved en privat ceremoni, fortæller Meghan i interviewet.

Til stede var kun Harry, Meghan og ærkebiskoppen af Canterbury. Ifølge Meghan vidste ingen i kongefamilien noget om det intime bryllup, hvor parret udvekslede deres ægteskabsløfter.

- Jeg tror, at vi begge var meget opmærksomme på, at brylluppet ikke var vores dag. Det var en dag, der var planlagt for resten af verden, siger Meghan i interviewet.

Lars Hovbakke Sørensen ser det, at parret er blevet viet forud for det officielle bryllup, som en indirekte kritik af kongehuset, og som et udtryk for, at de ikke går ind for alt det offentlige postyr, der omgiver dem.

- Det understreger bare den mistillid, de har haft til pressen og til kongehuset som institution, siger han.

I interviewet fortæller Meghan og Harry desuden, at det barn, de venter sig, er en pige, og at familien dermed er fuldendt.

Det er i dag en måned siden, at de yngste skoleelever vendte tilbage til deres klasselokaler. Smittetallene har siden holdt sig på et stabilt leje.

De seneste uger har tallet i gennemsnittet ligget på omkring 500 nye tilfælde om dagen - positivprocenten er tilsvarende lav.

Det var ellers forventet, at de mindste elevers tilbagevenden ville øge antallet af smittede. Og frygten var, at op mod 900 danskere skulle indlægges.

Blandt andet fordi den mere smitsomme coronamutation, den britiske B117, som forventet, nu er blevet den dominerede variant herhjemme.

Så er der grobund for at genåbne samfundet yderligere? Det spørgsmål har TV 2 stillet regeringen, Statens Serum Institut og professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, Jens Lundgren.

Regeringen tager udviklingen med i kommende beregninger

Den nuværende situation giver optimisme i forhold til yderligere genåbning, lyder det fra Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff.

- Det ser mere positivt ud nu, end vi havde forventet og end de estimater, der blev givet tidligere. Dem må man jo tage til sig fremadrettet, når myndighederne bestiller udregninger på, hvad man kan forvente af smitte og indlæggelsestal ved yderligere genåbning, svarer Rasmus Horn Langhoff.

Alligevel er regeringen ikke klar til at sende 5.-8. klasse tilbage i klasseværelset.

- Bare fordi det er gået godt indtil videre, er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan stikke af igen, hvis vi åbner for hurtigt og for meget. Vi er nødt til at genåbne forsigtigt og løbende. Al erfaring viser, at det er den rigtige måde at gøre det på. Det er gået bedre end forventet, og det giver sult på mere. Men vi er nødt til stadig at være forsigtige, for der skal ikke gå meget galt, før det risikerer at stikke af.

SSI: Vi kan lige akkurat holde virus under kontrol

Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut, medgiver, at "det ser rigtig godt ud."

For selvom B117 er den dominerende virusvariant i Danmark, ser det ud til, at vi lige akkurat kan holde virus under kontrol med de restriktioner, vi har nu.

- Og det er altså ikke en selvfølge. Det skyldes, at folk holder fast i den gode adfærd, siger hun og tilføjer, at det er lykkes at reagere hurtigt og resolut på smittetilfælde, efter skolerne er blevet åbnet for de mindste klasser.

Normalt går der tre-fire uger, før man kan se en effekt af en genåbning. Men selvom den tid nu er gået, siden de mindste klasser vendte tilbage 8. februar, skal der også tages højde for, at de har haft vinterferie, påpeger Tyra Grove Krause.

- Når det er sagt, så har vi set en stigning i forekomsten hos skolebørn i alderen 6-10 år, men det har ikke påvirket det samlede smittetryk. Det er positivt, siger hun og tilskriver successen god adfærd, god hygiejne og hurtig indsats ved smitteudbrud.

Smitten kan hurtigt få fat

Den britiske B117 udgør nu, som ventet, 80 procent af alle positive coronaprøver i Danmark. Men selvom smitten fortsat er lav, vil man hos Statens Serum Institut ikke konkludere, at B117 er mere kontrollerbar og udgør mindre risiko end fryget.

- Der er ingen tvivl om, at den er mere smitsom end andre varianter, og det passer også med, at den cirka er 50 procent mere smitsom, men det tyder på, at vi kan holde den i skak med de restriktioner, vi har på plads nu, svarer Tyra Grove Krause.

Også de skærpede krav i hverdagen - såsom afstand på to meter fremfor én - har gjort en forskel i forhold til at få brudt smittekæder i tide, mener hun.

Men vi kan ikke slappe af endnu, understreger den konstituerede faglige direktør. For smitten kan hurtigt få fat, som det også er set andre steder i Europa.

- Lige nu er Tjekkiet og Estland hårdt ramt, og det vil vi også se i andre lande. Så vi skal stadig være påpasselige i forhold til denne variant, lyder det fra Tyra Grove Krause.

Professor: Vi mangler at se effekten af seneste genåbning

Også professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, Jens Lundgren, ser enormt positivt på de nuværende smittetal, som siden 1. februar har ligget stabilt på trods af, at 0.-4. klasse er tilbage i skole.

Dog er det for tidligt at vurdere effekten af den seneste genåbning, som fandt sted 1. marts og blandt andet betød, at butikker over hele landet kunne genåbne, mens yderligere genåbninger fandt sted i Nord- og Vestjylland samt på Bornholm.

Dertil skal der gå minimum én uge mere, før man kan måle effekten, mener Jens Lundgren.

- Men det, at vi har holdt fast i restriktionerne, har givet virus trange kår. Det er en stor cadeau til befolkningen, siger professoren.

Hans håb er, at danskerne vil holde fast i restriktionerne et par uger endnu. For på den anden side af påske er vejret blevet varmere, og flere vacciner er nået frem, hvilket forhåbentlig kan give grund til yderligere genåbning af samfundet.

Ligesom Tyra Grove Krause advarer Jens Lundgren dog mod at sænke paraderne for hurtigt.

- En situation, som ser tilforladelig og fredelig ud, kan hurtigt ændre sig. Vi skal finde en balance, og den bliver lige nu diskuteret i alle dele af samfundet, siger han.

Sverige har de seneste par uger oplevet en voldsom stigning i antallet af coronasmittede.

Det får nu lederen af oppositionspartiet Centerpartiet, Annie Lööf, til at kræve strengere restriktioner.

- Vi befinder os i en tredje bølge, og for at den ikke skal udvikle sig til en tsunami, der er helt ude af kontrol, skal restriktionerne strammes nu, siger Annie Lööf til SVT.

Hun kræver blandt andet, at indkøbscentre og fitnesscentre lukker ned. Desuden skal restriktionerne for restauranterne strammes.

- Vi ønsker at virksomheder, hvor smitten spredes lukker ned, men vi ønsker samtidig fuld kompensation, lyder det fra oppositionslederen.

Tegnell står fast

Centerpartiets leder får opbakning fra professor i virologi, Frederik Elgh:

- Det er tid nu til en kortere periode med seriøse restriktioner for at reducere smittespredningen til et mere kontrolleret niveau.

Statsepidemiolog Anders Tegnell afviser kravet om nedlukning og holder fast i sin strategi. Han mener, at de nuværende restriktioner har den ønskede effekt og siger, de er vejen frem for at bremse smittespredningen.

- Man er nødt til at tænke sig meget grundigt om, inden man indfører flere restriktioner – og forsøge at finde stramninger, der har både stor effekt og få negative konsekvenser, siger Anders Tegnell til SVT.

Desuden mener Tegnell ikke, at det vil hjælpe med yderligere restriktioner i en periode – fordi effekten af vaccinerne ikke vil være synlige før engang i løbet af sommeren.

- Nu mener flere, at vi skal lukke ned i et par uger – uden at vide, hvilken effekt det får. Vi ved med sikkerhed, at vi ikke har set den ønskede effekt af vaccinerne i løbet af de kommende uger. Vi kan ikke forvente en reel effekt før engang i juni eller juli, siger statsepidemiolog Tegnell.

Ingen nedlukningshammer

Der er ingen tvivl om, at presset for mere handling er stigende i Sverige, men indtil videre holder sundhedsmyndighederne og regeringen fast i deres linje.

Det siger TV 2s nordiske korrespondent, Jesper Zølck:

- Også selvom det med den nye pandemilov er blevet juridisk muligt for den svenske regering at agere langt mere aggressivt, hvis de ville.

Ifølge Jesper Zølck er der altså ikke noget, der tyder på, at den store nedlukningshammer kommer i brug lige nu:

- Tegnell erkender, det er en svær balance, men i Sverige ser man også på lande som Frankrig eller Storbritannien, der har haft voldsomme nedlukninger, men har samme antal - eller flere - døde med covid-19 per indbygger som Sverige.

Smittespredning skyldes nye mutationer

I øjeblikket er der hårdere restriktioner i det svenske samfund end på noget andet tidspunkt. Men det er alligevel langt fra de begrænsninger, vi har set i Danmark.

De svenske restriktioner sætter begrænsninger på, hvor mange mennesker der må være i butikker, sportshaller, varehuse og festlokaler. Reglerne gælder ikke for skoler, den kollektive trafik eller restauranter.

Den øgede smittespredning skyldes ifølge Anders Tegnell de nye coronamutationer, der spreder sig 50 til 70 procent hurtigere i samfundet end den oprindelige virus.

I værste fald kan det betyde en fordobling af smittespredningen, advarer Tegnell.

Risikerer 14.000 nye smittede om dagen

Sundhedsmyndighederne har opstillet en række forskellige scenarier for smitteudviklingen. I det alvorligste scenarie tager man udgangspunkt i, at svenskerne vil have lige så mange sociale kontakter som i efteråret, og at de nye mutationer vil være 50 procent mere smitsomme.

Holder det scenarie stik, vil smitten i Sverige kulminere i slutningen af april med 14.000 nye daglige smittetilfælde. Til sammenligning ligger tallet i dag mellem 4000 og 6000.

- Det, vi gør de næste uger, kommer til at få stor indflydelse på, hvordan foråret udvikler sig, sagde Anders Tegnell på et pressemøde i sidste uge.

Ifølge Johns Hopkins Universitetet har Sverige med 10,1 millioner indbyggere registreret 684.961 coronatilfælde, mens Danmark med 5,8 millioner indbyggere har registreret 215.528 tilfælde. Det betyder, at smittetallet i forhold til indbyggertallet er knapt dobbelt så højt i Sverige.

I Sverige er 13.003 døde med coronavirus, mens tallet i Danmark er 2380. Det betyder, at dødstallet i forhold til befolkningstørrelsen er tre gange højere i Sverige.

Den sorte boks med de seks walkie-talkies står åben på jorden. De bliver delt ud imellem de sortklædte mænd.

- Vil du gøre en klar til mig?, spørger Morten Jakobsen, allerede på vej videre.

Der er meget, som skal arrangeres, når man står i spidsen for en demonstration.

Ruten er lagt. Bannerne skrevet. Veteranerne, der holder styr på flokken, er på plads, faklerne er købt, og politiet er informeret.

Alt sammen koordineret af styregruppen bag Men In Black. Ledelsen, som de kalder sig. Det er de få, der får lov til at gå foran banneret Sortklædt Modstand, når de danske gader lørdag efter lørdag fyldes af romerlys og kampråbet: "Frihed for Danmark – vi har fået nok".

Ledelsen – med 29-årige stifter, Morten Jakobsen, i spidsen – tæller blandt andre Ali Sufi, der har været med til at skrive deres slagsang 'Mette Ciao', på melodien til den antifascistiske 'Bella Ciao' sang fra Anden Verdenskrig, og Jim Kristensen, som står for at styre Men In Blacks Facebook-side.

Men In Black: Journalisterne er forudindtagede

De var egentlig helst fri for at sidde her i lædersofaerne og lade sig interviewe. Og det er mange aflyste aftaler siden, at 'Station 2'-vært Anders Lomholt første gang troede, at han skulle interviewe Morten Jakobsen og resten af Men In Blacks ledelse.

Men efter en dukke af statsminister Mette Frederiksen (S) blev brændt af i forbindelse med en demonstration 23. januar, og overskrifter om sortklædte ballademagere med rødder i hooliganmiljøet fyldte medierne, fik gruppen lyst at stå frem og fortælle, hvorfor de er dukket op i gaderne.

Det har været en svær beslutning, for de oplever, at de fleste journalister møder dem med forudindtagede holdninger.

- Mange af de spørgsmål, journalisterne har, når man møder dem på gaden, er meget ledende. De vil gerne have én til at sige noget bestemt, så man kommer til at virke totalt crazy, siger Jim Kristensen.

Der er altid en kerne, som ønsker en konfrontation – helst med politiet

Peter Dahl, ledende politiinspektør i Københavns Politi

Morten Jakobsen er enig.

- Så snart vi går på gaden, er vi åbenbart hooligans, voldsmænd, bøller og det ene og andet. Hvis det er den holdning, du har, så lad være med at snakke med mig. Jeg går på gaden, jeg fryser min røv i laser og knokler for at få frihed for mine børn og min nabo, men hvis du kalder mig en inkompetent hooligan, så har jeg ikke mere at sige til dig.

Politiet betragter optog som ved højrisikokampe

Morten Jakobsen har ikke lyst til at fortælle ret meget om sin baggrund. Den er personlig og spiller i hans øjne ingen rolle her. Hans fortid er i fortiden – og det her handler om vores fremtid, som han siger. Han er en almindelig mand med en kæreste, en datter og et arbejde.

Om sin fortid siger han, at han engang var det, han kalder "fodbolddreng fra Vestegnen". Igennem syv år er han kommet i miljøet omkring Fri Sport, Brøndby IF’s hooliganfraktion, og han plejer at gå forrest, når de gule og blå fans marcherer gennem byen, når deres hold spiller.

De siger jo egentlig det samme som mig. Der skulle bare noget andet til at få noget opmærksomhed

Morten Jakobsen, medstifter af Men In Black

Billederne fra Men In Blacks demonstrationer ligner til forveksling den slags optog – også ifølge politiet, som derfor håndterer demonstrationerne på samme måde, som en ”højrisikofodboldkamp”.

- De demonstrationer, som vi har set indtil nu, minder jo i høj grad om det, vi ser, når vi har fodboldkampe med Brøndby mod FCK. Også på den måde, de italesætter sig selv: De er bare almindelige mennesker, der er ude og udtrykke deres utilfredshed. Det hører vi også altid hos fodboldfansene, der siger: ”Vi er bare almindelige, glade fodboldfans, der er ude at støtte vores klub”– men alligevel kan vi jo se, at der altid er en kerne, som ønsker en konfrontation – helst med politiet, siger ledende politiinspektør i Københavns Politi, Peter Dahl.

Men det er ikke for at slås og lave ballade, at Morten Jakobsen nu går på gaden i sort tøj, siger han. Det gør han, fordi han ser det som en nødvendighed.

- Jeg synes, at den første nedlukning var fair nok. Men så åbnede de op igen, og så kom den anden lockdown med mundbind og opdeling af befolkningen. Jeg kunne se, hvordan folk begyndte at bekæmpe hinanden, hvad enten det var på nettet eller i supermarkedet. Der kom en intern fjendtlighed over for hinanden.

Kanonslag erstattede klink og klank

Morten Jakobsen deltog i et par af "klinke-klanke-demonstrationerne", hvor demonstranterne slog på gryder og pander for at vise politikerne deres utilfredshed med blandt andet epidemiloven i efteråret 2020. Men hurtigt gik det op for ham, at larmen ikke ville komme til at ændre noget.

- Jeg syntes, at det var ærgerligt, der ikke var mere opmærksomhed på dem. For de siger jo egentlig det samme som mig. Der skulle bare noget andet til at få noget opmærksomhed, og den har vi jo fået nu.

Opmærksomheden, som Morten Jakobsen taler om, flyver over hovedet på demonstranterne i Københavns nordvestkvarter lørdag 27. februar, inden de lander og går af få sekunder senere. Der er tale om kanonslagene, som brager folk ud til deres vinduer for at se, hvad der foregår, når demonstrationen bevæger sig gennem gader og stræder.

Morten Jakobsen har flere gange taget afstand fra den vold, der ofte sker, når demonstrationerne slutter. Blandt andet i 'Aftenshowet' på DR lige efter afbrændingen af dukken med statsministerens ansigt klistret på.

Det er et stort scam, det her. Det kan da godt være, at der er en virus, men den er slet ikke så farlig, som de gør den til

Morten Jakobsen, medstifter af Men In Black

Og selvom der generelt er sket en forbedring, og Men In Black synes, de har en god dialog med politiet, når de holder demonstration, bliver Morten Jakobsen ikke overrasket, hvis der kommer flere anholdelser i kampen mod regeringens håndtering af coronasituationen.

- Jeg kan mærke, at folk er frustrerede. Det er ikke mig, der styrer, hvad folk gør. Men jeg kan mærke rundt omkring i krogene, hvor utilfredse folk er. Der kommer til at ske værre ting. Det tror jeg. Det har Men In Black ikke noget at gøre med, men jeg tror, at folk generelt begynder at gøre modstand – og jeg kan godt forstå dem.

Hvor langt er I parate til at gå?

- Vi er parate til at gå hele vejen, siger Morten Jakobsen.

Hvad er det for dig?

- Det får du mig ikke til at sidde og sige her.

- Tvangen er det værste

Forrest foran banneret kører en panseret vogn. De kampklædte betjente står diskret i alle sidegader, demonstrationen kommer forbi, og det er svært at vurdere, hvor mange betjente, der holder øje med flokken, der tæller op imod 1200 demonstranter.

Demonstrationen finder sted, få dage efter at den nye epidemilov er blevet vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Epidemiloven indeholder mulighed for nye, vidtgående restriktioner og en række indgreb som undersøgelser, indlæggelser, isolation og behandling under tvang.

Det er særligt tvangen, som tænder en ild i Morten Jakobsen og i resten af Men In Blacks indercirkel.

- Jeg håber, at det her vanvid stopper, og at de politikere, der kører hele det her spil, bliver stillet til ansvar. Vi har en sundhedsminister, der snakker om at tvangsteste børn helt ned til folkeskolerne nu. Hvor er vi henne, og hvad er det for et samfund, vi lever i? Der er ikke nogen, der skal tvinges til noget som helst, siger Morten Jakobsen.

Han mener ikke, at den måde, regeringen bekæmper coronavirussen på, hører til i et demokrati.

- Du kan jo bare se, hvordan folk render og har det. Folk har det ikke godt derude. Folk har ikke nogen økonomi, de er bange, de aner ikke, hvornår deres ting kan åbne, de aner ikke noget som helst. Det er et stort scam, det her. Det kan da godt være, at der er en virus, men den er slet ikke så farlig, som de gør den til.

Demonstrationen har bevæget sig de fem kilometer, der er mellem Hulgårdsplads i Nordvest – på dette tidspunkt epicenteret for den sydafrikanske variant af virussen – til Rådhuspladsen, hvor der 9. januar var mange konfrontationer med politiet, og 23 blev anholdt.

Det er sidste stop på dagens rute, hvor der ud over kanonslag og raketter er blevet kastet appelsiner efter politiet. Men stemningen, der tidligere på aftenen var anspændt og tydede på, at det sagtens kunne ende i slagsmål, er langsomt stilnet af efter ankomsten til pladsen.

Otte bliver anholdt – blandt andet for vold og for at kaste med fyrværkeri. Og så opløses flokken stille og roligt, og kun få bliver tilbage og danser til slagsangens ord:

De prøver at presse os ned med lov om tvangsvacciner, men de bliver ved, så vi vælter mange regimer.

Ligeglad, vi tager kampen op, om det ender med, at vi går bankerot.

For vi er mange nok og i samlet flok, får vi Christiansborg til at brænde op.

Du kan se 'Station 2: Mænd i sort' mandag klokken 20.50 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.