- Vi har taget et gigantisk skridt, siger præsident Joe Biden, efter USA's senat lørdag har vedtaget en corona-hjælpepakke til 1900 milliarder dollar.

Han ventes at underskrive den endelige lov næste søndag.

Den blev vedtaget i USA's senat med 50 stemmer mod 49 og er snublende tæt på endelig godkendelse.

Ingen republikanere stemte for den store økonomiske pakke. Alle Demokrater stemte for.

Det sker efter flere døgns intensive forhandlinger og afstemninger om en af de største hjælpepakker i USA's historie.

Første politiske sejr til Biden

Med afstemningen i Senatet sikrer Biden sig sin første store politiske sejr som præsident.

- Jeg lovede det amerikanske folk, at hjælp var på vej. I dag kan jeg sige, at vi har taget nok et gigantisk skridt fremad i bestræbelsen på at leve op til løftet, siger præsidenten på et kort pressemøde i Det Hvide Hus.

Loven bliver nu sendt tilbage til det andet kammer i Kongressen, Repræsentanternes Hus. Her har det demokratiske flertal allerede støttet pakken, som skal genoprette USA's økonomi efter et år, hvor coronapandemien har ramt hårdt.

De to kongreskamre samordner deres vedtagelser. Det ventes at ske meget hurtigt med accept fra Repræsentanternes Hus, formentlig tirsdag, siger den demokratiske flertalsleder i kammeret, Steno Hoyer. Loven om hjælpepakken er endelig, når præsidenten sætter sin underskrift på den.

Flertalslederen i Senatet, demokraten Chuck Schumer, antager, at Biden kan underskrive loven næste søndag ifølge Reuters.

Kontant støtte til de fleste amerikanere

Det enorme beløb - 1900 milliarder dollar eller 11.860 milliarder kroner - skal bruges til arbejdsløse og som kontant støtte til de fleste amerikanere. Langt de fleste vil modtage 1400 dollar til at modstå krisen. Der er afsat 400 milliarder dollar til det formål.

Samtidig er der blandt andet afsat beløb til små og mellemstore virksomheder og til delstater med trængte budgetter. Der er også afsat et stort milliardbeløb til at få vaccinen mod covid-19 ud til amerikanerne.

Den er samtidig rettet mod de allerfattigste i USA og vil med ét slag halvere fattigdommen blandt børn i USA ifølge New York Times. Den vil gøre det lettere at få sygesikring og udvide det fødevareprogram, der kendes som "food stamps" - altså at udlevere mad til de mest trængende. Det omfatter mange millioner amerikanere.

Men hjælpepakken vil samtidig sætte et vigtigt spor i verdensøkonomien. I Danmark har banker og industriorganisationer fulgt spillet om hjælpepakken tæt, og godkendelsen i Kongressen ventes at gavne dansk eksport til USA.

Lørdag aften er et nyt klimaparti blevet lanceret. Partiet hedder Momentum,

I spidsen for partiet står Theresa Scavenius, som er klimapolitisk forsker på Aalborg Universitet og har en fortid i Radikale Venstre og Alternativet, hvor hun var kandidat til posten som politisk leder.

- Der er brug for et politisk parti i Danmark, der sætter klimakrisen øverst på dagsordenen og prioriterer de udfordringer, alle dele af vores samfund står overfor, når det kommer til at håndtere den krise, siger hun til TV 2.

Partiet er endnu i sin spæde opstart.

Det har været undervejs i et år og består på nuværende tidspunkt af cirka 15 klimaaktivister, forskere og personer med erfaring fra politik. I den kommende tid vil partiet arbejde på at få opbygget en organisation og et sekretariat.

- Skal vi løse klimakrisen på under 10 år, skal der en gennemgribende regulering til. Vi har ikke tid til at vente på en socialistisk revolution eller på, at alle omvendes til veganisme. Vi har ganske få år til at forhindre et globalt klimakollaps, og derfor skal vi omsætte det momentum, som klimabevægelserne og klimavidenskaben har skabt til politisk magt, siger Theresa Scavenius.

I en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med lanceringen fremgår det, at partiet vil forsøge at opnå indflydelse gennem samarbejde med andre grønne partier frem mod Kommunalvalget og Europaparlamentsvalget.

- Med Momentum vil vi starte en ny klimabevægelse i samfundet. Det er der brug for. Deraf navnet, siger Theresa Scavenius.

Grønne partier spirer

Scavenius og Momentum bliver det fjerde nystartede parti med en overvejende grøn profil.

Theresa Scavenius' tidligere parti Alternativet, Frie Grønne og Veganerpartiet er de seneste i rækken.

Momentum, der ifølge frontfiguren er placeret i midten af det politiske spektrum, håber nu, at man ligesom flere af de andre grønne partier kan lykkes med at opnå 20.000 vælgererklæringer, så partiet kan stille op til Folketinget.

En person i Nordjylland er bekræftet smittet med den sydafrikanske virusvariant B1351.

Det bekræfter Charlotte Hjort, der er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en mail til Nordjyske.

Det er en person i Lindholm nordvest for Aalborg, der er bekræftet smittet.

Der har været et udbrud af smitte i Lindholm, men styrelsen har ikke kendskab til mere end det ene tilfælde af den sydafrikanske variant.

- Styrelsen for Patientsikkerhed er på nuværende tidspunkt orienteret om, at der i det pågældende område på nuværende tidspunkt er tale om ét tilfælde af smitte med den sydafrikanske variant, skriver enhedschefen i en mail til Nordjyske.

Hvordan varianten er kommet til det nordjyske, er endnu uvist.

Styrelsen for Patientsikkerhed har sat gang i smitteopsporing for at bryde eventuelle smittekæder. Det gør den ved blandt andet at kontakte den smittedes nære kontakter.

Personer i området opfordres til at følge anbefalinger om god hygiejne, at gøre ekstra grundigt rent og at følge retningslinjer om test og isolation.

Kan påvirke vaccines effekt

Den sydafrikanske variant blev første gang påvist i Sydafrika i oktober sidste år.

Den har flere mutationer, og det er muligt, at nogle af dem kan påvirke variantens smitsomhed eller følsomhed for antistoffer.

Hvis virussen har en nedsat følsomhed for antistoffer. kan det påvirke vaccinernes effekt og risikoen for at blive smittet igen.

Der har tidligere været berettet om 13 registrerede tilfælde af varianten med den pågældende mutation. Derudover meldte Københavns Kommune i sidste uge om et udbrud i kvarteret Nordvest.

Smitten her var fordelt på to husstande, og der var mellem to og ni smittede, oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed, som ikke ville komme antallet nærmere.

Elever på efterskoler i Nordjylland, Vestjylland og på Bornholm kunne i denne uge trodse coronavirus og vende tilbage til undervisningen og kammeraterne.

Det er dog ikke foregået problemfrit. En af forudsætningerne for, at efterskolerne i områderne kunne få lov til at genåbne, var, at elever og personale bliver testet minimum to gange om ugen.

Det foregår med de nye kviktests, der skal tre centimeter op i næsen. Og det er netop de nye tests, der giver problemer på efterskolerne.

De nye kviktests resulterer nemlig i et antal falske positive tests, så personer, der ikke har coronavirus, bliver konstateret smittet.

Blev testet positiv

En af dem, der har oplevet det, er Julie Olsen, der blev konstateret smittet med covid-19 fredag. Lørdag er hun på vej tilbage til sin efterskole, da det viste sig at være en falsk positiv.

Hun skal testes igen i næste uge ligesom resten af efterskolen.

- Det har jeg det stramt med. Jeg er snottet og er bange for, at det viser et forkert resultat igen, og alle bliver sendt i isolation på deres værelser.

Hun understreger dog, at hun synes, at det er fint, at efterskoleeleverne skal testes to gange om ugen.

- Men jeg synes ikke, at det er okay over for os, der går på efterskole, at vi skal opleve eventuelt flere gange, at testen kan vise falsk positiv.

Peter Kamp Busk, der er lektor ved institut for naturvidenskab og miljø Roskilde Universitet, siger til TV 2, at de mest optimistiske tal for de nye kviktests viser, at ud af 100.000 tests vil man få omkring 500 falske positive.

- Det svarer nogenlunde til den positivprocent, vi har. Så det vil sige, at når man køber 100.000 tests, vil man få 500 falsk positive og 500 rigtige positive. Så halvdelen af dem, der er testet positive, vil få at vide, at det desværre ikke var en rigtig positiv, siger han.

Falsk positiv sendte 50 i isolation på værelset

På efterskolerne bliver der sat en masse foranstaltninger i gang, hvis en elev bliver testet positiv. Derfor er det problem, at der er så hyppige forekomster af falske positive tests, mener Søren Andersen, der er forstander på Solgården Efterskole.

- Sådan en positiv test, der er falsk, det sætter hele skolen på den anden ende og giver en masse hurlumhej, siger han.

Han fortæller, at der har været et tilfælde af en positiv test på efterskolen, og at det betød, at 50 ud af 73 af eleverne på skolen måtte isolere sig på deres værelse, fordi de havde været i tæt kontakt med den smittede.

Han ville foretrække, at man testede eleverne, inden de kom ind på efterskolen – og så nøjedes med at teste personer, der skal til og fra skolen.

- Frem for at skabe falsk utryghed blandt eleverne og hjemsende elever på baggrund af falske positive tests, siger han.

Ked af at sende elever hjem

Når en elev bliver testet positiv, sætter det også et koordineringsarbejde med både kommunen og Styrelsen for Patientsikkerhed i gang.

- Vi har elever fra hele landet, og jeg ville være rigtig ked af at sende dem hjem på baggrund af en kviktest, som vi havde en formodning om kunne være falsk, siger Søren Andersen.

I sidste uge udgav Sundhedsstyrelsen et nyt sæt anbefalinger, der slår fast, at man skal tage en pcr-test hos det offentlige, hvis man testes positiv i en antigentest. Ændringen skyldtes ifølge Sundhedsstyrelsen, at det ikke er muligt at undersøge en positiv lyntest for, hvilken variant af coronavirussen den stammer fra.

Lokale smitteudbrud flere steder i landet får nu myndighederne til at sætte ind med omfattende tiltag i et forsøg på at inddæmme smitten med coronavirus.

Det er blandt andet sket i Fredensborg Kommune og Odense Kommune.

Således er ti ansatte og en indsatsleder fra Styrelsen for Patientsikkerhed lørdag eftermiddag blevet indsat i Kokkedal, hvor et smitteudbrud har sendt Fredensborg Kommunens incidenstal i vejret.

Her skal de i løbet af weekenden stemme dørklokker i et forsøg på at få flest mulige borgere i området til at lade sig teste. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

I Fredensborg Kommune er der blevet registreret 82 coronatilfælde de seneste syv dage. Det svarer til 201,2 tilfælde per 100.000 indbyggere. Kun Ishøj Kommune har et højere incidenstal. Det er på 245 tilfælde per 100.000 indbyggere.

- I dag er det Kokkedal, og for nogle uger siden var det Kolding, så det går op og ned. Derfor er det enormt vigtigt, at vi allesammen samarbejder om at bekæmpe smitten. Vi har ingen anelse om, hvordan det er poppet op her i Kokkedal, så det er vi målløse og meget chokerede over, siger borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen (S) til TV 2.

Odenses borgmester håber på vendepunkt

Også i Odensebydelen Vollsmose bliver der i weekenden massetestet for covid-19.

Lørdag er en massetest "to go" startet, hvor beboerne kan blive testet i et beboerhus nær deres hjem eller i en testbil, der er i området.

Tidligere på ugen kom det frem, at Vollsmose isoleret set nærmer sig et incidenstal på 1000. Efterfølgende var meldingen fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, klar.

- Det her risikerer at sætte alt det på spil, som alle i det her land faktisk har gjort en kæmpe indsats for at opnå. Vi holder afstand, vi tager hensyn til hinanden, spritter af og går med mundbind, for at Danmark kan åbne igen. Så ser vi nu en lille gruppe, som ikke gør det. Dem må vi så hjælpe til at gøre det. Og hvis ikke man vil høre, må man føle.

I første omgang kører testindsatsen indtil og med søndag, hvorefter der tages stilling til det videre forløb.

Det fortæller Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) til Ritzau.

- Der er ikke lavet massetest "to go" før i Danmark, så vi holder nøje øje med, hvordan det går, siger han.

Siden sidste weekend er omkring 5000 blevet testet i bydelen, hvor der bor omkring 9100 personer.

Danmark har rundet en vaccine-milepæl

Siden fredag har 17.065 danskere fået det første vaccinestik mod corona, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det betyder, at flere end 500.000 nu har fået mindst et af de to stik, der med de tilgængelige vacciner kræves for at være færdigvaccineret.

I alt har 512.731 personer påbegyndt eller afsluttet vaccination mod covid-19. Det svarer til 8,8 procent af befolkningen.

For mindre end en måned siden så det ud til at gå den rigtige vej i Tjekkiet, og myndighederne begyndte at tale om genåbning af landets skoler fra 1. marts.

Men på få uger er udviklingen vendt, og i stedet har man måttet forlænge og udvide nedlukningen.

Faktisk har Tjekkiet lige nu den højeste smitterate i EU, og i takt med at smitten er steget, er presset vokset på landets hospitaler.

Sygehusene er nu så overbelastet, at man har bedt nabolandene Tyskland, Schweiz og Polen om at tage imod nogle af de tjekkiske coronapatienter. Det oplyste landets sundhedsministerium fredag.

- Det er noget, man har tøvet med længe, fordi det er en lidt pinlig sag, at man er nødt til at bede naboerne om hjælp, men nu går den altså ikke længere. Man er simpelthen nødt til at få noget assistance, hvis man skal klare den alvorlige situation, som landet i øjeblikket er i, siger TV 2s korrespondent Uffe Dreesen, der befinder sig i Prag.

Ifølge de seneste tal fra myndighederne er flere end 8100 tjekker indlagt med covid-19, hvor af over en femtedel er indlagt på intensiv.

Også i Slovakiet er hospitalerne så pressede, at man har måttet bede om hjælp udefra. Her blev de første coronapatienter sendt til Tyskland lørdag.

Bragt i knæ af mutation

De seneste uger har mange tjekkiske sygehuse været så overvældet af antallet af coronapatienter, at de har været nødt til at overføre dem til andre steder i landet – i nogle tilfælde flere hundrede kilometer væk.

- I nogle regioner har hospitalerne opbrugt deres kapacitet, og de er ikke længere i stand til at yde en passende behandling eller at modtage nye patienter uden hjælp fra andre, sagde sundhedsminister Jan Blatny fredag.

Samlet set var kun 13 procent af landets samlede intensivkapacitet ledig fredag. I hovedstaden Prag var den ledige kapacitet nede på 5 procent.

Sundhedsministeren forklarer det "ekstreme pres" på hospitalerne med den stigende smitte, som han tilskriver den smitsomme britiske variant af coronavirussen.

- Den har spredt sig over alle dele af landet og er blevet den dominerende variant i Tjekkiet, sagde Blatny.

Hvis ikke udviklingen stoppes, frygter ministeren, at de tjekkiske hospitaler vil være overvældet af coronapatienter inden for tre uger.

Senest har man besluttet at indsætte medicinstuderende til at aflaste det faste personale på sygehusene. De skal bruges til at løse simple opgaver som at transportere patienterne, mens den egentlige sygepleje fortsat udføres af det faste personale.

Udvikling kom bag på myndighederne

Smitten har især været på fremmarch ude i mindre byer nær grænseområderne, hvor man har haft store problemer med de nye mutationer.

Ifølge TV 2s korrespondent er udviklingen kommet bag på myndighederne, som er kommet sent i gang med at lukke landet ned igen, forklarer han.

- Det er en situation, som på mange måder ikke har været kontrollerbar fra regeringens side, fordi man har tøvet og i stedet haft forhåbninger om at kunne genåbne, og så har man været for langsom til at reagere på mutationerne, som har spredt sig med stor hast, siger Uffe Dreesen.

I stedet for genåbning har man måttet vedtage en omfattende nedlukning. Det indebærer blandt andet, at man nu skal bære mundbind, når man går rundt inde i byen, og at man ikke længere kan bevæge sig rundt i landet, men kun inden for sin kommunegrænse.

- Man forsøger virkelig at lægge nogle bånd på tjekkerne for at undgå, at der kommer for meget trafik og bevægelse rundt i landet, siger Uffe Dreesen.

Siden pandemiens begyndelse er der i alt registreret over 1,3 millioner smittetilfælde og 21.558 coronarelaterede dødsfald i Tjekkiet, der har et befolkningstal på cirka 10,7 millioner.

Fredag kom det frem, at den danske vaccineplan er forsinket i tre uger. Ifølge den nye plan er datoen, hvor danskerne er færdigvaccineret, nu 18. juli i stedet for 27. juni.

Men ikke meget skal gå galt, før den nye plan også skrider.

Det siger Rasmus Bech Hansen, direktør i analysevirksomheden Airfinity, som formidler fakta og analyser om coronavacciner, til TV 2.

- Det er helt klart på den optimistiske side. Der er meget, der skal gå rigtigt, og der er ikke meget, der skal gå galt. Så man skal tage det med et vist forbehold og være opmærksom på, at der er noget usikkerhed, siger han.

Han siger, at det især afhænger af, hvor hurtigt de forskellige vaccineproducenter er til at levere de nødvendig vacciner.

Problemer med leveringer

Rasmus Bech Hansen peger på, at der blandt andet har været problemer fra henholdsvis AstraZenecas og Johnson & Johnsons leveringer.

- Det er jo en biologisk proces, så der er meget, der kan gå galt. Der kan være fabrikker, hvor man ikke får det, man havde forventet, og derfor får det udsat rigtig meget, som man for eksempel så med AstraZeneca.

- Det er forbundet med stor usikkerhed. Det er et kæmpe logistisk apparat, der er ved at blive sat op verden over for at producere de her vacciner, siger han.

Ifølge Rasmus Bech Hansen var den første danske vaccineplan urealistisk. Han siger dog, at de nye planer for vacciner af danskerne ser mere realistiske ud i forhold til Airfinitys analyser.

- Det begynder mere at ligne de udsigter, vi kan se. At man har omkring 50 procent vaccinerede i juli og 75 procent af befolkningen i august. Det vil være nogenlunde realistisk. Men stadig optimistisk, siger han.

Rasmus Bech Hansen peger også på en anden faktor, der kan spille ind, i forhold til om den danske vaccineplan holder. Nemlig de forskellige varianter og mutationer, der kan komme af coronavirussen.

- Nogle af dem har vist, at de nedsætter vaccineeffektiviteten. Der er ingen grund til at være i panik over det, men det er en alvorlig udfordring, siger han.

Professor: Skal tiltrække flere vacciner

Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er der en mulighed for, at den danske vaccinering af befolkningen kan være afsluttet inden 18. juli.

Det kræver ifølge professoren, at det lykkes Danmark at få tiltrukket flere vacciner. Og en af mulighederne er ifølge Jan Søgaard at forhandle med nogle af de lande, der har for meget.

- Både Tyskland og Frankrig har vacciner fra AstraZeneca, som befolkningerne ikke ønsker at lade sig vaccinere med, siger han.

Han tilføjer, at lande som Israel og Chile også ligger inde med rigtig store lagre af vaccine.

- Det er en mulighed. Ellers må vi håbe på, at vi kan forhandle os til leverancer fra de eksisterende firmaer.

Forsinkelse i leverancer

Forsinkelse i leverancerne var en af begrundelserne, da Sundhedsstyrelsen fredag oplyste, at man har rykket den endelig dato for vaccineplanen.

Vaccinen fra firmaet Johnson & Johnson er den næste, der forventes at blive godkendt i Danmark, men producenten kan først levere den i april måned, skrev Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge styrelsen har Pfizer til gengæld oplyst, at der i april vil blive leveret 20.000 flere doser om ugen end tidligere forventet.

Derudover er Sundhedsstyrelsen fredag kommet med nye anbefalinger for vaccinen fra AstraZeneca, som betyder, at borgere over 65 år også kan få den.

394 personer er blevet smittet med coronavirus. Dagens tal dækker dog kun over 21 timer på grund af tekniske problemer hos Statens Serum Institut.

I opgørelsen indgår 167.567 test. Kun to gange er der på et helt døgn kommet svar på flere test.

Det svarer til, at 0,24 procent af dem har været positive. Det betyder, at positivprocenten er den laveste i tæt på tre uger.

Ingen personer er døde med virussen det seneste døgn.

Antallet af indlagte falder med fire personer. I alt er der nu 211 indlagte med coronavirus.

614 personer blev registreret smittet med coronavirus fredag.

Lokale udbrud kan give svingende coronatal

Selvom dagens coronatal er målt over en tre timer kortere periode end normalt, er antallet af prøver højt, og det betyder, at smittetallet er forholdsvist lavt.

Sådan lyder reaktionen fra Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

- Det går lidt imod den voksende trend, vi har set, den seneste stykke tid. Det er jo positivt, men man skal være opmærksom på, at vi er gået ind i en periode med mange lokale udbrud, og det kan give store udsving i de daglige coronatal, siger han til TV 2.

En af årsagerne til de lokale udbrud er ifølge Viggo Andreassen, at de helt små elever er kommet tilbage i skole.

- Små børn er forholdsvis bofaste, og derfor ser vi de her lokale udbrud, og det er noget, vi skal vænne os til i den kommende tid, siger han.

Danmark har rundet en vaccine-milepæl

Siden fredag har 17.065 danskere fået det første vaccinestik mod corona, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det betyder, at flere end 500.000 nu har fået mindst et af de to stik, der med de tilgængelige vacciner kræves for at være færdigvaccineret.

I alt har 512.731 personer påbegyndt eller afsluttet vaccination mod covid-19. Det svarer til 8,8 procent af befolkningen.

Af dem har 195.193 fået begge vaccinestik, hvilket er 5222 flere end i den seneste opgørelse.

Det svarer til, at 3,3 procent af den danske befolkning er færdigvaccineret mod covid-19.

Der er blevet konstateret alvorlig fugleinfluenza i en besætning med kalkuner i Lundby ved Skælskør.

Derfor bliver 4000 kalkuner lørdag aflivet for at forhindre yderligere smitte til fugle i området.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. Der er tale om varianten af fugleinfluenza H5N8, som er særligt smitsom og har høj dødelighed.

- H5N8 er meget smitsom. Og vi gør alt, hvad vi kan, for at forhindre, at fugleinfluenzaen spreder sig til andre fugle.

- For at bremse smitten indfører vi restriktioner for fjerkræejere i området, siger Tim Petersen, souschef i styrelsen, i pressemeddelelsen.

Styrelsen etablerer zoner omkring den smittede besætning, hvor fjerkræbesætninger bliver underlagt særligt skrappe restriktioner.

De 4000 kalkuner er del af en større besætning i Lundby. I alt består besætningen af cirka 50.000 kalkuner fordelt på ti bygninger. Der er kun konstateret smitte hos fuglene i den ene bygning.

De øvrige bygninger ligger spredt over et større område.

Ottende udbrud siden november

- Der er umiddelbart ikke tegn på smitte blandt fuglene i de andre bygninger. Og bygningerne ligger med god afstand.

- Men vi holder nøje øje med, om der skulle være tegn på, at smitten har spredt sig til kalkuner i de andre bygninger eller til andre fugle i området, siger Tim Petersen.

Det er endnu ikke fastslået, hvordan kalkunerne er blevet smittet. Men formodningen er, at de er blevet smittet af vilde fugle.

Udbruddet i Lundby er det ottende i danske besætninger siden november. Siden da har der været krav om, at fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal lukkes inde eller overdækkes for at forhindre smitte.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle erhvervsbesætninger og hobbyavlere til at vise stor forsigtighed og være ekstra opmærksomme i omgangen med deres fugle.

Fugleinfluenzaen blev bragt til Europa med efterårets fugletræk fra Rusland og Kasakhstan. Den er siden fundet i flere europæiske lande.

Fugleinfluenza kan smitte til mennesker. Der er dog rapporteret om meget få tilfælde af smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i Europa.

Statens Serum Institut vurderede i efteråret, at det ikke er sandsynligt, at mennesker bliver smittet med de pågældende fugleinfluenzaer.

Børn og voksne i Esbjerg Kommunes dagplejer og daginstitutioner har det seneste år mere end nogensinde opholdt sig udenfor.

Alt sammen for at holde coronavirus fra døren.

Det er derfor under åben himmel, at børn og voksne har sagt goddag og farvel, børnene leget, lært, spist madpakker og klaret alt muligt andet, som hverdagen byder på.

Sådan et år med meget mere ophold under åben himmel betyder, at pædagoger og dagplejere har fået øje på nye muligheder for at være meget mere ude, og den udvikling vil kommunen gerne styrke. Også efter pandemien. Derfor får alle medarbejdere i kommunens dagtilbud nu et godt og praktisk sæt udetøj, som gør det let og rart for de voksne at lege og være aktive sammen med børnene i al slags vejr, skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

Potentiale i udendørs leg og læring

De ansatte får en vind- og vandafvisende softshelljakke i tre lag og overtræksbukser i samme kvalitet. Det betyder, at de går foråret i møde i overtøj, der passer til det udeliv, som de i det seneste år har gjort sig nye erfaringer med, og som de gerne vil udvikle mere.

- Dagtilbuddene har set med nye øjne på deres dagligdag og oplevet, at der er andre spændende veje at gå udendørs. Når vi gerne vil løfte udelivet og give mere plads til aktiviteter i naturen, skal vi også bakke op og sørge for, at medarbejderne har noget praktisk tøj, så de kan fokusere på børnene og de pædagogiske aktiviteter, uanset hvordan vejret er, siger formanden for børn og familieudvalget, SF'eren, Diana Mose Olsen.

Dagplejer: - Vi er mere opfindsomme og kreative

I Egebæk-Hviding glæder dagplejer Lone Oldenborg sig til at få sit nye overtøj.

- Det er dejligt at blive tilgodeset med noget godt og funktionelt tøj, så jeg kan stå imod vind og vejr og snavs og koncentrere mig om at være sammen med børnene. Jeg kan tydeligt mærke, at det har gjort en forskel for dem, at vi er ekstra meget ude. Der er højere til loftet og mere plads at boltre sig på, og de er mindre forkølede og småsyge. Det meste kan lade sig gøre udenfor, og det gælder bare om at være opfindsom og kreativ, siger Lone Oldenborg.

Arbejdstøj til mere end 800 personer i Sønderborg

Også i Sønderborg Kommune har de taget konsekvensen af et langt coronaår. Her er der købt en masse forede kedeldragter, som er blevet fordelt til mere end 800 ansatte.

- Vi har simpelthen brug for, at medarbejderne er godt klædt på. Vi har valgt at købe dragter både til personalet i daginstitutionerne og til dagplejerne. De skal nemlig også være mere ude nu, end de har været tidligere, så derfor ender vi med at dele godt og vel 800 dragter ud, sagde Connie Buch, der er chef for dagtilbud i Sønderborg Kommune til TV SYD tilbage i januar måned i år.