Det er næsten et år siden, at den russiske krigsmaskine rullede ind over den ukrainske grænse med kurs mod Kyiv.

Siden er kampene bølget frem og tilbage, og krigen har kostet tusindvis af soldater og civile livet på begge sider af fronten.

Da bomberne begyndte at falde i en af Europas vigtigste kilder til både mad og energi, kastede det også hele verdensøkonomien ud i et økonomisk stormvejr, som stadig raser.

Den økonomiske aktivitet, vi har mistet, er tabt for altid

Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD

Selv helt almindelige danskere har måttet gå fra hus og hjem, og de fleste økonomer spår, at vi først er på ret køl igen i løbet af næste år.

Krigen har kostet uoverskueligt meget lidelse, og selvom vi nærmer os dens årsdag, er det stadig nærmest umuligt at sige, hvad prisen på Putins krig egentlig har været.

Men man kan i hvert fald forsøge at gøre op, hvad den har kostet Ukraine og resten af verden i kroner og øre.

I Ukraine er ”vanvittige summer” ødelagt

Vil man forstå, hvad krigen indtil videre har kostet ukrainerne i rigdom og velstand, skal man holde sig for øje, at de ikke havde meget af den slags i forvejen.

I hvert fald ikke sammenlignet med resten af Europa.

Her var Ukraine allerede blandt de fattigste lande, inden krigen startede, og langt størstedelen af befolkningen arbejdede med landbrug. Det fortæller Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa.

- Man behøver ikke kigge meget længere end til det ukrainske flag, som symboliserer en kornmark under en blå himmel. Sammen med Rusland stod Ukraine for cirka 30 procent af verdens korneksport, siger han til TV 2.

Men bare i løbet af det første halve år af krigen har en fjerdedel af Ukraines landmænd måttet stoppe eller begrænse deres produktion, viser en FN-analyse. Og siden krigens start er Ukraines bruttonationalprodukt, bnp, dykket med 30 procent, fortæller Anders Overvad:

- Det er jo fuldstændigt vanvittige summer, som er blevet ødelagt af den her krig. Det er både produktionsapparatet og infrastruktur som elnettet, som gentagne gange er blevet smadret.

Ukraine anslår selv, at genopbygningen vil koste et sted mellem 5500 og 7500 milliarder kroner – indtil videre.

Samtidig er en betydelig del af den ukrainske arbejdsstyrke lige nu omdannet til en kampstyrke, og når krigen en dag er slut, får de ikke nødvendigvis let ved at vende tilbage til hverdagen.

- Man må ikke undervurdere de psykiske følgeeffekter af at have været i krig. Men jeg er sikker på, at vi er blevet bedre til at tilbyde dem hjælp end før i tiden, siger Anders Overvad.

Selvom flere EU-lande – heriblandt Danmark – har påtaget sig ansvaret for at genopbygge områder af det krigshærgede land, vil arbejdet ifølge chefanalytikeren tage i omegnen af et årti.

Har kostet alle på jorden 2500 kroner

Ukraine er uden tvivl det land, hvis økonomi er hårdest ramt af krigen. Men Ruslands invasion har også kastet grus i hele den globale økonomi.

Først og fremmest har de enorme prisstigninger på eksempelvis energi og mad, som krigen har udløst, bremset den økonomiske vækst.

Der findes ingen dugfriske beregninger for, hvad krigen samlet set har kostet verden. Men i september kom den økonomiske samarbejdsorganisation for de udviklede økonomier, OECD, med et bud.

Her regnede man sig frem til, at krigen i 2023 vil have kostet verdensøkonomien knap 20.000 milliarder kroner. Det fortæller OECD's vicegeneralsekretær, Ulrik Vestergaard Knudsen, til TV 2.

- Det er beregninger, vi har lavet ud fra nogle antagelser om, hvordan økonomien ville have udviklet sig, hvis det ikke var for krigen. Vi har simpelthen sammenlignet vores prognoser fra før krigen med, hvad der rent faktisk er sket, forklarer han.

Tallet svarer til knap 30 gange Danmarks årlige statsbudget.

Eller det svarer til, at hvert eneste menneske på Jorden i gennemsnit er gået glip af 2500 kroner i øget velstand.

Når priserne på for eksempel mad og energi stiger, har folk nemlig kort fortalt råd til mindre af alt muligt andet. Og så skrumper økonomien.

- Det skal selvfølgelig spredes ud over milliarder af mennesker på kloden. Men det betyder, at hver enkelt beboer her på planeten ikke bliver meget rigere det næste år, siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

- Det tal bliver større og større

Ulrik Vestergaard Knudsen vil ikke selv skyde på, hvor meget vækst verden har tabt siden september. Men der er ingen tvivl om, at tallet er vokset

- Det tal bliver større og større. Jo længere tid krigen varer, jo dyrere bliver det for verdensøkonomien, og vi har ikke fået bugt med eftervirkningerne endnu, siger vicegeneralsekretæren.

Det er særligt i Europa, hvor vi for bare et år siden handlede store mængder fødevarer og energi med Ukraine og Rusland, at vi betaler prisen.

Men ifølge Ulrik Vestergaard Knudsen er der ikke nogen lande, der ligefrem vinder økonomisk på krigen:

- Nogle lande har måske fået lidt billigere energi fra Rusland, fordi vi i Europa ikke vil købe det. Men inflationsspøgelset rammer hele verden.

Pengene er tabt for altid

Dermed ikke sagt, at den globale vækst aldrig vil komme på ret køl igen.

- Den økonomiske aktivitet, vi har mistet, er tabt for altid. Men skulle krigen helt mod forventning stoppe i morgen, ville der være håb for, at man kunne indhente det med lidt hurtigere vækst end normalt, siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

Men han understreger samtidig, at krigen har kostet verdensøkonomien mere end et års udvikling.

Den har nemlig også afskåret store dele af handlen mellem blandt andre Vesten og Rusland. Det sker samtidig med, at både USA og Europa ser med mere og mere skeptiske øjne på Kina.

Derfor risikerer vi, at verdensøkonomien bliver opdelt i "en demokratisk og autokratisk blok", siger vicegeneralsekretæren:

- Man taler om, at der bliver mere afkobling, mindre globalisering og mere økonomisk nationalisme. Det kan på sigt få endnu større konsekvenser for verdensøkonomien end de der 20.000 milliarder.

Den 60-årige sosu-hjælper Susanne Hein Kristensen fra Randers skal i fængsel i 16 år.

Det har et enigt nævningeting ved Retten i Randers afgjort onsdag eftermiddag.

Hun frakendes også retten til at virke som social- og sundhedshjælper.

Hendes forsvarsadvokat, Henrik Garlik, meddeler, at sagen ankes til landsretten. Hans klient vil frifindes.

Susanne Hein Kristensen blev onsdag morgen fundet skyldig i fire drabsforsøg mod beboere på Plejecenter Tirsdalen i Randers, hvor hun var ansat.

Desuden blev hun fundet skyldig i fire tilfælde af grov vold, hvoraf det ene var med døden til følge.

Kvinden var tiltalt for ét drab og i alt syv drabsforsøg mod fire ældre, som blev forgiftet med medicin, de ikke skulle have.

Retten finder det bevist, at det var den 60-årige sosu-hjælper, der gav dem præparaterne Baclofen, Mirtazapen og Diazapam. En 81-årig kvinde døde af det.

To af præparaterne var sosu-hjælperen i besiddelse af, da hun blev anholdt ved sit hjem 14. marts 2022. Dem havde hun ifølge retten stjålet fra andre beboere på plejehjemmet.

Frifundet for drab

Retten finder det imidlertid ikke bevist, at hun havde indset muligheden for, at de fire ældre ville dø, første gang de blev forgiftet med medicinen og indlagt.

For selvom hun havde større kendskab til medicin, end man kunne forvente af en sosu-hjælper, havde hun mindre kendskab end en sygeplejerske. Det læste retsformanden op, da retten afgjorde skyldsspørgsmålet onsdag klokken 9.

Derfor blev Susanne Hein Kristensen frifundet for drab og de tre første tilfælde af de i alt syv drabsforsøg.

Men under en uge senere forgiftede hun igen de tre overlevende, så de måtte indlægges. Og cirka to uger efter de første indlæggelser blev en af dem forgiftet for tredje gang og indlagt i livsfare.

Disse gange måtte hun have indset, at medicinen var livsfarlig, mener retten. Derfor findes hun skyldig i fire drabsforsøg.

Den 60-årige kvinde har hele vejen igennem retssagen nægtet sig skyldig. Da hun onsdag før domsafsigelsen fik mulighed for at få det sidste ord, gentog hun med grødet stemme, at hun aldrig nogensinde har givet ældre medicin, som de ikke skulle have.

- Jeg har ikke gjort det, sagde hun.

Ond vilje

Forinden havde anklager Jesper Rubow argumenteret for fængsel på livstid og sagt, at der ikke findes en tilsvarende sag i dansk retshistorie.

- Et drabsforsøg i gængs praksis giver seks års fængsel. Men i den her sag er der en lang række skærpende omstændigheder, sagde han.

Han anførte, at de fire drabsforsøg, de tre tilfælde af grov vold og tilfældet af grov vold med døden til følge skete i ond vilje.

Desuden blev det begået i udførsel af offentlig tjeneste, mens kvinden udnyttede de forurettedes værgeløse situation som ældre og svagelige, lød det fra anklageren.

- Man kan sige, at tiltalte var ansat til at passe på de personer. Og hun har gjort det direkte modsatte, sagde Jesper Rulow.

I modsætning til anklageren mente kvindens forsvarsadvokat, Henrik Garlik, at der var formildende omstændigheder. Han henviste til hendes alder og gode familieforhold.

Efter hans opfattelse skulle hans klient højest straffes med 14 års fængsel.

- Man skal også være opmærksom på, at det er en hård straf. Det er en meget lang straf, men det er ikke livsvarigt fængsel, sagde han.

Lider af personlighedsforstyrrelse

Under retssagen er det kommet frem, at den tiltalte lider af en personlighedsforstyrrelse.

Efter lægernes vurdering er der sandsynligvis tale om en histrionisk personlighedsforstyrrelse.

Den er kendetegnet ved, at personen er dominerende, tilbøjelig til at fremhæve sine egne kvaliteter og mangler omtanke for andre.

Hun ser sig selv som en ”frelsende engel” i forhold til en kaotisk og uretfærdig omverden, lød det fra anklageren under fremlæggelsen af mentalundersøgelsen.

Samme personlighedsforstyrrelse har sygeplejersken Christina Aistrup Hansen, der i 2017 blev idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg mod patienter på sygehuset i Nykøbing Falster.

Før domsafsigelsen argumenterede anklager Jesper Rulow for, at de to sager er direkte sammenlignelige, men at sagen fra Randers burde give hårde straf, da der ud over fire drabsforsøg også er tale om de fire tilfælde af grov vold.

Forsvarer Henrik Garlik var uenig og fremførte, at der i sagen fra Falster var skærpende omstændigheder, som der ikke er i sagen fra Randers. Blandt andet at den dømte fra Falster var sygeplejerske.

Susanne Hein Kristensen skal fortsat sidde varetægtsfængslet. Hun skal desuden betale sagens omkostninger og erstatninger til de forurettede eller deres efterladte.

På afstand kan de ukrainske flygtninge i Danmark glæde sig over, at deres soldater nu i et år har formået at holde Rusland stangen. Men bag begejstringen over den succesfulde modstandskamp lurer en erkendelse:

- Vi er trætte af at tro, at krigen snart slutter, indrømmer Marina Babich, der flygtede til Danmark fra Odessa.

- For mig ser det ud til, at situationen i Ukraine kun bliver værre for hver uge og for hver måned, der går. Jeg har ikke noget at tilbage til indtil videre, siger hun til TV 2.

Vi møder Marina Babich i selvhjælpsgruppen Mindspring, som Dansk Flygtningehjælp har arrangeret for de ukrainske flygtninge. Her kan de få psykologisk støtte og hjælp.

Mens vi hører mest om ukrainske flygtninge, der kommer i arbejde og klarer sig godt, er der nu også tegn på, at den lange ventetid i et fremmed land er begyndt at tære på moralen.

Det seneste halve år har flere hundrede ukrainske flygtninge deltaget i selvhjælpsgrupperne, og Dansk Flygtningehjælp ser tegn på stigende mistrivsel som familiekonflikter, skilsmisser og alkoholmisbrug.

Et fredeligt og forudsigeligt liv

Marina Babich flygtede fra Ukraine med sine to børn i sommer, hvor hun indså hun, at hendes børn har brug for et mere fredeligt og forudsigeligt liv uden skræmmende lyde fra luftalarmer og ophold i beskyttelsesrum.

Hendes venner inviterede hende til Danmark og beskrev det som et stille og venligt land.

Hun kan også godt lide Danmark, men nogle gange føler hun sig som et rumvæsen på en fremmed planet. Det er svært for hende at finde sig selv, og hun indrømmer, at hun nogle gange føler sig trist og deprimeret.

- Jeg er nødt til at støtte mine børn, som også føler sig lidt fortabte her. Jeg forsøger at være stærk for mine børn, men når man er alene, kan bekymringerne og ensomheden være overvældende nogle gange, siger hun.

Det sværeste for hende er sprogbarrieren. Nogle gange holder det hende fra at involvere sig i det danske samfund, fordi hun er bange for, at hun ikke vil være i stand til at udtrykke eller forklare sig:

- Jeg savner at tale mit modersmål. Jeg ville sådan ønske, at jeg bare kunne tale med folk – i bussen eller i en butik – og blive forstået.

I Ukraine arbejdede Marina Babich som lærer, men i Danmark er det en helt urealistisk opgave for hende at finde et lærerjob. Det kræver som minimum, at man er flydende på engelsk, mener hun.

Fordi det mest er de optimistiske historier om ukrainske flygtninge, man har hørt, har der måske været en opfattelse af, at de let glider ind på arbejdsmarkedet uden problemer, og at de for det meste er godt stillet.

Samme udfordringer

Men ifølge Mette Blauenfeldt, chef for viden og udvikling i Dansk Flygtningehjælps integrationsafdeling, må man ikke glemme, at ukrainere har samme baggrund som mange andre flygtninge.

Og at de står over for de samme udfordringer som at være adskilt fra deres familier og usikkerhed om fremtiden.

- Vi har set, at det kan få nogle til at få dårlige vaner som at begynde at drikke mere alkohol, end de er vant til. Der er mange adfærdsmønstre, der kan komme i spil, når man står i en stresset situation, siger hun.

På Københavns Universitet er der igangsat et forskningsprojekt om ukrainske flygtninges mentale sundhed, og en stikprøveundersøgelse af 500 ukrainske flygtninge har i et pilotprojekt vist, at en stor del af flygtningene er psykisk påvirkede af de voldsomme traumatiske oplevelser, de har været igennem.

Nogle af dem har så store traumer, at de har brug for behandling, fortæller Karen-Inge Karstoff, lektor i psykologi på Københavns Universitet, der står i spidsen for projektet.

- Vi kommer til at følge dem over tid for at kunne forstå og i sidste ende forudsige psykiske problemer, der kan opstå hos nyankomne flygtninge, siger hun.

Varigt liv i Danmark

Nu, hvor det ser ud til, at krigen kan trække ud i årevis, begynder mange at indse, at de kan være nødt til at slå sig ned og skabe sig et mere varigt liv i Danmark.

Dermed bliver der tvivl om, hvor deres egentlige hjem er – og hvor længe det varer, forklarer Marina Babich.

- I begyndelsen håbede de fleste af os, at vi kun skulle være her i kort tid. Nu har alle indset, at det kommer til at vare længe. Så vi forsøger at finde et job og sender vores børn i skole her. Vi har ikke andet valg, siger hun.

Men nogle ukrainere ér vendt tilbage til Ukraine. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er der givet midlertidig opholdstilladelse efter særloven til godt 34.000 ukrainere, hvoraf de fleste er kvinder og børn.

Samtidig er lidt over 4000 ukrainere, svarende til cirka 12 procent, registreret som udrejst i CPR-registreret per 31. januar 2023.

I ukrainske facebookgrupper, som TV 2 har læst med i, er der aktive diskussioner om fordelene og ulemperne ved at blive og vende hjem.

Her spørger udmattede flygtninge i Danmark, om de, der er vendt tilbage, har fortrudt. Og flere svarer, at de kun fortryder under russiske bombardementer.

Beskytter sig selv

Tilbage i selvhjælpsgruppen med udelukkende kvindelige deltagere ser de blandt andet tilbage på krigens første år og deres liv i Danmark.

Mange af dem indrømmer, at de forsøger at undgå at se nyheder fra Ukraine for at beskytte sig selv.

- Der er mange stressfyldte tanker hele tiden, fordi vi ikke aner, hvornår krigen får en ende, siger Anna Baburkina, en af de andre kvinder i selvhjælpsgruppen.

De fleste af kvinderne er usikre på, om de nogensinde vender tilbage til Ukraine. Og ifølge føromtalte undersøgelse fra Københavns Universitet har flertallet af ukrainerne evnen og viljen til at få et job og bidrage til det danske samfund.

- En stor del af de ukrainske flygtninge vil faktisk gerne blive i Danmark, og det har overrasket forskerne bag undersøgelsen, siger projektleder Sofie Valentin Weiskopf.

Marina Babich er ved at lære dansk og engelsk og håber at finde et job i Danmark.

Hun vil have sin ældste søn til at studere på et dansk universitet. For det er svært at sidde på nåle hele tiden og håbe på at vende hjem på ubestemt tid.

- Jeg vil tilbage til Ukraine, men jeg ved ikke, hvornår det kan lade sig gøre, siger hun.

Jernbaneselskabet Norfolk Southern skal betale for oprydningen efter et udslip af giftige kemikalier under en togafsporing i den lille by East Palestine i delstaten Ohio.

Sådan lyder en ordre fra de amerikanske myndigheder tirsdag.

- Lad mig gøre det meget klart: Norfolk Southern kommer til at betale for oprydningen af det rod, de har forårsaget, og det traume, de har påført dette samfund, udtaler Michael Regan, der er leder af USA's agentur for miljøbeskyttelse (EPA), i en erklæring.

Præsident Joe Biden støtter ordren.

- I dag beordrede EPA jernbaneselskabet Norfolk Southern til at betale for oprydning og bortskaffelse af farlige materialer.

- Dette er sund fornuft. Det her er deres rod. De bør rydde det op, skriver Biden på Twitter.

Udløste kræftfremkaldende stof

Afsporingen af godstoget den 3. februar udløste en voldsom brand og frigivelsen af giftige dampe, herunder det kræftfremkaldende stof vinylklorid.

Mange beboere i den lille by East Palestine med knap 5000 indbyggere blev evakueret som følge af ulykken.

- Norfolk Southern-togafsporingen har vendt livet på hovedet for familierne i East Palestine. EPA's ordre vil sikre, at selskabet bliver holdt ansvarlig for at bringe dette samfunds helbred og sikkerhed i fare, siger Michael Regan.

Den juridisk bindende ordre fra EPA kræver, at Norfolk Southern identificerer og renser forurenet jord- og vandressourcer.

EPA vil derudover godkende en plan, der skitserer alle de tiltag, der er nødvendige for at rette op på de miljøskader, togafsporingen har forårsaget.

Anerkender ansvar

I en erklæring anerkender Norfolk Southern sit ansvar.

- Vi anerkender, at vi har et ansvar, og vi har forpligtet os til at gøre, hvad der er rigtigt for indbyggerne i East Palestine, udtaler selskabet i en erklæring.

Her lyder det videre, at selskabet vil fortsætte med at betale for oprydningen, ligesom at det vil rense området.

Ifølge myndighederne har test vist, at luften er sikker, og der er ikke påvist forurenende stoffer i det kommunale vandsystem.

Mange indbyggere er dog fortsat bekymrede, og nogle har fortalt om hovedpine og udslæt og udtrykt bekymring for, at de senere kan udvikle kræft som følge af udslippet.

Vi taler om en helt almindelig indsprøjtning. Den gives i overarmen, intet nyt der.

Alligevel kan denne indsprøjtning blive “banebrydende” og en “potentiel verdenshistorie” for tusindvis af mænd og barnløse par, siger læge og ph.d-studerende Rune Holt.

Det er store ord fra en mand, der beskriver sig selv som “lidt forsigtigt anlagt” – altså typen, der ikke sælger en succes, før forskningsresultater er valideret af ligemænd.

Der er projektet ikke endnu. Men da jeg spørger, om jeg alligevel kan skrive det i artiklen, siger han ja.

- For det er det, vi tror på. Hvis det her kommer ud med et positivt resultat, så forventer vi, at det bliver en verdenssensation.

I årevis er det nemlig kvinderne, der er blevet behandlet, hvis et par ikke kunne få børn. Selv hvis det er hendes mand, der har problemet. Det er derfor, den nye indsprøjtning måske kan revolutionere fertilitetsområdet.

Håbet er, at de kan tilbyde den inden for et par år. Der er bare lige ét problem.

- Mænd er tunge at danse med, siger Rune Holt med et skævt smil.

Det er svært at få dem til at stille op. Den store, gule stak af informationsflyers på kommoden vidner ellers om ihærdige forsøg på at fange mændenes interesse.

Men ofte kommer henvendelserne fra kæresterne, ikke fra mændene selv. Forskerne er sågar blevet kontaktet af mændenes mødre og svigermødre.

Drastisk fald i mænds sædkvalitet

Dette forskerhold er bare et af mange på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Her arbejder danske læger på at forstå – og løse – en af vor tids største gåder.

Nemlig hvorfor så mange mænd har fået så nedsat sædkvalitet, at de har sværere ved at gøre deres partnere gravide – eller måske slet ikke er i stand til det uden hjælp fra en fertilitetsklinik.

Sidste scenarie gælder for cirka 15 procent af de yngre, danske mænd. Og de er ikke alene.

Over det meste af verden ser antallet af sædceller i mænds sædprøver ud til at være faldet drastisk på fire årtier.

Fra 1973 til 2018 er tallet halveret, og skaden er sket på bare 45 år.

Det viser den hidtil største analyse af videnskabelige undersøgelser på området, der udkom første gang med resultater for de vestlige lande i 2017 – og igen i 2022 med opdaterede resultater fra resten af verden, med undtagelse af Afrika.

Og der tegnes fortsat et dystert billede.

Når det er gået så hurtigt ned ad bakke, så er der virkelig massive påvirkninger fra noget udefrakommende

Niels Jørgensen, overlæge på Rigshospitalet

I konklusionen lyder det, at mænds faldende sædkvalitet er et stort folkesundhedsproblem, der bør anerkendes som en vigtig faktor for menneskehedens overlevelse.

Det er også store ord. Men faktisk er de ikke helt forkerte.

- Hvis det her ikke kan løses, så har vi et stort problem. På den måde er det truende, siger overlæge på afdelingen, Niels Jørgensen.

Han er en af Danmarks førende forskere i sædkvalitet og medforfatter på begge studier. Og da jeg spørger, hvilket indtryk resultaterne har efterladt hos ham, kommer svaret prompte.

- At vi ikke har styr på det. Det er det, der irriterer mig mest. Vi har identificeret et problem, men vi har ikke styr på årsagen, siger han.

Dog er der ikke udelukkende dårligt nyt, selvom det kan virke sådan.

For hvis udviklingen er selvforskyldt, har vi også en chance for at gøre noget ved det igen.

Og det er altså det, de arbejder for her på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

De prøver at få styr på det her problem, som verden er havnet i.

Niels Jørgensen er lidt over det hele. Flere gange om dagen krydser han den trafikerede Blegdamsvej, for at gå fra Rigshospitalets høje, grå bygning og over til sædlaboratoriet på den anden side af vejen.

Derfor vil man ofte se en læge passere i kortærmet, hvid kittel. Selv en kold januardag.

- Hvis jeg kom i civil, tror jeg ikke, bilerne ville stoppe, siger han.

Overlægen begyndte sin gang her som medicinstuderende – det var i 1989, før afdelingen overhovedet blev en afdeling.

Derfor er der også en vis tyngde bag Niels Jørgensens ord.

Cirka to dage om ugen sidder han over for mænd med stærkt nedsat sædkvalitet. Og spørger man Niels Jørgensen er et fællestræk for de her mænd, at de faktisk er glade for at være i centrum. Bare i den ene time af et fertilitetsforløb, hvor det faktisk handler om dem.

Ellers bliver de typisk glemt eller talt uden om.

Væk med skyldfølelsen

Ifølge Niels Jørgensen gik forskningen i mænds fertilitet nærmest i stå i 90’erne, da IVF-behandlingen, også kendt som reagensglasbehandlingen havde gjort sit indtog.

“Hvis det gælder om at gøre folk til forældre, så har vi jo løst problemet”.

Sådan lød den gængse tanke, fortæller Niels Jørgensen.

Lige siden har man behandlet kvinder for et problem, der i to tredjedele af tilfældene ligger helt eller delvist hos deres mænd.

- Rent ligestillingsmæssigt er det da uretfærdigt, fortsætter han.

Og selv den avancerede fertilitetsbehandling, vi bruger i dag, løser ikke alle pars problemer. Omkring 30 procent af dem går stadig ikke hjem som forældre.

Måske er det også derfor, der er sket noget med de mænd, Niels Jørgensen møder.

- Skyldfølelsen er trådt ind hos dem, siger han.

Engang var de ude af døren med det samme, de havde fået deres svar. I dag vil de gerne forstå, hvad de har gjort forkert.

Og Niels Jørgensen vil gerne fjerne den skyldfølelse. For langt de fleste er det nemlig ikke deres egen skyld, at de har dårlig sædkvalitet.

Den vigtigste tid var, da vi var fostre

Niels Jørgensen, overlæge på Rigshospitalet

Overlægen plejer at sige til dem, at de i virkeligheden nok skal klage til deres forældre over det miljø, de blev undfanget i.

For når det handler om sædkvalitet, så er den vigtigste tid ikke den, vi lever i lige nu.

- Den vigtigste tid var, da vi var fostre, siger han.

Det bliver forskerne efterhånden mere og mere sikre på.

Intet quick fix

Når noget kan rykke ved menneskets evne til at få børn, så er det ikke bare én faktor. Så er det et hav af faktorer, der trækker i den forkerte retning.

- Altså en cocktaileffekt, siger Niels Jørgensen.

- Og når det er gået så hurtigt ned ad bakke, så er der virkelig massive påvirkninger fra noget udefrakommende, fortsætter han.

Afdelingens hovedfokus er alle de hormonforstyrrende stoffer, der er overalt i vores hverdag.

Det kan være plastblødgører, sprøjtemidler – kemikalier af alle mulige slags.

Man kan ikke booste sin sædkvalitet ud over det potentiale, man er født til

Niels Jørgensen, overlæge på Rigshospitalet

Og en mands kommende sædkvalitet er allermest sårbar for dem i det helt tidlige fosterstadie. Nemlig når testiklerne dannes.

Han kan miste noget af sin sædkvalitet allerede der, hvis den proces bliver forstyrret. Og er skaden først sket, kan der ikke rettes op på sædkvaliteten igen.

For som Niels Jørgensen siger:

- Man kan ikke booste sin sædkvalitet ud over det potentiale, man er født til.

Derfor er der for den gennemsnitlige mand med nedsat sædkvalitet ikke et quick fix.

Men har vores livsstil så slet ikke nogen betydning, spørger jeg, da vi sætter os ned i et lille rum i sædlaboratoriet?

- Jo, det har den. Især hvis man gør noget, der er oplagt forkert, siger Niels Jørgensen.

For man kan gøre en dårlig sædkvalitet endnu dårligere med en “tåbelig livsstil”.

Derfor er hans råd til mændene også, at de skal spise fornuftigt, bevæge sig, lade være med at ryge og drikke for meget alkohol.

- Men hvis du spørger rent videnskabeligt, om vi har bevist, at det hjælper, så er svaret nej, siger han.

- Så man må ikke love mændene, at det hjælper.

Det er også derfor, at den nye behandling – som forskerholdet arbejder på – kan blive banebrydende. Også i Niels Jørgensens øjne.

For den vil måske kunne give en væsentlig del af de her mænd en ny chance for at rette op på den skade, de ellers bare må leve med.

De afgørende 80 dage

På afdelingen virker den mulige verdenssensation som talk of town. Det går under navnet “FITMI” – og folk slynger ordet ud, som om det er kendt af alle.

Efterhånden finder jeg ud af, at det står for First In Treating Male Infertility.

I virkeligheden drejer det sig om en indsprøjtning med et lægemiddel, der i dag bruges til behandling af knogleskørhed.

For ti år siden fandt forskerholdets leder, lægen Martin Blomberg Jensen, nemlig ud af, at det protein, der kan nedbryde knoglerne og føre til knogleskørhed, også findes i testiklerne – og måske kan gøre mænds sædkvalitet dårligere.

Fundet har ført til talrige laboratorieforsøg med sig. Og nu skal "FITMI" altså endeligt bevise, om knogleskørhedsmedicinen kan bruges til at behandle mænd med nedsat sædkvalitet.

Forsøgspersonerne får en indsprøjtning i overarmen, som hæmmer det her protein. Og når manden så kommer tilbage 80 dage senere og afleverer en ny sædprøve, ser der ud til at være flere sædceller i den.

Effekten er dog ikke blivende. Efter yderligere 80 dage vil den aftage igen. For det tager cirka 80 dage for kroppen at danne nye sædceller.

Men i de 80 dage, hvor medicinen virker, har et par altså større chance for at blive gravide.

Det kan betyde, at kvinder, der ellers skulle gennem en reagensbebehandling, måske kan nøjes med en mere skånsom inseminationsbehandling. Og dem, der ellers skulle insemineres, måske kan blive gravide på naturlig vis.

Men der er et men.

Virker ikke for alle

Hvis “FITMI” bliver en succes, vil det ikke være en mirakelkur for alle.

Forskerne har dog grund til at tro, at de kan hjælpe mellem 40 og 60 procent af mænd med nedsat sædkvalitet.

Resultaterne er allerede så markante og lovende, at Rigshospitalet har taget patent på brugen af medicinen.

Men forsøgets daglige leder, Rune Holt, minder mig også om, at det som med al anden uafsluttet forskning stadig kan ende i en blindgyde.

Og så er der det problem med mændene. Det trækker tænder ud.

De er både svære at finde, svære at få til at booke tider, og når de hører om bivirkningerne, så er der flere, der springer fra. Så vil de hellere holde sig til standardbehandlingen.

- Men i forhold til det, deres partnere skal igennem, er bivirkningerne langt mindre. Det har man lidt lyst til at sige til dem, siger Rune Holt.

Alligevel er Rune Holt fortrøstningsfuld. De sidste måneder har givet flere aftaler i bogen. Fortsætter det sådan, er de godt kørende.

Men selv hvis indsprøjtningen ender med at blive verdens første behandling mod nedsat sædkvalitet, så ændrer det ikke på Niels Jørgensens grundlæggende irritation.

For selvom det måske afhjælper problemet for en gruppe, har vi stadig ikke styr på, hvorfor så mange mænd, kvinder og par er infertile.

Der er stadig ingen ultimative beviser eller samlet videnskabelig forståelse.

Men det kan undersøgelser af 5000 infertile par forhåbentlig lave om på.

Rigshospitalets Afdeling for Reproduktion og Vækst er nemlig involveret i et stort forskningsprojekt, som indsamler verdens største gruppe af infertile par.

De kommer fra Danmark og Sverige, skal undersøges grundigt og følges af forskere og fertilitetslæger gennem resten af livet.

Håbet er, at det kan give os svar på de uafklarede spørgsmål, vi stadig står med.

Så vi kan få ryddet op i de faktorer i vores hverdag, som mistænkes for at gøre så stor skade. Så vi får en hel palette af behandlinger til barnløse par i fremtiden. Og ikke mindst så vi får en viden om, hvilke sygdomme der kan ramme infertile mænd og kvinder senere i livet.

Men det kommer til at tage tid. Og derfor bliver det også en anden end Niels Jørgensen, der må kigge på resultaterne til sidst.

For til den tid lever han ikke mere. Han håber dog, at svarene kan føre til, at vi om nogle generationer har løst gåden. Og at kurven for mænds sædkvalitet igen bevæger sig opad.

Se premieren på 'Degn vil være far' tirsdag 21. februar klokken 20.50 på TV 2 og her på TV 2 PLAY.

Lars Boje Mathiesen kendte ikke til Henriette Ergemanns Facebook-udtalelser, da hun blev valgt som Nye Borgerliges nye næstformand for to uger siden.

Det siger partiformanden til den fremmødte presse ved Nye Borgerliges gruppemøde på Christiansborg tirsdag formiddag.

Så du har ikke vidst, hvad hun har skrevet på Facebook, inden hun stillede op og blev valgt som næstformand?

- Nej, siger han og uddyber, at han kendte Henriette Ergemanns kommentar om, at hun oplevede blødninger, når hun var sammen med corona-vaccinerede i længere tid.

- Men den med Heunicke og saltvand, nej, den havde jeg ingen kendskab til, fastslår han.

Hårdt udfald mod sundhedsminister

Mandag meldte Henriette Ergemann ud, at hun trækker sig som næstformand blot to uger efter, at hun blev valgt med stort flertal af stemmerne på partiets ekstraordinære årsmøde.

Vi er hverken konspirationsteoretikere eller anti-vaxxers. Vi gør en dyd ud af at basere vores politik på fornuft

Jesper Hammer, organisatorisk næstformand for Nye Borgerlige

Efter formandsvalget stillede flere medier skarpt på hendes tidligere udgydelser på sociale medier.

Kommentaren om Magnus Heunicke faldt i 2021, hvor den daværende sundhedsminister skrev på Facebook, at han var på vej til "Vaccineland" for at få sit andet vaccinestik, mens hans datter skulle have sit første.

I kommentarsporet reagerede Henriette Ergemann skarpt.

- Vaccineland? Hvor er det? Kunne du og alle de andre rablende uansvarlige forældre så ikke flytte til det land og lade os andre få vores liv tilbage? Jeg håber, at din datter får saltvand, som du gjorde, men mon ikke? Lige så rablende vanvittig du er, så vil du vel ikke skade dit eget barn? skrev Henriette Engemann og fortsatte:

- Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret.

Der gik hun over stregen, lød det i går fra partiets organisatoriske næstformand, Jesper Hammer.

Konspiratoriske bagtanker

I et brev til partiets medlemmer satte han en tyk streg under, at den slags ytringer ikke flugter med partiets politik:

- Holdninger og teorier om, at coronavaccinerne er opdelt, så regeringen får saltvand – og dermed indikerer, at der er en ond og konspiratorisk bagtanke med at give vaccinerne til befolkningen – er ikke foreneligt med Nye Borgerliges politik.

- Vi er hverken konspirationsteoretikere eller antivaxxers. Vi gør en dyd ud af at basere vores politik på fornuft og have saglige argumenter til at underbygge den, skrev han.

Formanden selv udtalte sig kun i en sms til Ritzau, hvor han meddelte, at han tager Henriette Ergemanns beslutning om at trække sig til efterretning.

Men tirsdag sætter han flere ord på.

Respekt for hendes beslutning

Er du enig med din organisatoriske næstformand i, at det, hun har sagt, er over grænsen?

- Jeg tror, det, han sagde, var, at vi på ingen måde er generelle antivaxxere. Jeg mener jo generelt, at vacciner er et af de største kvantespring for folkesundheden, siger Lars Boje Mathiesen.

- Men det er rigtigt, at vi har ment – og den holdning har vi stadig – at regeringen gik alt for langt under corona. Når en statsminister deler befolkningen op i uvaccinerede og vaccinerede, så mener jeg, at man går for langt.

- Når man går ud og siger, at man ikke har noget imod, at der skal være andre krav for uvaccinerede end vaccinerede, så synes jeg, det er et problem. Når man laver et coronapas, der ikke er baseret på sundhedsmyndighedernes anbefalinger, så synes jeg, det går for langt.

Men gik din næstformand også for langt, da hun kaldte Karen Hækkerup "sindssyge kælling" og antydede, at Magnus Heunicke fik saltvand i stedet for coronavaccinen, fordi den var skadelig?

- Ja, det var ikke, og det bliver heller aldrig Nye Borgerliges politik. Så den opfattelse deler jeg ikke, nej, lyder det fra Nye Borgerliges formand.

Han udtrykker også respekt for Henriette Ergemanns beslutning om at trække sig.

- Jeg har faktisk respekt for, at der er folk, der – hvis de føler, at deres person og deres udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har i Nye Borgerlige – kan sætte sig selv bagerst og sætte et parti foran. Det har jeg stor respekt for.

Nye Borgerlige fortsætter uden politisk næstformand indtil oktober, hvor der skal vælges en ny på det ordinære årsmøde.

I Roald Dahls klassiske børnebog ’Charlie og chokoladefabrikken’ bliver den madglade karakter Augustus Gloop beskrevet som ”enormt tyk”. Men sådan lyder det ikke i den nye udgivelse af fortællingen fra 1964.

Her er han i stedet ”enorm”.

Det britiske forlag bag Roald Dahls børnebøger, Puffin Books, og rettighedshaveren, The Roald Dahl Story Company, har fået de velkendte fortællinger omskrevet til at være mere inkluderende for den moderne læser.

Derfor er passager, der omhandler blandt andet vægt, køn, race og psykisk helbred, blevet ændret. Det skriver The Telegraph, der beretter om hundredvis af ændringer.

I bogen ’Slynkerne’ bliver karakteren Fru Slynk beskrevet som ”ækel” frem for ”grim”. Og Oompa Loompaerne i ’Charlie og chokoladefabrikken’ er nu ikke længere ”små mænd”, men ”små personer”.

Omskrivningen har trukket overskrifter og reaktioner, der både hylder og kritiserer ændringerne.

Kritikken kommer blandt andet fra forfatteren Salman Rushdie, der har skrevet den omstridte bog ’De sataniske vers’.

- Roald Dahl var ikke nogen engel, men dette er absurd censur. Puffin Books og Dahl-selskabet bør skamme sig, skriver han på Twitter.

Også Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, og Philip Pullman, forfatteren til børne- og ungdomsbogen 'Det Gyldne Kompas' har kritiseret ændringerne.

Men det er ganske normalt, at børnelitteratur bliver tilpasset til nutidens læsere, lyder det fra flere.

Skal kunne "nydes af alle børn"

Ifølge The Roald Dahl Story Company blev arbejdet indledt i 2020, hvor sprogbruget blev gennemgået sammen med organisationen Inclusive Minds, der arbejder med at gøre børnelitteratur mere inkluderende og tilgængeligt.

Ændringerne blev lavet for at sikre, at ”Dahls vidunderlige historier og karakterer fortsat kan blive nydt af alle børn i dag”.

- Når man udgiver nye oplag af bøger skrevet mange år før, er det ikke usædvanligt at gennemgå sproget, mens man opdaterer andre detaljer som omslaget og layoutet, siger The Roald Dahl Story Company ifølge AP.

Det er Gyldendal, der står for de danske genudgivelser. Forlagschef for Gyldendal Børn & Unge bekræfter over for TV 2, at "enkelte relevante og nænsomme sproglige moderniseringer" også er at finde i de danske oversættelser.

- Dem har vi taget stilling til, og vi vurderer, at de bevarer magien i hans univers intakt, hvorfor vi er glade for at kunne udgive værkerne, siger hun til TV 2 i en skriftlig kommentar og tilføjer:

- Det er mindre børn, som får læst Roald Dahls bøger op. Som udgiver er vi bevidste om vores ansvar, og derfor kan det være relevant at modernisere sproget, så det på samme tid er tidssvarende og bevarer magien i Roald Dahls nuancerede universer, siger hun i en skriftlig kommentar.

Nina Christensen, der er professor i børnelitteratur på Aarhus Universitet, forklarer, at det er velkendt, at børnebøger løbende bliver tilpasset. Hun påpeger, at børnelitteratur optræder i mange forskellige sammenhænge og bliver bearbejdet af forlagene til at passe til den aktuelle tid.

- De diskussioner er en udforskning af, hvordan vi vil omtale hinanden i et samfund på et givet tidspunkt. Det forandrer sig med tiden. Meget ofte vil børn og voksne møde forskellige udgaver af de samme fortællinger – nye og gamle, for store og små børn, i bogform og som film, siger hun til TV 2.

En bearbejdning er ikke censur

Nina Christensen, professor i børnelitteratur på Aarhus Universitet En tilbagevendende debat

Det er på ingen måde en ny debat, som omskrivningen af Roald Dahls historier har indledt. Heller ikke herhjemme.

I 2019 udgav Gyldendal en ny udgave af Halfdan Rasmussens berømte bog ’Børnerim’. Her var otte rim blevet fjernet, da de kan virke ”racistisk nedsættende”, fremgik det i bogens forord.

Halfdan Rasmussens datter, Iben Nagel Rasmussen, kæmpede imod, at de otte rim blev fjernet og kaldte det også for censur.

Den oprindelige udgave med de otte rim blev dog udgivet samtidig og er fortsat tilgængelig, så læserne selv kan vælge, hvilken udgave de foretrækker.

PEN America, et fællesskab af omkring 7500 forfattere, der advokerer ytringsfrihed, har også kritiseret ændringerne i Roald Dahls bøger og mener, at man risikerer at ”skygge for den vigtige linse, som litteraturen retter mod samfundet.”

Professor Nina Christensen vil ikke kalde ændringerne for censur og mener, at man skal bruge det ord med omtanke.

- Det er for mig noget, stater pålægger deres borgere. En bearbejdning er ikke censur. Det er en redigering, som et forlag foretager i samarbejde med forfattere eller arvinger. Men det gøres på baggrund af, hvilket sprogbrug de ønsker at bruge i forhold til børn.

Kontroverser fulgte den populære forfatter

Der er ifølge AP solgt over 300 millioner eksemplarer af Roald Dahls bøger, heriblandt ’Heksene’, ’Matilda’ og ’Den store venlige kæmpe’, og de er blevet oversat til 68 forskellige sprog.

Dahl døde i 1990 i en alder af 74. Selvom han blev verdensberømt for sine fortællinger, var der også kontroverser om ham grundet antisemitiske kommentarer.

Roald Dahls familie undskyldte i 2020 og udtalte, at de anerkendte den ”vedvarende og forståelige skade, som Roald Dahls antisemitiske kommentarer har skabt”.

For tre måneder siden var Marcus dybt nede i et misbrug af oxycodon, der i daglig tale kaldes "oxy". Det er et stof, der – hvis det bruges som anbefalet – er stærkt smertestillende.

Hvis man bruger det, ligesom Marcus har gjort, giver det en dyb afslappethed og en følelse af velbehag, der kan minde om eufori. Og han vil på det kraftigste advare andre mod at gøre det samme.

- Det største, jeg kan få ud af at dele min historie, er helt klart, at bare én person søger hjælp, når de ser min fortælling, siger Marcus.

Den seneste tid har der været flere historier om, at flere og flere unge misbruger opioidpiller.

Det er meget afhængighedsskabende og ligner på mange måder morfin.

TV 2 ECHO har mødt Marcus i sit hjem i Midtjylland. Han er 19 år og i misbrugsbehandling.

- Jeg gemte pillerne i for eksempel sådan noget som skoæsker, siger han.

Han gemte dem også under sin madras, i tasker og tøj.

Marcus fortæller, at han begyndte med at tage "oxy", da han var 15 år.

- Da jeg startede med at tage "oxy", kendte måske to eller tre af mine venner til stoffet. Nu kender alle til det, siger Marcus.

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet, at flere og flere unge tager det farlige stof.

- Jeg tænker, at vi ikke kan redde det her i morgen. Bussen er kørt. Lavinen er rullet, sagde Rikke Schwerdfeger, misbrugsbehandler i misbrugscenteret Omega i Greve, til TV 2 Kosmopol.

Torben Vangsted, misbrugskonsulent i Rusmiddelcenter Odense, har tidligere sagt til TV 2, at målgruppen for opioiderne er gået fra at være meget smal til "meget bred", fordi unge både bruger det som rusmiddel og til at dulme angst, usikkerhed og ubehagelighed.

Man skal tage mere og mere

TV 2 Kosmopol skriver, at de kender til eksempler, hvor der er tale om unge med et misbrug helt ned på 14-årsalderen.

Og misbrugerens tolerance stiger, så man skal tage mere og mere af stoffet for at opnå en effekt.

Mediet har talt med en 17-årig pige, der skulle tage 800 milligram af lægemidlet Dolol, der også er i opioidfamilien, for at mærke en effekt. Til sammenligning får man 150 milligram Dolol, hvis man eksempelvis har fået fjernet visdomstænder.

Særligt i USA er der skyllet en bølge ind over landet med opioider. Især opioiden fentanyl er udbredt. Det er 50 gange mere potent end heroin.

I en periode på et år fra april 2020 til 2021 døde 100.000 af en overdosis. Det er 30 procent mere end på andre år. Af de dødsfald var to tredjedele relateret til opioider.

Lærer og veninde så, han var påvirket

Når Marcus var påvirket, lavede han ting, som man ikke tænker er ualmindeligt for en teenager, lyder det. Han talte med sine venner og spillede Playstation. Men han fik ro i sit hoved, siger han.

Det var hans klasselærer og en veninde, der opdagede, at noget var galt og bad om et møde med ham og en anden lærer, fortæller den 19-årige.

- De sagde, at de godt kunne se, at jeg var påvirket. Når jeg sad i skolen, sad jeg og sov.

Han fortæller, at hans liv var ”virkelig elendigt” på daværende tidspunkt. Men konfrontationen var begyndelsen på at komme ud af hans misbrug.

- En dag lå jeg inde på mit værelse og kunne ikke få fat på noget (oxycodon, red.), og så slog det klik for mig. Det her gad jeg simpelthen ikke mere. Jeg gad ikke skulle ligge her og have det skidt, fordi jeg ikke kan få fat på mine stoffer, siger Marcus.

Han havde det skidt, når han ikke fik stofferne, fordi han havde abstinenser. Når han havde abstinenser, fik han blandt andet dårlig mave og rystede, fortæller han.

- Det er virkelig uudholdeligt. Jeg havde det virkelig skidt og kunne ikke tænke på andet end at få fat i noget, siger han.

Går til misbrugsbehandling

TV 2 ECHO har fået lov at komme med til en aftale på misbrugscenteret i Herning. Marcus fortæller, at han lod sig indskrive for ni måneder siden, hvor han lå med abstinenser.

Mens han havde det dårligt, var der noget, der faldt på plads for ham.

- Jeg ringede til min kammerat, der hentede mig, og så kørte vi ind på misbrugscenteret og fik mig tilmeldt, siger han.

Nu går Marcus til samtaler med sin misbrugsbehandler hver anden uge og henter medicin på misbrugscenteret to gange om ugen. Medicinen afhjælper hans abstinenser, men det er samtalerne med hans behandler, der er den største støtte, lyder det.

Marcus er overbevist om, at han havde været et helt andet og frygteligt sted i hans liv, hvis han ikke havde fået hjælp, da han fik det.

- Så var jeg i gang med heroin nu. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Produktiviteten lider ikke, selv når arbejdstiden skæres ned til fire dage om ugen. Til gengæld er medarbejdere mindre stressede, har færre sygedage og er mindre tilbøjelige til at forlade deres stillinger.

Det viser et nyt studie fra blandt andet Cambridge Universitet i Storbritannien ifølge videnskabsmediet Videnskab.dk.

I alt 61 virksomheder med 2900 medarbejdere har deltaget i forsøget. Nogle af virksomhederne gav for eksempel medarbejdere fri om fredagen. Andre tilbød medarbejdere et par halve dage hver uge.

Og det har givet pote for medarbejderne.

Medarbejderne føler sig mindre stressede

Knap fire ud af ti svarede, at de følte sig mindre stressede. Syv ud af ti svarede, at de følte sig mindre udbrændte.

Over halvdelen oplevede, at det blev lettere at balancere karrieren med de familiemæssige og sociale forpligtelser. Det skyldes ifølge en af forskerne, Brendan Burchell fra Cambridge Universitet, den kortere arbejdstid.

- En fire dages uge betyder et bedre arbejdsliv og familieliv for så mange mennesker, siger Burchell i en pressemeddelelse udgivet i forbindelse med studiet.

Produktiviteten opretholdes

Studiet giver heller ikke umiddelbart antydning af, at virksomhedernes produktivitet fik et nøk nedad med den kortere arbejdstid.

Faktisk steg virksomhedernes omsætning i gennemsnit med 1,4 procent i den pågældende periode.

Ifølge Videnskab.dk var der dog én stor virksomhed i studiet, hvor flere medarbejdere var bekymret for en øget arbejdsbyrde for hver enkelt medarbejder.

I kreative virksomheder var der også medarbejdere, som var bekymret over, at de kortere, mere intense dage betød mindre ustruktureret snak, hvor der ofte genereres nye idéer.

Overordnet set var medarbejderne glade

Overordnet set tyder det dog på, at virksomhederne generelt var glade for den kortere arbejdsuge.

56 ud af de 61 virksomheder har holdt fast i den kortere arbejdsuge, efter at forsøgsperioden er udløbet. Det svarer til knap 92 procent.

Undersøgelsen er iværksat på foranledning af en række ngo'er, som alle arbejder for en fire dages arbejdsuge. Selve forskningen er dog lavet af forskere fra Cambridge, Boston College og tænketanken Autonomy.

Velkommen til ugens første overblik over dagens nyheder, som du nødigt skulle gå glip af.

I dag kommer menuen til at bestå af et præsidentbesøg i Ukraine, af folk, der trækker "alderskortet", og af Kina, der siger: "skulle du spørge fra nogen?".

Vi begynder dog et andet sted.

Nye Borgerliges nyvalgte næstformand trækker sig efter to uger

Henriette Ergemann har trukket sig som næstformand i Nye Borgerlige efter knap to uger på posten. Det skriver hun på Facebook.

- Den seneste uge har været sindssyg hård for mig, min familie og for det parti, jeg holder så meget af. Jeg er en holdspiller ind til benet, og det sidste, jeg ønskede, var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har for et friere Danmark, begrunder hun sin beslutning.

En beslutning, der er hendes egen, understreger hun, efter at medier har skrevet, at hun var blevet væltet af hovedbestyrelsen.

Beslutningen kommer efter en række af hendes tidligere udtalelser er kommet i mediernes søgelys. Det er blandt andet udtalelser, hvori hun kalder daværende generalsekretær for Unicef Karen Hækkerup for "sindssyge kælling", kraftigt kritiserer daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og stiller sig stærkt kritisk over for coronavaccinerne.

Joe Biden på uanmeldt besøg i Kyiv: - Putin tog helt fejl

USA's præsident, Joe Biden, var mandag på hemmeligholdt besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det er første gang, at han besøger Ukraine siden krigens begyndelse.

I en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus oplyser Biden, at besøget skete for at bekræfte USA's "urokkelige og vedholdende engagement i Ukraines demokrati, suverænitet og territoriale integritet".

Billeder viser, at Biden mandag formiddag sammen med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gik en tur gennem et solskinsklædt Kyiv. Efterfølgende holdt de to præsidenter et fælles pressemøde i det ukrainske præsidentpalads.

- Da Rusland invaderede Ukraine for et år siden, troede Putin, at Ukraine var svag, og at Vesten var splittet. Men han tog helt fejl, sagde Biden.

Løkke: EU-indkøb af ammunition til Ukraine er en rigtig god idé

De ukrainske styrkers behov for mere ammunition til kampen mod Rusland er meget stort, og det giver derfor god mening, at man laver et fælles EU-indkøb.

Sådan siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der mandag er til møde i Bruxelles.

Her skal han sammen med EU's andre udenrigsministre diskutere blandt andet krigen i Ukraine.

- Vi har en forsvarsindustri, som er indstillet på fredstid og ikke krigstid. Så der er et betydeligt kapacitetsproblem, og behovet i Ukraine for at få leveret ammunition er voldsomt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hans udmelding kommer blandt andet efter, at Estland i sidste uge opfordrede EU-landene til at gå sammen om et indkøb af én million granater, som Ukraine har efterspurgt.

Kina beder USA blande sig udenom forholdet til Rusland

Kina svarer mandag hårdt igen på USA's anklager om, at kineserne overvejer at levere våben og ammunition til Ruslands krig mod Ukraine.

Der er tale om "falske" påstande fra amerikanernes side, siger Wang Wenbin, talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er USA og ikke Kina, der sender uendelige mængder våben til slagmarken, siger han på et pressemøde og tilføjer:

- Vi opfordrer USA til at reflektere alvorligt over sine egne handlinger og gøre mere for at lindre situationen, fremme fred og dialog og stoppe med at flytte skyld og sprede falsk information.

Den kinesiske reaktion kommer samme dag, som den kinesiske topdiplomat Wang Yi ventes at ankomme til et besøg i den russiske hovedstad, Moskva.

23-årig politiker træt af at blive mødt med "alderskortet"

Cille Hald Egholm, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre, er træt af de argumenter, hun ofte bliver mødt med i debatter.

Alt for ofte bliver hendes alder bragt i spil som skyts, der skal tjene til at så tvivl om, hvorvidt hun ved, hvad hun taler om, siger hun. Det var tilfældet, da den 23-årige politiker deltog i 'P1 Debat', da emnet drejede sig om, hvorvidt det er hårdere at være politiker end at arbejde som eksempelvis skolelærer.

- Jeg er ked af at trække alderskortet, men du er 23, sagde Mads Kastrup, der er Ekstra Bladets debatredaktør.

Til TV 2 fortæller Cille Hald Egholm, at hun ikke vil påstå at vide mere end andre, der har levet længere, men at argumentet om hendes alder bliver brugt flittigt af uenige moddebattører:

- Jeg ender ofte i situationer, hvor modargumentet bliver min alder. Det bliver smidt i hovedet på mig, når min moddebattør eller andre uenige på sociale medier løber tør for argumenter. Så kan man jo lige huske mig på, at jeg er 23 år og derfor ikke ved noget om at leve.