For Naome Kaguri Thuranira er dagen i dag en særlig dag. Det er den 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag. Dagen, der sætter fokus på kvinders stilling i verden.

Naomes stilling her i verden er blevet betragteligt forbedret de seneste år. Hun er en af de kvinder, der er med i danske Rune Sandholts kaffeinitiativ. Det hedder NGUVU, der betyder styrke på swahili.

Hun er gået fra at stå helt alene til at kunne klare sig selv og sine børn og sove roligt om natten.

Hendes mand forlod hende for syv år siden, da hun var gravid med deres tredje barn. I dag har hverken hun eller børnene kontakt med ham.

Naome kan ikke forstå, hvordan han bare kan smutte for børnene og alt ansvaret. Men som hun siger, så slipper hun for også at skulle tage sig af ham.

- NGUVU har været med til at ændre mit liv. Nu kan jeg betale for leje af jorden. Jeg kan desuden betale for hjælp til høsten af kaffebønnerne, og det er uden at spekulere på, om der er råd til at skaffe mad og rent vand på bordet, fortæller Naome.

Hun kan samtidig sende sine børn i skole hver dag, så de har mulighed for at forfølge deres drømme her i livet.

De må vente et år med at blive betalt

Kvinderne arbejder hårdt hver dag på deres små kaffefarme. Alligevel er det de mange mellemmænd, der snupper det meste af fortjenesten af deres arbejde. Det er det, danske Rune Sandholt vil lave om på.

Ikke nok med at de kvindelige kaffebønder i Kenya ofte får en dårlig betaling for kaffebønnerne. Der kan også gå op til ét år, før de modtager pengene. Det efterlader kvinderne med gæld og en usikker hver dag, hvor de kan være nødt til at holde børnene hjemme fra skole, da økonomien ikke slår til, når der skal betale skolepenge.

NGUVU handler direkte med de kvindelige kaffebønder i Kenya, så de er sikret en ordentlig betaling til tiden – ofte to-tre gange mere end tidligere.

”En fantastisk rejse at være med på”

Samtidig bliver kvinderne hjulpet med at optimere deres farme, så de kan styrke deres små kaffeforretninger. Kvinderne får træning med en agronom, så de får ny viden og redskaber til at forbedre kaffefarmene. Derudover får de doneret flere kaffetræer, så de kan øge produktionen af kaffebønner.

- Det er fantastisk at være på denne rejse med kvinderne. De har tidligere kæmpet en umulig kamp for at få hverdagen til at hænge sammen, men nu kan de skridt for skridt skabe en bæredygtig kaffeforretning. Det er nøglen til at give dem kontrollen over deres eget liv tilbage, så de kan sikre børnene en sund opvækst og en fremtid med muligheder, siger Rune Sandholt.

Især pigerne har fordel af at blive hjulpet

Kvinderne bruger størstedelen af indkomsten på familien og børnene. Når kvinderne får en højere indtægt, betyder det, at børnene har større chance for at få den rette ernæring, rent vand, behandling hos lægen og den vigtige skolegang. Det er afgørende for, at børnene kan vokse op og få et liv med muligheder.

Især når pigerne kommer i skole, gør det en mærkbar forskel. Det giver dem en større chance for at få et job, når de bliver voksne.

- Det betyder også, at de har mindre risiko for at få HIV, og de får færre og mere sunde børn. Det er med til at skabe udvikling i lokalsamfundet, siger Rune Sandholt.

Det danske medicinalselskab Bavarian Nordic er klar til at teste sin vaccine mod covid-19 på mennesker. Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Vaccinekandidaten, der er kaldet ABNCoV2, har både vist sig effektiv mod covid-19 og efterfølgende problemer med sygdommen. Forsøg med mennesker vil "om kort tid" begynde ved Radhoud Medical Centre i Holland.

- Vi er glade for at kunne rapportere stærke prækliniske resultater for ABNCoV2, der støtter den videre udvikling, skriver administrerende direktør for Bavarian Nordic Paul Chaplin i fondsbørsmeddelelsen.

Til TV 2 siger selskabets ansvarlige for investor relation, Rolf Sass Sørensen, at resultaterne indtil videre har været positive.

- Vi har lavet museforsøg, som er blevet meget rost, og som har vist de rigtige resultater. Og også lavet forsøg med primater, hvor vaccinens effekt er efterprøvet.

Vaccinen ventes tidligst klar til næste år.

Langt fra de første

Det kommende studie vil være et fase 1 og 2 studie kombineret, og 42 raske voksne deltager. Viser studiet sig effektivt, vil der skulle gennemføres et fase 3 studie, og så skal vaccinen godkendes af myndighederne.

Dermed vil Bavarian Nordics vaccine langt fra blive den første på marked. Vacciner fra Pfizer/BioNTech, AstraZeneca og Johnson & Johnson er allerede godkendt eller forsvindende tæt på at blive det.

I øjeblikket mangler Bavarian Nordic en del finansiering, inden man kan starte en større testrunde i fase to og fase tre. Her skal man op og teste omkring 40.000 mennesker, siger Rolf Sass Sørensen.

- Hvis vi skal gennemføre de resterende forsøg, og resultaterne falder rigtigt ud, vil det kræve to-tre milliarder kroner mere. Sammenlignet med udgifterne til fremstilling af andre lægemidler er det ikke noget højt beløb. Vi er i markedet for at finde den finansiering, siger han.

Han ser dog flere fordele ved Bavarian Nordics ABNCoV2-vaccine i forhold til de øvrige producenter.

- Fordelen ved den vaccine, vi håber at kunne producere, er, at den kan opbevares ved stuetemperatur. Det er en stor forskel sammenlignet med nogle af de eksisterende vacciner. Og den vil vise stor effektivitet, siger han.

Mutationer kan skabe behov for flere vacciner

Bavarian Nordic peger på, at løbende mutationer af covid-19 kan skabe et behov for nye vacciner lang tid frem.

- Mens flere vacciner allerede er godkendt og bredt brugt for at bekæmpe pandemien, er længden og bredden på den beskyttelse, de yder mod nye varianter af sygdommen ukendt.

- Og det understreger behovet for fortsat at prioritere udviklingen af den næste generation af vacciner mod covid-19. Covid-19 vil sandsynligvis fortsætte hos os som smitsom sygdom, der skal håndteres, skriver Paul Chaplin.

Studierne med - og udviklingen af - vaccinen fra Bavarian Nordic sker under en gruppe firmaer og universiteter, der er gået sammen i konsortiet PREVENT-nCoV.

Konsortiet er økonomisk støttet af EU's Horizon 2020 - EU's forskningsfond, der har kastet penge i hurtig udvikling af blandt andet vacciner mod covid-19.

I marts 2020 ramte coronavirussen for alvor det europæiske kontinent, og bjergbyen Bergamo i den norditalienske provins Lombardiet blev nyt epicenter for den dødelige virus.

På blot en måned døde 4500 personer i byen med covid-19, og Bergamo blev et skræmmebillede på, hvor galt det kan gå, hvis smitten ikke bliver inddæmmet.

TV 2 har besøgt den hårdt prøvede provins et år efter virussens første voldsomme udbrud. Nu er der omkring 100 patienter indlagt med coronavirus på det lokale hospital, og sundhedspersonalet kan godt følge med indlæggelserne denne gang.

- Men jeg vil reflektere over det og tillade mig at være træt, når det hele er slut, erkender cheflæge Luca Lorini, som arbejder på intensivafdelingen på Papa Giovanni XXIII-hospitalet i byen.

Tæt på bristepunktet

For blot et år siden var hospitalet nær bristepunktet, da mere end 500 patienter var indlagt på samme tid. Alvorligt smittede lå tæt pakket på gangene koblet til iltmasker.

Patienter døde i så faretruende hurtigt et tempo, at lighusene og krematorierne i Bergamo ikke kunne følge med. Hele verden så derfor billederne af, hvordan lastbiler fra det italienske militær kørte i karavane ud af byen lastet med lig i kister.

- Det var helt ufatteligt. Ingen af os forestillede os, at vi skulle opleve det, siger Luca Lorini.

Heller ikke byens kirker havde plads til at give de mange døde en ordentlig bisættelse. I stedet stod de mange kister på rad og række på kirkegulvet.

- Hele gulvet var fuld af kister. Vi havde fjernet bænkene, husker præsten Marco Bergamelli tilbage, da TV 2 besøger hans kirke i Bergamo.

- Det var en kæmpe tragedie. Det var som en lavine, der lige pludselig ramte os.

En verden i grus

Og lavinen tog mange med sig. Bergamos kirkegårde har hele afsnit, som udelukkende er indrettet til de mange coronadødsfald, og de fleste af byens 120.000 indbyggere har en slægtning eller ven begravet.

Taxachaufføren Stefano Sturaro mistede sin mor i den første bølge. Savnet stikker stadig, da TV 2 møder ham ved moderens gravsted.

- Vores verden styrtede sammen. Selvfølgelig kan døden komme, når man er oppe i årene, men det var pludselig alle på én gang, fortæller han.

Siden coronaen ramte Italien har landet haft tre millioner smittetilfælde. Næsten 100.000 italienere er døde med covid-19.

Mens vi i Danmark fortsat lever med et forsamlingsforbud på fem, er situationen en ganske anden i Australien.

Her har man haft coronasmitten under kontrol de sidste mange måneder, og det seneste coronarelaterede dødsfald i landet er tilbage fra 28. december sidste år.

Succesen med at holde coronavirussen nede har givet australierne muligheder for at holde større arrangementer, som de fleste andre lande kun kan drømme om.

I weekenden blev Pride-paraden Sydney Gay and Lesbian Mardi Gras afviklet med et deltagerantal, der giver mindelser om en tid fra før coronapandemien hærgede.

3000 LGBT-forkæmpere fyldte Sydneys gader og gik med regnbueflag i hånden og slagord i munden ned ad Oxford Street.

Den australske delstat New South Wales' sundhedsmyndigheder havde i ellevte time givet tilladelse til at afvikle LGBT-demonstrationen, der normalt tillader 500 personer at samle sig til demonstration.

- Sammen går vi med stolthed imod homofobi, bifobi, transfobi og racisme. Vi står over for mange udfordringer og uretfærdigheder, lød det fra organisationen bag, Pride in Protest.

Temperaturtjek på stadion

Samtidig, men andetsteds i byen, mødte 35.000 frem til LGBT-parade og koncert med popstjernen Rita Ora på Sydneys største cricket-stadion.

Rita Ora, der bor i England, havde selv måtte udstå to ugers karantæne for at komme ind i Australien, og det fremmødte publikum skulle også vænne sig til skærpede forholdsregler.

De fik alle tjekket deres temperatur ved en af de 130 forskellige indgange, og blev inddelt i grupper af 500 på forskellige dele af stadion. Her skulle de forblive siddende under stadion-arrangementet.

909 personer er døde med covid-19 i Australien, der har 25 millioner indbyggere.

Australien efterlyser vacciner

Australien er indtil videre sluppet nådigt fra coronapandemien.

Det er selv om landet kun har givet 76.073 vaccinedoser, og dermed vaccineret 0,30 per 100.000 indbygger.

Til sammenligning er der vaccineret 12,4 per 100.000 indbygger i Danmark.

Hovedårsagen hertil skal findes i, at den australske regering mangler vacciner.

Torsdag forhindrede EU, at 250.000 vaccinedoser fra AstraZeneca blev sendt til Australien med henvisning til, at AstraZeneca endnu ikke har kunnet levere den lovede mængde vacciner til EU-medlemslandene.

En beslutning, der siden har fået den australske regering til at bede Europa-Kommissionen genoverveje beslutningen.

Følger Danmark sin vaccinationsplan, så vil vi til sommer have mulighed for at lukke store dele af samfundet op igen.

Det forsikrer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om i et interview med TV 2 søndag aften.

- Danmark er et af de lande, der har vaccineret flest borgere, og til sommer vil vi have vaccineret så mange, at vi kan lukke meget op, siger han.

Også statsminister Mette Frederiksen har tidligere sagt, at hun ser midten af maj som et "springende punkt" i bekæmpelsen af covid-19 i Danmark.

- Jeg tør ikke sætte tal på, hvor mange der skal være vaccineret, før det har en klar effekt for genåbningen. Men der vil være et "tipping point", sagde Mette Frederiksen i slutningen af februar.

Frustration med restriktioner

Og der er brug for et vendepunkt. En stigende andel af danskerne er nemlig frustrerede over niveauet af restriktioner.

I en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken svarer 41 procent af danskerne, at der samlet set er for mange restriktioner. Det er til trods for, at regeringen genåbnede dele af detailhandlen 1. marts, og at elever er tilbage i folkeskolen flere steder i landet.

46 procent mener, at niveauet af restriktioner er passende, mens 10 procent af befolkningen mener, der er for få restriktioner i øjeblikket.

Også forskningsprojektet HOPE har tidligere kortlagt, hvordan befolkningens opfattelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer udvikler sig negativt.

Afgørende med opbakning

Det er ifølge forskerne bag ikke længere muligt for regeringen at "købe ro med små lunser genåbning":

- Der skal skabes mening igennem en langsigtet strategi, har professor Michael Bang Petersen, som står bag rapporten, forklaret til TV 2.

Danskernes tiltagende negative opfattelse af restriktionerne påvirker sundhedsministeren.

- Det påvirker mig meget. Vi kan komme med nok så mange henstillinger og lave nok så mange regler, men det er helt afgørende, at befolkningen bakker op, siger han og uddyber, at det dog er vigtigt at fastholde restriktionerne for ikke at miste kontrollen med epidemien.

- Vi kan se, det begynder at smuldre i nogle lande i Europa, hvor befolkningerne slet ikke overholder restriktionerne, og de lande er helt prisgivet ved en tredje bølge.

Eksperter regner på genåbning

Den næste tid vil en række eksperter regne på, hvad der kan anbefales at gøre i forhold til lempelser af de resterende coronarestriktioner.

Beregningerne vil regeringen præsentere for resten af Folketingets partier efter 15. marts, der er næste dato for en mulig yderligere genåbning. Derudover indkalder statsministeren løbende til drøftelser med Folketingets partier om, hvad næste fase af genåbningen skal være.

Der er de seneste 27 timer registreret 513 nye smittede med coronavirus i Danmark, viser den løbende opgørelse fra Statens Serum Institut.

Yderligere to personer er døde med coronavirus, så det samlede dødstal i Danmark nu er 2379.

Det er kun en uges tid siden, at musikeren Christian Juncker prøvede at spille guitar igen. For første gang i flere måneder.

Han er også stadig forpustet, når han har sunget sin nye sang ‘Jeg kommer hjem’. Og det er der en god grund til.

For sangen udspringer af det alvorlige sygdomsforløb, han har været igennem, siden han 18. december blev konstateret smittet med coronavirus.

Noget han troede, han kunne komme igennem ved at isolere sig en uges tid i sin kælder – men som endte med at sende ham på intensiv i 10 dage. Helt derud, hvor man er omringet af læger og sygeplejersker, og ingen aner, om man kommer hjem igen.

Christian Juncker er ellers ikke typen, der lukker offentligheden ind i noget af så privat karakter.

Men søndag aften valgte han at gøre en undtagelse i showet 'Det bli’r godt igen', som markerer årsdagen for den første nedlukning af Danmark. Og han gjorde det, fordi han har et budskab.

- Jeg tror ikke, jeg er den eneste i det her land, som ikke bare skylder en stor tak til vores sundhedsvæsen, men også sidder med en følelse af at skylde dem lidt mere end det. I kraft af overhovedet at være her endnu, siger han.

Et "wake up"-call

Derfor har manden bag hits som 'Mogens og Karen' og 'Havana', titelmelodien fra 'Kurs mod fjerne kyster', nu skrevet en sang til alle de sygeplejersker, læger, portører og fysioterapeuter, hvis hårde arbejde har gjort det muligt for ham at komme hjem igen.

Han siger selv, at det er en beskeden gestus, men håber samtidig, at hans historie kan påvirke os alle til at tænke på dem, der knokler på sygehusgangene. Og give det sidste, vi har, inden vi forhåbentlig krydser det, han kalder "den usynlige sommerlige målstreg".

For som Christian Juncker siger: "Lorten kan lande foran alle". Et voldsomt coronaforløb kan ramme selv dem, ingen forventer vil blive alvorligt syge.

Det var tilfældet for ham, og derfor har hans historie også givet alle omkring ham lidt af et "wake up"-call.

Ildebrand i blodårerne

Christian Juncker er nemlig hverken kronisk syg eller i nogen form for risikogruppe. Han er 45 år og var i fin form.

Men i midten af december fik han det mærkeligt. Han havde hovedpine, kvalme og en brændende feberfornemmelse i kroppen.

Det resulterede i en positiv coronatest 18. december, og herefter isolerede Christian Juncker sig i sin kælder, mens han talte dagene. Imens blev hovedpinen til migræne, vejrtrækningen blev dårligere, og feberen føltes som en decideret ildebrand i blodårerne.

I julen kiggede hans kone ham i øjnene og sagde: "Jeg kan ikke stå inde for det længere".

Han blev indlagt på Bispebjerg Hospital, og herfra bliver tingene slørede for sangskriveren. Dog ved han, at han blev overflyttet til Rigshospitalets covid 19-afdeling og senere indlagt på intensiv i 10 dage.

Men selv da han var allermest syg, har han alligevel registreret, hvad der er foregået omkring ham. Og det er de observationer, der er blevet til ordene, han sang på landsdækkende tv søndag aften.

Faktisk er hver enkelt linje suget ud af virkeligheden.

Omringet af sygeplejersker

Christian Juncker husker især nætterne på intensiv, hvor han kunne høre lyden af andres respiratorer.

Selv havnede han ikke i en. Men det var der, i de sene timer, han kunne blive allermest bange for, om han ville vende hjem igen. Og her var sygeplejerskerne en stor støtte.

- Helt konkret har jeg oplevet nogle nætter, hvor sygeplejersker var parat til at sidde ved siden af mig, indtil min frygt drev over, og jeg kunne falde i søvn, siger han.

På et tidspunkt husker han også at have haft en masse læger og sygeplejersker omkring sin seng. Han spurgte en af dem: "Er jeg ved at dø af det her?".

- Det er ikke planen, men det er alvorligt, svarede hun så.

Christian Juncker bemærkede også, at de samme sygeplejersker kom igen både morgen, aften og nat, iført store rumdragter, mundbind og astronauthjelme.

- Jeg så aldrig hele deres ansigt eller deres fulde identitet, og jeg føler uretfærdighed i, at jeg ikke kan huske alle deres navne, siger han.

Derfor er sangen også skrevet til dem alle sammen.

Jeg glemmer nok dit navn, aldrig den du var, alt det du gav, alt det du sagde

Fra sangen 'Jeg kommer hjem'

- Det handler om et større væsen, et kald i folk, som gør, at de mildest talt sætter deres eget liv på spil for at redde andre, siger han.

- Deres overskud, professionalisme og nærvær rørte mig så dybt.

Men alligevel var der ikke en dag i Christian Junckers tre uger lange indlæggelse, hvor han ikke spurgte: “Kommer jeg hjem i dag?”.

For uanset hvor syg han var, ville han bare gerne hjem.

Men der ventede en helt ny virkelighed på den anden side, som Christian Juncker slet ikke forstod.

Startede helt forfra

For efter 10 dage på intensiv, kunne han hverken gå eller bevæge sig. Derfor gik der yderligere en uge, inden han fik lægernes besked om, at han måtte tage hjem.

Det var i slutningen af januar og herefter fulgte 14 dage, hvor han følte sig indlagt derhjemme. Men siden er det gået langsomt fremad.

Fra knapt nok at kunne løfte en gaffel, går Christian Juncker nu til ældregymnastik tre gange om ugen. Hver dag laver han simple øvelser derhjemme og prøver at cykle en lidt længere tur end sidst.

- Jeg sidder her med mit livs chok i baghånden og prøver at få noget konstruktivt ud af det. Jeg har en følelse af at skulle starte helt forfra. Også fysisk, siger han.

Og sangskriveren mærker nu et kæmpe drive. Hver dag knokler han for at blive mere sig selv.

Men han ved også, at der stadig er lang vej igen. Nok et par måneders hårdt arbejde.

For om aftenen, når klokken slår 20, kan han stadig blive halvsløj og virkelig udmattet, hvis han har presset sig selv for meget.

Det ændrer dog ikke på, at han bliver fyldt med en enorm værdsættelse og taknemmelighed for hvert nyt, lille skridt i den rigtige retning.

At finde hjem til sig selv

I dag føles det stort for Christian Juncker at få lov til at hænge vasketøj op ude på terrassen under Brønshøjs blå himmel. Eller at gå en tur i supermarkedet, som han normalt syntes var røvsygt.

Han er forandret. Både på et eksistentielt og helt banalt plan. For midt i et meget mørkt sygdomsforløb ligger også en gave.

- Det rusker op i én, så man pludselig tænker: "Hold da op, sådan et stykke rugbrød med kommenost smager satme godt, når man er vant til sondemad", siger han med et lunt grin.

Derudover betyder det utrolig meget for sangskriveren, at han nu har det så meget bedre, at han igen kan spille guitar og udtrykke sig gennem sin musik.

- Det giver mig en enorm følelse af at genvinde et identitetsmæssigt psykisk herredømme over mig selv, siger han.

Og det er også det, hans sang handler om. Ikke bare om at komme fysisk hjem, men også at finde hjem i sig selv igen.

Der er Christian Juncker ikke helt endnu.

- Men jeg tror, at hjemmet i mig selv er noget nyt. Jeg tror, det bliver noget bedre, noget mere positivt og noget mere lyst, siger han.

Mundbindet er med os i tasken som fast ledsager, hver gang vi handler ind eller tager til og fra arbejde med offentlig transport.

Det er på få måneder blevet en indgroet del af vores hverdag, måske i sådan en grad, at vi har svært ved at forestille os, hvordan livet vil være uden.

Og vi skal berede os på, at ansigtsmasken er kommet for at blive - i hvert fald i en eller anden grad.

Sådan lyder det søndag aften fra Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen.

- Nu har vi vænnet os til at bruge mundbind, og på længere sigt kunne jeg godt forestille mig, at vi fortsætter med at bruge dem i et vist omfang.

- I Asien har man brugt mundbind i mange år for at skærme for forkølelse eller beskytte sårbare borgere, så det ville vi også kunne i Danmark i nogle situationer, siger han til TV 2.

Det er ikke kun mundbindet, som Sundhedsstyrelsens direktør tror er blevet en fast del af danskernes hverdag. Med coronavirussens indtog har danskerne nemlig fået en række gode vaner ind på rygraden, som Brostrøm håber bliver hængende.

- Jeg håber, at vi fortsætter med at hoste i albuen og udvise god håndhygiejne, lyder det fra Søren Brostrøm.

Lempelser i løbet af sommeren

TV 2 har bedt en bred skare af sundhedsfaglige eksperter om at give deres bud på, hvornår danskerne kan vende tilbage til en mere normal hverdag uden restriktioner.

Mange af eksperterne understreger, at det er meget svært at gætte på fremtiden, og at deres svar derfor skal tages med store forbehold.

Når det er sagt, så tror 13 ud af de 19 eksperter, at vi hen over sommeren vil opleve, at der ikke længere er krav om brug af mundbind i det offentlige rum.

- Mundbind var det sidste, vi indførte, og det første, vi smider. Det sker nok først, når vi er sikre på, at alle i risikogrupperne er vaccineret. Men det forudsætter, at virus ikke muterer i en mere smitsom retning med reel risiko for luftbåren smitte, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi.

Han tror, vi i maj kan undlade mundbindet i det offentlige rum. Mere pessimistisk er professor i immunologi og virologi Astrid Iversen. Hun tror først, mundbindet er udfaset i 2022, og det er en holdning tre sundhedsfaglige kolleger deler med hende.

- Nye varianter af virus, der måtte opstå, kan gøre det nødvendigt at bære mundbind i for eksempel offentlig transport for at begrænse spredningen af disse – og det kan være, man ophæver krav om mundbind i sommerperioden og genindfører det om efteråret og vinteren, forklarer hun.

Effektivt værnemiddel

TV 2 har besøgt universitetet i den svenske by Lund, hvor der forskes i, hvor effektive mundbind er i at begrænse smitte.

Ved hjælp af et højhastighedskamera er det muligt at se, hvor mange dråber et host spreder.

Aerosol-ekspert Edouard Barrocal forklarer TV 2, at et mundbind tager så godt som alle store dråber fra et host, og mundbindet er derfor et effektivt værktøj til at begrænse smitte med coronavirus.

Der er de seneste 27 timer registreret 513 nye smittede med coronavirus i Danmark, viser den løbende opgørelse fra Statens Serum Institut.

Yderligere to personer er døde med coronavirus, så det samlede dødstal i Danmark nu er 2379.

Brasilianerne i hobetal bliver i disse uger erklæret døde med covid-19. Nye smitsomme varianter driver smitten frem, og på landets hospitaler er intensivafdelingerne mange steder fyldte eller tæt på at være det.

Men hos landets leder, præsident Jair Bolsonaro, er der fortsat ingen bekymring at spore.

I denne uge understregede han igen, at det ikke er det rette tidspunkt til nye restriktioner, og han bad befolkningen om at stoppe tuderiet.

I stedet sætter Bolsonaro og hans regering deres lid til en eksperimentel næsespray, som er under udvikling i Israel, og som ifølge præsidenten er et "mirakuløst produkt".

Denne weekend rejser en delegation med landets udenrigsminister, Ernesto Araujo, i spidsen til Israel for at mødes med premierminister Benjamin Netanyahu og forskerne, der arbejder på at udvikle næsesprayen.

Produktet har kun gennemgået de indledende testfaser, men Bolsonaro har ifølge avisen Folha til hensigt at teste sprayen på alvorligt syge coronapatienter i Brasilien, hvor over 260.000 nu er døde med virussen.

- Alt er klar, men det betyder ikke, at det kommer til at ske. Men da den skal bruges på personer, som er indlagt, og som er på intensivafdelingen, så synes jeg, at det er okay at bruge den her spray i personens næse, siger præsidenten.

Forsøg med spray viste lovende takter

Det er næsesprayen EXO-CD24, der bliver udviklet af Ichilov Medical Center i Tel Aviv, som Jair Bolsonaro har store forventninger til.

Faktisk har han talt om det israelske produkt siden midten af februar, hvor han skrev på sine sociale medier, at han forhandlede med Israel om, at Brasilien skulle deltage i tredje forsøgsfase af næsesprayen.

Hvad er det her for en spray? Jeg aner det ikke

Jair Bolsonaro, præsident, Brasilien

Ifølge Bolsonaro havde sprayen vist sig "meget succesfuld" i behandlingen af alvorlige tilfælde med covid-19.

- Hvad er det her for en spray? Jeg aner det ikke. Men den har været under udvikling længe, oprindelig til en anden virus. Og den blev brugt på 30 personer, og hos 29 virkede den inden for få dage. Den sidste tog lidt længere tid, men kom sig også, sagde han i denne uge ifølge Folha.

Han henviser til, at forskerne bag næsesprayen i begyndelsen af februar fortalte til Times of Israel, at man havde gennemført en succesfuld fase 1-test.

Her havde man brugt sprayen på 30 coronapatienter, som havde moderate til svære symptomer, og alle 30 blev raske igen. I 29 af tilfældene skete det inden for tre til fem dage.

- Så det ser ud til, at det er et vidundermiddel. Det ser sådan ud. Så vi går efter det, for hvis der er en chance for, at vi kan redde liv, vil vi ikke lade muligheden passere, sagde Bolsonaro.

Resultaterne fra Israel er dog endnu ikke blevet fagfællebedømt eller offentliggjort i detaljer, skriver Times of Israel, der udover den meget lille gruppe af testpersoner også hæfter sig ved, at det ikke fremgår, om forskerne har givet et placebomiddel til en kontrolgruppe.

En af forskerne understreger selv, at forsøgene stadig er i en tidlig fase, og at man endnu ikke kan sige noget om næsesprayens potentiale i kampen mod coronapandemien.

Taktik møder kritik

At den brasilianske regering nu sætter sin lid til et langt fra færdigtestet lægemiddel, bliver af sundhedseksperter anset som endnu en fejl i Brasiliens håndtering af pandemien. Det skriver The New York Times.

- Brasilien går over i historien som et eksempel på, hvad fejlslagent lederskab kan føre til i en sundhedskrise, siger Marcia Caldas de Castro, professor i global sundhed ved Harvard Universitetet, til avisen.

Jair Bolsonaro var en af de tidligste og klareste fortalere for brugen af malariamidlet hydroxyklorokin, som han beordrede landets myndigheder til at masseproducere.

Så sent som denne uge lovpriste Bolsonaro midlet, selvom Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fraråder at bruge det, efter at internationale studier har fundet det ineffektivt og potentielt farligt.

Brasiliens vaccineindsats fik også en sen start, som ifølge The New York Times kan tilskrives, at regeringen var sen til at begynde forhandlinger om adgang til vaccinerne, hvis effekt og sikkerhed Bolsonaro i øvrigt har sat spørgsmålstegn ved.

Stor bekymring hos WHO

Fredag udtalte WHO stor bekymring over udviklingen i Brasilien, hvor smitten med coronavirus igen stiger voldsomt.

Særligt har WHO ifølge krisechef Michael Ryan stort fokus på, at brasilianere bliver smittet mere end én gang, hvilket kan skyldes aftagende immunitet eller nye virusvarianter, som den naturlige immunitet ikke beskytter tilstrækkeligt imod.

Den hastige spredning kan derfor også føre til store problemer uden for landets grænser, advarede WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, der kaldte situationen "meget, meget bekymrende".

- Hvis Brasilien ikke tager det seriøst, vil det fortsætte og påvirke hele naboområdet og videre derfra. Det her handler ikke kun om Brasilien, sagde han.

Klokken var 02 om natten til 27. februar, da telefonen ringede og vækkede Peder Fabricius.

Inden han havde taget telefonen, vidste han, hvad det handlede om.

Opkaldet kom fra den vagthavende infektionsmediciner på Sjællands Universitet i Roskilde, hvor Peder Fabricius var ledende overlæge på Medicinsk Afdeling.

- Så har vi fået den første danske coronapatient, lød det i den anden ende.

Peder Fabricius var forberedt på det opkald, men det kom lidt hurtigere, end han havde troet.

- Der røg en masse tanker gennem hovedet. Jeg tænkte, at det ville give en hel del medieopmærksomhed dagen efter. Så jeg ringede til sygehusledelsen, så de kunne forberede sig lidt.

Telefonsamtalen fik ham hurtigt til at glemme trætheden, og den ændrede hele landets tilstand og det efterfølgende år for Peder Fabricius. Nu havde hans afdeling Danmarks første coronapatient, patient 0, Jakob Tage Ramslyng.

- Jeg tænker, at det er mærkeligt, at der kun er gået et år, for det føles som meget længere. Jeg synes, at vi har lært enormt meget både i sundhedsvæsnet og som samfund.

- Der ændrede dagligdagen sig fra det ene sekund til det andet

13 dage senere kom den dag, som rigtig mange danskere husker.

11. marts 2020 om aften fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark skulle lukke ned for at undgå, at coronasmitten spredte sig som en steppebrand i det danske samfund.

- Jeg blev ringet op en times tid før pressemødet og blev orienteret om, at der var den her nedlukning af samfundet, som vi stod lige over for, fortæller Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland.

Han var bare én af dem, der pludselig stod med en kæmpe opgave på grund af pandemien.

- Jeg forsøgte at tænke nøgternt, hvad betyder det for vores organisation, hvad betyder det for vores 18.000 medarbejdere og for Region Sjællands 800.000 borgere, fortæller han.

Nedlukningen af skoler og en opfordring til at blive hjemme og arbejde, hvis det overhovedet var muligt, ændrede rigtig mange danskeres hverdag, og i Region Sjælland blev udbruddet af den smitsomme sygdom den helt store test af sundhedsvæsnet.

- Der ændrede dagligdagen sig fra det ene sekund til det andet, siger regionsrådsformanden.

Nedlukning var en lettelse

Siden den første dansker blev konstateret smittet med corona 27. februar 2020, havde Peder Fabricius, der var ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, stået i spidsen for at omlægge sin afdeling til håndtering af coronapatienter.

Professionelt var jeg rigtig glad for, at den beslutning kom

Peder Fabricius, lægefaglig vicedirektør, Nykøbing F. Sygehus.

- Jeg havde været på vinterferie og var faktisk i Rom, mens de første tilfælde i Italien kom, og der gik min familie og jeg og snakkede om, at det var sådan lidt overvældende, at man gik rundt med masker og var lidt betænkelige ved, hvor hurtigt antallet af smittede steg i de nordlige provinser, husker han.

- Da jeg så kom tilbage på arbejde om mandagen, fik vi at vide, at Sundhedsstyrelsen havde besluttet, at medicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde skulle være regionalt center for covid-19, og det havde vi én dag til at få op og stå, fortæller han.

- Det var jo så en opgave, hvor vi slap alt, hvad vi havde i hænderne og gik i gang.

Fordi presset på afdelingen, der før havde behandlet patienter med nyre-, lunge- og infektionssygdomme, var så stort, kom nedlukningen 11. marts som en lettelse for Peder Fabricius.

Under coronapandemien har Peder Fabricius skiftet job. I dag er han lægefaglig vicedirektør på Nykøbing Falster Sygehus – et sted, der i høj grad også har haft travlt med coronapatienter det seneste år.

- Professionelt var jeg rigtig glad for, at den beslutning kom. Fordi jeg var på daværende tidspunkt virkelig bekymret for, at hvis ikke man gjorde et eller andet, at vi så simpelthen ville blive oversvømmede inde på sygehusene, siger han.

Et langt, hårdt slid

Selvom det var næsten umuligt at forestille sig i marts sidste år, skulle det vise sig, at det ikke kun var nogle få måneder, at alting var anderledes på grund af coronapandemien.

Her næsten et år efter det historiske pressemøde er den verdensomspændende pandemi stadig allestedsnærværende, og arbejdet med at håndtere sygdommen fortsætter på regionens sygehuse.

På en eller anden måde var det jo en ekstremt spændende tid

Peder Fabricius, lægefaglig vicedirektør, Nykøbing Falster Sygehus

Når Peder Fabricius tænker tilbage på året, der er gået, er det med blandede følelser.

- På en eller anden måde var det jo en ekstremt spændende tid. Man følte jo virkelig, at man rykkede sammen i bussen i sundhedsvæsnet og gav den en skalle og viste, hvor robust og godt et sundhedsvæsen, vi har i Danmark, og det var jo enormt tilfredsstillende at opleve og være en del af, siger Peder Fabricius.

Men på lang sigt har det også slidt på personalet i sundhedsvæsnet at skulle arbejde så intenst og under så vanskelige vilkår, som man har gjort det seneste år.

Omstillingen til at håndtere en hidtil ukendt sygdom skulle gå hurtig, og det skabte bekymring blandt personalet, at man kendte så lidt til coronaen og dens sygdomsforløb.

- På daværende tidspunkt var der knaphed på værnemidler, så det var supervigtigt, ikke blot at personalet brugte værnemidlerne korrekt, men jo også at de ikke brugte mere end det, der ligesom lå i anbefalingerne, siger Peder Fabricius.

- Der var masser af historier fra Italien om syge intensivlæger og sådan noget, så der var en væsentlig bekymring, men det viste sig heldigvis, at når vi brugte værnemidler, så var de begrænset, hvad vi havde af smitte inden for sygehusene, fortæller han.

Og det var ikke kun bekymringen for at blive smittet, der pressede de ansatte.

Folk blev flyttet fra de afdelinger, de plejede at arbejde på, de skulle varetage nye opgaver, og der blevet hele tiden ændret i retningslinjer og arbejdsgange.

Peder Fabricius tænker specielt på, at det har været hårdt de ansatte, der under den første bølge af coronasmitte blev flyttet mellem afdelinger, og som pludselig skulle varetage helt nye funktioner, men allerede under anden bølge blev det håndteret anderledes, fortæller han.

- Vi fik organiseret det, så det i langt mindre grad var nødvendigt at omplacere medarbejdere mod deres vilje, siger Peder Fabricius.

Har måttet udskyde opgaver

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) fortæller, at indsatsen i forbindelse med coronapandemien har betydet, at der er planer, som regionsrådet havde lagt for 2020 og 2021, som er blevet udsat.

- For eksempel har vi besluttet at arbejde med en pårørende-politik i Region Sjælland i vores budget for 2021, og den er vi ikke kommet i gang med endnu, siger han.

- Men det er er jo ikke, fordi det er glemt, men lige nu er vi i krig med coronaen, siger Heino Knudsen.

Han ser frem til, at der igen kan komme fokus på de sager, der er blevet udskudt på grund af pandemien.

- Jeg er jo i samme båd som resten af vores befolkning, og jeg glæder mig usigeligt meget til, at vi kan komme på den anden side og leve vores frie liv igen, siger han.

- Og så glæder jeg mig også rigtig meget til, at vi kan komme tilbage og arbejde med nogle af de andre meget, meget vigtige politiske sager for vores sundhedsvæsen og for vores region i det hele taget.

Går en lysere tid i møde

Når Heino Knudsen ser tilbage på det usædvanlige år, der er ved at være gået, er han stolt af, hvordan situationen er blevet håndteret i Region Sjælland og resten af Danmark.

- Det giver mig virkelig tro på fremtiden, at der har været et ret stærkt fællesskab omkring at komme igennem den her coronapandemi, siger regionsrådsformanden.

Han regner med, at vi inden for de næste seks måneder vil kunne høste frugterne af den fælles indsats.

- Jeg håber og tror på, at det næste år og bare det næste halve år, vil bringe os nogle rigtig store skridt tilbage imod nogle mere normale liv igen, så jeg ser rigtig meget lys for enden, når jeg kigger ind i det næste år, siger han.

Frygter tredjebølge

I Peder Fabricius' nye stilling på Nykøbing Falster Sygehus skal han også arbejde med håndteringen af coronapandemien, og selvom han grundlæggende er optimistisk, så bekymrer de næste måneder ham, og han har en frygt for, at der kommer en tredje bølge.

- Vi ved, at den britiske variant har en øget smitsomhed, og det, at flere bliver syge og har behov for indlæggelse, gør, at vi forventer, at der kommer et øget pres på os igen, siger Peder Fabricius, der dog er overbevist om, at det danske sundhedsvæsen nok skal kunne klare opgaven.

- Jeg er ikke bekymret for, at vi kan stå imod det, men man må også sige, at vi har et personale, som har været meget igennem i det seneste år, siger han.

De blev kærester i sommer, hvor coronavirussen aflyste det meste – i et af de få tv-programmer, som trods pandemien stadig blev optaget og sendt efter planen.

For selvom der var færre krammere og mere håndsprit end i de øvrige sæsoner af ‘Landmand søger kærlighed’, lykkedes det 28-årige Stine Marthine Pedersen at finde kærligheden i 23-årige Niels Pors.

Og derfor har de to aldrig kendt til andet end at være kærester i en tid med coronarestriktioner og omvæltninger, som man ikke kan forberede sig på.

Det fortæller de om søndag aften, når Lene Beier besøger dem i showet 'Det bli’r godt igen', der markerer årsdagen for den første nedlukning af Danmark.

Og der er sket meget for kæresteparret, siden tv-værten sidst lagde vejen forbi i sommer.

Flyttet i nyt hus

I efteråret flyttede de sammen i Stines lejlighed i nordjyske Aars, og vinteren har de brugt på at renovere et lille hus, der ligger bare få kilometer fra Niels’ forældres gård i Brørup i det sydlige Jylland.

Det er sket under den nuværende nedlukning, hvor det har været stort set umuligt at komme både i byggemarkedet og i Ikea.

Derfor har parret da også stadig en meget tom stue – og de ser frem til, at de kan komme ud og kigge på reoler.

- Sådan noget møbelværk kan man jo altså ikke lige bestille på nettet. Jeg vil sgu gerne ud og se det i et boligcenter, siger Stine med et grin.

Men det har ikke været den største udfordring ved at flytte sammen midt i en coronapandemi.

Det nye hus ligger omkring 200 kilometer fra Stines hjemstavn. Og da hun pakkede flyttekasserne i januar, var både hun og Niels nervøse for, hvordan hun skulle falde til i den anden ende af landet.

Midt under en nedlukning.

Alle planer blev umulige

Planen var nemlig, at Stine ville begynde på en delvis digital læreruddannelse, som både gav hende mulighed for at få opfyldt en drøm om at læse til lærer, samtidig med at hun stadig kunne have tid til at komme ud i naturen og passe både heste og høns.

Derudover regnede Stine med, at hun skulle skaffe sig en ny social omgangskreds både gennem studiet og ved at begynde til volleyball.

- Men alle de der planer, jeg havde lagt, var virkelig bare umulige lige pludselig, siger Stine Marthine Pedersen og slår ud i en stor latter, der understreger absurditeten.

Så fortsætter hun:

- Det har jo ikke været så nemt at få den sociale omgangskreds, jeg regnede med, fordi jeg ikke møder nogle mennesker. Så det har været lidt surt.

Men der gemte sig dog alligevel et lyspunkt ganske tæt på deres nye hjem.

Naboerne blev en redning

Allerede inden parret rykkede teltpælene op, luftede Stine Marthine Pedersen på sin Instagram-profil, at hun var på udkig efter et job ved siden af studiet.

Og i en weekend, hvor hun og Niels var på vej mod Brørup for at arbejde på huset, fik hun en besked fra en næsten jævnaldrende fra egnen.

Hendes kæreste manglede én til at malke køer hver anden weekend.

Det betyder virkelig meget for mig, at det ikke kun er mig, der udgør hendes liv her. For det gør også mig glad

Niels Pors

Skæbnen ville, at det var deres nærmeste nabo. Og halvanden time senere stod de i stalden og sludrede. Her fik Stine både det, hun kalder et nyt "kojob", mens hendes nye nabo også tilbød at hjælpe til med at male stuen i deres nye hus dagen efter.

- Jeg var flabet nok til at takke ja, og så viste det sig bare, at vi klikkede på alle punkter, siger Stine.

Derfor har Stine og Niels allerede fået sig et vennepar, som de har haft i deres sociale boble under nedlukningen. De spiser sammen en gang om ugen, ses til snobrød og et par øller i weekenden.

Og det har betydet rigtig meget, både for Stine og for deres forhold, understreger parret.

- Jeg har da været bekymret på Stines vegne for, om hun ville føle sig ensom. Så det betyder virkelig meget for mig, at det ikke kun er mig, der udgør hendes liv her. For det gør også mig glad, siger Niels Pors.

- Ja, det ville være hårdt for vores forhold, hvis jeg bare sad og ventede på, at Niels kom hjem fra arbejde hver dag og ikke havde andre at snakke med. Så det betyder jo alt.

- De er også tilflyttere, så de har heller ikke så mange bekendte i lokalområdet. Det er megaheldigt og ret fint, siger Stine Marthine Pedersen.

Landmandsparret mener dog ikke, at corona har testet deres forhold særligt af, for de har jo aldrig prøvet andet.

Stine og Niels har også været meget enige om, hvordan de har skullet forholde sig til de mange restriktioner.

Da Nordjylland eksempelvis oplevede en regional nedlukning i efteråret, tog de en “coronasnak” og blev enige om, at hvis Niels skulle arbejde på huset i Brørup, måtte han blive der – også selvom det så betød, at de så ikke kunne se hinanden på grund af de lukkede kommunegrænser.

Heldigvis blev de åbnet igen efter en uges tid, så Stine og Niels kunne ses.

Og parret har da heller ikke fået nok af hinanden under nedlukningen.

Glæder sig til date night

I stedet har de fundet ud af, at de er gode til at få hygge sig med fælles projekter og få oplevelser sammen, selvom de første ni måneder af deres forhold er foregået på coronaens præmisser.

- Hvis vi har en fridag sammen, så bygger vi et hønsehus eller finder på noget aktivt, vi kan lave sammen, siger Stine.

Han er den eneste ene for mig

Stine Marthine Pedersen

Men som det ellers er tilfældet for mange nye par, er de første dates ikke blevet brugt i biografen eller på andre kulturelle begivenheder.

I stedet har Stine og Niels været ude at ride sammen, kørt en tur på ATV og været i sommerhus. Og sådan havde det nok alligevel været – corona eller ej.

Men det er kun blevet til én middag ude, bare de to, i løbet af deres forhold.

Det skyldes, at Stine og Niels på grund af ‘Landmand søger kærlighed’ ikke måtte vise sig offentligt sammen, inden det blev afsløret, at de endte ud som et par.

Og da sidste afsnit rullede over skærmen, gik der ikke lang tid, før alle restauranter lukkede ned igen.

- Så det kunne jeg godt tænke mig igen engang, når vi må det. Sådan en rigtig date night, griner Stine.

Derudover har Niels givet hende en parmassage i adventsgave, som det ikke har været muligt at bruge endnu. Så den glæder de sig til at indløse, mens de også drømmer om at komme ud at rejse sammen.

Stadig lige så glade for hinanden

Landmandsparret vil gerne opleve Australien, USA og Canada. Derudover har de snakket om, at de gerne vil se nordlys, hvorfor turen måske også kan gå til Nordnorge eller en ødegård i det svenske.

Dog har de ingen konkrete rejseplaner endnu, da de ikke ved, hvornår det igen bliver muligt.

- Jeg tror også, at vi får nok at se til i år, siger Niels, der har købt en rendegraver og er startet op som selvstændig entreprenør.

- Det mest realistiske er nok en tur over grænsen efter øl og sodavand, griner Stine.

Men til trods for det, er både hun og Niels ikke i tvivl om, at deres liv – både under coronapandemien og i det hele taget – havde været noget mere trist, hvis ikke de havde fundet sammen i sidste års ‘Landmand søger kærlighed’.

Og de har bestemt heller ikke i sinde at give slip på hinanden.

- Vi er mindst lige så glade for hinanden, som vi var i sommer. Han er den eneste ene for mig, siger Stine.

- Og du er den eneste ene for mig, svarer Niels.