Mens mange danskere venter på den dag, hvor de kan få et stik med en af vaccinerne mod coronavirus, har der de seneste dage kørt historier om overskydende vacciner, der er blevet kasseret.

Senest har Hillerød Vaccinationscenter ifølge Sjællandske Medier måttet smide overskydende vacciner ud, fordi borgere af forskellige årsager ikke dukkede op.

For at undgå at smide vacciner ud er de tidligere blevet tilbudt til blandt andet pårørende og personale på vaccinationscentret og ansatte på Nordsjællands Hospital.

Også politiet er blevet tilbudt vacciner, da politistationen ligger lige over for vaccinationscentret i Hillerød.

Men det er slut nu. Hos Nordsjællands Politi vil man ikke længere modtage overskydende vacciner til stationens ansatte.

Vil undgå, at tilfældige bliver vaccineret

Jens Christian Bülow, der er politidirektør i Nordsjællands Politi, siger til TV 2, at man har truffet beslutningen for at undgå, at det er tilfældige, der bliver vaccineret.

- Vi har som ledelse trådt et skridt tilbage og betragtet det her, og vi synes ikke, at det er den rigtige måde at gøre det på.

Den udmelding undrer Nicolai Frederiksen, der er politibetjent og byrådsmedlem i Hillerød Kommune for Det Konservative Folkeparti.

- Alternativet er, at de her vacciner bliver smidt ud, fordi man ikke har kunnet få fat i andre. Derfor synes jeg, at det er superærgerligt, at man ikke kan tage imod det tilbud.

Flere medarbejdere fik vacciner

Indtil ledelsen i Nordsjællands Politi tog beslutningen om at takke nej til de overskydende vacciner, har flere medarbejdere på stationen benyttet sig af tilbuddet.

Jens Christian Bülow siger, at han ikke har noget at udsætte på de medarbejdere, der tog imod tilbuddet, men fremover skal det altså ikke gentage sig.

Så hellere smide vaccinerne ud end for eksempel at give den til tre af jeres ansatte?

- Vi synes, at vi som politimyndighed skal understøtte den nationale plan, der er lagt for at rulle vaccinerne ud. Vi har selv foretaget en prioritering af, hvilke af vores medarbejdere der løser opgaver, som er omfattet af samfundskritiske funktioner. Vi synes, at det er den rækkefølge, vi skal følge, og ikke tilfældigheder, siger politidirektøren.

Sundhedsstyrelsen: Kan gives til andre målgrupper

Der har tidligere været eksempler på, at sygehuse har givet overskydende vacciner til ansatte uden for målgruppen, hvis de ikke kunne få den afsat til personer på akutlisten.

Men for cirka tre uger siden meldte Sundhedsstyrelsen og regionerne ud, at overskydende vacciner kun må gives til personer i målgruppen.

Det skete blandt andet efter mediers afsløringer af, at direktører og læger uden patientkontakt rundt om i landet er blevet vaccineret.

I en mail til TV 2 søndag henviser Sundhedsstyrelsen dog til et citat fra retningslinjerne, hvor det fremgår, at vaccinerne gerne må blive brugt på andre personer i andre målgrupper, end de udmeldte, hvis der er vacciner i overskud.

- Kun hvis der ikke er nogen i samme målgruppe i nærheden, hvor den optrukne vaccine er holdbar, kan den anvendes til en person i en anden målgruppe, står der i retningslinjerne.

Danske Regioner vil kigge på akutlisterne

Ulla Astman (S), der er næstformand i Danske Regioner, siger til Ritzau, at der skal kigges på om akutlisterne og retningslinjerne for listerne er optimale.

- Man må kigge på, om akutlisterne er tilpas lange, og om der er tilpas mange på dem, og hvis det ikke er tilfældet, så optimere det. Vi kan ikke have, at der går vacciner til spilde, siger hun til Ritzau.

Hun er afvisende over for ideen om at give de overskydende vacciner til tilfældige.

Der er de seneste 27 timer registreret 513 nye smittede med coronavirus i Danmark.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Lørdag var der tekniske problemer med serverne, hvilket gør, at den nuværende periode er længere end normalt.

Dagens nøgletal er derfor overestimerede, lyder det.

Positivprocent på 0,31

De 513 positive prøver er fundet blandt i alt 163.546 tests, hvilket giver en positivprocent på 0,31.

Der er kommet 39 nye indlæggelser, og der er sket to dødsfald.

Samlet set stiger antallet af indlagte patienter med covid-19 på landets hospitaler med 13, så der i alt er 224 indlagte.

37 personer ligger på intensiv, og af disse får 21 hjælp til at trække vejret via en respirator.

Forsigtig optimisme

Søndagens smittetal giver ifølge overlæge anledning til forsigtig optimisme.

Det skyldes, at man så småt burde kunne aflæse en effekt af mandagens genåbning med den store testaktivitet.

Det siger Åse Bengård Andersen, ledende overlæge ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet.

- Der bliver lavet flere målrettede tiltag, og det er med til at gøre, at jeg synes, det giver anledning til forsigtig optimisme, siger hun.

Der er de seneste dage fundet 15 nye smittetilfælde med nye coronavarianter. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) søndag på Twitter.

Nogle af dem er med den sydafrikanske variant, B1351. Præcis hvor mange som er det, oplyses dog ikke.

- Sekventering vil vise om øvrige også er B1351 eller brasiliansk variant P1, skriver Magnus Heunicke i sit opslag på Twitter.

Varianten B1351, der første gang blev påvist i Sydafrika i oktober sidste år, er en af dem, der holdes særligt øje med af myndighederne.

Den har flere mutationer, og det er muligt, at nogle af dem kan påvirke variantens smitsomhed eller følsomhed for antistoffer.

Den nedsatte følsomhed kan risikere at påvirke vaccinernes effekt og risikoen for at blive smittet igen.

Fundet i Nordjylland og Københavns Nordvestkvarter

Lørdag kom det frem, at varianten for første gang var fundet i Nordjylland, og tidligere er det også set tilfælde i Københavns Nordvestkvarter.

I København blev der skruet op for testindsatsen i området efter fundet.

Også de tilfælde, som Magnus Heunicke beretter om søndag, er der sat en intensiveret smitteopsporing i gang for, oplyses det.

Frem til 3. marts, som er der, det senest er opgjort, havde Statens Serum Institut (SSI) fundet 17 tilfælde af den sydafrikanske variant og 1 tilfælde af den brasilianske. Yderligere 11 prøver var stadig ved at blive undersøgt.

Den brasilianske variant, P1, blev første gang konstateret i byen Manaus i Brasilien januar.

Den vurderes at være smitsom, og der er også mistanke om, at vacciner muligvis ikke er helt så effektive mod denne variant.

Fredag kunne anonyme kilder dog fortælle til nyhedsbureauet Reuters, at foreløbige data fra et studie tyder på, at vaccinen fra AstraZeneca er effektiv mod P1.

Vaccinen er en af de tre, der bruges i Danmark. De to andre er fra Moderna og Pfizer/BioNTech.

En kineser i udlandet skal kunne gå hen et sted og blive vaccineret med en kinesiskproduceret vaccine mod covid-19.

Det mener regeringen i Kinas hovedstad, Beijing.

Derfor vil den oprette regionale centre, hvor kinesere kan få et stik.

- Vi forbereder at oprette regionale vaccinationssteder med kinesiskproducerede vacciner, siger Kinas udenrigsminister, Wang Yi, søndag på en pressekonference i Beijing.

- De skal ligge i lande, hvor betingelserne for at tilbyde kammerater med behov denne tjeneste er til stede.

Han tilføjer, at nogle kinesiske statsborgere i udlandet allerede har modtaget kinesiske vacciner i henhold til den lokale lov.

Der er ikke oplysninger om, i hvilke lande sådanne centre skal ligge.

40 procent skal være vaccineret inden juli

Kina har udviklet flere vacciner mod covid-19.

Der er iværksat en national vaccinationsplan i Kina. Den sigter på, at 40 procent af de 1,4 milliarder kinesere skal være vaccineret inden juli.

Udenrigsministeren siger også, at Kina samarbejder med Den Internationale Olympiske Komite om vacciner.

Kina vil hjælpe med at sikre, at atleter ved de kommende olympiske lege er vaccineret.

Der er OL i Tokyo til sommer. Kina er efter planen vært for vinter-OL i 2022.

Kina er også med i det globale samarbejde Covax. Det arbejder for at udbrede vacciner globalt.

Den kinesiske regering har sagt, at den vil tilbyde Covax 10 millioner doser vaccine.

På søndagens pressekonference talte udenrigsminister Wang i øvrigt imod det, han kalder "vaccinenationalisme".

Kina vil, sagde han, afvise ethvert forsøg på at lave politik ud af coronakrisen.

Kina har gentagne gange offentligt betvivlet den internationalt udbredte opfattelse, at coronavirusset bag covid-19 kommer fra Kina.

Hele verden er i øjeblikket farvet rød, og derfor fraråder de danske myndigheder samtlige rejser til udlandet.

De skærpede rejserestriktioner gælder indtil videre til og med 5. april, men senest fra denne dato lover udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at der kommer en genåbningsplan for rejser til udlandet.

Det siger Jeppe Kofod til Politiken.

- Vi arbejder på en gradvis og sundhedsmæssigt forsvarlig genåbning af rejser, men det er desværre for tidligt at sige præcis hvornår og hvordan, lyder det.

Dermed er der skabt fornyet håb for de rejselystne danskere, der inden for en overskuelig fremtid - muligvis - igen kan se frem til at finde det rødbedefarvede pas frem fra gemmerne og drage ud i verden.

Jeg ser for mig, at vi kan få lov til at rejse i Europa til sommer

Henrik Nielsen, professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital Mutationer skaber problemer

Men udenrigsministeren maner dog til besindighed.

For verden kommer ikke til at stå åben, som rejsende før har kendt den.

Det skyldes, at virus i sin natur konstant ændrer form, hvilket har afgørende betydning for rejsevejledningerne.

- Kendetegnet for pandemien nu er, at mutationer pludselig ændrer ligningen for alle lande. Sådan så det ikke ud for bare et par måneder siden, siger Jeppe Kofod til avisen.

De nuværende rejserestriktioner skyldes, at de danske myndigheder ønsker at have så godt styr på smittehåndteringen af coronavirus som muligt.

Og danskernes begrænsede rejseaktivitet ses som en afgørende faktor for kontrol med smittespredningen.

EU-coronapas er nøglen

Med det spirende forår er der imidlertid flere forhold, som i den kommende tid skaber optimisme for danskerne.

Verden kan gradvist begynde at åbne op i takt med, at flere og flere mennesker på verdensplan bliver vaccineret mod coronavirus, og samtidig bliver testformer mere effektive.

Udenrigsministeren mener desuden, at udviklingen af et fælles elektronisk EU-coronapas i form af en app kan spille en afgørende rolle i genåbningen af rejsebranchen.

Appen skal både kunne vise, om man er vaccineret, testet og for nylig har haft coronavirus og derfor har dannet antistoffer mod sygdommen.

Samlet set vil kombinationen skabe bedre kontrol med smitten, hvilket kan åbne op for rejser til sommer, lyder det fra Jeppe Kofod.

Regeringen er endnu ikke begyndt at forhandle om genåbning af udlandsrejser med de øvrige partier, og en endelig model for en genåbningsplan er heller ikke på plads.

Når sygehusene ikke længere er belastet af covid-patienter, så forsvinder grundlaget for corona-restriktionerne

Henrik Nielsen, professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital Håb om rejser til Europa

Henrik Nielsen, der er professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital, kalder regeringens udmelding for positiv.

Selvom genåbningsplanen stadig er ukonkret, skaber den trods alt håb om bedre tider for de rejsende.

- Jeg ser for mig, at vi kan få lov til at rejse i Europa til sommer. Det kan blive muligt, hvis vi får styr på vores eget beredskab i forhold til at vaccinere danskerne, siger han til TV 2.

Han mener, det vil være en milepæl, når de første otte grupper - eller cirka 1,5 millioner danskere - i den danske vaccinationsplan har fået deres to stik.

For dermed vil de svageste og mest udsatte grupper i samfundet være vaccineret, hvilket er godt nyt for det hårdt prøvede danske sygehusvæsen.

- Når sygehusene ikke længere er belastet af covid-patienter, forsvinder grundlaget for coronarestriktionerne, siger Henrik Nielsen.

Professoren tager dog to vigtige forbehold i forhold til de danskere, der ønsker at rejse ud til sommer.

- Der kan være steder, som vil være hårdt belastet i form covid-19-udbrud, og der kan være lande, som har fundet specielle mutationer af coronavirus, siger Henrik Nielsen.

Lav tiltro til udenlandsrejser

På trods af de relativt gode udsigter kan danskernes optimisme i forhold til udenlandsrejser i øjeblikket ligge på et meget lille sted.

For en ny Megafon-måling for TV 2 og Politiken viser, at et stort flertal af danskerne ikke regner med at kunne tage på sommerferie i udlandet i år.

Hele 66 procent af de adspurgte danskere erklærer sig helt eller delvist uenige i, at sommerferien skal tilbringes uden for landets grænser.

22 procent er dog mere optimistiske og siger, at de er helt eller delvist enige i spørgsmålet.

Det er værd at bemærke, at besvarelserne i Megafon-målingen blev afgivet, inden statens vaccineplan fredag 5. marts blev ændret fra at slutte i uge 25 og skubbet yderligere til uge 28.

Bekymring for vaccinationsdato

Rejsebranchen har tidligere over for TV 2 kaldt udskydelsen af den danske vaccinationsplan for en "enorm trist melding”.

- De tre uger virker måske ikke som meget, men det har en stor indflydelse på, hvordan danskerne tænker, siger Lars Thykier, der er administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Foreningen ønsker, at danskerne får mulighed for at rejse ud af landet allerede efter påske, men samtidig frygter man, at usikkerheden om datoen for de danske vacciner får betydning for danskernes rejsevalg til sommer.

- Der er brug for, at danskerne får mulighed for at planlægge ud i fremtiden, siger Lars Thykier.

Hans Rasmussen blev begravet 30. december. Ceremonien fandt sted i Køng Kirke på Sydsjælland, og herefter blev kisten kørt i kortege til kirkegården ved Svinø Kirke.

Da kisten blev kørt gennem Kostræde Banker, hvor Hans Rasmussen boede, stillede naboerne sig langs vejen for at sige et sidste farvel til Murer-Hans, som han blev kaldt i lokalområdet. Graven var dækket af over 200 bårebuketter.

- Det var meget smukt, og det betød rigtig meget for os, at der var så mange, der tænkte på vores far, fortæller den yngste søn, Jacob Rasmussen.

I dag er landskabet omkring Kostræde Banker på Sydsjælland hyllet ind i tung tåge. På vejen med det smukke navn Dybsø Fjordbanke ligger det hjem, der danner rammen om familien Rasmussen.

Her har tre af familiens fire børn sagt ja til at møde TV 2 ØST på terrassen til barndomshjemmet, hvor deres mor nu bor alene. Hun passer barnebarnet og serverer god kaffe, men har endnu ikke overskud til at tale om tabet.

Uvirkeligt, at vi ikke ser ham igen

66-årige Hans Rasmussen efterlader sig ud over hustruen Lene Rasmussen, som han var gift med i 41 år, fire børn: døtrene Mette og Tine Rasmussen og sønnerne Jesper og Jacob Rasmussen.

Den ene datter, Mette Rasmussen, bor og arbejder i Dubai, men de øvrige tre børn er hjemme og fortæller om de dage, hvor deres far var indlagt og om tankerne om hans død. De er rystede over, at deres far blev et offer for covid-19.

- Jeg savner vores far enormt meget. Jeg føler ikke, at det er sket, og tænker hele tiden, at nu ser vi ham igen. Det er uvirkeligt, at vi aldrig skal se ham igen. Jeg havde forestillet mig, at mine forældre skulle leve for evigt, at jeg skulle have min far mange år endnu, og at vi som familie skulle have mange flere minder, og at mine børn skulle opleve deres morfar, fortæller Tine Rasmussen.

- Man tænker på ham hver dag. Det er hårdt at vide, at ens mor er alene efter 44 år med vores far. Det er nok det hårdeste at tænke på, fortæller Jacob Rasmussen.

Familiebillederne er fundet frem og vidner om gode ferier, gode familiefester og en far, der var fyldt med godt humør.

- Jeg husker ham for alt det, han har gjort for én. Al den tid han har brugt på mig og på at samle familien. Han var meget nærværende, fortæller Jesper Rasmussen.

Blev indlagt på intensiv

Da Hans Rasmussen blev syg i november, lå han i første omgang i sengen derhjemme. Men efterhånden blev han stadig mere dårlig og fik svært ved at trække vejret. Til sidst blev han hentet i en ambulance og kørt til Nykøbing Falster Sygehus.

Herfra blev han overflyttet til intensivafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge. På det tidspunkt var iltmætningen i hans lunger nede på 50 procent.

- Jeg tænkte, at det var noget møg, og jeg blev rigtig ked af det, men jeg tænkte også, at min far er rigtig stærk. Han var fysisk stærk både med kroppen og mentalt, så jeg var sikker på, at han nok skulle klare det. Jeg havde slet ikke følelsen af, at min far ikke skulle klare den, siger Tine Rasmussen.

I november sidste år besøgte TV 2 ØST intensivafdelingen på Sjællands Universitetshospital og interviewede i den forbindelse Hans Rasmussen på afstand. Han lå på isolationsstue, og interviewet skete ved at filme ind gennem vinduet til stuen, hvor overlægen stillede spørgsmål på vegne af TV 2 ØST.

Dengang fortalte Hans Rasmussen, at de gange, hvor han ikke kunne få vejret, og han intet kunne gøre, var de værste. Han var stakåndet og havde det dårligt, men fortalte, at han ville gøre alt for at komme op på hesten igen.

Kort efter samme dag blev Hans Rasmussens tilstand kritisk, og han blev koblet til respirator.

- Det var hårdt, at det gik op og ned, og at vi ikke kunne se ham, fordi han var isolation. Det har været en rutsjebanetur, og vi har alle sammen været kede af det. Vi savnede at tale med ham og røre ham – det er ikke det samme over Facetime, fortæller Jacob Rasmussen.

Da Hans Rasmussen var stabil igen, blev han flyttet tilbage til Nykøbing Falster Sygehus, men på grund af blødninger i maven fik han det dårligt igen, og han blev overført til Rigshospitalet. Herfra blev han igen overflyttet, nu for fjerde gang, til Slagelse Sygehus.

- Vi har været lidt imod det at flytte en dødelig syg mand så mange gange rundt, fordi han havde det ikke godt, det var hans sidste procenter i kroppen, der kæmpede for hans liv. Men vi ved også, at der var pres på hospitalerne, og der skulle være plads til andre. Vi har stor respekt for sygehusene, men at flytte en dødelig syg mand så mange gange, det, syntes vi, var ærgerligt, siger Jacob Rasmussen.

De seneste måneder har været fulde af sorg, og det har påvirket familien, at de er blevet mødt med skepsis, når de har fortalt, at deres far døde af covid-19.

- Der er rigtig mange, der siger: "Er du sikker på, at der ikke var andre sygdomme?". Det er rigtig svært og hårdt at blive spurgt om hele tiden og at blive ved med at sige: "Nej, han fejlede ikke andet". Folk har lov at have deres mening, men det er hårdt at blive mødt med hele tiden. På de sociale medier, i fjernsynet, det er fair nok, men folk skal respektere, at vi havde altså en far, der døde af covid-19, og det er superhårdt, fortæller Tine Rasmussen.

Hendes bror supplerer:

- Det er svært, at der er så mange forskellige holdninger til corona. Altså enten passer man megameget på og er bange for det, og andre synes ikke, at det findes, og forstår det ikke. Mange skal ytre deres holdninger om corona, og det er svært, når man selv har mistet. Corona er noget, man normalt læser om i nyhederne. Ligesom når der sker andre store begivenheder ude i verden, så påvirker det ikke én selv, fordi det altid er nogle andre. Men nu er man selv én, der er blevet ramt, siger Jesper Rasmussen.

Under hele forløbet håbede familien, at Hans Rasmussen ville få det bedre. Men til sidst var det ikke længere noget at gøre. 1. juledag blev familien kaldt til Slagelse Sygehus. Det var tid til farvel.

- Den lange køretur op til sygehuset var forfærdelig. Vi havde håbet på miraklet, for det kom hele tiden et lille mirakel, hvor han blev bedre, men så blev det værre igen. Det var superhårdt at se ens far i respirator og stå og sige farvel, mens han er levende, og det værste det var, da de slukkede respiratoren. Han lå helt stille. Vi rørte ham og kyssede ham og håbede, at han kunne høre os. Han fik mange ord med, fortæller Jacob Rasmussen.

- Ingen havde set det komme, at han ikke skulle klare det. Han var en stærk mand. Når noget i livet gik imod ham, så rejste han sig igen, så jeg var sikker på, at uanset hvad det krævede af træning af forløbet efterfølgende, så ville han kæmpe alt, hvad han kunne, siger Tine Rasmussen.

Vi har forladt terrassen ved Kostræde Banker og kører mod Svinø, hvor Hans Rasmussen blev født. To huse derfra ligger kirken, og her ligger Hans Rasmussen nu ved siden af sine forældre. Med udsigt til Køng Kirke, som han var med til at restaurere.

- Det, der går igennem ens tanker, er alt det, som han ikke kommer til at opleve. Det er lidt tidligt i ens liv at skulle sige farvel til sin far. Der er en masse ting, som man gerne vil have vist ham. Både ens fremtid, og hvordan ens liv kommer til at forme sig. Han skal ikke være en del af den rejse, og det er hårdt, at han ikke kommer til at opleve de ting. Man vil altid gerne gøre sin forælder stolt, siger Jesper Rasmussen.

Graven er dækket af gran, og de tre voksne børn har lagt friske buketter af tulipaner i forårsfarver, der lyser op i det grå.

- Jeg havde ikke i den vildeste forestilling om, at min far skulle dø af corona i en alder af 66 år. Jeg havde ikke forventet at stå her. I starten troede man ikke, at det ville ramme Danmark. Man troede, at det var en influenza, indtil der kom en pandemi, og man fandt ud af, hvor slemt det var, siger Jacob Rasmussen.

Jesper Rasmussen bryder tankefuldt ind:

- Ja, altså, at en murer, der kommer fra Kostræde Banker, skulle dø af en virus fra Kina, hvad er chancen for det?

Og Jacob Rasmussen fortsætter:

- Man tror altid, at det rammer andre. Man har hørt om det i medierne og andre steder, men jeg havde aldrig troet, at det skulle ramme en murer fra Kostræde Banker, siger han.

Danmark bør tilbyde polske kvinder abort, mener De Radikale, efter at regler, der forbyder abort med undtagelse af helbredsfare for kvinden og voldtægt, trådte i kraft i januar.

- Vi vil give polske kvinder mulighed for at få abort i Danmark. Det skal ses i lyset af de skrækkelige ting, der sker i Polen. Jeg ser det som et angreb på kvinders helt grundlæggende rettigheder, siger Morten Helveg Petersen (R).

Enhedslisten kom med et lignende forslag i efteråret. Den melding kom, da forfatningsdomstolen i Polen slog fast, at abort af fostre med misdannelser er i strid med landets forfatning. Nu er dommen effektueret.

Restriktiv abortlovgivning

Det overvejende katolske Polen har haft en meget restriktiv abortlovgivning siden kommunismens fald. Fra 1993 har det nærmest været forbudt.

Stort set alle aborter i landet de seneste 30 år er således udført på grund af alvorlige misdannelser. Men den undtagelse fra forbuddet er i dag ophævet.

I dag kan kvinder få abort efter voldtægt eller incest. Eller hvis svangerskabet udgør en fare for kvinden.

Danmark fik fri abort i 1973. Før den tid rejste en del danske kvinder til netop Polen for at få abort.

- Der er et historisk sammentræf i det, der gør, at jeg synes, at det er oplagt, at vi tilbyder abort til polske kvinder. Så skal vi samtidig lægge pres på den polske regering i øvrigt og kritisere den for det, siger Helveg.

Mener Danmark skal betale for indgrebet

De Radikale mener, at Danmark bør betale indgrebet. Øvrige omkostninger skal de polske kvinder eller andre sørge for.

Har det danske sundhedsvæsen kapacitet til det?

- Det må vi jo se på og komme ned i detaljerne på. Jeg synes, at det er en principiel kamp, en værdikamp, og der synes jeg altså, at vi skal stille op. Så må vi håndtere det praktiske, administrative og økonomiske, siger Morten Helveg Petersen.

Anerkender du, at det danske sundhedsvæsen er under pres?

- Jeg ved ikke, om det er det specifikt i forhold til abort. Men selvfølgelig er der pres på i en coronatid, og det er i høj grad et pres, der forstærker trykket i forhold til de polske kvinder, der står i en situation, hvor regeringen har strammet lovgivningen, siger han.

Modtager flere henvendelser fra kvinder, der ønsker abort

Der er stor modstand i Polen mod stramningen af abortlovgivningen.

Der var også store protester i gaderne i januar. Kritikere, herunder organisationen Sex & Samfund, mener, at den polske regering udnyttede nedlukningen under pandemien til at gennemføre sin upopulære politik.

- Forbud mod aborter fører ikke til færre aborter, men til farligere aborter, skriver Sex & Samfund på sin hjemmeside om den polske abortlov.

Den polske hjælpegruppe Abortion Dream Team melder ifølge Financial Times om markant flere henvendelser fra kvinder, som ønsker abort, men som ikke længere kan få det i Polen, når fostret har misdannelser.

Ifølge hjælpegrupper og læger, som avisen The Guardian har talt med, søger polske kvinder typisk til klinikker i Tyskland, Slovakiet og Tjekkiet for at få hjælp. Der betaler de 3-4000 kroner for en abort.

11. marts er det præcis ét år siden, at Danmark lukkede ned for første gang som følge af coronapandemien.

Det store spørgsmål er fortsat, hvornår vi kan vende tilbage til et liv uden truslen fra coronavirus. Det gav 17 eksperter deres forsigtige bud på i december sidste år.

Nu har TV 2 igen bedt eksperterne give deres bedste svar på baggrund af den situation, vi står i lige nu, hvor vaccineprogrammet for alvor er i gang, mens virusmutationer skaber øget usikkerhed om fremtiden.

Alle pandemier får en ende!

Lone Simonsen, professor i folkesundhed

Denne gang har 19 eksperter svaret. De tæller virologer, epidemiologer, immunologer, infektionsmedicinere, biostatistikere og andre, der har beskæftiget sig med covid-19.

Mange af eksperterne understreger, at det er meget svært at gætte på fremtiden, og at deres svar derfor skal tages med store forbehold.

Særligt fordi det er usikkert, hvornår alle danskere er vaccinerede, hvordan politikerne vælger at prioritere samt ikke mindst, hvordan mutationerne udvikler sig.

- Det er umuligt at forudse, hvad der præcist kommer til at ske – det kan være, at mange af mine svar ville være meget anderledes, hvis jeg udfyldte dette om et par måneder, siger Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi på Oxford University om usikkerheden.

Astrid Iversen (svarede august til ovenstående): - Jeg tror ikke, at skolerne kommer til at fungere helt som før covid-19. Der vil nok stadig være behov for regelmæssig testning af elever og personale, bedre rengøring, hygiejne og udluftning. Et bedre indeklima kan blive et positivt resultat af krisen. Til efteråret og vinteren kan der komme et behov for masker og måske noget online undervisning.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, SDU (svarede august til ovenstående): - Der vil være normal skolegang, men med hygiejneforbedringer belært af covid-19. Det vil betyde mere robust lokaleindretning med fokus på, at eleverne selv deltager og medvirker til at tørre berøringsflader af og sørger for hyppig udluftning. Fokus på håndhygiejne overalt.

Lone Simonsen, professor i folkesundhed, RUC (svarede juni til ovenstående): - Jeg tror, at skolerne kan åbne, når vi er godt inde i foråret og med hurtigtests af alle elever og lærere nogle gange om ugen. Men det afhænger enormt meget af den øvrige genåbning, for hvis epidemien tager fart i marts og april og er ved at overvælde hospitalerne, så er det ikke muligt.

Til sommer kan jeg godt se arrangementer på 50 til 200 mennesker som en realistisk mulighed

Kåre Mølbak, forhenværende faglig direktør, SSI

Theis Lange, lektor i biostatistik, KU (svarede 2022 til ovenstående): - De "almindelige" kontorarbejdere når nok ikke at komme tilbage, inden efteråret rammer os. Og så vil det være denne gruppe, der lettest kan holde igen.

Lone Simonsen (svarede juni til ovenstående): - Jeg tror, at når vi når frem til sommer, spreder epidemien sig noget langsommere, og hurtigtests af alle på arbejdspladsen kan "suge" noget af smitten ud. Men – og det er med forbehold – hvis vi åbner for hurtigt lige nu, og en stor epidemi truer sundhedssektoren på det tidspunkt, så må vi vente, indtil vaccineprogrammet dækker danskere over 50-årsalderen.

Gitte Kronborg, overlæge, infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital (svarede juni til ovenstående): - Det er helt afhængigt af, hvilke erhverv vi taler om. Nogle vil aldrig arbejde helt som før grundet det hensigtsmæssige i mødeafholdelse på skærm frem for flyrejser kloden rundt.

Vi kommer til at bruge vaccinepas i mange, mange år

Thomas Benfield, professor på infektionsmedicinsk afdeling

​Astrid Iversen (svarede 2022 til ovenstående): - Det er ikke til at forudse på nuværende tidspunkt, da det afhænger af, hvor godt vaccinerne virker, og hvor godt vi får undertrykt virusspredningen i samfundet.

Hans Jørn Kolmos (svarede maj til ovenstående): - Nok allerede i maj, hvis alle i risikoklasserne er færdigvaccineret, og vi har hygiejniske forholdsregler.

Kåre Mølbak, forhenværende faglig direktør i SSI (svarede juni til ovenstående): - Igen vil det ske gradvist – så til sommer kan jeg godt se arrangementer på 50 til 200 mennesker som en realistisk mulighed, men de helt store arrangementer er mere usikkert.

Lone Simonsen (svarede august til ovenstående): - Dette kan først ske, når vaccineprogrammet er rullet ud. Jeg giver en ekstra måned til at få det helt færdigt. Brugen af hurtigtests er en god måde at nedsætte risikoen for, at der er en smittet til stede.

Gitte Kronborg (svarede juni til ovenstående): - Mit gæt er, og min anbefaling vil være, at det er udendørsarrangementer – og det er helt afhængigt af, hvad april og maj bringer – så det er alt for tidligt at sige noget om.

Jeg tænker, at når ældre har fået to vaccinedoser, og der er gået et par uger, da vil det være sikkert at besøge dem

Lone Simonsen, professor i folkesundhed

Astrid Iversen (svarede 2022 til ovenstående): - Det vil måske snart blive muligt at besøge dem, hvis de er vaccineret, og man selv er vaccineret og har en negativ coronatest. Det sidste vil være vigtigt – i hvert fald i starten – da vi endnu ikke ved med sikkerhed, hvor effektivt vaccinerne forhindrer, at man spreder smitte, hvis man på trods af vaccinationen er blevet smittet.

Kåre Mølbak (svarede juni til ovenstående): - Det kan vi, når vi er vaccinerede. Håber jeg. Usikkerheden beror på, om vaccineforsyningen lever op til planerne, og om vi udfordres af nye varianter som den sydafrikanske.

Lone Simonsen (svarede juni til ovenstående): - Jeg tænker, at når ældre har fået to vaccinedoser, og der er gået et par uger, da vil det være sikkert at besøge dem. Data fra Israel viser, at vaccinen er effektiv blandt de ældste. Men for at gå med livrem og seler, er det nok en god ide at de, som besøger, også er vaccinerede eller har taget en hurtigtest.

Claus Thorn Ekstrøm, professor i biostatistik, KU (svarede maj til ovenstående): - I maj vil mange af de udsatte være vaccineret, og vi har forhåbentlig et fornuftigt test-setup klar, der sikrer, at smittespredningen bliver reduceret.

Storskalafestivaler som Roskilde bliver ikke til noget i år

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi

Astrid Iversen (svarede 2022 til begge ovenstående): - For hverken restauranter, caféer og natteliv er det ikke til at forudse på nuværende tidspunkt, da det afhænger af, hvor godt vaccinerne virker, og hvor godt vi får undertrykt virusspredningen i samfundet. Nye varianter af virus, der måtte opstå, kan også gøre store forsamlinger mere risikable.

Hans Jørn Kolmos (svarede juli til begge ovenstående): - Det forudsætter, at flertallet af de, der går på restaurant, er vaccineret, så vi nærmer os flokimmunitet.

Lone Simonsen (svarede juli spørgsmål om cafeer og restauranter og august til spørgsmålet om natklubber): - Det kan de, når sommeren er her, og når vaccineprogrammet er færdigt. Men jeg tænker, at der vil komme krav om vaccinepas eller hurtigtest til både gæster og de ansatte. I nattelivet vil der med høj sandsynlighed også være brug for vaccinepas eller et negativt testresultat fra samme dag.

Mundbind var det sidste, vi indførte, og det første, vi smider

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi

Gitte Kronborg, (svarede 2022 til ovenstående): - Det, der taler for festivaler, er, at de er udendørs. Men hvad politikerne vælger at tillade, er svært at vide.

Hans Jørn Kolmos (svarede august til ovenstående): - Det forudsætter, at epidemien er under kontrol. Man kan starte i det små med coronatest eller vaccinepas som adgangsbillet. Storskalafestivaler som Roskilde bliver ikke til noget i år.

Lone Simonsen (svarede august til ovenstående): - Det vil vi først, når vaccineprogrammet er rullet ud. Til flerdagsfestivaler er det fint med et vaccinepas eller alternativt en hurtigtest af en slags ved indgangen.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, RUC (svarede september til ovenstående): - Vi burde nok vente til 2022, men jeg venter, at det sker tidligere.

Som læge har jeg altid givet hånd til alle patienter. Men det, tror jeg måske, er noget, vi laver om på

Gitte Kronborg, overlæge, infektionsmedicinsk afdeling

Astrid Iversen (svarede 2022 til ovenstående): - Nye varianter af virus, der måtte opstå, kan gøre det nødvendigt at bære mundbind i for eksempel offentlig transport for at begrænse spredningen af disse – og det kan være, man ophæver krav om mundbind i sommerperioden og genindfører det om efteråret og vinteren.

Hans Jørn Kolmos (svarede maj til ovenstående): - Mundbind var det sidste, vi indførte, og det første, vi smider. Det sker nok først, når vi er sikre på, at alle i risikogrupperne er vaccineret. Men det forudsætter, at virus ikke muterer i en mere smitsom retning med reel risiko for luftbåren smitte.

Lone Simonsen (svarede august til ovenstående): - Efter at vaccineprogrammet er færdigt. Men det er muligt, at mundbind kommer tilbage som et ekstra middel for at hæmme sæson-covid-19 om vinteren, når den har bedre fat.

Hans Jørn Kolmos (svarede maj til ovenstående): - Det forudsætter, at man har håndsprit med.

Lone Simonsen (svarede august til ovenstående): - Når vaccineprogrammet er rullet ud. Når jeg selv er vaccineret og ved, at jeg formodentlig ikke vil smitte andre.

Theis Lange (svarede 2022 til ovenstående): - I situationer som hos lægen tror jeg aldrig, at vi vil gøre det igen.

Gitte Kronborg (svarede juni på ovenstående): - Som læge har jeg altid givet hånd til alle patienter. Men det, tror jeg måske, er noget, vi laver om på. At man begynder at hilse anderledes på fremmede mennesker fremover.

Kommer der en ny variant, er det muligt, at vi må benytte restriktioner, indtil en boostervaccine, som dækker flugtvarianten, er rullet ud

Lone Simonsen, professor i folkesundhed

Kåre Mølbak (svarede efter 2022 til ovenstående): - Vi skal tænke på, at store dele af verden stadig vil have betydelig coronasmitte i slutningen af 2021. Så selv med en gunstig udvikling i Danmark i 2021, vil der være globale hensyn at tage.

Lone Simonsen (svarede august til ovenstående): - Når vaccineprogrammet er rullet ud. Så vil alting ændre sig, for da er hospitalerne sikret og få vil dø – sådan som man begynder at se det i Israel. Men kommer der en ny variant, er det muligt, at vi må benytte restriktioner, indtil en boostervaccine, som dækker flugtvarianten, er rullet ud. Med hensyn til international rejse, tror jeg, at coronapas bliver en realitet. Men alle pandemier får en ende!

Gitte Kronborg (svarede oktober til ovenstående): - De næste par måneder vil vise meget. Det afhænger af, om der sker noget dramatisk og om alle vaccineres, som de skal. Vaccinernes virkning skal også have en tid til at sætte sig hos folk – vi skal tro på, at det virker.

Claus Thorn Ekstrøm (svarede 2022 til ovenstående): - På globalt niveau vil der gå lang tid, førend vi helt slipper for coronapas. Forskellige lande er forskellige steder i deres håndtering af epidemien, og derfor vil et coronapas være en naturlig del af vores dagligdag i lang tid fremover.

Thomas Benfield, professor og overlæge, infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital (svarede efter 2022 til ovenstående): - Der kan være kontrol over epidemien i Danmark, men ikke i resten af verden. Vi kommer til at bruge vaccinepas i mange, mange år. Ligesom med gul feber i nogle lande.

Kåre Mølbak (svarede nej til ovenstående): - Det er sandsynligt, at der vil komme genvaccination med en andengenerations covid-19-vaccine, men jeg tror ikke, at det vil blive et influenzalignende setup med årlige vaccinationer. Dertil er virus alligevel for forskellig.

Lone Simonsen (svarede ja til ovenstående): - Det faktum, at flugtvarianterne gang på gang kommer op med den samme mutation, gør, at jeg tror, at vi kan følge med dens udvikling og klare at få opdaterede vaccineboosters – måske årligt – som dækker alle store varianter som cirkulerer.

Gitte Kronborg (svarede ved ikke til ovenstående): - Det afhænger helt afhængig af udbruddenes hyppighed og karakter. Så det er for tidligt at sige noget om.

De 19 eksperter har givet deres svar primært via en skriftlig rundspørge. Besvarelserne blev afgivet, inden at statens vaccineplan blev ændret fra 21. juni til 18. juli.

Eksperterne er:

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi, Nina Weis, professor i infektionssygdomme, Lone Simonsen, professor i folkesundhed, Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, Thea Kølsen Fischer, professor i virusepidemier og forskningschef, Gitte Kronborg, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling, Kåre Mølbak, fhv. faglig direktør, SSI, Kasper Karmark Iversen, professor i akutmedicin, Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi, Nils Strandberg Pedersen, fhv. direktør i SSI, Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi, Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, Claus Thorn Ekstrøm, professor i biostatistik, Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, Theis Lange, lektor i biostatistik, Anne Øvrehus, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling, Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Thomas Benfield, professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling.

Den israelske regering har besluttet at lempe sine coronarestriktioner yderligere.

Det betyder, at restauranter og caféer får lov at slå dørene op igen fra søndag under visse betingelser, fortæller premierminister Benjamin Netanyahus kontor lørdag aften.

Men der bliver ikke ens muligheder for alle. For mens borgere, der kan vise et såkaldt "grønt pas", må sidde indendørs på spisesteder, må uvaccinerede gæster kun sidde udendørs.

Det grønne pas kan man kun få en uge efter sin anden coronavaccination, eller hvis man er raskmeldt efter covid-19.

Studerende med det grønne pas får også lov at vende tilbage til deres universiteter fra søndag. Uvaccinerede studerende vil stadig kun kunne følge med i undervisningen online.

Regler om at holde afstand og spritte af gælder stadig for alle Israels borgere.

4,9 millioner er blevet vaccineret

Vaccineudrulningen i landet har været en af de hurtigste i verden. I Israel, hvor der bor godt ni millioner indbyggere, har mere end 4,9 millioner mennesker indtil videre modtaget det første vaccinestik. Omkring 3,7 millioner har også fået stik nummer to.

Israel er ifølge Jerusalem Post det land i verden, som samlet set har tilbragt længst tid under nedlukning.

I slutningen af februar blev der også taget skridt mod en genåbning af landet. Her fik indehavere af det grønne pas adgang til fitnesscentre, kulturbegivenheder, swimmingpools, hoteller og synagoger.

For to år siden kunne Anifer Saliev ikke koge et æg, uden at tabe det på gulvet. Og når hun skulle have tandpasta på sin tandbørste, måtte hun have begge hænder på tuben, og alligevel røg det meste ved siden af.

Men det ændrede sig, da hun blev behandlet for rystesygdommen essentiel tremor med fokuseret ultralyd på et hospital i Spanien som den første danske patient.

Nu – to år efter – er behandlingen blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen i Danmark, så andre danske patienter kan modtage samme behandling.

Det fremgår af et referat fra et møde mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne.

- Det er en kæmpe glæde

For 73-årige Anifer Saliev betød turen til Spanien, at hun fik sit liv tilbage, fortæller hun.

- Det sociale eksisterede ikke, inden jeg blev behandlet. Jeg så kun min familie. Det lagde en dæmper på alt. Folk vidste jo ikke, hvad jeg fejlede, så de kunne lige så godt tro, jeg var plakatfuld eller havde abstinenser, siger Anifer Saliev til TV 2.

Men nu er hun begyndt at arbejde som frivillig i en genbrugsbutik, hvor hun ekspederer. Og hun har genoptaget sine håndværkssysler med at strikke og bage.

Derfor er hun meget begejstret for, at andre også kan få glæde af behandlingen.

- Det er fantastisk. Jeg glæder mig på alle andres vegne. Det er utroligt, hvad det gør. Det synes jeg simpelthen, siger hun.

Også hos Essentiel Tremor Foreningen er man svært tilfreds med, at Sundhedsstyrelsen har godkendt behandlingen fokuseret ultralyd i Danmark.

- Det er en kæmpe glæde at opleve, at vores medlemmer får mulighed for den her behandling. De kan drikke kaffe, gå ud og spise med venner eller skrue en skrue i væggen. Det er svært at udtrykke med ord, hvor glad jeg er, siger Susanne Thorndahl, der er formand for patientforeningen.

Behandling for svækkede personer

Hver tiende dansker over 60 år lider af rystesygdommen essentiel tremor, der giver rystelser i hænder, arme, ben og fødder i større eller mindre grad.

Flere af dem er blevet behandlet med medicin eller elektroder, som opereres ind i hjernen og dæmper rystelserne. De typer af behandlinger er blevet foretaget i Danmark i mange år. Men det er ikke alle patienter, der har været egnet til den type behandling.

Det gælder blandt andre Anifer Saliev. Hun har været kræftsyg, og derfor var den nye og mere skånsomme behandling den eneste, der virkede på hende.

Og Susanne Thorndahl vurderer, at "rigtig mange mennesker" kommer til at få glæde af, at den nye behandlingsform er kommet til landet.

- Den nuværende behandling er et kirurgisk indgreb. Behandlingen er god nok, men problemet er, at det er en operation, så det er forbundet med komplikationer. Så er man over 65 år, kan man for eksempel ikke få behandlingen, siger hun.

Operation i hjernen

Behandlingen med fokuseret ultralyd tager en formiddag og hjælper i 80 procent af tilfældene.

For Anifer Saliev har den hjulpet i en sådan grad, at hun ikke længere ryster i højre side af kroppen.

- Nu vil jeg for eksempel ikke være bange for at gå ud og drikke en kop kaffe eller gå ud at spise. Og jeg kan sende en sms igen – ting jeg ikke har kunnet i meget lang tid, siger hun:

- Det gør en himmelvid forskel. Jeg tror ikke, at folk kan sætte sig ind i, hvor meget det betyder. Så jeg føler mig virkelig privilegeret.